L 39 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og skattekontrolloven. (Fradrag for gaver til kulturinstitutioner og udvidelse af reglerne for afskrivning på kunstkøb).

Fremsat den 20. oktober 2004 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af afskrivningsloven,
ligningsloven og skattekontrolloven

(Fradrag for gaver til kulturinstitutioner og udvidelse af reglerne for afskrivning på kunstkøb)

§ 1

I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 976 af 21. september 2004 foretages følgende ændringer:

1. § 44 A, stk.1, 1. pkt., affattes således: »Udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning af erhvervsmæssigt benyttede bygninger, bortset fra en- eller tofamiliehuse og bortset fra den del af en bygning, der anvendes til beboelse, jf. § 14, stk. 2, nr. 4, kan fra og med anskaffelsesåret afskrives med indtil 5 pct. årligt af anskaffelsessummen for den kunstneriske udsmykning.«

2. § 44 B, stk.1, 1. pkt., affattes således: »Udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning, der ophænges eller opstilles i erhvervsmæssigt benyttede bygninger, bortset fra en- eller tofamiliehuse og bortset fra den del af en bygning, der anvendes til beboelse, jf. § 14, stk. 2, nr. 4, kan afskrives efter reglerne i kapitel 2.«

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som ændret senest ved lov nr. 490 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 A indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Gaver, der er fradraget efter § 8 S, kan ikke fradrages efter stk. 1 og 2.«

2. I § 8 H, stk. 2, 1. pkt., ændres »Danmarks Forskningsråd« til: »Danmarks Forskningspolitiske Råd«.

3. Efter § 8 R indsættes:

»§ 8 S. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer og dødsboer, der driver erhvervsmæssig virksomhed, selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1 fradrage gaver i form af pengebeløb, som den skattepligtige har ydet til kulturinstitutioner, der i det foregående kalenderår har modtaget direkte driftstilskud fra stat eller kommune. Hvis den modtagende institution er nyetableret, kan denne på tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer, dødsboer, selskaber og fonde fradrage handelsværdien af gaver i form af kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande, som giveren har ydet til kulturinstitutioner, der i det foregående kalenderår har modtaget direkte driftstilskud fra stat eller kommune. Gavens handelsværdi fastsættes af en af Kulturministeriet udpeget skønsmand. Skønsmandens honorar betales af den kulturinstitution, der modtager gaven. Hvis gavegiveren selv frembringer eller forhandler kunstværker eller kultur- og naturhistoriske genstande, kan dog alene fradrages de omkostninger, der har været afholdt for at frembringe eller erhverve genstanden. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt genstanden kan kvalificeres som et kunstværk indhenter den skatteansættende myndighed en vurdering af genstanden fra Akademiraadet. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt genstanden kan kvalificeres som kultur- og naturhistorisk genstand indhenter den skatteansættende myndighed en vurdering af genstanden gennem Kulturarvsstyrelsen. Hvis den modtagende institution er nyetableret kan denne på tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune.

Stk. 3. Det er en betingelse for fradrag efter stk. 1 og 2, at

a) gaven til kulturinstitutionen ikke er forbunden med nogen form for modydelse til eller klausulering fra gavegiver,

b) gaven gives til kulturinstitutionens kulturelle virksomhed,

c) kulturinstitutionen ønsker at modtage gaven, og at

d) kulturinstitutionen indberetter værdien af gaven efter skattekontrollovens § 7 K.

Stk. 4. Det er en betingelse for fradrag efter stk. 1 og 2, at gaven til den enkelte kulturinstitution i det pågældende indkomstår har en værdi på mindst 500 kr. Der indrømmes dog kun fradrag for det beløb, hvorved de samlede gaver efter stk. 1 og 2 overstiger 500 kr. årligt.

Stk. 5. Fradragsretten kan ikke udnyttes af skattepligtige, der på tidspunktet for ydelsen af gaven er nærtstående til medlemmer af ledelsen eller bestyrelsen af kulturinstitutionen eller af selskaber, som de samme personer eller nærtstående til disse udøver en bestemmende indflydelse over, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Som nærtstående anses ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter disse personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

Stk. 6. Skattepligtige kan i stedet for fradrag efter denne bestemmelse vælge at fradrage en gave efter bestemmelserne i § 8 A.«

§ 3

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 12. august 2004, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 7 J indsættes:

»§ 7 K. Kulturinstitutioner, der modtager gaver, der opfylder betingelserne efter ligningslovens § 8 S for fradragsret for gavegiver, skal efter skatteministerens nærmere bestemmelse oplyse de statslige told- og skattemyndigheder om gavens værdi og gavegiverens CPR-nr., CVR-nr. eller SE-nr.«.

2. I § 9 A, stk. 1, indsættes efter »§ 7 J«: »§ 7 K«

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 2, nr. 1 og 3, og § 3.

Stk. 2. § 2, nr. 1 og 3, og § 3 har virkning for gaver, der ydes den 1. januar 2005 eller senere.

Stk. 3. § 1 har virkning for udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning, når udsmykningen er erhvervet i indkomståret 2005 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Det overordnede formål med lovforslaget er at styrke erhvervslivets kulturengagement og forbedre kunstens vilkår. Det sker konkret ved, at der etableres en fradragsordning for gaver til kulturinstitutioner og en udvidelse af reglerne for virksomheders afskrivning på kunstkøb.

2. Fradrag for gaver til kulturinstitutioner

2.1. Formål

Etableringen af en fradragsordning for gaver til kulturinstitutioner skal ses som led i bestræbelserne på at fremme erhvervslivets engagement i kulturen og forbedre kunstens vilkår. Ud fra et kulturpolitisk synspunkt vil det have betydelig værdi at styrke samarbejdet mellem kulturinstitutionerne og erhvervslivet.

Kulturinstitutionerne vil få mulighed for at udvide kredsen af potentielle samarbejdspartnere og vil desuden kunne opnå økonomiske fordele i form af øgede driftsmidler. Muligheden for fradrag for gaver til kulturinstitutioner skal bidrage til at skabe kreative alliancer mellem erhvervslivet og kulturlivet og styrke formidlingen af kunst og kultur til offentligheden generelt.

Virksomhederne kan med henblik på at opnå et godt omdømme have interesse i at indlede et samarbejde med forskellige kulturinstitutioner, uden at der nødvendigvis skal være påtrængende reklame forbundet med det. Det, at virksomhederne samtidig vil kunne opnå et skattefradrag for en donation, må forventes at have en positiv effekt på virksomhedernes lyst til at indgå i et konkret samarbejde med kulturinstitutionerne.

Private personers og virksomheders fradrag for gaver til visse foreninger (f.eks. humanitære, religiøse, kulturelle og sportslige) er i dag begrænset til 5.000 kr. (2005: 6.500 kr.) årligt. Desuden kan virksomheder opnå fuldt fradrag for sponsorbidrag som reklameudgifter, hvis reklamevirkningen står i forhold til sponsorbidragets størrelse. Hvis sponsorbidraget indeholder betaling for elementer, der anses for at være repræsentationsudgifter, er fradraget dog begrænset til 25 pct. af udgiften.

