Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 7. december 2004
Forslag
til
Lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige
afgørelser i
Den Europæiske Union
Afsnit I
Indledende bestemmelser
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
§ 1. Denne lov
finder anvendelse på strafferetlige afgørelser om
1) beslaglæggelse,
2) bødestraf og
3) konfiskation.
Stk. 2. Strafferetlige
afgørelser som nævnt i stk. 1, der er truffet i
andre medlemsstater i Den Europæiske Union, kan fuldbyrdes
her i landet efter reglerne i denne lov.
Stk. 3. Loven finder dog ikke
anvendelse på afgørelser, der er omfattet af lov om
samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående
fuldbyrdelse af straf m.v., i det omfang de særlige
bestemmelser om fuldbyrdelse af straf m.v. mellem de nordiske lande
giver mere vidtgående adgang til fuldbyrdelse end reglerne i
nærværende lov.
§ 2. Ved
»udstedelsesstat« forstås den stat, i hvilken den
pågældende afgørelse er truffet.
Stk. 2. Ved
»fuldbyrdelsesstat« forstås den stat, der anmodes
om at fuldbyrde den pågældende afgørelse.
Afsnit II
Beslaglæggelse
Kapitel 2
Fuldbyrdelse af
beslaglæggelseskendelser
§ 3. Ved
»beslaglæggelseskendelse« forstås i denne
lov enhver foranstaltning, der er truffet af en kompetent myndighed
i en anden medlemsstat for midlertidigt at forhindre enhver
destruktion, ændring, flytning, overførsel eller
afhændelse af formuegoder, der kan konfiskeres, eller af
bevismateriale.
§ 4. Loven
finder anvendelse på beslaglæggelseskendelser, der
afsiges med henblik på
1) sikring af materiale, som kan
fremlægges som bevis ved strafferetlig forfølgning af
en lovovertrædelse, eller
2) efterfølgende konfiskation af
formuegoder af enhver art.
§ 5. En
beslaglæggelseskendelse fuldbyrdes her i landet, medmindre
der er grundlag for at afslå fuldbyrdelse efter
§§ 6, 7 eller 8. Behandlingen af anmodninger om
fuldbyrdelse sker efter reglerne i kapitel 11.
§ 6. En
beslaglæggelseskendelse, der er udstedt i forbindelse med
efterforskningen af en af nedenstående handlinger, kan
fuldbyrdes her i landet, selv om en tilsvarende handling ikke er
strafbar efter dansk ret, hvis sådanne handlinger efter
lovgivningen i udstedelsesstaten kan straffes med fængsel
eller anden frihedsberøvende foranstaltning i mindst 3
år:
1) Deltagelse i en kriminel organisation.
2) Terrorisme.
3) Menneskehandel.
4) Seksuel udnyttelse af børn og
børnepornografi.
5) Ulovlig handel med narkotika og psykotrope
stoffer.
6) Ulovlig handel med våben, ammunition
og eksplosivstoffer.
7) Bestikkelse.
8) Svig, herunder svig, der skader De
Europæiske Fællesskabers finansielle interesser.
9) Hvidvaskning af udbyttet fra strafbart
forhold.
10) Falskmøntneri, herunder
forfalskning af euroen.
11) Internetkriminalitet.
12) Miljøkriminalitet, herunder
ulovlig handel med truede dyrearter og ulovlig handel med truede
plantearter og træsorter.
13) Menneskesmugling.
14) Forsætligt manddrab og grov
legemsbeskadigelse.
15) Ulovlig handel med menneskevæv og
-organer.
16) Bortførelse,
frihedsberøvelse og gidseltagning.
17) Racisme og fremmedhad.
18) Organiseret eller væbnet
tyveri.
19) Ulovlig handel med kulturgoder, herunder
antikviteter og kunstgenstande.
20) Bedrageri.
21) Afkrævning af beskyttelsespenge og
pengeafpresning.
22) Efterligninger og fremstilling af
piratudgaver af produkter.
23) Forfalskning af officielle dokumenter og
ulovlig handel hermed.
24) Forfalskning af betalingsmidler.
25) Ulovlig handel med hormonpræparater
og andre vækstfremmende stoffer.
26) Ulovlig handel med nukleare og
radioaktive materialer.
27) Handel med stjålne
motorkøretøjer.
28) Voldtægt.
29) Brandstiftelse.
30) Strafbare handlinger omfattet af Den
Internationale Straffedomstols straffemyndighed.
31) Skibs- eller flykapring.
32) Sabotage.
Stk. 2. Uden for de i stk. 1
nævnte tilfælde kan en beslaglæggelseskendelse
fuldbyrdes her i landet, hvis en handling svarende til den, som
ligger til grund for kendelsen, er strafbar efter dansk ret.
§ 7.
Fuldbyrdelse af en beslaglæggelseskendelse afslås,
hvis
1) den i § 48 omhandlede attest
ikke foreligger, er mangelfuld eller er i åbenbar
uoverensstemmelse med beslaglæggelseskendelsen,
2) kendelsen vedrører materiale, som
er omfattet af retsplejelovens § 802, stk. 4, eller
§ 803, stk. 2, eller
3) fuldbyrdelse vil være i strid med
straffelovens § 12.
