L 71 (som fremsat): Forslag til lov om fremme af dopingfri idræt.

Fremsat den 27. oktober 2004 af kulturministeren (Brian Mikkelsen)

Forslag

til

Lov om fremme af dopingfri idræt

Definition af doping

§ 1. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for, hvilke grupper af stoffer og hvilke præstationsfremmende metoder der skal betragtes som doping.

Anti Doping Danmark

§ 2. Anti Doping Danmark er en selvejende institution, der har til opgave at fremme bekæmpelsen af doping i idræt.

§ 3. Anti Doping Danmarks virksomhed omfatter

1) dopingkontrol,

2) oplysningsvirksomhed,

3) forsknings- og udviklingsvirksomhed vedrørende bekæmpelse af doping,

4) deltagelse i internationalt samarbejde om bekæmpelse af doping og

5) rådgivning og bistand til offentlige myndigheder i sager inden for Anti Doping Danmarks virkeområde.

§ 4. Anti Doping Danmark ledes af en bestyrelse på 10 medlemmer, der beskikkes af kulturministeren. 4 medlemmer udpeges af kulturministeren, 2 medlemmer udpeges af Team Danmark, 2 medlemmer udpeges af Danmarks Idræts-Forbund, 1 medlem udpeges af Dansk Firmaidrætsforbund og 1 medlem udpeges af Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger.

Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en 4-årig periode. Genbeskikkelse kan finde sted én gang. Afgår et medlem inden udløbet af sin beskikkelsesperiode, foretages nybeskikkelse for den resterende del af perioden.

Stk. 3. Kulturministeren udpeger bestyrelsesformanden blandt de ministerudpegede medlemmer.

§ 5. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Det skal heraf fremgå, at formandens stemme er afgørende ved stemmelighed.

§ 6. Den daglige ledelse af Anti Doping Danmark varetages af et sekretariat, hvis øverste ledelse ansættes af Anti Doping Danmarks bestyrelse.

§ 7. Kulturministeren skal godkende vedtægter og budget samt årsberetning og regnskab for Anti Doping Danmark.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for regnskabsaflæggelsen og revisionens udførelse.

Stk. 3. Kulturministeriet kan, til brug for Rigsrevisionen, indhente yderligere materiale til en nøjere regnskabsgennemgang.

Stk. 4. Udbetaling af tilskud til Anti Doping Danmark kan ske forskudsmæssigt.

Stk. 5. Afgivne tilsagn kan bortfalde, og udbetalte tilskud kræves tilbagebetalt, i tilfælde hvor Anti Doping Danmark ikke opfylder betingelserne for tilskuddet.

Idrætsorganisationers og -foreningers deltagelse i bekæmpelsen af doping

§ 8. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om idrætsorganisationers og -foreningers pligt til at indføre og håndhæve bestemmelser om dopingkontrol og -sanktioner som forudsætning for ydelse af lovbestemte tilskud.

Stk. 2. Vedkommende minister fastsætter regler om, at der i tilfælde af overtrædelse af de i medfør af stk. 1 fastsatte regler kan ske bortfald eller reduktion af de i stk. 1 omtalte tilskud.

Bekæmpelse af doping i andre idrætsmiljøer

§ 9. Med det formål at hindre anvendelse af doping i idræt uden for de i § 8 omfattede idrætsorganisationer skal Anti Doping Danmark søge at indgå samarbejdsaftaler om bekæmpelse af doping med følgende parter:

1) ejere af relevante virksomheder og andre, som tilbyder idrætsaktiviter eller hermed beslægtede aktiviteter, herunder offentlige institutioner og

2) sammenslutninger af idrætsudøvere, uden tilknytning til de af § 8 omfattede idrætsorganisationer.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte samarbejdsaftaler skal sikre, at de omfattede parter gennemfører dopingkontrol og sanktioner på en måde, der følger de retningslinjer, som gælder for idrætsorganisationerne, jf. § 8.

Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for udformningen af de i stk. 1 nævnte samarbejdsaftaler.

Økonomi

§ 10. Kulturministeriet fastsætter et årligt tilskud til Anti Doping Danmark.

Stk. 2. Ydelsen af det i stk. 1 nævnte tilskud forudsætter, at Team Danmark og de tipstilskudsberettigede idrætsorganisationer yder et tilskud til Anti Doping Danmark, som fastsættes efter nærmere aftale med Kulturministeriet.

§ 11. Anti Doping Danmark kan opkræve gebyrer for ydelser i henhold til de i § 9 omhandlede samarbejdsaftaler.

Ikrafttræden mv.

§ 12. Loven træder i kraft den 1. januar 2005.

§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Idrætsudøveres brug af præstationsfremmende stoffer truer i alvorlig grad idrættens etiske værdier, herunder den grundlæggende forudsætning om, at deltagelse i idrætskonkurrencer skal ske på lige vilkår uden brug af uærlige metoder. Hertil kommer, at mange dopingmidler og -metoder rummer væsentlige helbredsmæssige risici.

I dag er doping ikke kun et problem inden for idrætten, men optræder også i forbindelse med fitness- og motionsaktiviteter i en række andre miljøer. Incitamenterne er meget store til at skyde genveje til resultater såvel i idrætten som for fitness- og motionsaktiviteter. For idræts- og motionsaktive er der opstået flere nye miljøer, der kan skabe betingelser for individuel eksperimenteren med forskellige dopingmidler og -metoder.

