Skriftlig fremsættelse (6. oktober
2004)
Justitsministeren (Lene
Espersen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
gennemførelse af Europol-konventionen og lov om
ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence-
og forbrugerforhold på telemarkedet og lov om international
fuldbyrdelse af straf m.v. (Gennemførelse af
tillægsprotokoller til Europol-konventionen m.v.)
(Lovforslag nr. L 6).
Lovforslaget har til formål at
gennemføre de ændringer i loven om
gennemførelse af Europol-konventionen, som er
nødvendige for Danmarks gennemførelse af tre
protokoller, som Rådet (retlige og indre anliggender) har
vedtaget i henholdsvis 2000, 2002 og 2003. I Det Europæiske
Råds erklæring af 25. marts 2004 om bekæmpelse af
terrorisme opfordres medlemsstaterne til at gennemføre de
nævnte protokoller til Europol-konventionen inden december
2004.
Protokollerne vil medføre en
række ændringer i de gældende bestemmelser for
Europol, som er en europæisk politienhed, hvis hovedopgave
det er at forbedre effektiviteten hos medlemsstaternes
politimyndigheder og disses samarbejde om forebyggelse og
bekæmpelse af grov international kriminalitet.
Ændringerne går navnlig ud
på følgende:
1. Det nuværende Europolsamarbejde
omfatter en række nærmere angivne former for grov,
grænseoverskridende kriminalitet. Europols kompetence
omfatter også forskellige former for strafbare handlinger,
der udøves i tilknytning til de nævnte
kriminalitetsformer, herunder bl.a. hvidvaskning af penge. Med 1.
og 3. tillægsprotokol til Europol-konventionen udvides
Europols kompetence til at beskæftige sig med hvidvaskning af
penge til generelt at omfatte sager om hvidvaskning af penge, dvs.
uanset hvilken type strafbart forhold det hvidvaskede udbytte
stammer fra. Herudover indebærer den 3.
tillægsprotokol, at Rådet med enstemmighed, og efter at
sagen er behandlet i Europols Styrelsesråd, vil kunne
beslutte at udvide Europols mandat til at omfatte yderligere (og
nye) former for alvorlig international kriminalitet.
2. Europols opgave er navnlig at sikre og
lette informationsudvekslingen mellem medlemsstaterne og i forhold
til Europol selv at indsamle, kombinere og analysere informationer.
Europol har i dag ikke nogen initiativret i forhold til
medlemsstaterne. Med 2. tillægsprotokol pålægges
medlemsstaterne imidlertid visse forpligtelser i relation til
anmodninger fra Europol om at iværksætte
efterforskning. Medlemsstaterne vil således skulle behandle
enhver anmodning fra Europol om at indlede, gennemføre eller
samordne efterforskninger og tage sådanne anmodninger op til
velvillig overvejelse. Såfremt medlemsstaten beslutter ikke
at efterkomme en anmodning, skal en begrundet beslutning herom
meddeles til Europol.
3. Ved EU-retshjælpskonventionen fra
2000 og rammeafgørelsen om fælles efterforskningshold
fra 2002 blev der indført regler om oprettelse af
fælles efterforskningshold, hvor to eller flere medlemsstater
ønsker at gennemføre en fælles strafferetlig
efterforskning. Reglerne, som kun i meget begrænset omfang
har nødvendiggjort ændringer i dansk ret, blev
gennemført ved lov nr. 258 af 8. maj 2002 om ændring
af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og
forbrugerforhold på telemarkedet og lov om international
fuldbyrdelse af straf mv. Imidlertid er der på
nuværende tidspunkt ikke efter Europol-konventionen adgang
til at lade Europol-ansatte deltage i fælles
efterforskningshold i en støttefunktion. Med 2.
tillægsprotokol skabes det nødvendige hjemmelsgrundlag
herfor. Når Europol-ansatte deltager i et fælles
efterforskningshold, deltager de på samme erstatnings- og
strafferetlige vilkår, som de politifolk der er
hjemmehørende i den medlemsstat, hvor efterforskningen
foregår. De er således ikke omfattet af den immunitet,
som i øvrigt gælder for Europol-ansatte. Eventuelle
straffesager mod Europol-ansatte vedrørende forhold
begået i forbindelse med deltagelse i fælles
efterforskningshold vil således skulle behandles efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 93 c om straffesager mod
politipersonale.
For så vidt angår eventuelle
klager over Europol-ansattes adfærd i forbindelse med
deltagelse i fælles efterforskningshold her i landet,
foreslås det, at sådanne klager behandles efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 93 b og d. Det samme
foreslås i relation til embedsmænd fra andre
medlemsstater, som i henhold til internationale instrumenter
på området deltager i fælles efterforskningshold
i Danmark. En eventuel disciplinærsag vil dog fortsat skulle
behandles af Europol eller af den pågældende
medlemsstats kompetente myndighed.
