L 65 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af sømandsloven og lov om skibes besætning. (Justering af reglerne om tidsbegrænset ansættelse for søfarende samt tilpasning af nationalitetskrav til førere af handelsskibe og fiskeskibe).

Fremsat den 27. oktober 2004 af Bendt Bendtsen

Forslag

til

Lov om ændring af sømandsloven og lov om skibes besætning 1)

(Justering af reglerne om tidsbegrænset ansættelse for søfarende samt tilpasning af nationalitetskrav til førere af handelsskibe og fiskeskibe)

§ 1

I sømandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. september 1995, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1231 af 27. december 2003, foretages følgende ændringer:

1. I §1 indsættes som stk. 2 :

» Stk. 2. Ved tidsbegrænsede tjenesteaftaler forstås aftaler, hvor tidspunktet for ansættelsesforholdets udløb er fastsat ud fra objektive kriterier såsom en bestemt dato, fuldførelsen af en bestemt opgave herunder en bestemt rejse eller indtrædelsen af en bestemt begivenhed.«

2. I § 2, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 3, stk. 1«: »og 3«.

3. I § 3 indsættes som stk. 3 :

» Stk. 3. Fornyelsen af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede tjenesteaftaler kan kun ske, hvis betingelserne i § 5, stk. 1, i lov om tidsbegrænset ansættelse er opfyldt.«

4. § 6, stk. 3 og 4, affattes således:

» Stk. 3. Såfremt en tidsbegrænset tjenesteaftale udløber, medens skibet er i søen, fortsætter den søfarendes tjenesteforhold, indtil skibet kommer til havn. Tjenesteforholdet ophører dog ikke i fremmed havn, hvor der gøres kortvarigt ophold, jf. stk. 2.

Stk. 4. Såfremt en søfarende med en tidsbegrænset tjenesteaftale forbliver i tjenesten, efter aftalen er udløbet, og uden at ny aftale om fratrædelseshavn er indgået, finder stk. 1 og 2 anvendelse.«

5. I § 18 c, stk. 3, ændres »Er den søfarende ansat enten for en bestemt rejse eller for en bestemt tid« til: »Er den søfarendes tjenesteaftale tidsbegrænset«.

6. I § 37, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Tidsbegrænsede tjenesteaftaler kan i de første 6 måneder efter tjenesteforholdets begyndelse af parterne opsiges med 1 måneds varsel, medmindre andet følger af aftalen. Tidsbegrænsede tjenesteaftaler af rent midlertidig karakter kan dog i den første måned opsiges med 7 dages varsel, medmindre andet følger af aftalen.«

7. § 37, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Dette gælder dog ikke, såfremt rederen godtgør, at der er truffet aftale om tjeneste af rent midlertidig karakter, og tjenesteaftalen ikke varer ud over 1 måned.«

8. I § 43, stk. 1, udgår » er fyldt 18 år, og som«.

9. § 44, stk. 2, ophæves.

10. I § 45 udgår »eller § 44, stk. 2«.

§ 2

I lov nr. 15 af 13. januar 1997 om skibes besætning, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1173 af 19. december 2003, foretages følgende ændringer:

1. I § 13, stk. 1 ,erstattes »lov nr. 291 af 8. maj 1991 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark for statsborgere i De Europæiske Fællesskaber og de nordiske lande « med: »lov nr. 476 af 9. juni 2004 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark.«

2. § 13, stk. 2 , affattes således:

» Stk. 2. Ansøgning om adgang til erhvervsudøvelse indsendes til Undervisningsministeriet, eller den offentlige institution, undervisningsministeren har bemyndiget hertil, såfremt ansøgningen skal behandles efter EU€™s direktiver om indførelse af generelle ordninger for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.«

3. § 13, stk. 3 ,affattes således:

» Stk. 3. Ansøgninger, der ikke er omfattet af stk. 2, indsendes til Søfartsstyrelsen.«