Med etablering af en fradragsordning vil mulighederne for at fradrage gaver til kulturinstitutioner blive væsentligt forøgede.

Det foreslås derfor, at

1) Virksomheder kan fradrage pengegaver til kulturinstitutioner, der i det foregående kalenderår har modtaget offentligt driftstilskud.

2) Personer og virksomheder kan fradrage værdien af gaver i form af kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande til kulturinstitutioner, der i det foregående kalenderår har modtaget offentligt driftstilskud.

2.2. Baggrund

Lovforslaget er et led i gennemførelse af det supplerende regeringsgrundlag.

Det fremgår således af det supplerende regeringsgrundlag fra august 2003, at regeringen vil fremlægge forslag om, at virksomheders gaver til kulturinstitutioner bliver fradragsberettigede. Forslaget er i forhold til regeringsgrundlaget udvidet til også at omfatte private personers gaver i form af kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande.

Samspillet mellem kulturen, private og erhvervslivet er i konstant udvikling. Virksomhederne bruger f.eks. kunstens og kulturens kreativitet til at produktudvikle og til at styrke virksomhedernes image. Og kulturinstitutionerne får i samspillet med private og erhvervslivet bl.a. nye scener at udfolde sig på, ny inspiration og nye økonomiske muligheder.

Den fleksibilitet, der er nødvendig for et sådant samarbejde, bliver i dag hæmmet af de barrierer, der findes i skattelovgivningen. Fradrag for gaver er begrænset til 5.000 kr. (2005: 6.500 kr.) årligt. Virksomheder kan alene fradrage et sponsorbidrag som en reklameudgift, hvis modydelsen står i forhold til sponsorbidragets størrelse. Disse begrænsninger er med til at begrænse virksomheders involvering i kulturen.

Med forslaget reduceres disse begrænsninger i skattelovgivningen. Der er således normalt ikke længere sondringer i skattelovgivningen, der fremover vil begrænse virksomheders involvering i kulturlivet.

2.3. De gældende regler

2.3.1. Virksomheders fradrag for sponsorbidrag m.v.

Efter statsskatteloven har virksomheder fradrag for driftsomkostninger. For at opnå fradrag efter statsskatteloven skal udgiften være afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Derudover har virksomheder efter ligningsloven fradrag for reklameudgifter i forbindelse med den skattepligtiges erhverv.

Fradragsretten for virksomhedernes sponsorbidrag er også omfattet af disse bestemmelser. Ved sponsorbidrag forstås bidrag, som en virksomhed yder til f.eks. sportsfolk, sportsklubber, kulturelle og lignende formål mod til gengæld at opnå en ydelse i form af ret til at få reklame for deres navn eller firmamærke.

Boks 1. Sponsorering

Hvis virksomheden ved sponsorbidraget opnår en reklameværdi, som står i rimeligt forhold til det ydede bidrag, er sponsorbidraget fuld fradragsberettiget som reklameudgift. Reklameværdien består ofte i en pligt for bidragsmodtageren til at tillade opsætning af reklamer.

Betegnelsen sponsorbidrag omfatter således både bidrag, der er fradragsberettigede som reklameudgifter og bidrag, der ikke er fradragsberettigede. Dette giver dog i praksis en række afgrænsningsproblemer.

En forudsætning for at kunne betragte sponsorbidrag som en fradragsberettiget reklameudgift er, at bidraget ydes alene af reklamemæssige grunde og ikke udelukkende af personlig interesse for sponsormodtagerens aktivitet. Desuden skal bidraget svare til den reklameværdi, der er en følge af sponsoraftalen. Opnås der ikke en til bidraget svarende reklameværdi, er der ikke fradragsret. I dette tilfælde må sponsorbidrag betragtes som en ikke-fradragsberettiget gave. For sponsorbidrag til både sportslige, kulturelle og lignende aktiviteter gælder således i dag ens regler.

2.3.2. Fradrag for gaver (ligningslovens § 8 A)

Det står enhver virksomhed eller privatperson frit for at donere gaver til kulturinstitutioner €" også selvom de ikke nødvendigvis opnår fradrag herved.

Gaver til visse godkendte foreninger og institutioner kan fradrages. Den modtagende institution skal anvende sine midler i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer. Kulturelle/kunstneriske aktiviteter falder ind under dette. Fradraget kan ikke overstige 5.000 kr. årligt. Fra og med indkomståret 2005 er dette beløb ændret til et grundbeløb på 3.900 kr. (1987-niveau), der reguleres efter personskattelovens § 20. For 2005 er beløbsgrænsen 6.500 kr. De første 500 kr. er ikke fradragsberettigede. Disse regler gælder for både personer og selskaber.

Bestemmelsen i ligningsloven § 8 A giver således fradragsret for bidrag til en bred gruppe fonde og foreninger, herunder også kulturelle foreninger. Fradraget er som nævnt beløbsmæssigt begrænset.

2.3.3. Testamentariske gaver

Dødsboer med formue under en vis grænse (2005: 1.746.100 kr.) er fritaget for at betale indkomstskat. Disse dødsboer skal alene betale boafgift.

Hvis afdøde i sit testamente har ønsket at betænke en velgørende organisation, som er godkendt efter ligningslovens § 8 A, skal der dog ikke betales boafgift af gaven.

Forslaget om fradrag for gaver til kulturinstitutioner vil således kun have betydning for skattepligtige dødsboer over 1,7 mio. kr.

2.3.4 Fradrag for fonde

Der gælder særlige regler om uddelinger og hensættelser til almenvelgørende og lignende formål, som foretages af fonde.

Fonde beskattes efter regler, der i princippet svarer til dem, der gælder for aktieselskaber. For ikke at forhindre en fond i at varetage de interesser, som fremgår af dets vedtægter, indeholder fondsbeskatningsloven en række særregler om fradragsret for uddelinger og hensættelser.

Fonden kan efter regler, der svarer til de regler, der gælder for aktieselskaber, fradrage driftsomkostninger. En fonds sponsorudgifter, der som led i fondens virksomhed afholdes for at bringe den i stand til at varetage sine formål, vil således kunne fradrages som driftsomkostninger.

Der er ingen skattemæssig begrænsning i fondens uddelingsadgang. Dog kan fradraget for uddelinger ikke overstige den skattepligtige indkomst opgjort efter almindelige regler.

En uddeling kan enten være fradragsberettiget som en almenvelgørende eller i øvrigt almennyttig uddeling, eller som en vedtægtsbestemt uddeling. Er det sidste tilfældet, er det en betingelse for fradragsretten, at modtageren beskattes af udlodningen.

Fonden kan desuden til konsolidering fradrage et beløb svarende til 25 pct. af årets uddeling til almennyttige formål.

