L 64 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, lov om mærkning og skiltning med pris m.v. med flere love. (Mulighed for anvendelse af internationale regnskabsstandarder, indførelse af regler om solvensbehov, ændring af reglerne om tavshedspligt, harmonisering af ophørsreglerne, elektroniske penge, ændret opkrævningsmetode for en garantifond for skadesforsikringsselskaber, ændrede hæftelsesregler mellem investeringsforeningers afdelinger, overdragelse af kompetence vedrørende prismærkning til økonomi- og erhvervsministeren).

Fremsat den 27. oktober 2004 af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, lov om mærkning og skiltning med pris m.v., med flere love

(Mulighed for anvendelse af internationale regnskabsstandarder, indførelse af regler om solvensbehov, ændring af reglerne om tavshedspligt, harmonisering af ophørsreglerne, elektroniske penge, ændret opkrævningsmetode for en garantifond for skadesforsikringsselskaber, ændrede hæftelsesregler mellem investeringsforeningers afdelinger, overdragelse af kompetence vedrørende prismærkning til økonomi- og erhvervsministeren)

§ 1

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 25. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter: »L 204, s. 29,«: »Rådets direktiv 98/49/EF af 29. juni 1998, EF-tidende nr. L 209, s. 46,« og efter »(konglomeratdirektivet)« indsættes: », dele af Europaparlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 EF-Tidende 2003 nr. L 9, s. 3 (direktiv om forsikringsformidling)«.

2. I § 1, stk. 4, ændres »og § 348« til: »§ 348 og § 354 a, stk. 1, stk. 2, nr. 2 og 4-8, og stk. 3-5,«.

3. I § 1, stk. 9 , ændres »§§ 203, 204 og 206, § 241, stk. 1, 1. pkt., §§ 242, 243, 247-249, 253« til: »§§ 203, 204, 231, stk. 1, 232, 235 og §§ 241-244«.

4. I § 1, stk. 12, ændres »§§ 203, 210, 217, 252« til: »§§ 203, 209, 247«.

5. I § 1, stk. 13, ændres »§ 264, stk. 1« til: »§ 233« og »§ 355, stk. 2, nr. 8,« til: »§ 355, stk. 2, nr. 9,«.

6. § 5, stk. 7, nr. 1, affattes således:

»Solvenskrav, minimumskapitalkrav og solvensbehov i overensstemmelse med §§ 124 og 125«.

7. I § 7, stk. 7, ændres »§§ 215-217 eller reglerne i §§ 208-214« til: »§§ 207-213«.

8. I § 9, stk. 3, og § 72, stk. 5, ændres »Finansstyrelsen« til »Økonomistyrelsen«.

9. I § 9, stk. 3, indsættes efter »(værdipapirer)«: »og med de i lov om værdipapirhandel m.v. § 2, nr. 12, nævnte værdipapirer«.

10. I § 12 ændres »§ 215« til: »§ 207« og »§ 208« ændres til: »§ 207«.

11. I § 21, stk. 6, ændres »§ 274« til: »§ 249«.

12. Efter § 35 indsættes:

» § 35 a. Ved overdragelse af hele eller dele af en forsikringsbestand tegnet her i landet af et udenlandsk forsikringsselskab i overensstemmelse med §§ 30 og 31 skal Finanstilsynet i samarbejde med hjemlandsmyndigheden offentliggøre en meddelelse om overdragelsen i Statstidende og et landsdækkende dagblad. Overdragelsen kan ikke påberåbes som grundlag for at hæve forsikringsaftalen.«

13. I § 38, stk. 8, og § 39, stk. 5, ændres »§ 273« til: »§ 248«.

14. Overskriften til Kapitel 6 affattes således:

»Kapitel 6

God skik, prisoplysning og kontraktforhold

Generelle regler om god skik, prisoplysning og kontraktforhold«

15. I § 43 indsættes som stk. 3 :

»Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om prisoplysning for finansielle ydelser.«

16. I § 48, stk. 2, ændres »eller« til: »efter«.

17. Efter § 57 indsættes:

» § 57 a. Et forsikringsselskab må kun benytte en erhvervsvirksomhed til salg af forsikringsselskabets produkter, hvis den erhvervsdrivende er registreret i et offentligt register over forsikringsformidlere eller opfylder betingelserne for registrering, jf. § 10, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 36, stk. 1, i lov om forsikringsformidling.

Stk. 2. Et forsikringsselskab kan endvidere benytte forsikringsdistributører, der omfattes af § 3, stk. 2, i lov om forsikringsformidling.«

18. I § 72, stk. 7, ændres »§ 248« til: »§ 242«.

19. I § 75, stk. 3, ændres », jf. §§ 124-126« til: »efter §§ 124-126, eller solvensbehovet efter § 124, stk. 3, og § 125, stk. 5,«.

20. I § 77, stk. 3, og § 80, stk. 3, ændres »§ 373, stk. 1, 2. pkt.,« til: »§ 373, stk. 2,«.

21. I § 80, stk. 4, ændres »§§ 208, 215 og 218 og § 219, stk. 1,« til: »§ 207 og §§ 214-215«.

22. I § 84 indsættes som stk. 2 :

»Stk. 2. Mortifikation af garantbeviser uden dom kan ske efter reglerne i aktieselskabslovens § 24, stk. 3, med samme varsel som ved mortifikation af aktiebreve, der ikke er omsætningspapirer.«

23. I § 88 indsættes som stk. 2 :

»Stk. 2. Mortifikation af andelsbeviser uden dom kan ske efter reglerne i aktieselskabslovens § 24, stk. 3, med samme varsel som ved mortifikation af aktiebreve, der ikke er omsætningspapirer.«

24. I § 124, stk. 2, 2. pkt., ændres »kapitalkravet« til: »minimumskapitalkravet«.

25. I § 124 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Pengeinstitutters og realkreditinstitutters bestyrelse og direktion skal på baggrund af instituttets risikoprofil opgøre instituttets individuelle solvensbehov. Solvensbehovet skal udtrykkes som basiskapitalen i procent af de risikovægtede poster. Solvensbehovet kan ikke være mindre end solvenskravet i stk. 1, nr. 1, og minimumskapitalkravet i stk. 1, nr. 2.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte et højere solvenskrav end det, der fremgår af stk. 1, nr. 1.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.

26. I § 125, stk. 2, 1. pkt., ændres »kapitalkravet« til: »kravet«.

27. I § 125 indsættes som stk. 5 og 6:

»Stk. 5. Fondsmæglerselskabers og investeringsforvaltningsselskabers bestyrelse og direktion skal på baggrund af selskabets risikoprofil opgøre selskabets individuelle solvensbehov. Solvensbehovet skal udtrykkes som basiskapitalen i procent af de risikovægtede poster. Solvensbehovet kan ikke være mindre end solvenskravet i stk. 1, nr. 1, minimumskapitalkravet i stk. 1, nr. 2-4, og stk. 2 eller kravet til basiskapitalen i stk. 4.

Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte et højere solvenskrav end det, der fremgår af stk. 1, nr. 1.«

28. I § 127, stk. 1, indsættes efter »virksomhed«: »samt for fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber tillige kravet til basiskapitalen i § 125, stk. 4.«

29. I § 129, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 212« til: »§ 211«.

30. I § 129, stk. 1, nr. 6, ændres »§ 209, stk. 2« til: »§ 208, stk. 2«.

31 . I § 129, stk. 1, nr. 7, indsættes efter »kernekapitalen«: », jf. nr. 1-6 og 8-9,«.

32. I § 130, stk. 1, nr. 4, ændres »kapitel 17« til: »§§ 253-258«.

33. I § 131, stk. 1, nr. 1, ændres »beholdningen af egne kapitalandele,« til: »foreslået udbytte,«.

34. I § 131, stk. 2, nr. 3, ændres »datterselskaber« til: »dattervirksomheder«.

35. I § 131, stk. 3, ændres »datterselskab« til: »dattervirksomhed«.

36. I § 134, nr. 6, og § 138, nr. 7, ændres »§ 273, stk. 3, nr. 3« til: »§ 248, stk. 3, nr. 3«.

37. I § 135, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 124, stk. 4« til: »§ 124, stk. 6«.

38. I § 137, stk. 3, indsættes efter »§ 135«: », stk. 1, nr. 6«.

39. § 143 affattes således:

» § 143. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for

1) opgørelse af de risikovægtede poster,

2) indberetning af de risikovægtede poster, kapitalkravet, solvensbehovet, jf. § 124, stk. 3, og § 125, stk. 5, og basiskapitalen,

3) opgørelse af aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger m.v.,

4) opgørelse af selskabers faste omkostninger, jf. § 125, stk. 4,

5) betingelser for nedsættelse af minimumskapitalkravet, jf. § 126, stk. 4, og

6) opgørelse af basiskapitalen som følge af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder.«

40. I § 144, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 238, stk. 3« til: »§ 225, stk. 1 og 3«.

41. I § 144, stk. 1, indsættes to steder efter »§ 124, stk. 1, nr. 1,«: »og stk. 4,«.

42. I § 146, stk. 1, indsættes som 2. pkt. :

»Kapitalandele erhvervet for puljemidler indgår ikke i opgørelsen efter 1. pkt.«

43. I § 149 indsættes som stk. 4 :

»Stk. 4. Finanstilsynet kan dispensere fra stk. 1.«

44. I § 160, nr. 1, og § 161, nr. 1, ændres »principper, der finder anvendelse ved selskabets aflæggelse af årsrapport« til: »regler, der fastsættes for årsrapporter efter § 196«.

45. § 162, stk. 1, nr. 8, affattes således:

»8) A ndele af investeringsinstitutter omfattet af fællesskabsretlige regler og andele i placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger, samt i fåmandsforeninger eller afdeling heraf, der i vedtægterne har bestemmelser om risikospredning, der svarer til dem, der gælder for investeringsforeninger, placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger eller investeringsinstitutforeninger, jf. lov om investeringsforeninger og specialforeninger og andre kollektive investeringsforeninger m.v.«

46. I § 163, stk. 1, nr. 5, ændres »og investeringsinstitutforeninger« til: », investeringsinstitutforeninger og fåmandsforeninger«.

47. I § 183, stk. 2, ændres » stk. 3« til: »stk. 3-6«.

48. I § 183 indsættes som stk. 4-6 :

»Stk. 4. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, der ikke er børsnoterede, kan uanset stk. 2 vælge at udarbejde årsrapport efter de i stk. 3 nævnte standarder. Børsnoterede finansielle virksomheder og børsnoterede finansielle holdingvirksomheder kan uanset stk. 2 vælge at anvende de i stk. 3 nævnte standarder på de dele af deres årsrapport, der ikke omfattes af den nævnte forordnings artikel 4.

Stk. 5. Finansielle virksomheder, som i medfør af stk. 4 følger de i stk. 3 nævnte standarder, skal anvende samtlige godkendte standarder i deres årsrapport. Hvor bestemmelser i denne lov eller bestemmelser udstedt i medfør af § 196 regulerer samme forhold som standarderne, skal virksomheder, der i medfør af stk. 4 anvender standarderne, anvende standarderne i stedet for de pågældende bestemmelser. Hvis virksomheden alene anvender standarderne på deres koncernregnskab og ikke på årsregnskabet, gælder 1. og 2. pkt. alene på koncernregnskabet.

Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte oplysningskrav for de virksomheder, der følger de i stk. 3 nævnte standarder.«

49. I § 196, stk. 2, indsættes efter »koncernregnskab«: »samt hvilke selskaber, dette skal omfatte«.

50. I § 199, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»Vælges mere end en revisor eller udpeges en revisor efter 3. pkt. skal de yderligere valgte eller udpegede revisorer være statsautoriserede eller registrerede.«

51. Kapitel 14-16 affattes således:

»Kapitel 14

Sammenlægning og omdannelse

Sammenlægning

§ 204. En finansiel virksomhed må ikke uden økonomi- og erhvervsministerens tilladelse sammenlægges med en anden finansiel virksomhed eller en bestemt forretningsdel af en anden finansiel virksomhed. Tilsvarende gælder, når den fortsættende virksomhed er en udenlandsk virksomhed.

Stk. 2. Et forsikringsselskab, der ved sammenlægning overdrager hele eller en del af sin forsikringsbestand til et andet forsikringsselskab, uden at sammenlægningen er omfattet af aktieselskabslovens kapitel 15, frigøres ved tilladelsen efter stk. 1 for ansvar over for forsikringstagerne.

Stk. 3. Medmindre økonomi- og erhvervsministeren finder, at tilladelse til overdragelsen af en forsikringsbestand bør nægtes, skal Finanstilsynet offentliggøre en redegørelse for den påtænkte overdragelse i Statstidende og i et landsdækkende dagblad. Redegørelsen skal indeholde en opfordring til de forsikringstagere, hvis forsikringer agtes overdraget, til senest 3 måneder efter offentliggørelsen at afgive skriftlig meddelelse til Finanstilsynet, såfremt de har indsigelser mod overdragelsen. Selskabet skal samtidig sende en meddelelse om overdragelsen samt Finanstilsynet s redegørelse til de forsikringstagere, hvis adresse er selskabet bekendt.

Stk. 4. Efter udløbet af den i stk. 3 omhandlede frist træffer økonomi- og erhvervsministeren under hensyntagen til de fremsatte indsigelser beslutning om, hvorvidt forsikringsbestanden kan overdrages i overensstemmelse med det fremsatte forslag. Overdragelsen kan ikke påberåbes som grundlag for at hæve forsikringsaftalen.

Stk. 5. Sker overdragelsen af en forsikringsbestand i forbindelse med en fusion af forsikringsselskaber, kan fusionen uanset § 27 i lov om forsikringsaftaler ikke påberåbes af forsikringstagerne som grundlag for at ophæve forsikringsaftalen.

Stk. 6. For så vidt angår livsforsikringsvirksomhed kan der i forbindelse med overdragelsen kun foretages sådanne ændringer i det overdragende selskabs forsikringsvilkår, herunder bonusreglerne, som af Finanstilsynet skønnes at være en nødvendig følge af overdragelsen.

Stk. 7. Fusionsplaner og vurderingsmændenes erklæring efter aktieselskabslovens § 134c, stk. 4, skal for forsikringsselskaber indsendes senest 4 uger efter underskrivelsen til Finanstilsynet, som offentliggør fusionsplanen og vurderingsmændenes erklæring.

§ 205. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler, hvorefter bestemmelser i aktieselskabslovens §§ 134 a-134 k med de nødvendige tilpasninger finder anvendelse for sparekasser, andelskasser og gensidige forsikringsselskaber ved sammenlægninger.

Stk. 2. Aktieselskabslovens § 134 finder anvendelse for gensidige forsikringsselskaber, hvor sammenlægningen sker efter de i medfør af stk. 1 fastsatte regler.

§ 206.  Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler, hvorefter aktieselskabslovens §§ 134 a €" 134 k med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på en sparekasses overtagelse af et aktieselskab, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed.

Stk. 2. Aktieselskabslovens § 134 finder anvendelse ved overtagelse omfattet af de i medfør af stk. 1 fastsatte regler.

Sparekasser og andelskassers omdannelse til aktieselskaber

§ 207. I sparekasser, der har drevet virksomhed siden 1. januar 1989, og i andelskasser eller sammenslutninger heraf, der har drevet virksomhed siden 1. januar 1995, kan repræsentantskabet eller generalforsamlingen efter reglerne i dette kapitel beslutte, at sparekassen, andelskassen eller sammenslutningen opløses uden likvidation ved overdragelse af sparekassens, andelskassens eller medlemsandelskassernes aktiver og gæld som helhed til et af sparekassen, andelskassen eller sammenslutningen ejet eller oprettet aktieselskab, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed (sparekasseaktieselskab/andelskasseaktieselskab). Aktier i aktieselskabet svarende til værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af sparekassens eller den enkelte andelskasses gæld, jf. dog § 208, stk. 2, overdrages i sparekasser til en fond, i andelskasser til en fond eller en forening, og i sammenslutninger til en fond eller en forening oprettet for den enkelte medlemsandelskasse. Fondene anses som erhvervsdrivende fonde. Foreningernes medlemmer skal være aktionærer i aktieselskabet.

Stk. 2. Beslutning i henhold til stk. 1 træffes med det flertal, der kræves til sparekassens, andelskassens eller sammenslutningens opløsning.

Stk. 3. I tilfælde af opløsning af en i medfør af stk. 1 oprettet forening, der ejer aktier i et andelskasseaktieselskab, kan egenkapitalen ikke udloddes til foreningens medlemmer.

§ 208. Aktieselskabslovens §§ 134-134 i finder med de nødvendige ændringer anvendelse på fusionen, jf. § 207, stk. 1, mellem aktieselskabet som det fortsættende selskab og sparekassen, andelskassen eller sammenslutningen som det ophørende selskab.

Stk. 2. Garanterne i sparekassen og andelshaverne i andelskassen skal tilbydes efter eget valg enten en ombytning til markedskurs af deres garantbeviser og andelsbeviser til aktier i aktieselskabet eller kontant indløsning. Sparekassen kan endvidere tilbyde garanterne, at garantikapitalen bliver stående i selskabet i en periode på indtil 5 år. I tilfælde af selskabets opløsning fyldestgøres garantiindskud før aktiekapitalen.

Stk. 3. Den i aktieselskabslovens § 134 a nævnte fusionsplan skal indeholde oplysning og bestemmelse om de rettigheder, der tillægges garanterne og andelshaverne.

Stk. 4. Den i aktieselskabslovens § 134 b nævnte fælles regnskabsopstilling og åbningsbalance udarbejdes efter de for pengeinstitutter gældende regnskabsregler.

Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren skal godkende fusionen i henhold til § 204, stk. 1.

§ 209. De i henhold til § 207, stk. 1, oprettede fonde eller foreninger, der ejer aktier i et sparekasseaktieselskab eller et andelskasseaktieselskab, ledes af en bestyrelse på mindst 3 medlemmer.

Stk. 2. Et flertal af bestyrelsen nævnt i stk. 1 udpeges af bestyrelsen for sparekasseaktieselskabet, jf. § 207, stk. 1, blandt bestyrelsens medlemmer.

Stk. 3. Et flertal af bestyrelsen i fonde og foreninger, der besidder mere end 25 pct. af aktiekapitalen i et andelskasseaktieselskab, udpeges af bestyrelsen for andelskasseaktieselskabet, jf. § 207, stk. 1, blandt bestyrelsens medlemmer. Formanden for sparekasseaktieselskabets og andelskasseaktieselskabets bestyrelse er altid medlem af fondens eller foreningens bestyrelse.

Stk. 4. Til bestyrelsen for de i stk. 1 og 2 nævnte fonde eller foreninger udpeges 1 medlem af og blandt sparekasseaktieselskabets eller andelskasseaktieselskabets medarbejderrepræsentanter, medmindre reglerne om koncernrepræsentation i lov om erhvervsdrivende fonde finder anvendelse. Reglerne i aktieselskabsloven om koncernrepræsentation finder tilsvarende anvendelse for det pågældende medlem.

Stk. 5. I foreninger, der besidder mindre end den i stk. 3 nævnte del af aktiekapitalen i et andelskasseaktieselskab, vælges bestyrelsen af foreningens medlemmer.

Stk. 6. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse, hvis sparekasseaktieselskabet eller andelskasseaktieselskabet er afviklet efter §§ 226 og 227, og sparekasseaktieselskabet eller andelsaktieselskabet ikke anses for at være videreført. Når sparekasseaktieselskabet eller andelskasseaktieselskabet er afviklet og ikke kan anses for videreført, anses fonden fortsat som en erhvervsdrivende fond, jf. § 207. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal som fondsmyndighed tillade de ændringer i fondens vedtægter, som er nødvendige efter lov om erhvervsdrivende fonde.

§ 210. Sparekasseaktieselskabets og andelskasseaktieselskabets vedtægter skal indeholde bestemmelse om stemmeretsbegrænsning for aktionærerne, der sikrer, at hidtidigt garant-, indskyder- og andelsdemokrati fastholdes.

Stk. 2. Kravet i stk. 1 bortfalder 5 år efter omdannelsen til aktieselskab.

§ 211. I sparekasser, der har drevet virksomhed siden den 1. januar 1989, kan repræsentantskabet beslutte, at sparekassen opløses uden likvidation ved overdragelse af sparekassens aktiver og passiver som helhed til et af sparekassen ejet eller oprettet aktieselskab, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, og at der i aktieselskabet oprettes en bunden sparekassereserve svarende til værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af sparekassens gæld.

Stk. 2. § 7, stk. 7, og §§ 207, 208 og 210 finder tilsvarende anvendelse.

§ 212. Den bundne sparekassereserve, jf. § 211, kan bruges til dækning af underskud, der ikke dækkes af beløb, der kan anvendes til udbytte i aktieselskabet.

Stk. 2. I tilfælde af pengeinstituttets ophør kan udlodning til aktionærerne kun finde sted, når forpligtelserne efter stk. 4 er opfyldt.

Stk. 3. Ved fusion med et andet pengeinstitut overtager det fortsættende selskab sparekassereserven på de samme vilkår, som indtil fusionen var gældende.

Stk. 4. I tilfælde af pengeinstituttets ophør anvendes sparekassereserven til almennyttige eller velgørende formål efter nærmere regler fastsat i beslutningen efter § 211.

§ 213. Ud over de i § 201 foreskrevne henlæggelser skal der årligt af den del af årets overskud, der ikke medgår til dækning af underskud fra tidligere år, henlægges 10 pct. til den bundne sparekassereserve, jf. § 211. Hvis henlæggelsen vil overstige den forrentning af sparekassereserven, der svarer til den af skatteministeren fastsatte mindsterente med fradrag af en forholdsmæssig andel af årets selskabsskat, henlægges dog alene et beløb svarende til denne forrentning.

Realkreditfonde og realkreditforeninger, der har været realkreditinstitutter

§ 214. Fonde, der har været realkreditinstitutter, og fonde, der er oprettet i forbindelse med omdannelse af realkreditinstitutter til aktieselskaber, er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde.

Stk. 2. Uanset at et realkreditaktieselskab afvikles efter §§ 226 og 227 og ikke anses for at være videreført, anses fonden, jf. stk. 1, fortsat for at være en erhvervsdrivende fond. Ændringer i fondens vedtægter, som er nødvendig efter lov om erhvervsdrivende fonde, skal godkendes i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som er fondsmyndighed.

§ 215. Ændringer i vedtægterne for en forening, der har været et realkreditinstitut, kan kun ske med økonomi- og erhvervsministerens godkendelse.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren godkender vedtægterne, hvis ændringerne ikke er i strid med §§ 218 og 219 og i øvrigt ikke strider mod medlemmernes interesser.

§ 216. En fond eller forening, der har været et realkreditinstitut, og en fond, der er oprettet i forbindelse med omdannelse af et realkreditinstitut til et aktieselskab, skal ledes af en bestyrelse på mindst 5 medlemmer, hvis fonden eller foreningen ejer realkreditaktieselskabet.

Stk. 2. Låntagerne i realkreditaktieselskabet og indehaverne af realkreditobligationer og andre værdipapirer udstedt af realkreditaktieselskabet vælger hver et eller flere medlemmer af bestyrelsen. Disse medlemmer skal tilsammen udgøre mere end halvdelen af bestyrelsen. Medlemmer valgt af indehaverne af realkreditobligationer og andre værdipapirer kan ikke udgøre mere end halvdelen af bestyrelsen.

Stk. 3. Fonden eller foreningen omfattet af stk. 1 fastsætter i vedtægter og ved valgregulativ de nærmere regler for valg og sammensætning af bestyrelsen. Reglerne skal godkendes af Finanstilsynet.

§ 217. Fonde og foreninger omfattet af § 216 skal på forhånd underrette Finanstilsynet om direkte eller indirekte erhvervelse af bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed samt om afhændelse af en sådan indflydelse.

§ 218. Fonde og foreninger, der har været et realkreditinstitut, og en fond, der er oprettet i forbindelse med omdannelse af et realkreditinstitut til et aktieselskab, skal indsende den reviderede og godkendte årsrapport til Finanstilsynet i 3 eksemplarer. Årsrapporten skal være modtaget i Finanstilsynet senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. Finanstilsynet videresender et eksemplar til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor årsrapporten er offentligt tilgængelig efter de regler, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter herfor.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for regnskabsaflæggelsen.

§ 219. I tilfælde af afvikling af en forening, der har været et realkreditinstitut, kan egenkapitalen ikke udloddes til foreningens medlemmer.

§ 220. Realkreditinstitutter, der er omdannet til aktieselskaber efter indkapslingsmodellen, kan bruge den bundne fondsreserve til dækning af underskud, der ikke dækkes af beløb, der kan anvendes til udbytte i aktieselskabet.

Stk. 2. Ved sammensmeltning af realkreditinstituttet efter § 204 overtager det fortsættende selskab fondsreserven på samme vilkår, som var gældende indtil sammensmeltningen.

Stk. 3. I tilfælde af realkreditinstituttets ophør anvendes fondsreserven til almennyttige eller velgørende formål efter nærmere regler fastsat i omdannelsesbeslutningen. Udlodning til aktionærerne kan kun finde sted, når forpligtelserne efter 1. pkt. er opfyldt.

§ 221. Realkreditinstitutter, der er omdannet til aktieselskaber efter indkapslingsmodellen, skal henlægge 10 pct. af årets overskud, der ikke medgår til dækning af underskud fra tidligere år, til fondsreserven. Hvis henlæggelsen vil overstige den forrentning af fondsreserven, der svarer til den af skatteministeren fastsatte mindsterente med fradrag af en forholdsmæssig andel af årets selskabsskat, henlægges dog alene et beløb svarende til denne forrentning.

Omdannelse af forsikringsselskaber

§ 222. Form, indhold og gennemførsel af en omdannelse af et forsikringsselskab skal godkendes af Finanstilsynet. Det fortsættende forsikringsselskab indtræder i det ophørende forsikringsselskabs rettigheder og forpligtelser.

Kapitel 15

Ophør

Inddragelse af tilladelse

§ 223. Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen til at drive virksomhed som pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab, forsikringsselskab samt værdipapirhandler, hvis virksomheden anmoder herom.

§ 224. Finanstilsynet kan endvidere inddrage tilladelsen til at drive virksomhed som pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab og forsikringsselskab,

1) hvis den finansielle virksomhed gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af denne lov eller lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. eller regler udstedt i medfør af disse love,

2) hvis den finansielle virksomhed ikke opfylder kravene i kapitel 3, jf. dog § 124, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, samt § 125, stk. 1, nr. 2-4,

3) hvis virksomhed som finansiel virksomhed ikke påbegyndes senest 12 måneder efter, at Finanstilsynet har meddelt virksomheden tilladelse, eller

4) hvis der ikke udøves finansiel virksomhed i en periode på over 6 måneder.

Stk. 2. Har et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et investeringsforvaltningsselskab en tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, kan tilladelsen som værdipapirhandler inddrages, hvis betingelserne i stk. 1, nr. 1-4, er opfyldt.

Stk. 3. Har et pengeinstitut eller et realkreditinstitut tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, kan tilladelsen som pengeinstitut eller realkreditinstitut inddrages, hvis betingelserne i stk. 1, nr. 1-4, er opfyldt.

Stk. 4. Har et forsikringsselskab ikke inden for de af Finanstilsynet fastsatte frister gennemført de foranstaltninger, som er angivet i de i § 248, stk. 1 og 2, nævnte genoprettelsesplaner, kan tilladelsen som forsikringsselskab inddrages.

§ 225. Opfylder et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab ikke kapitalkravene i § 124, stk. 1, 2 og 4-6 og § 125, stk. 1-4 og 6, og har det ikke tilvejebragt den foreskrevne kapital inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, skal Finanstilsynet inddrage tilladelsen.

Stk. 2. Hvis tilvejebringelsen af kapital kræver, at pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet eller investeringsforvaltningsselskabets øverste myndighed indkaldes, kan Finanstilsynet bestemme, at indkaldelse kan ske med kortere frist end fastsat i vedtægterne.

Stk. 3. Opfylder en koncern omfattet af §§ 171-174 ikke solvenskravet i de pågældende bestemmelser, og har den ikke tilvejebragt den foreskrevne kapital inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, kan Finanstilsynet inddrage pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet eller investeringsforvaltningsselskabets tilladelse.

Afvikling

§ 226. Når Finanstilsynet inddrager et pengeinstituts, realkreditinstituts, fondsmæglerselskabs eller investeringsforvaltningsselskabs tilladelse i henhold til §§ 223-225, skal virksomheden afvikles, og anden virksomhed må ikke påbegyndes, før afviklingen er afsluttet.

Stk. 2. Når Finanstilsynet inddrager tilladelsen i henhold til § 224, stk. 2 og 3, skal den virksomhed, som pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet ikke længere har tilladelse til, afvikles. Finanstilsynet kan fastsætte en frist, inden for hvilken afviklingen skal være foretaget.

Stk. 3. Når Finanstilsynet inddrager et forsikringsselskabs tilladelse, træffer Finanstilsynet beslutning om, hvorvidt forsikringsselskabet skal søge forsikringsbestanden overdraget til et eller flere forsikringsselskaber, der driver forsikringsvirksomhed her i landet, eller om selskabet på anden måde skal søge forsikringsbestanden afviklet. For livsforsikringsselskaber kan Finanstilsynet beslutte, at forsikringsbestanden tages under administration i overensstemmelse med §§ 253-258.

Stk. 4. Finanstilsynet kan i forbindelse med inddragelse af et forsikringsselskabs tilladelse forbyde forsikringsselskabet at råde over dets aktiver eller begrænse dets rådighed herover. § 167, stk. 6 og 7, finder tilsvarende anvendelse.

§ 227. Afvikling, jf. § 226, sker ved likvidation eller konkurs eller ved sammenlægning i henhold til § 204. Hvis afviklingen sker på anden måde, skal Finanstilsynet godkende afviklingens form, indhold og gennemførelse.

§ 228. Finanstilsynet kan fastsætte en frist for vedtagelse af beslutning om likvidation efter aktieselskabslovens § 116, stk. 1. Overskrides fristen, kan Finanstilsynet beslutte, at den finansielle virksomhed skal træde i likvidation.

Stk. 2. Beslutning om afvikling af en finansiel virksomhed skal straks meddeles til Finanstilsynet.

§ 229. Et selskab, der driver livsforsikringsvirksomhed, kan ikke uden samtykke fra hver enkelt forsikringstager opløses, medmindre det forinden har overdraget hele sin forsikringsbestand til et andet selskab i overensstemmelse med de i § 204 fastsatte regler, eller dets forsikringsbestand er taget under administration.

§ 230. Et forsikringsselskab, der driver arbejdsulykkesforsikring, kan ikke opløses, medmindre det forinden har overdraget hele sin arbejdsulykkesforsikringsbestand til et andet selskab i overensstemmelse med de i § 204 fastsatte regler, eller dets arbejdsulykkesforsikringsbestand er taget under administration af Arbejdsskadestyrelsen i henhold til § 54 i lov om arbejdsskadesikring.

Særlige regler om likvidation og konkurs

§ 231. Et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab likvideres af en eller flere likvidatorer, der udnævnes af økonomi- og erhvervsministeren. En af likvidatorerne skal være jurist.

Stk. 2. I tilfælde af et forsikringsselskabs likvidation kan økonomi- og erhvervsministeren, når hensynet til de forsikrede, aktionærer, garanter eller kreditorer taler derfor, efter indhentet udtalelse fra Finanstilsynet, udnævne en likvidator til sammen med de af generalforsamlingen valgte at foretage likvidationen.

Stk. 3. Træffer Finanstilsynet i medfør af §§ 249 eller 250 bestemmelse om, at et forsikringsselskab skal træde i likvidation, udnævner skifteretten efter forhandling med Finanstilsynet en eller flere likvidatorer, af hvilke en skal være jurist.

§ 232. Finanstilsynet kan suspendere en finansiel virksomheds vedtægter under likvidationen.

Stk. 2. Regnskaber, der udarbejdes i forbindelse med likvidation, skal indsendes til Finanstilsynet.

§ 233. Begæring om konkurs af en finansiel virksomhed, der er under likvidation, kan kun indgives af likvidatorerne eller Finanstilsynet.

§ 234. Finanstilsynet kan indgive konkursbegæring, når en finansiel virksomhed bliver insolvent. Finanstilsynet s beslutning om at indgive konkursbegæring kan ikke påklages efter § 372.

Stk. 2. Uanset konkurslovens § 17, stk. 2, anses en finansiel virksomhed, der ikke kan opfylde sine forpligtelser med hensyn til efterstillet kapital optaget som hybrid kernekapital eller ansvarlig lånekapital, ikke for at være insolvent.

Stk. 3. Efter afsigelse af konkursdekret beskikker skifteretten efter forhandling med Finanstilsynet en eller flere kuratorer. En af kuratorerne skal være jurist.

Stk. 4. Erklæres et forsikringsselskab, der ikke driver livsforsikringsvirksomhed, konkurs, finder § 253 tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Erklæres et livsforsikringsselskab konkurs, skal forsikringsbestanden tages under administration i henhold til §§ 253-258.

§ 235. Finanstilsynet har ret til at deltage i møder i kreditorudvalg og i skiftesamlinger. Udkast til endeligt regnskab og slutudlodning i konkursboet forelægges af kurator for Finanstilsynet til udtalelse inden kurator indsender det til skifteretten.

§ 236. Erklæres en sparekasse, andelskasse eller et gensidigt forsikringsselskab konkurs, giver kurator meddelelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Finanstilsynet om konkursens begyndelse og slutning.

§ 237. Økonomi- og erhvervsministeren kan bestemme, at likvidator eller kurator på boets regning skal underrette forsikringstagerne om forsikringsselskabets afvikling og om konsekvenserne for dem.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om underretningens form og indhold.

