Bilag 1

»Bilag 2

PROTOKOL
udarbejdet på grundlag af artikel 43, stk. 1, i konventionen om oprettelse af en europæisk politienhed (Europol-konventionen) om ændring af artikel 2 i og bilaget til denne konvention

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER i denne protokol, kontraherende parter i konventionen om oprettelse af en europæisk politienhed, Den Europæiske Unions medlemsstater,

SOM HENVISER TIL retsakt af 30. november 2000 vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union, og

som tager følgende i betragtning:

(1) Der er behov for at give Europol mere effektive midler til at bekæmpe hvidvaskning af penge med henblik på at styrke Europols muligheder for at støtte medlemsstaterne i denne bekæmpelse.

(2) Det Europæiske Råd har opfordret Rådet for Den Europæiske Union til at udvide Europols kompetence til at omfatte hvidvaskning af penge generelt, uanset hvilken type strafbart forhold det hvidvaskede udbytte stammer fra,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER:

Artikel 1

Europol-konventionen ændres således:

1) Artikel 2 ændres således:

a) Stk. 2, første afsnit, affattes således:

»2. For gradvis at opfylde den i stk. 1 nævnte målsætning skal Europol i første omgang beskæftige sig med forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig narkotikahandel, ulovlig hvidvaskning af penge, ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer, organiseret illegal indvandring (menneskesmugling), menneskehandel og ulovlig handel med stjålne motorkøretøjer.«

b) Stk. 3, første afsnit, affattes således:

»3. Europols kompetence med hensyn til en form for kriminalitet eller særlige aspekter af en form for kriminalitet omfatter hermed forbundne strafbare handlinger. Den omfatter dog ikke prædikatforbrydelser, der går forud for ulovlig hvidvaskning af penge, og hvor Europol ikke har nogen kompetence i medfør af stk. 2.«

2) Bilaget ændres således:

Det afsnit, der begynder med ordene »Endvidere vil den omstændighed, at det pålægges Europol, jf. artikel 2, stk. 2«, affattes således:

»Endvidere vil den omstændighed, at det pålægges Europol, jf. artikel 2, stk. 2, at beskæftige sig med en af de ovenstående former for kriminalitet, have som konsekvens, at Europol også har kompetence til at beskæftige sig med andre strafbare handlinger i forbindelse med disse former for kriminalitet.«

Artikel 2

1. Denne protokol vedtages af medlemsstaterne i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

2. Medlemsstaterne giver generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union notifikation om afslutningen af de procedurer, der efter deres forfatningsmæssige bestemmelser kræves for at vedtage protokollen.

3. Denne protokol træder i kraft 90 dage efter den dato, hvor den sidste af de stater, som på tidspunktet for Rådets vedtagelse af retsakten om udarbejdelse af denne protokol var medlem af Den Europæiske Union, har foretaget notifikation, jf. stk. 2.

Artikel 3

1. Denne protokol er åben for tiltrædelse af stater, der bliver medlem af Den Europæiske Union, hvis den ikke er trådt i kraft på datoen for deponeringen af instrumenterne om tiltrædelse af Europol-konventionen i overensstemmelse med Europol-konventionens artikel 46.

2. Instrumenterne om tiltrædelse af protokollen deponeres samtidig med instrumenterne om tiltrædelse af Europol-konventionen i overensstemmelse med dennes artikel 46.

3. Teksten til protokollen på den tiltrædende medlemsstats sprog, som udformet af Rådet for Den Europæiske Union, er autentisk.

4. Hvis protokollen ikke er trådt i kraft ved udløbet af den periode, som er omhandlet i Europol-konventionens artikel 46, stk. 4, træder den i kraft for den tiltrædende medlemsstat på den dato, hvor protokollen træder i kraft, jf. artikel 2, stk. 3.

5. Hvis denne protokol i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, træder i kraft før udløbet af den i Europol-konventionens artikel 46, stk. 4, omhandlede periode, men efter deponeringen af det i stk. 2 omhandlede tiltrædelsesinstrument, tiltræder den tiltrædende medlemsstat Europol-konventionen, som den er ændret ved denne protokol, i overensstemmelse med Europol-konventionens artikel 46.

Artikel 4

1. Generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union er depositar for denne konvention.

2. Depositaren offentliggør i EF-Tidende en oversigt over vedtagelser og tiltrædelser samt enhver anden notifikation vedrørende denne protokol.

Hecho en Bruselas, el treinta de noviembre del año dos mil.

Udfærdiget i Bruxelles, den tredivte november to tusind.

Geschehen zu Brüssel am dreiŸigsten November zweitausend.

' Εγινε στιζ Βρυξέλλεζ στιζ τριάντα Νοεμβρίου δύο χιλιάδεζ.

Done at Brussels on the thirtieth day of November in the year two thousand.

Fait   Bruxelles, le trente novembre deux mille.

Arna dhéanamh sa Bhruiséil, an tríochadú lá de Shamhain sa bhliain dhá mhíle.

Fatto a Bruxelles, addì trenta novembre duemila.

Gedaan te Brussel, de dertigste november tweeduizend.

Feito em Bruxelas, em trinta de Novembro de dois mil.

Tehty Brysselissä kolmantenakymmenentenä päivänä marraskuuta vuonna kaksituhatta.

Som skedde i Bryssel den trettionde november tjugohundra.

PROTOKOL
om ændring af konventionen om oprettelse af en europæisk politienhed (Europol-konventionen) og protokollen om privilegier og immuniteter for Europol, medlemmerne af Europols organer samt Europols vicedirektører og personale

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER i denne protokol, høje kontraherende parter i konventionen om oprettelse af en europæisk politienhed og i protokollen om privilegier og immuniteter for Europol, medlemmerne af Europols organer samt Europols vicedirektører og personale, Den Europæiske Unions medlemsstater,

SOM HENVISER TIL retsakt af 28. november 2002 vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union, og

SOM TAGER FØLGENDE I BETRAGTNING:

(1) I henhold til artikel 30, stk. 2, litra a), i traktaten om Den Europæiske Union skal Rådet sætte Europol i stand til at lette og støtte forberedelsen og fremme samordningen og gennemførelsen af særlige efterforskningsaktioner mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder, herunder fælles operative aktioner med deltagelse af repræsentanter for Europol i en støttefunktion.

(2) Der skal fastsættes bestemmelser om Europols deltagelse i fælles efterforskningshold. Disse bestemmelser skal omhandle den rolle, som Europols ansatte skal have i disse hold, udvekslingen af oplysninger mellem Europol og det fælles efterforskningshold samt ansvar uden for kontrakt for en skade, der er forårsaget af Europols ansatte i forbindelse med deres deltagelse i disse hold.

(3) I henhold til artikel 30, stk. 2, litra b), i traktaten om Den Europæiske Union skal der vedtages foranstaltninger, der sætter Europol i stand til at anmode de kompetente myndigheder i medlemsstaterne om at gennemføre og samordne deres efterforskning i særlige tilfælde.

(4) Protokollen om privilegier og immuniteter for Europol, medlemmerne af Europols organer samt Europols vicedirektører og personale skal ændres, således at fritagelsen af Europols personale for retsforfølgning for mundtlige og skriftlige ytringer samt handlinger foretaget i embeds medfør, ikke omfatter deres aktiviteter som deltagere i fælles efterforskningshold, -

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER:

Artikel 1

Europol-konventionen ændres hermed således:

1) Følgende nye numre indsættes i artikel 3, stk. 1:

»6. at deltage i fælles efterforskningshold i en støttefunktion i overensstemmelse med artikel 3a

7. at anmode de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater om at gennemføre eller samordne efterforskning i specifikke tilfælde, i overensstemmelse med artikel 3b.«

2) Der indsættes følgende nye artikler:

a) » Artikel 3a

Deltagelse i fælles efterforskningshold

1. Europol-personale kan deltage i fælles efterforskningshold i en støttefunktion, herunder i de hold, der oprettes i henhold til artikel 1 i rammeafgørelsen af 13. juni 2002 om fælles efterforskningshold⁽¹⁾ eller i henhold til artikel 13 i konventionen af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, såfremt disse hold foretager efterforskning af strafbare handlinger, som falder ind under Europols beføjelser i henhold til artikel 2. Europol-personale kan inden for rammerne af lovgivningen i den medlemsstat, hvor det fælles efterforskningshold opererer, og i henhold til de i stk. 2 omhandlede aftaler, bistå i alle aktiviteter og udveksle oplysninger med alle medlemmer af det fælles efterforskningshold i henhold til stk. 3. De deltager dog ikke i tvangsindgreb.

2. Den administrative gennemførelse af Europol-personales deltagelse i et fælles efterforskningshold fastlægges i en aftale mellem Europols direktør og de kompetente myndigheder i de medlemsstater, der deltager i det fælles efterforskningshold, med inddragelse af de nationale enheder. De bestemmelser, der skal finde anvendelse på sådanne aftaler, fastsættes af Europols Styrelsesråd, der træffer afgørelse med et flertal på to tredjedele af medlemmerne.

3. Europol-personale udfører deres opgaver under ledelse af holdets leder under hensyntagen til vilkårene i den i stk. 2 omhandlede aftale.

4. I overensstemmelse med den i stk. 2 og 3 omhandlede aftale kan Europol-personale have direkte forbindelse med medlemmerne af det fælles efterforskningshold og videregive oplysninger fra dele af de edb-baserede datasamlinger, der er nævnt i artikel 6, til medlemmerne og udlånte medlemmer af det fælles efterforskningshold i henhold til denne konvention. I tilfælde af direkte forbindelser underrettes de nationale enheder i de medlemsstater, der er repræsenteret i holdet, og i de medlemsstater, som har givet oplysningerne, herom af Europol.

5. Oplysninger, der indhentes af Europol-personale, som deltager i fælles efterforskningshold, kan med samtykke fra den medlemsstat, der videregiver oplysningerne, og på dennes ansvar indgå i enhver af edb-systemets dele på de betingelser, der er fastsat i konventionen.

6. Under udførelsen af de fælles efterforskningsholds operationelle opgaver som omhandlet i denne artikel er Europol-personale omfattet af den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvori de opererer, og sidestillet med personer, der udfører lignende funktioner, for så vidt angår strafbare handlinger, der måtte blive begået mod eller af dem.

__________

(¹ ) EFT L 162 af 20.6.2002, s. 1.«

b) » Artikel 3b

Anmodninger fra Europol om at indlede kriminalefterforskning

1. Medlemsstaterne behandler enhver anmodning fra Europol om at indlede, gennemføre eller samordne efterforskninger i specifikke tilfælde og tager sådanne anmodninger op til velvillig overvejelse. Europol underrettes om, hvorvidt den anmodede efterforskning indledes.

2. Hvis medlemsstatens kompetente myndigheder beslutter ikke at efterkomme en anmodning fra Europol, underretter de Europol om deres beslutning og begrunder den, medmindre de ikke kan anføre nogen begrundelse, fordi dette ville:

i) være til skade for væsentlige nationale sikkerhedsinteresser eller

ii) bringe igangværende efterforskninger eller personers sikkerhed i fare.

3. Svar på anmodninger fra Europol om at indlede, gennemføre eller samordne efterforskninger i specifikke tilfælde samt oplysninger til Europol om resultatet af efterforskningerne bør af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne fremsendes i overensstemmelse med reglerne i Europol-konventionen og den relevante nationale lovgivning.

4. Når Europol fremsætter en anmodning om at indlede kriminalefterforskning, underretter den Eurojust herom på grundlag af en samarbejdsaftale, der skal indgås med Eurojust.«

c) » Artikel 39a

Erstatningsansvar i forbindelse med Europols deltagelse i fælles efterforskningshold

1. Den medlemsstat, på hvis område Europol-personale måtte forvolde skade under udførelsen af operationelle opgaver i henhold til artikel 3a, har samme erstatningsansvar for sådanne skader, som den ville have for skader forvoldt af dens egne myndigheder.

2. Medmindre andet er aftalt med den berørte medlemsstat, godtgør Europol alle beløb, som vedkommende medlemsstat har udbetalt i skadeserstatning, jf. stk. 1, til skadelidte eller disses retssuccessorer. Uoverensstemmelser mellem vedkommende medlemsstat og Europol om det principielle i godtgørelsen eller erstatningens omfang forelægges Styrelsesrådet, som træffer afgørelse med to tredjedeles flertal.«

3. Følgende numre indsættes i artikel 28, stk. 1:

»1a. fastlægger med to tredjedeles flertal bestemmelserne om den administrative gennemførelse af Europol-personales deltagelse i et fælles efterforskningshold (artikel 3a, stk. 2)«

»21a. træffer med to tredjedeles flertal afgørelse om tvister mellem en medlemsstat og Europol om erstatningsansvar i forbindelse med Europols deltagelse i fælles efterforskningshold (artikel 39a)«.

Artikel 2

Følgende nye stykke indsættes i artikel 8 i protokol om privilegier og immuniteter for Europol, medlemmerne af Europols organer samt Europols vicedirektører og personale:

»4. Den i stk. 1, litra a), omhandlede immunitet omfatter ikke udførelsen af de opgaver i embeds medfør, som er omhandlet i konventionens artikel 3a vedrørende Europol-personales deltagelse i fælles efterforskningshold, jf. artikel 17, stk. 2.«

Artikel 3

1. Denne protokol vedtages af medlemsstaterne i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

2. Medlemsstaterne giver generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union notifikation om afslutningen af de procedurer, der efter deres forfatningsmæssige bestemmelser kræves for at vedtage protokollen.

3. Denne protokol træder i kraft 90 dage efter den dato, hvor den sidste af de stater, som på tidspunktet for Rådets vedtagelse af retsakten om udarbejdelse af denne protokol var medlem af Den Europæiske Union, har foretaget notifikation, jf. stk. 2.

Artikel 4

1. Denne protokol er åben for tiltrædelse af stater, der bliver medlem af Den Europæiske Union, hvis den ikke er trådt i kraft på datoen for deponeringen af instrumenterne om tiltrædelse af Europol-konventionen i overensstemmelse med Europol-konventionens artikel 46.

2. Instrumenterne om tiltrædelse af protokollen deponeres samtidig med instrumenterne om tiltrædelse af Europol-konventionen i overensstemmelse med dennes artikel 46.

3. Teksten til protokollen på den tiltrædende medlemsstats sprog, som udformet af Rådet for Den Europæiske Union, er autentisk.

4. Hvis protokollen ikke er trådt i kraft ved udløbet af den periode, som omhandles i Europol-konventionens artikel 46, stk. 4, træder den i kraft for den tiltrædende medlemsstat på den dato, hvor protokollen træder i kraft, jf. artikel 3, stk. 3.

5. Hvis denne protokol i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, træder i kraft før udløbet af den i Europol-konventionens artikel 46, stk. 4, omhandlede periode, men efter deponeringen af det i stk. 2 omhandlede tiltrædelsesinstrument, tiltræder den pågældende medlemsstat Europol-konventionen, som den er ændret ved denne protokol, i overensstemmelse med Europol-konventionens artikel 46.