Hvis fondens økonomiske forhold ikke tillader, at et projekt gennemføres på én gang, kan der med fradragsret hensættes beløb til senere uddeling til almennyttige formål. Er der særligt tale om kulturelle €" herunder kunstneriske - formål, kan det tillades, at hensættelserne finder sted til ikke nærmere konkretiseret formål, der blot realiseres inden en periode, der ikke kan overstige 15 år.

Fonde har således en videre adgang end selskaber og personligt ejede erhvervsvirksomheder til at foretage fradrag for tilskud til kulturelle aktiviteter.

2.4. Forslagets indhold

Det foreslås, at

1) virksomheder kan fradrage pengegaver til kulturinstitutioner, der i det foregående kalenderår har modtaget offentligt driftstilskud,

2) personer og virksomheder kan fradrage værdien af gaver i form af kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande til kulturinstitutioner, der i det foregående kalenderår har modtaget offentligt driftstilskud.

Hvis den modtagende institution er nyetableret kan denne på tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune.

2.4.1. Skatteydere berettiget til fradrag

Fradragsordningen omfatter efter forslaget som udgangspunkt alle skattepligtige erhvervsdrivende, dvs. fysiske personer, selskaber, fonde og dødsboer. Forslaget omfatter både fuldt og begrænset skattepligtige personer. De erhvervsdrivende kan fradrage de pengegaver, der er givet til kulturinstitutionen.

Hvis gaven er et kunstværk eller en kultur- og naturhistorisk genstand, som den pågældende kulturinstitution ønsker at modtage, udvides efter forslaget kredsen af skatteydere, der er berettiget til at foretage fradrag, til alle skatteyderne. I det tilfælde kan skatteyderne fradrage værdien af kunstværket eller den kultur- og naturhistoriske genstand.

Testamentariske gaver og gaver fra et dødsbo i form af kunstværker eller kultur- og naturhistoriske genstande til en kulturinstitution er også omfattet af bestemmelsen.

Lovforslaget indeholder ikke nogen beløbsmæssig grænse eller en grænse for, hvor stor en del af den skattepligtiges indkomst, der kan anvendes på gaver til kulturinstitutioner. For selskaber og finansielle virksomheder indeholder aktieselskabsloven og lov om finansielle virksomheder dog nogle begrænsninger for anvendelsen af selskabets midler.

Den foreslåede bestemmelse indeholder ligesom bestemmelsen i ligningslovens § 8 A en minimumsstørrelse for fradragsberettigede gaver på 500 kr. og et årligt bundfradrag på 500 kr. ved beregningen af fradraget. Derved lettes administrationen af ordningen.

2.4.2 Kulturinstitutioner omfattet af fradragsordningen

Alle kulturinstitutioner, der modtager statslig eller kommunalt driftstilskud, har efter forslaget mulighed for at blive omfattet af fradragsordningen. Ordningen omfatter således kulturinstitutioner i bred forstand. Omfattet af forslaget er således bl.a. museer, spillesteder, teatre, biografer, oplevelsescentre, zoologiske haver, akvarier, orkestre, udstillingssteder og kulturhuse/medborgerhuse. Det er alene en betingelse, at kulturinstitutionen modtager tilskud fra stat eller kommune. Folkekirken, højskoler, lokalradio og €"tv er ikke omfattet af ordningen.

Hvis den modtagende institution er nyetableret kan denne på tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune.

For de fleste af disse kulturinstitutioner vil der være tale om institutioner, der hvert år modtager et driftstilskud. Der kan dog også være institutioner, der får driftstilskud i nogle år, og ikke får driftstilskud i andre år. For at sikre at den skatteyder, der donerer gaver, har klarhed om den skattemæssige behandling på det tidspunkt gaven gives, foreslås det derfor, at det er en forudsætning, at kulturinstitutionen i det foregående kalenderår har fået driftstilskud fra stat eller kommune.

Idrætsorganisationer og institutioner med idrætsaktiviteter er ikke omfattet af bestemmelsen.

Fradraget er betinget af, at gaven anvendes i kulturinstitutionens kulturelle virksomhed. Derved undgås bl.a., at en fradragsberettiget gave kan medføre konkurrenceforvridning mellem en kulturinstitution og private virksomheder.

Der kan gives gaver til både driften og til anlæg af nye aktiviteter som f.eks. en tilbygning til et museum. Hvis gaven vedrører bidrag til et anlægsprojekt, skal institutionen - inden gaven accepteres - have en godkendelse fra sin offentlige hovedtilskudsyder af, at gaven kan accepteres. En sådan godkendelse indebærer enten, at eventuelle afledte driftsudgifter afholdes inden for institutionens økonomiske rammer, eller at hovedtilskudsyder accepterer at afholde eventuelle afledte driftsudgifter inden for institutionens rammer.

2.4.3. Gaver omfattet af fradragsordningen

Efter forslaget har virksomheder fradrag for pengegaver. Virksomheder og private har desuden fradrag for værdien af kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande.

Ved ordet gave forstås i denne sammenhæng alle former for ydelser mellem den skattepligtige og kulturinstitutionen, der ikke indebærer en modydelse fra institutionen.

En skattepligtig virksomhed vil således ikke med indførelsen af ordningen kunne fradrage udgifter for medlemsskab af en støtteforening til f.eks. et museum, hvis medlemsskabet medfører, at virksomheden får en modydelse f.eks. fri entré, rabatter m.v. for virksomhedens forretningsforbindelser. Sådanne udgifter vil fortsat skulle behandles efter de almindelige fradragsregler, jf. afsnit 2.3.

For aktie- og anpartsselskaber medfører den foreslåede ordning, at der ikke længere er behov for skattemæssigt at sondre mellem gaver og reklamerelaterede sponsorydelser, da skatteværdien af fradrag for sponsorydelser og gaver bliver den samme. Det kan medføre en mindre lettelse af selskabernes administrative belastning. For aktieselskaber og finansielle virksomheder indeholder aktieselskabsloven og lov om finansielle virksomheder dog nogle begrænsninger, der kan medføre, at disse virksomheder fortsat har behov for at foretage en regnskabsmæssig opdeling. For selskaber og fonde foretages fradraget i den skattepligtige indkomst.

For personligt ejede virksomheder vil der fortsat være behov for at sondre mellem sponsorudgifter og gaver, da fradraget for gaver alene er et ligningsmæssigt fradrag og ikke et driftsomkostningsfradrag. Skatteværdien for sponsorbidrag vil således normalt være større end skatteværdien for gaver.

Private personer er ikke omfattet af fradragsordningen for pengegaver og kan fortsat kun fradrage disse efter reglerne i ligningslovens § 8 A.

Efter forslaget kan alle skattepligtige få fradrag for gaver i form af kunstværker og kulturgenstande til kulturinstitutioner. Begrebet kultur- og naturhistoriske genstande skal ses i sammenhæng med beskrivelsen af de kultur- og naturhistoriske museers virksomheds i museumsloven.