Stk. 2. Fuldbyrdelse af en
beslaglæggelseskendelse afslås, hvis kendelsen
vedrører samme forhold, som den pågældende er
dømt eller frifundet for her i landet eller i en anden
medlemsstat end udstedelsesstaten. Tilsvarende gælder, hvis
den pågældende her i landet er benådet for
handlingen. Hvis den pågældende er dømt i en
anden medlemsstat end udstedelsesstaten, kan fuldbyrdelse dog kun
afslås, hvis dommen er blevet fuldbyrdet, er ved at blive
fuldbyrdet eller ikke længere kan fuldbyrdes efter
lovgivningen i domsstaten. Fuldbyrdelse afslås tillige, hvis
tiltale er frafaldet her i landet for de forhold, som
beslaglæggelseskendelsen vedrører, og betingelserne
for omgørelse ikke er opfyldt.
Stk. 3. Fuldbyrdelse af en
beslaglæggelseskendelse afslås, hvis der er grund til
at formode, at kendelsen er udstedt med det formål at
retsforfølge eller straffe en person på grund af den
pågældendes køn, race, religion, etniske
baggrund, nationalitet, sprog, politiske overbevisning eller
seksuelle orientering.
§ 8.
Fuldbyrdelse kan afslås, hvis beslaglæggelseskendelsen
vedrører samme forhold, som den pågældende er
dømt eller frifundet for i en stat uden for Den
Europæiske Union. Hvis den pågældende er
dømt, kan fuldbyrdelse dog kun afslås, hvis dommen er
blevet fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet eller ikke
længere kan fuldbyrdes efter lovgivningen i domsstaten.
Stk. 2. Fuldbyrdelse kan afslås,
hvis påtale er opgivet her i landet for de forhold, som
beslaglæggelseskendelsen vedrører, og betingelserne
for omgørelse ikke er opfyldt.
§ 9. Når
betingelserne for fuldbyrdelse her i landet af en
beslaglæggelseskendelse er opfyldt, kan det bestemmes, at
fuldbyrdelsen udsættes i en passende periode, hvis
fuldbyrdelsen kan skade en igangværende strafferetlig
efterforskning.
Stk. 2. Så snart grunden til
udsættelsen er ophørt, træffes de
nødvendige foranstaltninger for at fuldbyrde
beslaglæggelseskendelsen.
§ 10. Den
kompetente myndighed i udstedelsesstaten underrettes skriftligt og
uden unødigt ophold om
1) afslag på fuldbyrdelse samt
begrundelsen herfor,
2) tilfælde, hvor det viser sig
praktisk umuligt at fuldbyrde beslaglæggelseskendelsen, fordi
formuegoderne er forsvundet, er blevet destrueret eller ikke findes
på det sted, der er angivet i attesten, eller fordi det ikke,
selv efter høring af udstedelsesstaten, er angivet
tilstrækkelig præcist, hvor formuegoderne eller
bevismaterialet befinder sig,
3) en beslutning om udsættelse samt
begrundelsen herfor og om muligt dens forventede varighed,
4) ophør af grunden til
udsættelse,
5) enhver foranstaltning, som begrænser
fuldbyrdelsen af beslaglæggelseskendelsen, og
6) at fuldbyrdelsen er afsluttet.
Kapitel 3
Efterfølgende behandling af
beslaglagte formuegoder
§ 11.
Beslaglæggelse opretholdes, indtil en anmodning som omhandlet
i § 13, stk. 1, nr. 1 eller 2, er endeligt
afgjort.
Stk. 2. Der kan dog i overensstemmelse
med retsplejelovens § 805, stk. 2, og efter
høring af udstedelsesstaten, opstilles betingelser med
henblik på i det konkrete tilfælde at begrænse
beslaglæggelsens varighed. Hvis det i overensstemmelse med
disse betingelser påtænkes at ophæve
beslaglæggelsen, skal udstedelsesstaten underrettes herom og
have mulighed for at fremsætte sine bemærkninger.
§ 12.
Beslaglæggelsen skal ophæves uden unødigt
ophold, hvis udstedelsesstaten meddeler, at
beslaglæggelseskendelsen er ophævet i
udstedelsesstaten.
§ 13.
Beslaglæggelseskendelsen skal foruden den i § 48
omhandlede attest være ledsaget af
1) en anmodning om overførsel af
bevismaterialet til udstedelsesstaten,
2) en anmodning om konfiskation enten med
henblik på fuldbyrdelse af en konfiskationsafgørelse
truffet i udstedelsesstaten eller med henblik på afsigelse af
konfiskationsdom og efterfølgende fuldbyrdelse heraf i
Danmark eller
3) en instruks om, at formuegoderne skal
forblive her i landet, indtil der foreligger en anmodning efter nr.
1 eller 2. § 11, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2. Anmodninger som nævnt i
stk. 1, nr. 1-3, behandles efter de gældende regler om
gensidig retshjælp i straffesager og om international
fuldbyrdelse af straf m.v. Anmodninger om fuldbyrdelse af
konfiskationsafgørelser truffet i udstedelsesstaten
behandles efter reglerne i denne lovs afsnit IV, jf. dog
§ 1, stk. 3. Dog kan afslag på anmodninger som
omhandlet i stk. 1, nr. 1, ikke begrundes med, at en
tilsvarende handling ikke er strafbar i Danmark, hvis anmodningen
er udstedt i forbindelse med efterforskningen af en eller flere af
de i § 6, stk. 1, omhandlede handlinger, og disse
kan medføre mindst 3 års fængsel eller anden
frihedsberøvende foranstaltning i udstedelsesstaten.
Kapitel 4
Refusion
§ 14. Krav om
refusion af erstatningsbeløb, som er udbetalt i henhold til
retsplejelovens kapitel 93 a i forbindelse med fuldbyrdelse af en
beslaglæggelseskendelse udstedt i en anden medlemsstat,
fremsættes over for udstedelsesstaten af justitsministeren
eller den, der bemyndiges dertil, medmindre skaden eller en del
heraf udelukkende skyldes danske myndigheders handlemåde.