Artikel 5

1. Generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union er depositar for denne protokol.

2. Depositaren offentliggør i De Europæiske Fællesskaber Tidende en oversigt over vedtagelser og tiltrædelser samt enhver anden notifikation vedrørende denne protokol.

Hecho en Bruselas, el veintiocho de noviembre de dos mil dos.

Udfærdiget i Bruxelles den otteogtyvende november to tusind og to.

Geschehen zu Brüssel am achtundzwanzigsten November zweitausendundzwei.

' Εγινε στιζ Βρυξέλλεζ, οτιζ εικοσι οκτώ Νοεμβρίου δύο χιλιάδες δύο.

Done at Brussels on the twenty-eighth day of November in the year two thousand and two.

Fait   Bruxelles, le vingt-huit novembre deux mille deux.

Arna dhéanamh sa Bhruiséil, an t-ochtú lá is fiche de Shamhain sa bhliain dhá mhíle a dó.

Fatto a Bruxelles, addì ventotto novembre duemiladue.

Gedaan te Brussel, de achtentwintigste november tweeduizend en twee.

Feito em Bruxelas, em vinte e oito de Novembro de dois mil e dois.

Tehty Brysselissä kahdentenakymmenentenäkahdeksantena päivänä marraskuuta vuonna kaksituhattakaksi.

Som skedde i Bryssel den tjugoåttonde november tjugohundratvå.

Protokol
udarbejdet på grundlag af artikel 43, stk. 1, i konventionen om oprettelse af en europæisk politienhed (Europol-konventionen) om ændring af denne konvention

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER i denne protokol, kontraherende parter i konventionen om oprettelse af en europæisk politienhed (Europol-konventionen), Den Europæiske Unions medlemsstater,

SOM HENVISER TIL retsakt af 27. november 2003 vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union, og

Som tager følgende i betragtning:

(1) Der er behov for en revision af Europol-konventionen i lyset af drøftelserne i Rådet herom.

(2) Der er behov for at give Europol den nødvendige støtte og muligheder for effektivt at fungere som omdrejningspunktet for det europæiske politisamarbejde.

(3) Der er behov for at gennemføre de krævede ændringer af Europol-konventionen for derigennem at styrke Europols operative støttefunktion i forhold til de nationale politimyndigheder.

(4) Det Europæiske Råd har fremhævet, at Europol spiller en central rolle i samarbejdet mellem medlemsstaternes myndigheder om efterforskning af grænseoverskridende kriminalitet ved at understøtte forebyggelse, analyse og efterforskning af kriminalitet på EU-plan. Det Europæiske Råd har opfordret Rådet til at give Europol den nødvendige støtte,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER:

Artikel 1

Europol-konventionen ændres således:

1) Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

Målsætning

1. Formålet med Europol er, ved hjælp af de i denne konvention omhandlede foranstaltninger og inden for rammerne af politisamarbejdet mellem medlemsstaterne i henhold til traktaten om Den Europæiske Union, at forbedre effektiviteten hos medlemsstaternes kompetente myndigheder og disses samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af grov international kriminalitet, hvor der foreligger konkrete indicier for eller mistanke om, at der foreligger en kriminel struktur eller organisation, og to eller flere medlemsstater berøres på en sådan måde, at en fælles aktion fra medlemsstaternes side er påkrævet på grund af de strafbare handlingers omfang, betydning og følger. I denne konvention betragtes følgende former for kriminalitet som grov international kriminalitet: strafbare handlinger, som er blevet begået, eller som må formodes at blive begået i forbindelse med terrorvirksomhed rettet mod personers liv og legeme, mod den personlige frihed eller mod ejendom, ulovlig narkotikahandel, ulovlig hvidvaskning af penge, ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer, menneskesmugling, menneskehandel, handel med stjålne motorkøretøjer samt de former for kriminalitet, der er nævnt i bilaget eller særlige aspekter heraf.

2. På forslag af Styrelsesrådet fastsætter Rådet med enstemmighed Europols prioriteter for så vidt angår bekæmpelsen og forebyggelsen af de former for grov international kriminalitet, der ligger inden for dets mandat.

3. Europols kompetence med hensyn til en form for kriminalitet eller særlige aspekter af en form for kriminalitet omfatter hermed forbundne strafbare handlinger. Den omfatter dog ikke prædikatforbrydelser, der går forud for hvidvaskning af penge, og hvor Europol ikke har nogen kompetence i medfør af stk. 1.

Ved hermed forbundne strafbare handlinger, der skal tages i betragtning efter artikel 8 og 10, forstås:

€" strafbare handlinger, der begås for at skaffe midler til at begå handlinger, der henhører under Europols kompetenceområde

€" strafbare handlinger, der begås for at lette eller udføre handlinger, der henhører under Europols kompetenceområde

€" strafbare handlinger, der begås for at undgå straf for handlinger, der henhører under Europols kompetenceområde.

4. Ved kompetente myndigheder forstås i denne konvention medlemsstaternes eksisterende offentlige instanser, som efter national ret har kompetence med hensyn til forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet.«

2) I artikel 3 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 3 affattes således:

»3. Inden for rammerne af målsætningen i artikel 2, stk. 1, kan Europol endvidere inden for sine personale- og budgetmæssige rammer og inden for de grænser, Styrelsesrådet fastsætter, bistå medlemsstaterne gennem rådgivning og forskning, især på følgende områder:

1) uddannelse af de pågældende kompetente myndigheders personale

2) disse myndigheders organisation og udstyr ved at lette ydelse af teknisk støtte mellem medlemsstaterne indbyrdes

3) metoder til kriminalitetsforebyggelse

4) kriminaltekniske og retsmedicinske metoder samt efterforskningsprocedurer.«

b) Følgende stykke tilføjes:

»4. Uden at dette berører den internationale konvention til bekæmpelse af falskmøntneri, der blev undertegnet den 20. april 1929 i Genève, og protokollen dertil, fungerer Europol ligeledes som Den Europæiske Unions kontaktpunkt i forbindelserne med tredjelande og organisationer med henblik på bekæmpelse af falske eurosedler og euromønter.«

3) I artikel 4 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 2 affattes således:

»2. Den nationale enhed er det eneste forbindelsesled mellem Europol og medlemsstaternes kompetente myndigheder. Medlemsstaterne kan dog tillade direkte kontakter mellem udpegede kompetente myndigheder og Europol på de betingelser, der fastsættes af den enkelte medlemsstat, herunder forudgående kontakt med den nationale enhed.

Den nationale enhed modtager samtidig fra Europol alle de oplysninger, der måtte være udvekslet i løbet af de direkte kontakter mellem Europol og de udpegede kompetente myndigheder. Forbindelserne mellem den nationale enhed og de kompetente myndigheder er underlagt national ret, herunder de forfatningsmæssige bestemmelser.«

b) I stk. 5 ændres ordene »som anført i artikel K.2, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union« til »med hensyn til opretholdelse af lov og orden og beskyttelse af den indre sikkerhed«.

c) Stk. 7 affattes således:

»7. Lederne af de nationale enheder mødes regelmæssigt på eget initiativ eller efter anmodning for at bistå Europol med råd.«

4) Følgende artikel indsættes:

»Artikel 6a

Europols databehandling

Til støtte for udførelsen af sine opgaver kan Europol også behandle oplysninger med henblik på at fastslå, om sådanne oplysninger er relevante for Europols opgaver og således kan lagres i de edb-baserede datasamlinger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1.

De kontraherende parter forsamlet i Rådet fastlægger med to tredjedeles flertal betingelserne for behandlingen af sådanne oplysninger, navnlig med hensyn til adgangen til og anvendelsen af sådanne oplysninger samt fristerne på højst seks måneder for lagring eller sletning af oplysningerne under overholdelse af principperne i artikel 14. Styrelsesrådet forbereder de kontraherende parters beslutning og hører den fælles kontrolinstans, der er omhandlet i artikel 24.«

5) I artikel 9 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1, første punktum, affattes således:

»1. De nationale enheder, forbindelsesofficererne, samt Europols direktør, vicedirektører og bemyndigede medlemmer af personalet har ret til direkte at indlæse oplysninger og foretage søgning i informationssystemet.«

b) Følgende stykke tilføjes:

»4. Ud over de nationale enheder og personer, der er omhandlet i stk. 1, kan kompetente myndigheder, der er udpeget hertil af medlemsstaterne, også foretage søgning i Europols informationssystem. Resultatet af søgningen vil imidlertid kun angive, om de oplysninger, der anmodes om, findes i Europols informationssystem. Yderligere oplysninger kan så fås via Europols nationale enhed.

Meddelelse om udpegede kompetente myndigheder, herunder senere ændringer heraf, fremsendes til Rådets Generalsekretariat, som offentliggør meddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende .«

6) I artikel 10 foretages følgende ændringer:

a) I stk. 1 affattes indledningen således:

»1. Hvis det er nødvendigt for at opfylde målsætningen i artikel 2, stk. 1, kan Europol med henblik på specifikke analyseopgaver i andre databaser foruden personoplysninger lagre, ændre og anvende oplysninger om strafbare handlinger, der henhører under Europols kompetence, herunder de hermed forbundne strafbare handlinger, jf. artikel 2, stk. 3, andet afsnit, som vedrører:«

b) Stk. 2, nr. 1), affattes således:

»1) Analytikere og andet personale ved Europol, der udpeges af Europols direktion.«

c) Efter stk. 2, nr. 2), indsættes følgende afsnit: »Kun analytikere har beføjelse til at indlæse oplysninger i den pågældende database og ændre sådanne oplysninger. Alle deltagere kan søge oplysninger i databasen.«

d) Stk. 5 affattes således:

»5. Hvis Europol i medfør af EU-retsakter eller internationale juridiske instrumenter har ret til at foretage elektronisk datasøgning i andre informationssystemer, må Europol indhente personoplysninger ad denne vej, hvis det er nødvendigt for udførelsen af Europols opgaver i henhold til artikel 3, stk. 1, nr. 2). De gældende bestemmelser i sådanne EU-retsakter eller internationale juridiske instrumenter regulerer Europols anvendelse af disse oplysninger.«

e) I stk. 8 affattes andet punktum således:

»Videregivelse eller operationel anvendelse af meddelte oplysninger besluttes af den medlemsstat, der har videregivet oplysningerne til Europol. Hvis det ikke kan fastslås, hvilken medlemsstat der har videregivet oplysningerne til Europol, træffes beslutningen om videregivelse eller operationel anvendelse af oplysningerne af analysedeltagerne. En medlemsstat eller en ekspert, der tilknyttes en igangværende analyse, må navnlig ikke videregive eller anvende oplysninger, uden at den oprindeligt berørte medlemsstat på forhånd har givet sit samtykke hertil.«

f) Følgende stykke indsættes:

»9. Europol kan indbyde eksperter fra tredjelande eller eksterne organisationer, jf. stk. 4, til at deltage i analysegruppens aktiviteter, såfremt:

1) der er indgået en aftale mellem Europol og vedkommende tredjeland eller eksterne organisation, der indeholder bestemmelser om udveksling af oplysninger, herunder videregivelse af personoplysninger, samt om fortroligheder af de udvekslede oplysninger

2) deltagelsen af eksperter fra det pågældende tredjeland eller den pågældende eksterne organisation er i medlemsstaternes interesse

3) tredjelandet eller den eksterne organisation er direkte berørt af analysearbejdet, og

4) alle deltagerne, jf. stk. 2, godkender, at også eksperter fra tredjelandet eller den eksterne organisation deltager i analysegruppens aktiviteter.

Eksperter fra et tredjeland eller en ekstern organisation kan deltage i en analysegruppens aktiviteter, såfremt der er indgået en aftale mellem Europol og vedkommende tredjeland eller eksterne organisation. Bestemmelserne om sådanne aftaler fastlægges af Styrelsesrådet med to tredjedeles flertal af dets medlemmer.

De nærmere aftaler mellem Europol og tredjelande eller eksterne organisationer forelægges for den i artikel 24 omhandlede fælles kontrolinstans, der kan fremsætte alle de bemærkninger, den finder nødvendige, for Styrelsesrådet.«

7) Artikel 12 affattes således:

»Artikel 12

Oprettelsesbestemmelser

1. For hver database med personoplysninger, som Europol fører med henblik på at udføre sine opgaver, jf. artikel 10, skal Europol i oprettelsesbestemmelserne fastlægge følgende:

1) databasens betegnelse

2) formålet med databasen

3) den personkreds, man agter at indsamle oplysninger om

4) arten af de oplysninger, der skal lagres, og eventuelt de strengt nødvendige oplysninger, der er omhandlet i artikel 6, første punktum, i Europarådets konvention af 28. januar 1981

5) de forskellige typer af personoplysninger, der giver adgang til databasen (adgangskrav)

6) overdragelse eller indlæsning af de oplysninger, der skal lagres

7) betingelserne for videregivelse af personoplysninger, der er lagret i en database, herunder til hvilke modtagere og efter hvilken procedure

8) frister for gennemgang af lagrede oplysninger og for lagring af oplysninger

9) registreringsmetode (logning).

2. Styrelsesrådet og den fælles kontrolinstans, der er omhandlet i artikel 24, underrettes straks af Europols direktør om oprettelsesbestemmelserne vedrørende databasen og modtager sagsakterne.

Den fælles kontrolinstans kan over for Styrelsesrådet fremsætte de bemærkninger, den måtte finde nødvendige. Europols direktør kan anmode den fælles kontrolinstans om at fremsætte sådanne bemærkninger inden for en vis tidsfrist.

3. Styrelsesrådet kan til enhver tid pålægge Europols direktør at ændre oprettelsesbestemmelserne eller lukke databasen. Styrelsesrådet træffer beslutning om, fra hvilken dato en sådan ændring eller lukning får virkning.

4. Databasen må højst oprettes for tre år. Europol tager dog, inden den tre-årige periode udløber, stilling til, om det er nødvendigt at opretholde databasen. Hvis formålet med databasen gør det absolut påkrævet, kan Europols direktør give ordre til at opretholde databasen i yderligere tre år. Den procedure, der skal følges i sådanne tilfælde, fremgår af stk. 1-3.«

8) Artikel 16 affattes således:

»Artikel 16

Bestemmelser om kontrol med søgninger

Europol indfører relevante kontrolmekanismer, der gør det muligt at efterprøve lovligheden af søgningerne i de edb-baserede datasamlinger, der er omhandlet i artikel 6 og 6a.

