L 62 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til
Europa-Parlamentet og lov om kommunale valg. (Adgang til benyttelse
af elektroniske valglister og elektroniske brevstemmeprotokoller,
opgørelse af personlige stemmer for hvert
afstemningsområde, elektronisk indsendelse af
valgbøger til indenrigs- og sundhedsministeren m.v.).
Fremsat den 27. oktober 2004 af
indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om valg til
Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet
og lov om kommunale valg
(Adgang til benyttelse af elektroniske
valglister og elektroniske brevstemmeprotokoller, opgørelse
af personlige stemmer for hvert afstemningsområde,
elektronisk indsendelse af valgbøger til indenrigs- og
sundhedsministeren m.v.)
§ 1
I lov om valg til Folketinget, jf.
lovbekendtgørelse nr. 704 af 27. juni 2004, foretages
følgende ændringer:
1. I § 19 indsættes
efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan
beslutte, at der for et eller flere eller alle
afstemningsområder i kommunen skal benyttes en elektronisk
valgliste.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
2. I § 64, stk. 1,
indsættes efter 2. pkt.:
»Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at
protokollen føres elektronisk.«
3.§ 73, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2. Der foretages samtidig
en opgørelse for hvert afstemningsområde og for hele
opstillingskredsen af antallet af personlige stemmer for hver
kandidat samt antallet af partistemmer for hvert parti, jf.
stk. 3 og 4. Der foretages herefter en opgørelse for
hele opstillingskredsen af, hvorledes de afgivne partistemmer skal
fordeles på hver enkelt kandidat, jf. stk. 5, og af
summen af antallet af personlige stemmer og tillagte partistemmer
for hver kandidat.«
4.§ 73, stk. 6,
affattes således:
»Stk. 6. Resultatet af de i
stk. 2, 1. og 2. pkt., nævnte opgørelser for hele
opstillingskredsen indføres i valgbogen og meddeles de
tilstedeværende. Resultatet af den i stk. 2, 1. pkt.,
nævnte opgørelse for hvert afstemningsområde
vedlægges valgbogen som bilag.«
5. I § 74, stk. 3, 1.
pkt., indsættes efter »valgbogen«:
»med bilag tillige med en stemmeseddel, der ikke er
udleveret,«.
6. I § 74, stk. 3,
indsættes som 4. pkt. :
»Indenrigs- og sundhedsministeren
bestemmer den nærmere fremgangsmåde ved indsendelsen af
valgbogen med bilag og kan herunder bestemme, hvorvidt og i hvilken
form valgbogen med bilag elektronisk skal indsendes til indenrigs-
og sundhedsministeren.«
7. I § 110, stk. 4, 2.
pkt., og § 114, 2. pkt. , ændres
»lov om vederlag og pension m.v. for de danske
repræsentanter i Europa-Parlamentet« til: »lov om
vederlag og pension m.v. for de danske medlemmer af
Europa-Parlamentet«.
§ 2
I lov om valg af danske medlemmer til
Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 52 af 2.
februar 2004, foretages følgende ændringer:
1. I § 14, stk. 1,
indsættes som 2. pkt. :
»Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at
der for et eller flere eller alle afstemningsområder i
kommunen skal benyttes en elektronisk valgliste.«
2. I § 30 indsættes
efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Den i stk. 1
nævnte opgørelse foretages for hvert
afstemningsområde og for hele opstillingskredsen.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og
4.
3.§ 30, stk. 2, der
bliver stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Resultatet af den i
stk. 1 nævnte opgørelse for hele
opstillingskredsen indføres i valgbogen og meddeles de
tilstedeværende. Resultatet af den i stk. 1 nævnte
opgørelse for hvert afstemningsområde vedlægges
valgbogen som bilag.«
4. I § 30, stk. 3, der
bliver stk. 4, indsættes i 1. pkt. efter
»valgbogen«: »med bilag tillige med en
stemmeseddel, der ikke er udleveret,«.
5. I § 30, stk. 3, der
bliver stk. 4, indsættes som 4. pkt. :
»Indenrigs- og sundhedsministeren
bestemmer den nærmere fremgangsmåde ved indsendelsen af
valgbogen med bilag og kan herunder bestemme, hvorvidt og i hvilken
form valgbogen med bilag elektronisk skal indsendes til indenrigs-
og sundhedsministeren.«
§ 3
I lov om kommunale valg, jf.
lovbekendtgørelse nr. 263 af 18. april 2001, som
ændret ved § 10 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 og
§ 3 i lov nr. 1209 af 27. december 2003, foretages
følgende ændringer:
1. I § 9 indsættes
efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan
beslutte, at der for et eller flere eller alle
afstemningsområder i kommunen skal benyttes en elektronisk
valgliste.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
2. I § 70, stk. 1,
indsættes efter 2. pkt.:
»Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at
protokollen føres elektronisk.«
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den
1. februar 2005.
Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2, har
virkning for folketingsvalg, der afholdes efter de kommunale valg i
2005.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets hovedindhold
I folketingsvalgloven,
Europa-Parlamentsvalgloven og den kommunale valglov foreslås
indsat bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der
for et eller flere eller alle afstemningsområder i kommunen
skal benyttes en elektronisk valgliste, jf. afsnit 2.1 ,
samt at protokollen over de modtagne brevstemmer
(brevstemmeprotokollen) skal føres elektronisk, jf.
afsnit 2.2.
I folketingsvalgloven og
Europa-Parlamentsvalgloven foreslås endvidere indsat en
bestemmelse, der gør det obligatorisk, at den
opgørelse, der som led i fintællingen skal finde sted
af antallet af personlige stemmer for hver kandidat samt antallet
af partistemmer/listestemmer for hvert parti/kandidatliste,
også skal ske for hvert afstemningsområde for sig og
ikke blot for hele opstillingskredsen. Det foreslås endvidere
fastsat, at resultatet af opgørelsen for hvert
afstemningsområde af antallet af personlige stemmer for hver
kandidat og antallet af partistemmer/listestemmer for hvert
parti/kandidatliste skal vedlægges som et bilag til
valgbestyrelsens valgbog, hvoraf en attesteret kopi skal indsendes
til indenrigs- og sundhedsministeren til brug for opgørelsen
af folketingsvalg henholdsvis Europa-Parlamentsvalg, jf. afsnit
2.3.
I folketingsvalgloven og
Europa-Parlamentsvalgloven foreslås ligeledes indsat en
bemyndigelse for indenrigs- og sundhedsministeren til at bestemme
den nærmere fremgangsmåde ved indsendelse af valgbogen
med bilag, herunder hvorvidt og i hvilken form valgbogen med bilag
skal indsendes elektronisk, jf. afsnit 2.4.
Herudover indeholder lovforslaget
ændringer af redaktionel karakter i folketingsvalgloven og
Europa-Parlamentsvalgloven.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Elektronisk valgliste ved
folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg og kommunalvalg
2.1.1. Henvendelse fra en række
kommuner om elektroniske valglister m.v.
En række kommuner (Københavns,
Aalborg, Odense, Glostrup, Høje-Taastrup og Frederiksberg
Kommuner) har ved brev af 8. juli 2004 rettet henvendelse til
Indenrigs- og Sundhedsministeriet og anmodet om, at ministeriet
tager initiativ til, at der tilvejebringes hjemmel til, at de
kommuner, som måtte ønske det, kan benytte
elektroniske valglister. Hjemlen ønskes tilvejebragt
så betids, at elektroniske valglister første gang kan
finde anvendelse ved de kommunale valg i 2005.
Brevet, der ligeledes er sendt til
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, vedrører
endvidere muligheden for på et senere tidspunkt at
indføre elektronisk stemmeafgivning på
afstemningsstederne og stemmeafgivning via internettet ved
hjælp af digital signatur. Kommunerne anser indførelse
af elektroniske valglister som det første led hen imod
indførelse af elektronisk stemmeafgivning, men
indførelsen af elektroniske valglister er ikke betinget af,
at der på et senere tidspunkt tillige indføres
elektronisk stemmeafgivning.
Som begrundelse for ønsket om adgang
til at benytte elektroniske valglister i stedet for valglister
på papir har kommunerne anført, at man herved vil
få mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse af
valghandlingen på valgdagen, idet vælgerne ikke vil
være bundet til et bestemt valgbord, men kan henvende sig ved
det valgbord, hvor køen er kortest, ligesom antallet af
bemandede valgborde kan afpasses efter skiftende behov i
løbet af valgdagen. Endvidere vil der blive mulighed for en
løbende elektronisk registrering af modtagne brevstemmer,
hvilket vil kunne lette den administrative håndtering af de
modtagne brevstemmer. Elektroniske valglister har således til
formål både at tilgodese vælgerne og
valgadministrationen.
De nævnte kommuner har indgået en
aftale med KMD A/S om at gennemføre et nærmere angivet
udviklingsprojekt for indførelse af elektroniske valglister
under forudsætning af, at der skabes det nødvendige
lovgivningsmæssige grundlag herfor. Projektet går i
hovedtræk ud på, at kommunerne i stedet for som efter
den gældende ordning for udskrivning af valglister at modtage
valglisten fra KMD A/S på papir skal modtage valglisten i
elektronisk form. Den elektroniske valgliste skal ligesom
valglisten på papir indeholde de i lovgivningen krævede
oplysninger om bl.a. vælgernes navn, fødselsdato og
bopæl og skal kunne berigtiges elektronisk til og med
valgdagen i overensstemmelse med valglovgivningens regler om
berigtigelse af valglisten. Den elektroniske valgliste skal
endvidere kunne benyttes i forbindelse med gennemgangen af
brevstemmerne, inden afstemningen går i gang på
valgdagen eller dagen før valgdagen, samt ved kontrollen af
de fremmødte vælgere på valgdagen, idet den
fornødne afmærkning eller påtegning på
valglisten også skal kunne ske elektronisk, f.eks. i form af
stregkodeaflæsning af vælgeridentifikation på
valgkortet.
Projektet går endvidere ud på, at
der om muligt skal foretages en løbende elektronisk
registrering af modtagne brevstemmer på valglisten.
Kommunerne har fundet det realistisk og
forsvarligt at gennemføre projektet fra det
førstkommende kommunale valg i 2005. Udgifterne ved
udvikling af projektet afholdes af de nævnte kommuner og KMD
A/S, ligesom kommunerne vil afholde de lokale udgifter forbundet
med etableringen af den nødvendige it-infrastruktur samt
hardware på de berørte afstemningssteder m.v.
2.1.2. Gældende regler om
udarbejdelse, berigtigelse og anvendelse af valglister
Efter den gældende valglovgivning skal
kommunalbestyrelsen, når folketingsvalg er udskrevet,
henholdsvis i de år, hvor valg af danske medlemmer til
Europa-Parlamentet eller kommunale valg skal afholdes, udarbejde en
valgliste over kommunens vælgere, jf. folketingsvalglovens
§ 18, stk. 1, Europa-Parlamentsvalglovens
§ 14, stk. 1, og den kommunale valglovs
§ 8, stk. 1. Valglisten skal udarbejdes for hvert
afstemningsområde i kommunen. I tilfælde, hvor et
afstemningsområde/afstemningssted er opdelt i flere
valgborde, udarbejdes valglisten for hvert valgbord inden for det
pågældende afstemningsområde. Valglisten skal
indeholde oplysning om vælgernes navn, fødselsdato og
bopæl samt løbe-nr. og en rubrik til afmærkning,
jf. folketingsvalglovens § 19, stk. 2, henvisningen
hertil i Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2,
samt den kommunale valglovs § 9, stk. 3. Valglisten
udarbejdes på grundlag af oplysningerne i Det Centrale
Personregister (CPR), jf. folketingsvalglovens § 19,
stk. 1, henvisningen hertil i Europa-Parlamentsvalglovens
§ 14, stk. 2, samt den kommunale valglovs
§ 9, stk. 1 og 2.
Udarbejdelsen af valglisten finder efter
gældende ordning sted på den måde, at Indenrigs-
og Sundhedsministeriet (CPR-kontoret) maskinelt lader foretage et
udtræk fra CPR af de personer, der på en given
skæringsdato opfylder betingelserne for valgret til det
pågældende valg. Udtrækket sendes elektronisk til
KMD A/S (eller for så vidt angår Købehavns
Kommune til DM-data), der herefter på grundlag af de
elektronisk modtagne udtræk af CPR udskriver valglister
på papir samt valgkort, som sendes til de
pågældende kommuner henholdsvis vælgere. Den
gældende ordning for udarbejdelse af valglister blev
indført ved lov nr. 145 af 30. april 1980 om ændring
af den dagældende folketingsvalglov henholdsvis ved lov nr.
143 af 30. marts 1981 om ændring af den dagældende
kommunale valglov, jf. Folketingstidende 1979-80, 2. samling,
tillæg A, spalte 3583, henholdsvis Folketingstidende 1980-81,
tillæg A, spalte 2535.
Kommunalbestyrelsen skal til og med valgdagen
berigtige valglisten i tilfælde af fejl ved udarbejdelsen af
valglisten og ved modtagelse af nærmere angivne meddelelser,
der indebærer, at en på valglisten opført
vælger ikke længere har valgret eller at en person, der
ikke er opført på valglisten, nu har opnået
valgret, jf. folketingsvalglovens § 22, henvisningen
hertil i Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2,
samt den kommunale valglovs § 12.
Den således udarbejdede og berigtigede
valgliste skal efter valglovgivningen benyttes i forbindelse med
brevstemmegennemgangen og afstemningen på valgdagen.
I forbindelse med gennemgangen af, om de
modtagne brevstemmer kan komme i betragtning, skal valgstyrerne
bl.a. undersøge, om afsenderen af brevstemmen er
opført på valglisten, jf. folketingsvalglovens
§ 65, henvisningen hertil i Europa-Parlamentsvalglovens
§ 26, stk. 5, samt den kommunale valglovs
§ 71. Når en brevstemme kan komme i betragtning,
sættes et mærke ved vælgerens navn på
valglisten, jf. folketingsvalglovens § 66, stk. 1,
henvisningen hertil i Europa-Parlamentsvalglovens § 26,
stk. 5, samt den kommunale valglovs § 72,
stk. 1. Overføres en brevstemme til et andet
afstemningsområde end det, hvor vælgeren er optaget
på valglisten, fordi der for det pågældende
afstemningsområde er modtaget færre end 5 brevstemmer,
og kan brevstemmen komme i betragtning, skal vælgeren optages
på valglisten i det afstemningsområde, hvortil
brevstemmen er overført, og slettes af valglisten i det
afstemningsområde, hvorfra brevstemmen er overført.
