L 59 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Gennemførelse af direktiv om Århuskonventionen).

Fremsat den 28. oktober 2004 af miljøministeren (Connie Hedegaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(Gennemførelse af direktiv om Århus-konventionen)

§ 1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, som ændret senest ved lov nr. 314 af 5. maj 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 79, stk. 1, indsættes efter »§ 37 b«: », § 41 a«.

2. I § 79 indsættes som stk. 2:

» Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om ind­dragel­se af offentligheden i forbindelse med udarbejdelse af planer og programmer på lovens område.«

§ 2

Loven træder i kraft den 25. juni 2005.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Baggrund for lovforslaget

Indledning

Hovedformålet med lovforslaget er at skabe hjemmel til at fastsætte regler om offentlighedens deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af planer og programmer på miljøbeskyttelseslovens område. Derudover skabes hjemmel for at fastsætte regler om forudgående inddragelse af offentligheden i forbindelse med ad hoc-revurderinger af miljøgodkendelser.

Baggrund for lovforslaget

Det foreliggende lovforslag sigter mod at ændre miljøbeskyttelsesloven således, at der bl.a. kan skabes hjemmel til at gennemføre Europa-Parlamentes og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse ( EF-Tidende 2003 nr. L 156, side 0017), i dansk ret.

Lovforslaget vedrører kun de bestemmelser i direktivet, som omhandler offentlig deltagelse i planer og programmer på miljøområdet og ad hoc-revurderinger af miljøgodkendelser.

Direktivets regler om offentlighedens inddragelse har til formål at give offentligheden mulighed for at fremsætte udtalelser og give udtryk for betænkeligheder, som kan være relevante for beslutningerne, og som myndighederne kan tage hensyn til, således at ansvarlighed og gennemsigtighed i beslutningsprocessen fremmes og offentlighedens opmærksomhed omkring miljøspørgsmål og dens støtte til beslutningerne øges.

Direktivets regler om offentlighedens deltagelse i visse planer og programmer på miljøområdet gennemfører artikel 7 i konventionen om adgang til miljøoplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventionen) (Lovtidende C nr. 10 af 13. marts 2003).

Konventionens artikel 7 sigter mod, at borgerne kan øve indflydelse på myndighedernes mere generelle arbejdsopgaver. Det drejer sig bl.a. om forskellige former for planlægningsvirksomhed. Konventionen lægger her op til, at borgerne skal inddrages forudgående og gives mulighed for at fremsætte udtalelser og give udtryk for betænkeligheder, som myndighederne kan tage hensyn til, når der træffes endelig beslutning om planer eller programmerne.

EU samt alle dets medlemslande undertegnede konventionen, som er udarbejdet i regi af FN€™s økonomiske organisation for Europa (ECE) i 1998, og konventionen trådte i kraft den 30. oktober 2001. Med henblik på at sætte Fællesskabet i stand til at tiltræde konventionen, har Europa-Parlamentet og Rådet foreløbigt vedtaget nærværende direktiv samt Europa-Parlamentes og Rådets direktiv om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF, (EF-Tidende 2003 nr. L 41 side 26).

Kommissionen har endvidere fremsat 3 andre forslag til henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af konventionens bestemmelser på Det Europæiske Fællesskabs institutioner og organer samt Rådets afgørelse om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af konventionen. Alle tre forslag er for indeværende under behandling i Fællesskabets relevante institutioner.

Danmark har ved lov nr. 447 af 31. maj 2000 gennemført konventionen i dansk ret og tiltrådte konventionen den 29. september 2000.