På det grundlag ønskes statens ansvar for bekæmpelsen af anvendelsen af doping lagt i lovfæstede rammer.

2. Baggrund for lovforslaget

Gældende lovgivning

Til opfyldelse af Den Europæiske Anti Doping Konvention har Folketinget vedtaget loven om forbud mod visse dopingmidler, som senest er revideret ved lov nr. 69 af 04/02/2004, og som administreres af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Loven forbyder i korte træk fremstilling, import, eksport, forhandling og besiddelse af dopingmidler, medmindre der er tale om anvendelse til sygdomsforebyggelse eller -behandling eller til videnskabelige formål. I lighed med loven om euforiserende stoffer regulerer loven om forbud mod visse dopingmidler ikke selve anvendelsen af de af loven omfattede midler. Anvendelse af dopingmidler har dog i idrætten gennem en lang årrække været ramt af disciplinære sanktioner fastsat af idrætsorganisationerne selv.

Internationale aftaler

De tre vigtigste internationalt forpligtende aftaler, som er et resultat af det internationale samarbejde om dopingbekæmpelse, er Europarådets Anti Doping Konvention, World Anti Doping Code og Copenhagen Declaration on Anti Doping in Sport.

Europarådets Anti Doping Konvention , som regeringen ratificerede i 1989, forpligter regeringerne til effektivt at gå ind i arbejdet med at bekæmpe doping, herunder at begrænse tilgængeligheden af dopingmidler, at gøre støtte til idræt afhængig af en effektiv dopingbekæmpelse og at støtte oplysning om doping. Danmark har endvidere i 2002 tiltrådt en tillægsprotokol til denne konvention, som pålægger regeringen også at bidrage til det internationale samarbejde om dopingbekæmpelse uden for Europa.

World Anti Doping Code er de internationale idrætsorganisationers fælles grundlæggende regelsæt for dopingbekæmpelse, som blev vedtaget på Verdensantidopingkonferencen i Købehavn i marts 2003. World Anti Doping Code, som alle de olympiske idrætsgrenes specialforbund siden har tilsluttet sig, har til formål at sikre idrætsudøvernes fundamentale ret til at deltage i en dopingfri idræt og derigennem fremme de helbredsmæssige betingelser, retfærdighed og ligeberettigelse for verdens idrætsudøvere. World Anti Doping Code skal desuden sikre en ensartet, koordineret og effektiv dopingbekæmpelse på internationalt og nationalt plan med hensyn til kontrol, hindring og forebyggelse af doping. World Anti Doping Code er sammensat af

1. grundlæggende €" herunder ufravigelige €" regler om dopingkontrol, sanktioner, oplysning, forskning mv.,

2. internationale standarder og

3. anbefalede metoder for dopingbekæmpelse.

I henhold til World Anti Doping Code fastsættes der mindst én gang årligt en liste over forbudte stoffer og metoder, som fastlægger afgræsningen af doping. Listen fastsættes af World Anti Doping Agencys €" WADA€™s €" styrende organer efter indstilling fra WADA€™s videnskabelige ekspertudvalg. Forinden WADA træffer beslutning om ændringer i listen, gives alle regeringer og idrætsorganisationer mulighed for at fremsende bemærkninger til de foreslåede ændringer.

Copenhagen Declaration on Anti Doping in Sport er en politisk aftale mellem verdens regeringer, som også blev vedtaget på Verdensantidopingkonferencen i Købehavn 3.-5. marts 2003, og som mere end 150 landes regeringer siden har underskrevet. Copenhagen Declaration on Anti Doping in Sport forpligter verdens regeringer til at anerkende WADA og World Anti Doping Code. Herudover forpligter Copenhagen Declaration on Anti Doping in Sport regeringerne til sammen at arbejde for en ensartet dopingbekæmpelse og til at arbejde for, at en verdenskonvention om dopingbekæmpelse kan træde i kraft inden de olympiske vinterlege i 2006.

Den danske kulturminister har siden 2002 beklædt tillidsposten som de europæiske regeringers repræsentant i WADA €™s Executive Committee, der fastlægger de overordnede retningslinjer for WADA€™s virksomhed.

Internationalt samarbejde i øvrigt

I UNESCO-samarbejdet er verdens regeringer langt fremme med udkastet til en konvention, som vil forpligte den enkelte regering til at føre en dopingbekæmpelsespolitik, der lever op til fælles fastsatte minimumskrav. Efter planen skal konventionen være klar til vedtagelse på UNESCO€™s generalforsamling i efteråret 2005, således at den kan sættes i kraft inden Vinter-OL i Torino i 2006.

Danmark deltager sammen med de øvrige nordiske lande, Australien, Canada, Holland, New Zealand og Storbritannien i International Anti Doping Arrangement €" IADA €" som udgør et standardsættende samarbejde til sikring af, at dopingkontrollen foregår på det højest opnåelige kvalitetsniveau. IADA har f.eks. ydet eksperthjælp i forbindelse med udarbejdelsen af ­World Anti Doping Code.

Internationalt samarbejde er en fundamental forudsætning for bekæmpelse af doping. For at understøtte Danmarks fortsatte deltagelse i de vigtige internationale bestræbelser på at bekæmpe doping, og for at berede vejen til en tilslutning til en kommende verdenskonvention om dopingbekæmpelse, er det internationale samarbejde forankret i lovforslaget.

