L 49 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af arbejdsmiljø. (Forenkling og effektivisering af parternes arbejdsmiljøindsats m.v.).

Fremsat den 27. oktober 2004 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

(Forenkling og effektivisering af parternes arbejdsmiljøindsats m.v.)

§ 1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999, som ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001, ved lov nr. 437 af 10. juni 2002, ved lov nr. 191 af 24. marts 2004, ved lov nr. 425 af 9. juni 2004, og ved lov nr. 442 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 6, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

2. I § 13, stk. 3, 2. pkt., ændres »en bestemt offentlig myndighed« til: »offentlige myndigheder eller private institutioner«.

3. I § 14, stk. 6, ændres »Arbejdsmiljørådet« til: »beskæftigelsesministeren«.

4. I § 14 a ophæves stk. 1 .

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 1-4.

5. § 14 a, stk. 2, der bliver stk. 1, affattes således:

»Det enkelte branchearbejdsmiljøråd har inden for rådets område til opgave at bistå branchens enkelte virksomheder ved løsning af arbejdsmiljømæssige spørgsmål, herunder

1) at udarbejde information og branchevejledninger, herunder vejledninger til brug for virksomhedernes udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger,

2) at kortlægge branchens særlige arbejdsmiljøproblemer og medvirke ved udarbejdelsen af branchedokumentation, og

3) at udvikle og gennemføre oplysnings- og uddannelsesaktiviteter.«

6. § 49 a, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

7.§ 66, stk. 1, affattes således:

»Arbejdsmiljørådet deltager i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den samlede arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling til beskæftigelsesministeren om:

1) Overordnede mål for og prioritering af arbejdsmiljøindsatsen.

2) Udviklings- og analyseaktiviteter.

3) Fordeling af midler, der er tilvejebragt efter § 68, mellem branchearbejdsmiljørådene og Arbejdsmiljørådet.

4) Opfølgning på Arbejdsmiljørådets indsats.«

8. § 66 a ophæves.

9.§ 67, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Følgende deltager med hver en repræsentant uden stemmeret i rådet:

1) Beskæftigelsesministeriet.

2) Arbejdstilsynet.

3) Arbejdsmiljøinstituttet.

4) Arbejdsskadestyrelsen.

5) Indenrigs- og Sundhedsministeriet.«

10.§ 67, stk. 8, ophæves.

11.§ 67, stk. 9, der bliver stk. 8, affattes således:

» Stk. 8. Beskæftigelsesministeren etablerer et sekretariat for Arbejdsmiljørådet.«

12. I § 67 indsættes som stk. 9:

» Stk. 9. Beskæftigelsesministeren etablerer et videncenter for arbejdsmiljø og kan fastsætte nærmere regler herom.«

13. I § 68, stk. 1, og i § 68 a, stk. 1, ændres »Arbejdsmiljørådets tværgående aktiviteter efter § 66, stk. 1, nr. 3,« til: »Arbejdsmiljørådets aktiviteter«.

14.§ 68 a, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Arbejdsmiljørådet og de enkelte branchearbejdsmiljøråd træffer inden for de udmeldte tilskudsrammer og de fastlagte vilkår bestemmelse om, hvilke aktiviteter der skal gennemføres.«

15.§ 68 a, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse og efterregulering m.v. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at tilskud kan udbetales a conto. Revisionen af regnskaberne varetages af rigsrevisor efter reglerne i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.«

16.§ 68 b ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2005.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I relation til lovens vedtagelse i 1975 henvises til Folketingstidende 1973-74 (2. samling), FF sp. 7827-7830 og Tillæg A sp. 3239-3346, Folketingstidende 1974-75 (1. samling), FF sp. 1019-1021, FF sp. 2273-2296 og Tillæg A sp. 1251-1352, Folketingstidende 1974-75 (2. samling), FF sp. 78-79, FF sp. 595-610, Tillæg A sp. 993-1094 og Tillæg B sp. 1697-1866, samt Folketingstidende 1975-76, FF sp. 59-60, FF sp. 382-383, FF sp. 3033-3110, FF sp. 3261-3274, Tillæg A sp. 65-166, Tillæg B sp. 161-284 og Tillæg C sp. 85-110.