Betalingsstandsning

§ 238. Finanstilsynet kan anmelde betalingsstandsning for finansielle virksomheder, når hensynet til indskydernes, obligationsejernes, investorernes eller forsikringstagernes interesser tilsiger det.

Stk. 2. Anmeldelse af betalingsstandsning efter stk. 1 ledsages af Finanstilsynet s forslag til, hvem der skal beskikkes som tilsyn under betalingsstandsningen, samt en erklæring fra de pågældende om, at disse er villige hertil og opfylder betingelserne i konkurslovens § 238.

Stk. 3. Anmeldelse om betalingsstandsning kan ikke tilbagekaldes af den finansielle virksomhed uden Finanstilsynet s samtykke.

Tvangsakkord

§ 239. Konkurslovens regler om tvangsakkord finder med Finanstilsynet s tilladelse anvendelse på forsikringsselskaber med undtagelse af livsforsikringsselskaber. Ved tvangsakkord af genforsikringsselskaber erstatter Finanstilsynet s tilladelse de tiltrædelseserklæringer, som er nævnt i konkurslovens § 166, stk. 1, nr. 2. Forinden skal Finanstilsynet påse, at genforsikringsselskabet har rettet henvendelse til samtlige kendte fordringshavere om åbning af tvangsakkordforhandlinger, og at mindst 40 pct. af de afgivne tilbagemeldinger tiltræder, at der åbnes sådanne forhandlinger.

Stk. 2. I forbindelse med den statusoversigt, som skal udarbejdes ved åbning af forhandling om tvangsakkord, jf. konkurslovens § 165, kan skifteretten ved tvangsakkord af genforsikringsselskaber efter høring af Finanstilsynet udpege en uvildig aktuar til at foretage en opgørelse over værdien af de krav, der er anmeldt.

Stk. 3. Ved tvangsakkord af genforsikringsselskaber opgøres kravene i henhold til konkurslovens § 176 om vedtagelse af en tvangsakkord i forhold til de fremmødte og anmeldte krav.

§ 240. Bestemmelserne i denne lov om økonomi- og erhvervsministerens og Finanstilsynet s beføjelser og finansielle virksomheders pligter over for økonomi- og erhvervsministeren og Finanstilsynet finder med de nødvendige tilpasninger anvendelse for sådanne virksomheder, som har standset deres betalinger eller er under opløsning.

§ 241. Aktieselskabslovens kapitel 14 finder med de fornødne tillempelser anvendelse på sparekasser, andelskasser og gensidige forsikringsselskaber.

§ 242. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler med henblik på opfyldelse af fællesskabsretlige regler om sanering og likvidation af kreditinstitutter og forsikringsselskaber.

§ 243. Finanstilsynet kan efter de procedurer, der er fastsat i fællesskabsretlige regler herom forbyde et udenlandsk kreditinstitut, finansieringsinstitut, investeringsselskab, investeringsforvaltningsselskab eller forsikringsselskab omfattet af § 30, stk. 1, og § 31, stk. 1, med hjemsted i et andet land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, at udøve virksomhed her i landet gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser her i landet. Finanstilsynet kan forbyde de i 1. pkt. nævnte virksomheder at udøve virksomhed som nævnt i 1. pkt., hvis virksomheden groft eller gentagne gange har overtrådt bestemmelser i denne lov, regler udstedt i medfør af loven eller anden lovgivning, der retter sig mod kreditinstituttet, finansieringsinstituttet, investeringsselskabet, investeringsforvaltningsselskabet eller forsikringsselskabet, og det ikke ved påbud eller sanktioner efter denne lov har været muligt at bringe overtrædelsen til ophør.

Kapitel 16

Krisehåndtering

Særlige regler for pengeinstitutter

§ 244. Økonomi- og erhvervsministeren skal oprette et værdiansættelsesnævn, jf. § 245, som i forbindelse med en skattefri fusion eller tilførsel af aktiver mellem pengeinstitutter som følge af, at et pengeinstitut ikke længere opfylder solvenskravet i § 124 eller er i nærliggende risiko herfor, kan fastsætte den skattemæssige værdi på fusionsdatoen af udlånene i det nødlidende pengeinstitut. Nævnet kan kun træffe afgørelse efter anmodning fra et af de involverede pengeinstitutter.

§ 245. Værdiansættelsesnævnet skal bestå af 3 medlemmer. Økonomi- og erhvervsministeren udpeger efter aftale med skatteministeren nævnets medlemmer og suppleanter. Medlemmerne og suppleanterne udpeges for 4 år.

Stk. 2. Nævnets formand skal repræsentere juridisk, økonomisk eller regnskabsmæssig sagkundskab, og de øvrige medlemmer skal have en særlig ekspertise i værdiansættelse af aktiver og passiver.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om betaling for nævnets afgørelser.

Stk. 4. Nævnet skal træffe afgørelse senest 5 dage efter, at nævnet har modtaget et fyldestgørende grundlag for en stillingtagen.

Stk. 5. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed og skal lægges til grund ved skattemyndighedernes ligning.

Stk. 6. Økonomi- og erhvervsministeren kan efter aftale med skatteministeren fastsætte regler for nævnets virksomhed.

§ 246. Opfylder et pengeinstitut ikke kapitalkravet i § 124, stk. 1, 2 og 4-6, og er der fastsat en frist af Finanstilsynet til retablering af kapitalen, jf. § 225, stk. 1, kan bestyrelsen indkalde pengeinstituttets øverste myndighed med 3 dages varsel til beslutning af nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af lovens krav i henhold til § 124, stk. 1, 2 og 4-6.

Stk. 2. Pengeinstituttets bestyrelse kan i den i stk. 1 nævnte situation overdrage pengeinstituttets virksomhed helt eller delvist til et andet pengeinstitut, jf. dog § 204, stk. 1, om økonomi- og erhvervsministerens godkendelse. Aftalen om overdragelsen skal være betinget af denne godkendelse. Bestyrelsen skal samtidig indkalde pengeinstituttets øverste myndighed, jf. stk. 1. Bestyrelsen skal på generalforsamlingen eller i sparekasser repræsentantskabet gøre rede for pengeinstituttets situation samt den indgåede aftale. Såfremt der på generalforsamlingen eller i sparekasser repræsentantskabet træffes beslutning om andre foranstaltninger, der indebærer, at pengeinstituttet opfylder kapitalkravet i § 124, stk. 1, 2 og 4-6, eller om likvidation på vilkår, som Finanstilsynet kan godkende, annulleres den i 2. pkt. nævnte aftale om overdragelse.

Stk. 3. Indkaldelse indeholdende dagsorden for, hvilke anliggender der skal behandles, og det væsentligste indhold af eventuelle forslag til ændring af vedtægterne fremsendes til alle kendte aktionærer, andelshavere eller i sparekasser repræsentantskabets medlemmer. Samtidig hermed skal der ske offentlig indkaldelse i overensstemmelse med § 67.

Stk. 4. Senest 24 timer inden afholdelse af generalforsamlingen eller i sparekasser repræsentantskabsmødet skal dagsorden og de fuldstændige forslag fremlægges til gennemsyn for aktionærerne, andelshaverne eller i sparekasser repræsentantskabets medlemmer på pengeinstituttets hovedkontor.

Stk. 5. Beslutning om foranstaltninger i henhold til stk. 1 kan uanset aktieselskabslovens §§ 78 og 79 altid træffes med to tredjedele af den repræsenterede kapital. Såfremt halvdelen af aktiekapitalen er repræsenteret på generalforsamlingen, kan beslutning om foranstaltninger træffes med simpelt flertal. I sparekasser og andelskasser kan beslutning om foranstaltninger i henhold til stk. 1 altid træffes med to tredjedele af de fremmødte, i sparekasser repræsentantskabsmedlemmer og i andelskasser andelshavere.

Stk. 6. De i stk. 1-5 nævnte fremgangsmåder finder anvendelse uanset vedtægternes bestemmelser herom.

§ 247. Har pengeinstituttet tabt egenkapitalen, kan bestyrelsen overdrage pengeinstituttets virksomhed helt eller delvis til et andet pengeinstitut, jf. dog § 204, stk. 1, om økonomi- og erhvervsministerens godkendelse.

Stk. 2. Bestyrelsen skal samtidig indbyde aktionærerne, andelshaverne eller i sparekasser repræsentantskabsmedlemmerne til et orienterende møde vedrørende dispositionen. Dette møde skal afholdes senest 8 dage efter beslutningen, og de nødvendige omkostninger herved afholdes af det overtagende pengeinstitut, der har ret til at deltage i mødet.

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte fremgangsmåder finder anvendelse uanset vedtægternes bestemmelser herom.

Særlige regler for forsikringsselskaber om genoprettelse og andre foranstaltninger

§ 248. Hvis et forsikringsselskabs basiskapital er mindre end kapitalkravet, jf. § 127, skal Finanstilsynet kræve, at selskabet udarbejder en plan for genoprettelse af dets økonomiske stilling og forelægger planen for Finanstilsynet til bedømmelse af, om planen indeholder de foranstaltninger, der er nødvendige.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om de oplysninger, planen for genoprettelse skal indeholde, og om perioden, for hvilket planen skal udarbejdes.

Stk. 3. Selskabets plan skal tilsigte en genoprettelse af dets økonomiske stilling over et kortere tidsrum, der fastsættes af Finanstilsynet, når

1) basiskapitalen i et forsikringsselskab er mindre end en tredjedel af solvenskravet,

2) basiskapitalen i et forsikringsselskab er mindre end minimumskapitalkravet eller

3) kernekapitalelementerne i forsikringsselskaber, udgørende indbetalt aktie- og garantikapital, overskud ved emission, medlemskonti, særlige bonushensættelser af type B, andre reserver, der ikke modsvarer forpligtelser, overført overskud eller underskud samt årets løbende resultat, tilsammen udgør mindre end 1/3 af solvenskravet eller tilsammen udgør et beløb mindre end minimumskapitalkravet.

Stk. 4. Har selskabet i henhold til loven forelagt en driftsplan for Finanstilsynet, træffer tilsynet i tilfælde af, at der er sket en forringelse af selskabets økonomiske stilling i forhold til denne plan, bestemmelse om de nødvendige foranstaltninger og kan herunder kræve, at der udarbejdes en ny driftsplan for de 3 følgende regnskabsår.

§ 249. Finanstilsynet påbyder et livsforsikringsselskab inden for en af tilsynet fastsat frist at foretage de foranstaltninger, der er nødvendige, såfremt

1) selskabet ikke overholder denne lov,

2) selskabet afviger fra det for sin virksomhed gældende grundlag,

3) det i nr. 2 nævnte grundlag eller den måde, hvorpå selskabets midler er anbragt, ikke er betryggende,

4) det viser sig, at de til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser henlagte midler ikke er betryggende, eller

5) selskabets økonomiske stilling er således forringet, at de forsikredes interesser er udsat for fare.

Stk. 2. Er de påbudte foranstaltninger ikke truffet inden den i henhold til stk. 1 fastsatte frist, og skønnes undladelsen at medføre fare for de forsikrede, kan selskabets forsikringsbestand tages under administration i henhold til §§ 253-258.

Stk. 3. En forsikringsbestand skal tages under administration, såfremt det viser sig, at der inden den i henhold til stk. 1 fastsatte frist ikke kan fremskaffes de til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser nødvendige midler.

Stk. 4. Træder et selskab i likvidation, kan Finanstilsynet træffe bestemmelse om, at selskabets forsikringsbestand tages under administration.

Stk. 5. Finder Finanstilsynet, at det, når forsikringsbestanden er taget under administration, tillige vil være påkrævet, at selskabet opløses, træffer tilsynet beslutning herom.

§ 250. Finanstilsynet påbyder et forsikringsselskab, der ikke driver livsforsikringsvirksomhed, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist at foretage de foranstaltninger, der er nødvendige, såfremt

1) selskabet ikke har hensat tilstrækkelige beløb til dækning af forsikringsmæssige forpligtelser,

2) Finanstilsynet ikke finder den måde, hvorpå selskabets midler er anbragt, betryggende, eller

3) selskabet ikke overholder denne lov.

Stk. 2. Er de påbudte foranstaltninger ikke truffet inden den fastsatte frist, og skønnes undladelsen at medføre fare for de forsikrede, kan Finanstilsynet træffe bestemmelse om, at selskabet skal træde i likvidation. Såfremt selskabet driver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, kan Finanstilsynet tilbagekalde selskabets tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, hvorefter forsikringsbestanden tages under administration af Arbejdsskadestyrelsen i henhold til § 54 i lov om arbejdsskadesikring.

§ 251. Som led i de i § 248, stk. 3, § 249, stk. 1, og § 250, stk. 1, nævnte foranstaltninger kan Finanstilsynet forbyde selskabet at råde over dets aktiver eller begrænse dets rådighed herover. § 167 finder tilsvarende anvendelse.

§ 252. Finanstilsynet skal snarest muligt efter, at likvidation i henhold til § 250 er indtrådt, i samråd med likvidatorerne lade undersøge, om det vil være hensigtsmæssigt at søge forsikringsbestanden helt eller delvis overdraget til et eller flere forsikringsselskaber. Indkommer der tilbud om sådan overtagelse, skal Finanstilsynet, hvis det finder tilbuddet antageligt, lade udarbejde en redegørelse om overdragelsen og et forslag til overenskomst med vedkommende selskab.

Stk. 2. Redegørelsen og forslaget skal offentliggøres i Statstidende og i dagblade. Redegørelsen skal indeholde en opfordring til forsikringstagerne til inden en af Finanstilsynet fastsat frist, der ikke må være kortere end 1 måned, skriftligt at meddele Finanstilsynet, hvis de har indsigelser mod overdragelsen. Selskabet skal samtidig til de forsikringstagere, hvis adresse er selskabet bekendt, udsende redegørelsen og forslaget.

Stk. 3. Efter udløbet af den i stk. 2 omhandlede frist træffer økonomi- og erhvervsministeren under hensyntagen til de fremsatte indsigelser beslutning om, hvorvidt forsikringsbestanden kan overdrages i overensstemmelse med det fremsatte forslag.

Stk. 4. Finanstilsynet kan i forbindelse med den udarbejdede redegørelse efter forhandling med det overtagende selskab træffe bestemmelse om, at forsikringer, som er tegnet for en periode på mere end 1 år, af begge parter kan opsiges efter de regler, som ifølge forsikringsaftalen er gældende, hvis den i aftalen indeholdte flerårige periode var udløbet. Reglerne om denne adgang til opsigelse skal gengives i Finanstilsynet s redegørelse.

Stk. 5. § 27, stk. 2, i lov om forsikringsaftaler finder tilsvarende anvendelse, indtil økonomi- og erhvervsministeren har truffet beslutning i henhold til stk. 3. Finder overdragelse sted i overensstemmelse med økonomi- og erhvervsministerens beslutning, kan likvidationen og overdragelsen uanset lov om forsikringsaftaler §§ 26 og 27 ikke påberåbes som grundlag for at hæve forsikringsaftalen.

Særlige regler for forsikringsselskaber om administration af en livsforsikringsbestand

§ 253. Træffer Finanstilsynet beslutning om, at et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand tages under administration i henhold til § 224, stk. 1, nr. 1-2, og stk. 4, § 226, stk. 3-4, § 234, stk. 5, eller § 249, udnævner Finanstilsynet samtidig en administrator til i fællesskab med eventuelle medadministratorer at forestå forsikringsbestandens administration.

Stk. 2. Når en forsikringsbestand tages under administration, skal Finanstilsynet tilbagekalde livsforsikringsselskabets tilladelse samt foranledige beslutningerne om administrationens iværksættelse, administrators udnævnelse samt tilladelsens tilbagekaldelse registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 3. For at sikre administrationens forsvarlige varetagelse kan administrator udpege en eller flere medadministratorer med indsigt i for administrationen relevante forhold. § 108 finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med administrationsboer.

Stk. 4. Udgifter, der efter skattelovgivningen påhviler administrationsboet bestående af de forsikrede, udredes af administrationsboet ved administrator.

Stk. 5. Honorarer til administratorerne og andre udgifter i forbindelse med administrationen udredes af administrationsboet. Honorarernes størrelse fastsættes efter forhandling med Finanstilsynet.

Stk. 6. Administrationsboet er underlagt Finanstilsynet s tilsyn.

§ 254. Ved administrationens begyndelse skal de i § 167, stk. 1, nævnte registrerede aktiver straks overlades til administrationsboet. Administrationsboet ved administrator skal være berettiget til at råde over disse aktiver. For så vidt angår fondsaktiver, skal dette registreres i en værdipapircentral og for så vidt angår fast ejendom i tingbogen.

Stk. 2. Erklæres et livsforsikringsselskab konkurs, oversender skifteretten straks de i stk. 1 nævnte aktiver til administrator.

Stk. 3. Administrator skal lade de registrerede aktiver vurdere i overensstemmelse med de gældende værdiansættelsesregler.

Stk. 4. De enkelte forsikrede kan ikke gøre krav gældende mod selskabet. Derimod kan administrator på administrationsboets vegne afkræve selskabet, hvad der efter vurderingen af de overtagne aktiver, jf. stk. 3, mangler, for at de forsikringsmæssige hensættelser og anmeldte og forfaldne forsikringskrav efter beregningen nævnt i § 256 er dækket. Endvidere kan administrator på administrationsboets vegne kræve et beløb, der svarer til selskabets kapitalkrav opgjort ved administrationsboets begyndelse.

Stk. 5. Erklæres et livsforsikringsselskab konkurs efter, at administrationen er begyndt, får konkursen ingen virkning for administrationsboet.

Stk. 6. Administrator skal forvalte de fra selskabet modtagne aktiver og kan hos selskabet, eventuelt ved fogedens hjælp, kræve alt til administrationen nødvendigt materiale udleveret.

§ 255. Når forsikringsbestanden er taget under administration, kan genkøb af forsikringer ikke finde sted. Dog kan genkøbsværdien helt eller delvis anvendes til dækning af de i § 162, stk. 1, nr. 7, nævnte policelån.

§ 256. Administrator skal beregne de forsikringsmæssige hensættelser og opgøre størrelsen af anmeldte og forfaldne krav efter forsikringsaftalerne ved administrationens begyndelse.

Stk. 2. Forsikringskrav, som før administrationens begyndelse var forfaldne eller anmeldt, skal afgøres efter de før dette tidspunkt gældende regler. Forsikringer, som forfalder senere, skal foreløbig kun udbetales med så stort et beløb, som administrator efter omstændighederne finder forsvarligt. Viser den endelige fastsættelse af forsikringsbeløbene, jf. stk. 4, at der på denne måde er udbetalt for meget, kan tilbagebetaling ikke kræves.

Stk. 3. De forsikringsmæssige hensættelser beregnes under anvendelse af det for selskabet anmeldte beregningsgrundlag, jf. § 20, medmindre administrator finder det nødvendigt at fastsætte et andet beregningsgrundlag, der anmeldes til Finanstilsynet.

Stk. 4. Fastsættelse af forsikringsbeløbene, herunder en eventuel nedsættelse heraf, jf. § 257, stk. 1, 4. pkt., eller § 259, stk. 1, 1. pkt., foretages i overensstemmelse med det efter stk. 3 gældende beregningsgrundlag og efter en fordeling af selskabets aktiver, der i det enkelte tilfælde må anses for rimelig under hensyn til forholdene i forsikringsbestanden, herunder indholdet af forsikringsaftalerne.

§ 257. Administrator skal snarest muligt, efter at vurdering og beregning i henhold til § 254, stk. 3, og § 256 har fundet sted, søge hele forsikringsbestanden overtaget af et eller flere forsikringsselskaber. Indkommer der tilbud om en sådan overtagelse, skal administrator ansøge om økonomi- og erhvervsministerens tilladelse til overdragelsen. Ansøgningen om overdragelsen skal ledsages af den overenskomst, der er afsluttet mellem administrationsboet og det overtagende selskab, og af sådanne oplysninger om dette selskab, som økonomi- og erhvervsministeren finder nødvendige for at kunne bedømme, om overdragelsen er forsvarlig over for forsikringstagerne. Medfører overenskomsten nedsættelse af forsikringsbeløbene eller ændring af forsikringsvilkårene, herunder af bonusreglerne, skal dette angives.

Stk. 2. Medmindre økonomi- og erhvervsministeren på det foreliggende grundlag finder, at tilladelse til overdragelsen bør nægtes, skal Finanstilsynet offentliggøre en redegørelse for den påtænkte overdragelse i Statstidende og i dagblade. Redegørelsen skal indeholde en opfordring til forsikringstagerne til inden en af Finanstilsynet fastsat frist, der ikke må være kortere end 1 måned, skriftligt at meddele Finanstilsynet, såfremt de har indsigelser mod overdragelsen. Selskabet skal samtidig til de forsikringstagere, hvis adresse er selskabet bekendt, udsende redegørelsen og forslaget.

Stk. 3. Efter udløbet af den i stk. 2 nævnte frist træffer økonomi- og erhvervsministeren under hensyntagen til de fremsatte indsigelser beslutning om, hvorvidt forsikringsbestanden kan overdrages i overensstemmelse med det fremsatte forslag. Overdragelsen kan ikke påberåbes som grundlag for at hæve forsikringsaftalen.

Stk. 4. Er overdragelsen sket på en sådan måde, at ikke alle administrationsboets aktiver er medgået, skal administrator afgive det overskydende beløb til selskabet eller dets bo.

§ 258. Kan forsikringsbestanden ikke overdrages i henhold til § 257, skal administrator foretage den endelige fastsættelse af forsikringsbeløbene i henhold til den foretagne opgørelse samt eventuelle ændringer af forsikringsvilkårene, herunder af bonusreglerne, og sammenkalde en generalforsamling af forsikringstagerne til stiftelse af et gensidigt selskab med administrationsboet som stifter, jf. § 23 og aktieselskabslovens § 3. Til denne generalforsamling gives 2 måneders varsel. Indkaldelsen samt en redegørelse for stiftelsesdokumentets indhold og den af administrator beregnede fastsættelse af forsikringsbeløbene bekendtgøres på den i § 257, stk. 2, angivne måde.

Stk. 2. Ved registreringen indtræder det gensidige selskab i den i § 254, stk. 4, nævnte ret over for det tidligere selskab.

Stk. 3. Kan der ikke stiftes et nyt selskab, fortsættes administrationen, og administrator tager stilling til, om yderligere forsøg på at overføre forsikringerne til et nyt eller til et andet selskab skal foretages.«

52. Kapitel 17 ophæves.

53. I § 301, stk. 2, ændres »§ 11, stk. 2« til: »§ 11, stk. 4«.

54. § 307, stk. 5, 1. pkt., affattes således:

»Overdrager selskabet sin forsikringsbestand, skal selskabet anvende den skattefrit opsparede del af egenkapitalen til fordel for de forsikrede.«

55. I § 308, stk. 5, ændres »stk. 6« til: »stk. 7« to steder og »75« til: »150«.

56. I § 308, stk. 5, nr. 1, affattes således:

»1) virksomhedens samlede finansielle forpligtelser i forbindelse med uindfriede elektroniske pengebeløb må på intet tidspunkt overstige 6 mio. euro, jf. stk. 6. De uindfriede elektroniske pengebeløb må ikke i gennemsnit overstige 5 mio. euro, jf. stk. 6.«

57. I § 308 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. Ved beregning af de uindfriede elektroniske pengebeløb, jf. stk. 5, nr. 1, medregnes uindfriede elektroniske pengebeløb, som udstederen selv modtager som betalingsmiddel, ikke ved beregning af beløbene. Gennemsnittet, jf. stk. 5, nr. 1, beregnes som det vægtede gennemsnit af de seneste 6 måneders uindfriede elektroniske pengebeløb ultimo måneden. Som vægte anvendes summen af den seneste måneds elektroniske betalinger til andre foretagender end udstederen divideret med summen af den seneste måneds totale anvendelse som betalingsmiddel af de forudbetalte midler.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

58. I § 317, stk. 1, indsættes som 2. pkt. :

»Gennemsnittet beregnes som det simple gennemsnit af de seneste 6 måneders uindfriede elektroniske pengebeløb ultimo måneden.«

59. I § 330 ændres »§§ 241, 243, 245, 246 og 250« til: »§§ 228, 231, stk. 1, 234, stk. 1-3, 238 og 243«.

60. I § 345, stk. 2, nr. 2, og stk. 5, indsættes to steder efter »og god praksis«: »og prisoplysning«.

61. I § 348, stk. 1, indsættes efter »§ 43«: », stk. 1 og 2«.

62. I § 350, stk. 3, ændres »reglerne i kapitel 16 om genoprettelsesplaner« til: »§§ 248-252«.

63. I § 351, stk. 2, ændres »§ 237, stk. 1, nr. 2, og § 255, stk. 1, nr. 2« til: »§ 224, stk. 1, nr. 2«.

64. I § 353, stk. 2, indsættes efter »regler om god skik«: »samt regler om prisoplysning« og efter »§ 43, stk. 2« indsættes: »og 3«.

65. § 354, stk. 1, affattes således:

»Finanstilsynet s ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynet s drift og eksperter, der handler på tilsynets vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.«

66. I § 354, stk. 5, nr. 11, ændres »indskyder- eller investorordninger« til: »indskyderordninger, investorordninger eller forsikringsgarantiordninger«.

67. § 354, stk. 12, ophæves.

68. Efter § 354 indsættes:

» § 354 a. Finanstilsynet kan i de i stk. 2 nævnte sager offentliggøre navnet på den virksomhed, en afgørelse vedrører, når det skønnes at være af interesse for den finansielle virksomheds kunder at kende navnet på virksomheden.

Stk. 2. Offentliggørelse kan ske i sager om

1) overtrædelse af forbuddet mod at udøve finansiel virksomhed uden tilladelse, jf. §§ 7-11, § 308 og § 334,

2) påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med reglerne om god skik og prisoplysning i § 43 og bekendtgørelser udstedt i medfør af § 43, jf. § 348, stk. 2,

3) overtrædelse af § 45 og § 46 og § 49, stk. 1 og 2,

4) overtrædelse af bekendtgørelser om puljepension og anbringelse af midler i værdipapirer udstedt i medfør af § 50, stk. 2,

5) overtrædelse af § 51 og § 52, § 53, stk. 1, § 54, stk. 2, og § 55, stk. 1,

6) overtrædelse af bekendtgørelser om information ved indgåelse af forsikringsaftaler og under det løbende kundeforhold udstedt i medfør af § 56,

7) påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med § 57, stk. 1, jf. § 348, stk. 2,

8) overtrædelse af § 59, stk. 1, og § 60, stk. 1,

9) overtrædelse af reglerne om videregivelse af fortrolige oplysninger i § 117 og § 123, stk. 3, og

10) overtrædelse af påbud om at foretage nødvendige foranstaltninger, jf. § 350.

Stk. 3. Offentliggørelse om de i stk. 2, nr. 2 og 7, nævnte sager kan endvidere finde sted, selvom virksomheden har ændret adfærd, hvis det skønnes, at virksomhedens kunder fortsat har en interesse i at kende sagen.

Stk. 4. Offentliggørelse om de i stk. 2, nr. 2-10, nævnte sager kan ikke ske, hvis den vil medføre væsentlig skade for virksomheden. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger om kundeforhold.

Stk. 5. Finanstilsynet kan offentliggøre navnet på den virksomhed en afgørelse vedrører 2 uger efter, at virksomheden har fået meddelelse om denne. Beslutter virksomheden at indbringe sagen for Erhvervsankenævnet inden for de 2 uger, kan der kun ske offentliggørelse, hvis nævnet ikke tillægger klagen opsættende virkning.«

69. I § 355, stk. 2, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) En person som Finanstilsynet modtager oplysninger om i forbindelse med godkendelse i medfør af § 64, stk. 1 og 2.«

Nr. 4-14 bliver herefter nr. 5-15.

70. I § 355, stk. 2, nr. 8, der bliver nr. 9, ændres »§ 237 og § 238, stk. 1« til: »§ 224 og § 225, stk. 1«.

71. I § 355, stk. 2, nr. 9, der bliver nr. 10, ændres »§ 237« til: »§ 224«.

72. I § 355, stk. 4, indsættes efter »§ 43«: »stk. 1 og 2, prisoplysning, jf. § 43, stk. 3,«.

73. Efter § 361, stk. 1, nr. 15, indsættes som nyt nummer:

»16) Genforsikringsselskaber betaler 15.000 kr.«.

74. I § 372, stk. 2, ændres »§ 251« til: »§ 246«.

75. § 373, stk. 1-3, affattes således:

»Overtrædelse af bestemmelserne i § 7, stk. 1-6, § 8, stk. 1 og 3-6, § 9, stk. 1-3 og 5-7, § 10, stk. 1-4, § 11, stk. 1-4, § 24, stk. 1, 2. pkt., § 25, 2. pkt., §§ 27 og 28, § 31, stk. 7-9, § 33, stk. 1, §§ 36 og 38, § 39, stk. 1, 3 og 4, §§ 40 og 44-46, § 49, stk. 1 og 2, §§ 52 og 53, § 61, stk. 1 og 6-8, § 63, stk. 1, 2 og 4, § 64, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, §§ 65-67, § 74, stk. 1 og 3, §§ 75, 76 og 78, § 92, stk. 1, § 97, stk. 1 og 2, § 101, stk. 1, 2 og 4, § 102, stk. 2 og 3, §§ 103-106 og 117, § 118, stk. 3, § 119, § 120, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 124, stk. 1-3, 5 og 6, § 125, stk. 1-5, § 126, § 134, nr. 7, § 138, nr. 8, § 139, stk. 1, nr. 5 og 6, § 145, stk. 1-3 og stk. 4, 1. pkt., § 146, stk. 1, § 147, stk. 1, § 149, stk. 1-3, §§ 150-152, § 153, stk. 1, §§ 154 og 170-175, § 182, stk. 1 og 2, § 194, § 195, stk. 1-3, §§ 200-203, § 204, stk. 1, § 217, § 218, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 226, stk. 1 og 2, § 227, § 308, stk. 1, 2 og 7, §§ 309 og 310, § 317, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., § 320, stk. 1, § 321, § 322, stk. 2, §§ 329 og 331, § 334, stk. 1 og 2, §§ 377, 379 og 381 og § 404, stk. 1, 2, 4 og 5, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 2. Overtrædelse af bestemmelserne i § 50, stk. 1, § 54, stk. 2, § 56, stk. 1 og 2, § 57a, § 70, § 71, stk. 1, nr. 1-4, § 73, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 77, § 80, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 5 og 6, § 108, stk. 1-6, § 121, stk. 1, §§ 122, 123, 158, 159 og 167, § 183, stk. 1, 1. pkt., § 183, stk. 5, § 184, stk. 1, § 185, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1. pkt., §§ 186 og 187, § 188, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 189-191, § 192, 1. pkt., § 193, 1. pkt., § 198, § 199, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 199, stk. 2 og 5, § 346, stk. 3, 2. pkt., og § 358, stk. 2, samt artikel 4 i Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder straffes med bøde.

Stk. 3. Med bøde straffes en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, der ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 348, stk. 2, 1. pkt., § 350, stk. 1, eller § 351, stk. 1, samt overtrædelser af aktieselskabslovens § 52, stk. 1.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 4-8.

76. I § 388 ændres »§ 238« til: »§ 225«.

77. I § 393 ændres »§ 246, stk. 2« til: »§ 234, stk. 2«.

78. I § 395 ændres »§ 43« til: »§ 43, stk. 2,«.

79. I § 404, stk. 2, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

§ 2

I lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 685 af 25. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 3, 2. pkt. , affattes således:

»Forsikringsselskabernes bidrag udgøres af summen af et af Finanstilsynet årligt fastsat beløb pr. police inden for forbrugerforsikringer, jf. stk. 6.«

2. § 3, stk. 4 , affattes således:

»Stk. 4. Finanstilsynet skal inden 1. juli meddele størrelsen af det beløb pr. police, der skal anvendes ved selskabernes beregning af bidrag for næste år.«

3. I § 3, stk. 7 , udgår »og kravet til bidragets størrelse i henhold til stk. 4«.

4. I § 5, stk. 1, nr. 3, udgår »samt«.

5. I § 5, stk. 1, nr. 4 , ændres ».« til: », samt«.

6. I § 5, stk. 1 , indsættes som nr. 5 :

»5) bygningsbrandskader på alle typer af ejendomme.«

7. § 6, stk. 1 , affattes således:

»Erstatningskrav, der ønskes dækket af Fonden, og som ikke er anmeldt til det forsikringsselskab, der er erklæret konkurs, skal anmeldes til Fonden snarest muligt og senest 6 måneder efter konkursdekretets afsigelse. Erstatningskrav, som er anmeldt til det selskab, der er erklæret konkurs, inden konkursdekretets afsigelse, anses for anmeldt til Fonden.«

8. I § 6, stk. 2 , udgår »og præmie«.

9. I § 7, stk. 1 , indsættes som 2. pkt. :

»Har Fonden ikke været i stand til at indhente de oplysninger, der er fornødne til bedømmelse af kravet og fastsættelse af udbetalingens størrelse, skal Fonden inden for den i 1. pkt. nævnte frist meddele den sikrede, hvilke oplysninger Fonden skal indhente.«

10. I § 8, stk. 1, nr. 3 , udgår efter »hermed«: »,«.

11. § 8, stk. 1, nr. 4 , affattes således:

»4) anmeldelse af erstatningskrav til Fonden, jf. § 6, stk. 1, og hvortil anmeldelse kan ske.«

12. § 8, stk. 2 , affattes således:

»Stk. 2. Kurator skal i den meddelelse, som sendes til fordringshaverne i henhold til konkurslovens § 124, stk. 1, oplyse forsikringstagere og skadelidte om følgende:

1) Fonden vil tilbagebetale præmie, mens selvrisikoen på 1000 kr. pr. police kan anmeldes til konkursboet, jf. § 5, stk. 3,

2) Fonden vil udbetale erstatninger for erstatningskrav anmeldt inden konkursdekretets afsigelse, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt.,

3) anmeldelse af erstatningskrav skal ske i overensstemmelse med § 6, stk. 1, 1. pkt., og

4) Fondens adresse, hvortil anmeldelse af erstatningskrav skal ske.«

13. I § 9 indsættes som stk. 2 :

»Stk. 2. Beløb, der indgår i boet fra dækning ved genforsikring, anvendes forlods til dækning af krav fra Fonden, når denne har betalt erstatninger, som udløser betaling fra genforsikringsselskaber. Kravet viger dog for de i konkurslovens §§ 93 og 94 nævnte fordringer, i det omfang disse fordringer ikke kan dækkes af boets øvrige midler.«

14. I § 11, stk. 2, udgår »anbringelse af Fondens midler,«

15. Efter § 11 indsættes:

» § 11 a. Fondens midler anbringes i Danmarks Nationalbank til forvaltning efter nærmere aftale mellem Fonden og Danmarks Nationalbank.«

16. I § 20 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Såfremt de i medfør af stk. 2 opkrævede bidrag udgør mere end det i stk. 1 nævnte beløb, tilfalder overskuddet Fonden.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 3

I lov nr. 1169 af 19. december 2003 om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., som ændret ved § 3 i lov nr. 491 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2, ændres »eller fåmandsforeninger, jf. § 111,« til: »eller godkendte fåmandsforeninger, jf. § 111,«.

