Skriftlig fremsættelse (27. oktober
2004)
Økonomi- og
erhvervsministeren (Bendt Bendtsen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
konkurrenceloven. (Dominerende virksomheders samhandelsbetingelser,
tilsagn, fusioner m.v.).
(Lovforslag nr. L 63).
Regeringen prioriterer konkurrence
højt. Det skyldes, at effektiv konkurrence spiller en
væsentlig rolle for væksten i samfundet og sikrer, at
samfundets ressourcer bliver udnyttet effektivt til gavn for vores
fremtidige velstand.
Forslaget til ændring af
konkurrenceloven skal sikre, at rammerne er til stede for en
effektiv konkurrence i fremtiden. Dette gælder ikke kun
konkurrencen inden for Danmarks grænser, men også
virksomhedernes muligheder for at konkurrere internationalt.
Lovforslaget vil sikre, at
konkurrencemyndighederne får bedre mulighed for at
håndhæve loven til gavn for både forbrugere og
virksomheder. Loven tilpasses også på en række
punkter til de nye regler, der pr. 1. maj i år blev
indført i relation til EU-kommissionens behandling af
konkurrencesager. Der er samtidig gjort en indsats for at mindske
de administrative byrder for virksomhederne.
I konkurrenceloven er det vigtigt at have den
rigtige afvejning, hvor myndighederne har de nødvendige
værktøjer til at skride ind over for
lovovertrædelser og beskytte de små virksomheder
samtidig med, at virksomhederne gives mulighed for at vokse sig
store og skabe vækst. Dette lovforslag skaber en balance,
så loven styrkes, uden at der gives køb på
hverken retssikkerhed eller virksomhedernes muligheder for at
ekspandere.
Konkurrencemyndighederne får med
forslaget mulighed for at pålægge dominerende
virksomheder at udarbejde samhandelsbetingelser eller
præcisere eksisterende samhandelsbetingelser for det danske
marked. Myndighederne kan kun benytte sig af denne mulighed, hvis
en række, specifikke betingelser er opfyldt.
Markedsforholdene skal således være så specielle,
at der er et særligt behov for indsigt i, hvordan en konkret,
dominerende virksomhed fastsætter sine priser og
rabatter.
Dette vil give konkurrencemyndighederne bedre
mulighed for at kontrollere, om konkrete, dominerende virksomheder
skader konkurrencen - fx ved forsøg på at presse
små og mindre konkurrenter ud af markedet. Hvis myndighederne
herefter vurderer, at virksomhedernes samhandelsbetingelser er i
strid med reglerne om misbrug af dominerende stilling, kan de
påbyde virksomhederne at fjerne eller ændre dem. Der
indføres med andre ord ikke nye krav til, hvordan
dominerende virksomheder skal opføre sig, men
konkurrencemyndighederne får bedre mulighed for indsigt i
visse dominerende virksomheders adfærd.
Virksomheder, der har fået påbud
om at indsende deres samhandelsbetingelser, har naturligvis
også mulighed for at få deres samhandelsbetingelser
vurderet af konkurrencemyndighederne, hvis de ønsker det.
For at sikre, at virksomhederne ikke pålægges
administrative byrder på ubestemt tid, gælder kravet om
at indsende samhandelsbetingelser til Konkurrencemyndighederne kun
i to år. Herefter skal myndighederne lave en ny vurdering af
markedsforholdene, hvis den dominerende virksomhed på ny skal
være omfattet af den særlige indberetningspligt.
Det foreliggende lovforslag præciserer
også det gældende forbud mod bindende
videresalgspriser. Der er således ikke længere tvivl om
rækkevidden af forbuddet. Udgangspunktet er, at
virksomhederne er ansvarlig for at bryde forbuddet €"
også selvom de bindende videresalgspriser har været
praktiseret uden ledelsens viden. Forbuddet gælder ligeledes,
hvis der tilskyndes til at følge bestemte videresalgspriser
gennem tildeling af fordele.
Flere virksomheder er begyndt at
indføre et såkaldt compliance program, der skal
udbrede kendskabet til konkurrenceloven i organisationen og
forhindre, at loven bliver brudt uden ledelsens viden. For at
tilskynde denne udvikling er det i bemærkningerne blevet
præciseret, at et compliance program vil kunne indgå
som en formildende omstændighed i tilfælde af
overtrædelser.
Fusionsområdet er et andet sted, hvor
loven foreslås forbedret. Konkurrencemyndighederne får
bedre muligheder for at stille betingelser over for fusioner, der
truer med at skade konkurrencen. Myndighederne får
således mulighed for at stille krav til fusioner, selvom de
ikke nødvendigvis involverer den største virksomhed
på markedet. Det kan eksempelvis dreje sig om en fusion
mellem den anden og tredje største. Ændringen bringer
de danske fusionsregler på højde med de regler, der
gælder i EU, hvilket er til gavn for virksomhederne, idet de
kun skal forholde sig til ét vurderingskriterium. En anden
administrativ lettelse for virksomheder er, at den nugældende
anmeldelsesfrist på 1 uge i fusionssager foreslås
ophævet. Dette vil give virksomhederne mere tid til at
forhandle en fusion på plads og mere tid til at anmelde
fusionen til de forskellige relevante myndigheder.