Nye branchearbejdsmiljøråd blev etableret ved lov nr. 379 af 10. juni 1997 (Gennemførelse af handlingsprogrammet Rent Arbejdsmiljø År 2005 m.v.). Der henvises til Folketingstidende 1996-97 (1. samling), Tillæg A sp. 5582 ff., Tillæg A sp. 5543 ff., FF sp. 7243 ff., Tillæg B sp. 1347 ff., FF sp. 8009 ff., Tillæg B sp. 1446 ff., FF sp. 8249 ff. og Tillæg C sp. 930 ff.

1. Indledning

Forslaget har primært til formål at følge op på en evaluering, som beskæftigelsministeren lod gennemføre med henblik på at vurdere den arbejdsmiljøindsats, som branchearbejdsmiljørådene og Arbejdsmiljørådets Service Center hidtil har udført.

I den forbindelse foreslås bl.a. følgende forenklinger:

- hverken Arbejdsmiljørådet eller branchearbejdsmiljørådene skal fremover udarbejde planer for det kommende års arbejdsmiljøaktiviteter til godkendelse,

- Arbejdsmiljørådet skal ikke længere have nogen direkte rolle i bevillingen af midler til branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter. Arbejdsmiljørådet skal i stedet sætte fokus på de overordnede mål og prioriteriteringer for arbejdsmiljøindsatsen og styrke rådgivningen af beskæftigelsesministeren,

- Arbejdsmiljørådets Service Center nedlægges, og betjeningen af Arbejdsmiljørådet samles i et nyt, styrket sekretariat, og

- beskæftigelsesministeren etablerer et videncenter på arbejdsmiljøområdet til at varetage formidlingsopgaver.

Forslaget har desuden til formål at sikre, at beskæftigelsesministeren kan udpege private institutioner til at varetage opgaven med at godkende bedriftssundhedstjenester.

I januar 2003 afgav Arbejdsmiljørådet forslag om arbejdsmiljøsystemets fremtidige struktur. Arbejdsmarkedets parter påpegede, at de strukturelle rammer for Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes arbejdsmiljøindsats skulle forenkles med henblik på en mere optimal udnyttelse af ressourcerne. På den baggrund iværksatte regeringen en uvildig evaluering af branchearbejdsmiljørådenes og Arbejdsmiljørådets Service Centers indsats på arbejdsmiljøområdet.

Desuden er der i forbindelse med aftalen om den nye arbejdsmiljøreform enighed mellem forligspartierne (regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre) om, at arbejdsmiljøindsatsen skal være én samlet indsats, hvor de samme, fælles prioriteringer skal slå igennem i de aktiviteter, der bliver udøvet blandt de forskellige aktører på arbejdsmiljøområdet.

Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at en effektivisering og rationalisering af arbejdsmiljøindsatsen fra arbejdsmarkedets parter bedst opnås ved:

- at branchearbejdsmiljørådene ikke længere udarbejder overordnede, årlige planer, men løbende sikrer at deres aktiviteter ligger inden for de af beskæftigelsesministeren prioriterede områder, og

- at Arbejdsmiljørådets Service Center afvikles, og at Arbejdsmiljørådets Service Centers nuværende opgaver fremover varetages i andet regi, privatiseres eller bortfalder.

2. Hovedpunkterne i lovforslaget

2.1 Ny planprocedure

Det foreslås at ændre den nuværende planprocedure for parternes arbejdsmiljøindsats for at opnå en mindre bureaukratisk og mere forenklet sagsgang og målrette ressourcerne mod de arbejdsmiljømæssige prioriterede områder i parternes arbejdsmiljøindsats. Det skal fortsat sikres, at administrationen lever op til kravene for forvaltning af tilskud, herunder særligt de krav der bliver stillet fra Finansministeriet og Rigsrevisionen.

Endvidere vil kravene til branchearbejdsmiljørådenes afrapporteringer blive skærpet med henblik på effektevaluering.

Forslaget indebærer overordnet set, at hver aktør i partsindsatsen får mere veldefinerede opgaver fremover.

