L 33 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove. (Justering af reglerne om pensionsordninger).

Fremsat den 7. oktober 2004 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af forskellige skattelove

(Justering af reglerne om pensionsordninger)

§ 1

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 31. juli 2002, som bl.a. ændret ved § 5 i lov nr. 457 af 9. juni 2004, og senest ved § 3 i lov nr. 490 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 19, stk. 2, 1. pkt., udgår: ", bortset fra skat af afkast af værdipapirer, der opspares i investeringsfonde tilknyttet klasse III-forsikringer,".

2. I § 23, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter "den skattepligtige del heraf": ", jf. dog stk. 5".

3. I § 23 indsættes som stk. 5:

" Stk. 5. Stk. 1 finder ikke anvendelse ved ophævelse af en af de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsordninger i forbindelse med en overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41, når overførslen sker inden for samme pengeinstitut eller mellem to pengeinstitutter. I stedet indgiver pengeinstituttet eller det pengeinstitut, hvortil ordningen er flyttet, endelig opgørelse for perioden fra den 1. december i indkomståret til og med den 30. november i indkomståret."

4. I § 25, 1. pkt., indsættes efter "ordningen eller institutionen": ", jf. dog stk. 2".

5. I § 25 indsættes som stk. 2:

" Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse ved ophør af en af de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsordninger i forbindelse med en overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41, når overførslen sker inden for samme pengeinstitut eller mellem to pengeinstitutter. I stedet kan den negative skat udnyttes til fradrag i skat for efterfølgende år i den nyoprettede ordning eller den bestående ordning, hvortil den oprindelige ordning er overført."

§ 2

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 816 af 30. september 2003, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 457 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 53 A, stk. 1, nr. 4, udgår €œog".

2. I § 53 A, stk. 1, nr. 5, ændres €œforsikrede" til: "forsikrede, og".

3. I § 53 A, stk. 1, indsættes som nr. 6:

"6. livsforsikring, der omfattes af nr. 1, eller pensionskasseordning, der omfattes af nr. 3, men som er stillet til sikkerhed for et løfte om pension (pensionstilsagn) afgivet over for en direktør eller dennes efterladte i forbindelse med et ansættelsesforhold, samt garantiforsikring eller lignende, som er oprettet med en direktør eller dennes efterladte som berettiget til ydelser fra forsikringen som sikkerhed for et tilsvarende løfte om pension."

4. I § 53 A, stk. 3, indsættes efter 2. pkt.:

€œI tilfælde omfattede af stk. 1, nr. 6, påhviler indkomstskattepligten den pågældende direktør eller den eller dem, der efter direktørens død er berettiget til udbetalinger af eller fra ordningen."

5. I § 53 A, stk. 3, indsættes efter 3. pkt., der bliver 4. pkt.:

"Ved opgørelsen af afkast på en livsforsikring, eller en pensionskasseordning, der i løbet af indkomståret stilles til sikkerhed for et løfte om pension (pensionstilsagn) afgivet over for en direktør eller dennes efterladte i forbindelse med et ansættelsesforhold, jf. stk. 1, nr. 6, eller hvor sikkerhedsstillelsen ophører, træder kapitalværdien på tidspunktet for sikkerhedsstillelsen, henholdsvis ophøret, i stedet for ordningens kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse, henholdsvis udgang."

6. I § 53 A, stk. 3, 4. pkt., der bliver 6. pkt., ændres "3. pkt." til: "4. pkt.".

7. I § 53 A, stk. 4, indsættes efter €œstk. 1, nr. 5,": "og garantiforsikringer eller lignende omfattede af stk. 1, nr. 6,".

8. I § 55, 1. pkt., ændres €œ§ 53 A, stk. 3 og 4" til: "§ 53 A, stk. 2 og 3", efter "ejeren" indsættes: ", den pensionsberettigede", og efter "ejerens" indsættes: "eller den pensionsberettigedes".

9. I § 56, stk. 2, indsættes efter "livsforsikring m.v.": ", sikkerhedsstillelse som nævnt i § 53 A, stk. 1, nr. 6".

§ 3

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar 2004, som bl.a. ændret ved § 5 i lov nr. 358 af 19. maj 2004, og senest ved § 5 i lov nr. 485 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 5 D indsættes :

" § 5 E. Aktiver, der pr. 31. december 2004 er opsparet i investeringsfonde tilknyttet klasse III-livsforsikringer, anses for anskaffet af livsforsikringsselskabet den 1. januar 2005 til den regnskabsmæssige værdi den 31. december 2004. Regnskabsmæssige hensættelser pr. 31. december 2004 vedrørende opsparing i de pågældende investeringsfonde anvendes som hensættelser pr. 1. januar 2005 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for 2005 og senere år."

2.§ 13, stk. 2, 2. pkt., og § 13 B, stk. 2 , ophæves.

3. § 13 B, stk. 3, der bliver stk. 2, affattes således:

" Stk.   2. Afkast af aktiver i puljer i et pengeinstitut, der overføres til dækning af administrationsomkostninger m.v., skal medregnes ved opgørelsen af pengeinstituttets skattepligtige indkomst."

§ 4

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 12. august 2004, foretages følgende ændring:

1. I § 11 C indsættes som stk. 7 :

" Stk. 7. Stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse for pensionsordninger i udenlandske pensionskasser, pensionsfonde og andre, der udbetaler pensioner."

§ 5

I lov nr. 429 af 26. juni 1998 om ændring af pensionsbeskatningsloven, realrenteafgiftsloven, fondsbeskatningsloven, kildeskatteloven og skattekontrolloven (Filialer af EU-forsikringsselskaber og -pengeinstitutter, symmetri i pensionsbeskatningen, afgift af aktieafkast og afskaffelse af kvoteordningen) foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter "2. juni 1998": ", jf. dog stk. 12".

2. I § 6 indsættes efter stk. 11 som nyt stykke:

" Stk. 12. En forsikringstager eller pensionsopsparer, der har en forsikring eller pensionsordning, der er oprettet eller erhvervet før den 18. februar 1992, kan med virkning fra og med indkomståret 2004 vælge, at § 1, nr. 4, 5, 6 og 7, finder anvendelse på forsikringen eller pensionsordningen, såfremt pensionsbeskatningslovens § 53 A eller § 53 B i øvrigt er anvendelig på forsikringen eller pensionsordningen. Valget er bindende og skal træffes inden den 1. januar 2006 eller i forbindelse med indtræden af fuld skattepligt her til landet. Valget skal inden for fristen i 2. pkt. enten meddeles Told- og Skattestyrelsen eller forsikringsselskabet m.v., såfremt dette indgiver oplysninger til de statslige told- og skattemyndigheder efter skattekontrollovens § 8 B. Valget får i så fald virkning fra og med det tidspunkt, hvor Told- og Skattestyrelsen eller forsikringsselskabet m.v. får oplysningen. De personer, som inden udgangen af 2004 træffer beslutning om, at pensionsbeskatningslovens § 53 A eller § 53 B skal finde anvendelse på forsikringen eller pensionsordningen, kan vælge, at beslutningen får virkning fra og med 1. januar 2004. I så fald gives Told- og Skattestyrelsen eller forsikringsselskabet m.v. oplysning herom."