Gældende dansk ret på området

I forbindelse med den danske implementering af konventionens artikel 7, jf. lov nr. 447 af 31. maj 2000 lagde man til grund, at konventionen ikke klart præciserer, hvilke planer der er omfattet, eller hvad der skal forstås ved programmer. Der blev peget på, at plan- og miljølovgivningen indeholder en række regler, hvor der enten i medfør af reglerne eller efter fast praksis sker forudgående inddragelse af offentligheden. Der blev dog også peget på et par områder, hvor dette ikke var tilfældet eller ikke i tilstrækkelig grad, og som derfor er blevet ændret som følge af konventionen. Det drejer sig om oversigter over den offentlige indsats efter jordforureningsloven og kommunale affaldsplaner efter affaldsbekendtgørelsen. Det blev også lagt til grund, at der herudover foregår en del planlægning mv. både på statsligt og kommunalt niveau, der ikke udspringer direkte af lovregler. Her bliver borgerne også inddraget i meget vid udstrækning i praksis. Det blev herefter tilkendegivet, at ministeriets egen planlægning altid ville ske med forudgående inddragelse af offentligheden og evt. yderligere lovregulering måtte afvente vedtagelsen af et direktivforslag om miljøkonsekvensvurderinger af planer og programmer.

Dette direktiv 2002/42/EF af 27. juni 2001(EF-Tidende 2001 nr. L 197, side 30), er blevet gennemført i dansk ret ved lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer. Loven omfatter planer og programmer inden for en række sektorer, som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til visse projekter, eller som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt eller andre planer og programmer, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som myndighederne vurderer kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, vil den foreslåede hjemmel til at fastsætte regler om offentlighedens inddragelse ikke blive anvendt på planer og programmer, der falder inden for ovennævnte lovs anvendelsesområde, fordi den indeholder bestemmelser, der opfylder konventionens og direktivets krav.

I forbindelse med den danske implementering lagde man endvidere til grund, at man i forhold til ændring af miljøgodkendelser alene var forpligtet til at indføre forudgående offentlighed i forbindelse med regelmæssig revurdering af godkendelser af de (i)-mærkede listevirksomheder. Ved indarbejdelse i EU-retten har man imidlertid lagt til grund, at der skal være forudgående offentlighed i forbindelse med revurdering, der skyldes, at forurening, som anlægget forårsager, er så omfattende, at det er nødvendigt at revidere godkendelsens emissionsgrænseværdier eller indføje nye.

Direktivet om offentlig deltagelse ved udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet mv.

Direktivet gennemfører som nævnt konventionens artikel 7 på EU-plan ved at fastsætte bestemmelser for visse EU-direktiver på miljøområder, som kræver at medlemslandene skal fremlægge planer og programmer på miljøområdet, men som ikke indeholder tilstrækkelige offentlighedsbestemmelser, så der sikres offentlig deltagelse i overensstemmelse med konventionen. For anden relevant fællesskabslovgivning findes der allerede bestemmelser om offentlig deltagelse i udarbejdelse af planer og programmer, og fremtidig fællesskabslovgivning vil fra starten indeholde krav om offentlig deltagelse på linie med konventionen.

Direktivet omfatter planer og programmer i seks miljødirektiver. Det drejer sig om Rådets direktiv 75/442 af 15. juli 1975 om affald. Rådets direktiv 91/157/EØF af 18. marts 1991 om batterier og akkumulatorer, der indeholder farlige stoffer, Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, Rådets direktiv 91/689/EØF af 12. december 1991 om farligt affald, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald og Rådets direktiv 96/62/EF af 27. december 1996 om vurdering og styring af luftkvalitet.

Undtaget fra direktivet er planer og programmer, som er omfattet af direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planer og programmers virkning på miljøet, som er gennemført i dansk ret ved lov nr. 1150 af 17. december 2003 om miljøvurdering af planer og programmer eller af vandrammedirektivet 2000/60/EF af 23. oktober 2000, som er gennemført i dansk ret ved lov nr. 1150 af 17. december 2003 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder. Endelig er planer og programmer, der udelukkende er udarbejdet med henblik på det nationale forsvar eller som er fastlagt med henblik på civile katestrofesituationer undtaget.

I dansk ret er affaldsplaner og programmer, som udspringer af direktiverne om affald, farligt affald og emballage og emballageaffald omfattet af affaldsbekendtgørelsens regler om kommunale affaldsplaner og er med undtagelse af en national affaldsplan også omfattet af bekendtgørelsens offentlighedsregler. Disse regler skal dog i lyset af direktivets procedurekrav justeres i mindre omfang.