For begge afstemningsområder skal valglisten
påføres en bemærkning herom, jf.
folketingsvalglovens § 64, stk. 5, henvisningen
hertil i Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 5,
samt den kommunale valglovs § 70, stk. 4.
I forbindelse med afstemningen på
valgdagen skal valglisteføreren bl.a. kontrollere de
fremmødte vælgeres identitet, og at de
fremmødte vælgere er optaget på valglisten.
Når kontrollen er tilendebragt, skal valglisteføreren
afmærke vælgerens navn på valglisten, forinden
stemmesedlen udleveres til vælgeren, jf. folketingsvalglovens
§ 47, henvisningen hertil i Europa-Parlamentsvalglovens
§ 25, stk. 1, samt den kommunale valglovs
§ 53, stk. 1.
Den således udarbejdede og benyttede
valgliste skal være til stede ved fintællingen og,
når fintællingen er afsluttet, opbevares af
kommunalbestyrelsen (gælder kun kommunalbestyrelsen i
kredskommunen) og tilintetgøres, når klagefristen er
udløbet, og eventuelle klager over valget er endeligt
afgjort, jf. folketingsvalglovens § 104, stk. 1 og
3, henvisningen hertil i Europa-Parlamentsvalglovens § 44
samt den kommunale valglovs § 106.
Efter ministeriets opfattelse må
lovgivningsmagten bl.a. som følge af den historiske baggrund
for udformningen af bestemmelserne have forudsat, at den valgliste,
som kommunalbestyrelsen efter valglovgivningen skal udarbejde og
berigtige, og som skal benyttes ved brevstemmegennemgangen og
kontrollen på valgdagen af de fremmødte vælgere,
herunder afmærkes eller påføres en
påtegning i de nævnte situationer, skal foreligge
på papir til dette brug.
Det vil derfor efter ministeriets opfattelse
kræve lovhjemmel at indføre en ordning, hvorefter
kommunalbestyrelsen kan beslutte at benytte en elektronisk
valgliste.
2.1.3. Tidligere overvejelser om
indførelse af elektroniske valglister m.v.
Et udvalg under Indenrigsministeriet €"
Valgopgørelsesudvalget €" afgav i 1993 betænkning
1248 om valg og edb. Udvalget behandlede bl.a.
spørgsmålet om elektroniske valglister.
Udvalget pegede på, at valglisterne
allerede forelå elektronisk som udtræk fra
CPR-registret, på grundlag af hvilket valglisterne til brug
for kommunerne ved afstemningen på valgdagen blev udskrevet
på papir, og vælgerne blev afmærket manuelt.
Udvalget fandt, at der i hvert fald på større
afstemningssteder ville kunne være fordele ved at
overgå til elektroniske valglister, der afmærkes
elektronisk. Udvalget pegede på, at en sådan ordning
ville indebære, at vælgerne på hvert
afstemningssted ikke ville være knyttet til et bestemt
valgbord, men kunne henvende sig for at afgive stemme ved det
valgbord, hvor køen var kortest. Udvalget pegede endvidere
på, at muligheden for en mere fleksibel udnyttelse af
valgbordskapaciteten ville kunne reducere behovet for valgborde og
dermed for tilforordnede vælgere til betjening af
valgbordene.
Udvalget pegede ligeledes på, at
anvendelse af elektroniske valglister ville gøre det muligt
at omlægge dele af brevstemmeadministrationen til edb.
Udvalget foreslog på denne baggrund, at
der i folketingsvalgloven og den kommunale valglov blev
indført hjemmel til, at en kommune kan beslutte at anvende
elektroniske valglister med elektronisk afmærkning,
såfremt der fra kommunal side blev ytret ønske om at
få mulighed for at udnytte en sådan hjemmel.
I den forløbne tid siden afgivelsen af
betænkning 1248/1993 om valg og edb og indtil modtagelsen af
brevet fra de seks kommuner har der ikke været henvendelser
fra kommuner, der har ønsket at anvende elektroniske
valglister.
2.1.4. Vurdering af
hensigtsmæssigheden af at tilvejebringe hjemmel til at
benytte elektroniske valglister
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder i
overensstemmelse med Valgopgørelsesudvalget og de
nævnte seks kommuners henvendelse, at der vil kunne
være fordele ved at overgå til elektroniske valglister,
der afmærkes elektronisk såvel på valgdagen som i
forbindelse med modtagelsen og gennemgangen af brevstemmer. Herved
vil der blive mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse
af vælgernes adgang til at kunne stemme på valgdagen og
en administrativ lettelse af afmærkningen af valglisten i
forbindelse hermed. Endvidere vil der kunne opnås en lettelse
af den administrative håndtering af de modtagne brevstemmer.
For så vidt angår risikoen for manglende lagring af
indtastede oplysninger eller systemnedbrud eller indtastning af
ukorrekte oplysninger, bemærkes, at det er den enkelte
kommunalbestyrelses ansvar at sørge for et betryggende
elektronisk system, hvor der i tilfælde af nedbrud kan ske
udskrivning af valglisten på papir. For så vidt
angår risikoen for indtastning af ukorrekte oplysninger
bemærkes, at det er den enkelte kommunalbestyrelses ansvar
€" ligesom i dag ved afmærkning på en valgliste
på papir €" at sikre sig, at korrekt afmærkning
på valglisten finder sted.
Ud fra formålet med elektroniske
valglister og i overensstemmelse med tidligere overvejelser herom
og under hensyn til, at der fra kommunal side nu foreligger et
konkret projekt, finder ministeriet det derfor
hensigtsmæssigt, at der tilvejebringes lovhjemmel til, at de
kommuner, som måtte ønske det, kan benytte
elektroniske valglister.
På denne baggrund foreslås indsat
udtrykkelig hjemmel i valglovgivningen til, at kommunalbestyrelsen
kan beslutte, at der skal benyttes en elektronisk valgliste.
Der henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 1, § 2, nr. 1, og § 3, nr.
1.
2.2. Elektronisk brevstemmeprotokol
ved folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg og kommunalvalg
2.2.1. Gældende regler om
brevstemmeprotokollers indhold og udformning
Efter den gældende valglovgivning
anfører kommunalbestyrelsen i en protokol det antal
brevstemmer, der modtages, og datoen for modtagelsen samt det antal
brevstemmer, der videresendes til andre kommuner og datoen herfor.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om
brevstemmeprotokollens indretning og udformning, jf.
folketingsvalglovens § 64, stk. 1, henvisningen
hertil i Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 5,
og den kommunale valglovs § 70, stk. 1.
Brevstemmeprotokollen skal efter de af
indenrigs- og sundhedsministeren fastsatte regler være
udformet i overensstemmelse med de fortrykte brevstemmeprotokoller,
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ladet fremstille, jf.
cirkulære nr. 54 af 8. maj 2001 om brevstemmeprotokollers
indhold og udformning. Brevstemmeprotokollen skal efter disse
regler indeholde oplysning om, hvorledes de modtagne brevstemmer
på en bestemt dato fordeler sig på brevstemmer modtaget
fra kommunens folkeregister, fra stemmemodtagere på plejehjem
m.v. og i ældreboliger og i vælgerens hjem samt fra
postvæsenet. Brevstemmeprotokollen skal endvidere efter disse
regler indeholde oplysning om, hvorledes det samlede antal modtagne
brevstemmer fordeler sig på de enkelte
afstemningsområder i kommunen, samt oplysning om, til hvilket
afstemningsområde brevstemmer fra afstemningsområder,
hvor der er modtaget færre end 5 brevstemmer, og brevstemmer,
som ikke kan henregnes til et bestemt afstemningsområde, er
overført.
Den således udarbejdede og benyttede
brevstemmeprotokol skal opbevares af kommunalbestyrelsen efter
valgets afholdelse i overensstemmelse med reglerne i arkivloven,
jf. lov nr. 1050 af 17. december 2002, jf. folketingsvalglovens
§ 104, stk. 3, henvisningen hertil i
Europa-Parlamentsvalglovens § 44 samt den kommunale
valglovs § 106, stk. 3.
Efter ministeriets opfattelse må
lovgivningsmagten bl.a. som følge af den historiske baggrund
for udformningen af bestemmelserne have forudsat, at
brevstemmeprotokollen skal føres i en papirudgave.
Det vil derfor efter ministeriets opfattelse
kræve lovhjemmel at indføre en ordning, hvorefter
kommunalbestyrelsen kan beslutte, at brevstemmeprotokollen skal
føres elektronisk.
2.2.2. Vurdering af
hensigtsmæssigheden af at tilvejebringe hjemmel til at
benytte elektroniske brevstemmeprotokoller
Kommunerne har ikke anmodet om at få
adgang til at beslutte at føre brevstemmeprotokollen
elektronisk. Ministeriet finder det imidlertid
hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelserne får adgang
hertil uafhængigt af, om de tillige ønsker at anvende
en elektronisk valgliste. En sådan adgang vil være et
naturligt led i digitaliseringen af den offentlige forvaltning.
Herved gives der mulighed for en mere
fleksibel tilrettelæggelse af den administrative
håndtering i kommunen af de modtagne brevstemmer.
På denne baggrund foreslås indsat
udtrykkelig hjemmel i valglovgivningen til, at kommunalbestyrelsen
kan beslutte, at der skal benyttes en elektronisk
brevstemmeprotokol.
Der henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 2, og § 3, nr. 2.
2.3. Opgørelse for hvert
afstemningsområde af antallet af personlige stemmer for hver
kandidat og antallet af partistemmer/listestemmer for hvert parti
samt vedlæggelse af resultatet af opgørelsen som et
bilag til valgbogen ved folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg
Efter de gældende regler i
folketingsvalgloven skal der som led i fintællingen foretages
en opgørelse for hele opstillingskredsen af, hvorledes de
afgivne stemmer skal fordeles på hver enkelt kandidat, jf.
folketingsvalglovens § 73, stk. 2-5. Til brug herfor
foretages bl.a. en opgørelse af antallet af personlige
stemmer for hver kandidat samt antallet af partistemmer, jf.
folketingsvalglovens § 73, stk. 3 og 4. Det vil
være i overensstemmelse med folketingsvalgloven, jf.
§ 73, stk. 2, jf. stk. 1, at opgørelsen
rent praktisk foretages således, at antallet af personlige
stemmer for hver kandidat samt antallet af partistemmer i
første omgang opgøres for hvert
afstemningsområde for sig og således, at resultatet af
disse opgørelser for de enkelte afstemningsområder
derefter sammentælles til opgørelser for hele
opstillingskredsen, forinden den i § 73, stk. 5,
nævnte fordeling af partistemmerne på de enkelte
kandidater foretages. Der er dog intet til hinder for, at
opgørelsen af personlige stemmer og partistemmer alene
foretages for hele opstillingskredsen uden nogen forudgående
opgørelse for hvert afstemningsområde.
Ved Europa-Parlamentsvalg gælder
tilsvarende regler om opgørelsen af antal personlige stemmer
for hver kandidat samt antallet af listestemmer, dog med den
forskel, at listestemmerne ikke skal fordeles på de enkelte
kandidater bortset fra i tilfælde, hvor der er anmeldt
partiliste. Der henvises herved til Europa-Parlamentsvalglovens
§ 30, stk. 1 , § 34, stk. 1, og
§ 35, stk. 1, nr. 3.
Det bemærkes, at der i
valgbøgerne, for så vidt angår personlige
stemmer og partistemmer/listestemmer, alene skal indføres
oplysninger for hele opstillingskredsen, uanset om valgbestyrelsen
tillige ligger inde med disse oplysninger for de enkelte
afstemningsområder.
KMD A/S´s valgopgørelsessystem
er indrettet således, at de personlige stemmer for hver
kandidat samt partistemmerne/listestemmerne skal opgøres for
hvert afstemningsområde for sig.
Da langt de fleste valgbestyrelser benytter
KMD A/S´s valgopgørelsessystem, er det dermed
også langt de fleste valgbestyrelser, der opgør de
personlige stemmer og partistemmerne/listestemmerne for hvert
afstemningsområde for sig.
Ved folketingsvalget den 20. november 2001
benyttede 74 valgbestyrelser, der dækkede 99
opstillingskredse, KMD A/S´s valgopgørelsessystem,
mens fire valgbestyrelser, der dækkede de resterende fire
opstillingskredse, ikke benyttede dette system. Ved
Europa-Parlamentsvalget den 13. juni 2004 benyttede 74
valgbestyrelser, der dækkede 100 opstillingskredse, KMD
A/S´s valgopgørelsessystem, mens tre valgbestyrelser,
der dækkede de resterende tre opstillingskredse, ikke
benyttede dette system. De tre resterende valgbestyrelser, der ikke
benyttede dette system ved Europa-Parlamentsvalget den 13. juni
2004, har over for ministeriet givet tilsagn om ved fremtidige valg
at indsende de nævnte oplysninger på
afstemningsområdeniveau. Uden tilvejebringelse af den
foreslåede lovhjemmel ville en opgørelse af personlige
stemmer og partistemmer/listestemmer på
afstemningsområdeniveau således ved fremtidige valg
have kunnet været gennemført på frivillig
basis.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet modtager
jævnligt henvendelser fra offentligheden, herunder fra
partier og kandidater, om oplysninger om kandidaternes personlige
stemmetal i de enkelte afstemningsområder.