Vejledende kan det siges, at en kulturhistorisk genstand er en menneskeskabt genstand, der indeholder eller tillægges en fortælling og betydning om menneskelig aktivitet og tænkning. En naturhistorisk genstand er en naturskabt genstand, der indeholder en fortælling om naturen, dens struktur, processer eller funktioner.

For gaver i form af kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande fradrages efter forslaget gavens handelsværdi. Gavens handelsværdi fastsættes af en af Kulturministeriet udpeget skønsmand. Skønsmandens honorar betales af den kulturinstitution, der modtager gaven.

Nogle kulturinstitutioner får dog allerede i dag tilbudt flere genstande, som de ikke ønsker at modtage. Det er derfor en betingelse for fradraget, at den pågældende kulturinstitution ønsker at modtage genstanden.

I tilfælde af tvivl om, hvorvidt genstanden kan kvalificeres som et kunstværk, indhenter den skatteansættende myndighed en vurdering af genstanden fra Akademiraadet.

I tilfælde af tvivl om, hvorvidt genstanden kan kvalificeres som kultur- og naturhistorisk genstand indhenter den skatteansættende myndighed en vurdering af genstanden gennem Kulturarvsstyrelsen.

Fradragsordningen omfatter ikke andre naturaliegaver end kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande.

2.4.4 Forskel mellem den nye fradragsordning og de gældende regler

Med den foreslåede fradragsordning udvides reglerne i ligningslovens § 8 A både for virksomheder og private.

For virksomheder fjernes for det første den maksimale beløbsgrænse for pengegaver. Desuden kræves det heller ikke længere, at den pågældende institution er godkendt efter de særlige regler i ligningslovens § 8 A. I dag er ikke alle de institutioner, der modtager driftstilskud fra staten eller kommunen godkendt efter denne bestemmelse.

For så vidt angår gaver i form af kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande gælder den foreslåede fradragsordning både for private og virksomheder.

Tabel 1 indeholder en skematisk oversigt over de gældende regler og de foreslåede regler for selskaber, personligt ejede virksomheder og private.

Tabel 1. Oversigt over forskelle mellem gældende skatteregler og foreslåede nye regler om fradrag for gaver til kulturinstitutioner

2.4.5 Den skattemæssige virkning af den nye fradragsordning

Fradraget er efter forslaget et ligningsmæssigt fradrag, idet gaver til kulturinstitutioner fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For selskaber og fonde er det dog et fradrag i den skattepligtige indkomst.

Skatteværdien af fradraget er 30 pct. for selskaber og 50 pct. for skattepligtige dødsboer. For personer, herunder selvstændige erhvervsdrivende, vil skatteværdien i gennemsnit udgøre 33,3 pct.

Det forhold, at fradraget er et ligningsmæssigt fradrag, har især betydning for de personligt ejede virksomheder. Det kan illustreres ved følgende eksempel: En tandlæge har købt og afskrevet et maleri til tandlægeklinikken. Tandlægen er omfattet af virksomhedsordningen. Tandlægen ønsker at give maleriet til det lokale kunstmuseum. Maleriet tages herefter ud af virksomhedsordningen, og de genvundne afskrivninger beskattes med 60 pct. Maleriet er herefter overført til tandlægens private del og kan doneres med en skatteværdi på 33,3 pct. (gennemsnitskommune) til kunstmuseet.

Da fradraget er et ligningsmæssigt fradrag, vil der fortsat for personligt ejede virksomheder være behov for at sondre mellem gaver og sponsorudgifter, der anses for at være driftsomkostninger.

Der er flere årsager til, at skatteværdien af fradraget i forslaget er begrænset til 33,3 pct., både når privatpersoner og selvstændig erhvervsdrivende betragtes. For det første svarer det til skatteværdien for ligningslovens §8A-fradrag. Endvidere er skatteværdien af fradraget for erhvervsdrivendes kontingenter til arbejdsgiverforeninger også kun 33,3 pct. til trods for deres nære tilknytning til den erhvervsmæssige aktivitet.

I nedenstående boks 2 er forskellen mellem den skattemæssige behandling af en reklame- eller sponsorudgift og et fradrag efter lovforslagets regler illustreret. Det forudsættes, at skatteydernes samlede indkomstforhold bevirker, at der betales topskat.

Boks 2. Illustration af forskel på den skattemæssige behandling af reklame- og sponsorudgifter og det foreslåede gavefradrag.

3. Udvidelse af reglerne for afskrivning på kunstkøb

3.1. Formål

Formålet med forslaget er at lempe afskrivningsreglerne for virksomheders kunstkøb, således at virksomhederne fremover også kan afskrive kunstkøb, selv om de er beliggende i ejendomme, hvor der også er privatboliger, hvilket de nuværende regler forhindrer. Begrænsningen skal fremover kun gælde virksomheder, der har adresse i en- og tofamilieshuse.

3.2. Baggrund

I 2000 indførtes der i afskrivningsloven adgang til afskrivning på kunstnerisk udsmykning af bygninger (nyopførte, ombyggede eller tilbyggede).

Som led i gennemførelsen af regeringsgrundlaget blev denne afskrivningsadgang i 2002 udvidet, således at den omfatter kunstnerisk udsmykning af alle udelukkende erhvervsmæssigt benyttede bygninger, dog ikke beboelsesbygninger. Desuden indførtes der adgang til, at virksomheder i visse tilfælde kan foretage afskrivning på billedkunst og skulpturer, som ikke er en del af selve bygningen.

Afskrivningsretten gælder alene for kunstnerisk udsmykning, der ophænges eller opstilles i udelukkende erhvervsmæssigt anvendte bygninger. Under behandlingen af lovforslaget i Folketinget var der ønsker fra bl.a. Billedkunstnernes Forbund fremme om, at afskrivningsretten også skulle omfatte virksomheder, der var beliggende i ejendomme, hvor der både findes beboelse og erhverv.

Ønsket blev ikke imødekommet, men den daværende skatteminister tilkendegav, at han ville følge udviklingen i anvendelsen af de nye muligheder i lovgivningen, og udarbejde en redegørelse til Folketingets Skatteudvalg, der skulle belyse erfaringerne med ordningen.

Skatteministeriet udarbejdede i foråret 2004 en redegørelse om de hidtidige erfaringer med afskrivninger på kunst. Redegørelsen er den 6. april 2004 sendt til Folketingets Skatteudvalg (Alm. del €" bil. 379). Redegørelsen var baseret på et rundspørge (stikprøve), som Told- og Skattestyrelsen havde foretaget.

Konklusionen i redegørelsen var:

»Stikprøven tyder på, at reglerne om afskrivning på kunstkøb kun er anvendt i meget begrænset omfang. Der foreligger ikke nærmere oplysninger om på hvilken type kunstværk bestemmelsen har fundet anvendelse.

Det virker umiddelbart som om, at begrænsningen af reglerne til udelukkende erhvervsmæssigt anvendte bygninger i større byer som bl.a. København har begrænset anvendelsen af reglerne betydeligt.

