L 34 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om orlov til lønmodtagere, der passer nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom, og lov om social service. (Ret til orlov til pasning af døende og ret til refusion til en arbejdsgiver, der yder løn under fravær).

Fremsat den 7. oktober 2004 af ministeren for Familie- og Forbrugeranliggender (Henriette Kjær)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om orlov til lønmodtagere, der passer
nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom og lov om
social service

(ret til orlov til pasning af døende og ret til refusion til en arbejdsgiver, der yder løn under fravær)

§ 1

I lov nr. 359 af 6. juni 2002 om orlov til lønmodtagere, der passer nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom, foretages følgende ændringer:

1. I lovens titel ændres »med handicap eller alvorlig sygdom« til: »døende, handicappede eller alvorligt syge«.

2. Efter § 1 indsættes:

» § 1a. En lønmodtager har ret til fravær fra arbejdet i den eller de perioder, hvor lønmodtageren modtager plejevederlag i henhold til § 104 i lov om social service for at passe en nærtstående døende, der ønsker at dø i eget hjem.

Stk. 2. En lønmodtager, der ønsker at udnytte retten til fravær efter stk. 1, skal senest samtidig med indgivelse af ansøgning om plejevederlag til kommunen give arbejdsgiveren meddelelse om det forventede tidspunkt for plejeorlovens påbegyndelse og om den forventede varighed af plejeorloven.

Stk. 3. En lønmodtager, der udnytter retten til fravær efter stk. 1, skal senest 2 hverdage efter den nærtståendes død underrette arbejdsgiveren om, hvornår arbejdet genoptages. Lønmodtageren har pligt til at genoptage arbejdet 14 dage efter den nærtståendes død, medmindre andet aftales med arbejdsgiveren.

Stk. 4. I tilfælde af afbrydelse af plejeforholdet skal lønmodtageren underrette arbejdsgiveren herom hurtigst muligt og samtidig hermed underrette arbejdsgiveren om, hvornår arbejdet genoptages. Lønmodtageren har pligt til at genoptage arbejdet senest 14 dage efter plejeforholdets afbrydelse, medmindre andet aftales med arbejdsgiveren. «

3.§ 2 affattes således:

» § 2. En lønmodtager, der udnytter retten til fravær efter § 1, og som ønsker at genoptage arbejdet før det oprindeligt varslede tidspunkt, skal senest 4 uger før genoptagelsen af arbejdet give arbejdsgiveren meddelelse herom. «

4. I § 3, stk. 1, indsættes efter »§ 1«: »eller § 1a«.

§ 2

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 29. juni 2004, foretages følgende ændring:

1. I § 104 indsættes som stk. 2 :

»Stk. 2. En arbejdsgiver, der yder løn til en ansat under dennes fravær fra arbejdet i forbindelse med pasning af en nærtstående efter stk. 1, således at den ansatte ikke har en tabt arbejdsindtægt, der berettiger til plejevederlag efter stk. 1, er berettiget til at få udbetalt det beløb, som den ansatte ellers ville være berettiget til i plejevederlag. «

§ 3

Loven træder i kraft den 1. april 2005.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Baggrund for lovforslaget

Serviceloven giver i dag mulighed for tildeling af plejevederlag til pasning af nærtstående døende, der ønsker at dø i eget hjem. Lovgivningen giver imidlertid ikke ret til fravær fra arbejdet, og fravær i forbindelse med pasning af nærtstående døende forudsætter derfor i dag en aftale med arbejdsgiveren. En sådan fraværsret findes for lønmodtagere, der ønsker at passe nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom. Regeringen finder, at lovgivningen også bør sikre lønmodtagere ret til fravær, når de ønsker at passe en nærtstående døende, der ønsker at dø i eget hjem.

Regeringen tilkendegav i forbindelse med Folketingets behandling af L 222 i folketingssamlingen 2003-04 om forslag til lov om ændring af lov om orlov til lønmodtagere, der passer nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom, at regeringen kunne støtte princippet om en orlovsret til pasning af nærtstående døende, men at det var mest hensigtsmæssigt, at regeringen selv fremsatte et lovforslag, der fulgte de sædvanlige procedurer, herunder iværksættelse af høringsrunde og angivelse af konsekvensberegninger.

Fra kommunal side har man efterspurgt muligheden for at kunne refundere en arbejdsgiver, der betaler fuld løn til den ansatte i plejeperioden, et beløb svarende til det plejevederlag, som den ansatte ellers ville være berettiget til. Efter de gældende regler kan plejevederlag kun udbetales til plejeren.

Lovforslagets indhold

Lovforslaget sikrer lønmodtagere ret til fravær fra arbejdet i den eller de perioder, hvor de modtager plejevederlag efter serviceloven til at passe nærtstående døende, der ønsker at dø i eget hjem.