§ 15. Staten
refunderer erstatningsbeløb, der er udbetalt af
fuldbyrdelsesstaten, hvis denne stat efter sin egen lovgivning er
ansvarlig for skade forvoldt som følge af fuldbyrdelse af en
dansk beslaglæggelseskendelse, medmindre skaden eller en del
af skaden udelukkende skyldes fuldbyrdelsesstatens myndigheders
handlemåde.
Afsnit III
Bødestraf
Kapitel 5
Fuldbyrdelse af afgørelser om
bødestraf
§ 16. En
afgørelse om bødestraf er omfattet af denne lov,
når der er tale om en endelig afgørelse, der
pålægger en fysisk eller juridisk person en
bødestraf, og afgørelsen er truffet af
1) en domstol eller
2) en anden myndighed, forudsat at den
pågældende person har haft lejlighed til at få
sagen prøvet ved en domstol med kompetence i
straffesager.
§ 17. Ved
»bødestraf« forstås i denne lov pligten
til at betale et beløb, som ved en afgørelse
pålægges en person som straf for at have begået
en lovovertrædelse, samt en ved samme afgørelse
pålagt pligt til at betale
1) erstatning til ofre for den strafbare
handling, hvis offeret ikke kan deltage som civil part i sagen og
domstolen handler i kraft af sin strafferetlige kompetence,
2) et pengebeløb til dækning af
sagsomkostninger eller administrative omkostninger ved
afgørelsen og
3) et pengebeløb til en offentlig fond
eller en støtteorganisation for ofre.
§ 18. En
afgørelse om bødestraf fuldbyrdes her i landet,
medmindre der er grundlag for at afslå fuldbyrdelse efter
§§ 19, 20 eller 21. Behandlingen af anmodninger om
fuldbyrdelse sker efter reglerne i kapitel 12.
§ 19. En
afgørelse om bødestraf, der vedrører en af
nedenstående handlinger, kan fuldbyrdes her i landet, selv om
en tilsvarende handling ikke er strafbar efter dansk ret:
1) Deltagelse i en kriminel organisation.
2) Terrorisme.
3) Menneskehandel.
4) Seksuel udnyttelse af børn og
børnepornografi.
5) Ulovlig handel med narkotika og psykotrope
stoffer.
6) Ulovlig handel med våben, ammunition
og eksplosivstoffer.
7) Bestikkelse.
8) Svig, herunder svig, der skader De
Europæiske Fællesskabers finansielle interesser.
9) Hvidvaskning af udbyttet fra strafbart
forhold.
10) Falskmøntneri, herunder
forfalskning af euroen.
11) Internetkriminalitet.
12) Miljøkriminalitet, herunder
ulovlig handel med truede dyrearter og ulovlig handel med truede
plantearter og træsorter.
13) Menneskesmugling.
14) Forsætligt manddrab og grov
legemsbeskadigelse.
15) Ulovlig handel med menneskevæv og
-organer.
16) Bortførelse,
frihedsberøvelse og gidseltagning.
17) Racisme og fremmedhad.
18) Organiseret eller væbnet
tyveri.
19) Ulovlig handel med kulturgoder, herunder
antikviteter og kunstgenstande.
20) Bedrageri.
21) Afkrævning af beskyttelsespenge og
pengeafpresning.
22) Efterligninger og fremstilling af
piratudgaver af produkter.
23) Forfalskning af officielle dokumenter og
ulovlig handel hermed.
24) Forfalskning af betalingsmidler.
25) Ulovlig handel med hormonpræparater
og andre vækstfremmende stoffer.
26) Ulovlig handel med nukleare og
radioaktive materialer.
27) Ulovlig handel med stjålne
motorkøretøjer.
28) Voldtægt.
29) Brandstiftelse.
30) Strafbare handlinger omfattet af Den
Internationale Straffedomstols straffemyndighed.
31) Skibs- eller flykapring.
32) Sabotage.
33) Overtrædelse af bestemmelser i
færdselslovgivningen, herunder overtrædelse af
køre- og hviletidsbestemmelser og bestemmelser om transport
af farligt gods.
34) Smugling af varer.
35) Krænkelse af intellektuelle
ejendomsrettigheder.
36) Trusler og vold mod personer, herunder
vold i forbindelse med sportsbegivenheder.
37) Hærværk.
38) Tyveri.
39) Strafbare handlinger, der er fastlagt af
udstedelsesstaten, og som tjener til at opfylde forpligtelser i
medfør af instrumenter, der er vedtaget i henhold til
EF-traktaten eller EU-traktatens afsnit VI.
Stk. 2. Uden for de i stk. 1
nævnte tilfælde kan en afgørelse om
bødestraf fuldbyrdes, hvis en handling svarende til den, som
afgørelsen vedrører, er strafbar efter dansk ret.
§ 20.