De foreliggende oplysninger tyder altså ikke i særlig omfang på, at de nye regler har medført det misbrug som flere parter frygtede i forbindelse med behandlingen af lovforslaget.«

På grundlag af redegørelsen tilkendegav kulturministeren og skatteministeren, at der ville blive fremsat forslag om lempelse af afskrivningsreglerne for kunstkøb i den kommende samling. Den foreslåede ændring er en følge heraf.

3.3. De gældende regler

Efter afskrivningsloven kan fritstående kunstværker, der ophænges eller opstilles i erhvervsmæssigt benyttede bygninger, afskrives med 25 pct. årligt på linje med virksomhedens andre driftsmidler.

Loven opstiller i øvrigt følgende krav for, at der skal kunne afskrives på kunstværket:

1) Afskrivningsretten gælder alene for kunstnerisk udsmykning, der ophænges eller opstilles i rent erhvervsmæssigt anvendte bygninger.

2) Afskrivningsretten består alene i de indkomstår, hvor den kunstneriske udsmykning anvendes erhvervsmæssigt

3) Afskrivningsretten gælder alene førstegangskøb af et originalt kunstværk.

4) Kunstneren, der har skabt værket, må ikke være nærtstående til den skattepligtige, der køber kunstværket.

I tilfælde hvor der opstår uenighed mellem virksomheden og de skatteansættende myndigheder om, hvorvidt den kunstneriske udsmykning er kunst eller ej, foretager Akademiraadet en vurdering af den kunstneriske udsmykning.

Ved senere salg af afskrivningsberettiget kunst medregnes fortjeneste eller tab i den skattepligtiges indkomst i salgsåret efter reglerne i afskrivningsloven.

3.4. Forslagets indhold

Det foreslås, at kriterierne for afskrivninger på kunstkøb lempes, således at virksomheder fremover også kan foretages afskrivninger på kunstkøb, når virksomheden er beliggende i en ejendom, hvor der både findes virksomheder og boliger.

En- og tofamiliehuse er for at imødegå en sammenblanding mellem privat- og erhvervssfæren ikke omfattet af den foreslåede udvidelse af afskrivningsadgangen.

Med justeringen af ordningen ønskes sikret, at anvendelsen af afskrivningsreglerne for kunstkøb får det omfang, som det oprindeligt var tiltænkt.

4. Provenumæssige konsekvenser for stat, amt og kommune

Det skønnes, at lovforslaget samlet vil medføre et årligt provenutab på 35 mio. kr. Det beror på følgende antagelser:

Det skønnes €" på baggrund af en undersøgelse fra Kulturministeriet vedrørende 1999 €" at virksomheder på nuværende tidspunkt yder økonomiske bidrag til de danske kulturinstitutioner for ca. 300 mio. kr. årligt. Langt de fleste bidrag må antages at være sponsorbidrag, for hvilke virksomhederne har fuld fradragsret. Det er skønsmæssigt antaget, at virksomhederne årligt vil donere 100 mio. kr. mere til kulturinstitutionerne med fradragsret efter forslaget. Donationerne forventes i et vist omfang at stamme fra virksomheder, der ønsker deres navn forbundet med kulturlivet, men som hidtil ikke har kunnet/ønsket at opfylde kravene til fradrag for sponsormidler i form af meget tydelig eksponering af selskabets navn og logo.

Muligheden for at både privatpersoner og virksomheder kan yde bidrag i form af kunst og kultur- og naturhistoriske genstande skønnes at have en mindre provenumæssig effekt.

Det understreges, at der bør tages store forbehold overfor det samlede skøn vedrørende kulturdonationer. Flere faktorer €" herunder mulige store enkeltstående donationer - vanskeliggør skønnet over provenuvirkningerne.

Af provenutabet vedrører ca. 9 mio. kr. de kommunale skatter. Finansårsvirkningen i 2005 skønnes til 30 mio. kr.

Forslaget vedrørende justering af afskrivningen på kunstkøb vil kunne holdes indenfor rammen af provenuskønnet vedrørende den nuværende ordning.

5. Administrative konsekvenser for stat, amt og kommunerne

Forslaget om fradrag vedr. gaver til kulturinstitutioner vil medføre etablering af en indberetningsordning for de modtagende institutioner. Etablering af indberetningsordningen skønnes at medføre engangsudgifter på maksimalt 4 mio. kr. for ToldSkat. Der vil ikke være nævneværdige administrative driftsomkostninger forbundet med ordningen.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Reglerne vedrørende fradrag for gaver til kulturinstitutioner vurderes at medføre store positive direkte konsekvenser for de virksomheder, der giver pengegaver, kunstværker og kultur- og naturhistoriske genstande til kulturinstitutioner, der i det foregående år har modtaget offentligt driftstilskud. Konsekvensen består i, at virksomhederne bliver berettigede til at fradrage gavernes værdi i virksomhedernes indkomstopgørelse.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Virksomheder beliggende i en ejendom, hvor der både findes virksomheder og boliger, kan vælge at benytte sig af muligheden for at afskrive på kunstkøb. For de virksomheder, der benytter sig af denne mulighed vurderes loven at medføre små omstillingsbyrder og små løbende byrder. Virksomhederne skal oprette nye konteringsposter i deres bogføringssystem, og virksomhederne skal anvende revisorbistand i forbindelse med denne ændring. Disse konsekvenser fremgik af en testpanelundersøgelse af L 188: Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og ligningsloven (Afskrivning af kunstkøb og skattefrihed for visse hæderspriser), der vedrører en lignende lovændring.

For de virksomheder, der vælger at fradrage gaver til kulturinstitutioner, vurderes loven at medføre små negative løbende byrder, da fradragene skal opgives.

Loven vurderes endeligt at give små løbende lettelser for selskaber, der ønsker deres navn forbundet med kulturlivet. Disse selskaber skal fremover ikke dokumentere, at bidrag ydet til en kulturinstitution står mål med den reklameværdi, selskabet har opnået. Samtidig forsvinder den usikkerhed, der måtte være om, hvorvidt et bidrag til en kulturinstitution vil være fradragsberettiget som reklame.

Center for Kvalitet i ErhvervsReguleringen har vurderet, at de administrative konsekvenser for erhvervslivet ikke havde et sådant omfang, at forslaget skulle testes i et virksomhedspanel.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vil gøre det lettere for borgere at donere kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande til kulturinstitutioner.

10. Forholdet til EU-retten

Forslagets regler om fradrag for gaver til kulturinstitutioner giver anledning til spørgsmål i relation til EF-traktatens statsstøttebestemmelser. Bestemmelser, der indebærer statsstøtte, skal notificeres overfor Europa-Kommissionen og kan først sættes i kraft efter Europa-Kommissionens godkendelse. Det foreslås på den baggrund, at tidspunktet for bestemmelsernes ikrafttræden fastsættes af skatteministeren, således at bestemmelsen i giver fald først træder i kraft, når Europa-Kommissionens godkendelse foreligger.