4. I § 13 indsættes som stk. 4 :

» Stk. 4. Søfartsstyrelsen kan efter høring af de berørte organisationer fastsætte regler, der undtager fra kravet om dansk indfødsret i § 6, stk. 4, § 13, stk. 1, § 19, stk. 2 og § 24 for personer, som er omfattet af De Europæiske Fællesskabers eller EØSs regler om etableringsret, arbejdskraftens frie bevægelighed eller ret til udveksling af tjenesteydelser.«

§ 3

Lovens § 1 træder i kraft den 1. januar 2005. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 2.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslagets første del indeholder en justering af sømandslovens regler vedrørende tidsbegrænsede ansættelser for søfarende, særligt for skibsofficerer, set i lyset af de ændringer, der er gennemført i funktionærloven ved lov nr. 371 af 25. maj 2003 og ved lov nr. 370 af 28. maj 2003 om tidsbegrænset ansættelse, som gennemfører Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS (Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation), UNICE (Sammenslutningen af Industri- og Arbejdsgiverorganisationer i Europa) og CEEP (Det Europæiske Center for offentlig virksomhed). Det omhandler endvidere en ophævelse af aldersgrænsen på 18 år for skibsofficerers ret til godtgørelse ved rederens usaglige opsigelse. Baggrunden herfor er forbudet mod aldersdiskrimination i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv.

Lovforslagets anden del skaber hjemmel til, at der kan fastsættes regler om undtagelse fra besætningslovens krav om, at skibsføreren skal have dansk indfødsret. Derved vil dansk ret kunne bringes i overensstemmelse med to nyligt afsagte domme fra EF-domstolen, som indebærer, at lovens hidtidige krav om, at førere af danske skibe skal have dansk indfødsret, ikke vil kunne opretholdes.

2. Lovforslagets baggrund og hovedpunkter

Sømandsloven

Folketinget vedtog i foråret 2003 lov nr. 370 af 28. maj 2003 om tidsbegrænset ansættelse, og samtidig blev de særlige regler i funktionærloven vedrørende tidsbegrænset ansættelse udbygget og revideret ved lov nr. 371 af 25. maj 2003. Der henvises til henholdsvis Folketingets Forhandlinger 2002-03 s. 7408, Tillæg A s. 6274, Tillæg B s. 1127 og Tillæg C s. 442 samt Folketingets Forhandlinger 2002-03 s. 7409, Tillæg A s. 6294, Tillæg B s. 1127 og Tillæg C s. 444. Baggrunden herfor var direktivet om tidsbegrænset ansættelse, der har til formål at sikre personer, der ansættes midlertidigt, mod misbrug heraf. Det gælder ikke mindst i situationer, hvor ansættelsen forlænges eller den pågældende ansættes på ny i endnu en midlertidig ansættelse, hvorved de pågældende afskæres fra rettigheder, som fastansatte har.

Lov om tidsbegrænset ansættelse finder anvendelse på søfartsområdet, hvorimod kun visse af funktionærlovens bestemmelser finder anvendelse for søfartsområdet. For søfarende og fiskere gælder sømandslovens regler, f.eks. reglerne om opsigelse, herunder opsigelsesvarsler og erstatning i forbindelse med længerevarende ansættelse m.v.

For at forebygge, at der vil kunne opstå situationer, hvor man inden for søfartsområdet ikke lever op til direktivet om tidsbegrænset ansættelse, er der i lighed med den justering, der har fundet sted i funktionærloven vedrørende tidsbegrænset ansættelse, fundet behov for at foretage en tilpasning i sømandsloven.

Lovforslaget indebærer en tydeliggørelse af, hvad der forstås ved en tidsbegrænset ansættelse, samt af, at sømandslovens regler gælder for sådanne tjenesteaftaler, uanset om den søfarende er rederiansat eller skibsansat.

Af klarhedshensyn foreslås det præciseret i loven, at fornyelse af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelsesforhold kun kan ske inden for de rammer, der følger af § 5 i lov om tidsbegrænset ansættelse, dvs. når fornyelsen af den tidsbegrænsede ansættelse er objektivt begrundet.