2. § 6, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Er en forening opdelt i afdelinger, hæfter hver afdeling kun for egne forpligtelser. Hver afdeling hæfter dog også for sin andel af de fælles omkostninger. Er der forgæves foretaget retsforfølgning, eller er det på anden måde godtgjort, at en afdeling ikke kan opfylde sine forpligtelser efter 2. pkt., hæfter de øvrige afdelinger solidarisk for afdelingens andel af de fælles omkostninger.«

3. I § 44 indsættes som stk. 2 :

»Stk. 2. En forening kan dog påtage sig den hæftelse, der er forbundet med erhvervelse af aktier, der ikke er fuldt indbetalt. Sådanne hæftelser må ikke overstige 5 pct. af foreningens formue.«

4. I § 109, stk. 5, ændres »§ 102, stk. 1 og 2,« til: »§ 103«.

5. § 111, stk. 1, affattes således:

»Virksomheder, der ikke retter henvendelse til en videre kreds eller offentligheden, kan godkendes af Finanstilsynet som fåmandsforeninger til at udøve virksomhed, som består i

1) fra et eller flere medlemmer i foreningen eller i en afdeling af foreningen at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i værdipapirer i overensstemmelse med reglerne i kapitel 13-15, jf. dog stk. 2, og

2) at indløse et medlems andel af formuen med midler, der hidrører fra denne, efter vedtægternes bestemmelser herom.«

6. I § 111 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. En godkendt fåmandsforening, der investerer som investeringsinstitutforeninger, jf. § 108, må endvidere

1) anbringe midlerne i andre godkendte fåmandsforeningers andele eller andele i disse foreningers afdelinger, og

2) anbringe indtil 10 pct. af sin formue i andre værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter end de i § 87, stk. 1-4, nævnte, i andele i en innovationsforening og i anparter i et kommanditselskab.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

7. § 111, stk. 2, der bliver stk. 3 affattes således:

»Stk. 3. En godkendt fåmandsforening kan sammen med en eller flere investeringsforeninger, jf. § 4, og eventuelt specialforeninger, jf. § 5, eller andre godkendte fåmandsforeninger, jf. § 111, eje et investeringsforvaltningsselskab, jf. § 3, nr. 4, der udelukkende og kun på den eller de pågældende foreningers vegne udøver administrations-, investerings- eller markedsføringsvirksomhed.«

8. § 111, stk. 3, der bliver stk. 4 affattes således:

»Stk. 4. Godkendte fåmandsforeninger må kun udøve virksomhed som nævnt i stk. 1-3.«

9. I § 112, stk. 1, nr. 7, ændres »§ 111, stk. 4« til: »§ 111, stk. 5«.

10. I § 112 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Godkendte fåmandsforeninger, jf. § 111, skal give Finanstilsynet meddelelse om oprettelse eller ophør af afdelinger.«

11. § 113 affattes således:

» § 113. §§ 3, 6, 8, 30-32 og 39-42, kapitel 8-10, §§ 74-76, 80-82 og 86 samt kapitlerne 13-15 og 18-20 finder tilsvarende anvendelse for godkendte fåmandsforeninger, jf. § 111.«

12. § 123, stk. 1, affattes således:

»Finanstilsynet s ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynet s drift samt eksperter, der handler på tilsynets vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.«

13. Efter § 123 indsættes:

» § 123 a. Finanstilsynet kan i de i stk. 2 nævnte sager offentliggøre navnet på den forening en afgørelse vedrører, når det skønnes at være af interesse for foreningens kunder at kende navnet på foreningen.

Stk. 2. Offentliggørelse kan ske i sager om

1) overtrædelse af forbuddet mod at udøve investeringsforeningsvirksomhed uden tilladelse, jf. § 4,

2) overtrædelse af forbuddet mod at udøve specialforeningsvirksomhed uden tilladelse, jf. § 5,

3) overtrædelse af forbuddet mod at markedsføre udenlandske andele førend 2 måneders fristen er passeret, jf. § 12,

4) overtrædelse af forbuddet mod at markedsføre udenlandske andele i nærmere opremsede tilfælde, jf. § 15,

5) overtrædelse af forbuddet mod at markedsføre udenlandske andele uden tilladelse, jf. § 16,

6) påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med reglerne om god skik i § 18 og bekendtgørelser om redelig forretningsskik og god praksis udstedt i medfør af § 18, stk. 2, jf. § 120, stk. 2,

7) overtrædelse af reglerne om videregivelse af fortrolige oplysninger i § 36,

8) overtrædelse af forbuddet i § 49 mod at opkræve dobbeltgebyr,

9) overtrædelse af reglen i § 51, stk. 1 og 2, om afholdelse af udgifter i forbindelse med udstedelse af andele gennem en værdipapircentral,

10) overtrædelse af reglerne om prospekter og bekendtgørelser om prospekter, jf. § 74 samt § 75,

11) overtrædelse af reglerne i § 77 om offentliggørelse af emissions- og indløsningspriser,

12) overtrædelse af reglerne i § 115, stk. 3-6, om at andre kollektive investeringsordninger skal beskrive ordningen i et regelsæt og om udbudsdokument.

Stk. 3. Offentliggørelse om de i stk. 2, nr. 6, nævnte sager kan endvidere finde sted, selvom foreningen har ændret adfærd, hvis det skønnes, at foreningens medlemmer fortsat har interesse i at kende sagen.

Stk. 4. Offentliggørelse om de i stk. 2, nr. 3, 4 og 6-12, nævnte sager kan ikke ske, hvis den vil medføre væsentlig skade for foreningen. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger om kundeforhold.

Stk. 5. Finanstilsynet kan offentliggøre navnet på den forening en afgørelse vedrører 2 uger efter, at foreningen har fået meddelelse om denne. Beslutter foreningen at indbringe sagen for Erhvervsankenævnet inden for de 2 uger, kan der kun ske offentliggørelse, hvis nævnet ikke tillægger klagen opsættende virkning.«

14. § 127 affattes således:

» § 127. Investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger under tilsyn efter denne lov betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.«

15. I § 132, stk. 1, ændres »§ 31, stk. 2 og 3« til: »§ 31, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 2 og 3« og »§ 111, stk. 4 og 5,« ændres til: »§ 111, stk. 5 og 6, § 112, stk. 4,«.

§ 4

I lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, jf. lovbekendtgørelse nr. 129 af 23. februar 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes som stk. 5og 6 :

» Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan benytte fremmed bistand ved tilsyn efter stk. 4.

Stk. 6. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan for de i stk. 4 nævnte virksomheder fastsætte regler om anmeldelse, registrering og offentliggørelse, herunder om hvilke oplysninger, der skal registreres, samt hvilke forhold anmeldere eller andre selv kan registrere i styrelsens edb-system, og for brugen af dette system.«

2. Efter § 12 indsættes:

»§ 12 a. De virksomheder, der er registreret i henhold til denne lovs § 1, stk. 4, skal give Erhvervs- og Selskabsstyrelsen de oplysninger, der er nødvendige til brug for tilsynet med overholdelsen af denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf.«

§ 5

I lov om mærkning og skiltning med pris m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 209 af 28. marts 2000, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »Erhvervsministeren« til: »Ministeren for Familie- og Forbrugeranliggender«, og »erhvervsministeren« ændres til: »ministeren for Familie- og Forbrugeranliggender«.

2. I § 4 indsættes som stk. 4 :

»Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for finansielle virksomheder, i det omfang økonomi- og erhvervsministeren har udstedt regler for det pågældende område.«

3. I § 5 indsættes som stk. 4 :

»Stk. 4. Stk. 1 finder ikke anvendelse for finansielle virksomheder, i det omfang økonomi- og erhvervsministeren har udstedt regler for det pågældende område.«

§ 6

I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1269 af 19. december 2003, som ændret ved § 1 i lov nr. 491 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. § 84 a, stk. 1, affattes således:

» § 84 a. Finanstilsynet s ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynet s drift samt eksperter, der handler på tilsynets eller Fondsrådets vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør. Bestemmelserne i dette stykke finder tillige anvendelse på ansatte i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som led i udøvelsen af sekretariatsfunktion for Fondsrådet, jf. § 83, stk. 2.«

§ 7

I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1266 af 19. december 2003, som ændret ved § 5 i lov nr. 490 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 59, stk. 2, ændres »Kapitel 17 i lov om finansiel virksomhed« til: »§§ 253-258 i lov om finansiel virksomhed«.

2. I § 64, stk. 6, ændres »Kapitel 15 i lov om forsikringsvirksomhed« til: »§§ 253-258 i lov om finansiel virksomhed«.

3. § 66 a, stk. 1, affattes således:

» § 66 a. Finanstilsynet s ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynet s drift samt eksperter, der handler på tilsynets vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.«

4. Efter § 66 b indsættes:

» § 66 c. Finanstilsynet kan i de i stk. 2 nævnte sager offentliggøre navnet på den pensionskasse en afgørelse vedrører, når det skønnes at være af interesse for pensionskassens medlemmer at kende navnet på pensionskassen.

Stk. 2. Offentliggørelse kan ske i sager om

1) påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med reglerne om god skik i § 6 a, stk. 1, 1. pkt., og bekendtgørelser om redelig forretningsskik og god praksis udstedt i medfør af § 6 a, stk. 2,

2) overtrædelse af forbuddet mod at udøve virksomhed uden tilladelse, jf. § 10,

3) overtrædelse af bekendtgørelser om information, jf. § 12 a,

4) overtrædelse af påbud der er givet i medfør af § 55 og § 56,

5) overtrædelse af reglerne om videregivelse af fortrolige oplysninger i § 71, stk. 2.

Stk. 3. Offentliggørelse om de i stk. 2, nr. 1, nævnte sager kan endvidere finde sted, selvom pensionskassen har ændret adfærd, hvis det skønnes, at pensionskassens medlemmer fortsat har en interesse i at kende sagen.

Stk. 4. Offentliggørelse om de i stk. 2, nr. 1 og 3-5, nævnte sager kan ikke ske, hvis den vil medføre væsentlig skade for pensionskassen. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger om medlemsforhold.

Stk. 5. Finanstilsynet kan offentliggøre navnet på den pensionskasse en afgørelse vedrører 2 uger efter, at pensionskassen har fået meddelelse om denne. Beslutter pensionskassen at indbringe sagen for Erhvervsankenævnet inden for de 2 uger, kan der kun ske offentliggørelse, hvis nævnet ikke tillægger klagen opsættende virkning.«

§ 8

I lov nr. 362 af 19. maj 2004 om forsikringsformidling foretages følgende ændringer:

1. Efter § 49 indsættes:

» § 49 a. Finanstilsynet kan i de i stk. 2 nævnte sager offentliggøre navnet på den virksomhed en afgørelse vedrører, når det skønnes at være af interesse for virksomhedens kunder at kende navnet på virksomheden.

Stk. 2. Offentliggørelse kan ske i sager om

1) overtrædelse af forbuddet mod at udøve forsikringsformidlingsvirksomhed uden tilladelse, jf. § 4,

2) overtrædelse af §§ 13-15, §§ 33-34 og § 40, og af bekendtgørelse om information udstedt i medfør af § 16 og § 35,

3) overtrædelse af reglerne om videregivelse af fortrolige oplysninger i § 18,

4) påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med reglerne om god skik i § 19 og bekendtgørelse om god forsikringsmæglerskik udstedt i medfør af § 19, stk. 2, jf. § 44, stk. 3.

Stk. 3. Offentliggørelse om de i stk. 2, nr. 4, nævnte sager kan endvidere finde sted, selvom virksomheden har ændret adfærd, hvis det skønnes, at virksomhedens kunder fortsat har en interesse i at kende sagen.

Stk. 4. Offentliggørelse om de i stk. 2, nr. 2-4, nævnte sager kan ikke ske, hvis den vil medføre væsentlig skade for virksomheden. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger om kundeforhold.

Stk. 5. Finanstilsynet kan offentliggøre navnet på den virksomhed en afgørelse vedrører 2 uger efter, at virksomheden har fået meddelelse om denne. Beslutter virksomheden at indbringe sagen for Erhvervsankenævnet inden for de 2 uger, kan der kun ske offentliggørelse, hvis nævnet ikke tillægger klagen opsættende virkning.«

§ 9

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af 15. september 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 c, stk. 4, ændres »§§ 208, 215 og 218 og § 219, stk. 1« til: »§§ 207, 214 og 215, stk. 1«.

2. § 6 b, stk. 1, nr. 7, affattes således:

»7) Andele af investeringsinstitutter omfattet af fællesskabsretlige regler og andele i placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger, samt i fåmandsforeninger eller afdeling heraf, der i vedtægterne har bestemmelser om risikospredning, der svarer til dem, der gælder for investeringsforeninger, placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger eller investeringsinstitutforeninger, jf. lov om investeringsforeninger og specialforeninger og andre kollektive investeringsforeninger m.v.«

3. I § 14 a indsættes efter »§ 4a, stk. 3,«: »jf. stk. 2 nr. 1 og 2,«.

§ 10

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 24. august 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 24 d, stk. 4, ændres »§§ 208, 215 og 218 og 219, stk. 1, i lov nr. 453 af 10. juni 2003« til: »§§ 207, 214 og 215, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed«.

2. § 26 b, stk. 1, nr. 7, affattes således:

»7) Andele af investeringsinstitutter omfattet af fællesskabsretlige regler og andele i placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger, samt i fåmandsforeninger eller afdeling heraf, der i vedtægterne har bestemmelser om risikospredning, der svarer til dem, der gælder for investeringsforeninger, placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger eller investeringsinstitutforeninger, jf. lov om investeringsforeninger og specialforeninger og andre kollektive investeringsforeninger m.v.«

3. I § 32 a indsættes efter »§ 23 a, stk. 3,«: »jf. stk. 2, nr. 1 og 2«.

§ 11

I lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring, som ændret ved § 3 i lov nr. 365 af 19. maj 2004, foretages følgende ændring:

1. § 69, stk. 1, nr. 7, affattes således:

»7) Andele af investeringsinstitutter omfattet af fællesskabsretlige regler og andele i placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger, samt i fåmandsforeninger eller afdeling heraf, der i vedtægterne har bestemmelser om risikospredning, der svarer til dem, der gælder for investeringsforeninger, placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger eller investeringsinstitutforeninger, jf. lov om investeringsforeninger og specialforeninger og andre kollektive investeringsforeninger m.v.«

§ 12

I lov nr. 363 af 19. maj 2004 om det europæiske selskab, foretages følgende ændringer:

1. I § 18, stk. 2, og § 19, stk. 2, 3. pkt. , indsættes efter »fusion«: »mellem forsikringsselskaber« og »§§ 226-232« ændres til: »§ 204«.

§ 13

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 821 af 30. september 2003, som er ændret senest ved § 2 i lov nr. 358 af 19. maj 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 14 a, stk. 1, ændres »§§ 208-214« til: »§§ 208-213«.

2. I § 14 a, stk. 3, ændres »§ 212« til: »§ 211«.

3. I § 14 a, stk. 4, ændres »§ 208« til: »§ 207«.

4. I § 14 g, stk. 1, ændres »§§ 215-217« til: »§§ 207-209«.

5. I § 14 g, stk. 3 og 4, ændres »§ 215« til: »§ 207«.

§ 14

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 31. juli 2002, som ændret bl.a. ved § 433 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 og senest ved § 2 i lov nr. 490 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, nr. 10, ændres »kapitel 17« til: »§§ 253-258«.

2. I § 17, stk. 1, nr. 4, ændres »§§ 233 og 235« til: »§ 204«.

§ 15

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar 2004, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 485 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, nr.2 a, og i § 35 M ændres »§ 215« til: »§ 207«.

2. I § 1, stk. 1, nr. 5 b, ændres »§ 220« til: »§ 216«.

3. I § 13, stk. 12, ændres »kapitel 17« til: »§§ 253- 258«.

§ 16

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004, foretages følgende ændring:

1. I § 20 C, stk. 2, ændres »§ 207« til: »§ 245«.

§ 17

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2005, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Uanset § 1, nr. 17, kan et forsikringsselskab indtil den 1. juli 2005 opretholde forsikringsformidlingsaftaler, der er indgået før den 1. januar 2005.

Stk. 3. Uanset § 1, nr. 50, kan personer, der ved lovens ikrafttræden lovligt er valgt som revisor for en finansiel virksomhed, og som ikke er statsautoriseret eller registreret revisor, fortsætte hvervet som revisor, indtil udløbet af den periode for hvilken den pågældende revisor er valgt.

Stk. 4. Lovens § 3, nr. 6, træder i kraft den 1. december 2004.

§ 18

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1, og §§ 3 og 4 kan dog ved kongelig anordning sættes i kraft helt eller delvist for Grønland og Færøerne med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.

Stk. 3. §§ 2 og 5 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

For at give de finansielle virksomheder størst mulig fleksibilitet ved regnskabsaflæggelsen foreslås, at virksomhederne får mulighed for at vælge, om de vil aflægge årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder godkendt af EU (IAS-forordningen) eller efter de danske regler.

I det omfang IAS-forordningen ikke pålægger virksomhederne at efterleve de godkendte internationale regnskabsstandarder, vil de finansielle virksomheder få mulighed for at anvende de godkendte internationale regnskabsstandarder i deres regnskabsaflæggelse. Valgmuligheden vil gælde såvel for de ikke-børsnoterede finansielle virksomheders års- og koncernregnskaber som for de børsnoterede virksomheders årsregnskaber.

Øget mulighed for at anvende IAS-standarder bidrager til at tilvejebringe bedre sammenlignelighed og gennemskuelighed på regnskabsområdet på EU-plan og medvirker derved til at forbedre kapitalmarkedets funktion. Muligheden for at vælge at anvende internationale regnskabsstandarder giver f.eks. finansielle virksomheder, der planlægger at blive børsnoterede, mulighed for i god tid at påbegynde anvendelse af internationale regnskabsstandarder.

Som et led i en smidig overgang til nye regler og i forlængelse af de nye regnskabsregler foreslås en ændring af solvensreglerne. Ændringen indebærer, at bestyrelserne og direktionerne i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber skal fastsætte et individuelt solvensbehov for virksomheden. Indførelse af disse regler er et supplement til de gældende solvensregler. Hvis Finanstilsynet finder, at det af ledelsen opgjorte solvensbehov ikke er tilstrækkeligt, gives der mulighed for at fastsætte et individuelt solvenskrav til de finansielle virksomheder. Bestemmelserne har baggrund i de kapitaldækningsregler, der arbejdes med i Basel Banktilsynskomiteen og EU-regi. På baggrund af dette arbejde har Kommissionen fremsat et forslag den 14. juli 2004.

Forslaget skal ses i lyset af ophævelsen af forsigtighedsprincippet i dansk tilsynslovgivning ved værdiansættelse af udlån og skal bidrage til en forsvarlig overgang til nye regnskabsregler pr. 1. januar 2005. De nye regnskabsregler giver baggrund for indtægtsførsel af dele af de beløb, der hidtil har været afsat til imødegåelse af tab på udlån og garantier, hvorved solvensen stiger, uden at risikoen er mindsket.

Når forslaget til ændring af kreditinstitutdirektivet er endeligt vedtaget, vil de foreslåede bestemmelser i fornødent omfang blive ændret, således at de danske regler vil være i overensstemmelse med direktivet.

Endvidere foreslås det, at reglerne ændres således, at kapitalandele købt for puljemidler ikke fremover skal indgå i pengeinstitutternes samlede opgørelse af kapitalandele og derved begrænse pengeinstitutternes mulighed for at investere. Dette er en følge af ændringerne i kapitaldækningsreglerne og vil betyde en lempelse for pengeinstitutterne i forhold til opfyldelse af solvenskravet.

I forbindelse med overførslen af tilsynet med de finansielle virksomheders overholdelse af god skik-reglerne fra Forbrugerombudsmanden til Finanstilsynet var der et politisk ønske om større åbenhed omkring Finanstilsynet s tilsyn med reglerne. Reglerne om Finanstilsynet s tavshedspligt foreslås derfor ændret. Ændringen skal endvidere ses i forlængelse af Finanstilsynet s strategiske målsætninger, hvorefter Finanstilsynet skal lægge vægt på »formidling af information om den finansielle sektor som middel til at styrke sektoren og tilliden til denne«.

Som et led i det fortsatte arbejde med at harmonisere og forenkle lovgivningen på det finansielle område indeholder forslaget en sammenskrivning og ensretning af reglerne om ophør af finansielle virksomheder af forskellig type. De foreslåede ændringer er udarbejdet i samarbejde med de berørte brancheorganisationer m.v., som har deltaget i en række arbejdsgrupper. I arbejdet har deltaget Finansrådet, Forsikring og Pension, Realkreditrådet og Nationalbanken. Harmoniseringen af reglerne betyder, at forslaget indeholder en række ændringer og justeringer for de forskellige typer af finansielle virksomheder.

Ud over sammenskrivning og harmonisering af reglerne er strukturen i ophørskapitlerne af hensyn til overskueligheden ændret. Dette betyder, at reglerne om sammenlægning og omdannelse er samlet i et kapitel, og at de generelle regler om ophør og krisehåndtering findes i to selvstændige kapitler.

De gældende kapitler om ophør indeholder også en del selskabsretlige regler. For at undgå regulering af samme forhold i den finansielle lovgivning og i selskabslovgivningen foreslås disse regler ophævet.

Sammenskrivningen indebærer, at reglerne om sammenlægning og omdannelse af finansielle virksomheder ændres således, at reglerne omfatter alle typer af finansielle virksomheder i modsætning til i dag, hvor fusion og overdragelse af forsikringsbestande er reguleret for sig. Efter forslaget er dog fortsat opretholdt særregler, hvor karakteren af den enkelte type af finansiel virksomhed taler for det. Ud fra samme grundtanke er de generelle regler om ophør sammenskrevet - også her er dog opretholdt enkelte særregler.

Reglerne om elektroniske penge (udstedere af elektroniske penge) foreslås liberaliseret. Fremkomsten af nye teknologiske muligheder har medført et øget behov for fleksible betalingsløsninger. På baggrund heraf foreslås grænsen hævet for, hvor stort et beløb der kan lagres på et elektronisk medium (elektroniske penge) uden, at udstederen af det elektroniske medium bliver omfattet af reglerne om elektroniske penge. En yderligere betingelse efter de gældende regler er, at udstederens finansielle forpligtigelser ikke overstiger en vis grænse. Denne grænse foreslås også hævet. Endvidere beskrives, hvorledes denne grænse beregnes. Ved beregningen foretages et vægtet gennemsnit af de uindfriede elektroniske pengebeløb, således pengebeløb, som udstederen selv modtager, ikke medregnes ved beregning af grænsen.

Endvidere indeholder lovforslaget en regel om overførsel af kompetencen til at udstede regler om prisoplysning på det finansielle område fra ministeren for Familie- og Forbrugeranliggender til økonomi- og erhvervsministeren.

Lovforslaget indeholder endvidere regler, der gennemfører dele af direktiv om forsikringsformidling. Forslaget indebærer, at forsikringsselskaberne alene må indgå forsikringsformidlingsaftaler med erhvervsdrivende, der opfylder betingelserne for registrering, herunder besidder viden om de forsikringsprodukter, der sælges. Den foreslående regel er et led i beskyttelsen af forbrugeren.

Lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber foreslås ændret. Formålet med forslaget er at ændre de gældende regler om opkrævningsmetode ved opkrævning af bidrag til opbygning af fondens formue til en mindre omkostningstung model for forsikringsselskaberne. Forslaget er tiltrådt af den arbejdsgruppe, der blev nedsat i januar 2004 med repræsentanter fra Forsikring & Pension, Forbrugerrådet og Justitsministeriet.

Med forslaget til ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. ændres reglerne om hæftelsesformen mellem afdelinger i en forening. Ændringen indebærer, at afdelinger hæfter for deres egne forpligtelser, men at afdelinger hæfter subsidiært solidarisk for fælles omkostninger, der påhviler foreningen som sådan og dermed alle afdelingerne. Forslaget er en imødekommelse af et ønske fra branchen.

Der foreslås desuden en bestemmelse om, at en forening kan påtage sig den hæftelse, der er forbundet med erhvervelse af aktier, der ikke er fuldt indbetalt. Sådanne hæftelser må ikke overstige 5 pct. af foreningens formue. Formålet med bestemmelsen er at give foreningerne mulighed for at deltage i nytegning, hvor tegningsreglerne er udformet således, at betalingen skal ske i rater, eller hele betalingen udskydes.

Det foreslås endvidere, at godkendte fåmandsforeninger, der investerer som investeringsinstitutforeninger, også kan investere deres midler i andre godkendte fåmandsforeninger, unoterede værdipapirer, andele i en innovationsforening samt anparter i et kommanditselskab.

I hvidvaskloven foreslås indført regler, der giver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mulighed for at fastsætte regler for betalingsvirksomheder, for så vidt angår anmeldelse og registrering m.v. Endelig giver forslaget Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hjemmel til at indhente oplysninger til brug for gennemførelsen af hvidvasktilsynet.

Ud over disse ændringer indeholder forslaget en række mindre ændringer. Blandt de mindre ændringer kan nævnes indførelse af lempelig adgang til mortificering af andelsbeviser og garantbeviser, præcisering af strafbestemmelsen i forbindelse med oplysninger afgivet til brug for »fit and proper« vurdering af ledelsen i finansielle virksomheder, indførelse af regler om afgift for genforsikringsmæglere samt præcisering af partsbegrebet i forbindelse med »fit and proper« vurdering.

Endelig indeholder forslaget redaktionelle ændringer samt konsekvensændringer.

2. Indhold

2.1. Regnskabsstandarder

Efter forordning 1606/2002/EF af 19. juli 2002 (IAS-forordningen), som er et væsentligt element i Kommissionens handlingsplan for finansielle tjenesteydelser, har børsnoterede virksomheder pligt til at efterleve de godkendte internationale regnskabsstandarder ved udarbejdelsen af deres koncernregnskaber. Forordningen giver derudover medlemslandene mulighed for at tillade eller kræve, at også ikke-børsnoterede virksomheder anvender de godkendte internationale regnskabsstandarder. Tilsvarende gælder for børsnoterede virksomheders årsregnskaber. Ved godkendte internationale regnskabsstandarder forstås regnskabsstandarder udstedt af International Accounting Standards Board (IASB). Ældre standarder benævnes International Accounting Standards (IAS), mens nyere standarder benævnes International Financial Reporting Standards (IFRS). De enkelte standarder godkendes af Kommissionen i henhold til den såkaldte komitologi-procedure efter Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelse af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen.

Efter lovforslagets § 183, stk. 4 og 5, gives de finansielle virksomheder den videst mulige fleksibilitet med hensyn til at anvende de internationale regnskabsstandarder. I det omfang IAS-forordningen ikke pålægger virksomhederne at efterleve de godkendte internationale regnskabsstandarder, vil de finansielle virksomheder således få mulighed for at anvende de godkendte internationale regnskabsstandarder i deres regnskabsaflæggelse. Valgmuligheden vil gælde såvel for de ikke-børsnoterede finansielle virksomheders års- og koncernregnskaber som for de børsnoterede virksomheders årsregnskaber.

De finansielle virksomheder, der ikke har pligt til at aflægge regnskab efter de internationale regnskabsstandarder, og som ikke gør brug af muligheden for at vælge at anvende de internationale regnskabsstandarder, skal følge de danske regnskabsregler for finansielle virksomheder. Lovforslaget indebærer endvidere, at virksomheder, der vælger at aflægge årsregnskab og eventuelt koncernregnskab efter IAS/IFRS, skal anvende samtlige regnskabsstandarder og skal anvende standarderne i deres helhed. Lovforslaget giver en særlig bemyndigelse til at udstede de fornødne supplerende krav til årsrapporter, der er aflagt efter IAS/IFRS.

2.2. Solvens

Forslaget til ændrede solvensregler er inspireret af det oplæg til regler om tilsynsprocessen, som Basel Banktilsynskomiteen har udarbejdet. Oplægget indeholder retningslinier om opgørelse af individuelle solvensbehov og solvenskrav for kreditinstitutter m.v.

Forslaget indebærer som noget nyt, at bestyrelsen og direktionen i den finansielle virksomhed med undtagelse af forsikringsselskaber løbende skal fastsætte et individuelt solvensbehov for virksomheden med baggrund i de særlige forhold og den risikoprofil, der gør sig gældende for virksomheden. En væsentlig baggrund herfor er, at det tidligere gældende forsigtighedskrav ved værdiansættelse af udlån udgår ved overgang til aflæggelse af regnskab efter de internationale regnskabsstandarder. Når forsikringsselskaber ikke omfattes af de nye regler hænger det sammen med, at forsikringsselskabers aktiviteter er af en anden karakter, der ikke indeholder risici som f.eks. udlån. Ved vurderingen af solvensbehovet skal bestyrelsen og direktionen i den finansielle virksomhed blandt andet tage højde for virksomhedens forretningsprofil, risikokoncentration, vækstforventninger, muligheder for at fremskaffe kapital og udbyttepolitik. Solvensbehovet skal løbende indberettes til Finanstilsynet.

Forslaget indebærer endvidere, at Finanstilsynet får mulighed for at fastsætte et højere solvenskrav til hver enkelt finansiel virksomhed end det solvenskrav, der gælder efter de nugældende bestemmelser. Dette vil være relevant, hvor Finanstilsynet ikke finder, at det af ledelsen opgjorte solvensbehov er tilstrækkeligt. Der tilsigtes ikke med indførelse af de nye regler en generel stramning af solvenskravet for sektoren som helhed.

2.3. Puljemidler

For pengeinstitutter er det foreslået, at kapitalandele købt for puljemidler ikke indgår i den samlede opgørelse, og derved ikke begrænser pengeinstituttets mulighed for at investere i kapitalandele. Baggrunden er, at pengeinstituttet ikke har en tabsrisiko på disse kapitalandele, idet risikoen påhviler puljekunderne. Teknisk sker ændringen ved, at kapitaldækningen af kapitalandele i puljer fremover skal kapitaldækkes inden for handelsbeholdningen. Kapitalkravet anses i den forbindelse for at være afdækket via puljeindlånskontrakten.

2.4. Tavshedspligt

Den foreslåede ændring af reglen om Finanstilsynet s særlige tavshedspligt har til formål at præcisere rammerne for tavshedspligten. Endvidere foreslås det, at Finanstilsynet kan offentliggøre afgørelser truffet mod en navngiven virksomhed, når sagen vedrører udøvelse af finansiel virksomhed uden tilladelse, videregivelsesreglerne og sager om god skik, prisoplysning og kontraktsforhold samt overtrædelse af påbud om nødvendige foranstaltninger. Formålet med ændringen er at imødekomme ønsket om større åbenhed over for finansielle kunder, ved at navne på konkrete virksomheder, der overtræder regler og påbud, kommer til kundernes kendskab. De i bestemmelsen opregnede tilfælde, hvor offentliggørelse kan ske, er de områder, hvor de finansielle kunder har en særlig interesse i oplysningerne. Åbenheden over for de finansielle kunder skal dog fortsat ske under hensyntagen til de finansielle virksomheders retssikkerhed og de hensyn, der ligger bag reglen om tavshedspligt og derfor foreslås, at offentliggørelse ikke kan ske, hvis det vil medføre væsentlig skade for virksomheden, og at offentliggørelsen ikke må indeholde fortrolige oplysninger om kundeforhold. Endvidere fremgår det af bemærkningerne til bestemmelsen, at Finanstilsynet i sager om overtrædelse af god skik-regler skal indhente en redegørelse fra den finansielle virksomhed. Der vil i de øvrige tilsynslove blive foreslået tilsvarende regler.

2.5 Ophør af finansielle virksomheder

Reglerne om ophør i de gældende kapitler 14-17 sammenskrives og harmoniseres for de forskellige typer af finansielle virksomheder. Samtidig ændres strukturen således, at reglerne om sammenlægning samles i kapitel 14, de generelle regler om ophør samles i kapitel 15 og ophørskapitlernes regler om krisehåndtering samles i kapitel 16.

Dette indebærer, at reglerne om fusion og bestandsoverdragelse indarbejdes i de fælles regler om sammenlægning af finansielle virksomheder. I lighed med hvad der gælder for andre typer af finansielle virksomheder ændres kompetencen til at give tilladelse til sammenlægning således, at økonomi- og erhvervsministeren får denne kompetence.