Med henblik på at sikre,
uafhængigt af valgbestyrelsernes fremtidige ønsker
herom, at ministeriet for fremtiden kan stille disse oplysninger
til rådighed for offentligheden ved folketingsvalg og
Europa-Parlamentsvalg, foreslås det gjort obligatorisk, at
personlige stemmer og partistemmer/listestemmer skal opgøres
for hvert afstemningsområde for sig foruden for hele
opstillingskredsen, samt at oplysning herom skal vedlægges
som et bilag til valgbøgerne og dermed også indsendes
til Indenrigs- og Sundhedsministeriet til brug for
valgopgørelsen og offentliggørelse af
valgresultaterne.
Opgørelse af og indsendelse af de
nævnte oplysninger på afstemningsområdeniveau er
endvidere en forudsætning for, at Indenrigs- og
Sundhedsministeriet, som det skete ved Europa-Parlamentsvalget den
13. juni 2004, kan foretage en kontrol af de indsendte oplysninger
på afstemningsområdeniveau, jf. nedenfor i afsnit
2.4.
Som det fremgår af det
foregående, er der tale om at lovfæste en ordning, der
i praksis har været fulgt af langt hovedparten af
valgbestyrelserne, og som de valgbestyrelser, der ikke har fulgt
ordningen, har givet tilsagn om at følge ved fremtidige
valg.
Der henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 3 og 4, og § 2, nr. 2 og
3.
Ministeriet har overvejet at indføre
en tilsvarende ordning ved kommunalvalg, hvor der efter de
gældende regler i lov om kommunale valg ikke stilles krav om
opgørelse af personlige stemmer og listestemmer på
afstemningsområdeniveau, men har indtil videre valgt at
afstå herfra under hensyn til, at det påhviler den
enkelte kommunalbestyrelse at vurdere, i hvilket omfang det af
hensyn til offentlighedens adgang til oplysninger om valget og af
hensyn til at sikre en forsvarlig kontrol af opgørelserne er
nødvendigt at gennemføre opgørelser af
personlige stemmer og listestemmer på
afstemningsområdeniveau. I hvert fald de kommuner, der
benytter KMD A/S´s valgopgørelsessystem €"
hvilket er langt de fleste €" gennemfører
opgørelser af personlige stemmer og listestemmer på
afstemningsområdeniveau.
2.4. Indsendelse af valgbogen
elektronisk ved folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg
Det foreslås endvidere, at indenrigs-
og sundhedsministeren ved folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg
bemyndiges til at bestemme den nærmere fremgangsmåde
ved indsendelsen af valgbogen med bilag, og at ministeren herunder
kan bestemme, hvorvidt og i hvilken form valgbogen med bilag
elektronisk skal indsendes til indenrigs- og
sundhedsministeren.
Bemyndigelsen agtes udnyttet til at
træffe bestemmelse om, at valgbogen med bilaget
vedrørende den opgørelse for hvert afstemningssted af
antallet af personlige stemmer og partistemmer/listestemmer for
hvert parti, der foreslås stillet krav om, og som
foreslås vedlagt valgbogen som bilag, skal indsendes
elektronisk til brug for offentliggørelse på
ministeriets hjemmeside og ministeriets elektroniske gennemgang af
valgbøgerne.
Uanset at bemyndigelsen agtes udnyttet til at
stille krav om elektronisk indsendelse, vil bemyndigelsen tillige
blive udnyttet til fortsat at stille krav om, at valgbogen eksl.
bilag indsendes i en papirudgave.
De valgbestyrelser, der benytter KMD
A/S€™s valgopgørelsessystem, indsender allerede i
dag elektronisk til indenrigs- og sundhedsministeren såvel
oplysningerne i valgbogen, som de underliggende oplysninger om
personlige stemmer og partistemmer/listestemmer opgjort for de
enkelte afstemningsområder.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet foretog i
forbindelse med Europa-Parlamentsvalget den 13. juni 2004 en
kontrol af de elektronisk modtagne oplysninger om personlige
stemmetal på afstemningsområdeniveau, der
afdækkede tilfælde, hvor der var anledning til at
undersøge, om der kunne være sket ombytning af
personlige stemmetal inden for et parti. Der henvises herved til
Indenrigs- og Sundhedsministeriet s redegørelse af 21. juni
2004 for gennemgangen af stemmesedlerne og valgbøgerne ved
Europa-Parlamentsvalget den 13. juni 2004, der blev oversendt til
Folketinget den 21. juni 2004 (Udvalget til Valgs Prøvelse,
Alm. del €" bilag 6).
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det
hensigtsmæssigt, at denne kontrol udstrækkes til alle
opstillingskredse, hvor der foretages optælling af personlige
stemmer på afstemningsområdeniveau €" hvilket
efter lovforslaget for fremtiden vil være alle
opstillingskredse €" uanset hvilket
valgopgørelsessystem der benyttes for opstillingskredsen.
Denne kontrol kan af tidsmæssige grunde i praksis kun
gennemføres, såfremt de pågældende
oplysninger indsendes elektronisk.
Det tilføjes, at de tre
valgbestyrelser, der ikke benyttede KMD A/S´s
valgopgørelsessystem ved valget til Europa-Parlamentet i
juni 2004, over for ministeriet har givet tilsagn om, at de ved
fremtidige valg ikke blot vil indsende de nævnte oplysninger
på afstemningsområdeniveau, men også foretage
indsendelsen af valgbogen inkl. de nævnte oplysninger
elektronisk. Uanset at ordningen med elektronisk indsendelse af
valgbogen således må forventes at blive
gennemført på frivillig basis af alle valgbestyrelser
ved fremtidige valg, har ministeriet imidlertid fundet det
hensigtsmæssigt, at ordningen lovfæstes, for at sikre
den fornødne elektroniske indsendelse af valgbogen ved
fremtidige valg uafhængigt af valgbestyrelsernes fremtidige
ønsker herom.
Der henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 6, og § 2, nr. 5.
Ministeriet har overvejet at indføre
en tilsvarende ordning ved kommunalvalg, hvor der efter de
gældende regler i lov om kommunale valg ikke stilles krav om
indsendelse af personlige stemmer og listestemmer på
afstemningsområdeniveau, men har indtil videre valgt at
afstå herfra under hensyn til, at det påhviler den
enkelte kommunalbestyrelse at vurdere, i hvilket omfang det af
hensyn til offentlighedens adgang til oplysninger om valget og af
hensyn til at sikre en forsvarlig kontrol af opgørelserne er
nødvendigt at gennemføre opgørelser af
personlige stemmer og listestemmer på
afstemningsområdeniveau. I hvert fald for de kommuner, der
benytter KMD A/S´s valgopgørelsessystem €"
hvilket er langt de fleste €" sørger KMD A/S for
offentliggørelse af antallet af personlige stemmer og
listestemmer på afstemningsområdeniveau.
2.5. Øvrige
ændringsforslag
De øvrige ændringsforslag er af
redaktionel karakter.
Der henvises til lovforslaget
§ 1, nr. 5 og 7, og § 2, nr. 4.
3. Elektronisk stemmeafgivning
på afstemningsstederne og stemmeafgivning via internettet
I henvendelsen til Indenrigs- og
Sundhedsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og
Udvikling fra Københavns, Aalborg, Odense, Glostrup,
Høje-Taastrup og Frederiksberg Kommuner stilles der som
nævnt ovenfor i afsnit 2.1.1. forslag om, at adgangen til at
benytte elektroniske valglister senere suppleres med adgang til at
benytte elektronisk stemmeafgivning på afstemningsstederne
samt stemmeafgivning via internettet.
I henvendelsen peger kommunerne bl.a.
på, at der i dag er opnået en række kommunale
erfaringer med elektroniske valg til lokale ældreråd og
integrationsråd, og at det har vist sig, at elektroniske valg
indebærer en række fordele dels vedrørende
øget valgdeltagelse, dels vedrørende effektivisering
i form af, at valgresultatet vil foreligge hurtigere, og at
ressourceforbruget forbundet med et valg kan reduceres
primært i forbindelse med optællingen.
På denne baggrund har kommunerne
udarbejdet et oplæg vedrørende elektroniske valg for
så vidt angår folketingsvalg og folkeafstemninger,
Europa-Parlamentsvalg og kommunale valg. I oplæggets anden
fase foreslås der efter tilvejebringelsen af adgang til
elektroniske valglister og elektroniske, skanbare valgkort, som der
ved dette lovforslag foreslås tilvejebragt lovhjemmel til,
jf. afsnit 2.1., tilvejebragt adgang til elektronisk
stemmeafgivning på afstemningsstederne på valgdagen
samt hjemmel til elektronisk optælling af papirstemmesedler.
Oplæggets tredje fase omfatter stemmeafgivning via
internettet ved brug af digital signatur.
3.1. Elektronisk stemmeafgivning
på afstemningsstedet
Forslaget til fase to for elektroniske valg
går ud på, at kommunalbestyrelserne gives mulighed for
at beslutte, at vælgerne skal have tilbud om at afgive deres
stemme elektronisk på afstemningsstedet på valgdagen,
idet stemmeafgivningen i øvrigt på sædvanlig
måde skal finde sted i et stemmerum. I forslaget indgår
tillige, at optællingen af de manuelt afgivne
papirstemmesedler skal kunne ske elektronisk, f.eks. baseret
på en form for indskanning. Kommunerne synes således at
forudsætte, at elektronisk stemmeafgivning på
afstemningsstederne alene skal være et tilbud til
vælgerne, således at de vælgere, der måtte
foretrække at stemme ved hjælp af en papirstemmeseddel,
fortsat skal kunne gøre dette.
Kommunerne havde gerne set, at et projekt til
fase to blev igangsat parallelt med projektet til fase et om
elektroniske valglister, men har dog tilkendegivet, at det
næppe er realistisk at gennemføre et projekt til
elektronisk stemmeafgivning fra førstkommende kommunalvalg i
2005.
Elektronisk stemmeafgivning på
afstemningsstedet vil kræve lovhjemmel, idet det
fremgår af gældende valglovgivning, at der til
stemmeafgivning skal benyttes papirstemmesedler. Det er endvidere i
lovgivningen forudsat, at stemmeoptællingen foretages
manuelt, men der er dog ikke noget til hinder for, at elektronisk
stemmeoptælling indføres som et hjælpemiddel ved
den manuelle stemmeoptælling. Den del af fase to, der
vedrører elektronisk optælling af stemmesedler, kan
derfor iværksættes uden lovhjemmel og behandles ikke
videre i det følgende.
3.1.1. Tidligere overvejelser om
elektronisk stemmeafgivning på afstemningsstederne
Det under Indenrigsministeriet nedsatte
Valgopgørelsesudvalg, der afgav betænkning 1248/1993
om valg og edb, behandlede bl.a. spørgsmålet om
elektronisk stemmeafgivning på afstemningsstederne.
I betænkningen er beskrevet de
forskellige former for elektronisk stemmeafgivning, der på
dette tidspunkt var taget i brug andre steder rundt omkring i
verden. Efter udvalgets vurdering kunne det ikke på
daværende tidspunkt anbefales, at den centrale valgmyndighed,
dvs. Indenrigsministeriet, tog initiativ til at indføre
elektronisk stemmeafgivning. Det var i denne forbindelse udvalgets
opfattelse, at den gældende opgave- og byrdefordeling
på valgområdet måtte medføre, at
eventuelle initiativer til at afholde bindende forsøg med
elektronisk stemmeafgivning måtte udgå fra kommunerne,
da det er dem, der skal afholde udgifterne ved anskaffelse/leje af
stemmemaskiner til brug for forsøg, til konsulentbistand
m.v. Udvalget anbefalede i tilslutning hertil, at ministeriet
stillede sig positivt over for eventuelle ønsker fra
kommunal side om at få adgang til for egen regning at
gennemføre bindende forsøg med elektronisk
stemmeafgivning forstået således, at ministeriet i
givet fald skulle være indstillet på at forelægge
lovforslag for Folketinget, som kunne give den fornødne
hjemmel til sådanne forsøg.
Et flertal af Folketingets partier forholdt
sig skeptisk over for brug af elektronisk stemmeafgivning i
forbindelse med valg og folkeafstemninger, da Tinget i
folketingsåret 1996-97 drøftede et beslutningsforslag
herom, og beslutningsforslaget blev da også forkastet. Der
henvises til FT 1996-97, s. 775 ff. og 6220 og B s. 669.
I den forløbne tid siden afgivelsen af
den nævnte betænkning i 1993 og indtil henvendelsen fra
de seks kommuner har der kun været enkelte kommuner, der har
rettet henvendelse til ministeriet vedrørende
gennemførelse af forsøg med elektronisk
stemmeafgivning, og ingen af disse henvendelser har hidtil givet
ministeriet anledning til at forelægge lovforslag for
Folketinget om hjemmel til gennemførelse af elektronisk
stemmeafgivning.
3.1.2. Vurdering af
hensigtsmæssigheden af elektronisk stemmeafgivning på
afstemningsstedet
Fordelen ved elektronisk stemmeafgivning
på afstemningsstederne på valgdagen vil navnlig
være, at ressourceforbruget i forbindelse med
stemmeoptællingen vil kunne reduceres. Der vil være
tale om lettelser i forhold til valgadministrationen. Besparelser
ved stemmeoptællingen vil dog kunne blive opvejet af udgifter
til anskaffelse af stemmemaskiner og eventuel konsulentbistand til
at programmere og overvåge maskinerne. For vælgerne vil
det ikke indebære nogen lettelse, at stemmeafgivningen
på afstemningsstedet foregår elektronisk frem for ved
afkrydsning på en papirstemmeseddel.
Ved overvejelser om indførelse af
elektronisk stemmeafgivning på afstemningsstederne kan
imidlertid ikke alene indgå de fordele, der er forbundet
hermed. Fordelene må afvejes over for de ulemper, der er
forbundet hermed. Der tænkes herved navnlig på, at den
nuværende folkelige kontrol med valgprocessen erstattes af en
særlig specialistkontrol. Den almindelige vælgers
mulighed for at kontrollere, at valghandlingen foregår
korrekt, samt muligheden for efterfølgende at kontrollere
valgresultatet ved at foretage en fornyet optælling af
stemmerne kan være af afgørende betydning for
vælgernes tillid til hele valgprocessen og valgresultatet. En
tilsvarende mulighed for folkelig kontrol foreligger ikke ved
elektroniske løsninger.