De således indsamlede oplysninger må kun anvendes til dette formål af Europol og de i artikel 23 og 24 omhandlede kontrolinstanser. De skal slettes efter seks måneder, medmindre oplysningerne stadig er nødvendige for en igangværende kontrol. Styrelsesrådet fastsætter de nærmere bestemmelser for disse kontrolmekanismer efter høring af den fælles kontrolinstans.«

9) Artikel 18 ændres således:

Stk. 1, nr. 3), affattes således:

»3. det er tilladt ifølge de generelle regler, jf. stk. 2. I disse regler kan der fastsættes mulighed for afvigelse fra nr. 2) i undtagelsestilfælde, hvor Europols direktør anser det for strengt nødvendigt at videregive oplysningerne for at beskytte de berørte medlemsstaters væsentlige interesser inden for rammerne af Europols målsætninger eller for at afværge en overhængende fare for kriminalitet. Europols direktør skal under alle omstændigheder vurdere databeskyttelsesniveauet i det pågældende land eller den pågældende organisation med henblik på en afbalancering af dette niveau med de interesser, der er omhandlet ovenfor.«

10) Artikel 21, stk. 3, affattes således:

»3. Det skal hvert år undersøges, om det er nødvendigt fortsat at lagre personoplysninger som omhandlet i artikel 10, stk. 1, og det skal anføres, at en sådan undersøgelse har fundet sted. Lagring af sådanne oplysninger i en database som omhandlet i artikel 12 må ikke overskride databasens levetid.«

11) I artikel 22 tilføjes følgende stykke:

»4. Principperne i dette afsnit med hensyn til databehandling finder ligeledes anvendelse på oplysninger i sagsakter.«

12) I artikel 24, stk. 6, ændres »Beretningen sendes til Rådet efter proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union;« til:

»Beretningen sendes til Europa-Parlamentet og Rådet;«

13) I artikel 26, stk. 3, udgår ordene: »og afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union«.

14) I artikel 28 foretages følgende ændringer:

a) Nr. 1) affattes således:

»1) medvirker ved opstillingen af prioriteter for Europol med hensyn til bekæmpelse og forebyggelse af de former for grov international kriminalitet, der falder ind under Europols mandat (artikel 2, stk. 2)«

b) Følgende numre indsættes:

»3a) medvirker ved fastsættelse af betingelserne for behandling af oplysninger med henblik på at afgøre, om oplysningerne er relevante for Europols opgaver og således kan lagres i de edb-baserede datasamlinger (artikel 6a)«

»4a) fastsætter med to tredjedeles flertal af medlemmerne reglerne for aftaler vedrørende deltagelse af eksperter fra et tredjeland eller en ekstern organisation i en analysegruppes aktiviteter (artikel 10, stk. 9))«

c) Nr. 7) affattes således:

»7) kan pålægge Europols direktør at ændre en oprettelsesbestemmelse eller lukke databasen (artikel 12, stk. 3))«

d) Følgende nummer tilføjes:

»14a) vedtager med to tredjedeles flertal af medlemmerne regler for adgang til Europoldokumenter (artikel 32a)«

e) Nr. 22) affattes således:

»medvirker ved ændring af konventionen eller bilaget hertil (artikel 43)«

f) Stk. 10 affattes således:

»10. Under hensyn til de prioriteter, som Rådet fastsætter i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, og opdateringen fra Europols direktør, som er nævnt i artikel 29, stk. 3, nr. 6), vedtager Styrelsesrådet hvert år med enstemmighed:

1) en almindelig beretning om Europols aktiviteter i det forløbne år

2) en plan over Europols fremtidige aktiviteter under hensyn til medlemsstaternes operative behov, følgerne for budgettet og antallet af ansatte ved Europol.

Beretningen og planen forelægges Rådet, der tager den til efterretning og godkender den. Rådet sender beretningen og planen til Europa-Parlamentet til orientering.«

15) I artikel 29, stk. 3

€" affattes nr. 6) således:

»6) regelmæssig underretning af Styrelsesrådet om gennemførelsen af de prioriteter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2«

€" følgende punkt tilføjes:

»7) enhver anden opgave, der tildeles den pågældende ved denne konvention eller af Styrelsesrådet.«

16) I artikel 30, stk. 1, udgår »afsnit VI i«.

17) Følgende artikel indsættes:

»Artikel 32 a

Aktindsigt i Europoldokumenter

Styrelsesrådet vedtager med to tredjedeles flertal af medlemmerne på forslag af Europols direktør regler for aktindsigt i Europols dokumenter for alle unionsborgere og alle fysiske og juridiske personer, der har bopæl eller hjemsted i en medlemsstat, under hensyntagen til de principper og begrænsninger, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, der er vedtaget på grundlag af artikel 255 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.«

18) Artikel 34 affattes således:

»Artikel 34

Underretning af Europa-Parlamentet

1. Rådet hører Europa-Parlamentet i henhold til den høringsprocedure, der er omhandlet i traktaten om Den Europæiske Union, vedrørende alle initiativer fra medlemsstaterne eller forslag fra Kommissionen med hensyn til vedtagelse af foranstaltninger som omhandlet i artikel 10, stk. 1 og 4, artikel 18, stk. 2, artikel 24, stk. 7, artikel 26, stk. 3, artikel 30, stk. 3, artikel 31, stk. 1, og artikel 42, stk. 2, samt i forbindelse med eventuelle ændringer af denne konvention og bilaget hertil.

2. Rådets formandskab eller dets repræsentant kan give fremmøde i Europa-Parlamentet for at drøfte generelle spørgsmål i forbindelse med Europol. Rådets formandskab eller dets repræsentant kan bistås af Europols direktør. Rådets formandskab eller dets repræsentant tager i forholdet til Europa-Parlamentet hensyn til tavshedspligten og behovet for beskyttelse af klassificerede oplysninger.

3. De i denne artikel fastsatte pligter gælder med forbehold af de nationale parlamenters rettigheder og de almindelige principper for forbindelserne med Europa-Parlamentet i henhold til traktaten om Den Europæiske Union.«

19) I artikel 35, stk. 4, tilføjes følgende:

»Den femårige finansplan sendes til Rådet. Rådet sender den desuden til Europa-Parlamentet til orientering.«

20) I artikel 39, stk. 4, affattes det punktum, der indledes med »Bruxelles-konventionen af ...« således:

»Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område.«

21) I artikel 42 tilføjes følgende stykke:

»3. Europol etablerer og opretholder et tæt samarbejde med Eurojust, i det omfang det er nødvendigt for udførelsen af Europols opgaver og realiseringen af dens mål samt under hensyn til nødvendigheden af at undgå unødvendigt dobbeltarbejde. De væsentligste elementer i dette samarbejde fastlægges i en aftale, der etableres i overensstemmelse med denne konvention og dens gennemførelsesforanstaltninger.«

22) I artikel 43 foretages følgende ændringer:

a) I stk. 1 udgår »artikel K.1, nr. 9, i«

b) Stk. 3 affattes således:

»3. Rådet kan imidlertid med enstemmighed, og efter at sagen er behandlet i Styrelsesrådet, beslutte at ændre bilaget til denne konvention ved at tilføje andre former for alvorlig international kriminalitet eller ændre definitionerne.«

23) I bilaget foretages følgende ændringer:

a) Første afsnit affattes således:

»DET I ARTIKEL 2

omhandlede bilag

Liste over andre former for grov international kriminalitet ud over de former, der allerede er omhandlet i artikel 2, stk. 1, som Europol har kompetence til at beskæftige sig med i overensstemmelse med Europols målsætning som fastsat i artikel 2, stk. 1:«

b) Afsnittet, der indledes med »Endvidere vil den omstændighed, at det pålægges Europol, jf. artikel 2, stk. 2,« udgår.

c) I det afsnit, der indledes med »De former for kriminalitet, der er omhandlet i konventionens artikel 2, stk. 2,«, ændres »artikel 2, stk. 2,« til »artikel 2, stk. 1,«.

d) Følgende led tilføjes efter »undertegnet i Strasbourg den 8. november 1990«:

»€" Ved ulovlig narkotikahandel forstås de strafbare handlinger, der er beskrevet i artikel 3, stk. 1, i FN's konvention af 20. december 1988 mod ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, og i de bestemmelser, der ændrer eller træder i stedet for nævnte konvention.«

24) I artikel 10, stk. 1 og 4, artikel 18, stk. 2, artikel 29, stk. 1 og 6, artikel 30, stk. 3, artikel 31, stk. 1, artikel 35, stk. 5 og 9, artikel 36, stk. 3, artikel 40, stk. 1, artikel 41, stk. 3, artikel 42, stk. 2 og artikel 43, stk. 1, udgår ordene »efter proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union«.

Artikel 2

1. Denne protokol vedtages af medlemsstaterne i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

2. Medlemsstaterne giver generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union notifikation om afslutningen af de procedurer, der efter deres forfatningsmæssige bestemmelser kræves for at vedtage protokollen.

3. Denne protokol træder i kraft 90 dage efter den dato, hvor den sidste af de stater, som på tidspunktet for Rådets vedtagelse af retsakten om udarbejdelse af denne protokol var medlem af Den Europæiske Union, har foretaget notifikation, jf. stk. 2.

Artikel 3

Hvis denne protokol træder i kraft i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, før protokollen udarbejdet på grundlag af artikel 43, stk. 1, i konventionen om oprettelse af en europæisk politienhed (Europol-konventionen) om ændring af artikel 2 i og bilaget til denne konvention⁽¹⁾ er trådt i kraft i overensstemmelse med dennes artikel 2, stk. 3, skal sidstnævnte protokol betragtes som ophævet.

___________

(1) EFT C 358 af 13.12.2000, s. 2.

Artikel 4

1. Denne protokol er åben for tiltrædelse af stater, der bliver medlem af Den Europæiske Union, hvis den ikke er trådt i kraft på datoen for deponeringen af instrumenterne om tiltrædelse af Europol-konventionen i overensstemmelse med Europol-konventionens artikel 46.

2. Instrumenterne om tiltrædelse af protokollen deponeres samtidig med instrumenterne om tiltrædelse af Europol-konventionen i overensstemmelse med dennes artikel 46.

3. Teksten til protokollen på den tiltrædende medlemsstats sprog, som udformet af Rådet for Den Europæiske Union, er autentisk.

4. Hvis protokollen ikke er trådt i kraft ved udløbet af den periode, som omhandles i Europol-konventionens artikel 46, stk. 4, træder den i kraft for den tiltrædende medlemsstat på den dato, hvor protokollen træder i kraft, jf. artikel 2, stk. 3.

5. Hvis denne protokol i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, træder i kraft før udløbet af den i Europol-konventionens artikel 46, stk. 4, omhandlede periode, men efter deponeringen af det i stk. 2 omhandlede tiltrædelsesinstrument, tiltræder den tiltrædende medlemsstat Europol-konventionen, som den er ændret ved denne protokol, i overensstemmelse med Europol-konventionens artikel 46.

Artikel 5

1. Generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union er depositar for denne protokol.

2. Depositaren offentliggør i Den Europæiske Unions Tidende en oversigt over vedtagelser og tiltrædelser samt enhver anden notifikation vedrørende denne protokol.

Hecho en Bruselas, el veintisiete de noviembre de dos mil tres.

Udfærdiget i Bruxelles, den syvogtyvende november to tusind og tre.

Geschehen zu Brüssel am siebenundzwanzigsten November zweitausendunddrei.

' Εγινε στιζ Βρυξέλλεζ, οτιζ είκοσι επτά Νοεμβρίου δύο χιλιάδεζ τρία.

Done at Brussels on the twenty-seventh day of November in the year two thousand and three.

Fait   Bruxelles, le vingt-sept novembre deux mille trois.

Arna dhéanamh sa Bhruiséil, an seachtú lá is fiche de Shamhain sa bhliain dhá mhile is a trí.

Fatto a Bruxelles, addì ventisette novembre duemilatre.

Gedaan te Brussel, de zevenentwintigste november tweeduizenddrie.

Feito em Bruxelas, em vinte e sete de Novembro de dois mil e três.

Tehty Brysselissä kahdentenakymmenentenäseitsemäntenä päivänä marraskuuta vuonna kaksituhattakolme.

Som skedde i Bryssel den tjugosjunde november tjugohundratre.«

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Formål og baggrund

Danmark tiltrådte i 1997 Europol-konventionen, der indeholder bestemmelser om oprettelse af en europæisk politienhed med det formål at styrke samarbejdet mellem EU-medlemsstaternes politimyndigheder inden for en række nærmere definerede kriminalitetsformer. Konventionen indeholder tillige regler om oprettelse af analysedatabaser og et informationssystem, som skal benyttes med henblik på at lette efterforskningen af de omfattede kriminalitetsformer. Endelig indeholder konventionen regler om samarbejdet mellem Europol og medlemsstaterne samt samarbejdet mellem Europol og tredjelande og organisationer. Konventionen trådte i kraft den 1. oktober 1998, og Europol påbegyndte sit virke den 1. juli 1999.

Europol-konventionen er gennemført i dansk ret ved lov nr. 415 af 10. juni 1997 om gennemførelse af Europol-konventionen (fremover benævnt Europol-loven).

Lovforslaget har til formål at gennemføre de nødvendige ændringer og udbygninger af Europol-loven med henblik på, at Danmark kan gennemføre de bestemmelser, som følger af tre tillægsprotokoller til Europol-konventionen.

Det drejer sig for det første om en protokol af 30. november 2000 (1. tillægsprotokol), som har til formål at udvide Europols kompetence til generelt at omfatte ulovlig hvidvaskning af penge i tilknytning til alle former for forbrydelser.

For det andet tager lovforslaget sigte på at gennemføre en protokol af 28. november 2002 (2. tillægsprotokol), som vil gøre det muligt for Europol at anmode medlemsstaterne om at indlede strafferetlig efterforskning i specifikke tilfælde, og som ligeledes vil muliggøre, at Europol kan deltage i fælles efterforskningshold. Herudover indeholder tillægsprotokollen regler vedrørende erstatningsansvar og immunitet i tilknytning til Europols deltagelse i fælles efterforskningshold.

Endelig omfatter lovforslaget €" for det tredje €" en protokol af 27. november 2003 (3. tillægsprotokol), som bl.a. medfører en udvidelse af Europols mandat og opgaver, en mulighed for at medlemsstaterne kan lade andre kompetente myndigheder (end den nationale enhed) have direkte kontakt med Europol, en øget fleksibilitet i reglerne om oprettelse af analysedatabaser samt en forbedring af den demokratiske kontrol med Europol.

I tilknytning til gennemførelsen af de ovennævnte protokoller foreslås der en mindre ændring af lov nr. 258 af 8. maj 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet og lov om international fuldbyrdelse af straf m.v., hvorved det €" i lighed med, hvad der foreslås i relation til Europol-ansatte €" fastsættes, at klager over andre medlemsstaters embedsmænds adfærd i forbindelse med deltagelse i fælles efterforskningshold i Danmark behandles efter de samme regler, som gælder for behandlingen af klager over dansk politipersonales adfærd.