Endvidere foreslås, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at aktieselskabslovens bestemmelser om fusion med de fornødne tilpasninger skal gælde for finansielle virksomheder, som ikke er organiseret som aktieselskaber. Bestemmelsen er ny, men svarer i vid udstrækning til praksis i dag. Sker sammenlægningen efter de regler der fastsættes, indebærer sammenlægningen for gensidige forsikringsselskaber herunder tværgående pensionskasser, at alle aktiver samt gæld overtages af det fortsættende selskab uden derved at forfalde til betaling (universalsuccesion).

Det forventes, at økonomi- og erhvervsministeren via en bekendtgørelse helt eller delvist uddelegerer de oven for nævnte kompetencer til Finanstilsynet.

Reglerne for forsikringsselskaberne om offentliggørelse af en påtænkt overdragelse og information af forsikringstagerne bibeholdes.

Reglerne om sparekasser og andelskassers omdannelse til aktieselskaber er sammenskrevet. I forbindelse med sammenskrivningen er foretaget mindre tilretninger.

Som noget nyt er indsat en selvstændig bestemmelse om forsikringsselskabers omdannelse til en anden organisationsform. Bestemmelsen svarer i et vist omfang til den gældende § 227, men omfatter alene den situation, hvor et forsikringsselskab omdannes til en anden selskabsform.

I kapitel 15 er samlet de generelle regler om ophør €" dvs. reglerne om inddragelse af tilladelse, afvikling af den finansielle virksomhed, likvidation, konkurs, betalingsstandsning og tvangsakkord. Der er som udgangspunkt tale om en sammenskrivning af de gældende regler. Sammenskrivningen indebærer, at bestemmelser eller dele af bestemmelser er flyttet og ændret således, at alle typer af finansielle virksomheder er omfattet af samme bestemmelser.

I forbindelse med denne sammenskrivning af reglerne bortfalder kravet om, at redegørelser udarbejdet i forbindelse med en likvidation af pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber skal indsendes til Finanstilsynet. Dette svarer til, hvad der i dag gælder for forsikringsselskaber.

Ifølge forslaget begrænses de finansielle virksomheders mulighed for at klage til Erhvervsankenævnet over Finanstilsynet s beslutning om at indgive konkursbegæring for en finansiel virksomhed, der er insolvent. Ændringen svarer til de gældende regler på forsikringsområdet. Med ændringen harmoniseres reglerne for de finansielle virksomheder. Ændringen indebærer, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber ikke i fremtiden vil kunne indbringe Finanstilsynet s beslutning for Erhvervsankenævnet. Baggrunden for ændringen er, at en indbringelse for Erhvervsankenævnet efter at skifteretten har taget konkursbegæringen til følge ikke vurderes at have reel betydning.

Forslaget indebærer desuden, at Finanstilsynet får mulighed for at anmelde betalingsstandsning for forsikringsselskaber, hvorefter bestemmelsen omfatter alle typer af finansielle virksomheder.

Reglerne i ophørskapitlerne om krisehåndtering samles i kapitel 16. Det drejer sig om reglerne om værdiansættelsesnævn for pengeinstitutter samt de særlige regler for pengeinstitutter om inddragelse af tilladelse og ophør i den gældende §§ 251-252 og reglerne for forsikringsselskaber om genoprettelsesplaner og andre foranstaltninger samt om administration af en livsforsikringsbestand. For at skabe sammenhæng til de generelle regler for så vidt angår kompetencen til at give tilladelse til sammenlægning i forbindelse med krisehåndtering ændres reglerne på forsikringsområdet således, at kompetencen tillægges økonomi- og erhvervsministeren. Også her kan kompetencen uddelegeres til Finanstilsynet.

Derudover er der foretaget redaktionelle ændringer, præciseringer og konsekvensændringer.

2.6. Elektroniske penge

Efter de gældende regler skal virksomheder, der udsteder elektroniske penge have tilladelse fra Finanstilsynet, jf. § 308, stk. 1.

Undtaget fra tilladelseskravet, og dermed fra reglerne i loven, er virksomheder, der udsteder elektroniske penge, hvor der maksimalt kan lagres 75 euro på det elektroniske medium og en eller flere andre betingelser er opfyldt. En af disse betingelser er, at virksomhedens samlede finansielle forpligtelser i forbindelse med uindfriede elektroniske pengebeløb ikke overstiger 150.000 euro.

Med forslaget hæves de beløbsmæssige grænser i denne undtagelsesbestemmelse, idet det foreslås at hæve beløbet på 75 euro til 150 euro og at hæve beløbet på 150.000 euro til i gennemsnit 5 mio. euro, dog aldrig over 6 mio. euro. Formålet med at udvide undtagelsesbestemmelsen er at fremme innovation og konkurrence i markedet for mindre betalinger. Fremkomsten af nyere teknologiske muligheder medfører et øget behov for fleksible betalingsløsninger.

Lovforslaget beskriver endvidere, hvorledes beløbene i undtagelsesgrænsen på de foreslåede beløb på henholdsvis 5 mio. euro og 6 mio. euro, beregnes. Ved beregningen tages højde for, at kun de beløb, der faktisk anerkendes af andre end udstederen, medregnes ved opgørelse af undtagelsesgrænsen.

Forhøjelsen af beløbsgrænserne indebærer, at virksomheder, der efter de gældende regler er omfattet af reglerne om udstedere af elektroniske penge i sin helhed, vil være omfattet af undtagelsesbestemmelsen, idet virksomhedernes forretningsomfang vil være under de foreslåede hævede grænser. Virksomheder, der omfattes af undtagelsesreglen, skal alene redegøre for deres aktiviteter, herunder størrelsen af de samlede uindfriede elektroniske pengebeløb over for Finanstilsynet en gang årligt. De virksomheder, som efter forhøjelsen vil være omfattet af undtagelsen, skal ikke opfylde de øvrige krav i loven til udstedere af elektroniske penge.

Såfremt en virksomhed med tilladelse til at udstede elektroniske penge ikke har aktiviteter, der overskrider grænserne i stk. 5, kan virksomheden anmode Finanstilsynet om at inddrage tilladelsen. Det er dog muligt for virksomheden at beholde sin tilladelse, uanset om virksomhedens aktiviteter efterfølgende ikke overstiger grænserne i stk. 5.

Lovforslaget udnytter de beløbsmæssige grænser for undtagelsesmulighederne fuldt ud i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/46/EF om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed.

2.7. Forsikringsmæglerdirektivet

Med indsættelse af den foreslåede § 57 a i lov om finansiel virksomhed gennemføres artikel 3, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsikringsformidling (EF-tidende 2003 nr. L 9, s. 3). Den foreslåede bestemmelse indebærer, at forsikringsselskaberne ved salg af forsikringsprodukter alene må benytte erhvervsdrivende, der opfylder betingelserne i lov om forsikringsformidling for at blive registreret i et offentligt register over forsikringsformidlere. Forsikringsselskaberne må således efter det foreslåede kun indgå forsikringsformidlingsaftaler med erhvervsdrivende, der opfylder betingelserne for registrering herunder besidder viden om de forsikringsprodukter, der sælges.

2.8. Afgifter

Som en konsekvens af, at virksomheder, der udøver genforsikringsmæglervirksomhed, fra den 1. januar 2005 skal have tilladelse og er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, omfattes disse virksomheder af pligten til at betale afgift til Finanstilsynet i lighed med forsikringsmæglervirksomheder. Reglerne om genforsikringsmæglervirksomheder blev gennemført ved lov nr. 362 af 19. maj 2004 om forsikringsformidling.

2.9. Garantifonden for skadesforsikring

Forslaget giver forsikringsselskaberne mulighed for at anvende samme opkrævningsmetode ved opkrævning af bidrag til opbygning af Fondens formue på 300 mio. kr. som den, der i dag anvendes ved opkrævning af bidrag til dækning af brancheorganisationen Forsikring & Pensions udlæg i forbindelse med Plus Forsikring A/S' konkurs. Herved sikres det, at forsikringsselskaberne ikke skal udvikle nye administrative systemer til brug for opkrævningen af bidrag til Fonden.

Forslaget indebærer, at der, ligesom ved opkrævning af bidrag som følge af Plus Forsikring A/S' konkurs, sker opkrævning med et fast beløb pr. police. Forslaget ændrer ikke på den fastlagte fortolkning af begrebet police, hvorefter en police, der indeholder dækning af flere enheder eller personer, i relation til bidragspligten betegnes som en police og dermed alene pålignes et bidrag.

Ved opkrævning af bidrag til dækning af brancheorganisationen Forsikring & Pensions udlæg i forbindelse med Plus Forsikring A/S' konkurs, er også erhvervsforsikringer pålagt bidragspligt. Lovforslaget ændrer ikke på den gældende lovs regler om, at alene forsikringsselskaber, der har præmieindtægt indenfor forbrugerforsikringer, er pålagt bidragspligt til Fonden.

Forslaget indebærer, at Fondens midler - ligesom Stormflods- og stormfaldspuljens midler og midlerne i Garantifonden for indskydere og investorer - skal indestå på konto og værdidepot i Danmarks Nationalbank til den bedst mulige forrentning.

Det foreslås herudover, at den eksisterende gensidige hæftelsesordning for bygningsbrandforsikring ophæves, og at brandskade på alle typer ejendomme for fremtiden skal dækkes af Fonden. Som en følge heraf ophæves § 270 i lov om finansiel virksomhed, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 51. Bekendtgørelse nr. 427 af 24. august 1984 om en gensidig hæftelsesordning for selskaber, der har tegnet bygningsbrandforsikring for bygninger beliggende her i landet, der er udstedt med hjemmel i § 270, i lov om finansiel virksomhed foreslås ophævet som følge af forslaget.

2.10. Investeringsforeninger

Med forslaget til ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. foreslås det at ændre hæftelsesformen mellem afdelinger i en investeringsforening eller specialforening. Ændringen foreslås som følge af, at den gældende hæftelsesbestemmelse, der blev vedtaget i forbindelse med den seneste ændring af lovgivningen for investeringsforeninger m.v., har vist sig at være uhensigtsmæssig set i forhold til lovens øvrige regler. Årsagen hertil er, at hæftelsesreglen fastsætter solidarisk hæftelse mellem afdelinger for den enkelte afdelings forpligtelser, mens lovens bestemmelser i øvrigt tager udgangspunkt i, at afdelinger i en forening er økonomisk selvstændige enheder. Afdelingerne fastlægger således hver især deres egen investeringspolitik og dermed de risici, som afdelingen og dermed investorerne ønsker at påtage sig. Forslaget skal bl.a. sikre, at den investor, der investerer i en afdeling med lav risiko, ikke kommer til at hæfte for forpligtelser i afdelinger med høj risiko. Dette harmonerer med, at de beføjelser, der udøves på generalforsamlingen, tilkommer en afdelings medlemmer for så vidt angår forhold, der udelukkende vedrører afdelingen. Endvidere skal en forenings årsrapport for hver afdeling indeholde særskilt balance, resultatopgørelse og noter. På denne baggrund foreslås det, at afdelinger hæfter for deres egne forpligtelser, men at afdelinger hæfter subsidiært solidarisk for fælles omkostninger, der påhviler foreningen som sådan og dermed alle afdelingerne. Det kan tilføjes, at der Finanstilsynet bekendt ikke hidtil har været tilfælde, hvor en afdeling ikke har kunnet klare sine egne forpligtelser.

Der foreslås desuden en bestemmelse om, at en forening kan påtage sig den hæftelse, der er forbundet med erhvervelse af aktier, der ikke er fuldt indbetalt. Sådanne hæftelser må ikke overstige 5 pct. af foreningens formue. Formålet med bestemmelsen er at give foreningerne mulighed for at deltage i nytegning, hvor tegningsreglerne er udformet på en sådan måde, at betalingen skal ske i rater, eller hele betalingen udskydes.

Det foreslås endvidere, at godkendte fåmandsforeninger, der investerer som investeringsinstitutforeninger, også kan investere deres midler i andre godkendte fåmandsforeninger, unoterede værdipapirer, andele i en innovationsforening samt anparter i et kommanditselskab. Baggrunden for forslaget er, at de gældende regler har vist sig at virke hæmmende for, at frit valg i SP-ordningen, jf. lov nr. 421 af 10. juni 2003, kan gennemføres på en smidig måde. Forslaget skal desuden ses i forlængelse af regeringens dialog om tilvejebringelse af risikovillig kapital. Efter forslaget kan SP-midlerne f.eks. investeres i unoterede aktier i samme omfang som hidtil, dog med den forskel at investeringerne fremover sker gennem en forening.

Ud fra investorbeskyttelseshensyn er det valgt at opretholde de nuværende placeringsregler for investeringsinstitutforeninger, der er specialforeninger, fordi disse €" i modsætning til fåmandsforeninger €" henvender sig til en videre kreds eller offentligheden og dermed til detailinvestorer.

Lovforslaget indeholder desuden enkelte ændringer af redaktionel karakter.

2.11. Hvidvask

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har ved § 4 i lov nr. 1171 af 19. december 2003 fået hjemmel til at føre tilsyn med, at betalingsoverførselsvirksomheder overholder de forpligtelser, de er pålagt i henhold til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven). I den forbindelse blev Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitets registreringsopgave med betalingsoverførselsvirksomheder samtidig overdraget til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Formålet med lovforslagets bestemmelse om ændring af hvidvaskloven er for det første at give Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hjemmel til at fastsætte regler for betalingsoverførselsvirksomhederne vedrørende anmeldelse og registrering m.v. Endvidere har lovforslaget til formål at give Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hjemmel til at indhente oplysninger til brug for gennemførelsen af hvidvasktilsynet.

2.12. Øvrige ændringer

Efter ønske fra branchen indsættes i lov om finansiel virksomhed en regel, der giver mulighed for at mortificere andelsbeviser og garantbeviser uden dom. Dette har tidligere været muligt via en henvisning i andelsbeviser og garantbeviser til den dagældende § 42 i bank og sparekasseloven. Denne lov og dermed § 42 blev imidlertid ophævet ved lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Med forslaget genindføres en enkel mulighed for at mortificere andelsbeviser og garantbeviser.

Reglerne om partstatus er udvidet således, at personer, der beder Finanstilsynet om en forhåndstilkendegivelse af, hvorvidt de kan godkendes som direktør eller bestyrelsesmedlem, tildeles partsstatus i lov om finansiel virksomhed.

I strafbestemmelsen er reglerne om sanktionering ved afgivelse af oplysninger til brug for vurderingen af ledelsens egnethed og hæderlighed præciseret. De tilsvarende strafbestemmelser i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og om lov om lønmodtagernes Dyrtidsfond er ændret således, at de svarer til bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed.

Endvidere er indsat en regel om sanktionering over for forsikrings- og genforsikringsselskaber, der ikke anvender offentligt godkendte forsikringsmæglere. Desuden er der foretaget konsekvensændringer.

Samtidig overføres kompetence til at udstede regler om prisoplysning til økonomi- og erhvervsministeren fra familie- og forbrugerministeren.

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om det europæiske selskab samt i en række skattelove er der foretaget konsekvensændringer på baggrund af ændringer i kapitlerne 14-17 om ophør i lov om finansiel virksomhed.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Ændringerne i værdiansættelsesprincipperne forventes at medføre en forøgelse af skattegrundlaget for de finansielle virksomheders selskabsskat i 2005, idet virksomhederne efter de hidtil gældende principper har haft mulighed for at nedskrive og hensætte på et mere forsigtigt grundlag, end tilfældet er efter de nye regler. Disse ændringer har i henhold til gældende skattelovgivning også virkning for beskatningsgrundlaget.

Hensættelser på udlån i de finansielle virksomheder er underlagt en særlig hensættelsesafgift i ligningslovens § 17 E, idet disse virksomheder har haft skattemæssigt mere lempelige tabsfradragsregler som følge af hensættelsesreglerne end de ikke-finansielle virksomheder. Med de nye regnskabsregler skabes der ensartede regler for hensættelserne i regnskaberne, og der er derfor ikke det samme grundlag for at opretholde den særlige hensættelsesafgift. Skatteministeren vil fremsætte forslag herom. Samlet vil der ikke blive tale om en forringelse af de offentlige finanser.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ændringerne i solvensreglerne indebærer, at enkelte særligt risikoeksponerede finansielle virksomheder kan risikere at få et højere kapitalkrav, end hvad der gælder i dag. Der er dog ikke tale om en generel forhøjelse af solvenskravet. De fleste virksomheder har i øvrigt i dag en væsentligt højere solvens end lovens minimum.

Administrativt indebærer ændringerne af solvensreglerne, at de finansielle virksomheder som noget nyt skal fastsætte et eget solvensbehov med deraf følgende indberetninger og sikring af overholdelse heraf.

Ændringen af reglerne om, at kapitalandele købt for puljemidler ikke skal indgå i opgørelsen af kapitalandele, medfører forhøjelse af investeringsrammen for egne midler. Samtidig betyder en ændret opgørelsesmetode lempelse i forhold til pengeinstitutternes opfyldelse af solvenskravet.

Indførelse af afgiftsbestemmelser for genforsikringsmæglervirksomheder vil have økonomiske konsekvenser for de finansielle virksomheder, som vil blive omfattet af afgiftsbestemmelsen.

Ændringerne vedrørende opkrævningsmetode i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber indebærer en besparelse for forsikringsbranchen, idet den foreslåede ændring af bidragsopkrævningen til fonden vil indebære, at forsikringsselskaberne undgår at etablere et nyt administrativt apparat til opkrævning af bidrag til Fonden, således som de gældende regler forudsætter.

Forslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, der vurderer, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der nødvendiggør en undersøgelse i et virksomhedspanel. Resultaterne fra undersøgelsen vil blive fremsendt til Folketingets Erhvervsudvalg, så snart de foreligger.

5. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at have konsekvenser for miljøet.

6. Forholdet til EU-retten

Lovforslagets ændringer i lov om finansiel virksomhed indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/ EF af 9. december 2002 om forsikringsformidling, EF- Tidende 2003, nr. L 9, s. 3 (forsikringsformidling).

7. Høring

Lovforslaget har forud for fremsættelsen været i høring hos følgende myndigheder og organisationer: Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Børsmæglerforeningen, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk IT-Sikkerhedsforum, Danske Finansieringsselskabers Forening, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorer, Entreprenørforeningen, Erhvervsdirektoratet, Grønland, Finansforbundet, FIH Erhvervsbank A/S, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fondsrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerstyrelsen, Forbrugerrådet, Foreningen af Firma-Pensionskasser, Foreningen af Interne Revisorer, Post Danmark, Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen i Danmark, Forsikringsmæglernes Brancheforening, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Garantifonden for indskydere og investorer, HTS Interesseorganisationen - Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, IT-Brancheforeningen, KommuneKredit, Københavns Fondsbørs A/S, Landsorganisationen i Danmark, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Pengeinstitutternes Betalingssystemer A/S, Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, REVIFORA, Foreningen for revision, økonomi og ledelse, Revisionschefkredsen, Revisorkommissionen, Revisortilsynet, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsrevisionen, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Statsadvokaturen for særlig økonomisk kriminalitet, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Værdipapircentralen A/S.

Vurdering af konsekvenser af forslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsikringsformidling, EF-Tidende 2003 nr. L 9, s. 3 (direktiv om forsikringsformidling). Den foreslåede henvisning til Rådets direktiv 98/49/EF af 29. juni 1998, EF-tidende nr. L 209, s. 46, er af redaktionel karakter.

Til nr. 2

Det foreslås, at den i § 1, nr. 68, foreslåede bestemmelse om offentliggørelse af afgørelser med angivelse af virksomhedens navn også finder anvendelse på EU-filialer.

Til nr. 3, 4, 5, 11, 13, 18, 29, 30, 32, 36, 52, 55, 59, 62, 63, 70, 71, 74, 76 og 77

De foreslåede ændringer er konsekvensændringer, som følge af sammenskrivningen, harmoniseringen og omstruktureringen af reglerne i kapitlerne 14, 15 og 16.

Til nr. 6

Bestemmelsen foreslås udvidet til også at omfatte det nye foreslåede solvensbegreb, betegnet solvensbehov, som foreslås indsat i bestemmelser i §§ 124 og 125. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 24-27.

Til nr. 7, 10 og 21

Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse som følge af, at reglerne om sparekassers omdannelse til aktieselskaber og reglerne om andelskassers omdannelse til aktieselskaber er skrevet sammen.

Til nr. 8

Den foreslåede ændring er en følge af, at Finansstyrelsen ved Finansministeriets beslutning af 2. oktober 2003 er blevet sammenlagt med Økonomistyrelsen. Med virkning fra denne dato er Finansstyrelsens tidligere aktivitetsområder således overgået til Økonomistyrelsen, og Finansstyrelsen er nedlagt. Som følge heraf foreslås det, at henvisningerne i lovens § 9, stk. 3, og § 72, stk. 5, ændres fra »Finansstyrelsen« til »Økonomistyrelsen«.

Til nr. 9

Med den foreslåede ændring af § 9, stk. 3, præciseres, at eneretten til at udøve aktiviteter, som nævnt i bilag 4, afsnit A ud over at omfatte aktiviteter med de i bilag 5 nævnte instrumenter også omfatter aktiviteter med andre instrumenter og kontrakter efter Fondsrådets beslutning.

Det fremgår af værdipapirhandelslovens § 2, stk. 1, nr. 12, at Fondsrådet kan træffe beslutning om, at instrumenter eller kontrakter er værdipapirer i værdipapirhandelslovens forstand. Eneretten, som omtales i den gældende § 9, stk. 3, tilfalder værdipapirhandlere, Danmarks Nationalbank, Finansstyrelsen samt udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der opfylder betingelserne i lovens § 1, stk. 3, og §§ 30, 31 eller 33.

Bestemmelsen om, at eneretten også omfatter andre instrumenter og kontrakter efter Fondsrådets beslutning, skal ses i sammenhæng med den gældende § 17. Finanstilsynet kan efter § 17 fastsætte regler, om hvilke instrumenter og kontrakter udover de, der er nævnt i bilag 5, finansielle virksomheder med tilladelse som værdipapirhandler kan udføre tjenesteydelser med. Denne hjemmel vil således omfatte værdipapirhandleres adgang til at udføre tjenesteydelser med instrumenter og kontrakter, som efter Fondsrådets beslutning er værdipapirer i værdipapirhandelslovens forstand.

Finanstilsynet har mulighed for at fastsætte forskellige regler for forskellige typer af finansielle virksomheder, således at der ved regelfastsættelsen tages stilling til, om tjenesteydelse med de enkelte instrumenter og kontrakter, der er værdipapirer efter Fondsrådets beslutning, kun skal kunne udføres af visse typer af finansielle virksomheder, eksempelvis pengeinstitutter. Finanstilsynet kan endvidere i medfør af § 9, stk. 9, fastsætte regler om, hvilke fysiske og juridiske personer, der kan handle med de pågældende instrumenter og kontrakter uden at være tillagt eneret i henhold til § 9, stk. 3, eller undtaget i henhold til stk. 4.

Til nr. 12

Med den foreslåede affattelse af § 35 a flyttes den gældende § 234 til § 35 a. Herved samles reglerne om udenlandske forsikringsselskaber.

Til nr. 14

Det foreslås at overskriften til kapitel 6 samt overskriften til første underafsnit ændres, som følge af forslagets nr. 2.

Til nr. 15

Det foreslås, at bemyndigelsen i lov om mærkning og skiltning med pris m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 209 af 28. marts 2000 til at udstede regler om prisoplysning for finansielle virksomheder tilbageføres fra ministeren for Familie- og Forbrugeranliggender til økonomi- og erhvervsministeren.

Forslaget er en følge af den sammenhæng, der er mellem reglerne om god skik i lov om finansiel virksomhed, herunder regler om information og rådgivning, og reglerne om prisoplysning.

De generelle regler om prisoplysning for tjenesteydelser findes i dag i §§ 4 og 5 i lov om mærkning og skiltning med pris m.v. Der er med hjemmel i prismærkningslovens § 4 udstedt bekendtgørelse nr. 902 af 12. november 1992 om oplysninger til forbrugere i ekspeditionslokaler, i annoncer m.v. om indlånsrenter, afkast og indskud på gevinstkonti samt udlånsrenter og andre kreditomkostninger i pengeinstitutter, samt bekendtgørelse nr. 237 af 30. marts 1994 om skiltning med gebyrer og valutakurser i pengeinstitutter m.v.

Det foreslås samtidig at ændre reglerne i lov om mærkning og skiltning med pris mv., således at de gældende bestemmelser i §§ 4 og 5 ikke skal finde anvendelse, i det omfang økonomi- og erhvervsministeren har udstedt regler på det pågældende område, jf. § 5. De områder, hvor økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler, skal herefter kun være reguleret af disse, og ikke tillige af regler udstedt med hjemmel i lov om mærkning og skiltning med pris m.v. Bekendtgørelserne der er fra henholdsvis 1992 og 1994 vil være i kraft, indtil økonomi- og erhvervsministeren udsteder regler på det pågældende område.

Den foreslåede bemyndigelse til at udstede regler om prisoplysning for finansielle ydelser skal udnyttes til at udstede regler om, hvilke oplysninger finansielle virksomheder skal give om priser m.v., herunder regler om oplysning om rabat eller anden særlig fordel til bestemte kundegrupper samt regler om fakturering og anden dokumentation for prisberegningen. Økonomi- og erhvervsministeren kan desuden udnytte bemyndigelsen til at udstede regler om, hvordan oplysningerne skal gives, herunder om oplysningerne skal gives via skiltning i forretningslokalet, elektronisk eller på Internettet. Det skal i den forbindelse sikres, at der for såvel for forbrugere som for pengeinstitutter er konsistens i kravene om prisoplysning i fysiske lokaler og på Internettet.

Behovet for at ajourføre de ovenfor nævnte bekendtgørelser er blandt andet foranlediget af, at Forbrugerrådet og Finansrådet i fællesskab har påtaget sig opgaven med at udvikle et prissammenligningssystem for pengeinstitutter, der lever op til anbefalingerne i »Rapport fra en arbejdsgruppe om mulighed for bedre prissammenligning i pengeinstitutsektoren«, som en arbejdsgruppe i Finanstilsynet s regi afgav til økonomi- og erhvervsministeren ultimo august 2004.

På prisoplysningsområdet er en generel regel om prisoplysning ikke velegnet til at regulere finansielle virksomheder. De finansielle tjenesteydelser er kendetegnet ved, at prissætning og vilkår kan afhænge af individuelle forhold hos den enkelte forbruger, fx kreditværdighed og risikoforhold. Et andet kendetegn er sammenhængen med de finansielle markeder, som fx gør sig gældende, når der handles værdipapirer eller optages realkreditlån. Endvidere vil der skulle tages hensyn til den stadig større kompleksitet, som gør, at prisinformation ved udbud skal ses i sammenhæng med de oplysningskrav, der stilles til institutternes rådgivning og aftalevilkår.

Økonomi- og erhvervsministeren forventes at udnytte bemyndigelsen på pengeinstitutområdet inden udgangen af 2005.

Vurderingen af, om der skal udstedes regler om prisoplysning for øvrige finansielle virksomheder, som f.eks. investeringsforeninger og forsikringsmæglervirksomheder, der ikke er reguleret i lov om finansiel virksomhed, bør afvente indholdet af den endelige rapport, som Udvalget vedrørende revision af markedsføringsloven og prismærkningsloven, der er nedsat i regi af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, skal udarbejde.

Forslaget indebærer, at Finanstilsynet skal føre tilsyn med reglernes overholdelse på tilsvarende måde, som der i dag føres tilsyn med overholdelse af reglerne om god skik og redelig forretningspraksis for finansielle virksomheder, jf. lovforslagets § 1, nr. 61.

Til nr. 16

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 17

Bestemmelsen i stk. 1 er ny og foreslås til gennemførelse af artikel 3, stk. 6 i direktiv om forsikringsformidling. Direktiv om forsikringsformidling er gennemført ved lov nr. 362 af 19. maj 2004, der træder i kraft den 1. januar 2005. I bestemmelsen foreslås, at forsikringsselskaberne til salg af forsikringsprodukter alene må benytte forsikringsformidlere, der opfylder betingelserne efter lov om forsikringsformidling for at kunne registreres i et offentligt register over forsikringsformidlere.

Bestemmelsen vil medføre, at finansielle virksomheder som pengeinstitutter og realkreditinstitutter, der har indgået aftaler om salg af f. eks. et koncernselskabs forsikringsprodukter, skal opfylde reglerne i lov om forsikringsformidling om uddannelse af det personale i virksomheden, der som led i ansættelsen tillige skal sælge forsikringsprodukter.

Bestemmelsen vil også kunne omfatte andre erhvervsdrivende som f. eks. ejendomsmæglere, der har indgået aftaler om salg af et forsikringsselskabs produkter eller detailhandlere, der sælger forsikringsprodukter i tilknytning til det solgte hovedprodukt.

Efter stk. 2 er det tilladt, at forsikringsselskaber benytter erhvervsdrivende, såkaldte forsikringsdistributører, der ikke har forsikringsformidling som deres hovederhverv, men som i tilknytning til salg af en rejse eller hårde hvidevarer sælger visse standardiserede forsikringsprodukter som rejseforsikringer, der dækker afbestilling af rejsen og tillægsforsikringer, der dækker fejl i produktet. Disse erhvervsdrivende er i direktiv om forsikringsformidling ikke omfattet af registreringspligt, når alle betingelser efter § 3, stk. 2, i lov om forsikringsformidling er opfyldt.

Lovforslagets § 17, stk. 2, indeholder en overgangsbestemmelse, hvorefter aftaler, der er indgået inden den 1. januar 2004 mellem et forsikringsselskab og en forsikringsagentvirksomhed om salg af forsikringsselskabets produkter, bevarer sin gyldighed indtil den 1. juli 2005 uanset at forsikringsagentvirksomheden ikke opfylder betingelserne for registrering efter lov om forsikringsformidling.

Til nr. 19

Bestemmelsen om, at Finanstilsynet skal have meddelelse, såfremt den finansielle virksomhed ikke opfylder kapitalkravet, foreslås udvidet til også at omfatte det individuelle solvensbehov, som den finansielle virksomheds bestyrelse og direktion selv har fastlagt, jf. de foreslåede bestemmelser i § 124, stk. 3, og § 125, stk. 5. Det foreslås, at der straks skal ske indberetning til Finanstilsynet, såfremt den finansielle virksomhed ikke opfylder solvensbehovet.

Opfylder den finansielle virksomhed ikke solvensbehovet, vil Finanstilsynet tage stilling til, om der skal fastsættes et solvenskrav til den finansielle virksomhed, jf. de foreslåede bestemmelser i § 124, stk. 4, og § 125, stk. 6.

Til nr. 20

Der er tale om konsekvensændringer.

Til nr. 22 og 23

De foreslåede bestemmelser har til formål at give pengeinstitutterne mulighed for at mortificere garant- og andelsbeviser uden dom efter reglerne i aktieselskabslovens § 24, stk. 3.

Bestemmelserne er en undtagelse fra lov om mortifikation af værdipapirer, idet mortifikation efter mortifikationsloven skal ske ved dom.

Det har tidligere været muligt at mortificere bortkomne bank- og sparekassebøger uden dom i medfør af bank- og sparekasselovens § 42. Med vedtagelsen af lov nr. 453 af 10. juni 2003 blev denne bestemmelse ophævet. I praksis har det vist sig, at garant- og andelsbeviser i spare- og andelskasser ofte indeholder en bestemmelse om, at mortifikation kan ske efter bank- og sparekasselovens § 42. Efter ophævelsen af § 42 i bank- og sparekasseloven kan denne enklere mortifikationsadgang ikke længere anvendes. Der har imidlertid vist sig et behov for fortsat at kunne mortificere garantbeviser og andelsbeviser på en enklere måde end ved dom, hvorfor der foreslås genindført en enklere måde at foretage mortifikation på end ved dom.

Til nr. 24

Der er tale om en redaktionel ændring, der præciserer, at der er tale om minimumskapitalkravet.

Til nr. 25 og 27

Efter forslaget til § 124, stk. 3, og § 125, stk. 5, foreslås det, at pengeinstituttets, realkreditinstituttets, fondsmæglerselskabets og investeringsforvaltningsselskabets - herefter benævnt selskabet - bestyrelse og direktion skal fastsætte selskabets individuelle solvensbehov på baggrund af selskabets risikoeksponering. Bestemmelserne er inspireret af det oplæg til regler om tilsynsprocessen, som Basel Banktilsynskomiteen er kommet med. Basel Banktilsynskomiteen består af højtstående repræsentanter fra banktilsynsmyndigheder og centralbanker i G10-landene samt Luxembourg og Schweiz. Oplægget, der bl.a. indeholder nye retningslinier om kapitalkrav, indgår i det udkast til ændring af solvensreglerne i kreditinstitutdirektivet, som Kommissionen fremsatte den 14. juli 2004.

Solvensbehovet er således et nyt begreb for selskaberne. Solvensbehovet adskiller sig fra det solvenskrav, som er gældende i dag, ved at det er selskaberne selv, der skal fastsætte solvensbehovet. Solvensbehovet foreslås opgjort på samme måde som solvenskravet. Det vil sige, som den procentdel basiskapitalen udgør af de risikovægtede poster. Det individuelle solvensbehov for pengeinstitutter og realkreditinstitutter, jf. § 124, stk. 3, må ikke være mindre end solvenskravet i den gældende § 124, stk. 1, nr. 1, og minimumskapitalkravet i den gældende § 124, stk. 1, nr. 2. Det individuelle solvensbehov for fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, jf. § 125, stk. 5, må ikke være mindre end solvenskravet i den gældende § 125, stk. 1, nr. 1, minimumskapitalkravet i den gældende § 125, stk. 1, nr. 2-4, og stk. 2, eller kravet til basiskapitalen i § 125, stk. 4.

Der er ikke i loven fastsat et krav om, at selskaberne selv skal offentliggøre solvensbehovet.

