Skriftlig fremsættelse (4. november 2004)

Undervisningsministeren (Ulla Tørnæs):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Mere frit skolevalg inden for og over kommunegrænser).

(Lovforslag nr. L 80).

Lovforslaget indebærer en udvidelse af forældrenes ret til at vælge folkeskole for deres barn.

Mere frit valg af folkeskole giver forældrene bedre mulighed for at påvirke og øve indflydelse på folkeskolen, og frit valg sikrer, at der er noget at vælge imellem €" også i valget mellem folkeskole og en fri grundskole. Øget frit valg kan dertil være med til at lette hverdagen for en række børnefamilier, hvor valg af skole i f.eks. nabokommunen eller en skole i den kommune, hvor forældrenes arbejdsplads befinder sig, vil være den løsning, der passer bedst til familiens og barnets behov.

Med forslaget får forældrene krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, hvis der er plads på den ønskede skole. Forældrenes ret til at få deres barn optaget i en folkeskole efter eget valg gælder tilsvarende ved ønske om skoleskift under skoleforløbet. Valg af skole i en anden kommune end bopælskommunen indebærer ikke egenbetaling for forældrene.

I forhold til de gældende bestemmelser gøres frit valg obligatorisk for kommunerne, og retten til valg af skole udvides til at omfatte valg af skole i en anden kommune end bopælskommunen.

Den ønskede skole skal ikke længere erklære sig villig til at optage barnet, og der kan alene gives afslag på optagelse, hvis kommunalbestyrelsens rammer for skolens kapacitet umuliggør optagelse. Den gældende bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen i skolekommunen fastsætter skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles omfang samt rammer for klassedannelsen, opretholdes således uændret.

Ud over retten til frit skolevalg opretholdes forældrenes ubetingede ret til barnets optagelse i distriktsskolen og den eksisterende ret til at forblive i en bestemt skole ved flytning inden for kommunen eller til en anden kommune. For alt skolevalg gælder dog fortsat, at elevens særlige behov, f.eks. for specialundervisning eller optagelse i en modtagelsesklasse, betinger valget af skole.

Søger flere optagelse i en skole, end der er plads, ud fra den kapacitet kommunalbestyrelsen har fastsat for de enkelte skoler, sker optagelse ud fra retningslinjer fastsat af kommunalbestyrelsen. Sådanne retningslinjer skal bygge på objektive kriterier såsom afstands- eller søskendekriterier.

Vælger forældrene en anden skole end distriktsskolen inden for eller over kommunegrænsen, får eleven med lovforslaget ret til at blive optaget i en skolefritidsordning på den valgte skole, hvis en sådan er etableret, og der er plads i denne. Med lovforslaget sikres det også, at eleven kan fortsætte i en skolefritidsordning i situationer, hvor forældrene har valgt at lade barnet forblive i en skole ved flytning til en anden kommune.

Undervisningsministeren får med lovforslaget hjemmel til at fastsætte regler om bopælskommunens betaling til skolekommunen, hvis forældrene benytter sig af valg af folkeskole i en anden kommune end bopælskommunen.

Lovens samlede virkninger følges løbende med særlig fokus på sammenhængen mellem frit valg og kommunernes integrationsarbejde samt indsatsen mod ghettodannelse, og efter forslaget tages loven op til revision senest i folketingsåret 2007/08.

Lovforslaget skønnes for kommunerne samlet at kunne gennemføres udgiftsneutralt. Der er optaget forhandlinger med de kommunale parter om en eventuel marginal kommunal merudgift.

Loven foreslås at træde i kraft den 1. august 2005.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med tilhørende bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til hurtig og velvillig behandling i det høje Ting.