Uanset de ulemper, der knytter sig til
elektronisk stemmeafgivning, finder ministeriet det imidlertid
positivt, at de nævnte kommuner ved deres henvendelse
på ny har sat spørgsmålet om elektronisk
stemmeafgivning på dagsordenen og vil derfor også se
positivt på et konkret forslag til forsøg på
dette område. Ministeriet deltager gerne i et samarbejde med
de nævnte kommuner og eventuelt andre kommuner om at
udarbejde et konkret forslag til forsøg på dette
område, der vil kunne danne grundlag for en konkret
stillingtagen fra ministeriets side til hensigtsmæssigheden
af tilvejebringelsen af lovhjemmel til et sådant
forsøg.
3.2. Elektronisk stemmeafgivning via
internettet
I henvendelsen fra Københavns,
Aalborg, Odense, Glostrup, Høje-Taastrup og Frederiksberg
Kommuner beskrives som fase tre i introduktionen af elektroniske
landsvalg muligheden for, at vælgerne kan afgive elektronisk
stemme over internettet baseret på den digitale signatur.
Elektronisk stemmeafgivning via internettet
vil kræve lovhjemmel, idet stemmeafgivning andre steder end
på afstemningsstedet på valgdagen alene kan
foregå efter de gældende regler om
brevstemmeafgivning.
Denne form for elektronisk stemmeafgivning er
ikke behandlet i betænkning 1248/1993 om valg og edb, idet
muligheden herfor er opstået efter, at betænkningen
blev afgivet i 1993.
3.2.1. Vurdering af
hensigtsmæssigheden af stemmeafgivning via internettet
For vælgeren vil der ved elektronisk
stemmeafgivning via internettet i modsætning til elektronisk
stemmeafgivning på afstemningsstederne være knyttet den
fordel, at vælgeren får nemmere adgang til at afgive
stemme, idet stemmeafgivning vil kunne foretages fra hjemmet eller
arbejdspladsen. Dette vil endvidere eventuelt kunne bevirke, at
flere vælgere end ellers vil afgive stemme ved valget,
hvilket må anses for politisk ønskeligt.
Til denne form for elektronisk
stemmeafgivning vil imidlertid være knyttet de samme ulemper,
som gør sig gældende ved elektronisk stemmeafgivning
på afstemningsstederne. Hertil kommer, at der til denne form
for elektronisk stemmeafgivning ved valg til politiske organer, der
er tillagt beslutningskompetence i lovgivningen (Folketinget,
Europa-Parlamentet og kommunale råd), er knyttet
betænkeligheder, der dels vedrører sikkerheden for, at
det er den pågældende vælger, der afgiver stemme,
og ikke en anden i den pågældende vælgers sted,
dels sikringen af den hemmelige stemmeafgivning.
Da der ved denne form for stemmeafgivning
ikke kræves personligt fremmøde på et
afstemningssted, herunder brevstemmested, idet afstemning kan ske
fra hjemmet eller arbejdspladsen, vil der heller ikke være en
myndighed til stede for at sikre, at det er den vælger, som
den digitale signatur er udstedt til, som benytter sig af den
digitale signatur (den digitale signatur kan overlades til andre),
og at stemmeafgivningen foregår på en sådan
måde, at andre, herunder familiemedlemmer, ikke kan se,
hvordan vælgeren stemmer, og dermed heller ikke
utilbørligt kan påvirke vælgerens
stemmeafgivning.
Det har hidtil været et princip i dansk
valglovgivning, at en vælgers stemmeafgivning skal
foregå overvåget i den forstand, at en valgmyndighed
skal være til stede og sikre sig vælgerens identitet,
før denne får adgang til at afgive stemme, samt sikre,
at stemmeafgivningen foregår, uden at andre kan se, hvordan
vælgeren stemmer. Det gælder både ved
stemmeafgivning på afstemningsstedet på valgdagen og
ved brevstemmeafgivning.
Foretagelse af stemmeafgivning, uden at andre
kan se, hvordan der er stemt, er ikke blot en ret for
vælgeren, men også en pligt. Pligten til at foretage
stemmeafgivning, uden at andre kan se, hvordan vælgeren
stemmer, fraviges kun i tilfælde, hvor vælgeren
behøver hjælp til selve stemmeafgivningen.
Det er derfor Indenrigs- og
Sundhedsministeriet s opfattelse, at det ikke vil være
hensigtsmæssigt, at der tages skridt med henblik på at
indføre adgang til uovervåget stemmeafgivning,
herunder via internettet, når det drejer sig om valg til
politiske organer (Folketinget, Europa-Parlamentet, kommunale
råd) samt landsdækkende folkeafstemninger.
4. Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser for staten
Forslaget om at give kommunerne mulighed for
at beslutte, at der for et eller flere eller alle
afstemningsområder i kommunen skal benyttes en elektronisk
valgliste henholdsvis at den protokol, kommunalbestyrelsen skal
føre over de i kommunen modtagne brevstemmer
(brevstemmeprotokollen) ved folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg
og kommunale valg, skal føres elektronisk, indebærer
ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for
staten.
Det påhviler således ikke
Indenrigs- og Sundhedsministeriet s CPR-kontor eller andre at
levere valglister i elektronisk form til kommunerne. Det er op til
de kommuner, der ønsker det, at indgå de
nødvendige aftaler med andre om at få tilvejebragt
valglister i elektronisk form.
Forslaget om, at opgørelsen af
antallet af personlige stemmer for hver kandidat samt antallet af
partistemmer/listestemmer for hvert parti skal ske for hvert
afstemningsområde inden for opstillingskredsen, og at disse
oplysninger skal indeholdes i valgbogen i form af et bilag,
indebærer, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet i forbindelse
med, at ministeriet modtager en attesteret kopi af valgbogen med
bilag, skal kontrollere modtagne oplysninger om personlige
stemmetal på afstemningområdeniveau. Der vil imidlertid
ikke være nævneværdige økonomiske eller
administrative konsekvenser forbundet med ministeriets kontrol i
forhold til den kontrol, ministeriet allerede foretager i
praksis.
Forslaget om at bemyndige indenrigs- og
sundhedsministeren til at bestemme den nærmere
fremgangsmåde ved indsendelse af valgbogen med bilag, og at
ministeren herunder kan bestemme, at indsendelsen skal ske
elektronisk, indebærer ingen konsekvenser for ministeriet,
idet ministeriet allerede har indrettet sig på, at kunne
modtage valgbogen med bilag elektronisk. Elektronisk indsendelse af
valgbogen med bilag vil i praksis være en forudsætning
for ministeriets elektroniske offentliggørelse på
hjemmesiden af personlige stemmer og partistemmer/listestemmer
på afstemningsområdeniveau samt for ministeriets
elektroniske kontrol af disse oplysninger i forbindelse med
valgopgørelsen.
Lovforslaget har ikke i øvrigt
konsekvenser for staten.
5. Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser for kommunerne
Forslaget om at give kommunerne mulighed for
at beslutte, at der for et eller flere eller alle
afstemningsområder i kommunen skal benyttes en elektronisk
valgliste henholdsvis at den protokol, kommunalbestyrelsen skal
føre over de i kommunen modtagne brevstemmer
(brevstemmeprotokollen) ved folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg
og kommunale valg, skal føres elektronisk, indebærer
ikke i sig selv økonomiske og administrative konsekvenser
for kommunerne.
Der påhviler således ikke
kommunalbestyrelsen nogen forpligtelse til træffe beslutning
om benyttelse af en elektronisk valgliste, og kommunalbestyrelsen
kan ikke pålægges af andre at træffe beslutning
herom. Hensigten med den foreslåede bestemmelse er at give de
kommunalbestyrelser, der ønsker det, frihed til at beslutte
at benytte en elektronisk valgliste. Som en konsekvens af dette
frivillighedsprincip påhviler det kommunalbestyrelsen selv at
afholde de nødvendige merudgifter i forbindelse med
anvendelse af en elektronisk valgliste.
Merudgifter for de kommuner, der
ønsker at benytte en elektronisk valgliste, skal i
øvrigt vurderes i lyset af de administrative fordele, der er
forbundet hermed.
Forslaget om, at opgørelsen af
antallet af personlige stemmer for hver kandidat samt antallet af
partistemmer/listestemmer for hvert parti skal ske for hvert
afstemningsområde inden for opstillingskredsen, og at disse
oplysninger skal indeholdes i valgbogen i form af et bilag,
indebærer ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for kommunerne, idet det drejer sig om
lovfæstelse af en ordning, der i praksis har været
fulgt af langt hovedparten af valgbestyrelserne, og som ved
fremtidige valg må forventes at blive fulgt af alle
valgbestyrelser. Tilsvarende gælder forslaget om at bemyndige
indenrigs- og sundhedsministeren til at bestemme den nærmere
fremgangsmåde ved indsendelse af valgbogen med bilag, og at
ministeren herunder kan bestemme, at indsendelsen skal ske
elektronisk, idet der også i denne henseende er tale om
lovfæstelse af en ordning, der i praksis har været
fulgt af langt hovedparten af valgbestyrelserne, og som ved
fremtidige valg må forventes at blive fulgt af alle
valgbestyrelser.
Lovforslaget forventes således samlet
set ikke at medføre økonomiske og administrative
konsekvenser for kommunerne.
6. Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
7. Lovforslagets
miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
9. Hørte myndigheder
Lovforslaget har været sendt i
høring hos Datatilsynet, KL samt Københavns og
Frederiksberg Kommuner.
10. Lovovervågning
Lovforslaget er udtaget til
lovovervågning. Det indebærer, at Indenrigs- og
Sundhedsministeriet efter de kommunale valg i november 2005 vil
indhente en redegørelse fra Københavns, Aalborg,
Odense, Glostrup, Høje-Taastrup og Frederiksberg Kommuner og
eventuelle andre kommuner, som måtte have ønsket at
anvende elektroniske valglister ved de kommunale valg i 2005, om
deres erfaringer med anvendelse af elektroniske valglister.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil herefter orientere
Folketingets Kommunaludvalg om de kommunale erfaringer med
anvendelse af en elektronisk valgliste.
11. Vurdering af konsekvenser af
lovforslaget
| Positive konsekvenser/mindre udgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner. | Lovforslaget forventes samlet set ikke at
medføre konsekvenser for staten eller kommunerne. | |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner. | Lovforslaget forventes samlet set ikke at
medføre konsekvenser for staten eller kommunerne. | |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet. | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet. | Ingen | Ingen |
Miljømæssige konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Med den foreslåede bestemmelse
tilvejebringes lovhjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan beslutte,
at der for et eller flere eller alle afstemningsområder i
kommunen skal benyttes en elektronisk valgliste til brug for
folketingsvalg. Det foreslås, at kommunalbestyrelsen
får en tilsvarende adgang for så vidt angår
Europa-Parlamentsvalg, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, og
kommunale valg, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.
Om baggrunden for forslaget om adgang til
benyttelse af elektronisk valgliste henvises til lovforslagets
almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.
Det er kommunalbestyrelsen i den enkelte
kommune og ikke andre organer, som varetager opgaver efter
valglovgivningen, der beslutter, om der ved folketingsvalg,
Europa-Parlamentsvalg og kommunale valg skal benyttes en
elektronisk valgliste. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der kun
i et eller flere af kommunens afstemningsområder i stedet for
i samtlige afstemningsområder kan benyttes en elektronisk
valgliste.
Der påhviler ikke kommunalbestyrelsen
nogen forpligtelse til at træffe beslutning om benyttelse af
en elektronisk valgliste, og kommunalbestyrelsen kan ikke
pålægges af andre at træffe beslutning herom.
Hensigten med den foreslåede bestemmelse er at give de
kommunalbestyrelser, der ønsker det, frihed til at beslutte
at benytte en elektronisk valgliste. Som en konsekvens af dette
frivillighedsprincip påhviler det kommunalbestyrelsen selv at
afholde de nødvendige merudgifter i forbindelse med
anvendelse af en elektronisk valgliste.
Indenrigs- og sundhedsministeren vil i
medfør af bemyndigelsesbestemmelsen hertil i den
gældende lovgivning kunne fastsætte nærmere
regler om udarbejdelsen af de elektroniske valglister samt disses
indretning, jf. folketingsvalglovens § 19, stk. 3,
der bliver stk. 4, henvisningen hertil i
Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, samt den
kommunale valglovs § 9, stk. 4, der bliver
stk. 5.
Den elektroniske valgliste, som
kommunalbestyrelsen efter bestemmelsen får adgang til at
beslutte skal benyttes i kommunen, skal selvsagt indeholde de efter
gældende lovgivning krævede oplysninger for valglister
på papir og skal berigtiges og afmærkes og
påføres bemærkninger efter gældende regler
herom. Den elektroniske valgliste kan anvendes til alle de opgaver,
som en valgliste efter gældende lovgivning benyttes til ved
valgets afholdelse. Forskellen i forhold til gældende regler
vil derfor alene bestå i, at valglisten som udgangspunkt ikke
skal foreligge på papir, men alene i elektronisk form og
således, at berigtigelser og afmærkning af valglisten
sker elektronisk, ligesom eventuelle bemærkninger
påføres valglisten elektronisk. De fornødne
sikkerhedsforanstaltninger, jf. nedenfor, vil dog indebære,
at kommunen til enhver tid lokalt skal kunne udskrive en
papirudgave af valglisten for hvert afstemningsområde med de
efter gældende lovgivning krævede oplysninger.
Den elektroniske valgliste skal ligesom de
gældende valglister på papir udarbejdes på
grundlag af oplysningerne i CPR. Det er herved forudsat, at
valglisten i øvrigt vil kunne udarbejdes efter den hidtil
gældende procedure, som nærmere er beskrevet i de
almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2. Det er således
ikke et krav efter bestemmelsen, at de enkelte kommuner skal kunne
rekvirere valgudtrækket af CPR direkte fra Indenrigs- og
Sundhedsministeriets CPR-kontor. Bestemmelsen vil dog ikke
være til hinder for, at CPR-kontoret måtte beslutte, at
kommunalbestyrelserne kan rekvirere valgudtrækket direkte fra
CPR-kontoret.