Solvensbehov, der alene er fastsat af selskabet, er interne retningslinier, der ikke skal offentliggøres, men det må gerne offentliggøres.

Det individuelle solvensbehov skal indberettes til Finanstilsynet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 39 vedrørende § 143. Den løbende indberetning vil ske kvartalsvis sammen med indberetningen af kapitaldækningsopgørelsen. Indberetningen af solvensbehovet vil alene bestå af en indberetning af den procent, solvensbehovet udgør. Der skal ligeledes straks ske indberetning til Finanstilsynet, såfremt selskabet ikke opfylder det af ledelsen opgjorte solvensbehov, jf. den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 19 vedrørende § 75, stk. 3. En manglende opfyldelse af solvensbehovet vil ikke medføre en inddragelse af selskabets tilladelse. På baggrund af den løbende overvågning vurderer Finanstilsynet, om der skal fastsættes et individuelt solvenskrav efter de foreslåede bestemmelser i henholdsvis § 124, stk. 4, og § 125, stk. 6. Fastsætter Finanstilsynet et individuelt solvenskrav, skal det opgjorte solvensbehov efterfølgende mindst svare hertil.

De forhold, som bestyrelsen og direktionen skal lægge til grund for vurderingen af solvensbehovet, er mangeartede. For pengeinstitutter og realkreditinstitutter vil der som minimum skulle tages højde for instituttets forretningsprofil, risikokoncentration, store engagementer, udlånsvækst, vækstforventninger, muligheder for at fremskaffe kapital, udbyttepolitik, kontrolmiljø og konjunkturfølsomhed. Fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber må ikke foretage udlån, og de selskaber, der ikke kan handle for egen regning, har begrænsede muligheder for at placere selskabets midler, jf. § 157. Dette medfører, at selskaberne i relation til minimumskapitalkravet har en høj solvensprocent.

I forbindelse med overgangen til de samtidigt foreslåede nye regnskabsregler vil især pengeinstitutternes egenkapital blive større, uden at virksomhedens risikoprofil har ændret sig, hvorfor selskaberne skal lade denne effekt indgå i vurderingen af solvensbehovet.

For de selskaber, som før den 1. januar 2005 opgør solvensbehovet på et forsvarligt niveau, vil solvensbehovet maksimalt skulle øges med nettovirkningen efter skat af overgangen til de nye regnskabsregler.

Omfanget af de forhold, der skal indgå ved vurderingen af solvensbehovet vil afhænge af det enkelte selskabs størrelse og risikoprofil. Da størrelsen indgår i vurderingen, vil omfanget normalt være mindre i et lille selskab end i et større selskab.

Der stilles ikke krav om, at opgørelsen skal foretages ved hjælp af avancerede økonomiske modeller. De selskaber, der anvender sådanne modeller, kan naturligvis anvende disse som en del af grundlaget for at opgøre solvensbehovet.

Mindre og mellemstore selskaber med ukomplicerede forretninger vil kunne opfylde kravet på grundlag af relativt simple følsomhedsanalyser. For de forhold, der ikke kan dækkes af en sådan følsomhedsanalyse, skal følsomhedsanalysen kombineres med en kvalitativ vurdering foretaget af selskabets ledelse. Vurderingen af solvensbehovet vil derfor ligge i forlængelse af de vurderinger, som ledelserne i de enkelte selskaber i vidt omfang må foretage allerede på nuværende tidspunkt.

En følsomhedsanalyse kunne for et pengeinstitut f.eks. indeholde en opgørelse af solvensprocenten under forudsætning af x procent fald i ordinære indtægter, y procent nedskrivninger på udlån m.v., z procent stigning i rente (renterisiko), xx procent fald i værdien af pengeinstituttets ejendomme, yy procent fald i værdien af aktiebeholdningen og zz tab på valutapositioner (valutakursrisiko) m.v.

Ved vurdering af renterisiko og valutarisiko vil der kunne tages udgangspunkt i de indberetninger, der foretages herom til Finanstilsynet.

De selskaber, der har en risikokoncentration som følge af f.eks. mange store engagementer eller som følge af, at engagementerne er meget koncentreret geografisk eller branchemæssigt, bør anvende en højere nedskrivningsprocent i følsomhedsanalysen end selskaber med en mere diversificeret portefølje.

De selskaber, der har store vækstforventninger, må forventes at anvende de budgetterede balancetal i stedet for de aktuelle ved følsomhedsanalysen.

Det er ledelsen, der skal tage stilling til, hvilke tab ledelsen finder, at selskabet skal kunne klare.

Ledelsen skal foretage en vurdering af kontrolmiljøet. Det vil sige en vurdering af omfanget af interne forretningsgange, graden af funktionsadskillelse og om der er de nødvendige kontroller. Hvis ledelsen f.eks. på grund af selskabets størrelse accepterer de risici, der f.eks. er forbundet med manglende funktionsadskillelse, skal ledelsen overveje, om der skal tages højde herfor i solvensbehovet. Det vil ikke være et krav, at der ligger en egentlig beregning til grund for, at der tages højde for sådanne risici ved opgørelsen af solvensbehovet.

Det skal tilføjes, at andre bestemmelser i lov om finansiel virksomhed vil have indvirkning på ledelsens vurdering af solvensbehovet. F.eks. vil der skulle tages højde for, at basiskapitalen ikke må være mindre end 4 gange størrelsen af det største engagement som følge af, at et engagement maksimalt må udgøre 25 pct. af basiskapitalen, jf. lovens § 145. Reglerne om aktiebeholdningens størrelse i § 146 vil også kunne have indflydelse på ledelsens vurdering af solvensbehovet.

Vurderingen af solvensbehovet skal foretages løbende og være fremadrettet. Selskaberne kan justere solvensbehovet, såfremt de finder behov herfor. Der skal dog foretages en revurdering i alle tilfælde, hvor der sker større ændringer i forretningsomfang eller forretningsområder. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis selskabet bevæger sig ind i nye geografiske områder eller på anden måde øger sine risici.

Efter forslaget til § 124, stk. 4, og § 125, stk. 6, foreslås det, at Finanstilsynet får mulighed for at fastsætte individuelle solvenskrav til pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber. Dette vil ske, hvis Finanstilsynet finder, at det af bestyrelsen og direktionen opgjorte individuelle solvensbehov efter § 124, stk. 3, henholdsvis § 125, stk. 5, ikke er tilstrækkeligt, og vil sædvanligvis ske i forbindelse med en undersøgelse af selskabet. Finanstilsynet kan herefter pålægge det pågældende selskab et individuelt solvenskrav. Dette individuelle solvenskrav kan ikke være mindre end kravene efter henholdsvis § 124, stk. 1, og § 125, stk. 1. Finanstilsynet vil ikke offentliggøre et individuelt solvenskrav pålagt et selskab. Fastsættes der et individuelt solvenskrav, skal selskabets solvensbehov som minimum svare hertil.

Såfremt Finanstilsynet over for et børsnoteret selskab fastsætter et solvenskrav, som er større end lovgivningens minimumskrav, må det afgøres efter de almindelige børsretlige regler, hvorvidt selskabet skal offentliggøre Finanstilsynets krav.

De forhold, som Finanstilsynet vil lægge vægt på ved opgørelsen af det individuelle solvenskrav, vil være de samme forhold, som bestyrelsen og direktionen skal lægge til grund for vurderingen af solvensbehovet efter § 124, stk. 3, henholdsvis § 125, stk. 5, hvorfor der henvises hertil. I Finanstilsynet s vurdering vil der også kunne indgå en vurdering af ledelsen €" herunder dens kvalitet og risikovillighed. Endvidere vil Finanstilsynet kunne foretage en sammenligning af de enkelte selskaber, hvilket også kan danne grundlag for tilsynets afgørelse. Reglerne om fastsættelse af det individuelle solvenskrav adskiller sig fra reglen om fastsættelse af solvenskrav i lovens § 350 ved, at der efter § 124, stk. 4, og § 125, stk. 6, kan fastsættes et individuelt solvenskrav på et tidligere tidspunkt end efter § 350.

Finanstilsynet kan, selv om virksomheden opfylder de almindelige kapitalkrav i den finansielle lovgivning efter lovens § 350, give påbud om nødvendige foranstaltninger, hvor der er en konkret fare for indskydernes, obligationsejernes eller øvrige investorers økonomiske interesser, eller at der er en betydelig risiko for, at virksomhedens økonomiske stilling udvikler sig således, at virksomheden vil miste sin tilladelse. § 350 kan imidlertid kun anvendes, hvis indskydernes, obligationsejernes eller øvrige investorers økonomiske interesser er i konkret fare, f.eks. som følge af at virksomheden ikke har ført en forsvarlig drift. Til gengæld vil der være tale om, at det individuelle solvenskrav i henhold til § 124, stk. 4, og § 125, stk. 6, rent størrelsesmæssigt vil kunne være identisk med det solvenskrav, der i givet fald kunne fastsættes med hjemmel i § 350. Det er ikke en forudsætning for anvendelse af § 124, stk. 4, henholdsvis § 125, stk. 6, at f.eks. indskydernes interesser er i fare.

Såfremt Finanstilsynet fastsætter et solvenskrav, der er højere end den solvensprocent, selskabet har på tidspunktet for fastsættelsen af solvenskravet, vil selskabet få en frist til at opfylde det individuelle solvenskrav. Fristen vil blive fastsat individuelt i det konkrete tilfælde.

De foreslåede regler vil blive erstattet med de nye solvensregler, der arbejdes med i EU-regi, når direktivet gennemføres i Danmark. Efter Kommissionens forslag skal dette ske ved udgangen af 2006.

Til nr. 26

Der er tale om en redaktionel ændring, der præciserer, hvilket krav der henvises til i bestemmelsen.

Til nr. 28

Der er tale om en præcisering af bestemmelsen, da der for fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, udover solvenskravet og minimumskapitalkravet tillige er et krav til basiskapitalen.

Til nr. 31

Der er tale om en præcisering af bestemmelsen. Det er en betingelse for at kunne medregne hybrid kernekapital som en del af kernekapitalen, at kernekapitalen mindst udgør 5 pct. af virksomhedens risikovægtede poster m.v. Med den foreslåede affattelse af bestemmelsen præciseres det, at kernekapital ikke kan medregnes ved opgørelsen af 5 pct.-kravet.

Til nr. 33

Af den gældende bestemmelses nr. 1 fremgår, at kernekapitalen reduceres med beholdningen af kapitalandele. Efter de foreslåede regnskabsregler indgår egne kapitalandele med værdien nul ved opgørelsen af egenkapitalen. Da de således ikke indgår i egenkapitalen med en værdi, er der ikke en værdi at fradrage, hvorfor det foreslås, at fradraget udtages af bestemmelsen.

Efter de foreslåede regnskabsregler skal foreslået udbytte indgå som en del af egenkapitalen. Først når forslaget er godkendt af henholdsvis generalforsamlingen eller repræsentantskabet, opføres det som en gældspost i regnskabet. Da der er tale om en udgift, der med stor sandsynlighed realiseres, skal den ikke kunne anvendes til at dække solvenskravet, hvorfor det foreslås, at foreslået udbytte skal fragå ved opgørelsen af basiskapitalen.

Til nr. 34 og 35

Der er alene tale om en redaktionel ændring, således at der anvendes samme terminologi som i resten af loven.

Til nr. 37

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af de foreslåede ændringer i lovens § 124.

Til nr. 38

Der er alene tale om en præcisering af bestemmelsen.

Til nr. 39

Bestemmelserne i nr. 1, 3, 4 og 5 er en videreførelse af de gældende bestemmelser. I nr. 2 foreslås det at udvide Finanstilsynet s hjemmel til at fastsætte regler for indberetning af bl.a. kapitalkrav til også at omfatte indberetning af solvensbehovet, således at Finanstilsynet løbende kan følge det af virksomheden opgjorte solvensbehov, jf. forslaget til ændringen af §§ 124 og 125. Solvensbehovet skal indberettes som et tal. Det forventes at blive fastsat, at solvensbehovet skal indberettes kvartalsvis sammen med indberetningen af kapitaldækningsopgørelsen, jf. bemærkningerne til de foreslåede ændringer til §§ 124 og 125.

I et nyt nr. 6 foreslås det at give Finanstilsynet mulighed for at fastsætte bestemmelser til opgørelsen af basiskapitalen for de finansielle virksomheder. Bestemmelsen vil finde anvendelse i de tilfælde, hvor Finanstilsynet konstaterer uhensigtsmæssigheder ved indførelsen af regnskabsreglerne efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 16. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, f.eks. hvis der efter regnskabsreglerne kan medregnes poster til egenkapitalen, som ikke fremgår af denne lovs opgørelse af basiskapitalen, eller hvis der efter regnskabsreglerne kan medregnes poster til egenkapitalen, som ikke opfylder de eksisterende karakteristika i denne lov om opgørelse af basiskapitalen.

Da regnskabsreglerne fastsættes i bekendtgørelser, der udstedes sidst i 2004, og da der på nationalt plan arbejdes med regler om afvigelser fra de regnskabsmæssige regler til tilsynsmæssig brug (såkaldte prudential filters), er der et behov for, at Finanstilsynet kan foretage tilpasninger ved opgørelsen af basiskapitalen i kapitaldækningsbekendtgørelserne. Dette indebærer f.eks., at der foretages justeringer i regnskabsbekendtgørelsen vedrørende egenkapitalen, og den foretagede justering ikke ønskes indregnet ved opgørelsen af basiskapitalen.

Til nr. 40

Der er alene tale om en præcisering af bestemmelsen, således at det fremgår, at Finanstilsynet kan fastsætte en frist efter både stk. 1 og 3 i forslagets § 225.

Til nr. 41

Forslaget er en følge af, at Finanstilsynet efter § 225 kan give pengeinstitutterne en frist til opfyldelse af kapitalkravene. Såfremt Finanstilsynet giver en frist til opfyldelse af kapitalkravet efter forslaget til § 124, stk. 4, gives der med dette forslag en aktionær, der ejer 70 pct. eller mere af aktierne i pengeinstituttet, i fællesskab med bestyrelsen og under forudsætning af Finanstilsynet s godkendelse, mulighed for at træffe beslutning om at indløse de øvrige aktionærer, således at en eventuel rekonstruktion kan finde sted.

Til nr. 42

Det foreslås, at aktiver erhvervet for puljemidler ikke medregnes ved opgørelsen af kapitalandelene. Baggrunden for forslaget er, at pengeinstitutter fremover kapitaldækker kapitalandele i puljer inden for handelsbeholdningen, og man i den forbindelse anser risikoen på aktiverne for afdækket via den puljeindlånskontrakt, som pengeinstituttet har med kunden. Da § 146 er en risikobestemmelse, er det således en naturlig følge af ændringen i bekendtgørelse om kapitaldækning, hvorefter risikoen tilhører kunden, at undtage aktier i puljer fra opgørelsen efter § 146.

Til nr. 43

Det foreslås, at Finanstilsynet får mulighed for at dispensere fra bestemmelsen i § 149, stk. 1, hvorefter et pengeinstitut ikke må have restrisici på leasingsaftaler, jf. stk. 2, hvis værdi sammen med fast ejendom og kapitalandele omfattet af § 147 udgør mere end 25 pct. af basiskapitalen. Bestemmelsen svarer til, hvad der var gældende efter den tilsvarende bestemmelse i bank- og sparekasseloven.

Til nr. 44

Ændringen af bestemmelsen er en konsekvens af gennemførelsen af nye IAS standarder for regnskabsregler.

Til nr. 45

Bestemmelsen opregner hvilke aktivtyper, der kan indgå blandt aktiverne, der er omfattet af den gældende § 159, stk. 1. Ændringen indskrænker, hvilke fåmandsforeninger der omfattes af bestemmelsen. De fåmandsforeninger, der ikke har regler om tilstrækkelig spredning af de investerede aktiver, er således ikke længere omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Til nr. 46

Der er alene tale om en præcisering af bestemmelsen, der blev vedtaget i forbindelse med lov nr. 1171 af 19. december 2003 om lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

Til nr. 47

Der er tale om en konsekvensrettelse.

Til nr. 48

Forslagets § 183, stk. 4, giver finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, der ikke er børsnoterede samt børsnoterede virksomheder, der ikke skal aflægge koncernregnskab, mulighed for at vælge, om de vil aflægge årsrapport efter IAS/IFRS eller efter danske regnskabsregler for finansielle virksomheder.

Bestemmelsen giver endvidere børsnoterede finansielle virksomheder, der skal aflægge koncernregnskab mulighed for at følge IAS/IFRS for de dele af årsrapporten, hvor de ikke har pligt til at følge standarderne efter EU-forordningen.

Udtrykket »børsnoteret« omfatter i denne sammenhæng såvel virksomheder, hvis aktier er noteret på en børs, som virksomheder, der udelukkende har noteret gældsinstrumenter (obligationer).

Artikel 5 i IAS-forordningen giver medlemsstaterne denne mulighed for at kræve eller tillade, at de godkendte internationale regnskabsstandarder anvendes i videre omfang end fastsat i artikel 4.

Med de foreslående ændringer tilpasses lovens regnskabsbestemmelser til IAS-forordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 1606/2002/EF af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder). Denne forordning trådte i kraft 14. september 2002 og har virkning for regnskabsår, som starter den 1. januar 2005 eller senere.

I § 183, stk. 5, foreslås, at de virksomheder, som følger IAS/IFRS, skal følge samtlige godkendte regnskabsstandarder. Det fremgår ligeledes af bestemmelsen, at i tilfælde, hvor en bestemmelse i de danske regnskabsregler i lov om finansiel virksomhed eller regler udstedt i medfør af loven regulerer samme forhold som standarderne, skal disse virksomheder efterleve standarderne. Virksomheden kan således ikke vælge at følge en standard delvist eller vælge at følge standarderne på nogle områder, men ikke på alle. Virksomhederne kan heller ikke vælge fra eller til i de forskellige regelsæt med henblik på at anvende den kombination af regler, der passer virksomheden bedst.

Det følger forudsætningsvist af IAS-forordningen, at virksomheder, som skal eller vælger at følge standarderne, skal efterleve samtlige godkendte internationale regnskabsstandarder.

De ikke-børsnoterede virksomheder kan vælge alene at anvende standarderne på koncernregnskabet. I givet fald skal virksomhederne anvende de danske regnskabsregler på deres årsregnskab.

Virksomheder, der driver livsforsikringsvirksomhed, skal i henhold til lovens § 20, stk. 1, nr. 6, anmelde grundlaget for beregning af livsforsikringshensættelserne. De således anmeldte beregningselementer skal i henhold til § 21, stk. 4, 2. pkt., være i overensstemmelse med de regler, der er udstedt i medfør af § 196, dvs. de regnskabsregler som Finanstilsynet har udstedt. Kravet i § 21, stk. 4, 2. pkt., gælder også for livsforsikringsvirksomheder, der måtte vælge at anvende de godkendte regnskabsstandarder, idet der på nuværende tidspunkt ikke er udstedt regnskabsstandarder, der regulerer opgørelsen af livsforsikringshensættelser.

Det foreslås i § 183, stk. 6, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter Finanstilsynet kan fastsætte oplysningskrav for de virksomheder, der følger regnskabsstandarderne. Hjemlen tænkes udnyttet således, at der i en bekendtgørelse fastsættes regler om forhold, som ikke er reguleret af standarderne, f.eks. bestemmelser om ledelsesberegning, supplerende beretninger, visse corporate governance-relaterede oplysninger, revisionspåtegning m.v. Der kan herunder fastsættes visse direktivbundne oplysningskrav, som ikke er fastsat i IAS/IFRS.

Det er hensigten, at de danske regnskabsregler, der fastlægges med hjemmel i lovens § 196 i videst muligt omfang skal være forenelige med IAS/IFRS.

 Det er endvidere hensigten, at alle finansielle virksomheder skal foretage indberetninger til Finanstilsynet, der baseres på de danske regler, idet indberetningerne må være baseret på et ensartet grundlag, fordi de danner udgangspunkt for Finanstilsynet s tilsyn, statistik om sektoren, fælles nøgletal, solvensvurderinger osv. Hensynet til at sikre virksomhederne færrest mulige administrative byrder i forbindelse med indberetninger og hensynet til at sikre ensartede indberetninger, der kan danne grundlag for Finanstilsynet s tilsyn med virksomhederne, bliver løbende afvejet.

Med henblik på at sikre, at regnskabsbrugerne får mulighed for at se sammenhængen mellem de regnskabstal, der fremgår af årsrapporterne, og de regnskabstal, der er indberettet til Finanstilsynet i overensstemmelse med de danske IAS-forenelige regler, er det hensigten, at den foreslåede bemyndigelse i § 183, stk. 6, også skal bruges til at fastsætte regler, hvorefter virksomhederne skal oplyse den eventuelle forskel mellem det regnskabsresultat og den egenkapital, der fremgår af årsrapporten aflagt efter de godkendte internationale regnskabsstandarder og de tilsvarende tal i henhold til de regnskabstal, der er indberettet til Finanstilsynet på grundlag af de danske IAS-forenelige regnskabsregler. Da de danske IAS-forenelige regnskabsregler er fastlagt inden for rammerne af IAS/IFRS, vil der ikke nødvendigvis være forskel mellem regnskabsresultat og egenkapital i virksomhedernes årsrapporter og regnskabsresultat og egenkapital i henhold til de danske regler. Oplysningskravet vil derfor kun være relevant, når der er en sådan forskel. I sådanne tilfælde vil oplysningskravet sikre, at regnskabsbrugerne får adgang til oplysninger, der sikrer sammenlignelighed i forhold til årsrapporterne fra danske finansielle virksomheder, der aflægger regnskab efter danske IAS-forenelige regnskabsregler samt i forhold til statistikker og nøgletal om den danske finansielle sektor, som opbygges på grundlag af de danske IAS-forenelige regnskabsregler.

I det omfang det er nødvendigt, vil Finanstilsynet udarbejde en vejledning i tilknytning til bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 183, stk. 6.

Til nr. 49

Med den foreslåede ændring af stk. 2 får Finanstilsynet mulighed for at fastsætte regler om, at koncernbegrebet i de internationale regnskabsstandarder (IAS/IFRS) gælder alle de selskaber, som omfattes af koncerndefinitionen. Koncerndefinitionen ifølge de internationale regnskabsstandarder (IAS 27) er bredere end definitionen i lovens § 5, stk. 1, idet definitionen ifølge regnskabsstandarderne ikke forudsætter, at der eksisterer et ejerforhold. Vedrørende anvendelse af de internationale regnskabsstandarder henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 48.

Til nr. 50

Det foreslås i § 199, stk. 1, at det præciseres, at såfremt der vælges flere revisorer eller hvis Finanstilsynet udpeger yderligere en revisor skal disse revisorer være statsautoriserede eller registrerede revisorer. Dette svarer til de regler, der var gældende før vedtagelse af lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed for så vidt angår revisorernes kvalifikationer.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at generalforsamlingen kan vælge ikke-revisoruddannede tillidsrepræsentanter til at varetage kontrolopgaver i virksomheden, men de pågældende tillidsrepræsentanter vil ikke være revisorer eller udøve revision i lovens forstand med de forpligtelser og det ansvar, som dette indebærer.

Til nr. 51 og 52

De gældende regler i kapitlerne 14, 15, 16 og 17 foreslås sammenskrevet, harmoniseret, og strukturen foreslås ændret. Dette indebærer, at kapitel 14 alene indeholder regler om sammenlægning og omdannelse, kapitel 15 indeholder alene generelle regler om ophør, og kapitel 16 indeholder særregler om krisehåndtering. Kapitel 17 ophæves, idet reglerne i dette kapitel indeholdes i det foreslåede kapitel 16.

Som et led i harmoniseringen af reglerne for de forskellige typer af finansielle virksomheder foreslås, at de generelle regler om sammenlægning og fusion ændres således, at de generelle regler om sammenlægning udover at omfatte pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber også omfatter forsikringsselskaber. Der vil dog fortsat være særregler for de forskellige typer af finansielle virksomheder, hvor den enkelte type af finansielle virksomheds karakteristika taler herfor.

De gældende bestemmelser i §§ 226, 229, 230, 231 og 235, stk. 1 og 3, er regler af selskabsretlig karakter om fusion i medfør aktieselskabslovens kapitel 15. Disse regler, som alene gælder for forsikringsselskaber, og som i det væsentlige svarer til, hvad der gælder ifølge aktieselskabsloven, foreslås ophævet.

Reglerne om omdannelse af sparekasser og andelskasser til aktieselskaber foreslås sammenskrevet. Sammenskrivningen indebærer med få undtagelser ikke indholdsmæssige ændringer.

Som en konsekvens af sammenskrivningen, harmoniseringen og den ændrede struktur foreslås kapiteloverskrifterne til kapitlerne 14, 15 og 16 ændret.

Kapiteloverskriften til kapitel 14 foreslås ændret fra »Sammenlægning, fusion og omdannelse« med tekstoverskriften »Regler for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber samt investeringsforvaltningsselskaber« til kapiteloverskriften »Sammenlægning og omdannelse«.

Sammenskrivningen af reglerne om omdannelse af sparekasser og andelskasser til aktieselskaber medfører, at overskrifterne »Regler om sparekassers omdannelse til aktieselskaber« og »Regler om andelskassers omdannelse til aktieselskaber« ophæves og erstattes af overskriften »Sparekasser og andelskassers omdannelse til aktieselskaber«. Endelig suppleres kapitel 14 med en regel om omdannelse af forsikringsselskaber. Denne bestemmelse fremgår af et afsnit med overskriften »Omdannelse af forsikringsselskaber«.

§§ 206-207, som omhandler værdiansættelsesnævnet, som ifølge de gældende regler kan fastsætte den skattemæssige værdi af udlånene i et nødlidende pengeinstitut, flyttes fra kapitel 14 til kapitel 16, hvor lovens bestemmelser om krisehåndtering samles.

Den foreslåede § 204 er en videreførelse og harmonisering af reglerne om sammenlægning og fusion i den gældende tilsynslovgivning. For finansielle virksomheder - med undtagelse af forsikringsselskaber - fremgår disse regler af § 204. For forsikringsselskaber fremgår reglerne om fusion og overdragelse af forsikringsbestande af lovens §§ 226-235. Med den foreslåede ændring samles og harmoniseres reglerne for finansielle virksomheder i den forslåede § 204. Procedurereglerne for sammenlægning af forsikringsbestande, som fremgår af lovens § 233, stk. 3 og 4, foreslås flyttet til § 204, stk. 4 og 5. Desuden er der foretaget visse redaktionelle ændringer.

Baggrunden for bestemmelsen er at sikre, at indskydernes, obligationsindehavernes, investorernes og forsikringstagernes forhold ikke forringes ved, at den overtagende virksomhed ikke har tilstrækkelig solvens eller likviditet, eller ikke kan overholde sine forpligtelser.

Stk. 1 fastslår, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab, et investeringsforvaltningsselskab eller et forsikringsselskab ikke uden tilladelse kan sammenlægges med en anden finansiel virksomhed eller en bestemt forretningsdel af en anden finansiel virksomhed.

En sammenlægning indebærer inden for forsikringsområdet, at et forsikringsselskab overdrager hele sin forsikringsbestand eller en bestemt del af denne til et andet forsikringsselskab.

Begrebet omfatter fusioner omfattet af aktieselskabslovens kapitel 15, overtagelse af aktiver og gæld og enhver anden form for overtagelse. Hvor der er tale om fusion omfattet af aktieselskabslovens regler, gives tilladelse til sammenlægningen og ikke til fusionen i selskabsretlig forstand.

Bestemmelsen omfatter både sammenlægning mellem et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab og forsikringsselskaber, som udgør en juridisk enhed og sammenlægninger med en forretningsdel, der ikke udgør en juridisk enhed. Med udtrykket en bestemt forretningsdel forstås eksempelvis et pengeinstituts fondsafdeling. Bestemmelsen omfatter således ikke overdragelse af enkeltstående aktiver. Bestemmelsen omfatter ikke tilfælde, hvor et forsikringsselskab indhenter accept fra den enkelte forsikringstager til overdragelsen af forsikringstagerens forsikringer til et andet forsikringsselskab (individuel overdragelse).

Bestemmelsen indebærer, at en finansiel virksomhed kan sammenlægges med en anden type finansiel virksomhed forudsat, at aktiviteterne kan udøves i det fortsættende selskab eller det ved sammenlægningen opståede selskab. F.eks. vil det være muligt at sammenlægge et pengeinstitut med et fondsmæglerselskab med pengeinstituttet som det fortsættende selskab. Omvendt vil det ikke være muligt at sammenlægge et pengeinstitut og et forsikringsselskab.

Sammenlægningen skal ifølge bestemmelsen tillades af økonomi- og erhvervsministeren. Efter de gældende regler for forsikringsselskaber har Finanstilsynet kompetence til at give tilladelse til overdragelse af forsikringsbestande. At den foreslående regel udvides til at omfatte forsikringsselskaber medfører, at reglerne om kompetence til at give tilladelse ændres for forsikringsselskaber, således at det er økonomi- og erhvervsministeren, som har kompetencen. Dette svarer til, hvad der gælder for de øvrige finansielle virksomheder. Det forventes, at økonomi- og erhvervsministeren via delegation i en bekendtgørelse fastsætter en grænse, således at Finanstilsynet får kompetence til at tillade sammenlægninger, medmindre der er tale om sammenlægninger af meget store virksomheder. Hele virksomhedstyper vil på grund af deres størrelse kunne undtages.

Beslutningen om sammenlægning er først gyldig når økonomi- og erhvervsministerens tilladelse foreligger. Tilladelsen er således en gyldighedsbetingelse, ud over hvad der f.eks. kræves efter aktieselskabsloven.

Opstår der ved delingen af en finansiel virksomhed en virksomhed, der udøver aktiviteter, der kræver tilladelse i medfør §§ 7-11, skal der søges om tilladelse efter reglerne i kapitel 3. Virksomheder, der opstår ved delingen, skal opfylde de betingelser, der kræves for at få tilladelse til at drive den pågældende type af finansiel virksomhed eller tilladelse til at udstede elektroniske penge.

Af det gældende stk. 1, 2. pkt., fremgår det, at 1. pkt. også gælder, når den fortsættende virksomhed er et udenlandsk selskab. Det foreslås, at »selskab« ændres til virksomhed, således at det præciseret, at der er uden betydning, hvilken organisationsform den overtagende udenlandske virksomhed har. Det er en forudsætning for tilladelse efter stk. 1, 2. pkt., at overdragelsen kan gennemføres uden at være i konflikt med selskabsretlige regler, hvilket f.eks. indebærer, at en grænseoverskridende fusion mellem aktieselskaber ikke kan gennemføres efter de gældende regler.

Stk. 2 er en delvis videreførelse af den gældende § 233, stk. 1, 1. pkt. I forbindelse med videreførelsen er foretaget redaktionelle ændringer.

Overdragelsen af en forsikringsbestand indebærer et debitorskifte for forsikringstagerne. Dette vil normalt kræve samtykke fra hver enkelt forsikringstager. Samtykket kan dog erstattes af tilladelse i medfør af § 204, stk. 1. Hvis en forsikringsbestand overdrages på baggrund af individuelle samtykker fra samtlige forsikringstagere, er tilladelse til bestandsoverdragelsen ikke en forudsætning for overdragelsen.

Ved »hele forsikringsbestanden« forstås alle forsikringsaftaler, som selskabet kan have betalingspligt på. Dette inkluderer såvel aktuelle som opsagte forsikringer, der stadig har tilknytning til forsikringsmæssige hensættelser, samt forsikringer med løbende ydelser.

Ved »en bestemt del af forsikringsbestanden« forstås en forsikringsbestand, der er klart afgrænset, således at der ikke kan opstå tvivl om, hvilke policer der overdrages og hvilke, der forbliver i selskabet.

Det er det overdragende selskab, som skal ansøge om tilladelse.

Overdragelsen indebærer som udgangspunkt, at alle rettigheder og forpligtelser i henhold til den enkelte forsikringsaftale overgår til det nye selskab, således at også rettigheder og forpligtelser i forbindelse med skader, der er indtruffet før overdragelsesdagen, men som først er anmeldt efter dette tidspunkt, er omfattet. En konsekvens heraf er, at alle de forsikringsmæssige hensættelser, der hører til bestanden, som udgangspunkt skal overføres til det overtagende selskab.

Med den forslåede affattelse af stk. 3 og 4 flyttes den gældende § 233, stk. 3 og 4, til § 204, stk. 3 og 4. Som en konsekvens af at kompetencen til at give tilladelse ifølge det foreslående stk. 1 er økonomi- og erhvervsministerens, ændres stk. 3 og 4 i overensstemmelse hermed. I stk. 3 er endvidere foretaget redaktionelle ændringer.

Med den foreslåede affattelse af stk. 5 og 6 flyttes den gældende § 235, stk. 2, og § 233, stk. 2, til henholdsvis § 204, stk. 5 og 6. I stk. 6 er endvidere foretaget redaktionelle ændringer.

Med den foreslåede affattelse af stk. 7 flyttes og sammenskrives den gældende § 228 og delvist § 232.

Den foreslåede § 205 er ny. Bestemmelsen bemyndiger økonomi- og erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler vedrørende sammenlægninger af sparekasser og andelskasser samt fastsætte nærmere regler vedrørende sammenlægningen af gensidige forsikringsselskaber, herunder tværgående pensionskasser, jf. § 305.

Bestemmelsen giver mulighed for at fastsætte regler, som indebærer, at sammenlægninger af sparekasser, sammenlægninger af andelskasser, sammenlægninger af gensidige forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser kan reguleres efter bestemmelserne i aktieselskabslovens §§ 134 a - 134 k med de fornødne tilpasninger. Reglerne vil blive fastsat under hensyntagen til, at de nævnte typer af finansielle virksomheder ikke er aktieselskaber.

