Skriftlig fremsættelse (6. oktober 2004)

Justitsministeren (Lene Espersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om gennemførelse af Europol-konventionen og lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet og lov om international fuldbyrdelse af straf m.v. (Gennemførelse af tillægsprotokoller til Europol-konventionen m.v.)

(Lovforslag nr. L 6).

Lovforslaget har til formål at gennemføre de ændringer i loven om gennemførelse af Europol-konventionen, som er nødvendige for Danmarks gennemførelse af tre protokoller, som Rådet (retlige og indre anliggender) har vedtaget i henholdsvis 2000, 2002 og 2003. I Det Europæiske Råds erklæring af 25. marts 2004 om bekæmpelse af terrorisme opfordres medlemsstaterne til at gennemføre de nævnte protokoller til Europol-konventionen inden december 2004.

Protokollerne vil medføre en række ændringer i de gældende bestemmelser for Europol, som er en europæisk politienhed, hvis hovedopgave det er at forbedre effektiviteten hos medlemsstaternes politimyndigheder og disses samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af grov international kriminalitet.

Ændringerne går navnlig ud på følgende:

1. Det nuværende Europolsamarbejde omfatter en række nærmere angivne former for grov, grænseoverskridende kriminalitet. Europols kompetence omfatter også forskellige former for strafbare handlinger, der udøves i tilknytning til de nævnte kriminalitetsformer, herunder bl.a. hvidvaskning af penge. Med 1. og 3. tillægsprotokol til Europol-konventionen udvides Europols kompetence til at beskæftige sig med hvidvaskning af penge til generelt at omfatte sager om hvidvaskning af penge, dvs. uanset hvilken type strafbart forhold det hvidvaskede udbytte stammer fra. Herudover indebærer den 3. tillægsprotokol, at Rådet med enstemmighed, og efter at sagen er behandlet i Europols Styrelsesråd, vil kunne beslutte at udvide Europols mandat til at omfatte yderligere (og nye) former for alvorlig international kriminalitet.

2. Europols opgave er navnlig at sikre og lette informationsudvekslingen mellem medlemsstaterne og i forhold til Europol selv at indsamle, kombinere og analysere informationer. Europol har i dag ikke nogen initiativret i forhold til medlemsstaterne. Med 2. tillægsprotokol pålægges medlemsstaterne imidlertid visse forpligtelser i relation til anmodninger fra Europol om at iværksætte efterforskning. Medlemsstaterne vil således skulle behandle enhver anmodning fra Europol om at indlede, gennemføre eller samordne efterforskninger og tage sådanne anmodninger op til velvillig overvejelse. Såfremt medlemsstaten beslutter ikke at efterkomme en anmodning, skal en begrundet beslutning herom meddeles til Europol.

3. Ved EU-retshjælpskonventionen fra 2000 og rammeafgørelsen om fælles efterforskningshold fra 2002 blev der indført regler om oprettelse af fælles efterforskningshold, hvor to eller flere medlemsstater ønsker at gennemføre en fælles strafferetlig efterforskning. Reglerne, som kun i meget begrænset omfang har nødvendiggjort ændringer i dansk ret, blev gennemført ved lov nr. 258 af 8. maj 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet og lov om international fuldbyrdelse af straf mv. Imidlertid er der på nuværende tidspunkt ikke efter Europol-konventionen adgang til at lade Europol-ansatte deltage i fælles efterforskningshold i en støttefunktion. Med 2. tillægsprotokol skabes det nødvendige hjemmelsgrundlag herfor. Når Europol-ansatte deltager i et fælles efterforskningshold, deltager de på samme erstatnings- og strafferetlige vilkår, som de politifolk der er hjemmehørende i den medlemsstat, hvor efterforskningen foregår. De er således ikke omfattet af den immunitet, som i øvrigt gælder for Europol-ansatte. Eventuelle straffesager mod Europol-ansatte vedrørende forhold begået i forbindelse med deltagelse i fælles efterforskningshold vil således skulle behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 c om straffesager mod politipersonale.

For så vidt angår eventuelle klager over Europol-ansattes adfærd i forbindelse med deltagelse i fælles efterforskningshold her i landet, foreslås det, at sådanne klager behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 b og d. Det samme foreslås i relation til embedsmænd fra andre medlemsstater, som i henhold til internationale instrumenter på området deltager i fælles efterforskningshold i Danmark. En eventuel disciplinærsag vil dog fortsat skulle behandles af Europol eller af den pågældende medlemsstats kompetente myndighed.