Fuldbyrdelse af en afgørelse om bødestraf
afslås, hvis
1) den i § 48 omhandlede attest
ikke foreligger, er mangelfuld eller er i åbenbar
uoverensstemmelse med afgørelsen,
2) afgørelsen vedrører
handlinger, som er begået helt eller delvis her i landet, og
handlingen ikke er strafbar efter dansk ret,
3) fuldbyrdelse vil være i strid med
straffelovens § 12,
4) afgørelsen vedrører en
fysisk person, som på gerningstidspunktet var under den
kriminelle lavalder, jf. straffelovens § 15,
5) den pålagte bødestraf er
på mindre end 70 euro eller et beløb svarende hertil
eller
6) den person, som afgørelsen
vedrører, ifølge oplysningerne i den i § 48
omhandlede attest
a) ikke som krævet i udstedelsesstatens
lovgivning i forbindelse med en skriftlig procedure er blevet
underrettet personligt eller gennem en efter udstedelsesstatens
lovgivning kompetent repræsentant om sin ret til at bestride
sagen og om tidsfristerne for et sådant retsmiddel eller
b) er udeblevet, medmindre det i attesten er
anført, at personen er blevet underrettet om retssagen
personligt eller gennem en efter udstedelsesstatens lovgivning
kompetent repræsentant i overensstemmelse med
udstedelsesstatens lovgivning, eller at personen har tilkendegivet,
at sagen ikke bestrides.
Stk. 2. Fuldbyrdelse af en
afgørelse om bødestraf afslås, hvis
afgørelsen vedrører samme forhold, som den
pågældende er fundet skyldig i eller frifundet for her
i landet eller i en anden medlemsstat end udstedelsesstaten.
Tilsvarende gælder, hvis den pågældende her i
landet er benådet for handlingen. Hvis den
pågældende er fundet skyldig i en anden medlemsstat end
udstedelsesstaten, kan fuldbyrdelse dog kun afslås, hvis
afgørelsen er blevet fuldbyrdet. Fuldbyrdelse afslås
tillige, hvis tiltale er frafaldet her i landet for de forhold, som
afgørelsen vedrører, og betingelserne for
omgørelse ikke er opfyldt.
Stk. 3. Fuldbyrdelse af en
afgørelse om bødestraf afslås, hvis der er
grund til at formode, at bødestraffen er pålagt med
det formål at straffe en person på grund af den
pågældendes køn, race, religion, etniske
baggrund, nationalitet, sprog, politiske overbevisning eller
seksuelle orientering.
§ 21.
Fuldbyrdelse kan afslås, hvis
1) afgørelsen ville være
forældet efter dansk ret og vedrører handlinger, der
er omfattet af dansk straffemyndighed, eller
2) afgørelsen vedrører en
handling, som er begået uden for udstedelsesstatens
territorium, og en tilsvarende handling foretaget uden for dansk
territorium ikke ville være omfattet af dansk
straffemyndighed.
Stk. 2. Fuldbyrdelse kan afslås,
hvis afgørelsen vedrører samme forhold, som den
pågældende er fundet skyldig i eller frifundet for i en
stat uden for Den Europæiske Union. Hvis den
pågældende er fundet skyldig, kan fuldbyrdelse dog kun
afslås, hvis afgørelsen er blevet fuldbyrdet.
Stk. 3. Fuldbyrdelse kan afslås,
hvis påtale er opgivet her i landet for de forhold, som
afgørelsen vedrører, og betingelserne for
omgørelse ikke er opfyldt.
§ 22. Inden der
træffes beslutning om afslag i medfør af
§ 20, stk. 1, nr. 1 eller 6, eller § 21,
stk. 1, nr. 1, skal den kompetente myndighed i
udstedelsesstaten høres.
§ 23.
Fuldbyrdelse afbrydes straks, hvis udstedelsesstaten meddeler, at
afgørelsen ikke længere kan fuldbyrdes, eller at
anmodningen af anden grund trækkes tilbage.
§ 24. Hvis den
handling, som afgørelsen vedrører, ikke er
begået på udstedelsesstatens territorium og handlingen
er omfattet af dansk straffemyndighed, nedsættes det
beløb, der skal inddrives, til det beløb, der
gælder for tilsvarende handlinger i henhold til dansk
lovgivning.
Stk. 2. Bødestraffen omregnes
til danske kroner til den vekselkurs, der var gældende
på det tidspunkt, hvor bødestraffen blev pålagt
den pågældende.
§ 25. Hvis den
person, som afgørelsen vedrører, fremlægger
dokumentation for hel eller delvis betaling i en anden stat,
høres den kompetente myndighed i udstedelsesstaten herom,
inden der træffes afgørelse om, hvorvidt
afgørelsen skal fuldbyrdes.
§ 26. Der kan
ikke her i landet fastsættes forvandlingsstraf for en
udenlandsk bødestraf omfattet af denne lov.
§ 27. Den
kompetente myndighed i udstedelsesstaten underrettes skriftligt og
uden unødigt ophold om
1) afslag på fuldbyrdelse samt
begrundelsen herfor,
2) tilfælde, hvor afgørelsen
helt eller delvis ikke er blevet fuldbyrdet her i landet,
3) tilfælde, hvor bødestraffen
er blevet eftergivet her i landet, og
4) at fuldbyrdelsen er afsluttet.
§ 28. Selv om
en anmodning om fuldbyrdelse er fremsendt til Danmark, kan
afgørelsen ikke længere fuldbyrdes i Danmark, hvis
1) udstedelsesstaten har meddelt, at
anmodningen trækkes tilbage,
2) de danske myndigheder har meddelt
udstedelsesstaten, at afgørelsen helt eller delvis ikke er
blevet fuldbyrdet,
3) de danske myndigheder har meddelt
udstedelsesstaten, at bødestraffen er blevet eftergivet,
eller
4) de danske myndigheder har meddelt
udstedelsesstaten, at fuldbyrdelse er afslået.
Kapitel 6
Fordeling af midler fra fuldbyrdelse
af afgørelser
§ 29.
Justitsministeren kan aftale med en anden medlemsstat, at
bødestraffe, der fuldbyrdes i overensstemmelse med reglerne
i denne lov, tilfalder den udstedende stat.