Det foreslås endvidere at indføre særlige opsigelsesregler for skibsofficerer med tidsbegrænsede tjenesteaftaler. Inden for de første 6 måneder efter tjenesteforholdets begyndelse indføres, med mindre andet er aftalt, en opsigelsesfrist på 1 måned. For aftale om tjeneste af rent midlertidig karakter, hvor tjenesteaftalen ikke varer over 1 måned, skal gælde generel aftalefrihed.

Det fastslås desuden, at sygdom skal være lovligt forfald for alle skibsofficerer, idet den hidtidige afskedigelsesadgang for de tidsbegrænsede tjenesteaftaler i lovens § 44, stk. 2, ophæves. Herved sikres, at sømandslovens regler om hyre under sygdom/sygehyre ikke er i konflikt med lov om tidsbegrænset ansættelse og de bagvedliggende EU-regler (direktiv 1999/70/EF, jf EF-Tidende 1999, L 175, s. 43).

Endvidere ændres anvendelsesområdet i de eksisterende særbestemmelser i loven vedrørende tidsbegrænsede tjenesteforhold, således at det svarer til den nye definition.

Det foreslås endeligt at ophæve den særlige aldersgrænse på 18 år i lovens § 43, stk. 1, som indebærer, at det i dag alene er skibsofficerer over 18 år, som omfattes af bestemmelserne om godtgørelse ved usaglig opsigelse. Denne ændring er af helt formel karakter, idet det i praksis ikke er muligt, at personer under 18 år bliver skibsofficerer.

Besætningsloven

Forslaget indebærer, at Søfartsstyrelsen får hjemmel til at fastsætte regler, som fraviger lovens krav om dansk indfødsret for personer, som er omfattet af EU- og EØS-reglerne om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og retten til udveksling af tjenesteydelser. Ændringen gør det muligt administrativt at fastsætte regler, som bringer retstilstanden i overensstemmelse med to domme af 30. september 2003 fra EF-domstolen om medlemsstaternes adgang til at forbeholde stillingen som skibsfører for egne statsborgere.

Sag C-405/01 (Colegio de Oficiales de la Marina Mercante Espanola mod Administracion del Estado) omhandler de spanske bestemmelser, hvorefter stillingen som skibsfører og førstestyrmand på handelsskibe, der sejler under spansk flag, er forbeholdt spanske statsborgere, og som stiller krav om gensidighed for at give statsborgere fra andre medlemsstater adgang til stillingerne. Sag C-47/02 (Albert Anker, Klaas Raas, Albertus Snoek mod Forbundsrepublik Deutchland) omhandler de tyske bestemmelser, hvorefter stillingen som kaptajn på fiskerfartøjer, der sejler under tysk flag inden for "kleine Seeschifffahrt" (mindre havfiskeri), er forbeholdt tyske statsborgere. I de to sager blev Domstolen spurgt om kravet om, at man skal være henholdsvis spansk eller tysk statsborger for at have adgang til stillingen som skibsfører og førstestyrmand på skibe, der sejler under henholdsvis spansk eller tysk flag, er i strid med bestemmelserne om arbejdskraftens frie bevægelighed (EF-traktatens artikel 39).

EF-domstolen fastslog i dommene bl.a., at EF-traktatens artikel 39, stk. 4, skal fortolkes således, at den kun giver en medlemsstat ret til at forbeholde stillinger som skibsfører og førstestyrmand på handelsskibe samt som skibsfører på mindre havgående skibe, der sejler under medlemsstatens flag, for sine egne statsborgere, såfremt de myndighedsbeføjelser, som er tildelt skibsfører og førstestyrmænd på disse skibe, faktisk udøves regelmæssigt og ikke udgør en meget begrænset del af deres arbejde.