§ 6

I lov nr. 457 af 9. juni 2004 om ændring af pensionsbeskatningsloven og andre skattelove (Mere smidige regler for pensionsopsparere, hensættelsesfradrag for kreditinstitutter, gældsinstrumenter og afkortning af kredittid ved ophævelse af visse pensionsordninger), foretages følgende ændring:

1. I § 8, stk. 3, 1. pkt., ændres "20" til: "19".

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. § 2, nr. 1-7, har virkning for præmier eller bidrag, der indbetales 7. oktober 2004 eller senere, samt afkast heraf. § 2, nr. 9, har virkning for sikkerhedsstillelse og ophør heraf, der sker 7. oktober 2004 eller senere.

Stk. 3. § 1, nr. 1, og § 3, nr. 1-3 , har virkning fra og med indkomståret 2005. Livsforsikringsselskaber med investeringsfonde tilknyttet klasse III-livsforsikringer, der bliver omfattet af ændringerne i § 1, nr. 1, og § 3, nr. 1-3, kan dog vælge, at ændringerne får virkning allerede fra og med indkomståret 2004. I så fald anses aktiver, der pr. 31. december 2003 er opsparet i investeringsfonde tilknyttet klasse III-livsforsikringer, for anskaffet af livsforsikringsselskabet den 1. januar 2004 til den regnskabsmæssige værdi den 31. december 2003 ved anvendelsen af selskabsskattelovens § 5 E, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1. Ligesom regnskabsmæssige hensættelser pr. 31. december 2003 vedrørende opsparing i de pågældende investeringsfonde anvendes som hensættelser pr. 1. januar 2004 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for 2004 og senere år, jf. selskabsskattelovens § 5 E, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1.

Stk. 4. Det ved § 4, nr. 1, indsatte § 11 C, stk. 7, har virkning for pensionsordninger, der er tegnet efter lovens ikrafttræden. Ændres en tidligere tegnet pensionsordning efter lovens ikrafttræden, finder § 11 C, stk. 7, anvendelse på hele pensionsordningen.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget fremsættes som led i regeringens bestræbelser på at fjerne huller i den gældende skattelovgivning. Regeringen påbegyndte i sidste folketingssamling arbejdet med at afdække sådanne uhensigtsmæssigheder, og nærværende lovforslag er en fortsættelse af dette arbejde.

Formålet med lovforslaget er blandt andet at sikre, at livsforsikringsselskaber ikke skal kunne fratrække pensionsafkastskat vedrørende opsparing i investeringsfonde tilknyttet klasse III-livsforsikring (unit-link) ved opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst, når afkast af sådan opsparing ikke medregnes til den selskabsskattepligtige indkomst.

Efter de gældende regler skal livsforsikringsselskaber ikke medregne præmier eller afkast af værdipapirer, der opspares i investeringsfonde tilknyttet klasse III-livsforsikring (unit-link) ved opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst.

Når afkast af værdipapirer, der opspares i sådanne investeringsfonde er selskabsskattefrit, bør det ikke være muligt at fradrage pensionsafkastskatten vedrørende sådan opsparing i selskabsskatten.

Hensigten med de gældende regler er, at alle indtægter og omkostninger, der vedrører opsparing i sådanne investeringsfonde, skal være den selskabsskattepligtige indkomst uvedkommende, dvs. også omkostningen til pensionsafkastskatten.

Det foreslås at ophæve de særlige regler for opsparing i investeringsfonde tilknyttet klasse III-livsforsikring (unit-link), således at klasse III-livsforsikring fremover er undergivet de almindelige fradragsbegrænsningsregler i selskabsskattelovens § 13, stk. 8-14. Disse regler medfører, at livsforsikringsselskaberne stilles på samme måde, som hvis det ikke længere er muligt at fradrage pensionsafkastskatten vedrørende opsparing i investeringsfonde tilknyttet klasse III-livsforsikring ved opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst efter selskabsskattelovens § 13, stk. 2.

For det andet skal lovforslaget sikre, at de gunstige skatteregler for uafdækkede pensionstilsagn for direktører ikke med fordel kan udnyttes i situationer, hvor direktøren reelt stilles som var der tale om en almindelig pensionsordning.

I medfør af lov om tilsyn med firmapensionskasser skal ethvert løfte om pension i forbindelse med et ansættelsesforhold afdækkes enten i et forsikringsselskab eller en pensionskasse. Dette gælder dog ikke for løfter om pension afgivet over for direktører og disses efterladte. Et sådant uafdækket pensionstilsagn er ikke omfattet af pensionsbeskatningsloven.

Ligningsrådet har i en sag i 2003 fundet, at det ikke har betydning for den skattemæssige behandling af et uafdækket pensionstilsagn, at direktøren får en af arbejdsgiveren tegnet forsikringspolice på hans liv i håndpant, eller at arbejdsgiveren stiller sikkerhed for tilsagnet ved at tegne en garantiforsikring med direktøren som begunstiget €" selvom direktøren faktisk herved stilles lige så sikkert, som havde der været tale om en almindelig, afdækket pensionsordning. Sådanne ordninger minder således i høj grad om afdækkede pensioner, men behandles skattemæssigt langt gunstigere end disse. Reglerne for uafdækkede pensionsordninger bliver altså anvendt til at konvertere højt beskattet pension til noget lignende, bare med et andet navn og med mulighed for lavere beskatning.

Det foreslås derfor, at hvis en arbejdsgiver tegner en forsikringspolice, som stilles til sikkerhed for et uafdækket pensionstilsagn afgivet til en direktør, vil direktøren fra dette tidspunkt blive beskattet af indbetalinger på og afkast af den håndpantsatte forsikring. Tilsvarende gælder, hvis der tegnes en garantiforsikring som sikkerhed for pensionstilsagnet med direktøren eller dennes efterladte som berettigede.

Foruden de ovenfor nævnte forslag, der alle er et resultat af regeringens bestræbelser på at fjerne huller i den gældende skattelovgivning, foreslås det, at skatteydere, der har ikke fradragsberettigede pensionsordninger oprettet før den 18. februar 1992, som ville have været omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit II A, såfremt disse regler ikke alene fandt anvendelse for pensionsordninger oprettet den 18. februar 1992 eller senere, kan vælge at få disse beskattet efter reglerne i lovens afsnit II A.

Efter de gældende regler finder bestemmelserne i pensionsbeskatningslovens afsnit II A om ikke fradragsberettigede pensionsordninger udelukkende anvendelse for pensionsordninger oprettet den 18. februar 1992 eller senere.