11. Lovovervågning

Som et led i bestræbelserne på at øge kvaliteten i lovgivningen har regeringen udtaget lovforslagets bestemmelser om fradrag for gaver til kulturinstitutioner til lovovervågning i en tre årig periode, dvs. i årene 2005-2007. Skatteministeren fremlægger derfor i 2008 en redegørelse om de pågældende bestemmelser. Redegørelsen skal indeholde en belysning af, om intentionerne med lovforslaget er blevet opfyldt.

12. Høring

Lovforslaget har været sendt til høring i Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Den Danske Skatteborgerforening, Finansrådet, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Danske Revisorer, Frederiksberg Kommune, HTS-Handel, Transport, Service, Håndværksrådet, IT-Brancheforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen.

Desuden har lovforslaget været sendt til høring i Biblioteksstyrelsen, Billedkunstnernes Forbund, Dansk Gallerisammenslutning, Dansk Kunstnerråd, Danske Billedkunstneres Fagforening, Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, Det Kongelige Bibliotek, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Kongelige Teater, Foreningen af Danske kunstmuseer, ISOBRO - Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, Kulturarvsstyrelsen, Kunststyrelsen, Nationalmuseet, Statens Arkiver, Statens Museum for Kunst og Statsbiblioteket.

Desuden har lovforslaget været sendt til høring i Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Kulturministeriet , Miljøministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Statsministeriet, Told- og Skattestyrelsen og Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Oversigt over modtagne høringssvar

13. Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter forslaget lempes kriterierne for afskrivninger på kunstnerisk udsmykning af bygninger, således at virksomheder fremover også kan foretage afskrivninger på kunstnerisk udsmykning, når virksomheden er beliggende i en ejendom, hvor der både er beliggende virksomhed og boliger, bortset fra en- og tofamiliehuse. Afskrivningsretten gælder dog ikke for den del af bygningen, der anvendes til beboelse.

Derudover foreslås reglerne ikke ændret.

Til nr. 2

Efter forslaget lempes kriterierne for afskrivninger på kunstkøb, således at virksomheder fremover også kan foretages afskrivninger på kunstkøb, når virksomheden er beliggende i en ejendom, hvor der både er beliggende virksomhed og boliger, bortset fra en- og tofamiliehuse. Afskrivningsretten gælder dog ikke for den del af en ejendom, der anvendes til beboelse.

Derudover foreslås reglerne ikke ændret.

Til § 2

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en følge af den nye fradragsordning for gaver til kulturinstitutioner. Med ændringen sikres, at skatteydere, der har fået fradrag efter den nye fradragsordning, ikke også kan få fradrag efter bestemmelsen i ligningslovens § 8 A.

Til nr. 2

Forslaget er redaktionelt. Forslaget er en følge af, at "Danmarks Forskningsråd" er ændret til "Danmarks Forskningspolitiske Råd".

Til nr. 3

Efter forslaget indføres der en ny fradragsordning for gaver til kulturinstitutioner.

Alle kulturinstitutioner, der modtager statsligt eller kommunalt driftstilskud har efter forslaget mulighed for at blive omfattet af fradragsordningen. Ordningen omfatter således kulturinstitutioner i bred forstand. Omfattet af forslaget er således bl.a. museer, spillesteder, teatre, biografer, oplevelsescentre, zoologiske haver, akvarier, orkestre, udstillingssteder og kulturhuse/medborgerhuse. Det er alene en betingelse, at kulturinstitutionen modtager tilskud fra stat eller kommune.

Der er lidt over 40 statslige kulturinstitutioner, som alle figurerer på finansloven. Blandt dem er de store nationale kulturinstitutioner såsom Nationalmuseet, Det Kgl. Bibliotek, Statens Museum for Kunst, Det Kgl. Teater og Rigsarkivet samt en række større og mindre kulturinstitutioner indenfor de forskellige kultur- og kunstområder.

Der er ca. 700 kulturinstitutioner, som via finanslov og tipsmidlerne modtager tilskud fra Kulturministeriet. Driftstilskud udgør den langt overvejende andel af tilskuddene. I 2003 modtog disse institutioner ca. 130 mio. kr. i gaver/fondsbidrag m.v.

Betegnelsen kommuner omfatter både primærkommer og amtskommuner. Der foreligger ikke oplysninger om, hvor mange kulturinstitutioner, der modtager driftstilskud fra primærkommuner og/eller amtskommuner.

For de fleste af disse kulturinstitutioner vil der være tale om institutioner, der hvert år modtager et driftstilskud. Der kan dog også være institutioner, der får driftstilskud i nogle år, og ikke får driftstilskud i andre år. For at sikre at den skatteyder, der donerer gaver, har klarhed om den skattemæssige behandling på det tidspunkt gaven gives, foreslås det derfor, at det er en forudsætning, at kulturinstitutionen i det foregående kalenderår har fået driftstilskud fra stat eller kommune.

Hvis den modtagende institution er nyetableret kan denne dog på tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune.

Idrætsorganisationer og institutioner med idrætsaktiviteter er ikke omfattet af bestemmelsen. Hvis en institution både har kulturelle aktiviteter og idrætsaktiviteter er det afgørende for fradraget, at de kulturelle aktiviteter er dominerende. At en bordtennisklub f.eks. træner i kælderen til et medborgerhus forhindrer ikke, at der kan opnås fradrag for gaver til medborgerhuset.

Ved driftstilskud forstås enhver form for ydelse, herunder en underskudsgaranti, hvormed staten eller kommunen støtter den pågældende kulturinstitutions drift. Der er også fradrag for en gave til en kulturinstitution, der har fået en underskudsgaranti til driften i det foregående år, selvom underskudsgarantien ikke er udnyttet. Beslutningen om at bevilge underskudsgarantien anses som et udtryk for, at staten eller kommunen har ønsket at støtte driften af kulturinstitutionen.

Kulturinstitutioner, der modtager andre former for støtte fra staten eller kommunerne er ikke omfattet af den foreslåede fradragsordning. Det gælder bl.a. for kulturinstitutioner, der modtager støtte fra kommunen eller staten til gennemførelse af et konkret projekt. Heller ikke institutioner, der modtager andre former for offentlige tilskud, som f.eks. miljøtilskud vil være berettiget til at modtage fradragsberettigede gaver.

Stk. 1

Det foreslås, at skattepligtige personer, der driver erhvervsmæssig virksomhed, og selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, kan fradrage gaver som den skattepligtige har ydet til kulturinstitutioner. Bestemmelsen omfatter kun gaver i form af pengebeløb.

For at den erhvervsdrivende på forhånd kan vide om gaven er fradragsberettiget er indsat som en betingelse, at kulturinstitutionen i det foregående kalenderår har modtaget driftstilskud. Kulturinstitutioner, der modtager sådanne driftstilskud opfordres til at oplyse herom i informationsmateriale, hjemmesider m.v.