Arbejdsmiljørådet udarbejder efter gældende regler til beskæftigelsesministeren årligt forslag til mål, plan og budget for Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes samlede arbejdsmiljøindsats.

Endvidere udmelder Arbejdsmiljørådet inden for de tilskudsrammer, som er udmeldt af beskæftigelsesministeren, og på baggrund af den af beskæftigelsesministeren godkendte plan for parternes indsats, planerne for branchearbejdsmiljørådenes indsats til rådene.

Arbejdsmiljørådet skal fremover udarbejde forslag til beskæftigelsesministeren vedrørende de overordnede mål og prioriteringer for den kort- og langsigtede arbejdsmiljøindsats, uanset hvilken part eller myndighed på arbejdsmiljøområdet der skal gennemføre en given aktivitet. Arbejdsmiljørådet kan hermed i højere grad end hidtil fokusere på at blive et politikformulerende organ, som kan bidrage til samordning af aktiviteterne mellem de forskellige arbejdsmiljøaktører i partsindsatsen.

Beskæftigelsesministeriet godkender efter gældende regler både Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes overordnede planer.

Fremover skal Beskæftigelsesministeriet, på baggrund af indstilling fra Arbejdsmiljørådet, godkende og formidle de overordnede mål og prioriteringer for arbejdsmiljøindsatsen til Arbejdsmiljørådet og til branchearbejdsmiljørådene.

Branchearbejdsmiljørådene udarbejder efter gældende regler til Arbejdsmiljørådet forslag til mål, plan og budget for det enkelte branchearbejdsmiljøråds del af den samlede partsindsats.

Endvidere indsender branchearbejdsmiljørådene efter gældende regler konkrete ansøgninger for de enkelte aktiviteter i planen.

Fremover skal branchearbejdsmiljørådene på baggrund af de overordnede mål og prioriteringer, som fastlægges af beskæftigelsesministeren:

- gennemføre aktiviteter, som ligger inden for de fastsatte vilkår og inden for de fastsatte økonomiske og tidsmæssige rammer, og

- udarbejde en årlig redegørelse til beskæftigelsesministeren.

Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal fremover fortsat indsende ansøgningerne vedrørende enkeltaktiviteter til Arbejdstilsynet. Ansøgningerne skal indeholde beskrivelse af mål, plan og budget for den pågældende aktivitet.

Arbejdstilsynet vurderer i dag enkeltansøgninger fra branchearbejdsmiljørådene i forhold til de overordnede planer, som er indstillet til og godkendt af beskæftigelsesministeren.

Fremover er det udelukkende Arbejdstilsynet, som tager stilling til, hvorvidt en given aktivitet i branchearbejdsmiljørådene ligger inden for de prioriterede områder eller de væsentlige arbejdsmiljøproblemer i branchen.

Arbejdstilsynet vil løbende formidle oplysninger vedrørende de enkelte branchearbejdsmiljørådsaktiviteter til Arbejdsmiljørådets sekretariat.

Desuden vil Arbejdstilsynet sikre, at der bliver gennemført centralt styrede, stikprøvevise effektevalueringer af branchearbejdsmiljørådenes arbejdsmiljøindsats.

Arbejdsmiljørådets sekretariat varetager i dag løbende driftsopgaver for rådet.

Fremover skal Arbejdsmiljørådets sekretariat desuden varetage policybetjening af rådet. Sekretariatet skal endvidere udarbejde en oversigt over branchearbejdsmiljørådenes, Arbejdsmiljørådets og Arbejdstilsynets aktiviteter med det formål at skabe gennemsigtighed i den samlede arbejdsmiljøindsats på tværs af parter og myndighed.

2.2 Arbejdsmiljørådets sekretariatsbetjening samles

Sekretariatsbetjeningen af Arbejdsmiljørådet varetages i dag dels i Arbejdstilsynet og dels i Arbejdsmiljørådets formidlings- og informationsenhed, Arbejdsmiljørådets Service Center (ASC).

ASC foreslås afviklet. ASC€™s sekretariatsbetjening af Arbejdsmiljørådet foreslås at overgå til ét samlet sekretariat i tilknytning til Arbejdstilsynet med henblik på at skabe større sammenhæng i sekretariatsbetjeningen.