Regelsættet i pensionsbeskatningslovens afsnit II A er karakteriseret ved ingen fradragsret eller bortseelsesret for indbetalingerne, kapitalindkomstbeskatning af det løbende afkast (dog kun for ordninger omfattet af lovens § 53 A) og indkomstskat på udbetalingerne for den del, som opspareren måtte have fået fradragsret eller bortseelsesret for i udlandet (dog kun for ordninger omfattet af lovens § 53 B), ellers ingen indkomstskat.

Forsikringer og pensionsordninger oprettet før den 18. februar 1992 er enten omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50 eller statsskattelovens regler (udenlandske pensionskasseordninger). Efter disse regler er der ingen fradragsret eller bortseelsesret for indbetalingerne, ingen beskatning af det løbende afkast, men indkomstskat af udbetalinger i form af løbende livsbetingede ydelser.

Da det vurderes at være uhensigtsmæssigt, at f.eks. to ens pensionsordninger behandles skattemæssigt forskelligt alt efter, hvornår de er oprettet, foreslås det, at ikrafttrædelsesbestemmelsen for bestemmelserne i pensionsbeskatningslovens afsnit II A ændres, således at bestemmelserne i lovens afsnit II A kan finde anvendelse uanset, hvornår ordningen er oprettet.

Endelig foreslås en række præciseringer af de gældende regler i pensionsafkastbeskatningsloven i forbindelse med overførsler af pensionsordninger til en ny eller bestående ordning efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 41, ligesom det foreslås, at oplysnings- og erklæringspligten efter skattekontrollovens § 11 C i forbindelse med udenlandske pensionsordninger udvides til tillige at omfatte pensionsordninger i udenlandske pensionskasser, pensionsfonde og andre, der udbetaler pensioner. Der foretages desuden en præcisering af pensionsbeskatningslovens § 55 om indkomstskattepligten efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, samt en ændring som følge af en redaktionel fejl i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 457 af 9. juni 2004 om ændring af pensionsbeskatningsloven og andre skattelove (Mere smidige regler for pensionsopsparere, hensættelsesfradrag for kreditinstitutter, gældsinstrumenter og afkortning af kredittid ved ophævelse af visse pensionsordninger).

Provenumæssige konsekvenser

Ændringen af den skattemæssige behandling af visse uafdækkede pensionsordninger vil umiddelbart ikke have nævneværdige provenumæssige konsekvenser, men vil forhindre et fremtidigt utilsigtet provenutab, som ikke kan kvantificeres nærmere.

Unit-link ordninger i livsforsikringsselskaberne havde ultimo 2002 et omfang i størrelsesordenen 10 mia. kr., men vurderes at være hastigt voksende. Med betydelig usikkerhed anslås selskabernes skattebesparelse som følge af fradraget i selskabsskattegrundlaget for pensionsafkastskatten i unit-link ordninger at være i størrelsesordenen 25 mio. kr. årligt ved en forudsætning om, at alle bruger fradraget, men dette beløb vil vokse i takt med den øgede udbredelse af ordningerne. Gældende regler indebærer således et utilsigtet provenutab for det offentlige.

Ændring af ikrafttrædelsesbestemmelsen for reglerne i pensionsbeskatningslovens afsnit II A skønnes at bevirke en beskeden provenugevinst i nogle år som følge af afkastbeskatningen, hvorefter den manglende beskatning ved udbetalingerne formodes at overskygge provenugevinsten og bevirke et provenutab. Som varig årlig virkning skønnes ændringen at medføre et mindre provenutab, når personkredsen, som ændringen omfatter, formodes at være begrænset.

Præciseringerne af de gældende regler i pensionsafkastbeskatningsloven i forbindelse med overførsler af pensionsordninger efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 41, har ingen provenumæssige konsekvenser. Det samme gælder præciseringen af pensionsbeskatningslovens § 55 og ændringen af den redaktionelle fejl i lov nr. 457 af 9. juni 2004.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter til ToldSkat på 0,2 mio. kr. til systemtilretning.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes at have negative direkte konsekvenser for livsforsikringsselskaber med unit-link ordninger ved en forudsætning om, at de har brugt det omhandlede fradrag, da selskaberne mister en utilsigtet skattemæssig fordel svarende til statens provenu ved forslaget. Gældende regler indebærer således et utilsigtet provenutab for det offentlige.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslagets §§ 1,3 og 5 har været til udtalelse hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering, der har udtalt, at forslagene ikke vurderes at medføre nævneværdige administrative konsekvenser for de omfattede selskaber. Forslagene skal derfor ikke testes i et virksomhedspanel.

Forslagets §§ 2 og 4 har endnu ikke været til udtalelse hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsreguleringen, men vil blive sendt hertil i forbindelse med fremsættelsen. For en nærmere begrundelse herfor kan der henvises til de almindelige bemærkninger nedenfor om høringen.

Administrative konsekvenser for borgerne

I forbindelse med ændringen af ikrafttrædelsesbestemmelsen for ikke fradragsberettigede pensionsordninger oprettet før den 18. februar 1992 foreslås det, at den enkelte forsikringstager eller pensionsopsparer, der ønsker at blive beskattet efter reglerne i pensionsbeskatningslovens afsnit II A, skal give oplysning om, at de ønsker denne beskatning til Told- og Skattestyrelsen eller forsikringsselskabet m.v., såfremt dette indgiver oplysninger til told- og skattemyndighederne efter skattekontrollovens § 8 B. De administrative konsekvenser forbundet hermed vurderes at være yderst begrænsede.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

De gældende bestemmelser i pensionsbeskatningslovens § 53 A og § 53 B blev indført ved lov nr. 429 af 26. juni 1998, jf. lovforslag nr. L 98 (Folketingstidende 1997-1998, 2. samling, tillæg A, side 2393-2418). Hensigten med lovforslaget var bl.a. at sikre, at pensionsbeskatningsloven holdt sig til de principper, der fremgår af EF-domstolens afgørelser i Bachmann-sagen (C-300/90) og Wielockx-sagen (C-80/94), og at der dermed kun sker beskatning af udbetalinger, hvis der har været givet fradrag for indbetalingen her i landet eller i udlandet, såfremt en dobbeltbeskatningsoverenskomst har tillagt Danmark beskatningsretten til denne udbetaling. Nærværende lovforslag udvider anvendelsesområdet for pensionsbeskatningslovens § 53 A og § 53 B, således at også ældre ordninger beskattes i overensstemmelse med disse principper.

De øvrige dele af lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Sammenfatning af økonomiske konsekvenser og administrative konsekvenser.