Med hensyn til den nationale affaldsplan, som fastsætter de overordnede rammer for de kommunale affaldsplaner, har Miljøstyrelsen senest i 2003 udarbejdet en national affaldsstrategi for 2005-08. Offentligheden har i medfør af fast administrativ praksis været inddraget i udarbejdelsen af planen. Administrativ praksis er imidlertid ikke tilstrækkelig til en direktivimplementering og det foreslås derfor, at der skabes hjemmel til at fastsætte bindende regler for offentlighedens inddragelse.

Nitratdirektivet, 91/676/EØF af 12. december 1991 (EF-Tidende 1991 nr. L 375, side 9), indeholder en forpligtigelse for medlemslandene til at udarbejde handlingsprogrammer for udpegede sårbare områder. Hele Danmark er udpeget som ét sårbart område, og der er som følge heraf udarbejdet ét handlingsprogram. Handlingsprogrammet udgøres af vandmiljøplan I for de dele, der omhandler landbrug med senere justeringer og tilføjelser og vandmiljøplan II samt justeringer fra midtvejsevalueringen i 2001. Handlingsprogrammet er udmøntet i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække med tilhørende årlige bekendtgørelser om bl.a. kvælstofsprognose og om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække samt i vandløbsloven og i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Offentligheden har hovedsageligt været inddraget ved høringer af relevante interessenter ved den opfølgende udarbejdelse af retsforskrifter og ved offentlighed om større naturforvaltningsprojekter i medfør af naturbeskyttelseslovens § 60 b. Fremtidige justeringer i handlingsprogrammet vil følge gældende offentlighedsregler i den relevante lovgivning, herunder regler, udstedt med hjemmel i den bestemmelse, som foreslås indført i miljøbeskyttelsesloven.

Direktivet om batterier og akkumulatorer, der indeholder farlige stoffer, 91/157/EØF af 18. marts 1991 (EF-Tidende 1991 nr. L 78, side 38), indeholder en forpligtelse for medlemslandene til at udarbejde et program og rapportere dette til Kommissionen. Programmet skal opfylde mål med henblik på at mindske tungmetalindholdet i batterier og akkumulatorer og fremme markedsføring af batterier og akkumulatorer, der indeholder mindre mængder farlige stoffer m.v., samt gradvis nedbringe mængden af brugte batterier og akkumulatorer, og fremme forskning af nedbringelse af farlige stoffer og bortskaffelse af visse typer brugte batterier og akkumulatorer. Fra dansk side har man opfyldt direktivets forpligtelse med en række konkrete foranstaltninger, der bl.a. omfatter lovgivningsmæssige initiativer og bekendtgørelser vedr. afgifter på nikkel-cadmium-batterier for at fremme markedsføring af disse og hæmme markedsføringen af alternative batterier, en godtgørelsesordning i forbindelse med indsamling af blyakkumulatorer og hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer samt gebyr på blyakkumulatorer som finansierer en godtgørelsesordning for indsamling af disse. Programmet for renere produkter har endvidere været indraget. Offentlighedens inddragelse har hovedsageligt været gennemført i forbindelse med høring over lovforslag og udstedelse af administrative regler. Næste afrapportering hvor direktivets offentlighedsregler skal anvendes, finder efter direktivet om batterier og akkumulatorer sted i 2008. Et forslag til revision af direktivet, der ikke indeholder en forpligtelse for medlemslandene til at udarbejde et program, behandles imidlertid for indeværende i EU€™s relevante institutioner. Såfremt et ændret direktiv fortsat forpligtiger medlemslandene til at udarbejde programmer foreslås bemyndigelsesreglen ligeledes anvendt til at fastsætte bindende regler for offentlighedens inddragelse i forbindelse med udarbejdelsen af disse programmer.

Planerne i direktivet om luftkvalitet, 96/62/EF af 27. december 1996 (EF-Tidende 1996 nr. L 296, side 55), er omfattet af offentlighedsreglerne i bekendtgørelse om mål- og grænseværdier for luftens indhold af visse forurenende stoffer. Reglerne vurderes at opfylde direktivets krav.

Den danske implementering af konventionens artikel 7 hviler, som ovenfor nævnt under pkt. 1, i en vis grad på praksis, som imidlertid efter omstændighederne ikke altid kan anses for tilstrækkelig gennemførelse af EU-retlige forpligtigelser i national ret.