Statens hidtidige varetagelse af ansvaret for bekæmpelse af doping i idrætten i øvrigt

Der findes talrige eksempler på, at idrættens egne organisationer med et stigende engagement igennem årtier selv har forsøgt at komme dopingmisbruget til livs. Såvel dopingsyndere som deres bagmænd har imidlertid løbende fundet på nye og stadig mere avancerede metoder til at omgå reglerne. Sammen med de store dopingskandaler i cykelsporten i slutningen af 90€™erne har det gjort, at behovet for et stærkere samarbejde mellem offentlige myndigheder og idrættens organisationer er blevet stadigt tydeligere.

Oprettelsen af WADA i 1999 var resultatet af dette ønske om tættere samarbejde. I WADA søger verdens regeringer og Den Internationale Olympiske Komite på lige fod og med ligeværdig repræsentation at forfølge doping i idrætten på alle relevante fronter gennem dopingkontrol, -oplysning og -forskning.

I Danmark blev den nationale dopingbekæmpelsesorganisation Anti Doping Danmark oprettet i 2000, bl.a. med de formål at

€ opstille rammer for en effektiv dopingkontrol i forskellige idrætsmiljøer,

€ styrke de grundlæggende værdier i både eliteidrætten og den brede, folkelige idræt,

€ stå for holdningsbearbejdning og forskning, og

€ placere Danmark som et af foregangslandene i den internationale dopingbekæmpelse.

Organisation blev oprettet som et 3-årigt forsøg i et samarbejde mellem regeringen, idrættens 3 tipstilskudsberettigede hovedorganisationer (Danmarks Idræts-Forbund, Dansk Firmaidrætsforbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger) og Team Danmark med udgangspunkt i anbefalingerne i regeringens "Hvidbog om doping i Danmark".

I forsøgsperioden har Anti Doping Danmark gennemført en lang række banebrydende aktiviteter til gavn for bekæmpelsen af doping i Danmark. Markante eksempler er:

€ opbygningen af et dopingkontrolsystem, der som et af de første på verdensplan opfylder de højeste standardiseringsnormer,

€ oprettelsen og driften af den flittigt benyttede informationsportal www.doping.dk og

€ indgåelse af aftaler om dopingkontrol med bl.a. private fitnesscentre og den professionelle boksning.

Herudover har organisationen i væsentligt omfang gennem fremlæggelse af forskningsresultater og indlæg i den internationale idrætspolitiske debat bidraget til at skaffe Danmark en fremtrædende plads i det internationale dopingbekæmpelsessamarbejde.

Anti Doping Danmarks virksomhed for perioden 2000€"2003 blev i maj 2003 evalueret af Sociologisk Institut ved Købehavns Universitet. Denne eksterne evaluering blev i juni 2003 fulgt op af en intern evaluering udarbejdet af Anti Doping Danmarks to udvalg. Begge evalueringer er publiceret på Anti Doping Danmarks hjemmeside, www.doping.dk.

Behovet for lovgivning

Mellem idrættens organisationer og regeringen er der enighed om, at kampen mod doping skal føres konsekvent og uden tolerance. Med loven om forbud mod visse dopingmidler og engagementet i Anti Doping Danmark og WADA har staten i et frugtbart samarbejde med idrættens organisationer på dette område gjort store fremskridt. Fra såvel idræts- som regeringssiden erkendes det, at dopingproblemet er så sammensat og omfattende, at den offentlige sektor må være forberedt på også i en lang periode fremover at skulle medvirke til bekæmpelsen af doping.

I evalueringen af Anti Doping Danmark foreslås det entydigt, at statens engagement i dopingproblemet bør være reguleret i en egentlig lov svarende til den udvikling, man ser i en række af de øvrige lande, som markerer sig stærkt i det internationale dopingbekæmpelsessamarbejde. I en fælles erkendelse af, at doping er et af de alvorligste problemer, også idrætten i Danmark står over for, er der således enighed mellem idrætsorganisationerne og regeringen om, at rammerne for bekæmpelsen er så vigtige, at de må forankres i en lov.

Som en frivillig overgangsordning, der skal gælde indtil et permanent retsgrundlag er etableret, er det mellem regeringen og de tipstilskudsberettigede idrætsorganisationer samt Team Danmark aftalt, at Anti Doping Danmark videreføres med en ændret opbygning svarende til den organisationsstruktur, der lægges op til i dette lovforslag.

3. Lovforslagets indhold

I det foreliggende lovforslag defineres doping og rammerne for statens og idrætsorganisationernes samarbejdsmæssige og økonomiske engagement i bekæmpelsen af doping i idrætten og i andre relevante miljøer.

Anti Doping Danmarks virksomhed har i forsøgsperioden været udøvet af to udvalg med forskellig sammensætning, henholdsvis Oplysningsudvalget og Kontroludvalget, med hvert sit sekretariat €" men med fælles formand. Den foreslås videreført i et enstrenget system. Erfaringerne fra forsøgsperioden har vist, at opdelingen i et tostrenget system var uhensigtsmæssig for koordinationen af Anti Doping Danmarks daglige virksomhed, ligesom adskillelsen, der for de to sekretariaters vedkommende også var geografisk, gjorde det vanskeligt for brugerne at opfatte Anti Doping Danmark som en helhed.