Høring

Lovforslagets §§ 1, 3 og 5 har været til høring hos Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Familielandbrug, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, De Danske Landboforeninger, Den Danske Skatteborgerforening, Finansministeriet, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Forvaltningshøjskolen, Frederiksberg Kommune, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landbrugets Rådgivningscenter, Landbrugsrådet, Told- og Skatteregion Maribo, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Told- og Skattestyrelsen, Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Lovforslagets § 2, hvorefter de gunstige skatteregler for uafdækkede pensionstilsagn for direktører ikke med fordel fremover kan udnyttes i situationer, hvor direktøren reelt stilles som var der tale om en almindelig pensionsordning, har ikke været i høring før fremsættelsen, da formålet med forslaget ellers ville kunne være forspildt. Dette ville være tilfældet, hvis der før lovforslagets fremsættelse €" med tanke på det kommende lovforslag €" blev indgået aftaler om pensionstilsagn med samtidig sikkerhedsstillelse i form af håndpantsætning af livsforsikring og lignende overfor de pågældende direktører. Forslaget sendes i høring i forbindelse med fremsættelsen.

Lovforslagets § 4 har heller ikke været på høring før fremsættelsen. Dette skyldes, at Skatteministeriet først er blevet opmærksom på problemstillingen efter, at lovforslagets øvrige forslag blev sendt på høring. Forslaget vil blive sendt i høring sammen med lovforslagets § 2 i forbindelse med fremsættelsen.

I oversigten nedenfor er de modtagne høringssvar gengivet og kommenteret i kort form.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ophævelsen af de særlige regler for klasse III-forsikringer i selskabsskattelovens § 13, stk. 2, 2. pkt., og § 13 B.

Til nr. 2

I lovforslagets § 1, nr. 3, indføres der et nyt stykke i pensionsafkastbeskatningslovens § 23. Det nye stykke er en undtagelse til bestemmelsens stk. 1. Dette foreslås tilkendegivet i stk. 1 ved at der indsættes "jf. dog stk. 5".

Til nr. 3

Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 23 skal pengeinstituttet ved ophævelse af en af de i lovens § 1, stk. 2, nævnte opsparingsordninger i løbet af indkomståret foretage en endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf. Pengeinstituttet skal tilbageholde skatten og indbetale den til den statslige told- og skattemyndighed inden 3 hverdage (bankdage) efter, at pengeinstituttet har udbetalt den skattepligtige ydelse. Hvor ophævelsen ikke medfører, at der sker udbetaling, skal det pågældende pengeinstitut tilbageholde skatten og indbetale den til den statslige told- og skattemyndighed inden 1 måned efter, at pengeinstituttet har fået kendskab til ophævelsen.

Efter lovens § 30, nr. 5, kan skatteministeren fastsætte de nærmere regler om lovens administration, herunder om regler for tilpasningen af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt af fristen for indsendelse af opgørelse og skat og tilpasning af forrentningen heraf ved flytning af en ordning til eller fra et pengeinstitut samt regler for, hvem det påhviler at indbetale skatten.

I medfør af denne bestemmelse har skatteministeren udstedt bekendtgørelse nr. 751 af 21. august 2001 om visse regler i pensionsafkastbeskatningsloven. I bekendtgørelsens § 3 er fastsat regler om overførsel af en ordning efter pensionsbeskatningslovens § 41 mellem to pengeinstitutter. Det fremgår, at det i en sådan situation er det pengeinstitut, hvortil ordningen er flyttet (det modtagende pengeinstitut), der umiddelbart efter indkomstårets udløb indgiver endelig opgørelse for perioden den 1. december i indkomståret og til og med den 30. november i indkomståret, dvs. hele indkomståret.

Det foreslås, at det udtrykkeligt fremgår af pensionsafkastbeskatningslovens § 23, at det afgivende pengeinstitut ikke skal foretage en endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf, eller tilbageholde og indbetale skatten, når ordningen ophører som følge af en overførsel mellem pengeinstitutter efter pensionsbeskatningslovens § 41. I stedet foretages denne opgørelse m.v. af det modtagende pengeinstitut for hele indkomståret, jf. ovenfor.

Herudover foreslås det, at pengeinstituttet heller ikke skal foretage en sådan opgørelse i løbet af indkomståret i de situationer, hvor overførslen sker inden for samme pengeinstitut.

Til nr. 4

I lovforslagets § 1, nr. 5, indføres der et nyt stykke i pensionsafkastbeskatningslovens § 25. Det nye stykke er en undtagelse til bestemmelsens stk. 1. Dette foreslås tilkendegivet i stk. 1 ved at der indsættes "jf. dog stk. 2".

Til nr. 5

I forbindelse med ophør af en af de i pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, nævnte opsparingsordninger, kan der efter pensionsafkastbeskatningslovens § 25 ske udbetaling af en eventuel negativ skat, der ikke kan udnyttes til fradrag i skat for efterfølgende indkomstår. Dog kan der højst udbetales et beløb svarende til den pensionsafkastskat og den realrenteafgift, der er betalt for de 5 indkomstår umiddelbart forud for det første af de år, for hvilke der foreligger uudnyttet negativ skat.

Efter gældende praksis finder lovens § 25 ikke anvendelse, når ordningen ophæves som følge af en overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41 inden for samme pengeinstitut eller mellem to pengeinstitutter. Det foreslås ved nærværende lovforslag at lovfæste denne praksis.

En overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41 er kendetegnet ved, at ophævelsen af den oprindelige ordning ikke i pensionsbeskatningslovens regi behandles som en udbetaling, ligesom den efterfølgende indbetaling på den nye ordning ikke behandles som en indbetaling. Overførslen har således ingen skattemæssige konsekvenser for opspareren i relation til pensionsbeskatningsloven, og bør tilsvarende ikke have nogen skattemæssige konsekvenser for opspareren i relation til pensionsafkastbeskatningslovens § 25, når opspareren har mulighed for at fremføre den negative skat i den nye ordning eller den bestående ordning, hvortil ordningen er overført.

Det foreslås derfor, at pensionsafkastbeskatningslovens § 25 ikke finder anvendelse i de situationer, hvor ordningen ophører i forbindelse med en overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41 inden for samme pengeinstitut eller mellem to pengeinstitutter. I stedet kan den negative skat som nævnt ovenfor fradrages i skat for efterfølgende år i den fremtidige ordning.

Til § 2

Til nr. 1-7 og 9

I medfør af lov om tilsyn med firmapensionskasser skal ethvert løfte om pension i forbindelse med et ansættelsesforhold afdækkes enten i et forsikringsselskab eller en pensionskasse. Dette gælder dog ikke for løfter om pension afgivet over for direktører og disses efterladte.

Et sådant uafdækket pensionstilsagn er ikke omfattet af pensionsbeskatningsloven. I stedet behandles det skattemæssigt efter statsskattelovens § 4, litra c, hvorefter de løbende ydelser til sin tid beskattes som almindelig indkomst. Hvis pensionstilsagnet som alternativ afløses ved kapitalisering af forpligtelsen og derved udbetales direktøren som et engangsvederlag, beskattes beløbet lempeligt efter ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 3, hvorefter kun 85 pct. af den del af summen, der overstiger 12.700 kr. (2004 beløb), beskattes som almindelig indkomst.