Miljøbeskyttelsesloven indeholder en række bemyndigelsesbestemmelser i tilknytning til specifikke områder, herunder luftkvalitet, støj og kommunale affaldsplaner til at fastsætte regler om offentlighedens deltagelse ved udarbejdelse af planer m.v., men ikke en generel bestemmelser, der omfatter hele loven. Da det foreliggende direktiv, og som ovenfor nævnt også fremtidig fællesskabslovgivning på grund af Århus-konventionen, vil indeholde krav om offentlig deltagelse foreslås det derfor, at ministeren gives generel bemyndigelse til at fastætte regler om offentlighedens deltagelse på miljøbeskyttelseslovens område. Det bemærkes, at bemyndigelsen ikke vil blive anvendt til planer og programmer, der er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer eller miljømålsloven, da disse love indeholder offentlighedsbestemmelse, der opfylder Århus-konventiones krav.

2. Lovforslagets hovedpunkter

Miljøbeskyttelsesloven indeholder i kapitel 10 administrative regler, herunder om inddragelse af offentligheden forud for visse af godkendelsesmyndighedens afgørelser efter loven. Det foreslås, at der i dette kapitel indsættes en bemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler for offentlighedens inddragelse i forbindelse med udarbejdelse af planer og programmer på lovens område. Direktivet stiller en række konkrete krav til inddragelse af og information til offentligheden, herunder at offentligheden informeres om udkast til planer og programmer, og at planer og programmer skal i høring inden vedtagelse og at offentligheden informeres om den endelige plan. Det foreslås endvidere at indsætte en bemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler om offentlighedens inddragelse i forbindelse med, at der træffes beslutning efter miljøbeskyttelseslovens § 41 a, som omhandler de situationer, hvor der €" ud over den regelmæssige revurdering efter § 41 b €" skal ske en revision i godkendelsens vilkår.

3. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Formålet med lovforslaget er som nævnt at give miljøministeren hjemmel til at fastsætte regler om offentlighedens inddragelse ved udarbejdelse af planer og programmer på lovens område og ved ad hoc-revurderinger af miljøtilladelser. Lovforslaget vil ikke i sig selv medføre miljømæssige konsekvenser, fordi der er tale om bemyndigelsesbestemmelser. De efterfølgende regler vil heller ikke umiddelbart medføre miljømæssige konsekvenser, fordi offentligheden allerede i dag i medfør af fast praksis på Miljøministeriets område inddrages i udarbejdelsen af planer og programmer. Det kan dog ikke udelukkes for de planer og programmer, der tidligere blot er blevet fortolket som afrapportering til Kommissionen, at forslaget kan medføre et bedre beslutningsgrundlag for myndighederne, hvilket også vil gøre sig gældende for offentlighedens forudgående inddragelse ved ad hov-revurderinger af miljøgodkendelser, således at forslaget kan medvirke ved kvalificeringen af myndighedsbehandlingen, hvilket forventes generelt at medføre et bedre miljø.

4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget vil ikke i sig selv medføre økonomiske og administrative konsekvenser, fordi der er tale om bemyndigelsesbestemmelser. For de planer og programmer, der vil blive omfattet af offentlighedsbestemmelser med hjemmel i den forslåede bestemmelse, vil det aktuelt i medfør af direktivet kun dreje sig om den nationale affaldsplan og evt. programmet vedr. batterier og akkumulatorer og evt. justeringer af nitratshandlingsplanen, der alle udarbejdes af Miljøministeriet og som vil stå for offentlighedens inddragelse i forbindelse med planerne. Som tidligere nævnt har offentligheden været inddraget i udarbejdelsen af tidligere nationale affaldsplaner og forslaget forventes her ikke at medføre yderligere økonomiske og administrative konsekvenser. Programmet vedr. batterier og akkumulatorer forventes kun at medføre meget begrænsede konsekvenser i form af udgifter til annoncering, administrativ behandling m.v.

Med hensyn ad hoc-revurderinger forventes der højst 3 €" 4 sager om året og de økonomiske konsekvenser heraf for amter og kommuner, vil være beskedne.

6. Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget bemyndiges miljøministeren til at udstede regler om offentlighedens inddragelse ved udarbejdelse af planer og programmer på miljøbeskyttelseslovens område samt om offentlighedens forudgående inddragelse ved ad hoc-revurderinger af miljøgodkendelser med henblik på at sikre implementeringen af artikel 2 og artikel 4, stk. 3, litra a, 3 afsnit, om offentlig deltagelse i planer og programmer og ad hoc-revurderinger i Europa-Parlamentes og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003.

7. Hørte myndigheder, organisationer og virksomheder

Beskæftigelsesministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser, Foreningen af Fabrikanter og Importører af Elektriske Husholdningsapperater FEHA, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, Finansministeriet, Skov og Landskab, Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kirkeministeriet, Kulturministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Miljøklagenævnet, MSc Forestry, Forest Stewardship Council, The Danish Working Group, Naturklagenævnet, Skatteministeriet, Socialministeriet, Statsministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Trafikministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Amtsrådsforeningen i Danmark, GTS-Godkendt Teknologisk Service, DAVID, FATCH, Lægemiddelstyrelsen, Frederiksberg Kommune, 92 Gruppen for Bæredygtig Udvikling, Kommunalteknisk Chefforening, Kommunernes Landsforening, Uniscrap A/S, Københavns Havnevæsen, Statsadministrationen i Esbjerg, Københavns Kommune, Københavns Vandforsyning, Miljøkontrollen København, Danske Speditører, Amternes Vadehavssamarbejde, Ålborg Havn, Århus Havnevæsen, Advokatrådet, Dansk Reneseriforening, Affalddanmark, Akademikernes Centralorganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstagerorganisationerne, Asfaltindustriens Arbejdsgiverforening, Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening, Bilfærgernes Rederiforening, Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark, Brancheforeningen for Lim og Fugemasse, Brancheforeningen SPT, Brancheforeningen for Forbrugerelektronik, Jordbrugets Bedriftsundhedstjeneste, Branchesikkerhedsrådet for Jernindustrien, Bryggeriforeningen, Bygge-Anlægs- og Trækartellet, Byggeriets Arbejdsgivere, Byg, Byggesocietetet, Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark, Centralorganisationen af Industriansatte i Danmark, DAKOFA, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Automobilforhandler, Danmarks Erhvervsgartnerforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Turistråd, Danmarks Vindmølleforening, Danmarks Arbejdsgiverforening, Dansk Autogenbrug, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Brand og Sikringsteknisk Institut, Dansk Dambrugerforening, Dansk Desinfektørforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Arkitekters Landsforbund, ELFOR, Dansk Eldistribution, Dansk Erhvervsfrugtavl, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Erhvervsjordbrug, Dansk Landbrug, Danske Fjernvarmeværkers Forening, Dansk Handel og Service, Dansk Havbrugerforening, Dansk Industri, Dansk Skovforening, Dansk Smedemesterforening, Danske Læskedrik Fabrikanter, Danske Malermestre, Mejeriforeningen Danish Dairy, Foreningen af Husholdningsapperatforhandlere, HTS Interesseorganisation, Dansk Transport og Logistik, De Danske Landboforeninger, De Samvirkende Danske Frøavlerforeninger, De Samvirkende Danske Skovdyrkerforeninger, De Samvirkende Købmandsforeninger, Dækimportør-Foreningen, Dækspecialisternes Landsforening, Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning, Emballageindustrien, Embedslægeforeningen, Entreprenørforeningen, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Finansrådet, Foreningen af Affaldshåndtering og Deponering, Foreningen af Akkrediterede Miljøcertifikationer, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark, Foreningen af Dagligvaregrossister, Foreningen af Danske Brøndborere, Foreningen af Dansk Lak- og Farveindustri, Foreningen af Danske Eksportvognmænd, Foreningen af Danske Kemiske Industrier, Elbranchen, Energi E2, Foreningen af Jernskibs- og Maskinbyggerier i Danmark, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri, Foreningen af Danske Landbrugsskoler, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, Genbrugssekretariatet af 1993, Genindvindingsindustrien, Grafisk Arbejdsgiverforening, Håndværksrådet, Miljøteknisk