Når valglisten er udarbejdet på
grundlag af oplysningerne i CPR på skæringsdatoen, skal
der som hidtil udsendes valgkort på papir til vælgerne,
uanset om vedkommende kommunalbestyrelse måtte have besluttet
at ville benytte en elektronisk valgliste. Valgkortene skal
indeholde de efter gældende lovgivning krævede
oplysninger, men der vil ikke være noget til hinder for, at
valgkortene herudover forsynes med en stregkode med henblik
på lettelse af den elektroniske registrering på
valglisten på valgdagen af, at den pågældende
vælger har afgivet stemme.
Den elektroniske valgliste skal udarbejdes
for hvert af de afstemningsområder i kommunen, for hvilke
kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal benyttes en
elektronisk valgliste. Derimod skal der ikke i tilfælde, hvor
der for et afstemningsområde/afstemningssted er flere
valgborde, udarbejdes en særskilt valgliste for hvert
valgbord. Den elektroniske valgliste vil således være
fælles for alle valgborde, og således at en
vælger, der er afmærket på den elektroniske
valgliste ved et valgbord, automatisk også vil blive
afmærket på den elektroniske valgliste ved det/de
øvrige valgborde. En vælger, der allerede har afgivet
stemme ved et valgbord, vil derfor ikke have mulighed for tillige
at afgive stemme ved et andet valgbord. Dette indebærer, at
vælgeren ikke som ved en papirvalgliste skal henvende sig ved
et bestemt valgbord, men kan henvende sig ved det valgbord, hvor
køen er kortest. Endvidere vil antallet af bemandede
valgborde i løbet af valgdagen løbende kunne
tilpasses det aktuelle behov. Som nævnt vil
afmærkningen af vælgeren på valglisten kunne ske
elektronisk, f.eks. i form af stregkodeaflæsning af
vælgeridentifikationen på valgkortet.
Benyttelse af en elektronisk valgliste
indebærer rent praktisk, at vedkommende afstemningssted skal
forsynes med det fornødne antal pc´er, der er
forbundet i netværk.
Den elektroniske valgliste vil endvidere
kunne benyttes ved valgstyrernes gennemgang af brevstemmerne inden
valgdagen og ved valgstyrernes afmærkning på valglisten
af de vælgere, der har afgivet en brevstemme, der kan komme i
betragtning. Særligt om afmærkning på valglisten
af de vælgere, der har afgivet brevstemme, der kan komme i
betragtning, bemærkes, at det efter gældende regler er
forudsat, at denne afmærkning først sker, når
valgstyrerne har gennemgået de modtagne brevstemmer og
konstateret, hvilke der kan komme i betragtning, idet det kun er
for de i betragtning tagne brevstemmer, der skal ske
afmærkning i valglisten. Der henvises herved til
folketingsvalglovens §§ 65 og 66 og henvisningen
hertil i Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 5,
samt til den kommunale valglovs §§ 71 og 72.
I det omfang det findes
hensigtsmæssigt, er der dog ikke noget i vejen for, at der
inden valgstyrernes gennemgang kan ske en foreløbig
afmærkning på valglisten af de vælgere, hvorfra
der er modtaget brevstemmer, efterhånden som disse modtages,
og i det omfang det er muligt at identificere de
pågældende vælgere, uden at åbne
yderkuverten, idet yderkuverten først må åbnes i
forbindelse med valgstyrernes gennemgang af brevstemmerne, jf.
folketingsvalglovens § 65, stk. 1, 2. pkt., og
henvisningen hertil i Europa-Parlamentsvalglovens § 26,
stk. 5, samt den kommunale valglovs § 71,
stk. 1, 2. pkt. Der er således intet til hinder for, at
den elektroniske valgliste indeholder yderligere oplysninger eller
varetager andre funktioner end de i valglovgivningen nævnte.
Hvis det i tilfælde, hvor der er foretaget en
foreløbig afmærkning i valglisten af en vælger,
der har indsendt brevstemme, viser sig, at den
pågældende brevstemme ikke kan komme i betragtning,
skal den foreløbige afmærkning slettes.
En foreløbig afmærkning af
valglisten som beskrevet vil kunne lette arbejdet i forbindelse med
valgstyrernes gennemgang af brevstemmerne, idet det på
forhånd vil være konstateret, hvorvidt de
pågældende vælgere er optaget på
valglisten, ligesom arbejdet vedrørende valgstyrernes
afmærkning af valglisten kan begrænses til at fjerne
afmærkninger for de vælgere, hvis brevstemme ikke er
taget i betragtning.
En sådan foreløbig
afmærkning af valglisten vil kunne ske, uanset om der
benyttes en valgliste på papir eller en elektronisk
valgliste. Når det drejer sig om en valgliste på papir,
vil den foreløbige afmærkning dog først kunne
påbegyndes, når kommunen har fået papirvalglisten
i hænde, hvilket vil være tilfældet senest 8 dage
før valgdagen. Når det drejer sig om en elektronisk
valgliste vil afmærkningen kunne ske fra et tidligere
tidspunkt, idet kommunen vil kunne råde over denne kort tid
efter skæringsdatoen (15.-dagen eller 7.-dagen før
valgdagen) for udskrivelse af valglister, jf. de nærmere
regler i folketingsvalglovens § 18, stk. 2 og 6-7,
Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, og den
kommunale valglovs § 8, stk. 2-4.
Den foreslåede adgang til at
træffe beslutning om benyttelse af en elektronisk valgliste
indebærer endvidere, at det alene er en elektronisk
valgliste, som skal opbevares af kommunalbestyrelserne og
tilintetgøres, når klagefristen er udløbet, og
eventuelle klager over valget er endeligt afgjort, jf.
folketingsvalglovens § 104, stk. 1 og 3,
henvisningen hertil i Europa-Parlamentsvalglovens § 44
samt den kommunale valglovs § 106, stk. 1 og 3.
Der er intet til hinder for, at
kommunalbestyrelsen beslutter, at den elektroniske valgliste i
kommunen kun skal anvendes til nogle af de opgaver, der
vedrører valglister. Der vil ikke være noget til
hinder for, at kommunalbestyrelsen beslutter, at der efter
anvendelsen af en papirbaseret valgliste til manuelle berigtigelser
og ved brevstemmekontrollen skal benyttes en elektronisk valgliste
til kontrollen af de fremmødte vælgere på
valgdagen, forudsat at de ændringer, der er sket i valglisten
som følge af den hidtidige anvendelse af den papirbaserede
valgliste, er indtastet korrekt på den elektroniske
valgliste. Der vil heller ikke være noget til hinder for, at
kommunalbestyrelsen beslutter, at der efter anvendelsen af en
elektronisk valgliste til berigtigelse og brevstemmegennemgang
anvendes en papirbaseret valgliste til kontrollen af de
fremmødte vælgere, forudsat at den papirbaserede
valgliste først udskrives efter anvendelsen af den
elektroniske valgliste.
Den benyttelse af valglisten, der foretages i
forbindelse med gennemgangen af brevstemmer og afstemningen
på valgdagen, er en behandling af personoplysninger, der skal
ske i overensstemmelse med persondataloven. Det gælder,
uanset om der benyttes en valgliste af papir eller en elektronisk
valgliste. Den behandling af personoplysninger, der finder sted i
forbindelse hermed, vil kunne foretages i medfør af
persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 6, der indeholder
hjemmel til behandling af oplysninger, hvis behandlingen er
nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der
henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den
dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne
videregives, har fået pålagt. I de tilfælde, hvor
oplysninger om vælgerens adresse måtte indeholde
oplysninger af den i persondatalovens § 7 nævnte
følsomme karakter, vil behandlingen kunne foretages i
medfør af persondatalovens § 7, stk. 2, nr.
4, der indeholder hjemmel til behandling af sådanne
oplysninger, hvis behandlingen er nødvendig for, at et
retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller
forsvares.
Der er intet til hinder for, at
kommunalbestyrelsen beslutter, at oplysningerne på den
elektroniske valgliste skal kunne overføres til en
elektronisk brevstemmeprotokol, såfremt det findes
hensigtsmæssigt at indføre oplysninger i en
elektronisk brevstemmeprotokol om, hvilke vælgere der har
indsendt brevstemme, uanset at der efter lovgivningen ikke er noget
krav herom, jf. nærmere nedenfor i bemærkningerne til
nr. 2.
Kommunalbestyrelsen skal som dataansvarlig og
KMD A/S eller en anden dataleverandør skal som databehandler
træffe de fornødne tekniske og organisatoriske
sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt
eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt
mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i
øvrigt behandles i strid med loven, jf. persondatalovens
§ 41, stk. 3, og den i medfør af
§ 41, stk. 5, udstedte bekendtgørelse nr. 528
af 15. juni 2000 som ændret ved bekendtgørelse nr. 201
af 22. marts 2001 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af
personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning
(sikkerhedsbekendtgørelsen).
Træffer en kommunalbestyrelse
beslutning om anvendelse af elektronisk valgliste,
forudsættes det, at kommunalbestyrelsen har truffet de
fornødne foranstaltninger for at sikre, at valgstyrerne i
forbindelse med brevstemmegennemgangen og valglisteførerne i
forbindelse med kontrollen af de fremmødte vælgere
på valgdagen hurtigt overgår til manuel registrering
på en papirudgave af valglisten i tilfælde af
systemnedbrud, strømsvigt og lignende. Når det
elektroniske system bliver reetableret, påhviler det
tilsvarende kommunalbestyrelsen at træffe de fornødne
foranstaltninger for, at de manuelle registreringer indlæses
i den elektroniske valgliste. Såvel de manuelle som
elektroniske valglister vil skulle tilintetgøres, når
klagefristen er udløbet, og klager over valget er endeligt
afgjort.
Det forudsættes endvidere i
overensstemmelse med den almindelige grundsætning om
saglighed i forvaltningen, at valglisten €" hvad enten den
føres elektronisk eller manuelt €" føres korrekt
og i overensstemmelse med god databehandlingsskik, jf.
persondatalovens § 5, stk. 1.
Til nr. 2
Med den foreslåede bestemmelse gives
kommunalbestyrelsen som noget nyt adgang til at beslutte, at den
protokol, kommunalbestyrelsen skal føre over de i kommunen
modtagne brevstemmer (brevstemmeprotokollen), føres
elektronisk ved folketingsvalg. I kraft af henvisningen til
folketingsvalglovens kapitel 8 i Europa-Parlamentsvalglovens
§ 26, stk. 5, indebærer den foreslåede
bestemmelse, at kommunalbestyrelsen får en tilsvarende adgang
for så vidt angår Europa-Parlamentsvalg. Det
foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen får en
tilsvarende adgang for så vidt angår kommunale valg,
jf. lovforslagets § 3, nr. 2.
Om baggrunden for forslaget om adgang til
benyttelse af elektroniske brevstemmeprotokoller henvises til
lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit
2.2.
Efter den gældende valglovgivning
anfører kommunalbestyrelsen i en protokol det antal
brevstemmer, der modtages, og datoen for modtagelsen samt det antal
brevstemmer, der videresendes til andre kommuner og datoen herfor.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om
brevstemmeprotokollens indretning og udformning, jf.
folketingsvalglovens § 64, stk. 1, henvisningen
hertil i Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 5,
og den kommunale valglovs § 70, stk. 1.
De nærmere regler om
brevstemmeprotokollers indhold og udformning er fastsat i
cirkulære nr. 54 af 8. maj 2001. Heri er bl.a. fastsat, at
brevstemmeprotokollen skal være udformet i overensstemmelse
med de fortrykte brevstemmeprotokoller, som ministeriet har ladet
fremstille.
Efter ministeriets opfattelse vil det kunne
være hensigtsmæssigt og et naturligt led i
digitaliseringen af den offentlige forvaltning at føre
brevstemmeprotokollen elektronisk frem for manuelt. Et program
hertil vil kunne udarbejdes af de enkelte kommuner selv.
Med den foreslåede bestemmelse
tilvejebringes den fornødne lovhjemmel til, at
kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning herom.
Det er kommunalbestyrelsen i den enkelte
kommune og ikke andre organer, som varetager opgaver efter
valglovgivningen, der beslutter, om der ved folketingsvalg,
Europa-Parlamentsvalg og kommunale valg skal benyttes en
elektronisk brevstemmeprotokol, jf. bemærkningerne til
§ 1, nr. 1. Den brevstemmeprotokol, som
kommunalbestyrelsen skal føre, omfatter i modsætning
til valglister alle kommunens afstemningsområder og kan ikke
indskrænkes til enkelte af disse.
Der påhviler ikke kommunalbestyrelsen
nogen forpligtelse til at træffe beslutning om benyttelse af
en elektronisk brevstemmeprotokol, og kommunalbestyrelsen kan ikke
pålægges af andre at træffe beslutning herom. Som
en konsekvens af dette frivillighedsprincip påhviler det
kommunalbestyrelsen selv at afholde de nødvendige
merudgifter i forbindelse med anvendelse af elektronisk
brevstemmeprotokol.
Indenrigs- og sundhedsministeren vil i
medfør af bemyndigelsesbestemmelsen hertil i den
gældende lovgivning kunne fastsætte nærmere
regler om de elektroniske brevstemmeprotokollers indretning og
udformning, jf. folketingsvalglovens § 64, stk. 1,
henvisningen hertil i Europa-Parlamentsvalglovens § 26,
stk. 5, og den kommunale valglovs § 70,
stk. 1.
Den elektroniske brevstemmeprotokol skal
indeholde de oplysninger, som efter den fortrykte
brevstemmeprotokol skal indføres i brevstemmeprotokollen og
vil kunne varetage de opgaver, som brevstemmeprotokollen efter
gældende lovgivning benyttes til ved valgets afholdelse. Den
fornødne indførelse af de nævnte oplysninger i
brevstemmeprotokollen vil således kunne ske elektronisk. Den
foreslåede adgang til at træffe beslutning om
benyttelse af en elektronisk brevstemmeprotokol indebærer
endvidere, at det alene er en elektronisk brevstemmeprotokol, som
skal opbevares af kommunalbestyrelserne efter valgets afholdelse i
overensstemmelse med arkivlovens regler om opbevaring af materiale,
der alene foreligger i elektronisk form.