Formålet med bestemmelsen er at opnå, at sammenlægninger mellem de nævnte typer af finansielle virksomheder, i det omfang der er behov herfor, kan behandles efter samme regler, som gælder for sammenlægninger mellem finansielle virksomheder, der er organiseret som aktieselskaber.

Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan økonomi- og erhvervsministeren blandt andet bestemme, at visse af de dokumenter, der skal indsendes til brug for behandling af ansøgning om sammenlægning af de nævnte finansielle virksomheder, skal svare til de dokumenter, der skal udarbejdes ved en fusion i overensstemmelse med reglerne i aktieselskabsloven.

Endvidere kan økonomi- og erhvervsministeren med hjemmel i bestemmelsen fastsætte, at bestemmelserne i aktieselskabsloven om fusion kan finde anvendelse på en fusion mellem gensidige forsikringsselskaber samt mellem aktieselskaber eller anpartsselskaber og et gensidigt forsikringsselskab, hvor det gensidige forsikringsselskab er det fortsættende selskab. Der vil være mulighed for at fastsætte tilsvarende regler for tværgående pensionskasser. Såfremt fusionen ikke indebærer overdragelse af en forsikringsbestand, kræves ikke tilladelse efter § 204.

I stk. 2 foreslås det, at alle aktiver samt al gæld overtages af det fortsættende forsikringsselskab uden derved at forfalde til betaling (universalsuccession), forudsat at reglerne fastsat i medfør af stk. 1 følges. Dette svarer til retstilstanden ifølge lov om forsikringsvirksomhed, som blev ophævet ved lov nr. 453 af 10. juni 2003.

Den foreslåede § 206 er en videreførelse og præcisering af den gældende § 205. Den gældende hjemmel i lov om finansiel virksomhed § 205 er ikke udnyttet i dag.

Den foreslåede overskrift »Sparekasser og andelskassers omdannelse til aktieselskaber« er en konsekvens af, at reglerne om sparekassers omdannelse til aktieselskaber og andelskassers omdannelse til aktieselskaber sammenskrives.

Med den foreslåede affattelse af § 207 sammenskrives og videreføres de gældende regler i § 208 og § 215. Reglerne videreføres indholdsmæssigt uændret.

Med den foreslåede affattelse af § 208 videreføres den gældende § 209 og § 216 delvist. Efter de gældende regler skal de dokumenter, der i forbindelse med en fusion skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tillige indsendes til Finanstilsynet. Reglen om, at disse dokumenter tillige skal indsendes til Finanstilsynet, foreslås ophævet. Finanstilsynet skal fortsat have de dokumenter indsendt, som er nødvendige for behandlingen af ansøgning om fusion.

Med den foreslåede affattelse af § 209 sammenskrives og videreføres den gældende § 210 og § 217 med en enkelt ændring. I den gældende lov om finansiel virksomhed § 210, stk. 1, er det et krav, at fonden, som ejer aktier i sparekasseaktieselskabet, ledes af en bestyrelse på mindst 5 medlemmer. Med henblik på at harmonisere kravene til fonde og foreninger, som ejer aktier i henholdsvis sparekasseaktieselskaber og andelskasseaktieselskaber, foreslås det, at nedsætte kravet til 3 medlemmer, jf. den gældende § 217, stk. 1.

Med den foreslåede affattelse af § 210 sammenskrives og videreføres den gældende § 211 og § 217, stk. 6, med en enkelt redaktionel ændring. I forhold til den gældende § 217, stk. 6, ændres »opretholde de andelsretlige principper« til »fastholde andelsdemokratiet«.

Med den foreslåede affattelse af §§ 211-213 flyttes og videreføres de gældende §§ 212-214 om den bundne sparekassereserve.

Overskriften »Særlige regler for realkreditinstitutter om sammenlægning, fusion og omdannelse« ændres til »Realkreditfonde og realkreditforeninger, der har været realkreditinstitutter« således, at overskriften svarer til indholdet af de efterfølgende bestemmelser.

Med den foreslåede affattelse af §§ 214-221 flyttes og videreføres de gældende §§ 218-225 om realkreditfonde og realkreditforeninger. Der er endvidere foretaget enkelte redaktionelle ændringer.

Som en konsekvens af, at reglerne om et forsikringsselskabs omdannelse til en anden selskabsform flyttes og præciseres i en særskilt bestemmelse, indsættes overskriften »Omdannelse af forsikringsselskaber«.

Med den foreslåede affattelse af § 222 flyttes dele af den gældende § 257 til § 222. Samtidig har bestemmelsen fået en ændret formulering, hvor det er præciseret, at bestemmelsen alene omfatter et forsikringsselskabs omdannelse til anden selskabsform. Tilfælde, hvor et forsikringsaktieselskab kun ønsker at ændre formål efter at have fået tilladelse til at overdrage selskabets forsikringsbestand efter den foreslåede § 204, er omfattet af den foreslåede § 227.

Bestemmelsen giver mulighed for, at et forsikringsselskab kan tage initiativ til en omdannelse af forsikringsselskabet til anden selskabsform ved at udarbejde forslag til form, indhold og gennemførelse af omdannelsen. Omdannelsen skal ske efter en af Finanstilsynet kontrolleret procedure. Den enkelte procedures indhold vil afhænge af det konkrete tilfælde.

Som eksempel på et regelsæt, som kan komme på tale at anvende i en omdannelsessituation, er reglerne om apportindskud i aktieselskabsloven i det omfang, at omdannelsen giver anledning til en kapitalforhøjelse i et aktieselskab.

Som eksempel på et omdannelsestilfælde kan nævnes et gensidigt forsikringsselskab, som overdrager samtlige aktiver og passiver, herunder forsikringsbestanden, til et forsikringsaktieselskab med en samtidig omdannelse af det gensidige forsikringsselskab til en forening med en egenkapital svarende til vederlaget for overdragelsen.

En sådan omdannelse vil bl.a. indebære et debitorskifte. Det fastslås derfor i 2. pkt., at det overtagende forsikringsselskab ved omdannelsen indtræder i det overdragende forsikringsselskabs rettigheder og forpligtelser, uden at det forudsætter et samtykke fra hver enkelt debitor (universalsuccesion). En forudsætning herfor vil være, at fusionslignende regler indgår som en del af proceduren ved omdannelsen.

Anvendelsen af de fusionslignende regler indebærer bl.a., at der skal foreligge en erklæring om, hvorvidt kreditorerne må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen. Godkendelse af en omdannelse vil kun kunne tillades, hvis kreditorernes stilling er tilstrækkeligt sikret efter omdannelsen. Anvendelsen af disse regler indebærer samtidig, at der skal foreligge erklæringer om, at vederlaget for de overdragne aktiver og passiver er rimeligt og sagligt begrundet.

Som en konsekvens af den gældende § 305 finder den foreslåede § 222 også anvendelse på tværgående pensionskasser.

Den foreslåede overskrift til kapitel 15 er en konsekvens af, at reglerne om ophør for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber sammenskrives med reglerne for forsikringsselskaber. Der er tale om en harmonisering af reglerne for finansielle virksomheder. Kapitel 15 indeholder alene regler om inddragelse af tilladelse, afvikling, likvidation og konkurs, betalingsstandsning og tvangsakkord Hvert af disse emner er beskrevet i et afsnit med overskriften henholdsvis inddragelse af tilladelse, afvikling, likvidation og konkurs, betalingsstandsning og tvangsakkord. De særlige regler, som findes i de gældende kapitler 14, 15 og 16 om finansielle virksomheder i krise, foreslås flyttet og samlet i kapitel 16.

Med den foreslåede affattelse af § 223 flyttes og sammenskrives den gældende § 236, som omfatter pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, værdipapirhandlere og investeringsforvaltningsselskaber med den gældende § 255, stk. 1, nr. 4, der omfatter forsikringsselskaber. Indholdet af den forslåede bestemmelse svarer til indholdet af de gældende bestemmelser. For forsikringsselskaber, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til udøvelse af specifikke aktiviteter eller forsikringsklasser, indebærer bestemmelsen, at tilladelsen kan inddrages for en del af de aktiviteter, som den pågældende virksomhed har tilladelse til. I praksis vil dette ofte indebære, at Finanstilsynet inddrager virksomhedens tilladelse og samtidig giver en ny med tilladelse til at udøve et mindre antal aktiviteter eller andre aktiviteter.

Med den foreslåede affattelse af § 224, stk. 1, flyttes og sammenskrives den gældende § 237, som omfatter pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber med den gældende § 254 og § 255, stk. 1, nr. 1 og 2. Indholdet af den foreslåede bestemmelse svarer til indholdet af de gældende bestemmelser.

Den foreslåede bestemmelses stk. 2 og 3, svarer til den gældende § 237, stk. 2 og 3.

Med den foreslåede affattelse af stk. 4 flyttes den gældende § 255, stk. 1, nr. 3, til § 224, stk. 4.

Som det er tilfældet efter lovens § 255, stk. 1, kan Finanstilsynet i overensstemmelse med princippet om det mindre i det mere begrænse sig til at inddrage dele af tilladelsen for et forsikringsselskab, hvis det i det konkrete tilfælde er en tilstrækkelig reaktion. Finanstilsynet kan med andre ord inddrage tilladelsen for visse forsikringsklasser, samtidig med at selskabet bevarer tilladelsen til andre forsikringsklasser.

Med den foreslående affattelse af § 225 flyttes den gældende § 238 til § 225. Samtidigt ændres henvisningen til de gældende §§ 124 og 125 til § 124, stk. 1, 2 og 4-6, og § 124, stk. 1-4 og stk. 6, hvorved det præciseres, at Finanstilsynet alene kan trække tilladelsen, såfremt pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet ikke opfylder kapitalkravet, men ikke hvis virksomheden ikke opfylder kapitalbehovet.

Det foreslåede stk. 2 opregner i modsætning til den gældende bestemmelse, hvilke typer af finansielle virksomheder bestemmelsen omfatter. Der er tale om en præcisering.

Den foreslåede overskrift » Afvikling « er en konsekvens af sammenskrivningen af reglerne i kapitel 15. Med den foreslående affattelse af § 226 flyttes den gældende § 239 til § 226, stk. 1 og 2, og den gældende § 256 til den foreslåede bestemmelses stk. 3 og 4.

Med den foreslåede affattelse af § 227 flyttes den gældende § 240 samt dele af § 257 til § 227. For forsikringsselskabers vedkommende skal bestemmelsen ses i sammenhæng med den foreslåede § 222 vedrørende omdannelse af forsikringsselskaber til en anden selskabsform. I praksis indebærer det for forsikringsselskabers vedkommende, at i tilfælde hvor et forsikringsaktieselskab, efter at have fået tilladelse til at overdrage forsikringsbestanden efter § 204, ønsker at ændre formål, skal der foreligge en godkendelse efter § 227. I dette tilfælde sker der ingen ændring af selskabsform modsat tilfælde omfattet af § 222.

Med den foreslåede affattelse af § 228 flyttes den gældende § 241 til § 228, idet den gældende bestemmelses 1. pkt., om hvem der har kompetencen til at træffe beslutning om opløsning af en finansiel virksomhed og at opløsningen gennemføres ved likvidation, ophæves. Den gældende bestemmelses 1. pkt. svarer for de finansielle virksomheder, der er aktieselskaber, til hvad der gælder efter aktieselskabslovens regler. Den gældende regel har således alene betydning for de finansielle virksomheder, der ikke er organiseret som aktieselskaber. Denne retstilstand forventes opretholdt via den foreslåede § 241.

Samtidig foreslås kredsen af finansielle virksomheder udvidet til at omfatte alle finansielle virksomheder.

Med den foreslåede affattelse af §§ 229-230 flyttes de gældende §§ 258-259 til §§ 229-230.

Med den foreslåede affattelse af § 231, stk. 1 , flyttes den gældende § 243 til § 231, stk. 1. Med den foreslående affattelse af § 231, stk. 2-3 , flyttes den gældende § 260 til den foreslåede § 231, stk. 2-3.

Med den foreslåede affattelse af § 232, stk. 1 , flyttes og sammenskrives den gældende § 242, stk. 1, der omfatter pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber med den gældende § 262, stk. 2, 2. pkt., der omfatter forsikringsselskaber, til § 232, stk. 1. Indholdet af den foreslåede bestemmelse svarer til indholdet af de gældende regler.

Med den foreslåede affattelse af stk. 2 flyttes, sammenskrives og ændres de gældende regler i § 242, stk. 2, og § 262. Den foreslåede affattelse indebærer, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber ikke længere skal indsende de nævnte redegørelser til Finanstilsynet. Dette svarer til, hvad der hidtil har været gældende for forsikringsselskaber, og hvad der følger af aktieselskabsloven. Den foreslåede affattelse af stk. 2 harmoniserer reglerne for forsikringsselskaber med reglerne for de øvrige finansielle virksomheder ved, at forsikringsselskaberne i lighed med de øvrige finansielle virksomheder alene skal indsende regnskaberne, der udarbejdes i forbindelse med likvidationen i et eksemplar.

Med den foreslåede affattelse af § 233 flyttes og sammenskrives § 244, der gælder for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, med § 264, stk. 1 og 2, der gælder for forsikringsselskaber. Indholdet af den foreslåede bestemmelse svarer til indholdet af de gældende bestemmelser.

Med den foreslåede affattelse af § 234 flyttes, ændres og sammenskrives § 246, der omfatter pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, med § 264, stk. 3, 4 og 7, der omfatter forsikringsselskaber. Med den foreslåede affattelse begrænses adgangen til at indbringe Finanstilsynet s beslutning om at indgive konkursbegæring. Den foreslåede ændring indebærer, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber ikke vil kunne indbringe Finanstilsynet s beslutning om indgivelse af konkursbegæring for Erhvervsankenævnet. En indbringelse for Erhvervsankenævnet efter, at skifteretten har taget konkursbegæringen til følge vurderes ikke at have reel betydning. Den foreslåede ændring svarer til de gældende regler for forsikringsselskaber. Den foreslåede affattelse af bestemmelsens stk. 4-5 svarer til den gældende § 264, stk. 5-6.

Med den foreslåede affattelse af § 235 flyttes og sammenskrives den gældende § 247, der omfatter pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, med den gældende § 265, stk. 3, der omfatter forsikringsselskaber.

Med affattelsen af § 236 flyttes den gældende § 265, stk. 1, til § 236. Den gældende § 265, stk. 1, omfatter alene forsikringsselskaber. For finansielle virksomheder, der er organiseret som aktieselskaber, følger kurators forpligtigelser af konkurslovens §§ 109 og 155. Bestemmelsens anvendelsesområde foreslås på baggrund heraf ændret til at omfatte finansielle virksomheder, der ikke er organiseret som aktieselskaber. Dette indebærer, at bestemmelsen anvendelsesområde foreslås ændret til alene at omfatte gensidige forsikringsselskaber, sparekasser og andelskasser.

Med den foreslåede affattelse af § 237 flyttes den gældende § 266 til § 237.

Den foreslåede overskrift »Betalingsstandsning« er en konsekvens af sammenskrivningen reglerne i kapitel 15.

Med den foreslåede affattelse af § 238 flyttes den gældende § 245 til § 238. Samtidig udvides kredsen af finansielle virksomheder til at omfatte alle finansielle virksomheder. Efter stk. 1 har Finanstilsynet adgang til at anmelde betalingsstandsning for en finansiel virksomhed uagtet ordlyden i konkurslovens § 10, hvorefter det er skyldneren, der kan anmelde betalingsstandsning.

Hvis der anmeldes betalingsstandsning for en livsforsikringsvirksomhed, vil betingelserne for at tage virksomhedens bestand af livsforsikringer under administration som oftest samtidig være opfyldt, jf. den foreslåede § 253.

En finansiel virksomhed kan fortsat efter reglerne i konkurslovens § 10 selv anmelde betalingsstandsning.

Finanstilsynet kan ifølge den foreslåede bestemmelse anmelde betalingsstandsning når hensynet til indskydernes, obligationsejernes, investorernes eller forsikringstagernes interesse tilsiger det. Vurderingen af hvornår dette hensyn indebærer, at betalingsstandsning skal anmeldes, vil tage udgangspunktet i den finansielle virksomheds økonomiske forhold og dispositioner.

Finanstilsynet s mulighed for at anmelde betalingsstandsning forudsætter, at det sker af hensyn til indskyderne, obligationsejerne, investorerne eller forsikringstagerne og vil typisk først ske, såfremt virksomhedens ledelse ikke tager initiativer i forhold til løsning af den opståede situation.

Når Finanstilsynet anmelder betalingsstandsning for en finansiel virksomhed, har det samme retsvirkning, som hvis virksomheden selv anmelder betalingsstandsningen i medfør af konkurslovens § 10

Stk. 2 svarer til den gældende § 245, stk. 2, og fastsætter, at Finanstilsynet s anmeldelse af betalingsstandsningen skal indeholde de samme elementer, som skyldneres anmeldelse af betalingsstandsning skal i medfør af konkurslovens § 10, stk. 2.

Stk. 3 svarer til den gældende § 245, stk. 3, bortset fra en konsekvensrettelse som følge af ændring af de omfattede virksomheder. Bestemmelsen indebærer, at det er den finansielle virksomhed, og ikke Finanstilsynet, som i givet fald skal tilbagekalde den efter stk. 1 indgivne anmeldelse om betalingsstandsning. En sådan tilbagekaldelse skal tiltrædes af Finanstilsynet for at have virkning.

Den foreslåede overskrift »Tvangsakkord« er en konsekvens af sammenskrivningen af reglerne i kapitel 15.

Med den foreslåede affattelse af § 239 flyttes det gældende § 265, stk. 6, til § 239.

Med den foreslåede affattelse af § 240 flyttes og sammenskrives den gældende § 249, der omfatter pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber med den gældende § 261, der omfatter forsikringsselskaber.

Med den foreslåede affattelse af § 241 flyttes den gældende § 253 til § 241. Samtidig udvides kredsen af finansielle virksomheder, som bestemmelsen omfatter, til også at omfatte gensidige forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Samtidig præciseres bestemmelsen, således at det klart fremgår, at der sigtes til reglerne i aktieselskabslovens kapitel 14.

Med den foreslåede affattelse af § 242 flyttes og sammenskrives den gældende § 248 og § 271 til § 242.

Med den foreslåede affattelse af § 243 flyttes og sammenskrives § 250 og § 271 til § 243. Der er alene tale om redaktionelle ændringer.

Den foreslåede overskrift til kapitel 16 er en konsekvens af den foreslåede struktur af kapitlerne 14 og 15, som indebærer, at reglerne om krisehåndtering flyttes og samles i kapitel 16, hvor de opdeles efter type af finansiel virksomhed.

Med den foreslående affattelse af § 244 og § 245 flyttes den gældende §§ 206 og 207 til henholdsvis § 244 og § 245. Samtidig udgår henvisningen i den gældende § 207, stk. 1, til § 206. Der er tale om en redaktionel ændring.

Med den foreslåede affattelse af § 246 og § 247 flyttes de gældende bestemmelser i § 251 og § 252 til henholdsvis § 246 og § 247. Som en konsekvens af de foreslåede ændringer i § 124 om solvens foreslås henvisninger til § 124 i stk. 1 og 2, i den foreslåede § 246, stk. 1 og 2, ændret til § 124, stk. 1, 2 og 4-6.

Med den foreslåede affattelse af §§ 248-258 flyttes de gældende regler i §§ 273-283 til §§ 248-258. Samtidigt foreslås kompetencen til at give tilladelse i medfør af den foreslående §§ 252, stk. 2, og § 257, stk. 1-3, ændret således, at kompetencen tillægges økonomi- og erhvervsministeren. Efter de gældende regler har Finanstilsynet denne kompetence. Den foreslående ændring er en følge af, at kompetencen til sammenlægninger i medfør af § 204, og som et led i harmoniseringen som forsikringsselskabers vedkommende foreslåes tillagt økonomi- og erhvervsministeren. Kompetencen forventes via delegation helt eller delvist tillagt Finanstilsynet. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 204. Endvidere præciseres i den foreslåede § 248, stk. 1, at der ved utilstrækkelig basiskapital forstås, at basiskapitalen er mindre end kapitalkravet i medfør af § 127. Endvidere er foretaget enkelte redaktionelle ændringer.

De gældende §§ 259-272 og de gældende kapitler 16 og 17 ophæves. Den gældende § 270 foreslås ophævet som en konsekvens af de foreslåede ændringer i af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2. Reglerne i kapitlerne 16 og 17 er flyttet til de foreslåede §§ 248-258 som en konsekvens af sammenskrivningen og harmoniseringen af de gældende kapitler 14-17.

Til nr. 53

Der er alene tale om en korrektion.

Til nr. 54

Stk. 5. omhandler den situation, hvor et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab overdrager sin forsikringsbestand til et andet selskab. Dette kan ske enten som led i et almindeligt salg af bestanden til et andet selskab eller ved en fusion. Den foreslåede affattelse af stk. 5, 1. pkt., svarer indholdsmæssigt til det hidtidige stk. 5, 1. pkt., bortset fra en konsekvensrettelse som følge af den foreslåede ændring af ophørsreglerne.

Af stk. 5 fremgår, at det arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskab skal anvende den skattefrit opsparede del af egenkapitalen €" eller en forholdsmæssig andel heraf - til fordel for de forsikrede, når forsikringsbestanden overdrages. Dette svarer til den hidtidige regel.

Den model, som den foreslåede § 307, stk. 4 og 5 indebærer, svarer også fortsat i hovedtræk til den såkaldte »indkapslingsmodel«, der gælder dels for sparekasser ved deres omdannelse til aktieselskaber, dels for realkreditinstitutter, bortset fra, at der i det foreliggende ikke er tale om et forud fastlagt beløb, da størrelsen af den skattefri del af den opsparede egenkapital løbende ændres.

Til nr. 55

Med den foreslåede ændring af § 308, stk. 5, hæves beløbet for hvor meget, der maksimalt kan være på det elektroniske medium, hvor de elektroniske penge lagres, uden at udstederen af elektroniske penge omfattes af reglerne i kapitel 19, bortset fra den gældende § 308, stk. 6. Beløbet hæves til det maksimale beløb ifølge direktiv 2000/46/EF.

Forslaget indebærer, at en virksomhed, der udsteder elektroniske penge, ikke er omfattet af bestemmelserne i kapitel 19, bortset fra den gældende § 308, stk. 6, hvis der maksimalt kan lagres 150 euro på det elektroniske medium og en af betingelserne i stk. 5, nr. 1-3, er opfyldt. Hvis en virksomheds aktiviteter overstiger disse grænser kræves der tilladelse efter § 308, stk. 1.

Det fremgår af den gældende § 308, stk. 6, at virksomheder, der ikke er omfattet af bestemmelserne i kapitel 19, årligt skal redegøre for deres aktiviteter, herunder om størrelsen af de samlede finansielle forpligtelser i forbindelse med uindfriede elektroniske pengebeløb.

Ændring af stk. 6 til stk. 7 to steder er alene en konsekvensrettelse som følge af forslagets § 1, nr. 57, hvor der indsættes et nyt stk. 6. Ændringen af stk. 6 til stk. 7 to steder er alene, hvor dette er nævnt, i den gældende § 308, stk. 5.

Til nr. 56

Beløbsgrænsen i § 308, stk. 5, nr. 1, for en udsteder af elektroniske penges samlede finansielle forpligtelser i forbindelse med uindfriede pengebeløb foreslås hævet.

Det foreslås at hæve beløbet til det maksimale beløb ifølge direktivet.

Forslaget indebærer, at en virksomhed, der udsteder elektroniske penge, ikke er omfattet af bestemmelserne i kapitel 19, bortset fra den gældende § 308, stk. 6, hvis der maksimalt kan lagres 150 euro på det elektroniske medium, og virksomhedens samlede finansielle forpligtelser i forbindelse med uindfriede elektroniske pengebeløb ikke overstiger i gennemsnit 5 mio. euro og aldrig overstiger 6 mio. euro. Såfremt en virksomhed med tilladelse til at udstede elektroniske penge ikke har aktiviteter, der overskrider grænserne i stk. 5, kan virksomheden anmode Finanstilsynet om at inddrage tilladelsen. Hvis Finanstilsynet inddrager tilladelsen vil udstedere ikke være omfattet af reglerne i kapitel 19, bortset fra den gældende § 308, stk. 6. Det er dog muligt for virksomheden at beholde sin tilladelse, selvom virksomhedens aktiviteter efterfølgende ikke overstiger grænserne i stk. 5.

Virksomheder, der alene er omfattet af den gældende § 308, stk. 6, skal over for Finanstilsynet redegøre for deres aktiviteter. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om størrelsen af de samlede finansielle forpligtelser i forbindelse med uindfriede elektroniske pengebeløb.

Til nr. 57

Ifølge direktivet må udstedere af elektroniske penge, der anvender undtagelsesbestemmelsen i forslagets nr. 56, normalt ikke have uindfriede elektroniske pengebeløb, der samlet overstiger 5 mio. euro, og beløbet må aldrig overstige 6 mio. euro.

I forslaget gøres begrebet »normalt«, som anvendes i direktivet mere operationelt.

Ved beregning af grænsen for de foreslåede 6 mio. euro benyttes følgende formel på beregningstidspunktet: (Uindfriede elektroniske pengebeløb) multipliceret med (summen af den seneste måneds elektroniske betalinger til andre foretagender end udstederen af de forudbetalte midler) divideret med (summen af den seneste måneds totale anvendelse som elektronisk betalingsmiddel den seneste måned).

Eksempel 1: De samlede uindfriede elektroniske pengebeløb = 30 mio. euro, summen af den seneste måneds elektroniske betalinger til andre foretagender end udstederen = 10 mio. euro, summen af den seneste måneds totale anvendelse som elektronisk betalingsmiddel den seneste måned = 150 mio. euro. Beregningen bliver i eksempel 1: 30*10/150 = 2 mio. euro, som skal sammenholdes med grænsen på 6 mio. euro.

Ved beregning af gennemsnittet på de foreslåede 5 mio. euro benyttes de seneste 6 måneders simple gennemsnit af følgende beregning: (Uindfriede elektroniske pengebeløb ultimo måneden) multipliceret med (summen af den seneste måneds elektroniske betalinger til andre foretagender end udstederen af de forudbetalte midler) divideret med (summen af den seneste måneds totale anvendelse som elektronisk betalingsmiddel af de forudbetalte midler den seneste måned).

Eksempel 2: De samlede uindfriede elektroniske pengebeløb ultimo den seneste måned = 30 mio. euro, de samlede elektroniske betalinger til andre foretagender end udstederen af de forudbetalte midler i den seneste måned = 10 mio. euro, summen af den seneste måneds totale anvendelse som elektronisk betalingsmiddel den seneste måned = 150 mio. euro. Beregningen bliver i eksempel 2 for den seneste måned: 30*10/150 = 2 mio. euro. Tilsvarende beregnes for de 5 forudgående måneder, og der beregnes et simpelt gennemsnit af disse 6 resultater, som skal sammenholdes med grænsen på 5 mio. euro.

Til nr. 58

Forslaget er alene en præcisering af, hvorledes gennemsnittet i § 317, stk. 1, 1. pkt. beregnes. Det er i forslaget præciseret, at gennemsnittet er simpelt og ikke f.eks. vægtet. Desuden præciseres det, at beløbet opgøres ultimo måneden.

Til nr. 60

Det foreslås, at Det Finansielle Virksomhedsråd rådgiver Finanstilsynet om prisoplysning på samme måde som Det Finansielle Virksomhedsråd rådgiver om god skik. Forslaget er en følge af den sammenhæng, der er mellem reglerne om god skik og reglerne om prisoplysning.

Det foreslås endvidere, at Forbrugerombudsmanden skal indkaldes til deltagelse i møder i Det Finansielle Virksomhedsråd, når der behandles sager om prisoplysning. Der sker hermed en sidestilling med de regler, der gælder for behandling af sager om god skik i Det Finansielle Virksomhedsråd.

Til nr. 61

Efter den gældende bestemmelse i § 348, stk. 1, kan Forbrugerombudsmanden anlægge sag om forbud og påbud vedrørende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god praksis efter § 43. Den gældende bestemmelse skal sikre, at Forbrugerombudsmanden kan indbringe en sag for domstolene, hvis han i særlige tilfælde måtte finde, at der er behov for et sådant skridt f.eks. i tilfælde, hvor Finanstilsynet vælger ikke at tage en sag op, der af Forbrugerombudsmanden vurderes at være af principiel eller vidtgående betydning.

Lov om mærkning og skiltning med pris m.v. hører under Forbrugerstyrelsens ansvarsområde. Det er derfor ikke relevant at give Forbrugerombudsmanden adgang til at anlægge sag vedrørende prisoplysning.

Til nr. 64

Det følger af den gældende bestemmelse i § 353, stk. 2, at Finanstilsynet i samarbejde med Forbrugerstyrelsen skal afgive en årlig redegørelse til økonomi €" og erhvervsministeren med status for udstedelse af regler om god skik og erfaringerne med reglernes anvendelse. Det foreslås, at reglerne om prisoplysning skal indeholdes i denne rapport.

Til nr. 65

Det foreslås, at bestemmelsens ordlyd præciseres, således at det udtrykkeligt fremgår, at den udelukkende omhandler fortrolige oplysninger samt oplysninger, som Finanstilsynet har modtaget i forbindelse med sin tilsynsvirksomhed.

Formålet hermed er at gøre det tydeligere, at oplysninger, som Finanstilsynet modtager i forbindelse med sin reguleringsvirksomhed og sin informationsvirksomhed ikke er omfattet af Finanstilsynet s tavshedspligt. Ændringen indebærer, at det tydeliggøres, at fortrolighed i relation til disse dele af Finanstilsynet s virksomhed alene skal vurderes i forhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven.

Stk. 1 indeholder hovedreglen om Finanstilsynet s tavshedspligt. Efter bestemmelsen i stk. 1 må Finanstilsynet s ansatte, personale, som udfører serviceopgaver for Finanstilsynet samt eksperter ansat af Finanstilsynet ikke videregive de fortrolige oplysninger, som modtages i forbindelse med tilsynsvirksomheden. Tavshedspligten omfatter også oplysninger, som Finanstilsynet modtager fra udenlandske myndigheder. De finansielle direktiver indeholder også regler om tavshedspligt.

Tavshedspligten er i høj grad baseret på et ønske om at beskytte de finansielle virksomheders kunder, det være sig privatpersoner eller erhvervskunder. Hertil kommer et ønske om af konkurrencemæssige grunde at beskytte de finansielle virksomheders forretningsmæssige forhold. Herudover er Finanstilsynet s tavshedspligt en afgørende betingelse for den tilsynsmæssige effektivitet. For at tilsynet kan få alle nødvendige oplysninger i en given sag, må de finansielle virksomheder og kunderne kunne nære tillid til, at tilsynet ikke videregiver fortrolige oplysninger.

Bestemmelsen er dog ikke til hinder for, at overordnede myndigheder (ministerier) i forskellige lande udveksler oplysninger om koncernforbundne virksomheder som led i en krisestyring.

Ved fortrolige oplysninger forstås oplysninger om en finansiel virksomheds forretningsmæssige forhold og kunders forhold samt andre oplysninger, som efter deres karakter er fortrolige. Oplysninger, som efter deres karakter er offentlige, f.eks. regnskaber og fondsbørsmeddelelser, er ikke omfattet af tavshedspligten. Tilsvarende gælder oprindeligt fortrolige oplysninger, som uden om tilsynet er blevet offentliggjort af andre kanaler i en grad, at det er blevet almindeligt kendt.

Ved oplysninger, der efter deres karakter er fortrolige, forstås, oplysninger, der ikke direkte relaterer sig til enkelte kunders eller virksomheders forhold. Det drejer sig bl.a. om oplysninger om økonomiske eller forretningsmæssige forhold for personer og selskaber, som ikke er kunder i egentlig forstand, men som f.eks. kautionerer for kunder, har ejerandele i den finansielle virksomheds kunder eller på anden vis har en personlig, økonomisk eller forretningsmæssig tilknytning til kunder uden selv at være det.

Begrebet »tilsynsvirksomhed« skal ses i forhold til de pligter, der er pålagt Finanstilsynet i kapitel 21 om tilsyn i lov om finansiel virksomhed. Det medfører bl.a., at sager, der relaterer sig til tilsynsforpligtelsen i § 344, hvorefter Finanstilsynet påser overholdelsen af loven og regler udstedt i medfør heraf, samt undersøgelser efter § 346 er omfattet af tilsynsvirksomheden. I modsætning hertil er oplysninger, som Finanstilsynet modtager som led i sin reguleringsvirksomhed og informationsvirksomhed ikke omfattet. Udstedelse af bekendtgørelser med hjemmel i loven er ikke omfattet af tilsynsvirksomheden, ligesom udarbejdelse af årsberetningen er en del af informationsvirksomheden til trods for, at det følger af § 353 i tilsynskapitlet, at Finanstilsynet skal afgive en årlig beretning.

Adgangen til aktindsigt i Finanstilsynets sager efter offentlighedsloven begrænses af Finanstilsynets tavshedspligt, jf. § 14, 1. pkt., i lov om offentlighed i forvaltningen. Det er dog udelukkende adgangen til aktindsigt efter offentlighedsloven, der er begrænset. Parters rettigheder herunder adgang til aktindsigt skal afgøres efter forvaltningsloven. Afgørelse af hvem der er part i forhold til Finanstilsynet, træffes efter lov om finansiel virksomhed § 355.

Det foreslås i 2. pkt., at personer, der er ansat i virksomheder, som Finanstilsynet har indgået kontrakt med om udførelsen af serviceopgaver som led i tilsynets drift, også er omfattet af bestemmelsen om tavshedspligt. Serviceopgaver som led i driften vil f.eks. være rengøring, vagttjeneste, reparation og vedligeholdelse af elektronisk materiel og kantinedrift.

2. pkt. er ny, men indholdsmæssigt en videreførelse af det nuværende 1. pkt., hvor det er indsat som en indskudt sætning.