Brancheforening, Ingeniørforeningen i Danmark, IT-Branche-Kontor og Data, Jorbrugets Efteruddannelsesforening, Kalk- og Teglværksforeningen af 1893, HNG I/S, Kvindlig Arbejderforbund, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Landbrugsrådet, Motorcykelbranchens Landsforbund, Landsforeningen Økologisk Jordbrug, Landskontoret for Planteavl, LO, Metal, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Plastindustrien i Danmark, Praktiserende Arkitekters Råd, Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for mindre Skibe, Restaurations- og Bryggeriarbejderforbundet, Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation, Sammenslutningen af Danske Havne, Samvirkende Danske Turistforeninger, DSB, Det Norske Veritas Danmark A/S, Specialarbejderforbundet i Danmark, Texil og Beklædningsindustrien, Skorstenfejerlauget af 11. februar 1778, Træindustriforbundet i Danmark, Træets Arbejdsgiverforening, Metalemballagegruppen, Cheminova A/S, Bayer Danmark A/S, Bie og Berntsen A/S, Casco Nobel A/S, Novartis Healthcare A/S, Danfoss, Dansk Landbrugs Realkreditfond, A/S Dansk Shell, Dansk Supermarked A/S, Kemisk Værk Køge, Kommunekemi A/S, Industriens Realkreditfond, Lægemiddel Industriforeningen, Mærsk Olie og Gas A/S, Novo Nordisk A/S, Peter Madsens Rederi A/S, Center for Affald og Genanvendelse, Reno Sam, Biologiforbundet, Boligselskabernes Landsforening, Ferieudlejernes Brancheforening, Fritidshusejernes Landsforening, Ejendomsforeningen Danmark, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Private Vandværker, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Automobil Sports Union, Dansk Botanisk Forening, Dansk Brøndejerforening, Dansk Campingunion, Dansk Cykelistforbund, Danmarks Idræts-Forbund, Holmegårds Glasværker A/S, Dansk Sejlunion, Entmologisk Forening, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Biologer, Foreningen til Dyrernes Beskyttelse i Danmark, Friluftsrådet, Greenpeace Danmark, Grøn Livsstil, Danmarkskontoret, NOAH, Regnskovsgruppen Nephentes, Sammenslutningen af Danske Elvarmeforbrugere, Sammenslutningen af Danske Småøer, Verdensnaturfonden, Det Økologiske Råd, Kræftens Bekæmpelse, Aalborgs Universitets Center, Akademiet for de Tekniske videnskaber, Bioteknologisk Institut, Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser, Dansk Forening for Kvalitet, Dansk Meteologisk Institut, Dansk Standard, Dansk Teknologisk Institut, Dansk Varefakta Nævn, Dantest, Landbohøjskolen, Det Danske Hedeselskab, Danmarks Teknologiske Universitet, Skovskolen, Forskningscenter Risø, Københavns Universitet, Landbrugets Rådgivningscenter, Organisationen for Vedvarende Energi, Statens Luftfartsvæsen, SBS Byfornyelse, Dansk Træbeskyttelse, Træbranchens Oplysningsråd, DHI-Institut for Vand og Miljø, Færøernes Landsstyre, Rigsombudet for Færøerne, Grønlands Hjemmestyre, Maskinmesterens Forening, Metal Søfart, Sundhedsstyrelsen, Søfartsstyrelsen, Mærks Olie & Gas A/S, Dansk Navigatørforening, Farvandsvæsenet, Campingrådet, Bofast, Dansk skovforening, Hedeselskabet, Århus Havn, Skovdyrkerforeningen, Bryggeriforeningen, Københavns Havn, Aalborg Havn, Den Danske Landinspektørforening, Arbejdstilsynet, Folketingets Ombudsmand, Advokatsamfundet, Rådet for Større Badesikkerhed, Scandlines, Danmarks Fiskeriundersøgelser, North Sea Operators Committee-Denmark, Danmarks Fiskeriforening, Dansk Sportsdykker Forbund, Danmarks Sportsfisker Forbund, Darudec, Danmarks Idræts-Forbund, Hempel Skibsfarver, Green Network, Dansk Sejlunion, Landsforeningen Levende Hav, Amtsrådsforeningen, Københavnernes Miljøforening, Elkraft, Handelskommeret, Dansk Kano og Kajakforbund, Dansk Familelandbrug, COWI, Rambøll, Kolinihaveforbundet, SID, Genindvindingsindustrien, Natur og Ungdom, Procesindustriens Brancheforening, Frederiksberg Kommune, Energi & Miljø Consult, CASA, DD Landboforeninger, Dansk Ornitologisk Forening, CO-Industri, Dansk Planteværn, Dansk Texil Union, LIF, Kyst, Land og Fjord, Dansk Land- og Strandjagt, Foreningen af Danske Grus- og stenindustrier, Foreningen af Danske Jordbrugskalkværker, Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, Energiklagenævnet, Energimiljørådet, Foreningen af Danske Kraftvarmeværker, DEG, Vindmølleindustrien, Brancheforeningen for Biogas, Dansk Naturgas A/S, Eltra, Dansk Amatørfiskerforening, Chemtox A/S, ITEK, Danva, Foreningen af lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere.

8. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Bemyndigelsen giver miljøministeren adgang til at fastsætte regler om offentlighedens inddragelse i forbindelse med, at der træffes beslutning efter miljøbeskyttelseslovens § 41 a, som omhandler de situationer, hvor der €" ud over den regelmæssige revurdering efter § 41 b €" skal ske en revision i godkendelsens vilkår. Det er f.eks. situationer, hvor der kommer nye oplysninger om forureningen eller dens virkninger, som gør det påkrævet at stramme vilkårene uden at afvente udløbet af retsbeskyttelsen eller den næste regelmæssige revurdering. Der er i de gældende regler om godkendelse af listevirksomhed en regel om forudgående offentlighed i forbindelse med regelmæssig revurdering af (i)-mærkede virksomheder. Imidlertid følger det af den ændring af IPPC-direktivet, som er indeholdt i direktiv 2003/35/EF, at der skal være forudgående offentlighed i forbindelse med revurderinger, der falder ind under art. 13, stk. 2, første led, hvorefter der skal ske revurdering, hvor den forurening, som anlægget forårsager, er så omfattende, at det er nødvendigt at revidere godkendelsens emissionsgrænseværdier eller indføje nye. Reglen om forudgående offentlighed i godkendelsesbekendtgørelsen vil derfor med hjemmel i den foreslåede bestemmelse blive udvidet til at omfatte revurdering på baggrund af § 41 a, stk. 2, nr. 1-3, som svarer til art. 13, stk. 2, 1. led.

Til nr. 2

Bemyndigelsen giver miljøministeren adgang til at fastsætte regler om offentlighedens inddragelse ved udarbejdelse af planer og programmer og ændringer heraf på lovens område, dvs. planer og programmer, der tilvejebringes efter loven, efter bekendtgørelser, som er udstedt i medfør af loven eller i øvrigt.

Bemyndigelsen forventes bl.a. udnyttet til at fastsætte regler om annoncering, udsendelse af plan- og programforslag i offentlig høring, fastsættelse af rimelige tidsrammer for offentlighedens deltagelse samt om efterfølgende informering af offentligheden om den vedtagne plan eller program.

Bemyndigelsen supplerer andre specifikke bemyndigelser til at fastsætte regler om offentlighedens indragelse på lovens område.

Bemyndigelsen vil ikke blive anvendt på planer og programmer, der er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer eller miljømålsloven, fordi disse indeholder bestemmelser, der er i overensstemmelse med direktivet og konventionens krav

Bemyndigelsen vil, inden for rammerne heraf, også kunne anvendes til at fastsætte krav til offentlighedens inddragelse ved udarbejdelse af evt. fremtidige nationale planer og programmer samt sikre at evt. senere EU-retlige krav om offentlighedens inddragelse ved udarbejdelse af planer og programmer vil kunne implementeres i dansk lovgivning.

Til § 2

Loven foreslås at træde i kraft den 25. juni 2005, som er direktivets implementeringsfrist.