L 5 Forslag til lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union.

Af: Justitsminister Lene Espersen (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2004-05 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 06-10-2004

Fremsættelse: 06-10-2004

Fremsættelsestale af lovforslag

20041_l5_fremsaettelsestale (html)

Skriftlig fremsættelse (6. oktober 2004)

 

 

Justitsministeren (Lene Espersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union.

(Lovforslag nr. L 5).

Formålet med lovforslaget er at gennemføre EU-rammeafgørelser om fuldbyrdelse i Den Europæiske Union af kendelser om beslaglæggelse af formuegoder eller bevismateriale og af afgørelser om bødestraffe og konfiskation.

Den 4. juni 2003 meddelte Folketinget sit samtykke i medfør af grundlovens § 19, stk. 1, til, at regeringen på Danmarks vegne i Rådet for Den Europæiske Union medvirkede til vedtagelsen af udkastet til rammeafgørelse om fuldbyrdelse i Den Europæiske Union af kendelser om beslaglæggelse af formuegoder eller bevismateriale. Udkastet er efterfølgende vedtaget på et rådsmøde og trådte i kraft den 2. august 2003 med gennemførelsesfrist 2. august 2005. Rådet for Den Europæiske Union har imidlertid i en erklæring af 25. marts 2004 om terrorbekæmpelse opfordret medlemsstaterne til at gennemføre rammeafgørelsen inden udgangen af 2004.

Der er endvidere opnået politisk enighed om rammeafgørelserne om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe og på afgørelser om konfiskation.

Lovforslaget har til formål at gennemføre rammeafgørelsernes regler om forenkling og effektivisering af procedurerne mellem medlemsstaterne i forbindelse med anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om henholdsvis beslaglæggelse, bødestraf og konfiskation, således at fuldbyrdelse hurtigt kan ske i det land, hvor det pågældende bevismateriale eller formuegode eller den pågældende person befinder sig.

Rammeafgørelserne adskiller sig fra de gældende procedurer derved, at den fuldbyrdende stat i langt højere grad forpligter sig til at fuldbyrde de pågældende afgørelser fra en anden EU-medlemsstat uden at foretage en nærmere prøvelse af grundlaget for afgørelsen og i forhold til visse lovovertrædelser uden at betinge sig, at der er tale om strafbare forhold i fuldbyrdelsesstaten.

Danmark vil således ikke længere i alle tilfælde kunne stille som betingelse for fuldbyrdelse af en beslaglæggelseskendelse eller en afgørelse om bødestraf eller konfiskation fra en anden medlemsstat, at den handling, som afgørelsen vedrører, også er strafbar i Danmark. Det gælder i de tilfælde, hvor de pågældende handlinger er opregnet på de "positivlister", som er indeholdt i lovforslaget. Positivlisterne omfatter bl.a. terrorisme, menneskehandel, seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi samt ulovlig handel med narkotika og svarer til positivlisten i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre. Listen vedrørende fuldbyrdelse af bødestraffe indeholder dog enkelte yderligere handlinger. Derimod opretholdes kravet om dobbelt strafbarhed for handlinger, som falder uden for positivlisterne.

Rammeafgørelserne overlader på en række områder valget af den nærmere gennemførelsesmodel til medlemsstaterne. Lovforslaget er udformet således, at der i vidt omfang er gjort brug af rammeafgørelsernes muligheder for at opretholde afslagsgrunde. Ved udformningen af lovforslaget er der så vidt muligt fulgt samme fremgangsmåde som ved gennemførelsen af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, således at der er parallelitet mellem afslagsgrundene i dette forslag og i udleveringsloven.

Rammeafgørelserne overlader det endvidere til medlemsstaterne at beslutte, hvilke myndigheder der skal træffe afgørelse om fuldbyrdelse efter den nye ordning.

Det foreslås, at kompetencen til at træffe afgørelse om fuldbyrdelse af beslaglæggelseskendelser fortsat skal ligge hos domstolene. Grundlæggende retssikkerhedsmæssige hensyn taler for, at ingen forud for, at den pågældende er dømt, bør kunne udsættes for et straffeprocessuelt tvangsindgreb, uden at indgrebets lovlighed forinden er prøvet af en dansk domstol.

For så vidt angår afgørelser om fuldbyrdelse af bødestraf og konfiskation foreslås det, at afgørelsen træffes af Justitsministeriet med mulighed for en særlig let adgang til domstolsprøvelse.

Der er her ikke tilsvarende retssikkerhedsmæssige hensyn som ved fuldbyrdelse af beslaglæggelseskendelser, idet der er tale om endelige afgørelser, som er prøvet i overensstemmelse med de retsgarantier, som gælder i EU-landene. Den prøvelse, der fremover skal foretages i disse sager, svarer i vidt omfang til den prøvelse, Justitsministeriet i dag foretager i udleveringssager i henhold til udleveringslovens regler på baggrund af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre. Det foreslås derfor at anvende en model, som svarer til den model, der anvendes i udleveringssager.

Rammeafgørelserne indebærer ingen ændringer i Danmarks forpligtelser i henhold til bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Fuldbyrdelse af de omhandlede afgørelser vil således ikke kunne ske på en måde, der er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.