Lovforslaget indeholder endvidere en ændring af servicelovens bestemmelse om plejevederlag til at passe nærtstående døende, der gør det muligt at udbetale vederlaget til en arbejdsgiver, der yder løn under en orlov, hvor den ansatte ellers ville være berettiget til at modtage vederlag efter servicelovens bestemmelser.

Efter forslaget får lønmodtagere ret til orlov fra deres arbejdsgiver til pasning af nærtstående døende, der ønsker at dø i eget hjem. Orlovsretten er betinget af, at lønmodtageren har fået bevilget plejevederlag i henhold til reglerne herom i lov om social service.

Der foreslås en særlig varslingsregel, der tager højde for den tidsmæssige usikkerhed, der kan være i forbindelse med pasning af døende. Der foreslås endvidere en bestemmelse om genoptagelse af arbejdet. De øvrige regler i loven, herunder bestemmelsen om forholdet til de kollektive overenskomster, finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med orlov til pasning af døende. På en række overenskomstområder er der i dag bestemmelser om fraværsret til pasning af nærtstående døende. Lovforslaget får ikke betydning for de lønmodtagere, som i dag er sikret ret til orlov i henhold til kollektive overenskomster.

Med lovforslagets § 2 indsættes en hjemmel til at udbetale vederlaget til arbejdsgiveren.

Virksomheder, der gerne vil sikre den ansatte en uændret indtægt i plejeperioden, kan i dag supplere plejevederlaget op til den hidtidige indtægt. Det sker fx på det statslige og kommunale område, hvor det indgår i overenskomsterne. Det økonomiske nettoresultat for den ansatte, virksomheden og det offentlige herved svarer til en refusionsordning. Den foreslåede mulighed for at refundere arbejdsgiveren er en administrativ enklere ordning, da lønudbetalingen så blot kan fortsætte som hidtil, i stedet for, at betalingen til lønmodtageren skal splittes op i et vederlag fra kommunen og en supplerende løn fra arbejdsgiveren.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget får ikke betydning for det offentlige som arbejdsgiver, idet offentligt ansatte allerede i dag i henhold til overenskomst har ret til fravær fra arbejdet i forbindelse med pasning af nærtstående døende.

Det skønnes, at forslaget vil betyde en lille stigning i antallet af personer, som vil benytte plejeorlovsordningen, og at forslaget derfor vil medføre en merudgift på godt 3 mio. kr.

Det skønnes, at den foreslåede refusion til arbejdsgivere, der betaler løn til ansatte under fravær i forbindelse med pasning af en nærtstående døende, ikke vil medføre nævneværdige merudgifter.

Forslaget vil indebære en administrativ lettelse for staten og kommunerne, idet betalingen til lønmodtageren, der er berettiget til fuld løn under fraværet, ikke skal splittes op i et vederlag og en supplerende løn.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vil alene få betydning for virksomheder, som ikke er omfattet af en overenskomst, der giver de ansatte ret til orlov i forbindelse med pasning af nærtstående døende. Lovforslaget forventes kun at få ubetydelige konsekvenser i forbindelse med, at ansatte benytter sig af fraværsretten.

Forslaget om at yde refusion til arbejdsgivere, der betaler løn til ansatte under fravær i forbindelse med pasning af en nærtstående døende, vil medføre en administrativ lettelse for de virksomheder, som i dag supplerer plejevederlaget op til den hidtidige indtægt.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om en refusionsordning til arbejdsgivere, der betaler løn til ansatte under fravær i forbindelse med pasning af en nærtstående døende, vil medføre en administrativ lettelse for borgerne, der under orloven vil modtage samme løn fra arbejdsgiveren som hidtil, i stedet for at skulle have udbetalt et vederlag fra kommunen og en supplerende løn fra arbejdsgiveren.

De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Vederlag i forbindelse med pasning af nærtstående døende betragtes i henhold til EF€"forordning nr. 1408/71 som en kontantydelse ved sygdom og kan eksporteres. En EU€"statsborger, der er beskæftiget i Danmark, vil således kunne få plejevederlag, når pågældende passer en nærtstående døende, der bor i et andet EU-land, forudsat at pågældende i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Forslaget fastsætter regler om, at en arbejdsgiver, der udbetaler løn til en arbejdstager i orlovsperioden, kan få refusion for et beløb svarende til det vederlag, arbejdstageren ellers ville kunne modtage fra det offentlige. Denne refusionsmulighed gælder også, når en arbejdstager, der er beskæftiget i Danmark, passer en nærtstående døende i et andet EU-land.

Høring

Lovforslaget er sendt i høring hos følgende organisationer m.v.:

Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Socialchefforeningen, Dansk Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes Centralorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Ledernes Hovedorganisation, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening Forbundet af Offentligt Ansatte, Kræftens Bekæmpelse, Scleroseforeningen, Patient Foreningernes Samvirke, Ældresagen, Advokatrådet.

Lovforslagets konsekvenser i hovedtræk

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Det foreslås at titlen ændres, således at den afspejler det forhold, at loven også kommer til at gælde for lønmodtagere, der ønsker at tage orlov for at passe nærtstående døende.