Ligningsrådet har i nogle sager i 2003 taget stilling til den skattemæssige behandling af uafdækkede pensionstilsagn. I én af sagerne fandt Ligningsrådet ikke, at det havde betydning for den skattemæssige behandling af et uafdækket pensionstilsagn, at en af arbejdsgiveren oprettet kapitalforsikring med opsparing på direktørens liv, der kom til udbetaling til arbejdsgiveren ved direktørens pensionering, blev givet i håndpant til direktøren - selvom han faktisk herved blev stillet lige så sikkert, som havde der været tale om en almindelig pensionsordning. Ligningsrådet fandt heller ikke, at det havde betydning for den skattemæssige behandling, hvis arbejdsgiveren i stedet stillede sikkerhed for tilsagnet i form af en garantiforsikring, som oprettes med direktøren eller dennes efterladte som berettiget til ydelser fra forsikringen i tilfælde af, at arbejdsgiveren ikke var i stand til at udbetale pensionsydelserne på det aftalte tidspunkt.

Afgørelsen har skabt grundlag for, at der nu udbydes pakkeløsninger, hvorefter direktørers pensioner indrettes som uafdækkede ordninger. Der tegnes samtidigt en kapitalforsikring på direktørens liv, og denne forsikring får direktøren i håndpant til sikkerhed for arbejdsgiverens forpligtelser i forbindelse med det uafdækkede pensionstilsagn.

De uafdækkede ordninger bliver således lige så sikre for den enkelte pensionsmodtager som afdækkede ordninger. I store træk er der tale om identiske produkter, men de uafdækkede ordninger behandles skattemæssigt gunstigere, uanset at de med håndpantskonstruktionen (eller garantiforsikringskonstruktionen) fremstår som lige så sikre som almindelige pensionstilsagn, der er afdækkede i et forsikringsselskab eller en pensionskasse. Man kan sige, at reglerne for så vidt angår uafdækkede pensionsordninger bliver anvendt til at konvertere højt beskattet pension til noget lignende, bare med et andet navn og med mulighed for lavere beskatning.

Da uafdækkede ordninger ikke omfattes af pensionsbeskatningsloven, er de dermed heller ikke omfattede af denne lovs skatteflugtsregler. Der kan dermed være en yderligere fordel forbundet med de uafdækkede ordninger i forbindelse med, at en direktør planlægger at flytte til udlandet.

Det foreslås at lukke dette skattehul.

Det er ikke i sig selv problematisk, at arbejdsgiveren tegner en kapitalforsikring på direktørens liv, der i værdi modsvarer den til enhver tid værende forpligtelse ifølge det uafdækkede pensionstilsagn, idet arbejdsgiveren således blot i højere grad sikrer sig, at han til sin tid kan honorere forpligtelsen.

Der er imidlertid tale om et skattehul, når arbejdsgiveren ad omveje kan afdække et uafdækket pensionstilsagn, uden at den ansatte bliver beskattet af arbejdsgiverens indbetaling og af tilvæksten på ordningen, når realiteten er, at direktøren får rådighed over kapitalforsikringen ved, at han får den i håndpant. Han er dermed i store træk sikret, som havde han en almindelig pensionsordning, men med en yderligere mulighed, som han ikke har ved en almindelig pensionsopsparing, nemlig til sin tid at opnå lempelig beskatning efter ligningslovens § 7 O.

I nogle af de andre sager for Ligningsrådet har Ligningsrådet og siden Landsskatteretten underkendt lignende konstruktioner for så vidt angår direktører, der samtidigt er hovedaktionærer. Hvis den uafdækkede ordning i realiteten er risikofri for direktøren, fordi han har afgørende indflydelse på selskabets dispositioner og derved kan sikre sig, at selskabet opfylder sine forpligtelser til fordel for ham, er der ikke længere tale om en uafdækket ordning. Landsskatteretten anfører i SKM2003.565.LSR, at "da der som følge af ejerforholdene, hvor klageren er eneejer af selskabet, ikke foreligger tvivl om, at klageren er den reelle forsikringsberettigede", er det pågældende pensionstilsagn reelt et afdækket pensionstilsagn omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Således er direktøren indkomstskattepligtig af de af selskabet betalte præmier på kapitallivsforsikringen, ligesom direktøren ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne den årlige tilvækst af kapitallivsforsikringen efter § 53 A, stk. 3.

Det samme vil være tilfældet, hvis en arbejdsgiver tegner en kapitalforsikring på direktørens liv, der kommer til udbetaling i tilfælde af, at direktøren eksempelvis bliver 60 år eller dør, og derefter indsætter direktøren som uigenkaldeligt begunstiget til udbetalinger fra ordningen i levende live og ellers til hans efterladte, hvis direktøren dør. Her er direktøren reelt blevet ejer af ordningen og vil være omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Det foreslås derfor at udvide pensionsbeskatningslovens § 53 A, således at reglen også gælder i de situationer, hvor der tegnes en kapitalforsikring på direktørens liv, og forsikringen stilles til sikkerhed for arbejdsgiverens forpligtelser i forbindelse med et uafdækket pensionstilsagn til direktøren, også selvom han ikke er hovedaktionær. Hvor der herefter tegnes en forsikringspolice, som en direktør får i håndpant til sikkerhed for et uafdækket pensionstilsagn, vil den pågældende direktør blive beskattet af de præmier, som arbejdsgiveren indbetaler på forsikringen. Desuden beskattes direktøren eller dennes efterladte af værditilvæksten på forsikringen efter § 53 A, stk. 3, jf. den foreslåede ændring af dette stykke.

Det kan ikke udelukkes, at en tilsvarende konstruktion kan tilvejebringes, hvis arbejdsgiveren i stedet for en kapitalforsikring på direktørens liv opretter en pensionskasseordning med sig selv som ejer (berettiget til ydelser fra ordningen), og ordningen lægges i håndpant hos direktøren. Det foreslås derfor, at også en sådan konstruktion vil være omfattet af udvidelsen af § 53 A, sådan at den pågældende direktør bliver beskattet af de indbetalinger, som arbejdsgiveren indbetaler til pensionskasseordningen.

Hvis arbejdsgiveren i stedet stiller sikkerhed for pensionstilsagnet i form af en garantiforsikring, som oprettes med direktøren eller dennes efterladte som berettiget til ydelser fra forsikringen, ses dette at være skattepligtigt for direktøren efter den almindelige regel i ligningslovens § 16. Det foreslås dog at regulere også denne situation efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, sådan at direktøren beskattes af arbejdsgiverens indbetalinger til garantiforsikringen efter denne regel.