Med en vedtagelse af lovforslaget giver Folketinget samtykke til, at Danmark tiltræder de nævnte tillægsprotokoller til Europol-konventionen. Det skal bemærkes, at Det Europæiske Råd i sin erklæring af 25. marts 2004 om bekæmpelse af terrorisme har opfordret medlemsstaterne til at gennemføre de nævnte protokoller til Europol-konventionen inden december 2004.

2. Gældende ret

2.1. Lov nr. 415 af 10. juni 1997 om gennemførelse af Europol-konventionen

Danmark undertegnede den 26. juli 1995 sammen med de øvrige daværende medlemsstater konventionen om oprettelse af en europæisk politienhed (Europol-konventionen). Folketinget bemyndigede ved lov nr. 415 af 10. juni 1997 regeringen til at ratificere konventionen på Danmarks vegne (se Folketingstidende 1996-97, forhandlingerne, sp. 4939, 7571 og 8268, tillæg A, sp. 3840 og 3792, tillæg B 1052 og 1501, tillæg C, sp. 595). Ratifikationen fandt sted den 17. november 1997.

Europol-loven indeholder bestemmelser, der angår gennemførelsen af konventionen i dansk ret, herunder udpegningen af national kompetent myndighed (Rigspolitichefen, jf. lovens § 2, stk. 1) samt national kontrolenhed (Datatilsynet, jf. lovens § 3, som suppleret ved lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger § 76, stk. 7).

2.2. Europol-konventionen i hovedtræk

2.2.1. Europol-samarbejdet

Med Europol-konventionen oprettede Den Europæiske Unions medlemsstater den europæiske politienhed »Europol«.

Formålet med Europol er at styrke samarbejdet mellem EU-medlemsstaternes politimyndigheder vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af forskellige former for grov international kriminalitet. Det drejer sig i første omgang om ulovlig narkotikahandel, ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer, menneskehandel, organiseret illegal indvandring og ulovlig handel med stjålne køretøjer. Europols kompetence omfatter også forskellige former for strafbare handlinger, der udøves i tilknytning til de nævnte kriminalitetsformer, herunder hvidvaskning af penge.

Endvidere kan Rådet med enstemmighed udvide Europolsamarbejdet til at omfatte en række andre kriminalitetsformer, der er anført i et bilag til konventionen. Det drejer sig om forskellige forbrydelser mod personers liv og legeme og mod den personlige frihed. Hertil kommer en række formueforbrydelser som f.eks. organiseret tyveri, falskmøntneri og bestikkelse. Endelig nævner bilaget forskellige former for ulovlig handel og miljøkriminalitet. Ved rådsafgørelse af 6. december 2001 udvidede Rådet Europols mandat til at omfatte alle de kriminalitetsformer, der er anført i bilaget til Europol-konventionen. Rådsafgørelsen fik virkning fra den 1. januar 2002.

Konventionen finder anvendelse, når der er konkrete indicier for, at der foreligger en kriminel struktur eller organisation, hvis aktiviteter berører mindst to medlemsstater på en måde, der på grund af de strafbare handlingers omfang, betydning og følger gør en fælles aktion fra medlemsstaternes side påkrævet, jf. i det hele konventionens artikel 2.

2.2.2. Europols opgaver

Europol har navnlig til opgave at lette den politimæssige efterforskning gennem etablering af et system for udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes politimyndigheder til brug for bekæmpelsen af grov international kriminalitet. Desuden kan Europol foretage analyser til støtte for de enkelte landes efterforskninger. Der henvises til konventionens artikel 3, stk. 1.

Europol har endvidere til opgave at uddybe den specialviden, som medlemsstaterne bruger i forbindelse med politimæssig efterforskning, at stille strategiske efterretninger til rådighed og at udarbejde generelle situationsrapporter, jf. konventionens artikel 3, stk. 2.

Endelig kan Europol støtte medlemsstaterne med rådgivning og forskning vedrørende uddannelse, metoder til kriminalitetsforebyggelse og politimæssig efterforskning samt kriminaltekniske og kriminologiske metoder, jf. konventionens artikel 3, stk. 3.

Europol har ikke kompetence til at udøve politimyndighed i de enkelte lande.

2.2.3. Europols registre

Til brug for udførelsen af opgaver efter konventionen skal Europol føre en række registre, jf. konventionens artikel 6.

Det drejer sig for det første om et informationssystem , der vil gøre det praktisk muligt at anvende de oplysninger, som medlemsstaterne og Europol er i besiddelse af. Oplysninger i informationssystemet vedrører personer, som er dømt eller mistænkes for at have begået kriminalitet, der henhører under Europols kompetence. Informationssystemet omfatter endvidere personer, om hvem der er en berettiget formodning om, at de vil begå en sådan kriminalitet. Personoplysningerne må kun omfatte den registreredes navn og eventuelt kaldenavn, fødselsdato og fødested, nationalitet, køn og andre kendetegn, som kan tjene til at identificere personen. Herudover må informationssystemet indeholde oplysninger vedrørende de pågældende personers strafbare handlinger, gerningstidspunktet og gerningssted, midler, som er benyttet ved strafbare handlinger, de sagsbehandlende tjenestesteder, mistanke om medlemskab af en kriminel organisation samt om tidligere straffe, hvis de vedrører strafbare handlinger, der omfattes af Europols kompetence.

Lagring, ændring og anvendelse af oplysninger i informationssystemet er betinget af, at oplysningerne er nødvendige for udførelsen af Europols opgaver. Hvis sagen mod den pågældende person indstilles endeligt, eller hvis vedkommende frikendes, skal de oplysninger, som denne afgørelse vedrører, slettes. Der henvises i det hele til konventionens artikel 8.

Retten til at indlæse og foretage søgninger i informationssystemet er forbeholdt de nationale enheder (i Danmark Rigspolitichefen), forbindelsesofficererne samt Europols direktør, vicedirektører og sikkerhedsgodkendte ansatte. Det er tilladt at foretage søgning, hvis dette er nødvendigt for udførelsen af en konkret opgave og sker i overensstemmelse med medlemsstatens nationale lovgivning og konventionens regler, jf. nærmere konventionens artikel 9.

Europol kan endvidere oprette såkaldte analysedatabaser til brug for den politimæssige efterforskning i medlemsstaterne. Analysedatabaserne kan indeholde oplysninger om mistænkte og dømte og deres eventuelle kontakt- og ledsagepersoner samt om eventuelle vidner, ofre og personer, der kan give oplysninger om de pågældende strafbare handlinger. Registrering må kun finde sted, hvis den er nødvendig for opfyldelse af Europols formål. Kun særlige ansatte ved Europol har beføjelse til at indlæse og søge i analysedatabaserne. Der skal udstedes nærmere regler om analysedatabaserne (generelle registerforskrifter), jf. artikel 10, stk. 1, sidste led. Sådanne regler er udstedt ved Rådets retsakt af 3. november 1998 om vedtagelse af bestemmelser for Europol-analysedatabaser.

Efter anmodning fra Europol eller på eget initiativ videregiver de nationale enheder til Europol alle oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af denne del af Europols opgaver. Medlemsstaterne skal dog kun videregive oplysningerne, såfremt de også efter national ret i vedkommende medlemsstat må behandles med henblik på forebyggelse, bekæmpelse eller analyse af strafbare handlinger.

Hvis Europol har behov for yderligere informationer, kan Europol tillige anmode EU-institutioner, tredjelande, internationale organisationer og Interpol om at meddele Europol oplysninger, som er nødvendige for udførelsen af denne del af Europols opgaver.

Hvis en analyse er af generel og strategisk karakter, har samtlige medlemsstater gennem deres forbindelsesofficerer adgang til resultaterne, herunder de rapporter, som Europol udarbejder. Indeholder en database analyser vedrørende konkrete efterforskningssager, er det alene de medlemsstater, der er berørt af oplysningerne, som har adgang til oplysningerne i analysedatabasen. En medlemsstat, der får adgang til en igangværende analyse, må hverken videregive eller anvende oplysningerne uden forudgående samtykke fra de medlemsstater, der først og fremmest er berørt. Der henvises til konventionens artikel 10.

Analysedatabaserne kombineres med et indekssystem , der i stikordsform angiver indholdet af analysesystemet. Det er ikke muligt for medlemsstaterne at søge på indekssystemet på en sådan måde, at der kan foretages sammenkædninger eller drages konklusioner med hensyn til databasernes indhold. Der henvises til konventionens artikel 11.

Konventionen indeholder nærmere regler om behandling af oplysninger, herunder om beskyttelse og sikring af personoplysninger i Europols registre og om rettelse og sletning i registrene. Efter artikel 20 skal oplysninger i Europols registre, som er ukorrekte eller i strid med konventionen, rettes eller slettes. Pligten til at rette og slette oplysninger omfatter også modtagere af de pågældende oplysninger.

Hvis det viser sig, at en sagsakt som helhed eller oplysninger i en sagsakt, som Europol ligger inde med, ikke længere er nødvendig for udførelsen af Europols opgaver, eller hvis oplysningerne som helhed er i strid med konventionen, skal sagsakterne eller oplysningerne tilintetgøres, medmindre tilintetgørelse vil skade væsentlige interesser for den registrerede, jf. konventionens artikel 22.

Europol lagrer kun oplysninger i databaser så længe, det er nødvendigt for udførelsen af Europols opgaver. Det skal senest tre år efter indlæsningen undersøges, om det er nødvendigt fortsat at opbevare de pågældende oplysninger. Personoplysninger vedrørende mistænkte og dømte må højst lagres tre år i analysedatabaserne i overensstemmelse med art. 21, stk. 3. Der henvises i det hele til konventionens artikel 21.

Europol skal herudover bl.a. overholde principperne i Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger og anbefaling R (87) 15 af 17. september 1987 om politiets anvendelse af personoplysninger. Supplerende regler om datasikkerhed, databeskyttelse og klassifikation af oplysninger i Europol er udstedt i medfør af konventionen, herunder navnlig Rådets retsakt af 3. november 1998 om vedtagelse af bestemmelser om sikkerhedsbeskyttelse af Europol-oplysninger.

Europol kan videregive lagrede personoplysninger til tredjelande og eksterne organisationer, hvis dette er nødvendigt for i de enkelte tilfælde at forebygge eller bekæmpe kriminalitet, der henhører under Europols kompetence, og vedkommende tredjeland eller organisation sikrer et tilstrækkeligt højt beskyttelsesniveau. Hvis Europol har modtaget de pågældende oplysninger fra en medlemsstat, må Europol kun videregive oplysningerne, hvis den pågældende medlemsstat giver sit samtykke hertil. Stammer oplysningerne ikke fra en medlemsstat, skal Europol sikre sig, at videregivelse ikke forhindrer en medlemsstat i at udføre opgaver, der henhører under dens kompetence, og at videregivelsen ikke bringer medlemsstatens sikkerhed eller offentlige orden i fare eller på anden måde risikerer at skade den. Der henvises til konventionens artikel 18. Endvidere kan der henvises til Rådets retsakt af 3. november 1998 om fastsættelse af regler for Europols eksterne forbindelse med tredjelande og organisationer, der ikke er tilknyttet Den Europæiske Union.

Konventionen indeholder endvidere regler om registreredes egenacces (registerindsigt) hos Europol. Retten til egenacces afgøres som udgangspunkt i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor vedkommende gør den gældende. Europol kan dog afslå udlevering af registeroplysninger, hvis det er nødvendigt, for at Europol kan udføre sine opgaver behørigt, for at beskytte medlemsstaternes sikkerhed, den offentlige orden eller for at bekæmpe strafbare handlinger, eller for at beskytte tredjemands rettigheder og friheder. Der henvises til konventionens artikel 19.

Endvidere indeholder konventionen regler om erstatning for skader, der påføres en person på grund af retligt eller faktisk ukorrekte oplysninger, som er lagret i eller behandlet af Europol, jf. konventionens artikel 38.

2.2.4. Europols organisation

Europol, der har status som en juridisk person, har hjemsted i Haag. Europol ledes af en direktør, der udnævnes af Rådet, jf. konventionens artikel 29. Endvidere er der oprettet som øverste myndighed et såkaldt Styrelsesråd. Styrelsesrådet, som består af en repræsentant fra hver medlemsstat, medvirker ved udformningen af de nødvendige gennemførelsesbestemmelser til konventionen og træffer en række overordnede beslutninger vedrørende Europols løbende organisation. Der henvises til konventionens artikel 28.

Endelig har Europol-konventionen en uafhængig fælles kontrolinstans (Den Fælles Kontrolinstans), som overvåger Europols virksomhed for at sikre, at registrerede personers rettigheder ikke krænkes ved lagring, behandling og anvendelse af oplysninger, som Europol er i besiddelse af. Enhver kan anmode Den Fælles Kontrolinstans om at undersøge, om de oplysninger om vedkommende, som Europol er i besiddelse af, er lagret og indsamlet samt behandles og anvendes på lovlig vis. Den Fælles Kontrolinstans består af højst to medlemmer fra hver medlemsstat, jf. konventionens artikel 24. Disse medlemmer udpeges af den nationale kontrolenhed, jf. konventionens artikel 23, som har til opgave uafhængigt og i overensstemmelse med national ret at overvåge lovligheden af den pågældende medlemsstats indlæsning, søgning samt videregivelse af personoplysninger til Europol, samt at sikre at den registreredes rettigheder ikke krænkes herved. Som det fremgår af Europol-lovens § 3, er Registertilsynet (nu Datatilsynet) den danske nationale kontrolenhed.

2.2.5. Danske politimyndigheders kontakt med Europol

Efter konventionen skal forbindelsen mellem dansk politi og Europol ske gennem en såkaldt national enhed, jf. konventionens artikel 4.

Den nationale enhed skal navnlig videregive oplysninger til Europol med henblik på lagring i Europols registre og meddele Europol de oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af Europols opgaver. Endvidere skal den nationale enhed udnytte og videregive oplysninger fra Europol til brug for de nationale politimyndigheder. Endelig kan den nationale enhed anmode Europol om rådgivning, oplysninger og analyser.

Hver national enhed skal udstationere mindst en forbindelsesofficer ved Europol, jf. konventionens artikel 5. Forbindelsesofficererne bidrager til udveksling af oplysninger mellem de nationale enheder ved at videregive oplysninger fra deres respektive nationale enheder til Europol og fra Europol til deres nationale enheder. De samarbejder med Europols personale, ligesom de har adgang til at søge oplysninger i Europols edb-baserede datasamlinger i overensstemmelse med konventionens bestemmelser. Forbindelsesofficerernes forhold reguleres €" medmindre andet er fastsat i konventionen €" af reglerne i det medlemsland, hvorfra de er udsendt.

I forbindelse med gennemførelsen af Europol-konventionen i dansk ret er det fastsat, at Rigspolitichefen udpeges som dansk national enhed efter konventionens artikel 4, jf. Europol-lovens § 2, stk. 1.