Anti Doping Danmarks virksomhedsområder, dopingkontrol, oplysning, forskning, internationalt samarbejde og rådgivning, påregnes som hidtil drevet af en kreds af faste medarbejdere med et højt kvalifikations- og erfaringsgrundlag inden for de videnskabelige fagområder, som er særlig relevante for dopingbekæmpelsen. Ud over den faste medarbejderstab er der tilknyttet et korps af honorarlønnede dopingkontrollanter, ligesom der i lighed med praksis fra forsøgsperioden vil være mulighed for at tilknytte midlertidige forskningsmedarbejdere med henblik på gennemførelse af konkrete forsknings- og udviklingsopgaver.

For at håndhæve en konsekvent dopingpolitik foreslås det, at offentlige tilskud til såvel Team Danmark og de tipstilskudsberettigede idrætsorganisationer som til de lokale idrætsforeninger gøres betinget af, at organisationerne følger de af kulturministeren fastsatte nærmere regler om pligt til at til at indføre og håndhæve bestemmelser om dopingkontrol og -sanktioner. Dermed vil Danmark leve op til de internationale forpligtelser i henhold til Europarådets Anti Doping Konvention og The Copenhagen Declaration on Anti Doping in Sport.

For også at forebygge og bekæmpe doping i de relevante miljøer, hvor der dyrkes idræt og andre fitness- og motionsaktiviteter uden for de offentligt støttede idrætsorganisationer, pålægger lovforslaget Anti Doping Danmark fortsat at tilskynde bl.a. ejere af relevante virksomheder til frivilligt at underkaste virksomhedens kunder dopingkontrol og sanktionering for anvendelse af doping gennem en samarbejdsaftale med Anti Doping Danmark.

Endelig lægger forslaget op til, at relevante offentlige institutioner, som tilbyder idræts- eller idrætslignende aktiviteter, arrangører af offentlige idrætskonkurrencer og sammenslutninger af idrætsudøvere uden tilknytning til de tipstilskudsberettige idrætsorganisationer ligeledes skal tilskyndes til at indgå samarbejdsaftaler med Anti Doping Danmark.

4. Lovforslagets økonomiske konsekvenser

Lovforslaget medfører en stigning i Kulturministeriets bidrag til Anti Doping Danmark fra ca. 3 mio. kr. årligt til 4 mio. kr. Kulturministeriet vurderer, at lovforslaget €" ud over den nævnte 1 mio. kr. ekstra til Anti Doping Danmark finansieret af Kulturministeriets andel af tips- og lottomidlerne til kulturelle formål €" ikke vil give anledning til merudgifter for stat, amter og kommuner. Eventuelle offentlige merudgifter finansieres inden for Kulturministeriets eksisterende økonomiske ramme.

Kulturministeriet har i forsøgsperioden bidraget med i alt ca. 3 mio. kr. pr. år til Anti Doping Danmarks virksomhed fordelt med 2 mio. kr. til kontroldelen og med ca. 1. mio. kr. til oplysningsdelens sekretariatsudgifter og selvstændigt iværksatte udviklingsopgaver. Team Danmark og de tre tipstilskudsberettigede idrætsorganisationer har tilsammen bidraget med 6,5 mio. kr. fordelt med 5,1 mio. kr. til kontroldelen og 1,4 mio. kr. til oplysningsdelen. Endelig har Indenrigs- og Sundhedsministeriet bidraget med et årligt tilskud på 600.000 kr. til oplysningsdelen. Anti Doping Danmark har således kunnet disponere over i alt ca. 10,1 mio. kr. pr. år, hvortil kommer opkrævning af brugerbetaling for udført dopingkontrol på ca. 560.000 kr. pr. år.

Statslige institutioner, som vælger at indgå en aftale om dopingkontrol med Anti Doping Danmark, må påregne at skulle betale gebyr til Anti Doping Danmark for udførelse af kontrollen. I samarbejdsaftalen specificeres omfanget af dopingkontrollen. Et eksempel på, hvordan en sådan aftale vil kunne se ud, findes i den aftale, Anti Doping Danmark under forsøgsperioden har indgået med Kriminalforsorgen. Denne aftale indebærer et antal uanmeldte kontrolbesøg pr. år, hvor der indsamles prøver. I 2003 var der f.eks. indgået en kontrakt med Sønder Omme Statsfængsel. Denne kontrakt udløste en samlet betaling på 35.200 kr.

I den udstrækning, kommuner driver eller yder tilskud til institutioner, som vælger at indgå en dopingbekæmpelsesaftale med Anti Doping Danmark, må kommunerne forvente en merudgift til dopingkontrol. Det skal bemærkes, at det under Anti Doping Danmarks forsøgsperiode ikke har været aktuelt at pege på institutioner i kommunalt regi, som repræsenterer et potentielt miljø for anvendelse af doping. Samlet set må lovforslagets økonomiske konsekvenser for kommuner derfor skønnes at blive yderst beskedne.

5. Lovforslagets administrative konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for hverken stat, amter eller kommuner.

6. Lovforslagets konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes ud fra en samlet betragtning ikke at få negative økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget skønnes derimod at kunne bidrage til en bedre markedsføring af f.eks. fitnesscentre, som samarbejder med Anti Doping Danmark om dopingbekæmpelse.

Arrangører af offentligt tilgængelige idrætskonkurrencer, hvortil der kræves polititilladelse, uden tilknytning til idrættens tipstilskudsberettigede organisationer må påregne at skulle udrede gebyr til Anti Doping Danmarks dopingkontrol, når der vælges at indgå samarbejdsaftaler med Anti Doping Danmark.