ASC varetager informationsopgaver i centrets »Arbejdsmiljøbutik« og visse forlagsaktiviteter. Disse opgaver foreslås videreført af et nyt videncenter på arbejdsmiljøområdet, forankret på Arbejdsmiljøinstituttet.

Arbejdstilsynet overtager visse af ASC´s nuværende opgaver i forbindelse med den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse.

ASC´s øvrige opgaver kan privatiseres eller afvikles.

2.3 Etablering af et videncenter

Det foreslås at etablere et videncenter i tilknytning til Arbejdsmiljøinstituttet med et centerudvalg under instituttets bestyrelse. Centret har til formål at samle og formidle national og international arbejdsmiljøviden og at skabe én indgang til arbejdsmiljørelevant information og viden med fokus på brugerkredsen.

2.4 Varetagelsen af opgaven med at godkende bedriftssundhedstjenester

Siden 1. januar 1998 er myndighedsopgaven med at godkende, kontrollere og bedømme bedriftssundhedstjenester blevet varetaget af DANAK, Erhvervsfremme Styrelsen (senere Erhvervs- og Boligstyrelsen). DANAK var således dengang en offentlig myndighed. Opgaven blev henlagt til DANAK i medfør af den gældende bestemmelse, som kun omfatter offentlige myndigheder. DANAK er efterfølgende blevet udskilt fra Erhvervs- og Boligstyrelsen til Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond, som er en erhvervsdrivende fond, og dermed en privat institution.

Det er hensigten at sikre, at opgaven med at godkende bedriftssundhedstjenester varetages af en privat institution, som har den nødvendige kompetence hertil, indtil bedriftssundhedstjenesten er endeligt udfaset med udgangen af 2008. Godkendelse af bedriftssundhedstjenester sker efter en model, som i forvejen er kendt af virksomheder, der arbejder med kvalitetsstyring. Det er derfor hensigtsmæssigt, at opgaven varetages af en privat institution, som besidder den fornødne viden på dette område. Myndigheder eller institutioner, som måtte have interesse i denne opgave, kan udpeges til at varetage opgaven, når de fornødne kvalifikationer er til stede. Bedriftssundhedstjenesterne skal som hidtil betale for godkendelse, men beskæftigelsesministeren fastsætter kun regler om betaling for godkendelsen, såfremt opgaven varetages af en myndighed.

2.5 Andre ændringer

Den gældende bestemmelse (§ 49 a, stk. 4, 2. pkt.), hvorefter lov nr. 294 af 8. juni 1978 om offentlige myndigheders registre ikke finder anvendelse på registret for stoffer og materialer, ophæves, fordi registerloven er ophævet. Lov om behandling af personoplysninger vil kunne finde anvendelse på behandling af personoplysninger i registret.

Den gældende bestemmelse (§ 67, stk. 4) om deltagere i Arbejdsmiljørådets møder uden stemmeret er ajourført under hensyn til ændringer i ministerier og til Miljøministeriets ønske om at udtræde.

Den gældende bestemmelse (§ 68 a, stk. 5, 2. pkt.), hvorefter beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse m.v. vedrørende parternes arbejdsmiljøindsats, udvides således, at reglerne også kan angå efterregulering af fordelte beløb i overensstemmelse med de opkrævede beløb (§ 68).

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Finansiering af den partsstyrede indsats

Der ændres ikke på finansieringen af partsindsatsen, som tilvejebringes via bidrag fra forsikringsselskaber, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og selvforsikrede i forhold til tilkendte arbejdskadeerstatninger, jf. § 68.

Bidragene optages på Finansloven og anvendes til arbejdsmarkedets parters indsats på arbejdsmiljøområdet. Indtægter og udgifter skal hvile i sig selv.

Bevillingen til den samlede partsindsats er variabel fra år til år. Den samlede bevilling i 2004 udgør 82,5 mio. kr.

Af den del af de samlede partsmidler, som tilgår Arbejdsmiljørådet, har Arbejdsmiljørådet hidtil årligt afsat 10 mio. kr. til forskning. Til og med 2006 overføres disse midler til Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Midlerne fordeles fremover til Arbejdsmiljørådets sekretariat, videncentret og branchearbejdsmiljørådene. Af midlerne til Arbejdsmiljørådets sekretariat afsættes et beløb til udviklings- og analyseaktiviteter.