3. Indholdet af tillægsprotokollerne til Europol-konventionen

Der er mellem medlemsstaterne opnået enighed om tre protokoller (af henholdsvis 30. november 2000, 28. november 2002 og 27. november 2003) om ændring af Europol-konventionen.

Tillægsprotokollerne er undertegnet af medlemsstaterne, men er endnu ikke trådt i kraft, idet ikke alle medlemsstater på nuværende tidspunkt har tiltrådt (ratificeret) protokollerne.

Tillægsprotokollerne indebærer en række ændringer i Europol-konventionen. Disse ændringer beskrives i det følgende under pkt. 3.1.-3.3., idet vægten i den forbindelse er lagt på at redegøre for de materielle ændringer af de nuværende regler for Europols virksomhed. For så vidt angår de mere tekniske ændringer, som følger af protokollerne, kan der nærmere henvises til bilagene 2-4 til Europol-loven, således som disse er affattet i bilag 1 til dette lovforslag.

3.1. Betydningen af protokollen af 30. november 2000 (1. tillægsprotokol)

Som nævnt ovenfor under pkt. 2.2. omfatter det nuværende Europolsamarbejde en række nærmere angivne kriminalitetsformer, jf. konventionens artikel 2 og Rådets afgørelse af 6. december 2001, hvorved Europols mandat er udvidet til at omfatte alle de kriminalitetsformer, der er anført i bilaget til konventionen.

Europols kompetence omfatter også forskellige former for strafbare handlinger, der udøves i tilknytning til de nævnte kriminalitetsformer, herunder bl.a. hvidvaskning af penge, jf. konventionens artikel 2, stk. 3.

Med 1. tillægsprotokol til Europol-konventionen udvides Europols mandat på hvidvaskningsområdet, idet Europol fremover generelt skal kunne beskæftige sig med sager om hvidvaskning af penge, dvs. uanset hvilken type strafbart forhold det hvidvaskede udbytte stammer fra.

Europols kompetence til at beskæftige sig med strafbare handlinger, der har forbindelse med de kriminalitetsformer, der er omfattet af Europols mandat, jf. konventionens artikel 2, stk. 3, skal dog efter protokollen ikke omfatte førforbrydelser i forhold til hvidvaskning af penge, hvis der er tale om en forbrydelse (i de berørte medlemsstater), som i øvrigt ikke falder inden for Europols mandat.

Der henvises herved til protokollens artikel 1 (forslagene til ændringer af artikel 2, stk. 2, første afsnit, og artikel 2, stk. 3, første afsnit, til Europol-konventionen).

1. tillægsprotokol indeholder herudover i artikel 2-4 nogle tekniske ændringer i bilaget til Europol-konventionen samt bestemmelser om bl.a. notifikation og ikrafttræden af protokollen i medlemsstaterne. Det følger bl.a. af protokollens artikel 2, stk. 3, at den træder i kraft 90 dage efter den dato, hvor den sidste af de stater, som på tidspunktet for Rådets vedtagelse af retsakten om udarbejdelse af protokollen var medlem af EU, har foretaget notifikation.

Det bemærkes, at 1. tillægsprotokol til Europol-konventionen ikke har nogen selvstændig betydning efter vedtagelsen af protokollen af 27. november 2003 (3. tillægsprotokol), jf. nærmere nedenfor under pkt. 3.3. Af den 3. tillægsprotokol (artikel 3) følger i øvrigt, at hvis den træder i kraft, før den 1. tillægsprotokol er trådt i kraft, skal sidstnævnte protokol betragtes som ophævet. Det er imidlertid usikkert, om dette vil ske, og Justitsministeriet har derfor fundet, at det €" i forbindelse med gennemførelsen af 3. tillægsprotokol til Europol-konventionen €" også bør fastsættes i Europol-loven, at den 1. tillægsprotokol gælder her i landet. Der henvises herved til lovforslagets § 1, nr. 1.

3.2. Betydningen af protokollen af 28. november 2002 (2. tillægsprotokol)

3.2.1. Europols deltagelse i fælles efterforskningshold

Med konventionen af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater (EU-retshjælpskonventionen) og rammeafgørelsen af 13. juni 2002 om fælles efterforskningshold er der på EU-plan vedtaget regler om oprettelse af fælles efterforskningshold.

Reglerne er €" i det omfang de har nødvendiggjort ændringer i dansk ret €" gennemført ved lov nr. 258 af 8. maj 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet og lov om international fuldbyrdelse af straf m.v., som trådte i kraft den 1. juli 2002. Danmark har efterfølgende tiltrådt EU-retshjælpskonventionen.

Reglerne i EU-retshjælpskonventionen og i rammeafgørelsen om oprettelse af fælles efterforskningshold indebærer bl.a., at de kompetente myndigheder i to eller flere medlemsstater ved en fælles aftale kan oprette fælles efterforskningshold med henblik på strafferetlig efterforskning i en eller flere af de medlemsstater, der opretter holdet. Fælles efterforskningshold kan især oprettes, hvis en medlemsstats efterforskning af strafbare handlinger nødvendiggør en vanskelig og krævende efterforskning, der har forbindelse til andre medlemsstater, eller hvis flere medlemsstater er i færd med at efterforske strafbare handlinger, der som følge af sagens omstændigheder kræver, at de berørte medlemsstater koordinerer og afstemmer deres indsats.

I den udstrækning der er hjemmel herfor i den nationale ret i de berørte medlemsstater eller i eventuelle juridiske instrumenter, der finder anvendelse mellem dem, kan det aftales, at andre end repræsentanter for de kompetente myndigheder i de medlemsstater, der opretter det fælles efterforskningshold, kan deltage i holdets arbejde. Der kunne f.eks. være tale om embedsmænd fra organer, der er oprettet i medfør af Traktaten, jf. EU-retshjælpskonventionens artikel 13, stk. 12, og rammeafgørelsens artikel 1, stk. 12.

Med de nævnte regler i EU-retshjælpskonventionen og rammeafgørelsen om fælles efterforskningshold er der således åbnet mulighed for, at Europol kan deltage i fælles efterforskningshold i en støttefunktion. Europols deltagelse i et fælles efterforskningshold vil bl.a. kunne være relevant, hvis Europol forud for oprettelsen af det fælles efterforskningshold har deltaget aktivt i efterforskningen og på den baggrund har indgående kendskab til den konkrete sag.

Rådet har i en henstilling af 30. november 2000 til medlemsstaterne vedrørende Europols støttefunktion for fælles efterforskningshold oprettet af medlemsstaterne €" hvori der bl.a. henvises til EU-retshjælpskonventionen €" henstillet til medlemsstaterne, at de under iagttagelse af Europol-konventionen og dens gennemførelsesforordninger fuldt ud udnytter Europols muligheder for at udøve en støttefunktion for fælles efterforskningshold. Efter henstillingen vil Europol via de nationale enheder kunne yde støtte til fælles efterforskningshold i overensstemmelse med Europol-konventionen, særlig artikel 3 og 4, ved at stille sit kendskab til kriminelle miljøer til rådighed for fælles efterforskningshold, ved at bistå den operative koordinering af fælles efterforskningshold ved at lette informationsudvekslingen mellem medlemsstaterne, ved at yde teknisk rådgivning til fælles efterforskningshold, og ved at medvirke ved analysen af de strafbare handlinger.

Europol har derimod efter Europol-konventionen ikke mulighed for at deltage i fælles efterforskningshold, jf. herved konventionens artikel 3, som er nærmere omtalt ovenfor under pkt. 2.2.2.

En sådan mulighed etableres imidlertid efter 2. tillægsprotokol til Europol-konventionen, idet protokollen indebærer, at Europols opgaver efter konventionens artikel 3 udvides til også at omfatte deltagelse i fælles efterforskningshold i en støttefunktion, jf. herved protokollens artikel 1, nr. 1, nr. 2, litra a, og nr. 3 (forslagene til ny artikel 1, nr. 6, ny artikel 3 a, og ny artikel 28, stk. 1, nr. 1 a, til Europol-konventionen).

Af disse bestemmelser følger det således, at Europol-personale kan deltage i fælles efterforskningshold i en støttefunktion, herunder i de hold, der oprettes i henhold til EU-retshjælpskonventionen eller rammeafgørelsen om fælles efterforskningshold, jf. ovenfor, såfremt disse hold foretager efterforskning af strafbare handlinger, som falder ind under Europols beføjelser i henhold til Europol-konventionens artikel 2.

Europol-personale kan inden for rammerne af lovgivningen i den medlemsstat, hvor det fælles efterforskningshold opererer, og i henhold til en aftale mellem Europols direktør og de kompetente myndigheder i de medlemsstater, der deltager i det fælles efterforskningshold, bistå i alle aktiviteter og udveksle oplysninger med alle medlemmer af det fælles efterforskningshold. Europol-ansatte deltager dog ikke i tvangsindgreb.

Den administrative gennemførelse af Europol-personalets deltagelse i et fælles efterforskningshold fastlægges som nævnt i en aftale mellem Europols direktør og de kompetente myndigheder i de medlemsstater, der deltager i det fælles efterforskningshold. Dette sker under inddragelse af de nationale enheder. De bestemmelser, der skal finde anvendelse på sådanne aftaler, fastsættes af Europols Styrelsesråd, der træffer afgørelse med et flertal på to tredjedele af medlemmerne.

Europol-ansatte, som deltager i fælles efterforskningshold, udfører €" under hensyntagen til den nævnte aftale €" deres opgaver under ledelse af holdets leder (som er udpeget af den medlemsstat, på hvis område efterforskningsholdet opererer). Når der bortses herfra, gælder det i øvrigt fortsat, at Europol-personale ikke må søge eller modtage instruktioner fra nogen, der ikke er tilknyttet Europol, jf. nærmere konventionens artikel 30.

Europol-personale kan i overensstemmelse med den administrative aftale have direkte forbindelse med medlemmerne af det fælles efterforskningshold og videregive oplysninger fra dele af de edb-baserede datasamlinger, jf. konventionens artikel 6, til medlemmerne og udlånte medlemmer af det fælles efterforskningshold i henhold til Europol-konventionen. I tilfælde af direkte forbindelser underrettes de nationale enheder i de medlemsstater, der er repræsenteret i holdet, og i de medlemsstater, som har givet oplysningerne, herom af Europol.

Oplysninger, der indhentes af Europol-ansatte, som deltager i fælles efterforskningshold, kan med samtykke fra den medlemsstat, der videregiver oplysningerne, og på dennes ansvar indgå i enhver af edb-systemets dele på de betingelser, der er fastsat i konventionen.

Under udførelsen af de fælles efterforskningsholds operationelle opgaver er Europol-personale omfattet af den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvori de opererer, og sidestillet med personer, der udfører lignende funktioner, for så vidt angår strafbare handlinger, der måtte blive begået mod eller af dem. Når Europol-ansatte deltager i fælles efterforskningshold, er de således ikke omfattet af den immunitet, som de i deres ansættelse i øvrigt er omfattet af. Eventuelle straffesager mod Europol-ansatte vedrørende forhold begået i forbindelse med deltagelse i fælles efterforskningshold vil således skulle behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 c om straffesager mod politipersonale.

Det foreslås på denne baggrund at indsætte en udtrykkelig bestemmelse i Europol-loven (som ny § 5 a, stk. 1), hvorefter bestemmelserne i straffelovens kapitel 14 om forbrydelser mod den offentlige myndighed og kapitel 16 om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv også finder anvendelse, når forholdet er begået mod eller af Europol-ansatte under udførelse af opgaver i Danmark efter konventionens artikel 3 a, jf. herved lovforslaget § 1, nr. 5.

Protokollen indeholder endvidere i artikel 1, nr. 2, litra c, og nr. 3 (forslagene til en ny artikel 28, stk. 1, nr. 21 a, og ny artikel 39 a til Europol-konventionen) bestemmelser, hvorefter den medlemsstat, på hvis område Europol-personale måtte forvolde skade under udførelsen af operationelle opgaver i tilknytning til fælles efterforskningshold, har samme erstatningsansvar for sådanne skader, som den ville have for skader forvoldt af dens egne myndigheder. Medmindre andet er aftalt med den berørte medlemsstat, godtgør Europol alle beløb, som vedkommende medlemsstat har udbetalt i skadeserstatning til skadelidte eller dennes arvinger mv. Uoverensstemmelser mellem vedkommende medlemsstat og Europol om det principielle i godtgørelsen eller erstatningens omfang forelægges Styrelsesrådet, som træffer afgørelse med to tredjedeles flertal.

Det foreslås på denne baggrund at indsætte en udtrykkelig bestemmelse i Europol-loven (som ny § 5 a, stk. 2), hvoraf det følger, at forvolder Europol-ansatte under udførelse af opgaver i Danmark efter konventionens artikel 3 a skader, som efter dansk ret medfører erstatningspligt, udbetales erstatningen af justitsministeren, jf. herved lovforslaget § 1, nr. 5.

Det bemærkes, at det ved protokollens artikel 2 (forslaget til ny artikel 8, stk. 4, til protokollen om privilegier og immuniteter for Europol, medlemmerne af Europols organer samt Europols vicedirektører og personale) er præciseret, at Europol-personale i forbindelse med udførelsen af deres opgaver i tilknytning til deltagelse i fælles efterforskningshold ikke nyder immunitet efter protokollens artikel 8, stk. 1, litra a, jf. artikel 17, stk. 2, hvorefter Europol-personalet bl.a. fritages for retsforfølgning for handlinger foretaget i embeds medfør.

For så vidt angår eventuelle klager over Europol-ansattes adfærd i forbindelse med deltagelse i fælles efterforskningshold her i landet, har Justitsministeriet €" i lyset af det høringssvar, som er modtaget fra Rigsadvokaten €" overvejet, om sådanne klager bør behandles i det danske klagesystem, dvs. efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 b og d. Justitsministeriet finder ligesom Rigsadvokaten, at dette bør være tilfældet, idet Europol-ansatte, som deltager i fælles efterforskningshold i Danmark, er under ledelse af en dansk politimand, og idet dispositioner som led i efterforskningen sker efter dansk ret og vil kunne påklages i det danske klagesystem.

Det foreslås på denne baggrund at indsætte en udtrykkelig bestemmelse i Europol-loven (som ny § 5 a, stk. 3), hvorefter klager over Europol-ansatte under udførelse af opgaver i Danmark efter konventionens artikel 3 a behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 b og d, jf. herved lovforslagets § 1, nr. 5.

I tilknytning hertil foreslås der endvidere en ændring af lov nr. 258 af 8. maj 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet og lov om international fuldbyrdelse af straf m.v., således at også klager over andre medlemsstaters embedsmænds adfærd i forbindelse med deltagelse i fælles efterforskningshold i Danmark kan behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 b og d. Der henvises til lovforslagets § 2.

En eventuel disciplinærsag vil fortsat skulle behandles af Europol eller af den pågældende anden medlemsstats kompetente myndighed.