Stk. 2

Det foreslås, at alle skatteydere kan fradrage gaver i form af kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande. Begrebet kultur- og naturhistoriske genstande skal ses i sammenhæng med beskrivelsen af de kultur- og naturhistoriske museers virksomhed i museumsloven. Efter museumslovens § 4 er de kultur- og naturhistoriske museers virksomhed, at belyse forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu.

Vejledende kan det siges, at en kulturhistorisk genstand er en menneskeskabt genstand, der indeholder eller tillægges en fortælling og betydning om menneskelig aktivitet og tænkning. En naturhistorisk genstand er en naturskabt genstand, der indeholder en fortælling om naturen, dens struktur, processer eller funktioner.

Udgangspunktet for kunstværket samt de kultur- og naturhistoriske genstande er, at værket/genstanden skal fradrages til gavens handelsværdi på tidspunktet for overdragelsen. Det kan imidlertid ofte være vanskeligt at fastsætte handelsværdien af løsøre. Det vil påhvile den modtagende kulturinstitution at dokumentere værdien af gaven. Det kan ske ved inddragelse af en sagkyndig skønsmand, som også anvendes af auktionshuse. Kulturministeriet bestemmer, hvilke skønsmænd institutionerne skal anvende. Udgiften i forbindelse med værdiansættelsen skal afholdes af kulturinstitutionen.

Hvis gavegiveren selv fremstiller eller forhandler kunstværket eller den kultur- og naturhistoriske genstand kan dog alene fradrages de omkostninger, der har været afholdt for at frembringe eller erhverve værket/genstanden. Et galleri, der giver et kunstværk til et museum, vil således ikke kunne fradrage salgsprisen for kunstværket. Galleriet vil alene kunne fradrage kunstværkets indkøbspris.

I tilfælde af tvivl om, hvorvidt genstanden kan kvalificeres som et kunstværk indhenter den skatteansættende myndighed en vurdering af genstanden fra Akademiraadet.

I tilfælde af tvivl om, hvorvidt genstanden kan kvalificeres som kultur- og naturhistorisk genstand, indhenter den skatteansættende myndighed en vurdering af genstanden gennem Kulturarvsstyrelsen.

Testamentariske gaver og gaver fra et dødsbo i form af et kunstværk eller en kultur- og naturhistorisk genstand til en kulturinstitution er også omfattet af bestemmelsen. Det betyder, at der skal gives fradrag for værdi af gaver i form af et kunstværk eller en kultur- eller naturhistorisk genstand ved opgørelsen af boets skattepligtige indkomst, såfremt boet er skattepligtigt. Fradraget for gaven har i disse tilfælde en skattemæssig værdi på 50 pct. Bestemmelsen har dog i praksis alene betydning for dødsboer over 1,7 mio. kr.

Fradragsordningen omfatter ikke andre naturaliegaver end kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande.

Stk. 3

For både fradrag efter stk. 1 og stk. 2 gælder at

a) gaven til kulturinstitutionen ikke er forbundet med nogen form for modydelse til eller klausulering fra gavegiver,

b) gaven skal gives til kulturinstitutionens kulturelle virksomhed,

c) kulturinstitutionen ønsker at modtage gaven,

d) kulturinstitutionen har indberettet værdien af gaven efter skattekontrollovens § 7 K.

Gaver uden modydelse

Ved ordet gave forstås alle former for ydelser mellem den skattepligtige og kulturinstitutionen, der ikke indebærer en modydelse fra institutionen. Begrebet gaver er ikke defineret i lovgivningen, men efter dansk rets almindelige regler, herunder retspraksis, foreligger der en gave, når en juridisk person giver eller lover at tilføre en anden part en vederlagsfri fordel på giverens bekostning. Dispositionen skal således fremtræde som et udslag af gavmildhed.

En skattepligtig virksomhed vil således ikke med indførelsen af ordningen kunne fradrage udgifter for medlemskab af en støtteforening til f.eks. et museum, hvis medlemskabet medfører, at virksomheden får en modydelse f.eks. fri entré, rabatter m.v. for virksomhedens forretningsforbindelser. Sådanne udgifter vil fortsat skulle behandles efter de almindelige fradragsregler jf.. afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger.

For aktie- og anpartsselskaber medfører den foreslåede ordning, at der ikke længere er behov for skattemæssigt at sondre mellem gaver og reklamerelaterede sponsorydelser, da skatteværdien af fradrag for sponsorydelser og gaver bliver den samme. Det kan medføre en mindre lettelse af selskabernes administrative belastning.

For aktieselskaber og finansielle virksomheder indeholder aktieselskabsloven og lov om finansielle virksomheder dog nogle begrænsninger, der kan medføre, at disse virksomheder fortsat har behov for at foretage en regnskabsmæssig opdeling. Aktieselskabsloven indeholder således en særlig bestemmelse om gaver. Denne bestemmelse omfatter gaver og støtte, som ikke alene eller for en væsentlig del bæres af reklameformål. Bestyrelsen kan give gaver til almennyttige formål, hvis gaven efter selskabets økonomiske stilling er af ringe økonomisk betydning. Større gaver kan kun ydes med tilslutning af generalforsamlingen. I lov om finansiel virksomhed findes en tilsvarende bestemmelse. Anpartsselskabsloven indeholder ikke en sådan begrænsning.

Det har været overvejet, om der kan være mulighed for omgåelse af momsreglerne ved gennemførelse af en fradragsordning for gaver til kulturinstitutioner. Overvejelserne hænger sammen med, at sponsorbidrag normalt modsvares af en momspligtig ydelse som f.eks. annoncering eller billetter til arrangementer. Derimod modsvares gaver ikke af en modydelse og er derfor ikke momspligtige.

På det kulturelle område gælder følgende momsregler: Efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, er kulturelle aktiviteter, herunder biblioteker, museer, zoologiske haver og lign., fritaget for moms. Fritagelsen omfatter også levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil. Bestemmelsen tilsigter at fritage store dele af det kulturelle område fra momspligt.

Fritaget for moms er desuden efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, vederlag opnået for forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed. Fritagelsen gælder ikke for salg af kunstgenstande. Hvis musikere engageres til en koncert, vil musikerne være momsfritaget for deres honorar, mens arrangøren af koncerten skal betale moms af entréindtægterne.

Afgørende for, om der er mulighed for en omgåelse af momsreglerne, er, om der mellem giver og kulturinstitution kan være et interessefællesskab. Det vurderes, at dette normalt ikke er tilfældet. Hvis en virksomhed har tegnet en sponsoraftale, er virksomheden interesseret i en modydelse, typisk en reklame for virksomheden. Denne modydelse kan virksomheden ikke modtage uden, at sponsorbidraget er omfattet af momspligten. Skatteministeriet vurderer på denne baggrund, at der næppe i relation til fradragsordningen vil være mulighed for omgåelse af momsreglerne.

Det er efter forslaget ikke mulig at give en klausuleret gave til en kulturinstitution. Det betyder, at hvis et maleri doneres af en gavegiver i levende live, hvor gavegiver betinger sig brugsretten til maleriet i en efterfølgende periode eller til sin død, vil gavegiveren ikke være omfattet af fradragsordningen.