Det skal kunne dokumenteres, at bevillingerne til Arbejdsmiljørådets sekretariat og til Videncenter for Arbejdsmiljø fuldt ud anvendes til varetagelsen af opgaver inden for den partsstyrede indsats.

Midlerne til branchearbejdsmiljørådenes arbejdsmiljøindsats fordeles med et fast årligt grundtilskud, som for tiden er på 0,6 mio. kr. pr. branchearbejdsmiljøråd, og den resterende bevilling gives som tilskud til aktiviteter. Aktivitetstilskuddet gives ud fra de overordnede mål og prioriteringer for arbejdsmiljøindsatsen. Der afsættes hvert år et beløb af tilskudsbevillingen til aktiviteter til måling af effekten af den samlede partsindsats på baggrund af en indstilling fra Arbejdsmiljørådet. I 2005 afsættes tre procent af tilskudsbevillingen til dette formål.

Forslaget medfører ikke mer- eller mindreomkostninger (DUT) for amter og kommuner, idet det hverken direkte eller indirekte ændrer ved deres pligter.

4. Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget indeholder mindre ændringer i forbindelse med udarbejdelse og indsendelse af de enkelte branchearbejdsmiljøråds årlige redegørelser. Forslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, som vurderer, at forslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet, og det har derfor ikke været forelagt et virksomhedspanel.

Lovforslaget medfører ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

5. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

6. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

7. Hørte myndigheder og organisationer

Forslaget har været forelagt følgende til udtalelse:

8. Sammenfattende skema

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 8, stk. 6)

Ændringen i § 8, stk. 6, er alene en redaktionel konsekvensændring af tidligere lovændring. Med forslaget rettes henvisningen fra stk. 3 til stk. 4, da stk. 4 omhandler de relevante aftaler.

Til nr. 2 (§ 13, stk. 3, 2. pkt.)

Bestemmelsen foreslås ændret, således at den nuværende administration af opgaven med at godkende bedriftssundhedstjenester fortsat kan varetages i overensstemmelse med gældende administrative regler og praksis. Da DANAK er overgået til at være en privat erhvervsdrivende fond, kræves der lovhjemmel, hvis DANAK fortsat skal have mulighed for at varetage opgaven, da de gældende regler ikke giver mulighed for delegation til private. Med ændringen etableres der mulighed for, at DANAK eller andre fremover kan varetage opgaven med at godkende bedriftssundhedstjenester. Herved sikres det, at opgaven kan varetages så fleksibelt som muligt, indtil opgaven endeligt ophører med udgangen af 2008.

Til nr. 3 (§ 14, stk. 6)

Branchearbejdsmiljørådenes redegørelse om aktiviteterne i det forløbne år skal ikke som hidtil afgives til Arbejdsmiljørådet, men til beskæftigelsesministeren, fordi Arbejdsmiljørådet ikke længere inddrages i branchearbejdsmiljørådenes løbende aktiviteter.

Beskæftigelsesministeriet sender redegørelsen til Arbejdsmiljørådet til brug for rådets generelle drøftelser.

Til nr. 4 (§ 14 a, stk. 1)

De enkelte branchearbejdsmiljøråd skal ikke længere udarbejde overordnede aktivitetsplaner til Arbejdsmiljørådet.

Mål, plan og budget for hvert projekt skal dog oplyses til Arbejdstilsynet i forbindelse med tilskudsansøgninger i løbet af aktivitetsåret. I den forbindelse skal der anføres oplysninger, som kan indgå i grundlaget for effektevalueringer.

Til nr. 5 (§ 14 a, stk. 2)

§ 14 a, stk. 2, nr. 3, er blevet overflødig efter oprettelsen af Det Strategiske Arbejdsmiljøforskningsudvalg med deltagelse af arbejdsmarkedets parter. Det Strategiske Arbejdsmiljøforskningsudvalg har til opgave at sikre, at Arbejdsmiljøforskningsfonden uddeler midler til forskning, der ud fra en arbejdsmiljøstrategisk vurdering er relevant.