Besætningsloven indeholder krav om, at skibsføreren på danske skibe skal have dansk indfødsret. Kravet er begrundet i dels den ovenfor beskrevne offentlige myndighedsøvelse, dels i skibsførerens ansvar og opgaver i henhold til dansk søfartslovgivning, herunder straffeansvar. Der kan efter bestemmelsen i den gældende lovs § 19, stk. 2, efter indhentet erklæring fra de berørte organisationer under særlige omstændigheder dispenseres fra kravet om dansk indfødsret. Dispensationsmuligheden har kun været anvendt i få tilfælde, fx statsborgere fra andre lande, der har permanent bopæl i Danmark.

Den internationale søfartsorganisation IMO€™s konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold (STCW-konventionen) kræver, at de øverste officerer, herunder skibsføreren, skal have kendskab til flagstatens lovgivning, såfremt de pågældende ikke har et sønæringsbevis udstedt af flagstaten. Der vil derfor blive opstillet relevante supplerende uddannelseskrav, før der udstedes regler, som fraviger lovens nationalitetskrav. Disse krav vedrører primært kendskab til national maritim lovgivning, som personer med udenlandske søfartsuddannelser ikke kan påregnes at have kendskab til. Dette er i overensstemmelse med direktiverne om gensidig anerkendelse af erhvervsuddannelser (direktiv 89/48/EØF, jf. EF-Tidende 1989, L 019, s.16 og direktiv 92/51/EØF, jf. EF- Tidende 1999, L 209, s. 25), som giver værtslandet mulighed for at stille supplerende krav, hvis der konstateres forskelle af betydning i ansøgerens uddannelse.

STCW-konventionen kræver endvidere, at officerer i besiddelse af sønæringsbevis udstedt af et andet land end flagstaten skal have udstedt et såkaldt anerkendelsesbevis af flagstatens administration (Søfartsstyrelsen), forinden tjenesten kan tiltrædes. Disse bestemmelser er gennemført ved bekendtgørelse nr. 71 af 1. februar 2001 om anerkendelse af udenlandske beviser til tjeneste i handelsskibe. Bekendtgørelsen finder ikke i dag anvendelse i forbindelse med godkendelse af udenlandske beviser med førerrettigheder, men vil blive tilrettet efter høring af erhvervets parter, og vil således komme til at indeholde de førnævnte supplerende krav til udenlandske skibsførere. STCW-konventionen er gennemført i EF-retten ved Europa-Parlementets og Rådets direktiv 2001/25/EF af 4. april 2001 om minimumsuddannnelsesniveauet for søfartserhverv med senere ændringer.

Kommissionen har fremsat et forslag til ændring af direktivet (8978/04 MAR 68 COD EC 643). Direktivforslaget vil indebære, at der vil skulle ske en umiddelbar anerkendelse af sønæringsbeviser fra andre medlemslande, herunder skibsførerbeviser. Eneste supplerende krav, som vil kunne stilles i forbindelse med anerkendelse af EU/EØS beviser, vil være kendskab til national maritim lovgivning.

De to EF-domme har været drøftet med erhvervets parter, som bl.a. er blevet bedt om at afgrænse de områder, der efter deres opfattelse kunne danne grundlag for at opretholde kravet om dansk indfødsret. Danmarks Rederiforening, Bilfærgernes Rederiforening, Rederiforeningen for mindre Skibe og Rederiforeningen af 1895 har meddelt, at de ikke finder grundlag for særlige nationalitetskrav for skibsføreren, bl.a. set i lyset af, at skibsførerens funktion som myndighedsudøver er yderst begrænset i forhold til skibsførerens øvrige funktioner om bord. Danmarks Fiskeriforening har oplyst, at skibsførere i fiskeskibe efter foreningens opfattelse kun sjældent udøver offentlig myndighedsudøvelse. Søfartens Ledere/Dansk Navigatørforening har i deres svar beskrevet en række områder, der efter foreningens opfattelse falder ind under offentlig myndighedsudøvelse, men erkender samtidig, at det er vanskeligt konkret på forhånd at dokumentere omfanget af disse opgaver set i relation til skibsførerens samlede opgaver. Begrebet myndighedsbeføjelser omfatter ikke de almindelige pligter, som er pålagt borgerne, herunder redere og skibsførere, fx bestemmelser om arbejdsmiljø, skibes sødygtighed samt kost og sundhedsforhold med videre. Skibsførerne er efter dansk lov kun i begrænset omfang tillagt myndighedsbeføjelser, og det har trods opfordring ikke været muligt for organisationerne at påvise, at disse udøves regelmæssigt og ikke udgør en meget begrænset del af skibsførerens arbejde. Søfartsstyrelsen finder, at der ikke kan opstilles et generelt billede af denne myndighedsudøvelses omfang, da der er tale om særlige situationer, der opstår mere eller mindre tilfældigt.