Det bemærkes i denne forbindelse, at
brevstemmeprotokollen ikke skal indeholde oplysning om, hvilke
vælgere der har indsendt brevstemme. Brevstemmeprotokollen
skal ud over de i loven nævnte oplysninger alene indeholde
forskellige andre oplysninger vedrørende antallet af
modtagne brevstemmer, herunder oplysninger om, hvor mange
brevstemmer, der er modtaget for hvert afstemningsområde. I
det omfang kommunen benytter en elektronisk valgliste, hvori der
løbende foretages en elektronisk foreløbig
afmærkning af de vælgere, hvorfra der er modtaget
brevstemmer, vil det eventuelt kunne være
hensigtsmæssigt løbende at overføre oplysninger
om de foreløbigt afmærkede vælgere til
brevstemmeprotokollen til hjælp ved opgørelsen af,
hvor mange brevstemmer der er modtaget for hvert
afstemningsområde.
Selv om brevstemmeprotokollen ikke skal
indeholde oplysning om, hvilke vælgere der har indsendt
brevstemme, vil der ikke være noget til hinder for, at
kommunen som et supplement til brevstemmeprotokollen fører
lister over de vælgere, der har indsendt brevstemme.
Sådanne lister vil i givet fald skulle tilintetgøres,
når klagefristen er udløbet og klager over valget er
endeligt afgjort, jf. folketingsvalglovens § 104,
stk. 3.
Der vil heller ikke være noget i vejen
for, at kommunalbestyrelsen beslutter, at der ikke oprettes et
særskilt elektronisk system til brevstemmeprotokollens
udarbejdelse, anvendelse og opbevaring, men at de oplysninger, som
efter den af Indenrigs- og Sundhedsministeriet udfærdigede
fortrykte brevstemmeprotokol skal indføres i
brevstemmeprotokollen, indføres i et elektronisk system til
valglistens udarbejdelse, anvendelse og opbevaring eller en liste
over de vælgere, der har indsendt brevstemme. Det er en
forudsætning herfor, at de oplysninger, som efter
valglovgivningen og den fortrykte brevstemmeprotokol skal
indføres i brevstemmeprotokollen, til enhver tid
særskilt kan udskrives i overensstemmelse med den fortrykte
brevstemmeprotokols udformning.
Der vil heller ikke være noget til
hinder for, at kommunalbestyrelsen beslutter, at der til
brevstemmeprotokollens udarbejdelse, anvendelse og opbevaring
oprettes et særskilt elektronisk system, hvis oplysninger
elektronisk samkøres med et elektronisk system til
valglistens udarbejdelse, anvendelse og opbevaring.
Den benyttelse af valglisten, der foretages i
forbindelse med brevstemmeprotokollens førelse, vil,
såfremt brevstemmeprotokollen suppleres med oplysninger om de
vælgere, der har indsendt brevstemme, være en
behandling af personoplysninger, der skal ske i overensstemmelse
med persondataloven. Den behandling af personoplysninger, der
finder sted i forbindelse hermed, vil kunne foretages i
medfør af persondatalovens § 6, stk. 1, nr.
6, der indeholder hjemmel til behandling af oplysninger, hvis
behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af
en opgave, der henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en
tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået
pålagt. I de tilfælde, hvor oplysninger om
vælgerens adresse måtte indeholde oplysninger af den i
persondatalovens § 7 nævnte følsomme
karakter, vil behandlingen kunne foretages i medfør af
persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, der indeholder
hjemmel til behandling af sådanne oplysninger, hvis
behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan
fastlægges, gøres gældende eller forsvares.
Dette gælder også elektronisk samkøring med
valglisten eller indføjelse i brevstemmeprotokollen af
oplysninger i valglisten, som føres af den samme myndighed
og med det samme formål (registrering af vælgere og
vælgere, der har afgivet stemme til et valg) som
brevstemmeprotokollen.
Kommunalbestyrelsen skal som dataansvarlig og
KMD A/S eller en anden dataleverandør skal som databehandler
træffe de fornødne tekniske og organisatoriske
sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt
eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt
mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i
øvrigt behandles i strid med loven, jf. persondatalovens
§ 41, stk. 3, og den i medfør af
§ 41, stk. 5, udstedte bekendtgørelse nr. 528
af 15. juni 2000 som ændret ved bekendtgørelse nr. 201
af 22. marts 2001 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af
personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning
(sikkerhedsbekendtgørelsen).
Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen
har truffet de fornødne foranstaltninger for at sikre, at de
oplysninger, der er indført i den elektroniske
brevstemmeprotokol, foreligger på papir i tilfælde af
systemnedbrud eller lignende. Det gælder uanset, om
oplysningerne i den elektronisk brevstemmeprotokol alene svarer til
oplysningerne i den manuelle brevstemmeprotokol, eller om den
elektroniske brevstemmeprotokol herudover indeholder oplysninger om
de vælgere, der har indsendt brevstemme.
Det forudsættes endvidere i
overensstemmelse med den almindelige grundsætning om
saglighed i forvaltningen, at brevstemmeprotokollen €" hvad
enten den føres elektronisk eller manuelt €"
føres korrekt i overensstemmelse med god
databehandlingsskik, jf. persondatalovens § 5,
stk. 1.
Til nr. 3
Det foreslås, at den opgørelse,
der som led i fintællingen ved folketingsvalg skal finde sted
af antallet af personlige stemmer for hvert kandidat samt af
antallet af partistemmer for hvert parti, ikke blot som
krævet i folketingsvalgloven i dag skal ske for hele
opstillingskredsen, men også for hvert
afstemningsområde inden for opstillingskredsen.
Det præciseres endvidere i
bestemmelsen, at der ved fintællingen ved folketingsvalg
herudover skal foretages en opgørelse for hele
opstillingskredsen af, hvorledes de afgivne partistemmer skal
fordeles på hver enkelt kandidat, jf. de nærmere regler
herom i folketingsvalglovens § 73, stk. 5, og
herefter en opgørelse af summen af antallet af personlige
stemmer og tillagte partistemmer for hver kandidat. Der er alene
tale om en sproglig præcisering.
For så vidt angår den
foreslåede retstilstand ved Europa-Parlamentsvalg henvises
til lovforslagets § 2, nr. 2. For så vidt
angår kommunalvalg foreslås ingen ændringer i den
gældende retstilstand, hvorefter opgørelsen af
antallet af personlige stemmer for hver kandidat og af listestemmer
for hver kandidatliste alene skal ske for hele kommunen, jf. den
kommunale valglovs § 78, stk. 2.
Efter de gældende regler i
folketingsvalgloven skal der ved fintællingen bl.a. ske en
fornyet optælling af, hvor mange stemmer der for hvert
afstemningsområde er afgivet for hvert af partierne og for
hver kandidat uden for partierne, jf. folketingsvalglovens
§ 73, stk. 1, 1. pkt., jf. § 68,
stk. 1. Derefter opgøres for hele opstillingskredsen,
hvor mange stemmer der i hele opstillingskredsen er tilfaldet hvert
parti og hver kandidat uden for partierne, jf. folketingsvalglovens
§ 73, stk. 1, 3. pkt. Der foretages samtidig en
opgørelse for hele opstillingskredsen af, hvorledes de
afgivne stemmer skal fordeles på hver enkelt kandidat, jf.
folketingsvalglovens § 73, stk. 2. Der skal ved
denne opgørelse foretages en opgørelse af, hvor mange
af partiets stemmer der skal anses for afgivet for kandidaten
(personlig stemme) eller for partiet (partistemme).
Bedømmelsen heraf sker efter reglerne i folketingsvalglovens
§ 73, stk. 3 og 4. Herefter skal det efter
folketingsvalglovens nærmere regler herom opgøres,
hvorledes partistemmerne skal fordeles mellem partiets kandidater.
Denne opgørelse sker efter reglerne i folketingsvalglovens
§ 73, stk. 5. Der skal herefter foretages en
opgørelse for hver enkelt kandidat af summen af vedkommendes
personlige stemmer og de tillagte partistemmer.
Den foreslåede bestemmelse
indebærer, at der fremover ved fintællingen også
for hvert afstemningssted skal foretages en opgørelse af
antallet af personlige stemmer for hver kandidat og antallet af
partistemmer for hvert parti. Opgørelsen skal foretages
efter samme regler som opgørelsen for hele
opstillingskredsen, dvs. de ovenfor beskrevne regler i
folketingsvalglovens § 73, stk. 3 og 4, skal
iagttages. Derimod skal opgørelsen af, hvorledes antallet af
partistemmer skal fordeles mellem partiets kandidater, jf.
folketingsvalglovens § 73, stk. 5, som hidtil alene
ske for hele opstillingskredsen.
Den foreslåede bestemmelse
indebærer endvidere, at den valgbog, hvori resultatet af
fintællingen skal indføres, jf. folketingsvalglovens
§ 73, stk. 6, som underskrives af hele
valgbestyrelsen, jf. folketingsvalglovens § 74,
stk. 1, og hvoraf en attesteret kopi skal indsendes til
indenrigs- og sundhedsministeren senest dagen efter
fintællingen, jf. folketingsvalglovens § 74,
stk. 3, også skal indeholde resultatet af
opgørelsen for hvert afstemningssted af antallet af
personlige stemmer for hver kandidat og antallet af partistemmer
for hvert parti. For at bevare overskueligheden i valgbogen
foreslås det dog, at resultatet af opgørelsen for
hvert afstemningssted af antallet af personlige stemmer for hver
kandidat og antallet af partistemmer for hvert parti
vedlægges som bilag til valgbogen, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 4.
Om baggrunden for forslaget og om den
praksis, der allerede følges i henseende til også at
opgøre personlige stemmer og partistemmer på
afstemningsområdeniveau, henvises i øvrigt til
lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit
2.3.
Til nr. 4
Det foreslås præciseret i 1.
pkt., at det alene er resultatet af opgørelsen for hele
opstillingskredsen af antallet af personlige stemmer for hver
kandidat og antallet af partistemmer for hvert parti samt
opgørelsen af, hvorledes de afgivne partistemmer for hele
opstillingskredsen skal fordeles mellem partiets kandidater, der
skal indføres i valgbogen og meddeles de
tilstedeværende. At de nævnte opgørelser for
hele opstillingskredsen skal indføres i valgbogen, svarer
til, hvad der efter den gældende folketingsvalglov
kræves indført i valgbogen.
Med den foreslåede ændring
fastslås, at resultatet af den opgørelse af antallet
af personlige stemmer for hver kandidat og antallet af partistemmer
for hvert parti for hvert afstemningsområde, som der
foreslås stillet krav om, jf. lovforslagets § 1,
nr. 3, ikke skal indføres i valgbogen og meddeles de
tilstedeværende. I stedet foreslås i 2. pkt. ,
at den pågældende opgørelse skal vedlægges
valgbogen som bilag. Valgbestyrelsen skal med sin underskrift af
valgbogen, jf. folketingsvalglovens § 74, stk. 1,
indestå for rigtigheden også af opgørelsen for
hvert afstemningsområde af antallet af personlige stemmer for
hver kandidat og antallet af partistemmer for hvert parti.
Forslaget er begrundet i hensynet til at
bevare overskueligheden i valgbogen. Med 1.859 afstemningssteder
ved Europa-Parlamentsvalget den 13. juni 2004 og med for tiden 10
opstillingsberettigede partier til førstkommende
folketingsvalg ville indholdet af de opgørelser fra
fintællingen, der skulle indføres i valgbøgerne
i landets opstillingskredse, antage et ganske betydeligt
omfang.
Resultatet af opgørelsen for hvert
afstemningsområde og for hele opstillingskredsen af antallet
af stemmer for hvert parti og hver kandidat uden for partierne skal
som hidtil indføres i valgbogen og resultatet for hele
opstillingskredsen meddeles de tilstedeværende, jf.
folketingsvalglovens § 73, stk. 1.
For så vidt angår den
foreslåede retstilstand ved Europa-Parlamentsvalg henvises
til lovforslagets § 2, nr. 3.
Om baggrunden for forslaget henvises i
øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.3.
Til nr. 5
Det foreslås præciseret, at ikke
alene en kopi af selve valgbogen, men også af valgbogens
bilag skal indsendes til indenrigs- og sundhedsministeren senest
dagen efter fintællingen. Hermed præciseres det, at det
bilag til valgbogen, der indeholder resultatet af opgørelsen
af antallet af personlige stemmer for hver kandidat og antallet af
partistemmer for hvert parti for hvert afstemningsområde, jf.
lovforslagets § 1, nr. 4, skal indsendes til indenrigs-
og sundhedsministeren. Herved sikres det, at ministeriet for alle
opstillingskredse kan give offentligheden oplysninger om
kandidaternes personlige stemmetal i de enkelte
afstemningsområder, og at ministeriet for alle
opstillingskredse kan foretage en kontrol af de modtagne
oplysninger om personlige stemmetal på
afstemningsområdeniveau, jf. de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.4.
For at sikre overskueligheden af det
materiale, indenrigs- og sundhedsministeren sender til Folketinget
ved dets sammentræden, agter ministeriet ikke i tilknytning
til den kopi af valgbogen, der skal sendes til Folketinget, jf.
folketingsvalglovens § 86, nr. 1, at indsende de modtagne
opgørelser af antallet af personlige stemmer for hver
kandidat og antallet af partistemmer for hvert parti for hvert
afstemningsområde. Folketinget vil kunne pålægge
indenrigs- og sundhedsministeren at indsende opgørelserne,
jf. folketingsvalglovens § 87, stk. 2.