Stk. 2. Justitsministeren kan aftale
med en anden medlemsstat, at bødestraffe, der fuldbyrdes i
andre stater som følge af fuldbyrdelse af en dansk
afgørelse, tilbageføres til den danske
statskasse.
Afsnit IV
Konfiskation
Kapitel 7
Fuldbyrdelse af afgørelser om
konfiskation
§ 30. Ved
»konfiskationsafgørelse« forstås i denne
lov en endelig sanktion eller foranstaltning pålagt af en
domstol efter en retssag vedrørende en eller flere strafbare
handlinger, og som medfører en endelig berøvelse af
formuegoder af enhver art.
§ 31. En
konfiskationsafgørelse fuldbyrdes her i landet, medmindre
der er grundlag for at afslå fuldbyrdelse efter
§§ 32, 33 eller 34.
§ 32. En
konfiskationsafgørelse, der vedrører en af
nedenstående handlinger, kan fuldbyrdes her i landet, selv om
en tilsvarende handling ikke er strafbar efter dansk ret, hvis
handlingen i udstedelsesstaten kan straffes med fængsel eller
anden frihedsberøvende foranstaltning i mindst 3
år:
1) Deltagelse i en kriminel organisation.
2) Terrorisme.
3) Menneskehandel.
4) Seksuel udnyttelse af børn og
børnepornografi.
5) Ulovlig handel med narkotika og psykotrope
stoffer.
6) Ulovlig handel med våben, ammunition
og eksplosivstoffer.
7) Bestikkelse.
8) Svig, herunder svig, der skader De
Europæiske Fællesskabers finansielle interesser.
9) Hvidvaskning af udbyttet fra strafbart
forhold.
10) Falskmøntneri, herunder
forfalskning af euroen.
11) Internetkriminalitet.
12) Miljøkriminalitet, herunder
ulovlig handel med truede dyrearter og ulovlig handel med truede
plantearter og træsorter.
13) Menneskesmugling.
14) Forsætligt manddrab og grov
legemsbeskadigelse.
15) Ulovlig handel med menneskevæv og
-organer.
16) Bortførelse,
frihedsberøvelse og gidseltagning.
17) Racisme og fremmedhad.
18) Organiseret eller væbnet
tyveri.
19) Ulovlig handel med kulturgoder, herunder
antikviteter og kunstgenstande.
20) Bedrageri.
21) Afkrævning af beskyttelsespenge og
pengeafpresning.
22) Efterligninger og fremstilling af
piratudgaver af produkter.
23) Forfalskning af officielle dokumenter og
ulovlig handel hermed.
24) Forfalskning af betalingsmidler.
25) Ulovlig handel med hormonpræparater
og andre vækstfremmende stoffer.
26) Ulovlig handel med nukleare og
radioaktive materialer.
27) Handel med stjålne
motorkøretøjer.
28) Voldtægt.
29) Brandstiftelse.
30) Strafbare handlinger omfattet af Den
Internationale Straffedomstols straffemyndighed.
31) Skibs- eller flykapring.
32) Sabotage.
Stk. 2. Uden for de i stk. 1
nævnte tilfælde kan en konfiskationsafgørelse
fuldbyrdes her i landet, hvis en handling svarende til den, som
afgørelsen vedrører, er strafbar efter dansk ret.
§ 33.
Fuldbyrdelse af en konfiskationsafgørelse afslås,
hvis
1) den i § 48 omhandlede attest
ikke foreligger, er mangelfuld eller er i åbenbar
uoverensstemmelse med afgørelsen,
2) afgørelsen vedrører
handlinger, som er begået helt eller delvis her i landet, og
handlingen ikke er strafbar efter dansk ret,
3) fuldbyrdelse vil stride mod straffelovens
§ 12,
4) tredjemands rettigheder i henhold til
dansk lovgivning gør det umuligt at fuldbyrde
afgørelsen eller
5) det følger af oplysningerne i
attesten, at den pågældende ikke gav møde
personligt eller ved advokat i den retssag, der førte til
konfiskationsafgørelsen, medmindre det fremgår af
attesten, at den pågældende er blevet underrettet om
retssagen i overensstemmelse med udstedelsesstatens lovgivning
enten personligt eller gennem sin i henhold til udstedelsesstatens
lovgivning kompetente repræsentant eller i øvrigt har
tilkendegivet, at konfiskationsafgørelsen ikke
anfægtes.
Stk. 2. Fuldbyrdelse af en
afgørelse om konfiskation afslås, hvis
afgørelsen vedrører samme forhold, som den
pågældende er dømt eller frifundet for her i
landet eller i en anden medlemsstat end udstedelsesstaten.
Tilsvarende gælder, hvis den pågældende her i
landet er benådet for handlingen. Hvis den
pågældende er dømt i en anden medlemsstat end
udstedelsesstaten, kan fuldbyrdelse dog kun afslås, hvis
dommen er blevet fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet eller ikke
længere kan fuldbyrdes efter lovgivningen i domsstaten.
Fuldbyrdelse afslås tillige, hvis tiltale er frafaldet her i
landet for de forhold, som afgørelsen vedrører, og
betingelserne for omgørelse ikke er opfyldt.
Stk. 3. Fuldbyrdelse af en
afgørelse om konfiskation afslås, hvis der
er grund til at formode, at afgørelsen er truffet med det
formål at retsforfølge eller straffe en person
på grund af den pågældendes køn, race,
religion, etniske baggrund, nationalitet, sprog, politiske
overbevisning eller seksuelle orientering.
§ 34.
