Skriftlig fremsættelse (20. oktober
2004)
Indenrigs- og
sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om undersøgelse af
behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig
personfarlig kriminalitet.
(Lovforslag nr. L 41).
Formålet med lovforslaget er at skabe
rammerne for, at det bliver muligt at undersøge en
række sager med henblik på at konstatere, om der i
disse sager har været en sammenhæng mellem
behandlingstilbudet til psykisk syge og den kriminalitet, de
pågældende har begået.
Lovforslaget sikrer adgang til at videregive
oplysninger om personer, der er idømt en foranstaltning
efter straffelovens §§ 68-70, herunder psykiatrisk
behandling, for alvorlig personfarlig kriminalitet, f.eks.
brandstiftelse, voldtægt eller drab. Derudover skal personen
inden for 6 måneder forud for, at det strafbare forhold fandt
sted, have været i kontakt med det psykiatriske
behandlingssystem.
For denne gruppe skabes der nu hjemmel til, at
oplysninger om deres behandlingsforløb kan videregives til
en arbejdsgruppe, som bliver nedsat i Sundhedsstyrelsens regi.
Denne arbejdsgruppe har til opgave at samle, analysere, vurdere og
formidle viden med henblik på at vurdere, om der i det
enkelte behandlingsforløb kunne være handlet
anderledes - om der er en sammenhæng mellem
behandlingsforløbet og den kriminelle handling.
Alvorlig personfarlig kriminalitet, herunder
drab begået af psykisk syge er tragisk for alle parter,
først og fremmest for offeret og dettes
pårørende, men også for den psykisk syge. I
omtalen af disse sager står billedet indimellem tilbage af et
system, som har svigtet. Det er regeringens ønske med dette
lovforslag at skabe mulighed for at udnytte erfaringer fra
forløb, som gik galt, til at forsøge at hindre
gentagelser.
Lovforslaget skal således ses som et
redskab til kvalitetsudvikling af psykiatrien, inspireret af
bestemmelserne om rapportering af utilsigtede hændelser i
sygehusvæsenet.
Det arbejde, der igangsættes, skal alene
have til formål at virke som et kvalitetsudviklingsredskab.
Det skal ikke have til formål at udpege en person eller en
institution i behandlingssystemet, i det sociale system eller andre
steder med det formål at placere skyld for et evt. mislykket
forløb.
Lovforslaget er tidsbegrænset til den
30. juni 2010. Dette tidsperspektiv skønnes
tilstrækkeligt til at udlede generelle anbefalinger til
kvalitetsforbedring af behandlingsforløbene.
Idet jeg i øvrigt henviser til
bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg anbefale det til
Folketingets velvillige behandling.