4. Efter Europol-konventionen sker al kontakt mellem medlemsstaterne og Europol via den såkaldte nationale enhed. Danmark udpegede i forbindelse med vedtagelsen af loven om gennemførelse af Europol-konventionen Rigspolitichefen som national enhed. Med 3. tillægsprotokol åbnes der mulighed for, at medlemsstaterne kan beslutte, at også andre udpegede kompetente myndigheder (end Rigspolitichefen) kan have direkte kontakt med Europol. Desuden åbnes der mulighed for, at andre udpegede kompetente myndigheder (end Rigspolitichefen) kan få direkte adgang til at foretage søgninger i Europols informationssystem. Med lovforslaget er der ikke umiddelbart lagt op til ændringer af den eksisterende ordning på området. Justitsministeriet vil dog efter en vedtagelse af lovforslaget drøfte navnlig spørgsmålet om hensigtsmæssigheden af at benytte muligheden for at lade andre danske politimyndigheder end den nationale enhed søge direkte i informationssystemet med relevante myndigheder på området.

5. Efter de nuværende regler for oprettelse af analysedatabaser til brug for den politimæssige efterforskning i medlemsstaterne skal der foreligge en forudgående godkendelse af Europols Styrelsesråd, eventuelt på baggrund af en udtalelse fra Den Fælles Kontrolinstans, før en analysedatabase kan oprettes. Denne procedure ændres efter 3. tillægsprotokol, idet Styrelsesrådet og Den Fælles Kontrolinstans fremover først skal underrettes i forbindelse med oprettelsen af analysedatabasen, hvorefter Den Fælles Kontrolinstans kan afgive en udtalelse til Styrelsesrådet, hvis det findes nødvendigt. Styrelsesrådet kan til enhver tid kræve, at Europols direktør ændrer eller lukker en given analysedatabase. Herudover indebærer 3. tillægsprotokol, at ikke blot Europols analytikere, men også andre deltagere i analysegruppen kan søge oplysninger i den pågældende database, hvorimod det som hidtil er analytikerne, der har beføjelse til at indlæse oplysninger i databasen og ændre sådanne oplysninger.

Endvidere åbnes der efter protokollen mulighed for, at der i særlige tilfælde vil kunne deltage personer fra et tredjeland eller en ekstern organisation i arbejdet i en analysegruppe. Disse personer vil dog alene kunne få adgang til fortrolige oplysninger i tilknytning til analysegruppens arbejde, såfremt en række betingelser er opfyldt, herunder bl.a. at der er indgået en aftale mellem Europol og det pågældende tredjeland eller den eksterne organisation, der indeholder bestemmelser om udveksling af personoplysninger samt om fortrolighed af de udvekslede oplysninger. Protokollen indebærer desuden, at Europols direktør i undtagelsestilfælde, hvor det anses for strengt nødvendigt at videregive oplysninger for at beskytte de berørte medlemsstaters væsentlige interesser inden for rammen af Europols målsætninger eller for at afværge en overhængende fare for kriminalitet, kan gøre undtagelse fra det nugældende krav om, at vedkommende tredjeland eller organisation sikrer et tilstrækkeligt højt beskyttelsesniveau. Endvidere indebærer 3. tillægsprotokol, at der skabes grundlag for, at Europol kan behandle og opbevare modtagne oplysninger i op til et halvt år med henblik på at afklare, om oplysningerne er relevante for Europols opgaver og således kan lagres i de registre, som Europol fører.

Endelig medfører 3. tillægsprotokol også ændringer af de nuværende regler om registrering (logning) af søgninger i Europols registre, hvorefter mindst hver tiende søgning €" dog i informationssystemet hver enkelt søgning €" efter personoplysninger skal registreres med henblik på at kontrollere lovligheden af søgningen. I protokollen fastsættes det, at Europol skal indføre relevante kontrolmekanismer, der gør det muligt at efterprøve lovligheden af søgningerne i de edb-baserede datasamlinger.

6. Den 3. tillægsprotokol til Europol-konventionen indebærer desuden en øget demokratisk kontrol med Europol, idet Europa-Parlamentet skal høres i forbindelse med vedtagelsen af en række administrative foranstaltninger. Desuden kan Rådets formand eller dets repræsentant, eventuelt bistået af Europols direktør, give møde for Europa-Parlamentet for at drøfte generelle spørgsmål i forbindelse med Europol. Endvidere fastsættes det i protokollen, at der skal indføres regler om almindelig aktindsigt i Europols dokumenter, hvor der i dag alene er mulighed for registerindsigt, dvs. registreredes egenacces.

7. Endelig indebærer 3. tillægsprotokol, at spørgsmål om, hvilken national domstol i de enkelte medlemsstater der har kompetence til at behandle tvister angående Europols civilretlige ansvar i medfør af Europol-konventionens artikel 39, fremover skal afgøres efter Rådets forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område i stedet for efter Bruxelles-konventionen, som det hidtil har været tilfældet.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.