3.2.2. Anmodninger fra Europol om at indlede efterforskning

Som nævnt ovenfor under pkt. 2.2.2. har Europol i dag navnlig til opgave at sikre og lette informationsudvekslingen mellem medlemsstaterne og i forhold til Europol samt indsamle, kombinere og analysere oplysninger og efterretninger, jf. i øvrigt nærmere Europol-konventionens artikel 3.

Europol har efter konventionen ikke som sådan nogen initiativret over for medlemsstaternes kompetente myndigheder, idet Europol mere har en rolle som støttefunktion i forhold til disse.

Rådet har imidlertid i en henstilling af 28. september 2000 til medlemsstaterne vedrørende anmodninger fra Europol om at indlede efterforskninger i specifikke tilfælde bl.a. henstillet til, at medlemsstaterne bør behandle enhver anmodning fra Europol om at indlede, gennemføre eller samordne efterforskninger i specifikke tilfælde og tage sådanne anmodninger op til velvillig overvejelse.

Henstillingen er ikke af bindende karakter, og medlemsstaterne forpligtes således ikke heraf.

Med 2. tillægsprotokol artikel 1, nr. 1, og nr. 2, litra b (forslagene til ny artikel 3, stk. 1, nr. 7, og ny artikel 3 b), pålægges medlemsstaterne imidlertid visse forpligtelser i relation til anmodninger fra Europol om at indlede efterforskning. I de nævnte bestemmelser fastsættes det således, at medlemsstaterne skal behandle enhver anmodning fra Europol om at indlede, gennemføre eller samordne efterforskninger i specifikke tilfælde og skal tage sådanne anmodninger op til velvillig overvejelse. Dette vil bl.a. kunne tænkes at ske i et tilfælde, hvor en given kriminel aktivitet formodes at stamme fra en medlemsstat, som ikke selv berøres direkte af den pågældende kriminalitet, eller ikke selv har opdaget den pågældende kriminalitet, og hvor der på den baggrund ikke er iværksat en politimæssig efterforskning.

Europol skal underrettes om, hvorvidt den anmodede efterforskning indledes.

Hvis medlemsstatens kompetente myndigheder beslutter ikke at efterkomme en anmodning fra Europol, underretter de Europol om deres beslutning og begrunder den, medmindre de ikke kan anføre nogen begrundelse, fordi dette ville være til skade for væsentlige nationale sikkerhedsinteresser eller bringe igangværende efterforskninger eller personers sikkerhed i fare.

Når Europol fremsætter en anmodning om at indlede efterforskning, underretter Europol Eurojust herom på grundlag af en samarbejdsaftale, der skal indgås med Eurojust. En sådan aftale er færdigforhandlet og er godkendt af Rådet den 29. april 2004.

3.2.3. Notifikation og ikrafttrædelse mv.

2. tillægsprotokol til Europol-konventionen indeholder i artikel 3-5 en række bestemmelser om bl.a. notifikation og ikrafttræden af protokollen i medlemsstaterne.

I lighed med 1. tillægsprotokol, jf. ovenfor under pkt. 3.1., følger det bl.a. af protokollens artikel 3, stk. 3, at den træder i kraft 90 dage efter den dato, hvor den sidste af de stater, som på tidspunktet for Rådets vedtagelse af retsakten om udarbejdelse af protokollen var medlem af EU, har foretaget notifikation.

3.3. Betydningen af protokollen af 27. november 2003 (3. tillægsprotokol)

3.3.1. Europols mandat og opgaver

3.3.1.1. Som nævnt ovenfor under pkt. 2.2.1. har Europol til formål at forbedre effektiviteten hos medlemsstaternes kompetente myndigheder og disses samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme, ulovlig narkotikahandel og andre former for grov international organiseret kriminalitet.

Europol skal i første omgang beskæftige sig med forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig narkotikahandel, ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer, menneskesmugling, menneskehandel og ulovlig handel med stjålne motorkøretøjer, jf. Europol-konventionens artikel 2. Der er dog i tilknytning til artikel 2 udarbejdet et bilag indeholdende en liste over en række andre kriminalitetsformer, som Rådet kan beslutte, at Europol tillige skal beskæftige sig med. Rådet har ved en afgørelse af 6. december 2001 besluttet, at Europol kan beskæftige sig med samtlige de kriminalitetsformer, der fremgår af bilaget.

Rådet kan i henhold til Europol-konventionens artikel 43, stk. 3, efter proceduren i Traktaten om den Europæiske Union (TEU) afsnit VI udvide, ændre eller supplere definitionerne af de former for kriminalitet, der omhandles i bilaget.

Med 3. tillægsprotokol til Europol-konventionen ændres der ikke grundlæggende ved Europols mandat, således som dette fremgår af konventionens artikel 2. Europol vil således også fremover som udgangspunkt skulle beskæftige sig med de samme kriminalitetsformer som i dag.

Europols mandat i relation til hvidvaskning udvides dog i overensstemmelse med, hvad der også følger af 1. tillægsprotokol til Europol-konventionen, jf. ovenfor under pkt. 3.1. Endvidere åbnes der €" som noget centralt €" mulighed for, at Rådet med enstemmighed, og efter at sagen er behandlet i Styrelsesrådet, vil kunne beslutte at ændre bilaget til konventionen ved at tilføje andre former for alvorlig international kriminalitet eller ændre definitionerne. Europols mandat vil dermed løbende kunne tilpasses udviklingen i den grove internationale kriminalitet, idet der ikke som hidtil vil være behov for i givet fald at ændre selve Europol-konventionen.

Herudover indebærer protokollen som noget nyt, at Rådet på forslag af Europols Styrelsesråd med enstemmighed fastsætter Europols prioriteter for så vidt angår bekæmpelsen og forebyggelsen af de former for grov international kriminalitet, der ligger inden for dets mandat.

Der henvises herved til protokollens artikel 1, nr. 1, nr. 6, litra a, og nr. 22 og 23 (forslagene til ændret artikel 2, ændret artikel 10, stk. 1, ny artikel 43, stk. 3, og en række ændringer til bilaget til konventionen). Endvidere kan der henvises til Rådets erklæring til protokollen, hvoraf det fremgår, at Rådet er enigt om, at når det pålægges Europol at behandle »svig« som en af de former for kriminalitet, der er anført i bilag til Europol-konvention, får Europol i forbindelse med skatte- og toldsvig udelukkende kompetence med hensyn til effektivisering og forbedring af samarbejdet mellem medlemsstaternes kompetente organer med ansvar for strafferetshåndhævelsen og ikke i forhold til de myndigheder i medlemsstaterne, der er ansvarlige for at opkræve skatter og toldafgifter.

3.3.1.2. Inden for rammerne af sit mandat, jf. Europol-konventionens artikel 2, har Europol navnlig til opgave at sikre og lette informationsudvekslingen mellem medlemsstaterne og i forhold til Europol samt indsamle, kombinere og analysere oplysninger og efterretninger, jf. konventionens artikel 3.

Efter konventionens artikel 3, stk. 3, kan Europol også støtte medlemsstaterne med rådgivning og forskning inden for uddannelse af de kompetente myndigheders personale, disse myndigheders organisation og materiel, metoder til kriminalitetsforebyggelse og kriminaltekniske og kriminologiske metoder samt metoder til politimæssig efterforskning.

Med tillægsprotokollen præciseres det, hvori Europols opgaver består i relation til at understøtte medlemsstaternes kompetente myndigheders organisation og materiel, jf. herved protokollens artikel 1, nr. 2, litra a (forslaget til ændret artikel 3, stk. 3, til Europol-konventionen).

Endelig fastsættes det i protokollens artikel 1, nr. 2, litra b (forslaget til ny artikel 3, stk. 4, til Europol-konventionen), at Europol €" uden at det berører den internationale konvention til bekæmpelse af falskmøntneri og protokollen dertil €" fungerer som EU€™s kontaktpunkt i forbindelse med tredjelande og organisationer med henblik på bekæmpelse af falske eurosedler og euromønter.

3.3.2. De nationale kompetente myndigheder

3.3.2.1. Som anført ovenfor under pkt. 2.2.5. skal forbindelsen mellem dansk politi og Europol ske gennem en såkaldt national enhed, jf. Europol-konventionens artikel 4.

Den nationale enhed skal navnlig videregive oplysninger til Europol med henblik på lagring i Europols registre og meddele Europol de oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af Europols opgaver. Endvidere skal den nationale enhed udnytte og videregive oplysninger fra Europol til brug for de nationale politimyndigheder. Endelig kan den nationale enhed anmode Europol om rådgivning, oplysninger og analyser.

I forbindelse med gennemførelsen af Europol-konventionen i dansk ret er det fastsat, at Rigspolitichefen udpeges som dansk national enhed efter konventionens artikel 4, jf. Europol-lovens § 2, stk. 1.

Med 3. tillægsprotokol til Europol-konventionen ændres der ikke ved, at den nationale enhed (i Danmark som nævnt Rigspolitichefen) er det eneste forbindelsesled mellem Europol og medlemsstaternes kompetente myndigheder. Medlemsstaterne kan dog efter protokollen som noget nyt tillade direkte kontakter mellem udpegede kompetente myndigheder og Europol på de betingelser, der fastsættes af den enkelte medlemsstat, herunder forudgående kontakt med den nationale enhed.

Hvis medlemsstaterne træffer sådan bestemmelse, skal den nationale enhed ifølge protokollen samtidig fra Europol modtage alle de oplysninger, der måtte være udvekslet i løbet af de direkte kontakter mellem Europol og de udpegede kompetente myndigheder. Forbindelserne mellem den nationale enhed og de kompetente myndigheder skal som hidtil være underlagt national ret, herunder de forfatningsmæssige bestemmelser, hvis sådanne gælder i den enkelte medlemsstat.

Ved »kompetente myndigheder« skal efter Europol-konventionens artikel 2, stk. 4, forstås de eksisterende offentlige instanser, som efter national ret har kompetence med hensyn til forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet.

Justitsministeriet har på den anførte baggrund overvejet, om der bør åbnes mulighed for at andre danske, kompetente myndigheder (end Rigspolitichefen) kan have direkte kontakt med Europol. Efter Justitsministeriets opfattelse vil det formentlig i nogle sammenhænge kunne være relevant med en sådan mulighed for direkte kontakt. Omvendt er der en række fordele, især af koordinerende karakter, forbundet med, at kontakten til Europol foregår via Rigspolitichefen. Justitsministeriet har derfor på det foreliggende grundlag ikke fundet, at der umiddelbart er behov for at foretage en ændring af den eksisterende ordning på området.

Justitsministeriet vil imidlertid €" i det omfang der viser sig at være behov for, at andre danske myndigheder end Rigspolitichefen kan have direkte kontakt med Europol €" være indstillet på at drøfte dette spørgsmål nærmere med de berørte parter, herunder bl.a. med hensyn til inden for hvilke specifikke områder, der måtte være et sådant behov, og under hvilke nærmere betingelser der i givet fald skal være adgang til direkte kontakt med Europol.

Det bemærkes i den forbindelse, at der €" som forudsat i tillægsprotokollen €" vil skulle udarbejdes nærmere retningslinjer for den direkte kontakt mellem de danske, kompetente myndigheder og Europol, hvis der på et senere tidspunkt måtte blive truffet beslutning om at tillade en sådan kontakt. En sådan beslutning vil blive truffet af Justitsministeriet i overensstemmelse med tillægsprotokollens bestemmelser, således som disse er gennemført ved lovforslagets § 1, nr. 1.

Spørgsmålet om direkte kontakt mellem Europol og andre danske, kompetente myndigheder har i øvrigt sammenhæng med spørgsmålet om disse myndigheders direkte adgang til Europols informationssystem. Der henvises herom nærmere til pkt. 3.3.3.2.

3.3.2.2. Ud over de ovennævnte ændringer af Europol-konventionens regler for de nationale enheder, indeholder 3. tillægsprotokol også visse mere tekniske ændringer af den omhandlede artikel 4 i konventionen. Det drejer sig bl.a. om en præcisering af, at de møder, som afholdes mellem lederne af de nationale enheder med henblik på at bistå Europol med råd, skal holdes regelmæssigt på eget initiativ eller efter anmodning. Der henvises i øvrigt nærmere til protokollens artikel 1, nr. 3 (forslaget til ændringer i artikel 4, stk. 2, 5 og 7, til Europol-konventionen).

3.3.3. Europols registre

3.3.3.1. I Europol-konventionens artikel 6 er det angivet, hvilke edb-baserede foranstaltninger Europols virksomhed omfatter. Af bestemmelsen fremgår det, at Europol skal føre tre typer registre: Et informationssystem, såkaldte analysedatabaser samt et indekssystem, jf. nærmere herom ovenfor under pkt. 2.2.3.

Europol vil som led i udførelsen af sin virksomhed kunne have behov for at behandle modtagne oplysninger for herigennem at fastslå, om sådanne oplysninger er relevante for Europols opgaver og således kan lagres i de registre, som Europol fører.

Med 3. tillægsprotokol til Europol-konventionen åbnes der mulighed herfor, jf. protokollens artikel 1, nr. 5 (forslaget til ny artikel 6 a til Europol-konventionen). Det fastsættes endvidere efter bestemmelsen, at de kontraherende parter forsamlet i Rådet med to tredjedeles flertal fastlægger betingelserne for behandlingen af sådanne oplysninger, navnlig med hensyn til adgangen til og anvendelsen af sådanne oplysninger samt fristerne på højst seks måneder for lagring eller sletning af oplysningerne under overholdelse af principperne i konventionens artikel 14.

3.3.3.2. Reglerne om Europols informationssystem findes i Europol-konventionens artikel 8-9.

For så vidt angår adgangen til informationssystemet følger det af konventionens artikel 9, stk. 1, at alene de nationale enheder (i Danmark Rigspolitichefen), forbindelsesofficererne, samt Europols direktør, vicedirektører og sikkerhedsgodkendte ansatte kan indlæse og foretage søgninger i informationssystemet.

Med 3. tillægsprotokol til Europol-konventionen fastsættes det, at retten til direkte at indlæse oplysninger og foretage søgning i informationssystemet €" ud over nationale enheder, forbindelsesofficererne, samt Europols direktør og vicedirektører €" er forbeholdt for bemyndigede medlemmer af personalet. Der åbnes efter protokollen endvidere mulighed for, at kompetente myndigheder, der er udpeget hertil af medlemsstaterne, også kan foretage søgning, men ikke indlæsning af oplysninger, i Europols informationssystem. Resultatet af søgningen vil i sidstnævnte tilfælde kun angive, om de oplysninger, der anmodes om, findes i Europols informationssystem (»hit/no-hit«-princippet). Hvis en søgning medfører et »hit« (positivt resultat), vil yderligere oplysninger kunne fås via den nationale enhed. Der henvises i øvrigt nærmere til protokollens artikel 1, nr. 5 (forslagene til ændring af artikel 1, 1. pkt., og til ny artikel 9, stk. 4, til Europol-konventionen).