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at få miljømæssige konsekvenser.

8. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes ikke at få direkte administrative konsekvenser for borgerne. Borgere, som dyrker idræt i offentligt støttede foreninger, samt brugere af fitnesscentre og institutioner, der har indgået aftale om dopingbekæmpelse med Anti Doping Danmark, vil kunne opleve dopingkontrol og på denne måde blive berørt af lovforslaget.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Fordeling af midler til konkrete formål skal ske i overensstemmelse med EU-rettens regler, herunder navnlig EF-traktatens regler om statsstøtte efter artikel 87, 88 og 89.

10. Høring over lovforslaget

Udkastet til dette lovforslag er sendt til høring hos Team Danmark, Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Dansk Firmaidrætsforbund, Danmarks Idræts-Forbunds Aktivkomité, Danske Elitesportsudøveres Forening, Dansk Professionelt Bokse Forbund, virksomhederne Fitness.dk, Fin Form og Sats, Dansk Bodybuilding og Fitness Forbund, Rigsrevisionen, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Børne- og Kulturchefforeningen, Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning, Anti Doping Danmark, Dansk Idrætsmedicinsk Selskab, Institut for Idræt (Københavns Universitet), Institut for Idræt (Aarhus Universitet), Institut for Idræt (Syddansk Universitet i Odense) og Lokale- og Anlægsfonden.

11. Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslag

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås, at kulturministeren bemyndiges til løbende i bekendtgørelsesform at fastsætte nærmere regler, som afgrænser de præstationsfremmende stoffer og metoder, som loven har til formål at hindre. Det forudsættes, at afgræsningen tager udgangspunkt i listen over forbudte stoffer og metoder, som mindst én gang årligt udsendes af WADA i henhold World Anti Doping Code.

Til § 2

Ved lovforslaget er det hensigten at permanentgøre det nationale dopingbekæmpelsesagentur, Anti Doping Danmark, som blev oprettet som en forsøgsordning i 2000, med et fortsat ansvar for bekæmpelse af doping i idrætten.

Det foreslås, at Anti Doping Danmark tillægges status som offentlig selvejende institution. Dette ønske fremsættes i lyset af, at Kulturministeriet og Team Danmark til sammen dækker ca. 65 % af Anti Doping Danmarks tilskudsindtægter. Hertil kommer behovet for et samfundsmæssigt engagement i dopingbekæmpelsen og hensynet til retssikkerheden for de af dopingkontrollen omfattede idrætsudøvere. Det indebærer, at Anti Doping Danmark bliver en del af den offentlige forvaltning og dermed omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven. Anti Doping Danmark vil ligeledes være en offentlig myndighed i ligestillingslovens forstand.

Til § 3

Anti Doping Danmarks opgaver er som i forsøgsperioden formuleret i et samarbejde mellem regeringen og idrætsorganisationerne ud fra en målsætning om at styrke idrættens grundlæggende værdier og sikre idrætsudøvernes helbred gennem holdningsbearbejdning, effektiv dopingkontrol, forskning og rådgivning.

Til nr. 1

I 2003 blev der gennemført 1936 dopingkontroller. For hovedpartens vedkommende drejer det sig om afgivelse af urinprøver og i mindre omfang om udtagelse af blodprøver.

Til nr. 2

Anti Doping Danmarks hidtidige oplysningsvirksomhed vil blive videreført og omfatter bl.a. skriftligt undervisningsmateriale afstemt til relevante undervisningsniveauer. Herudover iværksætter Anti Doping Danmark særlige tiltag, der øger oplysning om bekæmpelse af doping i bred forstand f.eks. via hjemmesiden www.doping.dk og foredragsvirksomhed.

Erfaringerne fra driften af de af WADA godkendte laboratorier viser, at der kræves omkring 10.000 årlige dopinganalyser €" eller ca. 4 gange det antal analyser som Anti Doping Danmark årligt rekvirerer €" for at drive et økonomisk rentabelt og kvalitetsmæssigt pålideligt dopinglaboratorium. Derfor valgte Anti Doping Danmark i 2001 €" frem for selv at drive et laboratorium €" at indgå en samarbejdsaftale med Hormonlaboratoriet på Aker Sygehus i Oslo, der opfylder de strengeste standardkrav på området. Det forudsættes, at Anti Doping Danmark fortsætter samarbejdet med akkrediterede dopinglaboratorier.

Til nr. 3

Med lovforslaget får Anti Doping Danmark udvidet sit opgavefelt til også at omfatte forsknings- og udviklingsvirksomhed vedrørende bekæmpelse af doping. Det forudsættes, at forskningsresultater, som helt eller delvist finansieres af Anti Doping Danmark, underkastes en videnskabelig bedømmelse og gøres offentligt tilgængelige.

Anti Doping Danmark har i forsøgsperioden foreslået en række udviklingsprojekter, som har modtaget støtte fra Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning. Herudover har Anti Doping Danmark medvirket i flere internationale forskningsprojekter. Denne indsats har bragt vigtig information til Anti Doping Danmarks virksomhed.

I overensstemmelse med anbefalingerne i evalueringen af Anti Doping Danmark er der mellem regeringen og de tipstilskudsberettigede idrætsorganisationer opnået enighed om, at forskningsforpligtelsen skal overføres fra Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning til Anti Doping Danmark. Anti Doping Danmark får hermed en forskningsforpligtigelse, og Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning vil herefter fremover have ret €" men ikke længere pligt €" til at støtte dopingforskning.