3. pkt. svarer til det nuværende 2. pkt.

Til nr. 66

Det foreslås i nr. 11 , at give Finanstilsynet hjemmel til at videregive fortrolige oplysninger til forsikringsgarantiordningen i lighed med Finanstilsynet s hjemmel til at videregive fortrolige oplysninger til institutioner, der forvalter indskyder- eller investorordninger. I forbindelse med et skadesforsikringsselskabs konkurs træder Fonden i funktion og udbetaler erstatninger og forudbetalte præmiebeløb til forsikringstagere og sikrede i det konkursramte forsikringsselskab. I det omfang Finanstilsynet i forbindelse med tilsynsvirksomheden er i besiddelse af oplysninger, der kan være til nytte for Fondens arbejde med det konkursramte forsikringsselskab, anses det for hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet kan videregive sådanne oplysninger til Fonden. Fonden er under tilsyn af Finanstilsynet og Fondens bestyrelse, revisorer, direktører og øvrige ansatte er undergivet tavshedspligt om de fortrolige oplysninger, som de under deres hverv er blevet bekendt med.

Til nr. 67

Bestemmelsen foreslås ophævet, da den gældende § 270 om en gensidig hæftelsesordning for forsikringsselskaber, der har tegnet bygningsbrandforsikring, foreslås ophævet. Finanstilsynet s særlige adgang til at fravige tavshedspligten overfor forsikringsselskaber, der deltog i den gensidige hæftelsesordning for bygningsbrandforsikring er derfor overflødig.

I lovforslagets § 1, nr. 66 om ændring af § 354, stk. 5, nr. 11, er det i stedet foreslået, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse. 

Til nr. 68

I § 354 a, stk. 1, foreslås indsat en undtagelse til hovedreglen om Finanstilsynet s tavshedspligt, jf. ovenfor under nr. 65 om § 354, stk. 1. Det foreslås, at Finanstilsynet kan offentliggøre afgørelser truffet over for en navngiven virksomhed, når sagen vedrører et af de i stk. 2 nævnte områder. Offentliggørelse kan ske ved såvel overtrædelse af bestemmelserne som ved afgørelser, der fastslår, at der ikke er sket en overtrædelse. Efter de gældende regler om tavshedspligt kan tilsynet alene offentliggøre fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, således at den enkelte virksomhed ikke kan identificeres.

Finanstilsynet kan imidlertid i medfør af den gældende § 355, stk. 4, tillægge en anden fysisk eller juridisk person visse partsbeføjelser i sager vedrørende god skik, virksomhedens tavshedspligt og forsikringsselskabers pligt til at tilbyde forbrugerforsikringer med forkortet opsigelsesvarsel. Tilsvarende foreslås det i forslagets § 1, nr. 72, at der også kan tillægges partsbeføjelser i sager om finansielle virksomheders prisoplysninger. I praksis udnyttes denne mulighed f.eks. til at orientere en kunde, der har gjort Finanstilsynet opmærksom på et forhold i en finansiel virksomhed, om sagens udfald. Når der tillægges visse partsbeføjelser, vil Finanstilsynet således allerede i dag kunne oplyse afgørelsen til tredjemand, der i forvejen kender navnet på virksomheden. Med den foreslåede ændring er det alle virksomhedens kunder, der får mulighed for at få kendskab til en sag.

Baggrunden for ændringen er et ønske fra politisk side om større åbenhed på det finansielle område. Ændringen skal ses som led i, at tilsynet med de finansielle virksomheders overholdelse af god skik-reglerne er blevet overført fra Forbrugerombudsmanden til Finanstilsynet. Formålet med ændringen er at give Finanstilsynet mulighed for at informere om forhold hos de finansielle virksomheder, som kan have betydning for kundernes forhold til virksomheden. Der opnås ikke en videre adgang til aktindsigt på de berørte områder. En anmodning om aktindsigt på de nævnte områder skal fortsat bedømmes efter de almindelige regler om aktindsigt i forvaltningsloven og offentlighedsloven og tilsynets tavshedspligt.

Forslaget medfører ikke automatisk offentliggørelse af alle afgørelser på de pågældende områder. Offentliggørelse kan ske, når Finanstilsynet skønner, at der er behov for en orientering af kunderne. Adgangen til at offentliggøre afgørelser med angivelse af virksomhedens navn kan ske i sager, hvor Finanstilsynet konstaterer, at reglerne overtrædes, men også i tilfælde hvor Finanstilsynet vurderer, at virksomheden ikke har overtrådt lovgivningen. Offentliggørelsens indhold vil afhænge af den konkrete sag. Det vil derfor bero på en konkret vurdering fra sag til sag, om det er hele afgørelsen eller dele heraf, der skal offentliggøres.

Som et eksempel fra Finanstilsynet s praksis, hvor det for at informere kunderne vil være relevant at oplyse om virksomhedens navn, kan nævnes et tilfælde, hvor en finansiel virksomhed tilsidesatte almindelige aftaleretlige principper i sine handelsvilkår. Som et andet eksempel kan nævnes en sag, hvor en bank solgte livsforsikringer i forbindelse med bevilling af lån, men ikke opfyldte de informationskrav, der gælder i forbindelse med tegning af livsforsikringer.

Som eksempel fra Finanstilsynet s praksis, hvor det vil være relevant at offentliggøre en afgørelse, hvor Finanstilsynet har vurderet, at der ikke foreligger en overtrædelse af lovgivningen, kan nævnes en sag, hvor det i medierne blev vurderet, at virksomheden overtrådte gældende lovgivning, og hvor Finanstilsynet efter at have vurderet sagen konkluderede, at dette ikke var tilfældet.

Finanstilsynet vil fortsat have mulighed for at offentliggøre afgørelser på de pågældende områder i anonymiseret form. Hvorvidt offentliggørelsen skal ske med navns nævnelse eller anonymt, vil bero på en konkret vurdering af den enkelte sag. I vurderingen skal indgå, om der er tale om grove eller gentagne overtrædelser af reglerne. F.eks. vil enkeltstående overtrædelser af virksomhedernes tavshedspligt, jf. nr. 9, eller af kravet om oplysning om nedbringelse af realkreditlån, jf. nr. 5, som udgangspunkt ikke medføre behov for en offentliggørelse med navns nævnelse, medmindre der er tale om grove overtrædelser. Afgørende for, om offentliggørelsen skal ske med eller uden virksomhedens navn, vil være, hvordan formålet med offentliggørelsen bedst opnås. For eksempel vil en offentliggørelse, der har til formål at gøre opmærksom på en ny praksis fra tilsynets side, kunne ske anonymt. Derimod bør en offentliggørelse, der har til formål at orientere en virksomheds kunder om et urimeligt aftalevilkår hos virksomhed, ske med navns nævnelse.

Principielle tilsynssager og sager med videregående betydelige følger for finansielle virksomheder skal forelægges for Det Finansielle Virksomhedsråd, jf. § 345, stk. 2. Hvis en sag om god skik, herunder prisoplysning, har principiel eller vidtrækkende betydning for en finansiel virksomhed, skal Finanstilsynet forelægge sagen for Det Finansielle Virksomhedsråd, der rådgiver Finanstilsynet om sagen, inden Finanstilsynet træffer afgørelsen, jf. § 354, stk. 2, nr. 2. Herved adskiller god skik-sager og sager om prisoplysning sig fra andre sager, hvor det Det Finansielle Virksomhedsråd træffer afgørelse i sagen. Det Finansielle Virksomhedsråd vil blive inddraget i Finanstilsynet s forvaltning af § 354 a. Dette indebærer, at praksis for offentliggørelse vil blive fastlagt sammen med Det Finansielle Virksomhedsråd.

Det foreslås, at offentliggørelse kan ske på de i stk. 2 nævnte områder. Af hensyn til retssikkerheden for de finansielle virksomheder foreslås det, at der foretages en konkret opremsning af de bestemmelser, der kan medføre offentliggørelse af virksomhedens navn. Det foreslås, at offentliggørelse kan ske i sager om udøvelse af finansiel virksomhed uden tilladelse, i sager om virksomhedernes tavshedspligt og sager om overtrædelse af et påbud udstedt i medfør af § 350 i lov om finansiel virksomhed samt visse bestemmelser i kapitlet om god skik, prisoplysning og kontraktforhold. Det vurderes at være i disse sager, at kunder kan have den største interesse i at få kendskab til de afgørelser, der er truffet om en virksomhed. Baggrunden herfor er, at reglerne er kendetegnet ved, at de sikrer kunderne visse rettigheder over for virksomheden. Hvis virksomheden ikke sørger for, at kunderne får disse lovfæstede rettigheder, bør kunderne orienteres herom. For så vidt angår § 350, er der tale om en situation, hvor påbud udstedes, når kundernes og investorernes interesser er i fare.

I stk. 2, nr. 1, foreslås det, at tilsynet kan offentliggøre, når en virksomhed eller person udøver finansiel virksomhed uden tilladelse fra Finanstilsynet. Efter lov om finansiel virksomhed §§ 7-11, § 308 og § 334 skal pengeinstitutter, realkreditinstitutter, værdipapirhandlere, herunder fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, forsikringsselskaber, udstedere af elektroniske penge samt sparevirksomheder have tilladelse fra Finanstilsynet, før de begynder deres virksomhed. På Finanstilsynet s hjemmeside offentliggøres i dag en liste over de virksomheder, der har tilladelse fra tilsynet. Efter den foreslåede stk. 2, nr. 1, kan der træffes afgørelser over for personer, der også omfattes af reglerne i lov om behandling af personoplysninger. Det følger af persondatalovens § 9, stk. 1, at følsomme personoplysninger kan behandles, hvis det sker med henblik på at føre retsinformationssystemer af væsentlig samfundsmæssig interesse. For så vidt angår behandling af almindelige oplysninger, kan behandling ske i henhold til persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 5. Med forslaget tilsigtes en fravigelse af disse regler i persondataloven. Retsinformationssystemer skal godkendes af Datatilsynet, der som standardvilkår fastsætter, at afgørelser, der offentliggøres, skal anonymiseres. Den offentliggørelse som dette lovforslag lægger op til, indebærer netop, at afgørelsen ikke er anonym. Persondatalovens regler kan derfor ikke gælde, samtidig med forslaget om offentliggørelse af navnene på den afgørelsen vedrører, og persondatalovens regler fraviges derfor med forslaget.

Med den foreslåede nr. 1 præciseres herudover den nuværende praksis, hvorefter tilsynet direkte kan advare mod et selskab eller person, når der i strid med reglerne drives finansiel virksomhed uden tilladelse. Det foreslås, at tilsynet aktivt kan advare mod virksomheder, der ikke har tilladelse. I en sådan situation er der ikke et særligt beskyttelsesbehov over for virksomheden, som berettiger, at der pålægges tilsynet en særlig tavshedspligt i disse sager. Derimod er der et væsentligt hensyn til de kunder, der indgår aftaler med virksomheder i den tro, at de opfylder kravene til at drive finansiel virksomhed.

Offentliggørelsen vil oftest ske som en pressemeddelelse med en advarsel om, at en navngiven person eller virksomhed ikke har tilladelse fra tilsynet. Finanstilsynet kan bl.a. have fået kendskab til den pågældende sag fra udenlandske tilsynsmyndigheder eller selv have taget en sag op på baggrund af klager eller avisartikler.

I stk. 2, nr. 2, foreslås det, at tilsynet kan offentliggøre påbud udstedt efter god skik-reglerne og sager om prisoplysninger. Efter lov om finansiel virksomhed § 43, stk. 1, skal de finansielle virksomheder drives i overensstemmelse med redelig forretningspraksis og god skik. Herudover har økonomi- og erhvervsministeren med hjemmel i § 43, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 604 af 26. juni 2003 udstedt regler om god skik for finansielle virksomheder, som ændret ved bekendtgørelse nr. 369 af 17. maj 2004 om ændring af bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder. I december 2004 vil økonomi- og erhvervsministeren udstede en ny bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, i det arbejdsmarkedspensioner vil blive integreret i regelsættet.

Anvendelsen af den foreslåede nr. 2 begrænses af rammerne for disse reglers anvendelsesområde. Finanstilsynet vurderer ikke konkrete kundeforhold, og overtrædelse af reglerne forudsætter, at virksomheden kan antages at have en generel adfærd, der er i strid med regelsættet. Det indebærer, at reglerne først overtrædes, hvis virksomheden generelt eller gentagne gange handler i strid med reglerne.

God skik-reglerne finder først anvendelse, når der ikke i øvrigt foreligger overtrædelse af reglerne i lov om finansiel virksomhed eller den finansielle lovgivning i øvrigt. Hvis Finanstilsynet konstaterer, at en finansiel virksomhed overtræder den finansielle lovgivning, vil god skik-reglerne ikke kunne blive brugt samtidig.

For eksempel vil den omstændighed, at en finansiel virksomhed ikke har den lovpligtige kapital, ikke samtidig kunne indebære en overtrædelse af reglerne om god skik. Tilsvarende gælder f.eks. ved overtrædelse af reglerne om virksomhedernes tavshedspligt, som således ikke samtidig vil være i strid med reglerne om god skik.

God skik-reglerne er offentligretlige. Finanstilsynet påser, at de finansielle virksomheder generelt handler i overensstemmelse med regelsættet. Overtrædelse af reglerne indebærer ikke uden videre, at en konkret aftale mellem en kunde og en finansiel virksomhed er ugyldig eller uvirksom. Vurdering heraf skal foretages ved et af de finansielle ankenævn eller af domstolene. De finansielle ankenævn offentliggør afgørelser med angivelse af virksomhedens navn. Finanstilsynet er ikke forpligtet til at behandle alle sager om god skik, som tilsynet får forelagt, og tilsynet kan tage sager op af egen drift.

Det foreslås, at der kan ske offentliggørelse af selve påbuddet om overholdelse af god skik-reglerne. Finanstilsynet udsteder et påbud, når det er konstateret, at en finansiel virksomhed har en generel adfærd, der er i strid med reglerne om god skik. Det er derfor relevant at offentliggøre selve påbuddet og ikke afvente offentliggørelse, til der eventuelt sker overtrædelse af påbuddet. Herved vil kunderne kunne konstatere, hvorvidt de har været udsat for en adfærd, som anses for stridende med god skik-reglerne.

God skik-reglerne er i vidt omfang udtryk for retlige standarder, der udvikles over tid. Der vil derfor i den nye bekendtgørelse om god skik, som vil omfatte arbejdsmarkedspensioner i forsikringsselskaber og pengeinstitutter, blive indsat en bestemmelse om, at Finanstilsynet i god skik-sager skal sikre sig, at virksomheden får lejlighed til at kommentere Finanstilsynet s afgørelsesgrundlag, inden der træffes afgørelse i sagen. Bestemmelsen vil fastsætte, at Finanstilsynet i disse sager skal indhente en redegørelse fra virksomheden, inden der træffes afgørelse. Der er tale om en præcisering af den pligt til partshøring, der følger af forvaltningslovens § 19. Det følger således af vejledningen til forvaltningsloven, at partshøring kan ske i videre omfang end den pligt, der følger direkte af forvaltningsloven.

Udover god skik-reglerne indeholder kapital 6 en række bestemmelser, der har karakter af forbrugerbeskyttelse. Det foreslås derfor, at reglerne opregnet i stk. 2, nr. 3-9, behandles på samme måde som god skik-reglerne.

I stk. 2, nr. 3-9, henvises til konkrete bestemmelser i loven. Fælles for disse bestemmelser er, at de giver kunderne visse rettigheder i forhold til den finansielle virksomhed, og at det derfor er væsentligt og rimeligt, at nuværende og kommende kunder i finansielle virksomheder får kendskab til overtrædelse af reglerne. Det vil dels give kunder mulighed for at forholde sig til, hvilken betydning virksomhedens tilsidesættelse af reglerne har for den enkelte kunde, dels give kunder mulighed for at fravælge virksomheder, der har tilsidesat bestemmelser, der har karakter af forbrugerbeskyttelse.

Det skal nævnes, at overtrædelse af reglerne nævnt i nr. 3-9 blandt andet indebærer, at virksomhedens kunder ikke har fået den information, kunden har krav på i henhold til loven, eller at kundens aftale ikke indeholder lovpligtige oplysninger. Hertil kommer, at Finanstilsynet får mulighed for at informere offentligheden, hvis en filial af en udenlandsk finansiel virksomhed ikke opfylder kravet om at være tilsluttet en garantiordning, eller hvis en sparekasse ikke oplyser kommende garanter om, at det garantbevis, der sælges, ikke er kurs pari værd.

Stk. 2, nr. 3, henviser til § 45, § 46 og § 49, stk. 1. § 45 indeholder krav om, at visse kapitalindskud benævnes kapitalbeviser. § 46 indeholder en bestemmelse om, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber ikke må tilbyde lånefinansiering samtidig med tegning af kapitalindskud. Det følger af § 49, at en sparekasse, der har tabt en del af sin garantikapital, skal oplyse herom til personer, der ønsker at indtræde som garanter i den pågældende virksomhed.

Stk. 2, nr. 4, henviser til den såkaldte puljebekendtgørelse for pengeinstitutter, der indeholder bestemmelser om anbringelse af midler placeret i en pulje, administration, regnskab, information af kunderne m.v. Bekendtgørelsen skal blandt andet medvirke til, at den finansielle virksomhed foretager en spredning af risiko, sikrer en forsvarlig administration og informerer kunderne om udviklingen i de puljer, som kunden har placeret midler i.

Stk. 2, nr. 5, henviser til bestemmelserne i § 51, § 52, § 53, stk. 1, § 54, stk. 2, og § 55, stk. 1.

Det følger af § 51, at udenlandske kreditinstitutter, der tilbyder puljeopsparing i Danmark, dels skal overholde bestemmelserne i § 50 (puljebekendtgørelsen), dels skal være omfattet af en garantiordning, som svarer til den danske Garantifond for indskydere og investorer. § 52 indeholder en bestemmelse om, at depotselskaber skal handle uafhængigt og udelukkende i foreningens interesse. § 53, stk. 1, fastslår, at et realkreditinstitut skal anføre i låneaftaler, at realkreditlån ydet i strid med lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. kan kræves nedbragt. Endelig fastslås det i § 54, stk. 2, at investeringsforvaltningsselskaber, der udøver skønsmæssig porteføljepleje, på forhånd skal aftale med kunden, om selskabet må placere kundens midler i andele i foreninger, som selskabet administrerer. § 55, stk. 1, indeholder en bestemmelse om forsikringsaftaler, som ikke gyldigt kan indgås i Danmark.

Stk. 2, nr. 6, henviser til de såkaldte informationsbekendtgørelser for livs- og skadesforsikringsselskaber. Bekendtgørelserne opstiller krav til den information, forsikringsselskaber skal give forsikringstager ved indgåelse af en forsikringsaftale og under det løbende kundeforhold.

Stk. 2, nr. 7, henviser til § 57, stk. 1, hvorefter et forsikringsselskab, der udbyder forbrugerforsikringer, skal tilbyde, at de pågældende forsikringer tegnes med vilkår om, at forsikringen kan opsiges af forsikringstageren med et varsel på 30 dage til udgangen af en kalendermåned.

Stk. 2, nr. 8, henviser til § 59, stk. 1, og § 60, stk. 1, hvorefter forsikringsselskaber, der tegner bygningsbrandforsikringer, med de begrænsninger, der følger af dets vedtægter eller tilladelse, skal overtage forsikring over enhver bygning, ligesom et forsikringsselskab ikke kan bringe en forsikring til ophør på grund af manglende betaling af præmie.

Stk. 2, nr. 9, henviser til reglerne om, at finansielle virksomheder ikke uberettiget må udnytte eller videregive fortrolige oplysninger om kundeforhold. Hvis en kunde giver samtykke til, at fortrolige oplysninger kan udnyttes eller videregives, skal samtykket afgives skriftligt.

I stk. 2, nr. 10, foreslås det, at tilsynet kan offentliggøre, når en virksomhed overtræder et påbud udstedt efter lov om finansiel virksomhed § 350. Efter denne bestemmelse kan Finanstilsynet påbyde en finansiel virksomhed inden for en af tilsynet fastsat frist at foretage de nødvendige foranstaltninger, hvis

1) virksomhedens økonomiske stilling er således forringet, at de finansielle kunders og investorers interesser er udsat for fare, eller

2) der er en betydelig risiko for, at virksomhedens økonomiske stilling udvikler sig således, at instituttet vil miste sin tilladelse. Hvis de påbudte foranstaltninger ikke er foretaget inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse.

Påbud efter § 350 anvendes således, når der er en betydelig risiko for, at virksomheden ikke kan opfylde kapitalkravene og derved miste sin tilladelse og bringe kundernes og investorernes interesser i fare. Efter § 350 har Finanstilsynet mulighed for at gribe ind på et tidligere tidspunkt, end når virksomheden ikke opfylder kapitalkravene. Ved et påbud efter § 350 er der derfor fortsat mulighed for at rette op på virksomhedens økonomiske forhold. Det foreslås derfor, at det ikke er selve udstedelsen af et påbud, der kan offentliggøres, men virksomhedens manglende overholdelse af et sådant påbud. Hvis en virksomhed ikke overholder et påbud, kan der ikke længere anses at være et afgørende hensyn til virksomheden, da der så vil være konkret fare for kundernes interesser. Dette vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis et forsikringsselskab fortsætter med at tegne forsikringer, efter tilsynet har pålagt virksomheden et tegningsstop. Offentliggørelsen skal dog altid konkret vurderes efter den foreslåede stk. 4, 1. pkt.

Udstedelse af et påbud efter § 350 skal altid forelægges for Det Finansielle Virksomhedsråd, da der vil være tale om en sag med videregående betydelige følger for den enkelte virksomhed, jf. lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 2. Finanstilsynet s praksis for offentliggørelse vil også på dette område blive fastlagt sammen med Det Finansielle Virksomhedsråd.

Det foreslås i stk. 3, at offentliggørelse også kan ske i sager, hvor virksomheden har ændret adfærd, og dermed ikke længere handler i strid med de i stk. 2, nr. 2, nævnte sager om god skik samt de i stk. 2, nr. 7, nævnte sager om forbrugerforsikringer. Bestemmelsen finder anvendelse i de sager, hvor virksomheden ændrer adfærd inden for den i stk. 5 nævnte 2 ugers frist. I disse tilfælde kan det fortsat være vigtigt for kunder at få kendskab til, at en finansiel virksomhed har haft handlet i strid med reglerne. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis en finansiel virksomhed har haft aftalevilkår, der er i strid med almindelige aftaleretlige principper og dermed i strid med reglerne om god skik. Selvom aftalevilkårene ændres, kan kunder have interesse i at kende sagen.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt. , at offentliggørelse ikke kan ske, hvis den vil medføre væsentlig skade for virksomheden. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis der er risiko for, at offentliggørelsen vil kunne medføre et "run" på virksomheden, f.eks. ved at et pengeinstituts kunder må forventes at ville trække deres penge ud og derved skabe likviditetsproblemer for virksomheden på et tidspunkt, hvor der ellers ikke er nærliggende risiko for sammenbrud. Hvor mange kunder, der skal opsige deres aftale med en finansiel virksomhed for, at der vil være tale om væsentlig skade, vil afhænge af den enkelte virksomheds størrelse og økonomiske formåen. Stk. 4, 1. pkt., skal både sikre, at offentliggørelse vurderes i forhold til den enkelte virksomhed og i forhold til hensynet til finansiel stabilitet. At offentliggørelse kan forventes at få nogle kunder til at skifte f.eks. bank eller forsikringsselskab er ikke i sig selv nok til, at der er tale om væsentlig skade. Rammerne for begrebet vil blive fastlagt sammen med Det Finansielle Virksomhedsråd. Sager efter stk. 2, nr. 1, er ikke omfattet, da der altid vil være behov for offentliggørelse i disse sager, jf. bemærkningerne til stk. 2, nr. 1.

Det følger af den foreslåede stk. 4, 2. pkt., at offentliggørelsen ikke må indeholde fortrolige oplysninger om konkrete kundeforhold. Der kan dog videregives oplysninger om kunder i anonymiseret form, når dette er nødvendigt for at give en fyldestgørende beskrivelse af den pågældende sag.

Det foreslås i stk. 5, at Finanstilsynet først kan offentliggøre navnet på den virksomhed en afgørelse vedrører 2 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende virksomhed. Hermed gives virksomheden mulighed for at tage stilling til, om den vil rette sig efter afgørelsen, eller om den vil påklage afgørelsen til Erhvervsankenævnet.

Fristen foreslås fastsat til to uger af hensyn til på den ene side kundernes mulighed for at få relevant information hurtigt og på den anden siden hensynet til virksomhedens retssikkerhed. Fristen på 2 uger beregnes i overensstemmelse med § 357 i lov om finansiel virksomhed. Formålet er for det første at give virksomheden mulighed for i de i stk. 2, nr. 2 og nr. 7, nævnte sager at imødekomme påbuddet, således at den efterfølgende offentliggørelse skal vurderes i forhold til den foreslåede stk. 3. For det andet sikrer forslaget, at kunderne får mulighed for selv at følge med i, om virksomheden også konkret har imødekommet påbuddet. Formålet er endvidere, at virksomheden generelt får mulighed for at vurdere sin retsstilling og i den forbindelse beslutte, om den vil indbringe sagen for Erhvervsankenævnet. Forslaget indebærer, at Finanstilsynet ikke kan offentliggøre afgørelsen efter de to uger, hvis virksomheden har påklaget afgørelsen til Erhvervsankenævnet. I disse tilfælde skal en offentliggørelse afvente nævnets afgørelse af, om klagen skal tillægges opsættende virkning. Beslutter virksomheden således at anke påbuddet ved at indbringe klagen for Erhvervsankenævnet, er det ankenævnet, som i medfør af § 6 i lov om Industriministeriets Erhvervsankenævn tager stilling til, om klagen skal have opsættende virkning. Beslutter ankenævnet, at klagen ikke skal have opsættende virkning, kan Finanstilsynet herefter offentliggøre afgørelsen. Hvis ankenævnet derimod beslutter, at klagen skal have opsættende virkning, kan Finanstilsynet ikke offentliggøre påbuddet, før ankenævnet har taget stilling til klagen. Forslaget indebærer således, at virksomheden i sager omfattet af § 354 a, stk. 2, har mulighed for at undgå offentliggørelse inden for ankefristen, hvis den anker inden for 2 uger. Forslaget ændrer ikke den almindelige ankefrist på 4 uger.

Til nr. 69

Bestemmelsen udvider partsbegrebet, således at personer, der beder Finanstilsynet om forhåndstilsagn til at blive direktør eller bestyrelsesmedlem i en finansiel virksomhed, tillægges partstatus, hvis Finanstilsynet ikke imødekommer personens anmodning.

Til nr. 72

Det følger af den gældende bestemmelse i § 355, stk. 4, at Finanstilsynet i sager om god skik, under særlige omstændigheder, kan tilkende eksempelvis klager partsbeføjelser. Det foreslås, at denne beføjelse også finder anvendelse, hvis der er tale om sager vedrørende prisoplysning.

Til nr. 73

I direktiv om forsikringsformidling, der blev gennemført ved lov nr. 362 af 19. maj 2004, er virksomheder, der udøver genforsikringsmæglervirksomhed, fra den 1. januar 2005 underlagt krav om tilladelse og tilsyn af Finanstilsynet. Det foreslås, at disse virksomheder omfattes af pligten til at betale afgift til Finanstilsynet. Det påregnes, at ansøgninger om tilladelse til at udøve genforsikringsvirksomhed vil blive beskedent og hovedsageligt komme fra virksomheder, der allerede har Finanstilsynet s tilladelse som forsikringsmæglervirksomheder, og som derfor betaler afgift til tilsynet på 4 € af den årlige indtjening efter bestemmelsen i § 362, stk. 3. Det skønnes, at Finanstilsynet s ressourceforbrug ved at føre tilsyn med genforsikringsmæglervirksomheder kan dækkes af en fast årlig afgift på 15.000 kr.

Til nr. 75

Med den foreslåede affattelse af § 373, stk. 1-3, opdeles den gældende § 373 i tre stykker.

Med den foreslåede affattelse af § 373, stk. 1, ændres henvisningen til § 64, stk. 2, til § 64, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2. Den forslåede affattelse er en præcisering og harmonisering af reglerne om sanktionering i forbindelse med afgivelse af oplysninger til brug for vurderingen af bestyrelsesmedlemmer og direktørers egnethed og hæderlighed.

Endvidere ændres henvisningerne til § 149, §§ 200-204 og 221, § 222, stk. 1, 1. og 2. pkt., §§ 239 og 240 og § 308, stk. 1, 2 og 6. Henvisningerne ændres til § 124, stk. 1-3, 5 og 6, § 125, stk. 1-5, § 149, stk. 1-3, § 204, stk. 1, § 217, § 228, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 226, stk. 1 og 2, § 227, og § 308, stk. 1, 2 og 7. Der er tale om konsekvens ændringer.

I den foreslåede affattelse af stk. 2. foreslås indføjes en henvisning til § 57 a, idet medlemsstaterne i medfør af direktiv om forsikringsformidling skal indføre passende sanktioner over for forsikrings- og genforsikringsselskaber, der benytter forsikringsformidlere, som ikke er registreret i et offentligt register over forsikringsformidlere. Det foreslås, at overtrædelse af den foreslåede § 57 a straffes med bøde.

I den foreslåede affattelse af stk. 2 , foreslås endvidere indføjet en henvisning til § 183, stk. 5. Det foreslås, at overtrædelse af § 183, stk. 5, straffes med bøde.

Endvidere foreslås henvisningen i stk. 2 til § 199, stk. 1, 1. pkt., ændret til § 199, stk. 1, 1. og 2. pkt. Der er tale om en konsekvensændring.

Endelig foreslås indføjet en bestemmelse, hvorefter overtrædelse af artikel 4 i forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder kan straffes med bøde. Børsnoterede finansielle virksomheders manglende overholdelse af pligten til at anvende de internationale regnskabsstandarder, IAS/IFRS, i koncernregnskabet samt overtrædelse af forskrifter i disse standarder er en overtrædelse af forordningens artikel 4, som efter den foreslåede bestemmelse kan straffes med bøde.

Virksomheder, som frivilligt anvender IAS/IFRS efter § 183, stk. 4, kan ligeledes efter den foreslåede bestemmelse straffes med bøde, hvis de overtræder forskrifter i standarderne, eller hvis de overtræder kravet om, at samtlige godkendte standarder skal anvendes i deres årsrapport, jf. § 183, stk. 5.

Det foreslåede stk. 3 er en videreførelse af den gældende § 373, stk. 1, 3. pkt.

Til nr. 78

Der er tale om en præcisering af den gældende bestemmelse, som er en følge af forslagets § 1, nr. 15.

Til nr. 79

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås, at forsikringsselskaber, der tegner forbrugerforsikringer, og som derfor bidrager til opbygning af Fondens formue på 300 mio. kr., skal bidrage med et fast beløb pr. police. Efter den gældende lov skal forsikringsselskaberne bidrage med udgangspunkt i deres direkte bruttopræmieindtægt i Danmark inden for forbrugerforsikringer.

Ændringen indebærer, at der for fremtiden anvendes samme model for opkrævning af bidrag til Fonden, som der blev anvendt for opkrævning af bidrag til dækning af brancheforeningen Forsikring & Pensions udgifter i forbindelse med konkursen i forsikringsselskabet Plus Forsikring A/S den 18. oktober 2002 (Plus-modellen), jf. lovens § 20, stk. 2.

Herved opnås det, at forsikringsselskaberne kan anvende de samme administrative systemer til opkrævning af bidrag til Fonden, som blev udviklet til opkrævning af bidrag til dækning af brancheforeningen Forsikring & Pensions udgifter i forbindelse med konkursen i forsikringsselskabet Plus Forsikring A/S.

Det foreslås, at bidrag til Fonden opkræves med et fast beløb pr. police, uanset om der på samme police er indtegnet flere forsikrede personer eller enheder. Denne praksis er særlig almindelig f.eks. ved tegning af husejerforsikringer, sundhedsforsikringer samt motorforsikringer (flådeforsikringer).

I modsætning til Plus-modellen, hvor også erhvervsforsikringer er pålagt bidragspligt, pålægger stk. 3 alene forsikringsselskaber, der tegner forbrugerforsikringer, pligt til at yde bidrag. Dette stemmer overens med, at Fonden i henhold til § 5 yder dækning til forbrugere, der har tegnet skadesforsikringer samt sikrede tredjemænd.

Forskellen indebærer, at sundhedsforsikringer, flådeforsikringer eller ejerlejlighedsforeningers husejerforsikringer, der er samlet på en police, og som er defineret som erhvervsforsikringer, ikke kan pålægges bidragspligt til opbygning af Fondens formue.

Forsikringsselskaberne kan vælge selv at afholde udgifterne til bidrag til Fonden. Denne mulighed kan forsikringsselskaberne med fordel gøre brug af i de tilfælde, hvor udgifterne til opkrævning af bidrag hos forsikringstagerne er større end selve bidraget.

Til nr. 2

Forslaget er en konsekvensændring som følge af forslagets nr. 1. Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet inden 1. juli skal meddele Fonden, hvilket beløb pr. police forsikringsselskaberne skal bidrage med. Der opkræves et fast beløb pr. police i lighed med, hvad der gjaldt for opkrævning af bidrag til dækning af brancheforeningen Forsikring & Pensions udgifter i forbindelse med konkursen i forsikringsselskabet Plus Forsikring A/S den 18. oktober 2002 (Plus-modellen).