Med lovforslaget præciseres det
endvidere, at konkurrencemyndighederne kan indgå en aftale om
bindende tilsagn med virksomheder i almindelige konkurrencesager i
lighed med, hvad der gælder for EU-kommissionen. Det er
således både ressourcebesparende, fleksibelt og
konkurrencefremmende, hvis virksomheder og konkurrencemyndigheder
kan afslutte en sag med en fælles, bindende aftale frem for
med påbud og ankesager. Samtidig vil man kunne fokusere
på, hvad virksomhederne skal gøre i fremtiden og ikke
så meget på, hvad virksomhederne har gjort forkert i
fortiden.
Når en konkurrencesag afsluttes med en
frivillig aftale om bindende tilsagn fra virksomheden, kan
virksomheden ikke anke den afgørelse, der gør
tilsagnene bindende. Dette er en naturlig konsekvens af, at
virksomheden frivilligt har afgivet tilsagnene; virksomheden har
mulig for at lade være med at afgive tilsagn. Virksomhederne
kan dog indbringe afgørelsen for domstolene, såfremt
de finder, at der ikke er grundlag for at afgive tilsagn, eller at
et tilsagn er for vidtgående.
I sådanne situationer er det dog mere
nærliggende, at virksomheden blot undlader at afgive et eller
flere tilsagn. I så fald kan Konkurrencerådet kun
udstede påbud, hvis det kan bevises, at loven er
overtrådt. Udsteder Konkurrencerådet et påbud,
kan virksomheden indbringe dette for Konkurrenceankenævnet.
Heller ikke andre virksomheder kan anke bindende tilsagn. Det er en
naturlig konsekvens af, at afgørelsen i det væsentlige
er fremadrettet.
Med lovforslaget får
Konkurrencemyndighederne også, som noget nyt, mulighed for at
udstede påbud, hvis virksomheden ikke opfylder tilsagn
rettidigt og korrekt. Sådanne påbud kan ankes, og
Konkurrenceankenævnet har i tvivlsspørgsmål
mulighed for at foretage en fortolkning af rækkevidden af det
afgivne tilsagn. Dette gælder både tilsagn i sager
efter de almindelige konkurrenceregler og i fusionssager. Forslaget
klargører dermed reglerne for tilsagn, og det bliver muligt
på et tidligere tidspunkt at få klarlagt eventuelle
uenigheder om fortolkning af tilsagn.
Lovforslaget præciserer, at navnene
på virksomheder, der er blevet dømt for at
overtræde konkurrenceloven, skal offentliggøres. Dette
vil give virksomheder og forbrugere, som har lidt tab på
grund af en konkurrencebegrænsende aftale, klarhed over, hvor
de skal gøre et erstatningskrav gældende. Samtidig
får forbrugerne mulighed for at vælge
konkurrencelovsovertrædere fra. Regeringen lægger
vægt på, at navnene på såvel selskaber som
enkeltmandsejede virksomheder kan offentliggøres. Derfor vil
reglerne om beskyttelse af persondata i persondataloven vige over
for offentliggørelser af navne på personligt drevne
virksomheder.
Det sidste element i lovforslaget er en
række teknisk betonede ændringer af konkurrenceloven.
Blandt andet foreslås det fremhævet, at
forbrugerhensynet er et væsentligt hensyn i
målsætningen om at fremme konkurrencen. Desuden
foreslås Konkurrenceankenævnet endvidere udvidet fra 3
til 5 medlemmer.
Det nuværende anmeldelsessystem lettes
administrativt for virksomhederne, således at virksomhederne
kan påberåbe sig en fritagelse fra konkurrenceloven
uden først at have ansøgt om det.
Endvidere foreslås den 1-årige
tidsbegrænsning på påbud om
prisfastsættelsesmetode fjernet, idet denne
tidsbegrænsning har forhindret indgrebet i at virke. Det har
således i praksis ikke været muligt at måle
effektiviteten af et påbud om prisfastsættelsesmetode
over for en virksomhed mindre end 1 år efter, at indgrebet
blev gennemført. Konkurrencerådet har naturligvis
stadig mulighed for at gøre påbuddet
tidsbegrænset efter en konkret vurdering.
Det er endvidere blevet præciseret, at
afgørelsesudkast, der allerede har været forlagt
Konkurrencerådet én gang, ikke er underlagt tre ugers
høringsfrist. Præciseringen er blevet lavet for at
sikre en effektiv sagsgang i Konkurrencerådet og dermed
rimelige sagsbehandlingstider for parterne. Når en sag
forelægges mere end én gang, vil der ofte være
tale om justeringer og mindre ændringer, som ikke
kræver samme tid at sætte sig ind i, ligesom parterne
allerede én gang har haft mulighed for dels at kommentere
udkastet, dels at få foretræde for
Konkurrencerådet. Sker der væsentlige ændringer,
efter at en sag har været forlagt Konkurrencerådet,
gælder reglerne om partshøring i forvaltningsloven,
hvilket sikrer, at retssikkerheden er i orden. Præciseringen
har naturligvis ingen indflydelse på parternes
ankemuligheder.
Endelig lukker lovforslaget op for, at
sagsbehandling på konkurrenceområdet helt eller delvist
kan forgå på engelsk. Ændringen er en konsekvens
af det tiltagende samarbejde mellem myndighederne i Europa.
Samtidig er flere og flere virksomheder efterhånden
repræsenteret internationalt. Det vil således lette
disse virksomheders byrde, at fx en anmeldelse til flere landes
konkurrencemyndigheder ikke skal udformes på flere
forskellige sprog.
Idet jeg henviser til de udførlige
bemærkninger til lovforslaget, skal jeg anbefale forslaget
til Folketingets velvillige behandling.