Det kan dog ikke udelukkes, at der kan være skibstyper eller særlige transporttyper, hvor omfanget af skibsførerens myndighedsudøvelse med rimelighed kan medføre krav om, at den pågældende fører har dansk indfødsret. Der vil derfor i de kommende administrativt fastsatte regler blive indsat en bestemmelse, hvorefter Søfartsstyrelsen inden for de rammer, som følger af EU-retten, i særlige situationer kan stille krav om, at skibsføreren skal have dansk indfødsret. Sådanne afgørelser vil forudgående blive drøftet med erhvervets organisationer.

Der knytter sig nogle praktiske spørgsmål til de to EF-domme. Der er bl.a. tale om, at uddannelsesinstitutionerne skal kunne forberede afholdelse af kurser på engelsk i forbindelse med supplerende krav til personer, der ikke har dansk sønæringsbevis som skibsfører. Det nærmere omfang og indhold af disse kurser vil blive fastlagt efter drøftelser med erhvervets parter. Endvidere vil dele af de danske regler blive oversat til engelsk. Det er Justitsministeriets opfattelse, at en udenlandsk skibsfører, der gør tjeneste på et dansk registreret skib, og som i den danske stat eller på det danske skib foretager handlinger eller undladelser, der er strafbelagte efter dansk lovgivning, eller som i forbindelse med tjenesten krænker et pligtforhold over for det danske skib, vil kunne retsforfølges ved danske domstole efter straffelovens eksisterende jurisdiktionsregler i samme omfang som en dansk skibsfører.

Endelig foretages der ændringer i bestemmelsens §13, stk. 1-3. De foreslåede ændringer er alle konsekvenser af vedtagelsen af lov nr. 476 af 9. juni 2004 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. Der vil dog i begrænset omfang kunne blive afholdt udgifter til oversættelse mv. i forbindelse med krav til udenlandske skibsførere. Disse vil blive afholdt indenfor Økonomi- og Erhvervsministeriets rammer.

Tilpasning af indfødsretskravet i besætningsloven kan betyde øget interesse for skibe under dansk flag og hermed på sigt øgede indtægter for staten, men kan også på sigt få mindre beskæftigelsesmæssige konsekvenser, idet de omhandlede stillinger ikke længere er forbeholdt personer med dansk indfødsret.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget om justering af sømandsloven vil medføre strengere opsigelsesregler for visse persongrupper inden for søfart, men det skønnes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for danske rederier. Bortfald af aldersgrænsen på 18 år i sømandslovens § 43, stk. 1, har ingen økonomiske konsekvenser. Hertil kommer, at forslaget om tilpasning af indfødsretskravet i besætningsloven kan have positive økonomiske konsekvenser for danske rederier, idet det skaber yderligere fleksibilitet med hensyn til brug af skibsførere fra andre medlemsstater.