Efter Justitsministeriets opfattelse vil en direkte adgang til Europols informationssystem for andre kompetente myndigheder end Rigspolitichefen kunne have betydning for efterforskningen af grove internationale forbrydelser. Justitsministeriet vil derfor efter vedtagelsen af den nødvendige lovændring (med dette lovforslags § 1, nr. 1) drøfte spørgsmålet herom nærmere med de relevante myndigheder på området, herunder også Rigspolitichefen. Som nævnt vil der i givet fald alene blive tale om, at andre danske, kompetente myndigheder (end den nationale enhed) kan søge direkte, men ikke indlæse oplysninger, i Europols informationssystem.

Spørgsmålet om andre danske, kompetente myndigheders direkte adgang til Europols informationssystem har i øvrigt sammenhæng med det mere generelle spørgsmål om adgangen for disse myndigheder til at have direkte kontakt med Europol, jf. herom ovenfor under pkt. 3.3.2.1.

3.3.3.3. Der er i Europol-konventionens artikel 10 fastsat regler for indsamling, behandling og anvendelse af personoplysninger i tilknytning til analysedatabaser. Der henvises nærmere til pkt. 2.2.3. ovenfor.

Af konventionens artikel 10, stk. 2, følger det, at der for hver analysedatabase skal nedsættes en analysegruppe, i hvilken analytikere og andet personale ved Europol, der er udpeget af Europols direktion, samt forbindelsesofficerer og/eller eksperter fra de medlemsstater, der har leveret oplysningerne, eller som er berørt af analysen, kan deltage. Kun analytikerne har beføjelse til at indlæse og søge oplysninger i den pågældende database.

Dette ændres imidlertid efter 3. tillægsprotokol til Europol-konventionen, idet protokollen åbner mulighed for at alle deltagere kan søge oplysninger i den pågældende database, hvorimod alene analytikerne har beføjelse til som hidtil at indlæse oplysninger i databasen og ændre sådanne oplysninger. Herudover åbnes der efter protokollen mulighed for, at Europol kan indbyde eksperter fra tredjelande eller eksterne organisationer til at deltage i en analysegruppes aktiviteter, såfremt en række betingelser er opfyldt, herunder bl.a. at der er indgået en aftale mellem Europol og det pågældende tredjeland eller eksterne organisation, der indeholder bestemmelser om udveksling af oplysninger, herunder videregivelse af personoplysninger samt om fortrolighed af de udvekslede oplysninger og at de øvrige deltagere i analysegruppen godkender, at også eksperter fra vedkommende tredjeland eller eksterne organisation deltager i den pågældende analysegruppe. Der henvises nærmere til protokollens artikel 1, nr. 6, litra c og f (forslagene til ændring af artikel 10, stk. 2, 2. pkt., og ny artikel 10, stk. 9, til Europol-konventionen).

Herudover indeholder tillægsprotokollen i artikel 1, nr. 6, litra a, d og e (forslagene til ændring af artikel 10, stk. 2, nr. 1, stk. 5, og stk. 8, 2. pkt., til Europol-konventionen) en række ændringer af mere teknisk karakter. Hvad angår den sidstnævnte ændring, indebærer denne præciseringer af, under hvilke betingelser der vil kunne ske videregivelse eller operationel anvendelse af meddelte oplysninger. Herom fastsættes det, at dette €" i modsætning til i dag, hvor spørgsmålet afgøres i samråd i analysegruppen €" alene kan ske, hvis den medlemsstat, der har videregivet oplysningerne til Europol, tillader det. Hvis det ikke kan fastslås, hvilken medlemsstat der har videregivet oplysningerne til Europol, træffes beslutningen af analysedeltagerne. En medlemsstat eller ekspert, der tilknyttes en igangværende analyse, må navnlig ikke videregive eller anvende oplysninger, uden at den oprindeligt berørte medlemsstat på forhånd har givet sit samtykke hertil.

Den foreslåede nye artikel 10, stk. 5, i konventionen betyder i øvrigt, at Europols muligheder for at indhente oplysninger i andre informationssystemer, udvides fra i dag at angå »andre konventioner«, såsom f.eks. Schengen-konventionen, til at omfatte »EU-retsakter eller internationale juridiske instrumenter«. Denne ændring vil dog ikke umiddelbart have nogen betydning.

3.3.3.4. For hver database med personoplysninger, som Europol fører med henblik på at udføre sine opgaver, skal Europol i oprettelsesbestemmelser, der skal have Styrelsesrådets samtykke, fastlægge en række krav, som tjener databeskyttelsesmæssige hensyn, jf. Europol-konventionens artikel 12.

Af denne bestemmelse følger det bl.a., at den enkelte analysedatabases oprettelse som udgangspunkt skal have Styrelsesrådets forudgående samtykke. Oprettelse af en analysedatabase må derfor €" medmindre det på grund af tidspres ikke er muligt at opnå Rådets samtykke €" i dag afvente, at spørgsmålet om basens oprettelse behandles og godkendes af Styrelsesrådet, eventuelt på baggrund af en udtalelse fra Den Fælles Kontrolinstans.

Med 3. tillægsprotokol til Europol-konventionen lægges der op til at smidiggøre denne procedure derved, at oprettelse af en analysedatabase ikke længere skal godkendes af Europols Styrelsesråd på forhånd. Efter protokollen indføres der i stedet for en ordning, hvorefter Styrelsesrådet og Den Fælles Kontrolinstans straks underrettes om oprettelsesbestemmelserne vedrørende en oprettet analysedatabase samt modtager sagsakterne, hvorefter kontrolinstansen kan afgive en udtalelse til Styrelsesrådet, såfremt der findes anledning hertil. Styrelsesrådet kan på et hvilket som helst tidspunkt forlange, at Europols direktør ændrer oprettelsesbestemmelserne eller lukker analysedatabasen.

I modsætning til i dag, hvor der ikke gælder nogen tidsgrænse for, hvor længe en analysedatabase kan holdes åben, indføres der med tillægsprotokollen en tidsbegrænsning heraf. En analysedatabase må således fremover højst oprettes for tre år. Europol tager, inden den tre-årige periode udløber, stilling til, om det er nødvendigt at opretholde databasen. Hvis formålet med databasen gør det absolut påkrævet, kan Europols direktør €" under den ovenfor angivne procedure €" beslutte at opretholde databasen i yderligere tre år. Indførelsen af de nævnte tidsbegrænsninger i oprettelsesperioden for analysedatabaser skal i øvrigt ses i sammenhæng med, at personoplysninger alene må opbevares så længe, som analysedatabasen eksisterer, jf. nedenfor under pkt. 3.3.5.

For så vidt angår de ovenfor beskrevne ændringer i Europol-konventionen, kan der henvises til protokollens artikel 1, nr. 7 (forslaget til ny artikel 12 til Europol-konventionen).

3.3.4. Videregivelse af oplysninger til tredjelande og eksterne organisationer

Europol kan efter konventionens artikel 18 videregive lagrede personoplysninger til tredjelande og eksterne organisationer, hvis nærmere bestemte betingelser er opfyldt. Efter bestemmelsen kræves det, at videregivelse er nødvendigt i det enkelte tilfælde for at forebygge eller bekæmpe kriminalitet, der henhører under Europols kompetence, at vedkommende tredjeland eller organisation sikrer et tilstrækkeligt højt beskyttelsesniveau og at videregivelse sker inden for rammerne af de almindelige regler, som er fastlagt af Rådet på området. Der henvises i den forbindelse til Rådets afgørelse af 12. marts 1999 om fastsættelse af regler for Europols videregivelse af personoplysninger til tredjelande og eksterne organisationer.

3. tillægsprotokol til Europol-konventionen indebærer, at der i undtagelsestilfælde, hvor Europols direktør anser det for strengt nødvendigt at videregive oplysningerne for at beskytte de berørte medlemsstaters væsentlige interesser inden for rammerne af Europols målsætninger eller for at afværge en overhængende fare for kriminalitet, vil kunne gøres undtagelse fra kravet om, at vedkommende tredjeland eller organisation sikrer et tilstrækkeligt højt beskyttelsesniveau. Europols direktør skal under alle omstændigheder vurdere databeskyttelsesniveauet i det pågældende land eller den pågældende organisation med henblik på en afbalancering af dette niveau med de interesser, der i givet fald skal begrunde videregivelsen.

Der henvises til protokollens artikel 1, nr. 9 (forslaget til ændring i artikel 18, stk. 1, nr. 3, til Europol-konventionen).

3.3.5. Databeskyttelse og aktindsigt

3.3.5.1. Europol-konventionens artikel 16 indebærer, at Europol i gennemsnit skal registrere (logge) mindst hver tiende søgning €" og hver enkelte søgning i informationssystemet, jf. konventionens artikel 7 €" efter personoplysninger med henblik på at kontrollere lovligheden af søgningen. De oplysninger, der registreres, må kun anvendes til dette formål af Europol og af de nationale kontrolinstanser og Den Fælles Kontrolinstans. De skal slettes efter seks måneder, medmindre oplysningerne stadig er nødvendige for en igangværende kontrol. Styrelsesrådet fastsætter de nærmere regler efter høring af Den Fælles Kontrolinstans.

Med 3. tillægsprotokol til Europol-konventionen ændres kravet til omfanget af logningen, idet det efter protokollen fastsættes, at Europol skal indføre relevante kontrolmekanismer, der gør det muligt at efterprøve lovligheden af søgningerne i de edb-baserede datasamlinger, dvs. henholdsvis søgninger i informationssystemet, analysedatabaserne og indekssystemet samt søgninger i de behandlinger af oplysninger, som fremover vil kunne foregå efter den nye artikel 6 a i Europol-konventionen, jf. ovenfor under pkt. 3.3.3.1. Tillægsprotokollen indebærer herudover ikke nogen ændringer af de gældende regler om logning. Der henvises til protokollens artikel 1, nr. 8 (forslaget til ny artikel 16 til Europol-konventionen).

3.3.5.2. Europol-konventionens artikel 21 indeholder frister for lagring og sletning af oplysninger i Europols databaser. Af bestemmelsens stk. 3 følger det bl.a., at personoplysninger, som indgår i en analysebase, højst må lagres i tre år. Det skal hvert år undersøges, om det er nødvendigt fortsat at lagre oplysningerne, og det skal anføres, at en sådan undersøgelse har fundet sted.

Efter 3. tillægsprotokol lægges der op til, at det hvert år skal undersøges, om det er nødvendigt fortsat at lagre personoplysninger i en analysedatabase, og det skal videre anføres, at en sådan undersøgelse har fundet sted. Lagring af sådanne oplysninger må ikke overskride databasens levetid, jf. herom ovenfor under pkt. 3.3.3.6.

Der henvises til protokollens artikel 1, nr. 10 (forslaget til ændring af artikel 21, stk. 3, til Europol-konventionen).

3.3.5.3. Europol-konventionens artikel 22 indeholder regler om rettelse og lagring af oplysninger i sagsakter. Det har hidtil givet anledning til tvivl, om reglerne i konventionens artikel 22 alene gælder for oplysninger, som lagres elektronisk, eller om de også kan udstrækkes til at omfatte oplysninger i (manuelle) sagsakter.

At dette er tilfældet fastslås nu med 3. tillægsprotokol til Europol-konventionen, jf. herved protokollens artikel 1, nr. 11 (forslaget til ny artikel 21, stk. 3, til Europol-konventionen).

3.3.5.4. Der er ikke i Europol-konventionen €" ud over reglerne om registreredes egenacces (registerindsigt), jf. konventionens artikel 19 €" fastsat regler om aktindsigt i Europols dokumenter.

Med den 3. tillægsprotokol indføres der sådanne regler, jf. protokollens artikel 1, nr. 17 (forslaget til ny artikel 32 a til Europol-konventionen). Af bestemmelsen følger, at Styrelsesrådet med to tredjedeles flertal af medlemmerne på forslag af Europols direktør vedtager regler for aktindsigt i Europols dokumenter for alle unionsborgere og alle fysiske og juridiske personer, der har bopæl eller hjemsted i en medlemsstat, under hensyntagen til de principper og begrænsninger, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter.

3.3.6. Demokratisk kontrol

Europol-konventionen foreskriver i dag, at Rådets formandskab én gang om året sender Europa-Parlamentet en særlig rapport om Europols arbejde. Europa-Parlamentet høres desuden i forbindelse med eventuelle ændringer af Europol-konventionen. Der henvises nærmere til Europol-konventionens artikel 34.

Med 3. tillægsprotokol til Europol-konventionen sker der en udvidelse af Europa-Parlamentets rolle i forhold til Europol. Af protokollen følger således, at Parlamentet ikke blot som hidtil skal høres i forbindelse med eventuelle ændringer af konventionen og bilaget hertil, men også skal høres vedrørende en række af de administrative foranstaltninger, som skal vedtages i henhold til konventionen. Af protokollen følger desuden, at Rådets formand eller dets repræsentant kan give møde i Europa-Parlamentet for at drøfte generelle spørgsmål i forbindelse med Europol. Der henvises til protokollens artikel 1, nr. 14, litra f, og nr. 18 (forslaget til ændring af artikel 28, stk. 10, og ny artikel 34 til Europol-konventionen).

Endvidere kan der henvises til protokollens artikel 1, nr. 12 og nr. 19 (forslagene til ændring af artikel 24, stk. 6, og artikel 35, stk. 4), hvoraf det dels følger, at den beretning, som Den Fælles Kontrolinstans udarbejder, foruden Rådet også sendes til Europa-Parlamentet, dels fastsættes at den femårige finansplan, som Styrelsesrådet vedtager med enstemmighed, skal sendes til Rådet, der herefter sender den til Europa-Parlamentet til orientering.

3.3.7. Ansvar og retsbeskyttelse

Efter Europol-konventionens artikel 39, stk. 4, skal spørgsmålet om, hvilken national domstol i de enkelte medlemsstater der har kompetence til at behandle tvister angående Europols ansvar i medfør af artikel 39 (som vedrører Europols ansvar i såvel som uden for kontraktforhold), afgøres under henvisning til de relevante bestemmelser i Bruxelles-konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, således som den senere er ændret ved tiltrædelseskonventionerne.

Danmark har tiltrådt Bruxelles-konvention, som blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 325 af 4. juni 1986 om EF-domskonventionen (med senere ændringer). Som følge heraf var det i forbindelse med gennemførelsen af Europol-konventionen i dansk ret ikke nødvendigt at indføje særlige bestemmelser i Europol-loven til opfyldelse af Europol-konventionens artikel 39, stk. 4.

Med virkning fra den 1. marts 2002 er Bruxelles-konventionen afløst af reglerne i Rådets forordning nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område. Da denne forordning er vedtaget med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af forordningen, der således ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark, jf. protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til Amsterdam-traktaten (forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender). I forholdet mellem Danmark og de øvrige medlemsstater gælder således stadig reglerne i Bruxelles-konventionen.