Forsikringen eller pensionskasseordningen omfattes herefter af beskatning efter § 53 A fra det tidspunkt, hvor forsikringspolicen, henholdsvis ordningen bliver stillet til sikkerhed for det uafdækkede pensionstilsagn. At arbejdsgiveren tegner en kapitalforsikring på direktørens liv eller en pensionskasseordning, der i værdi modsvarer den til enhver tid værende forpligtelse ifølge det uafdækkede pensionstilsagn - hvorved arbejdsgiveren i højere grad sikrer sig til sin tid at kunne honorere forpligtelsen €" betyder derfor ikke automatisk, at direktøren bliver skattepligtig af indbetalingerne på og afkastet af ordningen.

Efter sikkerhedsstillelsen bliver alle efterfølgende indbetalinger på den sikkerhedsstilne ordning således indkomstskattepligtige for direktøren, så længe sikkerhedsstillelsen opretholdes. Det vil sige, at så længe sikkerhedsstillelsen ikke er etableret eller så længe den er ophørt, vil indbetalinger på ordningen ikke være indkomstskattepligtige for direktøren. Indirekte bliver direktøren dog indkomstskattepligtig af tidligere indbetalinger på sikkerhedsstillelsestidspunktet, jf. forslaget til den ændrede affattelse af pensionsbeskatningslovens § 56, stk. 2, hvorefter direktøren er indkomstskattepligtig af kapitalforsikringens eller pensionskasseordningens værdi på sikkerhedsstillelsestidspunktet. Tilsvarende vil arbejdsgiveren blive indkomstskattepligtig af ordningens værdi, hvis sikkerhedsstillelsen ophører.

Oprettes der en garantiforsikring med en direktør eller dennes efterladte som berettiget til ydelser fra forsikringen som sikkerhed for pensionstilsagnet, omfattes denne forsikring af beskatning efter § 53 A, stk. 2, fra oprettelsestidspunktet.

Afkastet af livsforsikringen eller pensionskasseordningen under sikkerhedsstillelsen er skattepligtigt som almindelig indkomst for direktøren, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 53 A, stk. 3. Da direktøren kun skal være skattepligtig af afkast, der optjenes under sikkerhedsstillelsen, foreslås bestemmelsen justeret, således at ordningens værdi på sikkerhedsstillelsestidspunktet træder i stedet for ordningens værdi ved indkomstårets begyndelse ved beregningen af afkastet. Opretholdes sikkerhedsstillelsen i de efterfølgende år, er det ordningens værdi ved indkomstårets begyndelse, der anvendes.

Tilsvarende træder ordningens værdi ved ophøret af sikkerhedsstillelsen i stedet for ordningens værdi ved indkomstårets udgang.

For så vidt angår garantiforsikringer €" hvor der er tale om ren risikoforsikring - foreslås det, at disse omfattes af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 4, hvorefter de ikke vil være omfattet af afkastbeskatning efter § 53 A, stk. 3.

Det bemærkes, at forsikringsselskaber m.v. efter bekendtgørelse nr. 1176 af 17. december 2002 om indberetningspligter efter skattekontrolloven, jf. skattekontrollovens § 8 B, stk. 1, nr. 5, skal indberette om kapitalværdien og afkast af pensionsordninger m.v. omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1 og 3, og dermed også om de omtalte livsforsikringer, der gives i håndpant.

Til nr. 8

Efter pensionsbeskatningslovens § 55 påhviler indkomstskattepligten i henhold til § 53 A, stk. 3 og 4, ejeren eller den, der efter ejerens død i henhold til bestemmelserne i policen m.v. er berettiget til de pågældende udbetalinger. Henvisningerne til § 53 A, stk. 3 og 4, er upræcise.

For det første mangler således en henvisning til § 53 A, stk. 2, hvorefter bl.a. en arbejdstager er skattepligtig af præmier, der indbetales af arbejdsgiveren eller en tidligere arbejdsgiver.

I den relation bliver der desuden ikke lagt vægt på, hvem der er ejer af ordningen, men det er klart, at der må lægges vægt på, om det er arbejdstageren eller arbejdsgiveren, der er berettiget til udbetalinger fra ordningen. Kun i førstnævnte situation kan arbejdstageren beskattes af arbejdsgiverens indbetalinger til ordningen. Som nævnt omtaler § 55 imidlertid umiddelbart kun ejeren eller den, der er berettiget efter ejerens død. Det foreslås derfor at præcisere § 55 ved at henvise til § 53 A, stk. 2, og at præcisere, at indkomstskattepligten efter § 53 A, stk. 2, påhviler ejeren, den pensionsberettigede eller den, der efter ejerens eller den pensionsberettigedes død i henhold til bestemmelserne i policen m.v. er berettiget til de pågældende udbetalinger. Dette svarer også til afgrænsningen af de indkomstskattepligtige subjekter i § 53 A, stk. 3.

For det andet foreslås det, at henvisningen i § 55 til § 53 A, stk. 4, udgår. Der fremgår ikke nogen indkomstskattepligt efter § 53 A, stk. 4.

Til § 3

Til nr. 1

Ophævelsen af bortseelsesreglerne for unit-link ordningen, jf. lovforslagets § 3, nr. 2, modsvares af, at den fra og med 2005 henføres til de almindelige regler for forsikringsselskaber. Efter disse medfører udbetaling af forsikringsydelser en formindskelse af hensættelserne, dvs. en regnskabsindtægt indeholdt i regnskabsposten "ændring i hensættelser for unit-linked ordninger". Herudover indgår udbetalingerne som en regnskabsudgift, via regnskabsposten "forsikringsydelser f. e. r.". Samlet set påvirker udbetalingerne således ikke resultatopgørelsen, idet posterne udligner hinanden. Efter de for almindelige livsforsikringsselskaber gældende skatteregler vil udbetalingerne således heller ikke påvirke den skattepligtige indkomst i udbetalingsåret, idet udbetalingen modsvares af en indtægtsførsel af en hensættelse.

Efter forslaget skal de nye regler gælde alle udbetalinger fra investeringsfondene, således at også udbetaling af midler, der kan anses for opsparet før 1. januar 2005 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (i overensstemmelse med de almindelige regler) ikke påvirker indkomsten, da indtægten (via regnskabsposten "ændring i hensættelser") og udgiften (via regnskabsposten "forsikringsydelser") modsvarer hinanden. Dette resultat opnås ved reglen, der foreslås indsat i selskabsskatteloven som § 5 E, om, at de regnskabsmæssige hensættelser ultimo 2004 bruges som primoværdi i 2005.

Baggrunden for at anvende de regnskabsmæssige værdier er, at disse er anvendt som basis for afkasttilskrivningen til unit-link kunderne for 2004.

Til nr. 2

Efter selskabsskattelovens § 13, stk. 2, kan der ved opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst fratrækkes beløb, der er medgået til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, samt beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne over for de forsikrede. Dog kan der ikke foretages fradrag for beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne vedrørende opsparing i investeringsfonde tilknyttet klasse III-livsforsikring (unit-link).