Fuldbyrdelse kan afslås, hvis
1) afgørelsen ville være
forældet efter dansk ret og vedrører handlinger, der
er omfattet af dansk straffemyndighed,
2) afgørelsen vedrører en
handling, som er begået uden for udstedelsesstatens
territorium, og en tilsvarende handling foretaget uden for dansk
territorium ikke ville være omfattet af dansk
straffemyndighed eller
3) afgørelsen er truffet i henhold til
udstedelsesstatens bestemmelser om udvidet adgang til konfiskation,
i det omfang konfiskation ikke vil kunne foretages i tilsvarende
tilfælde efter straffelovens § 76 a. Fuldbyrdelse
kan dog ikke afslås alene med den begrundelse, at
§ 76 a, stk. 1, nr. 2, ikke er opfyldt.
Stk. 2. Fuldbyrdelse kan afslås,
hvis afgørelsen vedrører samme forhold, som den
pågældende er dømt eller frifundet for i en stat
uden for Den Europæiske Union. Hvis den
pågældende er dømt, kan fuldbyrdelse dog kun
afslås, hvis dommen er blevet fuldbyrdet, er ved at blive
fuldbyrdet eller ikke længere kan fuldbyrdes efter
lovgivningen i domsstaten.
Stk. 3. Fuldbyrdelse kan afslås,
hvis påtale er opgivet her i landet for de forhold, som
afgørelsen vedrører, og betingelserne for
omgørelse ikke er opfyldt.
§ 35. Inden der
træffes afgørelse om afslag, skal den kompetente
myndighed i udstedelsesstaten høres. Dog kan høring
undlades, hvor afgørelsen træffes i henhold til
§ 32, § 33, stk. 1, nr. 3, eller
§ 34, stk. 1, nr. 1.
§ 36. Når
betingelserne for fuldbyrdelse af en konfiskationsafgørelse
her i landet er opfyldt, kan det bestemmes, at fuldbyrdelsen
udsættes
1) i en passende periode, hvis fuldbyrdelsen
vil skade en igangværende strafferetlig efterforskning eller
straffesag,
2) indtil afslutningen af en konfiskationssag
i Danmark, hvis formuegodet allerede er omfattet af en sådan
sag, eller
3) i en passende periode, hvis det
skønnes, at der er risiko for, at den samlede værdi,
der opnås ved fuldbyrdelsen, kan overstige det beløb,
der er anført i afgørelsen, fordi denne fuldbyrdes
samtidig i mere end én medlemsstat.
Stk. 2. Hvis det i
udsættelsesperioden er nødvendigt for at sikre, at
formuegodet er tilgængeligt med henblik på fuldbyrdelse
af konfiskationsafgørelsen, kan de retsmidler, der er omtalt
i retsplejelovens kapitel 72 om legemsindgreb, kapitel 73 om
ransagning og kapitel 74 om beslaglæggelse og edition
anvendes, i det omfang den lovovertrædelse, som
konfiskationsafgørelsen vedrører, opfylder
betingelserne for fuldbyrdelse i § 32.
§ 37. Så
snart grunden til udsættelsen er ophørt, træffes
de nødvendige foranstaltninger for at fuldbyrde
konfiskationsafgørelsen.
§ 38.
Fuldbyrdelsen afbrydes uden unødigt ophold, hvis den
kompetente myndighed i udstedelsesstaten meddeler, at
afgørelsen ikke længere kan fuldbyrdes eller af anden
grund tilbagekaldes.
§ 39. Hvis en
anmodning om fuldbyrdelse af en konfiskationsafgørelse
vedrører et specifikt formuegode, kan de danske myndigheder
aftale med myndighederne i udstedelsesstaten, at fuldbyrdelse kan
ske i form af konfiskation af et tilsvarende pengebeløb.
Stk. 2. Hvis en anmodning om
fuldbyrdelse af en konfiskationsafgørelse vedrører et
pengebeløb, omregnes konfiskationsbeløbet til danske
kroner til den vekselkurs, der var gældende på det
tidspunkt, hvor afgørelsen om konfiskation blev truffet.
§ 40. Hvis den
person, som afgørelsen vedrører, fremlægger
dokumentation for, at der helt eller delvis er sket konfiskation i
en anden stat, høres den kompetente myndighed i
udstedelsesstaten, inden der træffes afgørelse om,
hvorvidt afgørelsen skal fuldbyrdes.
§ 41. Den
kompetente myndighed i udstedelsesstaten underrettes skriftligt og
uden unødigt ophold om
1) afslag på fuldbyrdelse samt
begrundelsen herfor,
2) tilfælde, hvor afgørelsen
helt eller delvis ikke fuldbyrdes her i landet, herunder hvor det
selv efter høring af udstedelsesstaten viser sig umuligt at
fuldbyrde afgørelsen om konfiskation, fordi de formuegoder,
der skal konfiskeres, allerede er konfiskeret, er forsvundet, er
blevet destrueret eller ikke kan findes på det i attesten
angivne sted, eller fordi det ikke er angivet tilstrækkelig
præcist, hvor formuegoderne befinder sig,
3) tilfælde, hvor
konfiskationsbeløbet er eftergivet her i landet,
4) en beslutning om udsættelse samt
begrundelsen herfor og om muligt dens forventede varighed,
5) ophør af grunden til
udsættelse, og
6) at fuldbyrdelsen er afsluttet.
Kapitel 8
Disponering over konfiskerede
midler
§ 42.
Pengebeløb, der konfiskeres i Danmark ved fuldbyrdelse af
afgørelser om konfiskation i henhold til denne lov,
tilfalder statskassen, hvis beløbet er på mindre end
10.000 euro eller et dertil svarende beløb.