Til nr. 4

Anti Doping Danmark deltager selvstændigt i det internationale samarbejde om dopingbekæmpelse og understøtter herudover såvel det offentliges som idrætsorganisationers individuelle og koordinerede internationale engagement på området.

Til nr. 5

Anti Doping Danmark har i løbet af forsøgsperioden oparbejdet en betydelig kompetence omkring stort set alle kendte problemstillinger i tilknytning til bekæmpelse af doping. I praksis har Anti Doping Danmark således i vidt omfang ydet højt kvalificeret rådgivningsbistand til Kulturministeriet i såvel konkrete dopingpolitiske spørgsmål som i forberedelsen af Danmarks formelle bidrag til det internationale regeringssamarbejde om dopingbekæmpelse. Herudover har Anti Doping Danmark ydet rådgivningsbistand til Politiet, Toldvæsnet og Kriminalforsorgen. Denne rådgivningsopgave foreslås nu tillagt Anti Doping Danmarks øvrige obligatoriske opgaver.

Til § 4

Til stk. 1

I forsøgsperioden har Anti Doping Danmarks to styrende udvalg tilsammen været sammensat af 13 medlemmer, hvoraf de 5 har været ministerudpegede, de 6 udpeget af Team Danmark og de tre tipstilskudsberettigede idrætsorganisationer, 1 udpeget af Træner-aktiv gruppen og 1 udpeget af Danmarks Idræts- Forbunds Aktivkomité. Denne fordeling mellem regerings- og idrætssiden er videreført i overgangsperioden og forslaget om oprettelse af en samlet bestyrelse for Anti Doping Danmark på i alt 10 medlemmer, idet man dog har fundet det hensigtsmæssigt, at idrættens repræsentanter i bestyrelsen fremover alene udpeges af Team Danmark og de tre tipstilskudsberettigede idrætsorganisationer. Det foreslås således, at kulturministeren udpeger 4 medlemmer, Team Danmark 2 medlemmer, Danmarks Idræts-Forbund 2 medlemmer, Dansk Firmaidrætsforbund 1 medlem og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger 1 medlem.

De ministerudpegede medlemmer af bestyrelsen påregnes honoreret for deres arbejdsmæssige indsats for Anti Doping Danmark i lighed med, hvad der har været gældende i forsøgsperioden.

Til stk. 2

Beskikkelsesperioden for bestyrelsesmedlemmer er 4 år. Genvalg af et bestyrelsesmedlem kan finde sted, men et bestyrelsesmedlem kan maksimalt være medlem i 8 år. Udtræder et medlem i beskikkelsesperioden, beskikkes et nyt medlem for den resterende del af perioden.

Til stk. 3

Under hensyn til det samfundsmæssige engagement i Anti Doping Danmarks virksomhed udpeges bestyrelsens formand blandt de ministerudpegede bestyrelsesmedlemmer.

Til § 5

I lighed med, hvad der har været gældende i forsøgsperioden, fastsætter Anti Doping Danmark selv sin forretningsorden. Forretningsordenen forudsættes at anvise de detaljerede praktiske fremgangsmåder for bestyrelsens arbejde inden for rammer af de i § 7, stk. 1, nævnte vedtægter. På baggrund af det lige antal bestyrelsesmedlemmer foreslås det i loven præciseret, at formandens stemme er afgørende ved stemmelighed.

Til § 6

For at sikre den bedst mulige koordination af Anti Doping Danmarks virksomhed, og at Anti Doping Danmark fremstår som en samlet og enstrenget organisation, foreslås det fastlagt i loven, at Anti Doping Danmark skal have en samlet ledelse.

Anti Doping Danmarks bestyrelse ansætter den øverste daglige ledelse for Anti Doping Danmark.

Til § 7

Til stk. 1

Kulturministeren skal godkende Anti Doping Danmarks vedtægter, herunder bestemmelser om bestyrelsens forhold.

Der indgås en resultatkontrakt mellem Anti Doping Danmark og Kulturministeriet. Resultatkontrakten tjener til at sikre en tilbagevendende dialog mellem parterne på grundlag af en fælles forståelse af Anti Doping Danmarks målsætninger og strategi. Kontrakten kan indeholde Anti Doping Danmarks mission, vision og strategi og skal på grundlag heraf fastlægge strategiske indsatsområder og konkrete resultatmål for kontraktperioden.

Til stk. 2

Med hjemmel i denne bestemmelse vil kulturministeren kunne udstede en bekendtgørelse om regnskab og revision for Anti Doping Danmark.

Til stk. 3

Bestemmelsen er indsat for at opnå hjemmel til, at Kulturministeriet €" til brug for Rigsrevisionen €" kan indhente yderligere materiale til brug for en nøjere regnskabsgennemgang.

Til stk. 4.

For at sikre institutionen en hensigtsmæssig likviditet foreslås det, at tilskudsudbetalingen til Anti Doping Danmark skal kunne ske forskudsmæssigt.

Til stk. 5.

For at kunne imødegå, at Anti Doping Danmark drives på en måde, som er i strid med forudsætningerne for ydelse af tilskud, foreslås det, at der skabes hjemmel til dels at lade tilskud til institutionen bortfalde, dels at kræve tilskud tilbagebetalt.