Begrænsningen vedrørende opsparing i investeringsfonde angår efter bestemmelsens ordlyd alene beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne og ikke beløb, der er medgået til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Efter selskabsskattelovens § 13 B, stk. 2, skal livsforsikringsselskaber imidlertid ikke medregne præmier eller afkast af værdipapirer, der opspares i investeringsfonde tilknyttet klasse III-livsforsikring (unit-link) ved opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst.

Når afkast af værdipapirer, der opspares i sådanne investeringsfonde, er selskabsskattefrit, bør det ikke være muligt at fradrage pensionsafkastskatten vedrørende sådan opsparing i selskabsskatten.

Hensigten med de gældende regler er, at alle indtægter og omkostninger, der vedrører opsparing i investeringsfonde tilknyttet klasse III-livsforsikringer, skal være den selskabsskattepligtige indkomst uvedkommende, dvs. også omkostningen til pensionsafkastskatten. Alene afkast, der overføres til livsforsikringsselskabet til dækning af administrationsomkostninger m.v., skal medregnes ved opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst, jf. selskabsskattelovens § 13 B, stk. 3. Disse administrationsomkostninger m.v. udgør livsforsikringsselskabernes indtjeningsgrundlag ved udbydelsen af klasse III-livsforsikring (unit-link). Bestemmelsen kan ikke fortolkes således, at beløb, som overføres til livsforsikringsselskabet til dækning af skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, skal medregnes ved opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst, og dermed modsvare fradraget efter lovens § 13, stk. 2.

Som en følge heraf foreslås det at ophæve de særlige regler i selskabsskattelovens § 13, stk. 2, 2. pkt., og § 13 B, stk. 2, samt at nyaffatte bestemmelsen i § 13 B, stk. 3, der bliver stk. 2. Herved omfattes opsparing i investeringsfonde tilknyttet klasse III-livsforsikring af de almindelige fradragsbegrænsningsregler i selskabsskattelovens § 13, stk. 8-14, ligesom livsforsikringsselskaberne ved opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst kan fratrække beløb, der er medgået til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, samt beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne over for de forsikrede efter selskabsskattelovens § 13, stk. 2, 1. pkt.

Herved stilles livsforsikringsselskaberne på samme måde som hvis de gældende særregler for klasse III-livsforsikring var opretholdt, kombineret med at det ikke længere er muligt at fradrage pensionsafkastskatten vedrørende opsparing i investeringsfonde tilknyttet klasse III-livsforsikringer ved opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst.

Når der i en livsforsikringskoncern er datterselskaber, der også driver livsforsikringsvirksomhed, fungerer forslaget således:

Når § 13 B, stk. 2, ophæves, vil de selskaber, der omfattes af bestemmelsen, blive skattepligtige af afkast af værdipapirer, der opspares i investeringsfonde tilknyttet klasse III-livsforsikring og samtidig kunne fradrage deres hensættelser til de forsikrede i den skattepligtige indkomst.

Fradraget for hensættelser nedsættes på sædvanlig vis med skattefrie kursgevinster på aktier m.v. I det omfang de skattefrie kursgevinster overstiger hensættelserne benyttes de til begrænsning af moderselskabets fradrag for hensættelser, jf. § 13, stk. 11. Der er for så vidt angår begrænsning af moderselskabets fradrag ingen forskel på, om datterselskabet er beliggende i Danmark eller udlandet, når de hensættelser og udbetalinger, som det udenlandske datterselskab foretager, svarer til de hensættelser og udbetalinger, der er fradragsberettigede for danske selskaber.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at der ikke fremover skal gælde særlige regler for investeringsfonde tilknyttet klasse III-livsforsikring, jf. lovforslagets § 3, nr. 2. Herefter regulerer bestemmelsen i selskabsskattelovens § 13 B, stk. 3, der bliver stk. 2, udelukkende pengeinstitutter.

Til § 4

Til nr. 1

Skattekontrollovens § 11 C indeholder regler om erklærings- og oplysningspligt i forbindelse med pensionsordninger oprettet i udenlandske forsikringsselskaber. Bestemmelsen finder ikke anvendelse for pensionsordninger oprettet i andre former for selskaber m.v., f.eks. udenlandske pensionskasser, pensionsfonde og andre, der udbetaler pensioner. Da skattemyndighederne har det samme behov for at få oplysninger om sådanne ordninger, som det er tilfældet for udenlandske forsikringer i forsikringsselskaber, foreslås det at udvide oplysningspligten efter lovens § 11 C til også at omfatte udenlandske pensionsordninger i pensionskasser, pensionsfonde og andre, der udbetaler pensioner.

Til § 5

Til nr. 1

Det foreslåede stk. 12 i lovforslagets § 5, nr. 2, er en undtagelse til § 6, stk. 3, 1. pkt., i lov nr. 429 af 26. juni 1998 om ændring af pensionsbeskatningsloven, realrenteafgiftsloven, fondsbeskatningsloven, kildeskatteloven og skattekontrolloven (Filialer af EU-forsikringsselskaber og €" pengeinstitutter, symmetri i pensionsbeskatningen, afgift af aktieafkast og afskaffelse af kvoteordningen). Efter lovens § 6, stk. 3, 1. pkt., finder lovændringerne i lovens § 1, nr. 4-7, alene anvendelse for forsikringer og pensionsordninger, der er oprettet eller erhvervet den 18. februar 1992 eller senere. At det foreslåede stk. 12 er en undtagelse hertil foreslås tilkendegivet ved at indsætte ", jf. dog stk. 12" i lovens § 6, stk. 3, 1. pkt.

Til nr. 2

Efter de gældende regler finder bestemmelserne i pensionsbeskatningslovens afsnit II A om ikke fradragsberettigede pensionsordninger udelukkende anvendelse for pensionsordninger oprettet den 18. februar 1992 eller senere.

Regelsættet i pensionsbeskatningslovens afsnit II A er karakteriseret ved ingen fradragsret eller bortseelsesret for indbetalingerne, kapitalindkomstbeskatning af det løbende afkast (dog kun for ordninger omfattet af lovens § 53 A) og indkomstskat på udbetalingerne for den del, som opspareren måtte have fået fradragsret eller bortseelsesret for i udlandet (dog kun for ordninger omfattet af lovens § 53 B), ellers ingen indkomstskat.

Forsikringer og pensionsordninger oprettet før den 18. februar 1992 er enten omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50 eller statsskattelovens regler (udenlandske pensionskasseordninger). Efter disse regler er der ingen fradragsret eller bortseelsesret for indbetalingerne, ingen beskatning af det løbende afkast, men indkomstskat af udbetalinger i form af løbende livsbetingede ydelser.