Stk. 2. I andre tilfælde
overføres halvdelen af det konfiskerede beløb til
udstedelsesstaten.
§ 43. Andre
formuegoder end penge, der er konfiskeret i Danmark ved
fuldbyrdelse af en konfiskationsafgørelse i henhold til
denne lov, kan fordeles på en af følgende
måder:
1) Formuegodet sælges og provenuet
fordeles i overensstemmelse med § 42.
2) Formuegodet overføres til
udstedelsesstaten. Hvis udstedelsesstatens afgørelse om
konfiskation omfatter et pengebeløb, kan formuegodet kun
overføres til udstedelsesstaten, hvis denne har givet
samtykke.
Stk. 2. Hvis mulighederne i
stk. 1 ikke kan finde anvendelse, tilfalder formuegodet
staten.
§ 44.
Konfiskerede kulturgoder, der er en del af Danmarks nationale
kulturarv som defineret i artikel 1, nr. 1, i direktiv
93/7/EØF af 15. marts 1993 om tilbagelevering af
kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats
område, tilfalder staten.
§ 45.
Justitsministeren kan ved aftale med udstedelsesstaten fravige
§§ 42-44.
Kapitel 9
Refusion
§ 46. Krav om
refusion af erstatningsbeløb, der er udbetalt i henhold til
retsplejelovens kapitel 93 a i forbindelse med fuldbyrdelse af en
konfiskationsafgørelse udstedt i en anden EU-medlemsstat,
fremsættes over for udstedelsesstaten af justitsministeren
eller den, der bemyndiges dertil, medmindre skaden eller en del
heraf udelukkende skyldes danske myndigheders handlemåde.
§ 47. Staten
refunderer erstatningsbeløb, der er udbetalt af
fuldbyrdelsesstaten, hvis denne efter sin egen lovgivning er
ansvarlig for skade forvoldt som følge af fuldbyrdelse af en
dansk beslaglæggelseskendelse, medmindre skaden eller en del
af skaden udelukkende skyldes fuldbyrdelsesstatens myndigheders
handlemåde.
Afsnit V
Behandling af anmodninger om
fuldbyrdelse af strafferetlige afgørelser
Kapitel 10
Formelle krav m.v.
§ 48.
Strafferetlige afgørelser, der er omfattet af denne lov,
skal, for at kunne danne grundlag for en afgørelse om
fuldbyrdelse her i landet, være ledsaget af den relevante
attest i udfyldt stand. Formularen skal være attesteret af
den kompetente myndighed i udstedelsesstaten.
Stk. 2. Afgørelsen om, hvorvidt
en afgørelse om bødestraf eller en
konfiskationsafgørelse kan fuldbyrdes her i landet, kan
udsættes i det nødvendige tidsrum, hvis det findes
nødvendigt at tilvejebringe en dansk oversættelse af
udstedelsesstatens afgørelse.
Kapitel 11
Behandling af anmodninger om
fuldbyrdelse af strafferetlige afgørelser om
beslaglæggelse
§ 49.
Afgørelse om fuldbyrdelse af beslaglæggelseskendelser,
der er omfattet af denne lov, træffes af retten på
begæring af anklagemyndigheden, medmindre anklagemyndigheden
finder, at fuldbyrdelse bør afslås. Afgørelsen
om afslag træffes i så fald af justitsministeren eller
den, der bemyndiges dertil.
Stk. 2. Sagen indbringes af
anklagemyndigheden for byretten på det sted, hvortil sagen
har tilknytning.
§ 50.
Indbringelse for retten skal ske snarest og så vidt muligt
inden 24 timer efter anklagemyndighedens modtagelse af
anmodningen.
Stk. 2. Ved sagens behandling finder
retsplejelovens § 806, stk. 2, 3, 5 og 7,
§ 807 c samt kapitel 85 om kære tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. Der kan beskikkes en
forsvarer, i det omfang der ville være adgang til at beskikke
en forsvarer efter retsplejelovens §§ 730-732.
Forsvareren har samme beføjelser som en forsvarer i en dansk
straffesag. Om salær og godtgørelse for udlæg
gælder samme regler som for beskikkede forsvarere, jf.
retsplejelovens § 741.
Stk. 4. Rettens afgørelse skal
så vidt muligt træffes inden for den i stk. 1
nævnte frist.
§ 51. Hvis
rettens afgørelse kæres, eller der indgives
begæring efter retsplejelovens § 807 c, underretter
anklagemyndigheden den kompetente myndighed i udstedelsesstaten
herom, herunder om grundlaget for anmodningen, således at den
pågældende myndighed kan fremkomme med sine
bemærkninger. Anklagemyndigheden orienterer endvidere den
pågældende myndighed om kæremålets
udfald.
§ 52. Når
der er truffet endelig afgørelse om fuldbyrdelse af en
beslaglæggelseskendelse, iværksættes
beslaglæggelse af politiet i overensstemmelse med
retsplejelovens § 807. Retsplejelovens
§§ 807 b og 807 d finder tilsvarende
anvendelse.
§ 53. En
anmodning fra den kompetente judicielle myndighed i
udstedelsesstaten om iagttagelse af særlige formelle krav
eller en særlig procedure skal imødekommes, når
det er nødvendigt, for at det indsamlede bevismateriale kan
anvendes som bevis i udstedelsesstaten, i det omfang sådanne
krav og procedurer ikke er i modstrid med grundlæggende
principper i dansk ret.