Gaver til kulturinstitutionens kulturelle aktivitet

Fradraget er betinget af, at gaven anvendes i kulturinstitutionens kulturelle virksomhed. Derved undgås bl.a., at en fradragsberettiget gave kan medføre konkurrenceforvridning f.eks. mellem en restauration på et museum og en privatejet restauration. Gaver, der gives til kulturinstitutionens mere kommercielle aktiviteter som cafédrift og boghandel er således ikke omfattet af den foreslåede fradragsordning.

Der kan gives gaver til både driften og til anlæg af nye aktiviteter som f.eks. en tilbygning til et museum.

Kulturinstitutionen ønsker at modtage gaven

Efter forslaget kan alle skattepligtige få fradrag for gaver i form af kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande til kulturinstitutioner.

Nogle kulturinstitutioner får dog allerede i dag tilbudt flere genstande, som de ikke ønsker at modtage. Det er derfor en betingelse for fradraget, at den pågældende kulturinstitution ønsker at modtage genstanden.

Betingelsen omfatter dog ikke kun gaver i form af kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande. Den finder også anvendelse på pengegaver. En pengegave til et anlægsarbejde kan være forbundet med så store afledte driftsudgifter, at kulturinstitutionen vælger at afvise pengegaven til anlægsarbejdet.

Indberetning af gaven

Fradrag for gaver til kulturinstitutioner er et nyt fradrag. Det foreslås derfor, at det er en betingelse for fradraget, at der sker indberetning. Tilsvarende gælder for indberetninger for faglige organisationer. Derved understøttes Skatteministeriets arbejde med gennemførelse af et selvangivelsesløst samfund.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3.

Stk.4 og 6.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 indeholder ligesom bestemmelse i ligningslovens § 8 A en minimumsstørrelse for gaver på 500 kr. og et bundfradrag på 500 kr. ved beregningen af fradraget. Derved lettes administrationen af ordningen.

Der kan imidlertid opstå den situation, at en skatteyder efter den nye bestemmelse får et mindre fradrag end efter den gældende bestemmelse i ligningslovens § 8 A. Det vil være tilfældet hvis f.eks. en virksomhed giver 600 kr. til en kulturinstitution som f.eks. Statens Museum for Kunst og 600 kr. til en humanitær organisation f.eks. Røde Kors. I det tilfælde vil fradraget efter ligningslovens § 8 A være på 100 kr. og fradraget efter § 8 S vil være 100 kr. mod et fradrag i dag på 700 kr. efter ligningslovens § 8 A. For at undgå denne situation er indsat en bestemmelse, der giver skatteyderen mulighed for at vælge at blive beskattet efter ligningslovens § 8 A i stedet for den foreslåede bestemmelse.

Lovforslaget indeholder ikke nogen grænse for, hvor stor en del af den skattepligtiges indkomst, der kan anvendes på gaver til kulturinstitutioner. For selskaber og finansielle virksomheder indeholder aktieselskabsloven og lov om finansielle virksomheder dog nogle begrænsninger for anvendelsen af selskabets midler.

Aktieselskabsloven indeholder en særlig bestemmelse om gaver. Denne bestemmelse omfatter gaver og støtte, som ikke alene eller for en væsentlig del bæres af reklameformål. Bestyrelsen kan give gaver til almennyttige formål, som efter selskabets økonomiske stilling er af ringe økonomisk betydning. Større gaver kan kun ydes med tilslutning af generalforsamlingen. I lov om finansiel virksomhed findes en tilsvarende bestemmelse. Anpartsselskabsloven indeholder ikke en tilsvarende begrænsning.

Stk. 5.

Det foreslås, at fradragsretten ikke kan udnyttes af skattepligtige, der på gavetidspunktet er nærtstående til medlemmer af ledelse eller bestyrelse på kulturinstitutionen eller af selskaber, der er kontrolleret, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, af samme personer eller af nærtstående til disse. Som nærtstående anses ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter disse personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Definitionen af nærtstående svarer til den definition, der findes andre steder i skattelovgivningen. En tilsvarende bestemmelse gælder således også for virksomheders afskrivning i forbindelse med kunstkøb.

Til § 3

Til nr. 1 og 2

Fradrag for gaver til kulturinstitutioner er et nyt fradrag. Det er derfor overvejet nærmere, hvorledes fradraget mest hensigtsmæssigt kan indpasses i selvangivelsessystemet mv.

Det foreslås, at der etableres en selvangivelsesordning og en ordning, hvor gavebeløbet fortrykkes på printselvangivelse, servicebrev mv.

En etablering af en indberetningsordning er i god overensstemmelse med Skatteministeriets arbejde med gennemførelse af et selvangivelsesløst samfund. Dette arbejde kræver som et minimum, at der ikke indføres nye fradrag, uden at det er forbundet med en indberetningsordning.

Det vil være den gavemodtagende kulturinstitution, der skal indberette, hvem der i årets løb har givet en gave omfattet af ordningen til foreningen.

Det foreslås, at der etableres en indberetningsordning samtidig med, at fradragsretten gøres betinget af, at der er sket indberetning af beløbet. Kulturinstitutionen skal indberette oplysningerne senest den 20. januar i det efterfølgende kalenderår. Skattemyndighederne er herefter i besiddelse af de beløb, som den enkelte skatteyder kan få fradrag for, og dette beløb vil kunne fortrykkes på printselvangivelsen og servicebrevet til virksomhederne. Skatteyderne behøver således ikke foretage sig videre. Dette vil betyde en lettelse for skatteyder, ligesom det, hvis ikke vedkommende har andet at selvangive, betyder, at personen sammen med printselvangivelsen vil kunne få en årsopgørelse. For virksomheder betyder indberetningsordningen, at gavebeløbet vil fremgå af servicebrevet.

Hvis gaven ikke indberettes er der mulighed for at fremtvinge indberetningen ved pålæg af daglige bøder på samme måde som for andre indberetninger, der er omfattet af skattekontrollovens § 9. Derudover er der ikke skønnet behov for at lade indberetningsordningen omfatte af straffebestemmelsen i skattekontrollovens § 14. Der er heller ikke fundet behov for at oprette et særligt register hos skattemyndighederne over de institutioner, der er indberetningspligtige.

Til § 4

Til stk. 1

Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Det foreslås dog, at skatteministeren bemyndiges til at sætte fradrag for gaver til kulturinstitutioner i kraft. Det skyldes, at fradraget skal notificeres overfor Europa-Kommissionen, jf. pkt. 10 i de almindelige bemærkninger.

Til stk. 2

Det foreslås, at loven har virkning for gaver, der gives den 1. januar 2005 eller senere.

Til stk. 3

Det foreslås, at udvidelsen af afskrivningsretten for udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning skal have virkning for udsmykning, der erhverves i indkomståret 2005 eller senere.