Til nr. 6 (§ 49 a, stk. 4, 2. pkt.)

Der henvises til de almindelige bemærkninger om ophævelse af lov om offentlige myndigheders registre.

Til nr. 7 (§ 66, stk. 1)

Arbejdsmiljørådet forudsættes at fungere som et aktivt rådgivende organ for beskæftigelsesministeren, som fastlægger de overordnede mål for den samlede indsats med henblik på at opnå den nødvendige sammenhæng mellem Arbejdstilsynets indsats og parternes indsats. Dette sker for at sikre en hensigtsmæssig tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdsmiljøindsatsen og dermed en effektiv udnyttelse af de afsatte ressourcer.

Arbejdsmiljørådet afgiver indstilling til beskæftigelsesministeren i en række spørgsmål vedrørende den partsstyrede indsats, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-4:

Til § 66, stk. 1, nr. 1,

Arbejdsmiljørådet giver forslag til de overordnede mål og prioriteringer for den kort- og langsigtede arbejdsmiljøindsats, uanset om det er Arbejdsmiljørådet, branchearbejdsmiljørådene eller Arbejdstilsynet, der er tale om.

Disse mål og prioriteringer skal angå en række veldefinerede arbejdsmiljøproblemer, som ønskes reduceret.

Til § 66, stk. 1, nr. 2,

Arbejdsmiljørådet kan på baggrund af beskæftigelsesministerens godkendelse af rådets forslag iværksætte udviklings- og analyseaktiviteter, som kan have tværgående karakter. Det drejer sig om iværksættelse af konkrete aktiviteter, fx bestilling af analyser og lignende til brug for de politiske drøftelser og prioriteringer i Arbejdsmiljørådet.

Til § 66, stk. 1, nr. 3,

Bestemmelsen i den hidtil gældende § 66 a, stk. 1, 2. pkt., om, at Arbejdsmiljørådet udarbejder til arbejdsministeren (beskæftigelsesministeren) forslag til fordeling af midler, der er tilvejebragt efter § 68, mellem branchearbejdsmiljørådene og Arbejdsmiljørådet, er flyttet til § 66, stk. 1, nr. 3. Der er ikke dermed tilsigtet en indholdsændring.

Til § 66, stk. 1, nr. 4,

Arbejdsmiljørådet har ansvaret for, at der i nødvendigt omfang følges op på de aktiviteter, som rådet selv iværksætter.

Til nr. 8 (§ 66 a)

Bestemmelsen ophæves, fordi Arbejdsmiljørådet ikke længere skal indsende mål, plan og budget, fordi indstilling om fordeling af midler mellem branchearbejdsmiljørådene og Arbejdsmiljørådet nu fremgår af § 66, stk. 1, og fordi Arbejdsmiljørådet ikke længere involveres i planlægningen af branchearbejdsmiljørådenes indsats.

Til nr. 9 (§ 67, stk. 4)

Den gældende bestemmelse om deltagere i Arbejdsmiljørådets møder uden stemmeret er ajourført under hensyn til ændringer i ministerier og til Miljøministeriets ønske om at udtræde.

Til nr. 10 og 11 (§ 67, stk. 8)

Arbejdsmiljørådets Service Centers sekretariatsbetjening af Arbejdsmiljørådet overgår til et samlet Arbejdsmiljørådssekretariat i Arbejdstilsynet. Sekretariatet oprettes som en selvstændig og afgrænset enhed.

Arbejdstilsynets direktør har det overordnede økonomiske og personalemæssige ansvar for sekretariatet. Sekretariatet refererer til Arbejdsmiljørådets formand for så vidt angår opgavevaretagelsen. Sekretariatet varetager policybetjeningen af rådet samt løbende driftsopgaver og kan i den forbindelse lade opgaver udføre af eksterne institutioner i regi af sekretariatet.

Stk. 8 ophæves i konsekvens heraf.

Den nye formulering af den hidtil gældende § 67, stk. 9, som nu bliver § 67, stk. 8, er en konsekvensrettelse. Bestemmelsen formuleres efter samme model som stk. 9.