Stk. 2. Hvis fuldbyrdelse af
beslaglæggelseskendelsen nødvendiggør det, kan
de retsmidler, der er omtalt i retsplejelovens kapitel 72 om
legemsindgreb, kapitel 73 om ransagning og kapitel 74, for så
vidt angår edition, anvendes, i det omfang den
lovovertrædelse, der ligger til grund for kendelsen, opfylder
betingelserne for fuldbyrdelse i § 6.
Kapitel 12
Behandling af anmodninger om
fuldbyrdelse af endelige strafferetlige afgørelser
§ 54.
Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, træffer
afgørelse om anmodninger om fuldbyrdelse af
afgørelser om bødestraf og
konfiskationsafgørelser, der er omfattet af denne lov.
§ 55.
Træffes der afgørelse om, at bødestraffen eller
konfiskationen kan fuldbyrdes, skal den pågældende
person, som bødestraffen eller konfiskationen
vedrører, samtidig med at der gives meddelelse om
afgørelsen, gøres bekendt med adgangen til
domstolsprøvelse efter § 56 og med fristen for
fremsættelse af anmodning herom.
§ 56.
Træffes der afgørelse om, at afgørelsen kan
fuldbyrdes, kan enhver, som er part i sagen, forlange, at
anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet om
afgørelsens lovlighed for retten på det sted, hvor den
person, som afgørelsen vedrører, bor. Hvis den
pågældende ikke har bopæl her i landet, behandles
sagen dér, hvortil sagen i øvrigt har
tilknytning.
Stk. 2. Anmodning herom skal
fremsættes senest 14 dage efter, at beslutningen er meddelt
den pågældende. Når særlige
omstændigheder taler derfor, kan justitsministeren eller den,
der bemyndiges dertil, tillade, at afgørelsen indbringes for
retten, selv om anmodning først fremsættes efter
fristens udløb.
Stk. 3. Indbringelse af
justitsministerens afgørelse om fuldbyrdelse, jf.
§ 54, medfører ikke opsættende virkning,
medmindre retten bestemmer det.
Stk. 4. Rettens afgørelse
træffes ved kendelse. Retsplejelovens kapitel 85 om
kære finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Der kan beskikkes en forsvarer
for den, der har anmodet om domstolsprøvelse, hvis retten
efter sagens beskaffenhed eller omstændighederne i
øvrigt anser det for ønskeligt. Forsvareren har samme
beføjelser som en forsvarer i en dansk straffesag. Om
salær og godtgørelse for udlæg gælder
samme regler som for beskikkede forsvarere, jf. retsplejelovens
§ 741.
§ 57. Hvis der
anmodes om domstolsprøvelse i medfør af
§ 56, stk. 1, underretter justitsministeren eller
den, der bemyndiges dertil, den kompetente myndighed i
udstedelsesstaten herom, herunder om grundlaget for anmodningen,
således at den pågældende myndighed kan fremkomme
med sine bemærkninger.
Stk. 2. Justitsministeren eller den,
der bemyndiges dertil, orienterer endvidere den
pågældende myndighed om domstolsprøvelsens
udfald.
§ 58. Når
der er truffet endelig afgørelse om fuldbyrdelse af en
afgørelse om bødestraf, jf. § 17, sker
fuldbyrdelsen, i det omfang andet ikke følger af
nærværende lov, i overensstemmelse med dansk rets
regler om fuldbyrdelse af bødestraffe. Dansk rets regler om
benådning finder tilsvarende anvendelse på
afgørelser om bødestraf, som fuldbyrdes efter
nærværende lov.
Stk. 2. Når der er truffet
endelig afgørelse om fuldbyrdelse af en afgørelse om
konfiskation, jf. § 30, sker fuldbyrdelse, i det omfang
andet ikke følger af nærværende lov, i
overensstemmelse med dansk rets regler om fuldbyrdelse af
konfiskation. Straffelovens § 97 c finder tilsvarende
anvendelse på afgørelser om konfiskation, som
fuldbyrdes efter nærværende lov.
Kapitel 13
Fremsendelse af anmodninger om
fuldbyrdelse af strafferetlige afgørelser til en anden
medlemsstat
§ 59. Attester,
der i medfør af denne lov fremsendes til en anden
medlemsstat med henblik på fuldbyrdelse af en
beslaglæggelseskendelse, skal attesteres af den myndighed,
der har truffet afgørelsen.
Stk. 2. Attester, der i medfør
af denne lov fremsendes til en anden medlemsstat med henblik
på fuldbyrdelse af afgørelser om bødestraf og
konfiskation, skal attesteres af justitsministeren eller den, der
bemyndiges dertil.
§ 60. Hvis en
udenlandsk myndighed har truffet afgørelse om fuldbyrdelse
af en dansk beslaglæggelseskendelse, kan kendelsen indbringes
for retten af enhver, der er part i sagen, uanset at
kærefristen, jf. retsplejelovens § 969,
stk. 1, er udløbet.
Kapitel 14
Konsekvensændringer
§ 61. I lov nr.
323 af 4. juni 1986 om international fuldbyrdelse af straf m.v.,
som ændret ved § 2 i lov nr. 291 af 24. april 1996,
§ 2 i lov nr. 280 af 25. april 2001 og § 5 i
lov nr. 258 af 8. maj 2002, foretages følgende
ændring:
1. I § 1 indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3. Lov om fuldbyrdelse af
visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union
finder dog anvendelse i forhold til afgørelser, der kan
fuldbyrdes efter reglerne deri.«
Kapitel 15
Ikrafttræden
§ 62. Loven
træder i kraft den 1. januar 2005. Loven finder anvendelse
på anmodninger om fuldbyrdelse, der fremsættes efter
lovens ikrafttræden.
§ 63. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.