Til § 8

Til stk. 1

Regeringens væsentligste reguleringsmekanisme i dopingbekæmpelsen er muligheden for at tilbageholde offentlige tilskud til såvel idrætsorganisationer som -foreninger, som måtte nægte eller vægre sig ved at samarbejde om bekæmpelsen af doping.

Det foreslås derfor, at det fremover gøres til et lovfæstet vilkår for ydelse af lovbestemte tilskud til idrætsorganisationerne og -foreningerne, at disse indfører og til enhver tid håndhæver regler om dopingbekæmpelse.

Det foreslås samtidig, at kulturministeren bemyndiges til løbende i bekendtgørelsesform at fastsætte nærmere regler for minimumskrav til den dopingkontrol og de dopingsanktioner, som idrætsorganisationer og -foreninger bør indføre og håndhæve som vilkår for opnåelse af offentlige tilskud. Det forudsættes, at de af kulturministeren fastsatte regler til stadighed er i overensstemmelse med de af de internationale idrætsorganisationer vedtagne regler, således som de er formuleret i den gældende World Anti Doping Code, vedtaget den 4. marts 2003, med senere ændringer.

Idrætsorganisationernes økonomi er i helt overvejende grad baseret på tilskud i henhold til tips- og lottoloven. For idrætsforeningernes vedkommende er økonomien i vidt omfang baseret på kommunale tilskud.

Dette forslag er desuden en opfølgning af Copenhagen Declaration on Anti Doping in Sport tiltrådt af Danmark den 5. marts 2003 og den i World Anti Doping Code forudsatte opbakning fra regeringssiden

Bestemmelsen vil ikke blot danne hjemmel for en tilbageholdelse af de i tips- og lottoloven nævnte tilskud til Team Danmark og de tre tipstilskudsberettigede idrætsorganisationer, men vil desuden danne hjemmel for tilbageholdelse af kommunale tilskud til lokale idrætsforeninger.

Til stk. 2.

Med henblik på at sikre, at der vil være en hjemmel til at lade tilskud bortfalde eller reducere i tilfælde af overtrædelse af reglerne fastsat i medfør af lovgivningen, foreslås det som en generel bestemmelse, at vedkommende minister skal fastsætte bestemmelser om, at der i tilfælde af overtrædelse af reglerne kan ske bortfald eller reduktion af økonomiske tilskud. Sådanne sanktioner vil herefter i de enkelte tilfælde skulle anvendes i det omfang, det må anses for relevant og hensigtsmæssigt.

I det omfang, der fastsættes sådanne regler, følger det af almindelige forvaltningsretlige principper, at sanktionen vil skulle stå i et rimeligt forhold til karakteren og omfanget af den pågældende overtrædelse af reglerne. Det betyder, at myndigheden efter omstændighederne i første omgang bør nøjes med at indskærpe reglerne over for den pågældende organisation mv., og at f.eks. valget mellem bortfald og reduktion af tilskud €" og den nærmere størrelse af en eventuel tilskudsreduktion €" må bero på en konkret vurdering af de nærmere omstændigheder.

Til § 9

Til stk. 1

Dopingproblemet, som oprindeligt blev konstateret inden for eliteidrætten, har i dag spredt sig ikke blot til den øvrige del af idrætten, men også til miljøer uden for idrætsorganisationerne, hvori der dyrkes eller tilbydes idræt og hermed beslægtede fitness- og motionsaktiviteter. Ofte repræsenterer den form for doping, der praktiseres i miljøer uden for idrætsbevægelsen, en langt højere helbredsmæssig risiko. Hertil kommer, at en meget væsentlig del af de dopingmidler, som importeres og omsættes illegalt, efter alt at dømme afsættes i miljøerne omkring fitness- og motionscentre. Herved bidrager disse miljøer til en spredning af dopingproblemet til den organiserede idræt.

Det foreslås, at Anti Doping Danmark får en lovfæstet pligt til fortsat at søge indgået frivillige aftaler om bekæmpelse af doping med relevante virksomheder, såvel offentlige som private institutioner, arrangører og sammenslutninger uden for idrætsorganisationerne, der potentielt danner rammer for anvendelse af doping.

De af aftalerne omfattede virksomheder får adgang til at markedsføre sig som et dopingfrit miljø overvåget af Anti Doping Danmark.

Disse aftaler om dopingkontrol forudsætter, at virksomhederne i kontrakter med medlemmerne har tilkendegivet, at dopingkontrol i form af urinprøver kan forekomme. Endvidere forudsætter aftalerne, at det i kontrakterne mellem virksomhederne og kunderne udtrykkeligt er fastsat, hvilke konsekvenser nægtelse af dopingtest eller positiv test vil få for kunden (f.eks. at et medlem vil blive bortvist eller få karantæne fra virksomhedens område).

Til nr. 1

Det foreslås, at Anti Doping Danmark forpligtes til at inddrage fitness- og motionscenterbranchen samt relevante offentlige institutioner i dopingbekæmpelsen.

I forsøgsperioden har Anti Doping Danmark indgået samarbejdsaftaler med 32 af de i alt omkring 400 centre, om en såkaldt "grøn-bevis-ordning". Aftalerne indebærer dels en lokal kampagne i centeret mod brugen af anabole steroider, dels en aftale, der sikrer uanmeldt dopingkontrol i centrene.

