Skriftlig fremsættelse (4. november
2004)
Kulturministeren (Brian
Mikkelsen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om pligtaflevering
(Lovforslag nr. L 77).
Lovforslaget, der skal ses i sammenhæng
med det samtidig fremsatte forslag til ændring af
ophavsretsloven, er baseret på anbefalingerne i "Udredning om
bevaring af kulturarven" (Kulturministeriet, 2003) om udvidelse af
pligtafleveringsordningen for så vidt angår den
elektroniske kulturarv. I udredningen påpeges et behov for
handling i relation til denne del af kulturarven, som hidtil kun er
blevet indsamlet i begrænset omfang.
Lovforslaget rummer fire hovedområder:
pligtaflevering af værker udgivet i eksemplarform, af
materiale offentliggjort i elektroniske kommunikationsnet, af
radio- og fjernsynsprogrammer og af film produceret med henblik
på offentlig fremvisning. Det er et væsentligt
formål med forslaget at skabe overenststemmelse med den
teknologiske udvikling på kulturområdet og at samle
lovgivningen om pligtaflevering i én lov.
For værker offentliggjort i
eksemplarform , dvs. bøger, musikudgivelser m.v.,
indebærer forslaget ingen indholdsmæssige
ændringer i forhold til den gældende
pligtafleveringsordning, der har fungeret tilfredsstillende med
aflevering af værker til Det Kgl. Bibliotek og
Statsbiblioteket.
Det er især vedrørende
indsamling, bevaring og tilgængeliggørelse af
materiale offentliggjort i elektroniske kommunikationsnet
, at lovforslaget indeholder afgørende nyt. Udgangspunktet
er, at alt offentliggjort, dansk materiale fra internettet fremover
er afleveringspligtigt. På grund af materialets omfang og
karakter vil der skulle ske en nærmere afgrænsning af,
hvad der skal indsamles, og det foreslås, at dette sker
administrativt i lys af den teknologiske udvikling.
Afleveringspligten opfyldes ved, at pligtafleveringsinstitutionen
har adgang til at rekvirere eller fremstille kopier af materialet.
Metoden vil primært være såkaldt høstning,
som er en delvis automatiseret proces, der nedtager materiale fra
internettet. Det er planen, at Det Kgl. Bibliotek og
Statsbiblioteket i samarbejde skal virke som
pligtafleveringsinstitution for internetmaterialet. Det indsamlede
materiale vil kunne indeholde følsomme personoplysninger, og
det forudsættes derfor, at tilgængeliggørelse
kun sker til forskningsbrug.
I lovforslaget lægger vi op til en
indsamlingsstrategi, der indebærer 4 årlige
tværsnitshøstninger, ca. 80 selektive
høstninger og endelig 2-3 begivenhedshøstninger.
Tværsnitshøstningen indebærer, at man med
mellemrum indsamler alt offentliggjort dansk materiale. De
selektive høstninger supplerer
tværsnitshøstningen ved, at de netsteder, der
udvælges, tænkes høstet eksempelvis dagligt. Her
er tale om netsteder af særlig interesse for offentligheden,
som derfor anses for vigtige at arkivere så
fuldstændigt og korrekt som muligt. Af eksempler kan
nævnes de landsdækkende avisers og tv-stationers
netsteder eller andre netsteder som fx Folketingets netsted.
Endelig vil de 2-3 årlige begivenhedsorienterede
høstninger rette sig mod indsamling af materiale knyttet til
en bestemt begivenhed €" f.eks. et folketingsvalg - som vil
give eftertiden mulighed for at følge selve begivenheden og
reaktioner herpå.
Med forslaget etableres desuden et egentligt
lovgrundlag for indsamling og bevaring af radio- og
fjernsynsprogrammer , som hidtil er sket på baggrund af
aftaler med DR og TV 2. I forslaget fastsættes principper for
indsamling, og den nærmere afgrænsning foreslås
at skulle ske administrativt i lys af medieudviklingen.
Afleveringspligten opfyldes ved, at pligtafleveringsinstitutionen
har adgang til at optage programmerne. Det er planen, at Statens
Mediesamling på Statsbiblioteket skal virke som
pligtafleveringsinstitution på dette område.
Hovedprincippet er, at de landsdækkende kanaler indsamles
fuldt ud, mens der kun indsamles repræsentative udsnit af
regionale og lokale tv-kanaler.
Endelig lægger vi med lovforslaget op
til, at bestemmelserne om pligtaflevering på
filmområdet, som i dag er en del af filmloven,
gøres til en del af pligtafleveringsloven. Herudover
foreslås der ingen ændringer i forhold til den
gældende ordning. Det Danske Filminstitut vil fortsat
være pligtafleveringsinstitution for film, og med
lovforslaget sikres indsamling af alle danske spillefilm, kort- og
dokumentarfilm samt reklamefilm.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget med bemærkninger, anbefaler jeg forslaget til
Folketingets velvillige behandling.