Efter 3. tillægsprotokol ændres artikel 39, stk. 4, således, at spørgsmålet om, hvilken national domstol i de enkelte medlemsstater der har kompetence til at behandle tvister angående Europols ansvar i medfør af artikel 39 (som vedrører Europols ansvar i såvel som uden for kontraktforhold), afgøres under henvisning til reglerne i Rådets forordning nr. 44/2001 af 22. december 2000.

Da disse regler som nævnt ikke finder anvendelse i Danmark, har Danmark med henblik på at kunne anvende de relevante regler i forordningen i forbindelse med de tvister, som artikel 39, stk. 4, omhandler, i forbindelse med undertegnelsen af 3. tillægsprotokol afgivet en erklæring om, at Danmark i en given tvist vedrørende Europols privatretlige ansvar vil følge reglerne om retternes kompetence, således som disse fremgår af Rådets forordning nr. 44/2001. Der henvises herved til protokollens artikel 1, nr. 20 (forslaget til ændring af artikel 39, stk. 4, til Europol-konventionen), som erklæringen knytter sig til.

På den anførte baggrund foreslås det, at der i Europol-loven indsættes en bestemmelse om, at danske domstole i relation til spørgsmålet om, hvilke nationale retter der er kompetente til at behandle tvister vedrørende Europols ansvar efter konventionens artikel 39, skal anvende de relevante regler om retternes kompetence i den nævnte forordning nr. 44/2001.

Det bemærkes i den forbindelse, at Danmark har anmodet om at blive tilknyttet forordning nr. 44/2001 på mellemstatsligt grundlag ved en såkaldt parallelaftale. En sådan parallelaftale er endnu ikke indgået.

3.3.8. Øvrige ændringer

Den 3. tillægsprotokol til Europol-konventionen indeholder €" ud over de ændringer, som allerede er nævnt ovenfor under pkt. 3.3.1.-3.3.7. €" en række ændringer af mere teknisk og redaktionel karakter. Der henvises herved til protokollens artikel 1, nr. 13-16 (forslagene til ændring af artikel 26, stk. 3, en række ændringer af artikel 28 samt ændring af artikel 29, stk. 3, og artikel 30, stk. 1).

Herudover følger det af protokollens artikel 1, nr. 21 (forslaget til ændring af artikel 42 til Europol-konventionen), at Europol €" udover forbindelser med tredjelande og eksterne organisationer €" etablerer og opretholder et tæt samarbejde med Eurojust, i det omfang det er nødvendigt for udførelsen af Europols opgaver og realiseringen af Europols mål samt under hensyn til nødvendigheden af at undgå unødvendigt dobbeltarbejde. Det bemærkes, at en samarbejdsaftale mellem Europol og Eurojust er færdigforhandlet og godkendt af Rådet den 29. april 2004.

3.3.9. Notifikation og ikrafttrædelse mv.

Den 3. tillægsprotokol til Europol-konventionen indeholder i artikel 2-5 en række bestemmelserne om bl.a. notifikation og ikrafttræden af protokollen i medlemsstaterne.

I lighed med 1. og 2. tillægsprotokol, jf. ovenfor under pkt. 3.1. og 3.2.3., følger det bl.a. af protokollens artikel 2, stk. 3, at den træder i kraft 90 dage efter den dato, hvor den sidste af de stater, som på tidspunktet for Rådets vedtagelse af retsakten om udarbejdelse af protokollen var medlem af EU, har foretaget notifikation.

4. Justitsministeriets overvejelser

4.1. Som nævnt ovenfor under pkt. 3.1.-3.3. indebærer de tre tillægsprotokoller, som der er opnået enighed om blandt medlemsstaterne, en række ændringer i Europol-konventionen.

Efter Justitsministeriets opfattelse vil gennemførelsen af tillægsprotokollerne i dansk ret indebære en styrkelse af den fælles bekæmpelse af den grænseoverskridende organiserede kriminalitet inden for EU.

Med de foreslåede ændringer i Europol-konventionen sker der således en udvidelse af Europols mandat, herunder navnlig ved at Europol generelt kan beskæftige sig med ulovlig hvidvaskning af penge. Hertil kommer, at Rådet får adgang til €" med enstemmighed €" at ændre bilaget til Europol-konventionen ved at tilføje andre former for alvorlig international kriminalitet eller ændre definitionerne af de allerede medtagne kriminalitetsformer. Herved gøres det muligt løbende at tilpasse Europol-samarbejdet til udviklingen i den grove internationale kriminalitet.

Justitsministeriet finder det desuden hensigtsmæssigt, at Europol får mulighed for at deltage i fælles efterforskningshold (i en støttefunktion) med henblik på €" i de tilfælde, hvor dette er relevant €" at sikre et effektivt samarbejde omkring efterforskningen af den grænseoverskridende kriminalitet. Denne mulighed for at deltage i fælles efterforskningshold er i øvrigt en naturlig følge af vedtagelsen af EU-retshjælpskonventionen og rammeafgørelsen om fælles efterforskningshold, der begge er gennemført i dansk ret.

Også Europols mulighed for at anmode en medlemsstat om at indlede efterforskning i en given situation, og €" i det tilfælde en sådan anmodning ikke imødekommes €" få en nærmere begrundelse herfor, vil kunne medvirke til at sikre en mere effektiv bekæmpelse af den grove internationale kriminalitet.

Det samme gælder med hensyn til de foreslåede ændringer i de nuværende regler for Europols databaser, herunder navnlig analysedatabaserne, hvor der indføres en mere fleksibel ordning.

Justitsministeriet lægger vægt på, at der samtidig med styrkelsen af kriminalitetsbekæmpelsen i Europol-regi, også tages hensyn til den enkelte EU-borgers retssikkerhed. Justitsministeriet finder i den forbindelse, at de ændringer i Europol-konventionen, som der lægges op til, vil kunne gennemføres på et betryggende databeskyttelsesmæssigt grundlag

Justitsministeriet lægger endelig vægt på, at ændringerne af Europol-konventionen vil medføre større åbenhed, idet der vil blive fastsat regler om aktindsigt i Europols dokumenter, samt at der med ændringerne af konventionen desuden vil blive skabt større demokratisk kontrol med Europol.

Justitsministeriet finder samlet set, at de tre tillægsprotokoller til Europol-konventionen vil indebære en styrkelse af samarbejdet i Europol-regi og således vil medføre en mere effektiv bekæmpelse af den grove internationale kriminalitet. Samtidig tilgodeses hensynet til retssikkerheden for EU€™s borgere.

4.2. På den anførte baggrund indeholder lovforslaget en række ændringer af lov nr. 415 af 10. juni 1997 om gennemførelse af Europol-konventionen (Europol-loven) med henblik på gennemførelse af de vedtagne tre tillægsprotokoller til konventionen.

Der foreslås således en ændring af lovens § 1, således at de ændringer, der følger af protokollerne, gælder i Danmark.

Endvidere foreslås der indsat en bestemmelse som ny § 1, stk. 3, i loven, hvorefter reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område finder anvendelse for så vidt angår spørgsmål om, hvilken national ret der er kompetent til at behandle tvister vedrørende Europols ansvar.

Desuden foreslås der som en ny § 5 a i loven indsat regler, hvorefter bestemmelserne i straffelovens kapitel 14 om forbrydelser mod den offentlige myndighed og kapitel 16 om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv også finder anvendelse, når forholdet er begået mod eller af Europol-ansatte under udførelse af opgaver i Danmark efter konventionens artikel 3 a. Det foreslås også, at justitsministeren udbetaler erstatningen, hvis Europol-ansatte under udførelse af opgaver i Danmark efter konventionens artikel 3 a forvolder skader, som efter dansk ret medfører erstatningspligt. Endelig foreslås det, at klager over Europol-ansatte under udførelse af opgaver i Danmark efter konventionens artikel 3 a behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 b og d.

I tilknytning hertil foreslås der endvidere en ændring af lov nr. 258 af 8. maj 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet og lov om international fuldbyrdelse af straf m.v., således at også klager over andre medlemsstaters embedsmænds adfærd i forbindelse med deltagelse i fælles efterforskningshold i Danmark kan behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 b og d. Der henvises til lovforslagets § 2.

Endelig foreslås der €" ud fra lovtekniske hensyn €" en præcisering i lovens § 3, således at det udtrykkeligt kommer til at fremgå af loven, at Datatilsynet (som den 1. juli 2000 overtog Registertilsynets opgaver) er den nationale kontrolinstans efter Europol-konventionens artikel 23.

De EU-retsakter, som er relevante i forhold til lovforslaget, er medtaget som bilag 2-4.

5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser mv.

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for staten af betydning.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for kommunerne.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet og borgerne. Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter ud over de allerede anførte, jf. ovenfor under lovforslagets pkt. 3.

6. Hørte myndigheder m.v.

Lovforslaget har været sendt til høring hos Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg og Præsidenten for Retten i Roskilde, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Datatilsynet, Advokatrådet og Institut for Menneskerettigheder.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

I bilagene til lovforslaget er de foreslåede regler sammenholdt med de nugældende regler.

Til § 1

Til nr. 1 (Europol-lovens § 1, stk. 1)

Bestemmelsen fastsætter, at protokol af 30. november 2000, protokol af 28. november 2002 og protokol af 27. november 2003 til Europol-konventionen gælder her i landet.

Om betydningen heraf henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1-3.3.

Med en vedtagelse af lovforslaget giver Folketinget samtykke til, at Danmark tiltræder de nævnte tre tillægsprotokoller til Europol-konventionen.

Til nr. 2 (Europol-lovens § 1, stk. 2)

Der er tale om en redaktionel ændring, som følge af indsættelsen af en række nye bilag til loven, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 3 (Europol-lovens § 1, stk. 3)

Bestemmelsen vil betyde, at reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område fremover vil finde anvendelse, for så vidt angår spørgsmål om, hvilken national ret der er kompetent til at behandle tvister vedrørende Europols ansvar, jf. konventionens artikel 39.

Om baggrunden herfor henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.3.7.

Til nr. 4 (Europol-lovens § 3)

Efter § 76, stk. 7, i lov om behandling af personoplysninger (persondataloven) udfører Datatilsynet de opgaver, som efter lovgivningen udføres af Registertilsynet.

I lyset heraf foreslås det, at det tilsvarende udtrykkeligt kommer til at fremgå af lov om gennemførelse af Europol-konventionen § 3, at det er Datatilsynet €" og ikke Registertilsynet €" som er den nationale kontrolinstans i relation til Europol-konventionen. Der er således alene tale om en konsekvensændring.

Til nr. 5 (Europol-lovens § 5)

Efter Europol-konventionens artikel 3 a, som denne fremgår af 2. tillægsprotokol, får Europol-ansatte mulighed for (i en støttefunktion) at deltage i fælles efterforskningshold, der udfører opgaver på en medlemsstats område.

Det er almindeligt antaget, at bestemmelserne i straffelovens kapitel 14 og 16 om henholdsvis forbrydelser mod den offentlige myndighed m.v. og forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv m.v. ikke omfatter udenlandske myndigheder, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat.

På den baggrund foreslås det, at de nævnte bestemmelser i straffeloven også gælder, når forholdet er begået mod eller af en Europol-ansat under udførelse af opgaver på dansk område efter konventionens artikel 3 a. Det indebærer f.eks., at vold eller trussel om vold mod en Europol-ansat, som befinder sig på dansk område i overensstemmelse med konventionens artikel 3 a, vil kunne straffes efter straffelovens § 119, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse omfatter efter sin ordlyd alle bestemmelserne i straffelovens kapitel 14 og 16. Det er dog selvsagt en forudsætning, at den enkelte bestemmelse efter sit eget indhold kan finde anvendelse. F.eks. vil straffelovens § 148 om den, som har domsmyndighed eller anden offentlig myndighed til at træffe afgørelse i retsforhold, ikke kunne anvendes på Europol-ansatte. Det skyldes, at aftalen ikke hjemler de nævnte personer sådanne beføjelser her i landet.

Efter konventionens artikel 39, som den fremgår af 2. tillægsprotokol, har den medlemsstat, på hvis område Europol-personale måtte forvolde skade under udførelsen af opgaver i henhold til artikel 3 a, samme erstatningsansvar for sådanne skader, som den ville have for skader forvoldt af dens egne myndigheder.

Dette medlemsland kan herefter gøre regreskrav gældende over for Europol. Medmindre andet er aftalt med den berørte medlemsstat, godtgør Europol alle beløb, som vedkommende medlemsstat har udbetalt i skadeserstatning til skadelidte eller disses retssuccessorer.

Da der er tale om en rettighed for borgerne over for den danske stat, bør der efter Justitsministeriets opfattelse optages en udtrykkelig bestemmelse herom i loven.

Efter den foreslåede bestemmelse udbetales erstatning af justitsministeren. I overensstemmelse med almindelig praksis på området, jf. Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 20. juni 1988, vil anmodninger om erstatning normalt blive behandlet af den pågældende politimester eller af Rigspolitichefen med mulighed for at få spørgsmålet indbragt for Justitsministeriet.

Det foreslås endelig, at klager over Europol-ansatte under udførelse af opgaver i Danmark efter konventionens artikel 3 a behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 b og d.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.2.1.

Til nr. 6 (Bilagene til Europol-loven)

De tre nye bilag indeholder teksten på de tre tillægsprotokoller, som efter lovens ikrafttræden finder anvendelse i Danmark.

Samtidig ændres nummeret på det nuværende bilag 2 (protokollen om præjudiciel forelæggelse), således at dette bliver bilag 5 efter lovændringen.

Til § 2

I lighed med, hvad der foreslås i relation til Europol-ansatte, jf. ovenfor under § 1, nr. 5, foreslås det (ved en ændring af lov nr. 258 af 8. maj 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet og lov om international fuldbyrdelse af straf m.v.), at klager over adfærd fra embedsmænd fra andre medlemsstater behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 b og d, når disse fungerer i fælles efterforskningshold oprettet i henhold til artikel 13 i konvention af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater samt tilsvarende bestemmelser i andre EU-retsakter eller efter artikel 20 i 2. tillægsprotokol af 8. november 2001 til den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i straffesager.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.2.1.

Til § 3

Det foreslås, at tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af justitsministeren.

Til § 4

I bestemmelsen fastsættes det, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at loven ved kongelig anordning vil kunne sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Loven om gennemførelse af Europol-konventionen i Danmark (hovedloven) er ikke sat i kraft for Grønland og Færøerne. Indtil dette eventuelt måtte ske, vil der ikke være anledning til at overveje at lade protokollerne til Europol-konventionen gælde for disse landsdele.

Bilag

Rådets Retsakt af 30. november 2000
Retsakten sammenholdt med den gældende konventionstekst