Præciseringen af, at ikke kun en kopi
af selve valgbogen, men også valgbogens bilag skal indsendes,
indebærer, at også den af anmeldelsesmyndigheden
udfærdigede store fortegnelse over de kandidater, der er
opstillet til folketingsvalget i vedkommende stor- eller amtskreds,
som hidtil skal indsendes til indenrigs- og sundhedsministeren som
et bilag til valgbogen. Indenrigs- og sundhedsministeren vil som
hidtil videresende fortegnelsen til Folketinget ved dets
sammentræden i tilknytning til den kopi af valgbogen, der
skal sendes til Folketinget, jf. folketingsvalglovens
§ 86, nr. 1.
Det foreslås endvidere præciseret
i overensstemmelse med gældende praksis, at også en
stemmeseddel, der ikke er udleveret, skal indsendes til indenrigs-
og sundhedsministeren senest dagen efter fintællingen.
Indenrigs- og sundhedsministeren vil som hidtil videresende
stemmesedlen til Folketinget ved dets sammentræden i
tilknytning til den kopi af valgbogen, der skal sendes til
Folketinget, jf. folketingsvalglovens § 86, nr. 1.
For så vidt angår den
foreslåede retstilstand ved Europa-Parlamentsvalg henvises
til lovforslagets § 2, nr. 4.
Til nr. 6
Der foreslås som noget nyt indsat en
bemyndigelse til indenrigs- og sundhedsministeren til at bestemme
den nærmere fremgangsmåde ved indsendelsen af valgbogen
med bilag, og at ministeren herunder kan bestemme, hvorvidt og i
hvilken form valgbogen med bilag elektronisk skal indsendes til
indenrigs- og sundhedsministeren.
En tilsvarende bemyndigelse foreslås
indsat ved Europa-Parlamentsvalg, hvor indenrigs- og
sundhedsministeren ligesom ved folketingsvalg foretager
opgørelsen af valget, jf. lovforslagets § 2, nr.
5. En tilsvarende bemyndigelse foreslås ikke indsat for
så vidt angår kommunalvalg, hvor indenrigs- og
sundhedsministeren ikke foretager opgørelsen af valget.
Om baggrunden for forslaget henvises i
øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.4.
Efter de gældende regler i
folketingsvalglovens § 74, stk. 3, og
Europa-Parlamentsvalglovens § 30, stk. 3, skal
formanden for valgbestyrelsen indsende en kopi af valgbogen til
indenrigs- og sundhedsministeren. Kopien skal være attesteret
af formanden. Kopien af valgbogen skal så vidt muligt
være indenrigs- og sundhedsministeren i hænde senest
dagen efter fintællingen. De modtagne valgbøger
benyttes til indenrigs- og sundhedsministerens gennemgang af
valgbøgerne og til indenrigs- og sundhedsministerens
opgørelse af valget efter reglerne i folketingsvalglovens
henholdsvis Europa-Parlamentsvalglovens kapitel 10. Indenrigs- og
sundhedsministeren indsender de kopier af valgbøgerne, der
er modtaget, til Folketinget, jf. folketingsvalglovens
§ 86, nr. 1, og
Europa-Parlamentsvalglovens § 36,
stk. 1.
Den foreslåede bemyndigelse til at
bestemme den nærmere fremgangsmåde ved indsendelsen
indebærer, at ministeren kan bestemme, hvorvidt og i hvilket
omfang valgbogen med bilag skal indsendes elektronisk som et
supplement til den attesterede papirudgave af valgbogen, jf.
folketingsvalglovens § 74, stk. 3, og
Europa-Parlamentsvalglovens § 30, stk. 3.
Bemyndigelsen agtes udnyttet til at træffe bestemmelse om, at
valgbogen med bilaget vedrørende opgørelsen for hvert
afstemningssted af antallet af personlige stemmer og
partistemmer/listestemmer for hvert parti, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 3 og 4, og § 2, nr. 2 og 3, skal
indsendes elektronisk til brug for offentliggørelse på
ministeriets hjemmeside og ministeriets elektroniske gennemgang af
valgbøgerne.
Ministeren kan endvidere bestemme, på
hvilken måde valgbogen skal indsendes elektronisk, herunder i
hvilken elektronisk form og til hvilken elektronisk adresse.
Bemyndigelsen vil kunne udnyttes til at fastsætte bestemmelse
om indsendelse af valgbogen i en sådan elektronisk form, at
de indsendte oplysninger kan benyttes til offentliggørelse
på ministeriets hjemmeside og ministeriets elektroniske
gennemgang af valgbøgerne.
Ministeren kan også bestemme, i hvilket
omfang valgbogen med bilag skal indsendes på papir. Som
følge af valglovgivningens krav om, at den indsendte valgbog
skal være en attesteret kopi, skal selve valgbogen fortsat
indsendes i en papirudgave, men ministeren kan bestemme, i hvilket
omfang valgbogens bilag skal indsendes på papir.
Bemyndigelsen agtes udnyttet til at fastsætte, at den
opgørelse for hvert afstemningssted af antallet af
personlige stemmer og partistemmer for hvert parti, der
foreslås stillet krav om, og som foreslås vedlagt
valgbogen, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, ikke skal
indsendes på papir, hvorimod den store fortegnelse over stor-
eller amtskredsens kandidater fortsat skal indsendes på
papir.
Ministeren kan også bestemme, på
hvilken måde en papirudgave af valgbogen med bilag skal
indsendes, samt i hvor mange eksemplarer papirudgaven af valgbogen
med bilag skal indsendes. Bemyndigelsen agtes udnyttet til at
fastsætte, at valgbogen med den store fortegnelse over stor-
eller amtskredsens kandidater som hidtil skal indsendes i to
eksemplarer.
Indenrigs- og sundhedsministeren har som
hidtil en bemyndigelse til at fastsætte regler om valgbogens
indhold og udformning, jf. folketingsvalglovens § 28,
stk. 3, jf. tillige Europa-Parlamentsvalglovens
§ 17, stk. 2.
Til nr. 7
Der er tale om konsekvensrettelser som
følge af, at lov nr. 1094 af 29. december 1999 om vederlag
og pension m.v. for de danske repræsentanter i
Europa-Parlamentet, hvortil der henvises i de anførte
bestemmelser i folketingsvalgloven, har ændret titel ved
§ 3 i lov nr. 996 af 9. december 2003.
Til § 2
Til nr. 1
Med den foreslåede bestemmelse gives
kommunalbestyrelsen som noget nyt adgang til at beslutte, at der
for et eller flere eller alle afstemningsområder i kommunen
skal benyttes en elektronisk valgliste til brug for
Europa-Parlamentsvalg.
Den foreslåede adgang skal, hvis den
udnyttes, omfatte alle de vælgere i det
afstemningsområde, der skal opføres på
valglisten til Europa-Parlamentsvalg, dvs. de vælgere, der
har valgret efter Europa-Parlamentsvalglovens § 3,
stk. 1, nr. 1, 2 eller 3, og som skal optages på
valglisten i medfør af §§ 14 og 14 a.
Der henvises i øvrigt til
lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.,
og til bemærkningerne til § 1, nr. 1.
Til nr. 2
Det foreslås, at der i
Europa-Parlamentsvalgloven indsættes en bestemmelse om, at
den opgørelse, der efter Europa-Parlamentsvalglovens
§ 30, stk. 1, skal foretages af, hvor mange stemmer
der er afgivet for hver enkelt kandidat på kandidatlisten
(personlige stemmer), og hvor mange stemmer der i øvrigt er
afgivet for kandidatlisten (listestemmer), foretages for hvert
afstemningsområde og for hele opstillingskredsen.
Efter Europa-Parlamentsvalglovens
§ 28, stk. 1, fastsætter indenrigs- og
sundhedsministeren, hvornår stemmeoptællingen skal
finde sted.
For så vidt angår tilfælde,
hvor indenrigs- og sundhedsministeren har fastsat, at
stemmeoptællingen finder sted på afstemningsdagen,
foretages den endelige opgørelse af resultatet af
stemmeafgivningen i opstillingskredsen (fintællingen) efter
reglerne i folketingsvalglovens kapitel 9 med de fravigelser, der
følger af §§ 29 og 30, jf.
Europa-Parlamentsvalglovens § 28, stk. 2.
Henvisningen til folketingsvalglovens kapitel 9 indebærer, at
opgørelsen af personlige stemmer og listestemmer ved
Europa-Parlamentsvalg i disse tilfælde alene skal foretages
for hele opstillingskredsen. Den foreslåede bestemmelse
fastsætter i disse tilfælde i overensstemmelse med de
gældende regler, at opgørelsen af personlige stemmer
og listestemmer skal ske for hele opstillingskredsen, ligesom det
som noget nyt fastsættes direkte i
Europa-Parlamentsvalgloven, at denne opgørelse også
skal ske for hvert afstemningsområde.
For så vidt angår det
tilfælde, hvor indenrigs- og sundhedsministeren har fastsat,
at stemmeoptællingen ikke finder sted på
afstemningsdagen, finder reglerne i Europa-Parlamentsvalglovens
§ 28, stk. 3, anvendelse. Der er ikke i denne
bestemmelse en tilsvarende henvisning til reglerne i
folketingsvalglovens kapitel 9. Europa-Parlamentsvalgloven
indeholder således ikke nogen regler for, om
opgørelsen af personlige stemmer og listestemmer i disse
tilfælde skal ske for hvert afstemningsområde eller
alene for hver opstillingskreds. Indenrigs- og sundhedsministeren
har imidlertid i Europa-Parlamentsvalglovens § 28,
stk. 5, en bemyndigelse til at fastsætte nærmere
regler om gennemførelsen af stemmeoptællingen. I
medfør af denne bestemmelse har indenrigsministeren ved
Europa-Parlamentsvalgene frem til 1999, hvor
stemmeoptællingen ikke fandt sted på afstemningsdagen,
fastsat ved cirkulæreskrivelse, at opgørelsen af
personlige stemmer og listestemmer skulle ske for hele
opstillingskredsen i lighed med folketingsvalglovens regler
herom.
Med den foreslåede bestemmelse
fastsættes det i disse tilfælde udtrykkeligt i
Europa-Parlamentsvalgloven i overensstemmelse med de hidtidige
forskrifter, at opgørelsen af personlige stemmer og
listestemmer skal ske for hele opstillingskredsen, ligesom det som
noget nyt fastsættes, at denne opgørelse også
skal ske for hvert afstemningsområde.
Den foreslåede bestemmelse
gælder, hvad enten stemmeoptællingen (den første
stemmeoptælling) finder sted på afstemningsdagen eller
ej.
Den foreslåede bestemmelse
vedrører opgørelsen af, hvor mange stemmer der er
afgivet for hver enkelt kandidat på kandidatlisten
(personlige stemmer), og hvor mange stemmer der i øvrigt er
afgivet for kandidatlisten (listestemmer). Den opgørelse,
der ved fintællingen samtidig skal foretages af, hvor mange
stemmer der er afgivet for hver kandidatliste, skal som en
konsekvens heraf også foretages såvel for hvert
afstemningsområde som for hele opstillingskredsen. Denne
følge af bestemmelsen er €" i de tilfælde, hvor
stemmeoptællingen finder sted på afstemningsdagen
€" i overensstemmelse med, hvad der følger af selve
Europa-Parlamentsvalgloven, jf. denne lovs § 28,
stk. 2, med dens henvisning til folketingsvalglovens kapitel
9, og €" i de tilfælde, hvor stemmeoptællingen
ikke finder sted på afstemningsdagen €" i
overensstemmelse med de af indenrigsministeren i medfør af
§ 28, stk. 5, fastsatte forskrifter for
gennemførelsen af stemmeoptællingen ved
Europa-Parlamentsvalgene frem til 1999.
Ved opgørelsen af personlige stemmer
og listestemmer skal reglerne i Europa-Parlamentsvalglovens
§ 30, stk. 1, iagttages, hvad enten
opgørelsen finder sted for hvert afstemningsområde
eller for hele opstillingskredsen.
Den foreslåede bestemmelse
indebærer endvidere, at den valgbog, hvori resultatet af
fintællingen skal indføres, jf.
Europa-Parlamentsvalglovens § 30, stk. 2, og hvoraf
en attesteret kopi skal indsendes til indenrigs- og
sundhedsministeren senest dagen efter fintællingen, jf.
Europa-Parlamentsvalglovens § 30, stk. 3, også
skal indeholde resultatet af opgørelsen for hvert
afstemningsområde af antallet af personlige stemmer for hver
enkelt kandidat og antallet af listestemmer for hver kandidatliste.
For at bevare overskueligheden i valgbogen foreslås det dog,
at resultatet af opgørelsen for hvert
afstemningsområde af antallet af personlige stemmer for hver
enkelt kandidat og antallet af listestemmer for hver kandidatliste
vedlægges som bilag til valgbogen, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 3.
Om baggrunden for forslaget henvises i
øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.3.
Til nr. 3
Det foreslås præciseret i 1.
pkt. , at det alene er resultatet af opgørelsen for
hele opstillingskredsen af antallet af personlige stemmer for hver
kandidat og antallet af listestemmer for hver kandidatliste, der
skal indføres i valgbogen og meddeles de
tilstedeværende. At de nævnte opgørelser for
hele opstillingskredsen skal indføres i valgbogen, svarer
til, hvad der efter den gældende Europa-Parlamentsvalglovs
§ 30, stk. 2, kræves indført i
valgbogen.
Med den foreslåede ændring
præciseres, at resultatet af den opgørelse af antallet
af personlige stemmer for hver kandidat og antallet af listestemmer
for hver kandidatliste for hvert afstemningsområde, som der
foreslås stillet krav om, jf. lovforslagets § 2,
nr. 2, ikke skal indføres i valgbogen eller meddeles de
tilstedeværende. I stedet foreslås i 2. pkt. ,
at den pågældende opgørelse skal vedlægges
valgbogen som bilag. Valgbestyrelsen skal med sin underskrift af
valgbogen indestå for rigtigheden også af
opgørelsen for hvert afstemningsområde af antallet af
personlige stemmer for hver kandidat og antallet af listestemmer
for hver kandidatliste.
