Skriftlig fremsættelse (28. oktober
2004)
Miljøministeren
(Connie Hedegaard):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov omændring af en række love på
miljøområdet (Ændring af
håndhævelsesbestemmelserm.v., herunder som
opfølgning på lov om retssikkerhed ved
forvaltningensanvendelse af tvangsindgreb og
oplysningspligter)
(Lovforslag nr. L 61).
Hovedformålet med lovforslaget er at
sikre, at miljømyndighederne også efter
ikrafttrædelsen af lov om retssikkerhed ved forvaltningens
anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter har de
nødvendige redskaber til brug for håndhævelse af
miljøreglerne og sikring af miljøet.
I forbindelse med behandlingen af forslag til
lov om retssikkerhed tilkendegav den daværende
miljøminister, at der skulle igangsættes et
analysearbejde, der skulle belyse behovet for ændringer eller
justeringer af håndhævelsesreglerne i
miljølovgivningen, særlig på baggrund af
selvinkrimineringsforbuddet i retssikkerhedslovens § 10. Dette
er særlig relevant på miljøområdet, da
kontrollen og indsatsen i øvrigt i vidt omfang bygger
på oplysninger fra virksomhederne selv, og
undersøgelser, som disse udfører for egen
regning.
Konklusionen på analysen er, at der er
en række situationer, hvor selvinkrimineringsforbudet i
retssikkerhedslovens § 10 vil kunne give myndighederne
problemer med at skaffe oplysninger, der er nødvendige for
håndhævelse eller miljøbeskyttelse.
Med forslaget indføres en række
nye redskaber for myndighederne samt præciseringer af de
eksisterende, som skal rette op herpå uden at komme i
konflikt med selvinkrimineringsforbuddet.
Herudover foreslås visse andre
justeringer af håndhævelsesreglerne, primært for
at sikre større ensartethed i de forskellige
miljølove.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal jeg anbefale
lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.