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser af nævneværdig betydning for erhvervslivet. Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, som har vurderet, at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet på samfundsniveau eller pr. virksomhed i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

5. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

6. Forholdet til EU-retten

Forslaget om ændring af sømandsloven har til formål at sikre, at man inden for søfartsområdet gennemfører Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP. Forslaget om tilpasning af indfødsretskravet i besætningsloven sker primært for at bringe retstilstanden i overensstemmelse med EF-domstolens praksis, således som den er kommet til udtryk i to domme (C-405/01 og C-47/02) afsagt 30. september 2003. Kommissionen har modtaget underretning fra Søfartsstyrelsen om nærværende forslag med henblik på at bringe de danske regler i overensstemmelse med de 2 domme.

7. Høring

Et udkast til lovforslaget har været sendt til høring hos Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen for mindre Skibe, Bilfærgernes Rederiforening, Rederiforeningen af 1895, Danmarks Fiskeriforening, Søfartens Ledere/Dansk Navigatørforening, Maskinmestrenes Forening, Radiotelegrafistforeningen af 1917, Metal Søfart, Specialarbejderforbundet i Danmark, Sømændenes Forbund i Danmark, Dansk Sø-Restaurations Forening, RestaurationsBranchens Forbund, Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervets Arbejdsgiverforening, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Fiskernes Forbund, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Funktionærernes og Tjeneste- mændenes Fællesforbund, Ledernes Hovedorganisation, Forbundet Af Offentligt Ansatte, Statsansattes Kartel, Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Grønlands Hjemmestyre.

8.Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den gældende sømandslov skelner mellem søfarende, der er rederiansatte, således at ansættelsen hos rederen fortsætter, selv om tjenesten på det enkelte skib ophører, og søfarende, der er skibsansatte, hvor ansættelsen er i forhold til et bestemt skib. Forslaget griber ikke ind i disse ansættelsesformer, men indfører et generelt princip vedrørende midlertidige ansættelsesaftaler uanset ansættelsesformen.

Det foreslås at indføre særlige regler vedrørende tidsbegrænsede ansættelser, der på visse dele af søfartsområdet er en ansættelsesform, der passer både arbejdsgiverne og arbejdstagerne. Det væsentligste område er fiskeri.

Det foreslås endvidere af hensyn til klarhed i retsstillingen, at definitionen af tidsbegrænset ansættelse skrives direkte ind i § 1, stk. 2. En lignende bestemmelse blev indsat i funktionærloven. En tidsbegrænset arbejdsaftale er i følge direktivet om tidsbegrænset ansættelse og den deraf følgende ændring af funktionærloven karakteriseret ved, at tidspunktet for ansættelsesforholdets udløb er fastlagt ud fra objektive kriterier. Som eksempler herpå nævner direktivet og funktionærloven "en bestemt dato", "fuldførelsen af en bestemt opgave" eller "indtrædelsen af en bestemt begivenhed". For søfartsområdet forslås, at eksemplet "fuldførelsen af en bestemt opgave" tilføjes et yderligere eksempel "en bestemt rejse. Herved tages der højde for søens særlige forhold, hvor ansættelse for en bestemt rejse er et kendt begreb, særligt inden for fiskeriet. § 1, stk. 2 skal fortolkes EU-konformt. Der kan i øvrigt henvises til bemærkningerne til § 3, stk. 2, i lov om tidsbegrænset ansættelse, Folketingstidende 2002-03, Tillæg A, s. 6274.

Til nr. 2 og 3

Bestemmelserne, som er medtaget af klarhedshensyn, præciserer at fornyelse af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelsesforhold kun kan ske, hvis betingelserne i § 5 i lov om tidsbegrænset ansættelse er opfyldt, og at betingelserne ud over at finde anvendelse for søfarende også skal finde anvendelse for personer omfattet af sømandslovens § 2. Hovedreglen i § 5, stk. 1, er, at fornyelse kun kan ske, hvis fornyelsen er objektivt begrundet. Der henvises nærmere til bemærkningerne i §§ 4-5 i lov om tidsbegrænset ansættelse. Se Folketingstidende 2002-03 tillæg A, s. 6274 ff.