Resultatet af opgørelsen for hvert
afstemningsområde og for hele opstillingskredsen af antallet
af stemmer for hvert parti og hver kandidat uden for partierne skal
som hidtil indføres i valgbogen og for hele
opstillingskredsen meddeles de tilstedeværende. Finder
stemmeoptællingen sted på afstemningsdagen,
følger dette af folketingsvalglovens § 73,
stk. 1, jf. henvisningen hertil i Europa-Parlamentsvalglovens
§ 28, stk. 2. Finder stemmeoptællingen ikke
sted på afstemningsdagen, følger dette af de
forskrifter for stemmeoptællingens gennemførelse,
indenrigsministeren i medfør af Europa-Parlamentsvalglovens
§ 28, stk. 5, har fastsat for Europa-Parlamentsvalg
frem til 1999.
Om baggrunden for forslaget henvises i
øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.3.
Til nr. 4
Det foreslås præciseret, at ikke
alene en kopi af selve valgbogen, men også af valgbogens
bilag skal indsendes til indenrigs- og sundhedsministeren senest
dagen efter fintællingen. Hermed præciseres det, at det
bilag til valgbogen, der indeholder resultatet af opgørelsen
af antallet af personlige stemmer for hver kandidat og antallet af
listestemmer for hver kandidatliste for hvert
afstemningsområde, og som der med lovforslaget stilles krav
om, jf. § 2, nr. 2, skal indsendes til indenrigs- og
sundhedsministeren.
Det foreslås endvidere præciseret
i overensstemmelse med gældende praksis, at også en
stemmeseddel, der ikke er udleveret, skal indsendes til indenrigs-
og sundhedsministeren senest dagen efter fintællingen.
Der henvises til bemærkningerne til
§ 1, nr. 5.
Til nr. 5
Der foreslås som noget nyt indsat en
bemyndigelse for indenrigs- og sundhedsministeren til at bestemme
den nærmere fremgangsmåde ved indsendelsen af valgbogen
med bilag, og at ministeren herunder kan bestemme, hvorvidt og i
hvilken form valgbogen med bilag elektronisk skal indsendes til
indenrigs- og sundhedsministeren.
Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger, afsnit 2.4., og bemærkningerne
til § 1, nr. 6.
Til § 3
Til nr. 1
Med den foreslåede bestemmelse gives
kommunalbestyrelsen adgang til at beslutte, at der for et eller
flere eller alle afstemningsområder i kommunen skal benyttes
en elektronisk valgliste til brug for kommunale valg.
Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger, afsnit 2.1., og bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 1.
Til nr. 2
Med den foreslåede bestemmelse gives
kommunalbestyrelsen adgang til at beslutte, at den protokol,
kommunalbestyrelsen skal føre over de i kommunen modtagne
brevstemmer (brevstemmeprotokollen), føres elektronisk ved
kommunale valg.
Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger, afsnit 2.2., og bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 2.
Til § 4
Det foreslås bl.a. af hensyn til
forberedelsen af de kommunale valg i 2005, der skal afholdes den 3.
tirsdag i november måned, jf. den kommunale valglovs
§ 6, at loven træder i kraft den 1. februar
2005.
Det foreslås, at de foreslåede
bestemmelser i folketingsvalgloven om adgang til benyttelse af
elektroniske valglister og brevstemmeprotokoller, jf.
§ 1, nr. 1 og 2, først får virkning for
folketingsvalg, der afholdes efter de kommunale valg i 2005. Det
fastsatte ikrafttrædelsestidspunkt skyldes bl.a. behovet for
at indhøste erfaringer med benyttelsen af elektroniske
valglister og eventuelt brevstemmeprotokoller ved de kommunale valg
i 2005, førend elektroniske valglister og
brevstemmeprotokoller benyttes ved folketingsvalg.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med
gældende lov
Gældende formulering | | Lovforslaget |
| | § 1 |
| | I lov om valg til Folketinget, jf.
lovbekendtgørelse nr. 704 af 27. juni 2004, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 19.
Valglisterne udarbejdes på grundlag af oplysningerne i det
centrale personregister (CPR). | | |
| | |
Stk. 2. Valglisterne skal indeholde
vælgernes navn, fødselsdato og bopæl samt
løbe-nr. og en rubrik til afmærkning. | | 1. I § 19 indsættes
efter stk. 2 som nyt stykke: |
Stk. 3. Indenrigsministeren kan
fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen af
valglisterne samt disses indretning. | | »Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan
beslutte, at der for et eller flere eller alle
afstemningsområder i kommunen skal benyttes en elektronisk
valgliste.« |
| | Stk. 3 bliver herefter stk. 4. |
| | |
| | 2. I § 64, stk. 1,
indsættes efter 2. pkt.: |
§ 64.
Kommunalbestyrelsen anfører tidspunktet for modtagelsen af
en brevstemme på yderkuverten. I en protokol anføres
det antal brevstemmer, der modtages, og datoen for modtagelsen samt
det antal brevstemmer, der videresendes til andre kommuner, jf.
stk. 2, og datoen herfor. Indenrigsministeren fastsætter
regler om protokollens indhold og udformning. | | »Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at
protokollen føres elektronisk.« |
Stk. 2. - - - | | |
Stk. 3. - - - | | |
Stk. 4. - - - | | |
Stk. 5. - - - | | |
Stk. 6. - - - | | |
| | |
§ 73. - - - | | 3.§ 73, stk. 2,
affattes således: |
Stk. 2. Der foretages samtidig en
opgørelse for hele opstillingskredsen af, hvorledes de
afgivne stemmer skal fordeles på hver enkelt kandidat, jf.
stk. 3-5. Stk. 3. - - - Stk. 4. - - - Stk. 5. - - - | | »Stk. 2. Der foretages samtidig
en opgørelse for hvert afstemningsområde og for hele
opstillingskredsen af antallet af personlige stemmer for hver
kandidat samt antallet af partistemmer for hvert parti, jf.
stk. 3 og 4. Der foretages herefter en opgørelse for
hele opstillingskredsen af, hvorledes de afgivne partistemmer skal
fordeles på hver enkelt kandidat, jf. stk. 5, og af
summen af antallet af personlige stemmer og tillagte partistemmer
for hver kandidat.« |
| | |
| | 4.§ 73, stk. 6,
affattes således: |
Stk. 6. Resultatet af
opgørelsen indføres i valgbogen og meddeles de
tilstedeværende. | | »Stk. 6. Resultatet af de i
stk. 2, 1. og 2. pkt., nævnte opgørelser for hele
opstillingskredsen indføres i valgbogen og meddeles de
tilstedeværende. Resultatet af den i stk. 2, 1. pkt.,
nævnte opgørelse for hvert afstemningsområde
vedlægges valgbogen som bilag.« |
| | |
§ 74. - - - | | |
Stk. 2. - - - | | |
Stk. 3. Formanden for valgbestyrelsen
sender en kopi af valgbogen til indenrigsministeren. Kopien skal
være attesteret af formanden. Kopien af valgbogen skal
så vidt muligt være indenrigsministeren i hænde
senest dagen efter fintællingen. | | 5. I § 74, stk. 3, 1.
pkt., indsættes efter »valgbogen«:
»med bilag tillige med en stemmeseddel, der ikke er
udleveret,«. |
| | |
| | 6. I § 74, stk. 3,
indsættes som 4. pkt. : |
| | »Indenrigs- og sundhedsministeren
bestemmer den nærmere fremgangsmåde ved indsendelsen af
valgbogen med bilag og kan herunder bestemme, hvorvidt og i hvilken
form valgbogen med bilag elektronisk skal indsendes til indenrigs-
og sundhedsministeren.« |
| | |
§ 110. - -
- | | |
Stk. 2. - - - | | |
Stk. 3. - - - | | |
Stk. 4. Et pensioneret
folketingsmedlem, der på ny bliver medlem af Folketinget,
oppebærer ikke pension i den periode, for hvilken der
udbetales grundvederlag. Pension kan ej heller oppebæres i
perioder, hvori den pågældende oppebærer
grundvederlag i henhold til lov om vederlag og pension m.v. for de
danske repræsentanter i Europa-Parlamentet. | | 7. I § 110, stk. 4, 2.
pkt., og § 114, 2. pkt. , ændres
»lov om vederlag og pension m.v. for de danske
repræsentanter i Europa-Parlamentet« til: »lov om
vederlag og pension m.v. for de danske medlemmer af
Europa-Parlamentet«. |
| | |
§ 114. Ved
beregningen af de i §§ 110-113 omhandlede pensioner
m.v. sidestilles medlemsperioder i Europa-Parlamentet med
medlemsperioder i Folketinget, dog således at perioder, hvori
den pågældende samtidig har været medlem af
Folketinget og af Europa-Parlamentet, kun medregnes én gang.
Pensionen beregnes og udbetales af Folketinget, såfremt den
pågældendes medlemstid i Folketinget er længere
end medlemstiden i Europa-Parlamentet, og ellers af
Finansministeriet, jf. lov om vederlag og pension m.v. for de
danske repræsentanter i Europa-Parlamentet. | | |
| | |
| | § 2 |
| | I lov om valg af danske medlemmer til
Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 52 af 2.
februar 2004, foretages følgende ændringer: |
| | 1. I § 14, stk. 1,
indsættes som 2. pkt. : |
§ 14. I de
år, hvor valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet skal
afholdes, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over
vælgerne i kommunen. | | »Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at
der for et eller flere eller alle afstemningsområder i
kommunen skal benyttes en elektronisk valgliste.« |
Stk. 2. - - - | | |
Stk. 3. - - - | | |
Stk. 4. - - - | | |
Stk. 5. - - - | | |
| | |
| | 2. I § 30 indsættes
efter stk. 1 som nyt stykke: |
§ 30.
Opgørelsen af, hvor mange stemmer der er afgivet for hver
enkelt kandidat på kandidatlisten (personlige stemmer), og
hvor mange stemmer der i øvrigt er afgivet for
kandidatlisten (listestemmer), sker efter følgende
regler: | | »Stk. 2. Den i stk. 1
nævnte opgørelse foretages for hvert
afstemningsområde og for hele opstillingskredsen.« Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og
4. |
1) Har vælgeren sat et kryds ud for navnet
på en kandidat eller såvel ud for navnet på en
kandidat som ud for partinavnet på den kandidatliste,
kandidaten tilhører, anses stemmesedlen som afgivet for
kandidaten (personlig stemme). Tilsvarende gælder, hvis
vælgeren på brevstemmesedlen har anført navnet
på en kandidat eller såvel navnet på en kandidat
som partinavnet eller bogstavbetegnelsen for den kandidatliste,
kandidaten er opstillet for. | | |
2) Har vælgeren sat kryds ud for
partinavnet eller ud for navnene på flere kandidater eller
anbragt kryds over hele kandidatlistens felt eller i øvrigt
foretaget afkrydsning på en sådan måde, at det
ikke med sikkerhed fremgår, hvilken af kandidatlistens
kandidater vælgeren har villet give sin stemme, anses
stemmesedlen som afgivet for kandidatlisten (listestemme).
Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på
brevstemmesedlen har anført partinavnet eller
bogstavbetegnelsen for en kandidatliste eller navnene på
flere kandidater opstillet på samme kandidatliste. | | |
| | |
Stk. 2. Resultatet af
opgørelsen indføres i valgbogen og meddeles de
tilstedeværende. | | 3.§ 30, stk. 2, der
bliver stk. 3, affattes således: |
| | »Stk. 3. Resultatet af den i
stk. 1 nævnte opgørelse for hele
opstillingskredsen indføres i valgbogen og meddeles de
tilstedeværende. Resultatet af den i stk. 1 nævnte
opgørelse for hvert afstemningsområde vedlægges
valgbogen som bilag.« |
| | |
Stk. 3. Formanden for valgbestyrelsen
sender en kopi af valgbogen til indenrigs- og sundhedsministeren.
Kopien skal være attesteret af formanden. Kopien af valgbogen
skal så vidt muligt være indenrigs- og
sundhedsministeren i hænde senest dagen efter
fintællingen. | | 4. I § 30, stk. 3, der
bliver stk. 4, indsættes i 1. pkt. efter
»valgbogen«: »med bilag tillige med en
stemmeseddel, der ikke er udleveret,«. |
| | |
| | 5. I § 30, stk. 3, der
bliver stk. 4, indsættes som 4. pkt. : |
| | »Indenrigs- og sundhedsministeren
bestemmer den nærmere fremgangsmåde ved indsendelsen af
valgbogen med bilag og kan herunder bestemme, hvorvidt og i hvilken
form valgbogen med bilag elektronisk skal indsendes til indenrigs-
og sundhedsministeren.« |
| | |
| | § 3 |
| | I lov om kommunale valg, jf.
lovbekendtgørelse nr. 263 af 18. april 2001, som
ændret ved § 10 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 og
§ 3 i lov nr. 1209 af 27. december 2003, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 9.
Hovedlisterne udarbejdes på grundlag af oplysningerne i Det
Centrale Personregister (CPR). | | |
Stk. 2. Tilflytterlisterne kan
udarbejdes på grundlag af oplysningerne i Det Centrale
Personregister (CPR). | | |
| | |
Stk. 3. Valglisterne skal indeholde
vælgernes navn, fødselsdato og bopæl samt
løbe-nr. og en rubrik til afmærkning. | | 1. I § 9 indsættes
efter stk. 3 som nyt stykke: |
Stk. 4. Indenrigsministeren kan
fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen af
valglisterne samt disses indretning. | | »Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan
beslutte, at der for et eller flere eller alle
afstemningsområder i kommunen skal benyttes en elektronisk
valgliste.« |
| | Stk. 4 bliver herefter stk. 5. |
| | |
| | 2. I § 70, stk. 1,
indsættes efter 2. pkt.: |
§ 70.
Kommunalbestyrelsen anfører tidspunktet for modtagelsen af
en brevstemme på yderkuverten. I en protokol anføres
det antal brevstemmer, der modtages, og datoen herfor samt det
antal brevstemmer, der videresendes til andre kommuner, jf.
stk. 2, og datoen herfor. Indenrigsministeren fastsætter
regler om protokollens indhold og udformning. | | »Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at
protokollen føres elektronisk.« |
Stk. 2. - - - | | |
Stk. 3. - - - | | |
Stk. 4. - - - | | |
Stk. 5. - - - | | |