4. Efter Europol-konventionen sker al
kontakt mellem medlemsstaterne og Europol via den såkaldte
nationale enhed. Danmark udpegede i forbindelse med vedtagelsen af
loven om gennemførelse af Europol-konventionen
Rigspolitichefen som national enhed. Med 3. tillægsprotokol
åbnes der mulighed for, at medlemsstaterne kan beslutte, at
også andre udpegede kompetente myndigheder (end
Rigspolitichefen) kan have direkte kontakt med Europol. Desuden
åbnes der mulighed for, at andre udpegede kompetente
myndigheder (end Rigspolitichefen) kan få direkte adgang til
at foretage søgninger i Europols informationssystem. Med
lovforslaget er der ikke umiddelbart lagt op til ændringer af
den eksisterende ordning på området. Justitsministeriet
vil dog efter en vedtagelse af lovforslaget drøfte navnlig
spørgsmålet om hensigtsmæssigheden af at benytte
muligheden for at lade andre danske politimyndigheder end den
nationale enhed søge direkte i informationssystemet med
relevante myndigheder på området.
5. Efter de nuværende regler for
oprettelse af analysedatabaser til brug for den politimæssige
efterforskning i medlemsstaterne skal der foreligge en
forudgående godkendelse af Europols Styrelsesråd,
eventuelt på baggrund af en udtalelse fra Den Fælles
Kontrolinstans, før en analysedatabase kan oprettes. Denne
procedure ændres efter 3. tillægsprotokol, idet
Styrelsesrådet og Den Fælles Kontrolinstans fremover
først skal underrettes i forbindelse med oprettelsen af
analysedatabasen, hvorefter Den Fælles Kontrolinstans kan
afgive en udtalelse til Styrelsesrådet, hvis det findes
nødvendigt. Styrelsesrådet kan til enhver tid
kræve, at Europols direktør ændrer eller lukker
en given analysedatabase. Herudover indebærer 3.
tillægsprotokol, at ikke blot Europols analytikere, men
også andre deltagere i analysegruppen kan søge
oplysninger i den pågældende database, hvorimod det som
hidtil er analytikerne, der har beføjelse til at
indlæse oplysninger i databasen og ændre sådanne
oplysninger.
Endvidere åbnes der efter protokollen
mulighed for, at der i særlige tilfælde vil kunne
deltage personer fra et tredjeland eller en ekstern organisation i
arbejdet i en analysegruppe. Disse personer vil dog alene kunne
få adgang til fortrolige oplysninger i tilknytning til
analysegruppens arbejde, såfremt en række betingelser
er opfyldt, herunder bl.a. at der er indgået en aftale mellem
Europol og det pågældende tredjeland eller den eksterne
organisation, der indeholder bestemmelser om udveksling af
personoplysninger samt om fortrolighed af de udvekslede
oplysninger. Protokollen indebærer desuden, at Europols
direktør i undtagelsestilfælde, hvor det anses for
strengt nødvendigt at videregive oplysninger for at beskytte
de berørte medlemsstaters væsentlige interesser inden
for rammen af Europols målsætninger eller for at
afværge en overhængende fare for kriminalitet, kan
gøre undtagelse fra det nugældende krav om, at
vedkommende tredjeland eller organisation sikrer et
tilstrækkeligt højt beskyttelsesniveau. Endvidere
indebærer 3. tillægsprotokol, at der skabes grundlag
for, at Europol kan behandle og opbevare modtagne oplysninger i op
til et halvt år med henblik på at afklare, om
oplysningerne er relevante for Europols opgaver og således
kan lagres i de registre, som Europol fører.
Endelig medfører 3.
tillægsprotokol også ændringer af de
nuværende regler om registrering (logning) af
søgninger i Europols registre, hvorefter mindst hver tiende
søgning €" dog i informationssystemet hver enkelt
søgning €" efter personoplysninger skal registreres med
henblik på at kontrollere lovligheden af søgningen. I
protokollen fastsættes det, at Europol skal indføre
relevante kontrolmekanismer, der gør det muligt at
efterprøve lovligheden af søgningerne i de
edb-baserede datasamlinger.
6. Den 3. tillægsprotokol til
Europol-konventionen indebærer desuden en øget
demokratisk kontrol med Europol, idet Europa-Parlamentet skal
høres i forbindelse med vedtagelsen af en række
administrative foranstaltninger. Desuden kan Rådets formand
eller dets repræsentant, eventuelt bistået af Europols
direktør, give møde for Europa-Parlamentet for at
drøfte generelle spørgsmål i forbindelse med
Europol. Endvidere fastsættes det i protokollen, at der skal
indføres regler om almindelig aktindsigt i Europols
dokumenter, hvor der i dag alene er mulighed for registerindsigt,
dvs. registreredes egenacces.
7. Endelig indebærer 3.
tillægsprotokol, at spørgsmål om, hvilken
national domstol i de enkelte medlemsstater der har kompetence til
at behandle tvister angående Europols civilretlige ansvar i
medfør af Europol-konventionens artikel 39, fremover skal
afgøres efter Rådets forordning nr. 44/2001 om
retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af
retsafgørelser på det civil- og handelsretlige
område i stedet for efter Bruxelles-konventionen, som det
hidtil har været tilfældet.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.