Til nr. 12 (§ 67, stk. 9)

Beskæftigelsesministeren etablerer et videncenter for arbejdsmiljø. Videncentret forankres på Arbejdsmiljøinstituttet for at sikre en nær kobling til eksisterende arbejdsmiljøviden, og fordi Arbejdsmiljøinstituttet råder over den fornødne teknologiske og personalemæssige infrastruktur til at kunne understøtte driften af videncentret.

Videncentret er således omfattet af sektorforskningslovens bestemmelser om bl.a. uafhængighed, formidling, evaluering og finansiering via tilskudsfinansierede aktiviteter og indtægtsdækket virksomhed.

De nærmere regler om videncentret fastsættes, i henhold til Lov om Sektorforskningsinstitutioner, i instituttets vedtægt, der godkendes af instituttets bestyrelse og beskæftigelsesministeren. I forbindelse med videncentrets etablering udbygges Arbejdsmiljøinstituttets vedtægt med en bestemmelse om centrets overordnede formål og styring, herunder om etableringen af et særligt centerudvalg til rådgivning af Arbejdsmiljøinstituttets bestyrelse om videncentrets forhold.

Det er hensigten, at videncentret ikke selv producerer ny viden, men alene opsamler dansk og udenlandsk arbejdsmiljøviden og i pædagogisk form gør denne viden let tilgængelig for brugerne. Centret kan i denne forbindelse lade opgaver udføre af eksterne institutioner i regi af videncentret.

Centret skal udarbejde en årlig aktivitetsplan og en årsrapport om det forgangne års aktiviteter.

Det er hensigten, at centrets virke skal evalueres efter en 3-årig periode.

Arbejdsmiljøinstituttets direktør har ansvaret for centrets økonomi og personale.

Til videncentret tilknyttes et rådgivende udvalg, hvor repræsentanter fra Arbejdsmiljørådet påtænkes repræsenteret.

Til nr. 13 (§ 68, stk. 1, og § 68 a, stk. 1)

Ændringen er en konsekvens af, at den hidtil gældende § 66, stk. 1, nr. 3, foreslås ophævet.

Til nr. 14 (§ 68 a, stk. 2)

Efter beskæftigelsesministerens godkendelse af indstillingen fra Arbejdsmiljørådet, jf. § 68 a, stk. 1, udmeldes de overordnede mål- og prioriteringskriterier for parternes arbejdsmiljøindsats og den foreløbige årlige tilskudsramme til Arbejdsmiljørådet og til hvert enkelt branchearbejdsmiljøråd. Der tages samtidig forbehold for, at rammerne først er endelige efter Finanslovens vedtagelse.

I grundlaget for udmelding af tilskudsrammerne til de enkelte branchearbejdsmiljøråd vil der indgå resultaterne af evalueringer, herunder effektevalueringer, af rådenes aktiviteter og ressourceanvendelser.

Til nr. 15 (§ 68 a, stk. 5)

Fordelingen af bidragene, jf. stk. 1, skal kunne efterreguleres i tilfælde, hvor det reelt opkrævede beløb afviger fra det beløb, der er fordelt til Arbejdsmiljørådet og branchearbejdsmiljørådene. Dette kan blive aktuelt, hvis en af bidragyderne efter § 68, stk. 1, ændrer status, fx fra at være selvforsikret til ikke længere at være selvforsikret, eller et forsikringsselskab ophører med at tegne arbejdsskadeforsikringer. Dermed kan en bidragsyder få krav på at få tilbagebetalt indbetalte midler, som allerede indgår i de udmeldte tilskudsrammer til Arbejdsmiljørådet og branchearbejdsmiljørådene. Der vil ske en reduktion af de midler, der afsættes til partsindsatsen.

I bestemmelsen er det desuden tydeliggjort, at regnskaberne revideres af rigsrevisor efter reglerne i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Der er ikke hermed tilsigtet en indholdsmæssig ændring af de gældende regler, men alene en sproglig præcisering.

Til nr. 16 (§ 68 b)

Arbejdsmiljøfondet er afviklet og midlerne overført til Arbejdsmiljørådets tværgående aktiviteter og branchearbejdsmiljørådenes indsats, hvorfor bestemmelsen ophæves.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2005.