Til nr. 2.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i loven, der sikrer lønmodtagere ret til orlov til at passe nærtstående døende, der ønsker at dø i eget hjem. Efter forslaget gælder orlovsretten kun for lønmodtagere. Orlovsretten forudsætter, at lønmodtageren får bevilget plejevederlag i henhold til § 104 i lov om social service. Ved nærtstående forstås fx ægtefælle, samlever, børn, forældre og andre, der er meget nært knyttet til den døende. Betingelsen for at kunne få plejevederlag efter serviceloven er, at en læge har fastslået, at hospitalsbehandling er udsigtsløs, og at prognosen er kort levetid (terminal fase). Det er herudover en betingelse, at den døendes tilstand ikke i øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på sygehus m.v. Det er endvidere en betingelse, at den døende er indforstået med etableringen af plejeforholdet. Efter serviceloven gives der plejevederlag i forbindelse med helt eller delvist fravær fra arbejdet. Serviceloven giver endvidere mulighed for, at en eller flere nærtstående kan påtage sig pasningen af en nærtstående døende (og dermed dele plejevederlaget).

Da der bør være parallelitet mellem retten til ydelser og retten til fravær, følger forslaget om indførelse af en orlovsret til pasning af nærtstående døende principperne i serviceloven. Det betyder fx, at orlov vil kunne tages på deltid.

I bestemmelsens stk. 2 fastsættes reglerne om varsling af plejeorloven. Behovet for at kunne tage orlov til pasning af nærtstående døende kan både opstå akut eller være mere forudsigeligt afhængig af sygdommens karakter og udvikling. Ved pasning af nærtstående døende vil der derfor ikke altid være mulighed for at varsle fraværet overfor arbejdsgiveren i god tid, ligesom der vil være usikkerhed om plejeforløbets varighed.

I forhold til påbegyndelse af plejeorloven foreslås det, at lønmodtageren skal varsle den påtænkte orlov overfor arbejdsgiveren senest samtidig med indgivelse af ansøgningen om plejevederlag til kommunen. Med forslaget sikres det for det første, at lønmodtageren kan starte sin plejeorlov samtidig med, at plejevederlaget bevilges af kommunen, og for det andet sikres det, at arbejdsgiveren så tidligt som muligt bliver bekendt med lønmodtagerens ønsker om orlov til pasning af en nærtstående døende. Længden af varslet vil derfor i de konkrete tilfælde afhænge af den enkelte kommunes sagsbehandlingstid. Det foreslås endvidere, at lønmodtageren samtidig med varslingen af fraværet tillige skal oplyse om fraværets forventede varighed. Det vil imidlertid ikke være muligt præcist at varsle længden af orlovsperioden, men den typiske varighed på et plejeforløb er 2-6 måneder.

I stk. 3 foreslås det, at lønmodtageren ved den nærtståendes død senest 2 hverdage efter dødsfaldet skal underrette arbejdsgiveren om, hvornår arbejdet genoptages. Lønmodtageren har pligt til at genoptage arbejdet senest 14 dage efter den nærtståendes død, medmindre andet aftales med arbejdsgiveren. Hermed sikres der parallelitet med serviceloven, hvorefter retten til plejevederlag bevares i indtil 14 dage efter den nærtståendes død.

Det forslås i bestemmelsens stk. 4 , at lønmodtageren i tilfælde af plejeforholdets afbrydelse har pligt til hurtigst muligt at underrette arbejdsgiveren om plejeforholdets afbrydelse. Lønmodtageren skal samtidig underrette arbejdsgiveren om, hvornår arbejdet genoptages. Lønmodtageren har pligt til at genoptage arbejdet senest 14 dage efter plejeforholdets afbrydelse, medmindre andet aftales med arbejdsgiveren.

Til nr. 3.

Som en konsekvens af indsættelsen af § 1a, stk. 4, præciseres det, at varslingsreglen i § 2 om afbrydelse og genoptagelse af arbejdet alene gælder for lønmodtagere, som har orlov for at passe en nærtstående med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller varig lidelse.

Til nr. 4.

Forslaget er en konsekvens af indsættelsen af § 1a i loven, idet afskedigelsesbeskyttelsen også skal gælde ved orlov til pasning af nærtstående døende.

Til § 2

Forslaget forudsætter, at virksomheden yder fuld løn i plejeperioden, således at den ansatte ikke får et indtægtstab, der kan berettige til plejevederlag. Ellers ville der kunne forekomme situationer, hvor både plejeren og virksomheden skulle have udbetalt et beløb fra kommunen, hvilket skønnes at ville gøre ordningen administrativt mere besværlig, og dermed være i modstrid med hensigten med forslaget.

Forslaget forudsætter endvidere, at den ansatte har indgivet ansøgning til kommunen om plejevederlag, og at betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2005.