I henhold til den nugældende ordning kan der maksimalt opkræves et beløb pr. år, der svarer til 0,5 pct. af det enkelte selskabs direkte bruttopræmieindtægt det pågældende år. Ligeledes er det i bemærkningerne til den nugældende bestemmelse anført, at de beløb der opkræves skal medføre, at Fondens formue på 300 mio. kr. opbygges over en periode på nogle år. Der er ikke med nærværende ændringsforslag tilsigtet nogen ændring heraf. Det medfører, at de beløb der opkræves skal fastsættes således, at Fondens formue på 300 mio. kr. opbygges over nogle år.

Beløbets størrelse kan variere fra år til år. Hvor stort et beløb, Finanstilsynet fastsætter, afhænger blandt andet af størrelsen af Fondens formue, den tidsmæssige horisont, hvormed Fondens formue ønskes opbygget, og antallet af konkurser.

I forhold til Plus-ordningen ændres tidspunktet, for hvornår Finanstilsynet skal give meddelelse, fra 1. november til 1. juli. Denne ændring foreslås for at sikre, at forsikringsselskaberne administrativt har mulighed for at opkræve det af Finanstilsynet fastsatte beløb pr. police hos forsikringstagerne.

Til nr. 3

Forslaget er en konsekvensændring som følge af forslagets § 2, nr. 2.

Til nr. 4 og 5

Forslagene er konsekvensændringer som følge af forslagets § 2, nr. 6.

Til nr. 6

Det foreslås, at den eksisterende gensidige hæftelsesordning for selskaber, der har tegnet bygningsbrandforsikring for bygninger beliggende her i landet, ophæves, og at brandskader på ejendomme i stedet dækkes af Fonden. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i § 270, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Denne bestemmelse i lov om finansiel virksomhed foreslås samtidig ophævet, jf. bemærkningerne i § 1, nr. 51.

Bestemmelsen i § 6, stk. 1, nr. 5, sikrer, at brandskader på alle typer af ejendomme dækkes af Fonden, og at kreditorer med tinglyst pant i fast ejendom er sikret erstatning i tilfælde af brand i den ejendom, hvori de har pant. Dækning af brandskader er derfor ikke begrænset til forbrugerforsikring, dvs. en- og tofamiliehuse samt fritidshuse.

I modsætning til den hidtidige hæftelsesordning dækker Fonden også bygningsbrandskader på ejendomme, som er beliggende uden for Danmark, når der er tegnet bygningsbrandforsikring i et dansk selskab via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed.

Det følger af forsikringsaftaleloven, at erstatning for bygningsbrand skal udbetales til den sikrede med tinglyst pant i den faste ejendom og kun kan udbetales til ejeren med kreditors samtykke.

Til nr. 7

Det foreslås, at sikrede fremover kun skal anmelde erstatningskrav til Fonden.

Ændringen betyder, at forsikringstageres ret til tilbagebetaling af forudbetalt præmie i henhold til § 5, stk. 3, ikke længere skal anmeldes til Fonden. Endvidere skal forsikrede og sikrede ikke anmelde erstatningskrav til Fonden, hvis kravet er anmeldt til forsikringsselskabet forinden konkursdekretets afsigelse.

Kurator udleverer en kopi til Fonden af det konkursramte selskabs regnskabs- og økonomisystemer. På grundlag af disse oplysninger kan Fonden nøjagtigt opgøre kravene på indbetalt præmie og anmeldte erstatningskrav og foretage udbetalinger til forsikringstagere og sikrede tredjemænd.

Bestemmelsen forenkler anmeldelsesproceduren, således at forsikringstagere og skadelidte alene skal anmelde deres erstatningskrav en gang, enten til forsikringsselskabet inden det går konkurs eller til Fonden.

Til nr. 8 og 11

Forslaget er en konsekvensændring som følge af forslagets § 2, nr. 7.

Til nr. 9

Det foreslås, at Fonden fremover skal udbetale erstatning eller overskydende præmie inden 3 måneder efter anmeldelse af kravet, medmindre Fonden ikke har været i stand til at indhente de oplysninger, der er fornødne til bedømmelse af kravet og fastsættelse af udbetalingens størrelse.

Ændringen betyder, at Fonden, i modsætning til hvad der hidtidig har været gældende, ikke altid skal foretage udbetaling inden 3 måneder efter kravets anmeldelse. Ved eksempelvis personskade kan det være nødvendigt at få foretaget yderligere undersøgelser for at få fastlagt skadens omfang.

Såfremt Fonden ikke er i stand til at foretage udbetalingen pga. manglende oplysninger, skal det oplyses til den sikrede, hvilke oplysninger der mangler.

Bestemmelsen ændrer ikke ved, at sikrede i medfør af principperne i forsikringsaftalelovens § 24, stk. 1, 2. pkt., kan forlange a conto betaling, når det - forinden endelig opgørelse kan finde sted - er givet, at Fonden i hvert fald skal betale en del af det krævede beløb.

Til nr. 10

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 12

Det foreslås, at kurator fremover skal informere forsikringstagere og kendte skadelidte om, at Fonden betaler præmie tilbage, behandler og udbetaler erstatning for skader anmeldt inden konkursens indtræden og at skader, som ikke er anmeldt til forsikringsselskabet, skal anmeldes til Fonden.

Formålet med ændringen er at undgå, at Fonden og kurator meddeler forsikringstagere og kendte skadelidte de samme oplysninger. Når det kun er kurator, som meddeler de i bestemmelsen indeholdte oplysninger, opnås en administrativ lettelse, idet kurator i henhold til konkurslovens § 124 allerede er forpligtet til at sende fordringshaverne meddelelse om, at konkursdekret er afsagt.

Til nr. 13

Efter stk. 2 øges Fondens muligheder for at få dækket udgifter til udbetaling af erstatninger, i det omfang boet modtager genforsikringsbeløb fra det konkursramte forsikringsselskabs genforsikrere. Modsat den gældende § 270, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed omfatter forslaget ikke kun modtagne beløb fra genforsikring af bygningsbrandforsikringsporteføljen, men også beløb fra det konkursramte forsikringsselskabs genforsikring af forbrugerforsikringer. Når Fonden betaler erstatningerne, vil det ikke være rimeligt, at forsikringsselskabets konkursbo opnår provenuet af genforsikringsaftalerne.

Til nr. 14

Forslaget er en konsekvensændring som følge af forslagets § 2, nr. 15.

Til nr. 15

Det foreslås, at Fondens midler indsættes på konto og værdidepot i Danmarks Nationalbank. Fondens midler skal placeres på en måde, der sikrer, at Fondens midler er umiddelbart disponible i tilfælde af et skadesforsikringsselskabs konkurs.

Forslaget indebærer, at Fondens midler - ligesom Stormflods- og stormfaldspuljens midler og midlerne i Garantifonden for indskydere og investorer - skal indestå på konto og værdidepot i Danmarks Nationalbank til den bedst mulige forrentning.

Til nr. 16

Det forslås, at et eventuelt overskud, der opnås ved opkrævning af bidrag vedrørende Plus Forsikring, tilfalder Fonden.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås at præcisere, at fåmandsforeninger skal være godkendte som betingelse for, at de sammen med investeringsforeninger, specialforeninger og godkendte fåmandsforeninger også kan være medejere af et investeringsforvaltningsselskab. Med tilføjelsen af ordet »godkendte« er det hensigten at tydeliggøre, at reglen kun omfatter de fåmandsforeninger, som er godkendte og under tilsyn.

Til nr. 2

I § 6, stk. 3, foreslås fastsat, at en afdeling i en forening alene hæfter for egne forpligtelser. Dette er en konsekvens af, at hver afdeling har sin egen investeringspolitik. Endvidere tilkommer de beføjelser, der udøves på generalforsamlingen en afdelings medlemmer i medfør af den gældende lovs § 21, stk. 3, for så vidt angår forhold, der udelukkende vedrører afdelingen. Endelig skal en forenings årsrapport i medfør af den gældende lovs § 55 for hver afdeling indeholde særskilt balance, resultatopgørelse og noter. Det er dog fundet rimeligt, at afdelingerne hæfter subsidiært solidarisk for fælles omkostninger, der påhviler foreningen som sådan. Ved fælles omkostninger forstås omkostninger, som ikke kan henføres til den enkelte afdeling.

Til nr. 3

Der foreslås en bestemmelse om, at en forening kan påtage sig den hæftelse, der er forbundet med erhvervelse af aktier, der ikke er fuldt indbetalt. Sådanne hæftelser må ikke overstige 5 pct. af foreningens formue.

Formålet med bestemmelsen er at give foreningerne mulighed for at deltage i nytegning, hvor tegningsreglerne er udformet på en sådan måde, at betalingen skal ske i rater, eller hele betalingen udskydes. Såfremt man i disse tilfælde ikke giver tilsagn om at hæfte for de fremtidige betalinger, kan man med de gældende regler ikke være med i nytegningen.

Den foreslåede regel giver ikke mulighed for, at foreninger efter loven påtager sig en garanti, som tilfældet ville være f.eks. ved emissionsgarantier.

Til nr. 4

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 5

Det foreslås, at der sker en præcisering af fåmandsforeningers medlemskreds, hvorved det er hensigten at skabe en klarere afgrænsning i forhold til investeringsforeninger og specialforeninger.

Fåmandsforeninger er kun beregnet for et eller få medlemmer. Det er derfor ikke i overensstemmelse med formålet med fåmandsforeninger at rette henvendelse til en videre kreds for at skaffe medlemmer til en fåmandsforening. Der er derfor nu indsat en præcisering i lovens § 111, stk. 1 , hvoraf det fremgår, at fåmandsforeninger ikke må rette henvendelse til en videre kreds eller offentligheden. Det præciseres ligeledes, at der må være et eller flere medlemmer i hver afdeling, hvis en fåmandsforening er opdelt i afdelinger. Denne grænse kan gælde på forenings- eller afdelingsniveau.

I stk. 1,nr. 2, foreslås det at tilføje en henvisning til stk. 2. Forslaget er en konsekvens af forslagets § 3, nr. 6 om nye investeringsmuligheder for fåmandsforeninger, der agerer som investeringsinstitutforeninger.

I øvrigt foreslås enkelte redaktionelle justeringer.

Til nr. 6

Med forslaget er det hensigten at muliggøre, at godkendte fåmandsforeninger, der investerer som investeringsinstitutforeninger, også kan investere deres midler i andre godkendte fåmandsforeninger, unoterede værdipapirer, andele i en innovationsforening samt anparter i et kommanditselskab. Det bemærkes, at aktier i kommanditaktieselskaber som en konsekvens af aktieselskabslovens § 173 betragtes som værdipapirer. Andele i en innovationsforening samt anparter i et kommanditselskab anses derimod ikke for omfattet af definitionen af værdipapirer i § 3, nr. 2, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

Baggrunden for forslaget er, at de gældende regler har vist sig at virke hæmmende for, at frit valg i SP-ordningen, jf. lov nr. 421 af 10. juni 2003, kan gennemføres på en smidig måde. Forslaget skal desuden ses i forlængelse af regeringens dialog om tilvejebringelse af risikovillig kapital. Efter forslaget kan SP-midlerne f.eks. investeres i unoterede aktier i samme omfang som hidtil, dog med den forskel at investeringerne fremover sker gennem en forening.

Ud fra investorbeskyttelseshensyn er det valgt at opretholde de nuværende placeringsregler for investeringsinstitutforeninger, der er specialforeninger, fordi disse €" i modsætning til fåmandsforeninger €" henvender sig til en videre kreds eller offentligheden og dermed til detailinvestorer.

Til nr. 7

Det foreslås i stk. 3, at godkendte fåmandsforeninger sammen med en eller flere investeringsforeninger og eventuelt specialforeninger eller andre godkendte fåmandsforeninger kan eje et investeringsforvaltningsselskab. Det er desuden præciseret, at et investeringsforvaltningsselskab, som er ejet af foreningerne kan udøve investerings- og markedsføringsvirksomhed.

Til nr. 8

Forslaget præciserer, at bestemmelsen angår godkendte fåmandsforeningers virksomhedsområde.

Til nr. 9

Forslaget er en konsekvensændring som følge af forslagets § 3, nr. 6.

Til nr. 10

Det foreslås at tilføje et nyt stk. 4, hvorefter en godkendt fåmandsforening skal give Finanstilsynet meddelelse om oprettelse eller ophør af afdelinger.

Forslaget skyldes, at Finanstilsynet ikke skal godkende fåmandsforeningers vedtægter. Finanstilsynet får således ikke oplysning om oprettelse eller ophør af afdelinger i forbindelse med vedtægtsændringer. Bestemmelsen skal derfor sikre, at Finanstilsynet modtager meddelelse om relevante ændringer til brug for det løbende tilsyn med foreningen.

Til nr. 11

Det foreslås, at § 6 og kapitel 18-20 om opdeling i afdelinger, hæftelsesform og tilsyn m.v. også skal gælde for godkendte fåmandsforeninger. Disse bestemmelser har ikke hidtil været sat i kraft for fåmandsforeninger, der således for eksempel hidtil selv har kunnet vælge hæftelsesformen imellem afdelinger i foreningen. Muligheden for at oprette fåmandsforeninger blev indført i forbindelse med den seneste ændring af lovgivningen for investeringsforeninger m.v.

Med forslaget sker der således en præcisering af, at fåmandsforeninger - ligesom investeringsforeninger og specialforeninger €" kan opdeles i afdelinger. Forslaget indebærer endvidere, at der skal være den samme hæftelsesform mellem afdelinger i fåmandsforeninger som mellem afdelinger i investeringsforeninger og specialforeninger, idet de samme hensyn gør sig gældende her som i forholdet mellem afdelinger i andre foreninger. Endelig er det fundet hensigtsmæssigt at fastslå, at lovens afsnit XII om tilsyn m.v. omfatter fåmandsforeninger på lige fod med andre foreninger, som er reguleret i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

Til nr. 12

Der er tale om en tilsvarende bestemmelse som § 1, nr. 65. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til nr. 13

Der er tale om en tilsvarende bestemmelse som forslagets § 1, nr. 68, hvor der foreslås indsat en undtagelse til hovedreglen om Finanstilsynet s tavshedspligt. Der henvises i det hele til bemærkningerne til denne bestemmelse. I nedenstående er der således kun bemærkninger til de bestemmelser, der er specielle for lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

Det foreslås, at offentliggørelse kan ske på de i stk. 2 nævnte områder. Det foreslås, at offentliggørelse kan ske i sager om udøvelse af virksomhed uden tilladelse, forbuddet mod at markedsføre udenlandske andele, god skik, foreningernes tavshedspligt, forbuddet mod at opkræve dobbelt gebyr, afholdelse af udgifter i forbindelse med udstedelse af andele gennem værdipapircentral, prospekter, offentliggørelse af emissions- og indløsningspriser, andre kollektive investeringsordningers beskrivelse af ordningen i et regelsæt og udbudsdokument. Det vurderes at være i disse sager, at medlemmer kan have den største interesse i at få kendskab til de afgørelser, der er truffet om en forening. Baggrunden herfor er, at reglerne er kendetegnet ved, at de sikrer medlemmerne visse rettigheder over for foreningen. Hvis foreningen ikke sørger for, at medlemmerne får disse lovfæstede rettigheder, bør medlemmerne orienteres herom.

De fleste investeringsforeninger har uddelegeret markedsføring og rådgivning m.v. Dette har i bekendtgørelserne om god skik ført til, at de foreninger, der selv varetager disse funktioner, er omfattet af reglerne om god skik. Hvorimod de foreninger, der overlader markedsføring og rådgivning m.v. til en anden finansiel virksomhed (et investeringsforvaltningsselskab eller en depotbank) ikke er omfattet af god skik-reglerne, fordi god skik-reglerne i stedet gælder for distributøren. I disse sager vil det derfor være navnet på distributøren, der skal offentliggøres efter den foreslåede bestemmelse. På de andre områder, hvor det foreslås, at Finanstilsynet kan offentliggøre navnet på en forening, når det skønnes at være af interesse for foreningens kunder at kende navnet, er der ikke fastsat sådanne særlige regler. I disse sager vil det fortsat være foreningens navn, der skal offentliggøres, da ansvaret ikke kan delegeres.

I stk. 2, nr. 1 og 2, foreslås det, at tilsynet kan offentliggøre, når en forening eller person udøver virksomhed uden tilladelse fra Finanstilsynet. Efter lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. § 4 og § 5, skal investeringsforeninger og specialforeninger have tilladelse fra Finanstilsynet, før de begynder deres virksomhed. Se i øvrigt bemærkningerne til § 1, nr. 68.

I stk. 2, nr. 3-5, og 8-12, henvises til konkrete bestemmelser i loven. Fælles for disse bestemmelser er, at de giver medlemmerne visse rettigheder i forhold til foreningen, og at det derfor er væsentligt og rimeligt, at nuværende og kommende medlemmer i investeringsforeninger får kendskab til overtrædelse af reglerne. Det vil dels give medlemmer mulighed for at forholde sig til, hvilken betydning foreningens tilsidesættelse af reglerne har for det enkelte medlem, dels give medlemmerne mulighed for at fravælge foreninger, der har tilsidesat bestemmelser, der har karakter af forbrugerbeskyttelse.

Det skal nævnes, at overtrædelse af reglerne nævnt i nr. 3-5 og 8-12 blandt andet indebærer, at foreningens medlemmer ikke har fået den information, medlemmet har krav på i henhold til loven.

Nr. 3-5 omhandler tilfælde hvor der markedsføres udenlandske andele i strid med reglerne.

Nr. 8 omhandler forbuddet mod at opkræve dobbeltgebyr.

Nr. 9 henviser til reglen i § 51, stk. 1 og 2, om afholdelse af udgifter i forbindelse med udstedelse af andele gennem en værdipapircentral.

Nr. 10 omhandler reglerne om prospekter og bekendtgørelser om prospekter.

Nr. 11 omhandler reglerne om offentliggørelse af emissions- og indløsningspriser.

Nr. 12 omhandler reglerne, om at andre kollektive investeringsordninger skal beskrive ordningen i et regelsæt og om udbudsdokument.

For nr. 6 og 7 henvises til bemærkninger til de foreslåede stk. 2, nr. 2 og 9, i forslagets § 1, nr. 68.

Til nr. 14

Det præciseres, at reglen også gælder fåmandsforeninger, således som dette allerede fremgår af lov om finansiel virksomhed § 367.

Til nr. 15

Den forslåede ændring er dels en præcisering af hvilke oplysninger, det vil være strafbart ikke at afgive eller afgive fejlagtigt til Finanstilsynet og dels en konsekvensændring som følge af forslagets § 3, nr. 6. Endelig skabes der med forslaget hjemmel til at sanktionere overtrædelser af fåmandsforeningers pligt til at give Finanstilsynet meddelelse om afdelingers oprettelse og ophør.

Til § 4

Til nr. 1

Det foreslås at indsættes to nye stykker i § 1 i hvidvaskloven.

Det foreslås i stk. 5 at give Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mulighed for at udpege en kyndig person, f.eks. en regnskabskyndig, til at gennemføre kontrolbesøg i de omfattede virksomheder. Sådanne udpegede sagkyndige vil i samme omfang som medarbejdere i den offentlige administration være underlagt tavshedspligt, hvad angår fortrolige oplysninger, jf. straffelovens § 152 a.

Efter § 1, stk. 4 i hvidvaskloven er der en pligt for betalingsoverførselsvirksomhederne til at lade sig registrere i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I stk. 6 foreslås, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bemyndiges til, for disse virksomheders vedkommende, at fastsætte nærmere regler om anmeldelse, registrering og offentliggørelse, herunder om hvilke oplysninger, der skal registreres. Det kan f.eks. dreje sig om virksomhedens navn, CVR-nr., eller andet registreringsnummer. For privatpersoner kan det tillige dreje sig om CPR-nr., fødselsdato og sted. Endvidere kan det omfatte samtlige adresser i Danmark, hvor kunder kan henvende sig til virksomheden, samt om ændringer i de oprindelige oplysninger.

Der gives samtidig mulighed for, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen under iagttagelse af visse regler kan give anmeldere eller andre mulighed for selv at kunne foretage registreringer i styrelsens edb-system. Disse regler kan f.eks. være anvendelse af særlige systemer eller brug af digital signatur eller andre sikkerhedsforanstaltninger.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens behandling af de modtagne oplysninger efter denne bestemmelse, skal ske i overensstemmelse med persondataloven.

Til nr. 2

Ved § 4 i lov nr. 1171 af 19. december 2003 indførtes tilsyn med at betalingsoverførselsvirksomheder overholder de forpligtelser, de er pålagt i henhold til hvidvaskloven. Disse virksomheder er ikke under Finanstilsynet s tilsyn, da der ikke er tale om finansielle virksomheder. Tilsynsopgaven blev derfor lagt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der samtidig fik overdraget registreringsopgaven med disse virksomheder fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet. I den forbindelse blev Erhvervs- og Selskabsstyrelsens tilsynsbeføjelser ikke nærmere beskrevet.

Den foreslåede bestemmelse giver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mulighed for at indhente oplysninger m.v. til brug for tilsynsopgaven på samme måde, som Finanstilsynet har beføjelser til at indhente oplysninger hos finansielle virksomheder.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens indhentelse af oplysninger efter denne bestemmelse, skal ske i overensstemmelse med lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.

Til § 5

Til nr. 1

Bestemmelsen præciserer, at prismærkningslovens bemyndigelse til ministeren for familie- og forbrugeranliggender til at udstede regler om prisoplysninger og fakturering ikke finder anvendelse, når økonomi- og erhvervsministeren har udstedt regler om disse forhold. Med lovforslagets § 1, nr. 15, sikres økonomi- og erhvervsministeren den nødvendige bemyndigelse til at udstede regler om prisoplysning, herunder regler om oplysning om rabat eller anden særlig fordel til bestemte persongrupper. Når økonomi- og erhvervsministeren udsteder regler om prisoplysning, vil det finansielle område kun være reguleret af disse og ikke tillige af regler om prisoplysning udstedt med hjemmel i prismærkningsloven.

Til nr. 2

Bestemmelsen er en følge af forslagets § 5, nr. 1.

Til nr. 3

Forslaget er en følge af ressortændringen i forbindelse med dannelsen af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender.

Til § 6

Til nr. 1

Der er tale om en tilsvarende bestemmelse som § 1, nr. 65. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til § 7

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensrettelse, som følger af, at bestemmelserne i det gældende kapitel 17 flyttes til de foreslåede §§ 253-258.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at det nævnte kapitel i lov om forsikringsvirksomhed er ophævet og bestemmelserne flyttes til de foreslåede §§ 253-258 i lov om finansiel virksomhed. Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1.

Til nr. 3

Der er tale om en tilsvarende bestemmelse som § 1, nr. 65. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til nr. 4

Der er tale om en tilsvarende bestemmelse som forslagets § 1, nr. 68, hvor der foreslås indsat en undtagelse til hovedreglen om Finanstilsynet s tavshedspligt. Der henvises i det hele til bemærkningerne til denne bestemmelse. I nedenstående er der således kun bemærkninger til de bestemmelser, der er specielle for lov om tilsyn med firmapensionskasser.

Det foreslås, at offentliggørelse kan ske på de i stk. 2 nævnte områder. Det foreslås, at offentliggørelse kan ske i sager om god skik, udøvelse af virksomhed uden tilladelse, overtrædelse af informationsbekendtgørelser, pensionskassernes tavshedspligt og påbud om nødvendige foranstaltninger. Det vurderes at være i disse sager, offentligheden kan have den største interesse i at få kendskab til de afgørelser, der er truffet om en pensionskasse. Baggrunden herfor er, at reglerne er kendetegnet ved, at de sikrer kunderne visse rettigheder over for pensionskassen. Hvis pensionskassen ikke sørger for, at kunderne får disse lovfæstede rettigheder, bør kunderne orienteres herom. For så vidt angår § 56 er der tale om en situation, hvor påbud udstedes, når medlemmers interesser er i fare.

For nr. 1 og 5 henvises til bemærkninger til de foreslåede stk. 2, nr. 2 og 9, i forslagets § 1, nr. 68.

I stk. 2, nr. 2 , foreslås det, at tilsynet kan offentliggøre, når en virksomhed eller person udøver virksomhed uden tilladelse fra Finanstilsynet. Efter lov om tilsyn med firmapensionskasser § 10, skal firmapensionskasser have tilladelse fra Finanstilsynet, før de begynder deres virksomhed. Se i øvrigt bemærkningerne til § 1, nr. 68.

I nr. 3 henvises der til bekendtgørelser udstedt i medfør af § 12 a. Bekendtgørelsen fastsætter regler for de oplysninger, en pensionskasse skal give skriftligt til medlemmer og pensionsmodtagere.

For nr. 4 henvises til bemærkninger til den foreslåede stk. 2, nr. 10, i forslagets § 1, nr. 68.

Til § 8

Til nr. 1

Der er tale om en tilsvarende bestemmelse som forslagets § 1, nr. 68, hvor der foreslås indsat en undtagelse til hovedreglen om Finanstilsynet s tavshedspligt. Der henvises i det hele til bemærkningerne til denne bestemmelse. I nedenstående er der således kun bemærkninger til de bestemmelser, der er specielle for lov om forsikringsformidling.

Efter lov om forsikringsformidling kan der træffes afgørelser over for personer, der også omfattes af reglerne i lov om behandling af personoplysninger. Det følger af persondatalovens § 9, stk. 1, at følsomme personoplysninger kan behandles, hvis det sker med henblik på at føre retsinformationssystemer af væsentlig samfundsmæssig interesse. For så vidt angår behandling af almindelige oplysninger, kan behandling ske i henhold til persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 5.

Med forslaget tilsigtes en fravigelse af disse regler i persondataloven. Retsinformationssystemer skal godkendes af Datatilsynet, der som standardvilkår fastsætter, at afgørelser, der offentliggøres, skal anonymiseres. Den offentliggørelse, som nærværende forslag lægger op til, indebærer netop, at afgørelsen ikke er anonym. Persondatalovens regler kan derfor ikke gælde samtidig med forslaget om offentliggørelse af navnene på den, afgørelsen vedrører, og persondatalovens regler fraviges derfor med forslaget.

Det foreslås, at offentliggørelse kan ske på de i stk. 2 nævnte områder. Det foreslås, at offentliggørelse kan ske i sager om udøvelse af virksomhed uden tilladelse, god skik, virksomhedernes tavshedspligt og oplysningspligter. Det vurderes at være i disse sager, offentligheden kan have den største interesse i at få kendskab til de afgørelser, der er truffet om en virksomhed. Baggrunden herfor er, at reglerne er kendetegnet ved, at de sikrer kunderne visse rettigheder over for virksomheden. Hvis virksomheden ikke sørger for, at kunderne får disse lovfæstede rettigheder, bør kunderne orienteres herom.

I stk. 2, nr. 1 , foreslås det, at tilsynet kan offentliggøre, når en virksomhed eller person udøver forsikringsmæglervirksomhed uden tilladelse fra Finanstilsynet. Efter lov om forsikringsformidling § 4, jf. § 26, skal virksomheder, der udøver forsikringsmæglervirksomhed have tilladelse fra Finanstilsynet, før de begynder deres virksomhed. Se i øvrigt bemærkningerne til § 1, nr. 68.

I nr. 2 henvises til §§ 13-15, §§ 33-34 og § 40. Disse bestemmelser indeholder regler om, hvilke oplysninger en forsikringstager skal have, inden der indgås en forsikringsaftale. Overtrædelse af disse regler indebærer således blandt andet, at virksomhedens kunder ikke har fået den information, kunden har krav på i henhold til loven.

For nr. 3 og 4 henvises til bemærkninger til de foreslåede stk. 2, nr. 2 og 9, i forslagets § 1, nr. 68.

Til § 9

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at reglerne i lov om finansiel virksomhed om omdannelse af sparekasser til aktieselskaber og reglerne om andelskassers omdannelse til aktieselskaber foreslås sammenskrevet.

Til nr. 2

Den foreslåede bestemmelse svarer til den foreslåede ændring i § 1, nr. 45. Der henvises til bemærkningerne til denne.

Til nr. 3

Med ændringen præciseres, hvilke oplysninger det er strafbart ikke at meddele Finanstilsynet. Samtidigt harmoniseres reglen med den foreslåede ændring af § 1, nr. 70.

Til § 10

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at reglerne i lov om finansiel virksomhed om omdannelse af sparekasser til aktieselskaber og reglerne om andelskassers omdannelse til aktieselskaber foreslås sammenskrevet.

Til nr. 2

Den foreslåede bestemmelse svarer til den foreslåede ændring i § 1, nr. 45. Der henvises til bemærkningerne til denne.

Til nr. 3

Med ændringen præciseres, hvilke oplysninger det er strafbart ikke at meddele Finanstilsynet. Samtidigt harmoniseres reglen med den foreslåede ændring af § 1, nr. 70.

Til § 11

Til nr. 1

Den foreslåede bestemmelse svarer til den foreslåede ændring i § 1, nr. 45. Der henvises til bemærkningerne til denne.

Til § 12

Til nr. 1

Ændringerne er en konsekvens af ændringerne af ophørsreglerne, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 51. Den nugældende retstilstand opretholdes.

Til § 13

Til nr. 1-5

De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at reglerne i lov om finansiel virksomhed om omdannelse af sparekasser til aktieselskaber og reglerne om andelskassers omdannelse til aktieselskaber foreslås sammenskrevet.

Til § 14

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at bestemmelserne i kapitel 17 i lov om finansiel virksomhed foreslås flyttet til §§ 253-258, og at kapitel 17 samtidigt foreslås ophævet.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed om overdragelse af forsikringsbestande og fusion sammenskrives og harmoniseres med reglerne om sammenlægning for andre typer af finansielle virksomheder end forsikringsselskaber.

Til § 15

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at reglerne i lov om finansiel virksomhed om omdannelse af sparekasser til aktieselskaber og reglerne om andelskassers omdannelse til aktieselskaber foreslås sammenskrevet.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at reglerne i lov om finansiel virksomhed om realkreditfonde og realkreditinstitutter, der har været realkreditinstitutter, foreslås flyttet fra §§ 218-225 til §§ 214-221.

Til nr. 3

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at bestemmelserne i kapitel 17 i lov om finansiel virksomhed foreslås flyttet til §§ 253-258, og at kapitel 17 samtidigt foreslås ophævet.

Til § 16

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af omstruktureringen af, at de gældende kapitler 14, 15 og 16 og 17 i lov om finansiel virksomhed, som indebærer at den gældende § 207 flyttes til § 245.

Til § 17

Til stk. 1

Det foreslås i stk. 1 , at loven træder i kraft den 1. januar 2005.

Til stk. 2

I medfør af lov om forsikringsformidling skal hvert forsikringsselskab registrere de forsikringsagentvirksomheder, der er indgået aftaler med om formidling af forsikringsselskabets produkter. Registeret skal være offentligt tilgængeligt på forsikringsselskabets hjemmeside og der skal samtidig være mulighed for via et link til Finanstilsynet s hjemmeside at skabe et samlet overblik over samtlige forsikringsselskabers registre. Da der må forventes at medgå en vis tid med at udvikle og etablere disse registre og koblingen heraf til Finanstilsynet s hjemmeside, er det anset for nødvendigt at give forsikringsselskaberne frist til den 1. juli 2005, hvor registrene skal være etablerede og funktionsduelige. Indtil dette tidspunkt kan forsikringsselskaberne fortsætte med at benytte forsikringsformidlere, som der er indgået aftaler med om forsikringsformidling inden den 1. januar 2005, uanset om forsikringsformidleren opfylder betingelserne for at kunne registreres efter lov om forsikringsformidling, jf. overgangsbestemmelserne i lov om forsikringsformidling, der træder i kraft den 1. januar 2005. Indgår forsikringsselskabet efter denne dato nye forsikringsformidlingsaftaler skal forsikringsformidleren kunne opfylde registreringsbetingelserne.

Til stk. 3

Overgangsbestemmelsen vedrørende lovforslagets § 1, nr. 50 er indsat for at sikre, at personer, der ved lovens ikrafttræden er valgt som revisor for en finansiel virksomhed, og som ikke opfylder de krav, der i § 199, stk. 1, 2. pkt., stilles til revisorer, kan fortsætte som revisor, indtil udløbet af den periode for hvilken den pågældende er valgt.

Til stk. 4

Det foreslås i stk. 4, at § 3, nr. 6, skal træde i kraft den 1. december 2004. § 3, nr. 6, har til hensigt at muliggøre, at godkendte fåmandsforeninger, der investerer som investeringsinstitutforeninger, også kan investere deres midler i andre godkendte fåmandsforeninger, unoterede værdipapirer, andele i en innovationsforening samt anparter i et kommanditselskab. Dette forslag er blandt andet begrundet i, at de gældende regler har vist sig at virke hæmmende for, at frit valg i SP-ordningen, jf. lov nr. 421 af 10. juni 2003, kan gennemføres på en smidig måde.

Det er nødvendigt, at denne bestemmelse får virkning på et tidligere tidspunkt end den øvrige lovs ikrafttræden pr. 1. januar 2005, fordi hele SP-formuen ifølge oplysninger fra ATP skal omlægges i midten af december 2004 med henblik på en individualisering af formuen på kontohaverniveau. Omlægningen har det overordnede formål at kunne overholde ATP-lovens krav om at skabe valgfrihed for den enkelte SP-kontohaver pr. 1. januar 2005. Eftersom der er tale om over 3,3 mio. kontohavere, er det en systemmæssig større opgave, som ifølge ATP ikke vil kunne gennemføres samtidig med indførelsen af valgfriheden pr. 1. januar 2005.

Til § 18

Efter § 18 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland.

I stk. 2 foreslås, at ændringerne i lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. og lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af penge og finansiering af terrorisme helt eller delvist kan sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

I stk. 3 foreslås, at ændringerne i lov om en skadesgarantifond for skadesforsikringsselskaber og lov om tilsyn med pensionskasser helt eller delvist kan sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning. Forsikringsvirksomhed er et færøsk særanliggende, hvorfor de foreslåede ændringer ikke kan sættes i kraft på Færøerne.