Til nr. 4 og 5

Den ændrede formulering af § 6, stk. 3 og 4, samt § 18 c, stk. 3, bringer de 3 bestemmelsers anvendelsesområder i overensstemmelse med definitionsbestemmelsen i forslaget til § 1, stk. 2.

Til nr. 6 og 7

En tidsbegrænset tjenesteaftale ophører uden varsel, når betingelsen for dens udløb indtræder. Lovforslagets opsigelsesregler vedrørende tidsbegrænsede tjenesteaftaler vedrører de tilfælde, hvor en af parterne ønsker en tidsbegrænset tjenesteaftale, der ikke kan anses som uopsigelig, bragt til ophør før det tidspunkt, hvor ansættelsen ville udløbe efter aftalen.

Den deklaratoriske regel om skibsofficerers opsigelsesvarsel findes i sømandslovens § 37, stk. 1. Det følger heraf, at parternes opsigelsesvarsel er 3 måneder, såfremt der ikke er aftalt andet.

Med forslaget til § 37, stk. 1, 2. og 3. punktum indføres særlige deklaratoriske opsigelsesregler for skibsofficerer med tidsbegrænsede tjenesteaftaler. Det foreslås, at parternes opsigelsesvarsel skal være 1 måned i de første 6 måneder efter tjenesteforholdets begyndelse, medmindre andet følger af aftalen. Dog skal varslet for tjenesteaftaler af rent midlertidig karakter være 7 dage i den første måned, medmindre andet følger af aftalen.

Ved den nye formulering af § 37, stk. 2, finder den hidtidige præceptive regel, hvorefter der ikke kan aftales kortere opsigelsesvarsel for rederen end 1 måned i det første ansættelsesår og 3 måneder i de følgende, også anvendelse for tidsbegrænsede tjenesteforhold. Med det nye 2. punktum i § 37, stk. 2 foreslås dog, at der skal være aftalefrihed for tjenesteaftaler af rent midlertidig karakter, hvor tjenesteforholdet ikke varer ud over 1 måned. Er intet aftalt er opsigelsesvarslet 7 dage. Det pålægges samtidig rederen at godtgøre, at aftalen er af rent midlertidig karakter.

Tjenesteaftaler af rent midlertidig karakter afgrænses som funktionærlovens tilsvarende begreb "arbejde af rent midlertidig karakter", jf. funktionærlovens § 2, stk. 4. Det er en forudsætning for, at et tjenesteforhold kan have denne karakter, at det udtrykkeligt er aftalt eller i hvert fald klart fremgår af arbejdets karakter, som fx ved ansættelse af assistance i særligt travle periode ved højtider, ferievikar eller lignende, at det skal være rent midlertidigt.

Den generelle bestemmelse i sømandslovens § 5 om, at rederens opsigelsesvarsel ikke kan være kortere end den søfarendes, gælder fortsat for skibsofficerer.

Den valgte 6 måneders periode for tidsbegrænsede tjenesteaftaler, der findes i forslaget til § 37, stk. 1, svarer til den normale udmønstringsperiode, som efter sømandslovens § 8 sikrer den søfarende gratis hjemrejse til Danmark med de i bestemmelsen anførte begrænsninger. Opsigelsesfristen på 1 måned for tidsbegrænsede tjenesteaftaler svarer til den frist, der i dag kan aftales for tidsubestemte tjenesteaftaler for skibsofficerer inden for det første år af ansættelsen, jf. lovens § 37, stk. 2. Reglen om aftalefrihed inden for den første måned bringer dermed reglerne for skibsofficerer på linje med de tilsvarende regler for funktionærer med rent midlertidig ansættelse af meget kort varighed og direktivets princip om ikke-diskrimination.

Til nr. 8

Det foreslås at ophæve aldersgrænsen på 18 år for skibsofficererne i lovens § 43, stk. 1, som en konsekvens af forbudet mod aldersdiskrimination i direktiv 2000/78/EF. Ændringen er af helt formel karakter, idet det i praksis ikke er muligt at blive skibsofficer, når man er under 18 år.