Der findes arrangører af idrætskonkurrencer og -stævner uden tilknytning til de tipstilskudsberettigede idrætsorganisationer. Denne gruppe arrangører er også omfattet af dopingbekæmpelsesaftalerne.

F.eks. har Dansk Bodybuilding og Fitness Forbund, som arrangerer opvisninger og mesterskabsstævner uden at være tilknyttet de tipstilskudsberettigede idrætsorganisationer, indgået aftale med Anti Doping Danmark om dopingkontrol.

For at sikre en konsekvent inddragelse af den offentlige side i samarbejdet om bekæmpelse af doping foreslås det, at Anti Doping Danmark ligeledes får pligt til at søge indgåelse af samarbejdsaftaler med så mange relevante offentlige institutioner som muligt.

En vurdering af, hvad der er relevante offentlige institutioner, skal baseres på, om det med rimelig sandsynlighed vil kunne forventes, at anvendelse af doping vil kunne forekomme i forbindelse med en konkret idræts- og/eller motionsaktivitet.

Omfanget af kontrollen vil skulle aftales mellem den pågældende offentlige institution og Anti Doping Danmark.

Eksempelvis har institutioner under Kriminalforsorgen i forsøgsperioden indgået samarbejdsaftaler med Anti Doping Danmark om bekæmpelse af doping i tilknytning til idræts- og motionsaktiviteter i de pågældende institutioner.

Til nr. 2

Dansk Professionelt Bokse Forbund er f.eks. ikke tilsluttet de tipstilskudsberettigede idrætsorganisationer og vil derfor ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 2, der sikrer, at sådanne sammenslutninger af idrætsudøvere også vil kunne være dækket af en dopingbekæmpelsesaftale med Anti Doping Danmark.

Allerede under forsøgsperioden er der indgået aftale mellem Dansk Professionelt Bokse Forbund og Anti Doping Danmark om dopingkontrol i tilknytning til forbundets boksestævner.

Til stk. 2

De virksomheder, institutioner, arrangører og sammenslutninger, som Anti Doping Danmark skal søge at inddrage i dopingbekæmpelsen, er ikke er direkte omfattet af de detaljerede retningslinjer for den praktiske bekæmpelse af doping, der fremgår af World Anti Doping Code. Samarbejdsaftalerne med disse parter skal for så vidt angår definition af doping, gennemførelse af dopingkontrol, rapporteringer, oplysning mv. følge de retningslinjer, der gælder for idrætsorganisationerne omfattet af § 8.

Til stk. 3

For at sikre, at de i aftalerne med Anti Doping Danmark omfattede vilkår er i overensstemmelse med almindelige retssikkerhedsprincipper, foreslås det, at kulturministeren bemyndiges til i bekendtgørelsesform at fastsætte nærmere regler for indholdet af disse aftaler. Det forudsættes, at der i aftalerne indgår bestemmelser, som afgrænser rammerne for økonomi, antal prøvetagninger og beføjelser i kontrolvirksomheden. Aftalerne bør desuden tilskynde til proportionalitetsafvejninger i de konkrete sanktionsfastsættelser.

Til § 10

Til stk. 1

Som led i den eksisterende overgangsordning er der i foråret 2004 opnået enighed mellem regeringen, Team Danmark og de 3 tipstilskudsberettigede idrætsorganisationer om følgende fordelingsnøgle for økonomisk bidrag til Anti Doping Danmark:

Denne relative bidragsfordeling afspejler partnerskabet mellem regeringen og de tipstilskudsberettigede idrætsorganisationer og understeger den fælles indsats mod doping.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil fortsat støtte Anti Doping Danmarks aktiviteter i lyset af dopingproblemets sundhedsskadelige aspekter, der ikke mindst gør sig gældende i miljøerne omkring fitness- og motionscentrene uden tilknytning til idrætsorganisationerne.

Endelig forventes det, at Anti Doping Danmarks samlede gebyrindtægter, der svarer til de langsigtede gennemsnitsomkostninger, som et minimum vil være i samme størrelsesorden som i forsøgsperioden, det vil sige på ca. 550.000 kr. årligt. Målet er, at Anti Doping Danmark gradvist vil øge antallet af frivillige samarbejdsaftaler med såvel offentlige som private organisationer og virksomheder.

Til stk. 2.

For at fastholde idrætsorganisationers økonomiske engagement i bekæmpelsen af doping foreslås det, at statens tilskud til Anti Doping Danmark gøres betinget af, at Team Danmark og de tipstilskudsberettigede idrætsorganisationer omfattet af § 8 i uformindsket omfang yder tilskud til samme formål. Kulturministeren vil søge beløbet fastsat gennem 4-årige aftaler.

Til § 11

De takster og gebyrer, som Anti Doping Danmark opkræver hos virksomheder og institutioner for gennemførelse af dopingkontrol og rapporteringer mv., skal fastsættes således, at der opnås fuld dækning for de langsigtede gennemsnitlige omkostninger, der er forbundet med det gebyrbelagte område, og i overensstemmelse med de regler og retningslinjer, som gælder for gebyrfastsættelsen i staten.

Til § 12

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2005.

Til § 13

Da lovgivning på dette område er et hjemmestyreanliggende på Færøerne og i Grønland, foreslås det, at denne lov ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

Det kan dog oplyses, at både Færøernes Idræts-Forbund og Grønlands Idræts-Forbund har indgået samarbejdsaftaler med Anti Doping Danmark om dopingbekæmpelse.