Til nr. 9

Ophævelsen af reglen om, at skibsofficerer på tidsbegrænsede tjenesteaftaler kan afskediges på grund af sygdom, indebærer, at sygdom bliver lovligt forfald for alle skibsofficerer. Rederens forpligtelse til at udbetale hyre under sygdom til en skibsofficer på tidsbegrænset tjenesteaftale ophører derfor først, når den søfarendes ansættelsesforhold er ophørt. Reglens ophævelse indebærer ingen ændring for skibsofficerer med tidsbegrænsede tjenesteaftaler i forhold til den eksisterende retstilstand efter lovens § 40. Skibsofficerer er efter denne bestemmelse fortsat berettiget til sygehyre i mindst 2 måneder regnet fra det tidspunkt, hvor den syge søfarende fratrådte tjenesten om bord. Er en skibsofficer blevet syg på et tidspunkt, hvor den pågældende ikke var i tjeneste på et af rederiets skibe, regnes de 2 måneder ligeledes fra det tidspunkt, hvor uarbejdsdygtigheden indtrådte.

Til nr. 10

Ændringen er en nødvendig konsekvens af ophævelsen af lovens § 44, stk. 2.

Til § 2

Til nr. 1 og 2

De foreslåede ændringer er af redaktionel karakter, idet Undervisningsministeriet ved kongelig resolution af 1. juni 2001, jf. bekendtgørelse nr. 573 af 20. juni 2001, fik overdraget ressortansvaret for bl.a. lov nr. 291 af 8. maj 1991 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark for statsborgere i De Europæiske Fællesskaber og de nordiske lande. Denne lov er blevet afløst af lov nr. 476 af 9. juni 2004 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark. Undervisningsministeriet varetager således i dag de funktioner inden for dette område, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tidligere havde ansvaret for.

Til nr. 3

Ændringen I § 13, stk. 3 følger af, at bemyndigelsen i § 1, stk. 2, i lov nr. 476 af 9. juni 2004 er udnyttet til at fastsætte bekendtgørelse om anvendelse af lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark på erhverv under Økonomi- og erhvervsministeriets (Søfartsstyrelsens) ressort, nr. 818 af 22. juli 2004. Heraf følger, at ansøgninger, der ikke skal behandles efter De Europæiske Fællesskabers direktiver om indførelse af generelle ordninger for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, ikke skal indsendes til Undervisningsministeriet.

Til nr. 4

Det foreslås, at der efter høring af de berørte organisationer generelt skabes adgang for Søfartsstyrelsen til at fastsætte bestemmelser, der for personer, som er omfattet af EU- og EØS reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed og etablering, undtager fra det krav om dansk indfødsret, som følger af lovens § 6, stk. 4, § 13, stk. 1, § 19, stk. 2, og § 24. Danmark er forpligtet af EU-retten herunder de to domme, som er omtalt i de almindelige bemærkninger afsnit 2, og lovgivningen vil blive bragt i overensstemmelse hermed. Dette vil ske ved administrativt fastsatte regler, der dog vil indeholde en undtagelsesbestemmelse, således at Søfartsstyrelsen i særlige tilfælde inden for de rammer, som følger af EU-retten, kan stille krav om, at skibsføreren på et bestemt skib skal have dansk indfødsret. En sådan afgørelse vil blive indført i skibets besætningsfastsættelse.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2005, og at ministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 2.

Til § 4

Besætningsloven er sat i kraft for Grønland, hvorimod dette ikke er tilfældet for så vidt angår sømandsloven, der heller ikke forventes sat i kraft for Grønland. Spørgsmålet om en ikraftsættelse af ændringen i besætningsloven vil blive forelagt for de grønlandske myndigheder.

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, (EF-Tidende 1999, L 175, s. 43), og dele af Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, (EF-Tidende 2000, L 303, s. 16).