Årsagen til, at pensionsbeskatningslovens afsnit II A alene har virkning for pensionsordninger oprettet den 18. februar 1992 eller senere har udelukkende en historisk forklaring. Retsstillingen har især vist sig at være uhensigtsmæssig for personer med udenlandske pensionsordninger oprettet før den 18. februar 1992.

Da det vurderes at være uhensigtsmæssigt, at f.eks. to ens pensionsordninger behandles skattemæssigt forskelligt alt efter hvornår de er oprettet, foreslås det, at ikrafttrædelsesbestemmelsen for bestemmelserne i pensionsbeskatningslovens afsnit II A ændres, således at forsikringstagere og pensionsopsparere med forsikringer eller pensionsordninger, der er oprettet eller erhvervet før den 18. februar 1992, med virkning fra og med indkomståret 2004 kan vælge, at forsikringen eller pensionsopsparingen bliver beskattet på tilsvarende vis som ordninger m.v., der er oprettet eller erhvervet den 18. februar 1992 eller senere.

Da der ikke skal kunne spekuleres i en sådan valgfrihed ved først at vælge beskatning efter pensionsbeskatningslovens afsnit II A umiddelbart forud for det tidspunkt, hvor pensionen kan udbetales, foreslås det, at skatteyderne inden den 1. januar 2006 skal have besluttet sig for, om ordningen skal beskattes efter lovens afsnit II A. For skatteydere, der endnu ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, foreslås det, at de skal beslutte sig i forbindelse med skattepligtens indtræden. Der er i begge tilfælde tale om absolutte frister. Der er således f.eks. ikke mulighed for dispensation, såfremt skatteyderen har glemt inden den 1. januar 2006 at meddele, at denne ønsker sin pensionsordning beskattet efter pensionsbeskatningslovens afsnit II A. Valget skal meddeles enten til Told- og Skattestyrelsen eller til forsikringsselskabet m.v. Det er dog en forudsætning for, at selskabet m.v. kan modtage meddelelsen, at dette afgiver oplysninger til de statslige told- og skattemyndigheder efter skattekontrollovens § 8 B. Er forsikringen eller pensionsordningen ikke oprettet i et forsikringsselskab m.v., som afgiver oplysninger til de statslige told- og skattemyndigheder efter skattekontrollovens § 8 B, vil Told- og Skattestyrelsen sørge for, at en kopi af forsikringstagerens eller pensionsopsparerens meddelelse sendes til forsikringsselskabet m.v. Meddelelsen fra forsikringstageren eller pensionsopspareren til Told- og Skattestyrelsen skal derfor indeholde oplysning om identifikation af forsikringstageren eller pensionsopspareren, identifikation af ordningen (f.eks. policenummer), identifikation af instituttet (navn og adresse), hvilken bestemmelse der kan finde anvendelse (pensionsbeskatningslovens § 53 A eller § 53 B), samt oplysning om, hvorvidt valget skal have tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2004, jf. nedenfor.

Valget har virkning fra og med det tidspunkt, hvor Told- og Skattestyrelsen eller forsikringsselskabet m.v. får oplysning om valget.

De personer, som inden udgangen af 2004 træffer beslutning om, at pensionsbeskatningslovens afsnit II A skal finde anvendelse på forsikringen eller pensionsordningen, kan dog vælge, at beslutningen allerede får virkning fra og med 1. januar 2004. I så fald skal der gives Told- og Skattestyrelsen eller forsikringsselskabet m.v. oplysning herom.

Har skatteyderen én gang besluttet sig for, at pensionsordningen skal behandles efter reglerne i pensionsbeskatningslovens afsnit II A, kan denne ikke på et senere tidspunkt ombestemme sig og få ordningen beskattet efter de regler, som ordningen i dag er undergivet.

Herudover er det en forudsætning, hvis den pågældende skatteyder ønsker, at pensionsordningen skal behandles efter pensionsbeskatningslovens afsnit II A, og ordningen er oprettet i et udenlandsk forsikringsselskab, at reglerne i skattekontrollovens § 11 C opfyldes, herunder at det udenlandske forsikringsselskab afgiver erklæring efter bestemmelsens stk. 4, når denne finder anvendelse.

Med hensyn til forslagets forhold til EU-retten kan der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 6

Til nr. 1

Ved lov nr. 457 af 9. juni 2004 om ændring af pensionsbeskatningsloven og andre love ophævedes det såkaldte samtidighedskrav for kapitalpensioner. Det er således ikke længere et krav, at alle en persons kapitalpensioner hæves samtidigt for at opnå 40 pct.€™s afgiftsberigtigelse. Afgiftsberigtigelse med 40 pct. ved ophævelse af en kapitalpension medfører, at der ikke er fradragsret for bidrag m.v. til sådanne ordninger, som indbetales i de indkomstår, der følger efter indkomståret, hvori den eller de første kapitalpensioner er afgiftsberigtiget. Det samme gælder arbejdsgiverbetalte kapitalpensioner, således at beløb, der af arbejdsgiveren eller en tidligere arbejdsgiver indbetales til en sådan ordning i de indkomstår, der følger efter indkomståret, hvori den eller de første kapitalpensioner er afgiftsberigtiget, medregnes til arbejdstagerens skattepligtige indkomst, ligesom der beregnes særlig pensionsopsparing af beløbet. Sidstnævnte regel fremgår nu af pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 2. pkt., som blev indsat ved § 1, nr. 19, i ovennævnte lov nr. 457 af 9. juni 2004.

Ved en redaktionel fejl i forbindelse med folketingsbehandlingen af nævnte lov henviste ikrafttrædelsesbestemmelsen knyttet til § 1, nr. 19, imidlertid til § 1, nr. 20, der intet har at gøre med ophævelsen af samtidighedskravet. Denne fejl berigtiges hermed, sådan at henvisningen i ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov nr. 457 af 9. juni 2004 til § 1, nr. 20, ændres til § 1, nr. 19.

§ 1, nr. 19, i lov nr. 457 af 9. juni 2004 har således - som forudsat - virkning for kapitalforsikringer eller opsparinger i pensionsøjemed, der afgiftsberigtiges den 1. januar 2004 eller senere €" i overensstemmelse med de øvrige virkningsbestemmelser for ophævelsen af samtidighedskravet i den nævnte lov.

Til § 7

Til stk. 1

Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2 - 4.

Til stk. 2

Det foreslås, at udvidelsen af pensionsbeskatningslovens § 53 A, hvorefter reglen også gælder i de situationer, hvor der tegnes en kapitalforsikring på direktørens liv eller en pensionskasseordning, og forsikringen eller ordningen stilles til sikkerhed for arbejdsgiverens forpligtelser i forbindelse med et uafdækket pensionstilsagn til direktøren, eller hvor en garantiforsikring eller lignende, som er oprettet med en direktør eller dennes efterladte som berettiget som sikkerhed for et tilsvarende løfte om pension, har virkning for præmier eller bidrag, der indbetales den 7. oktober 2004 eller senere, samt afkast heraf. Det foreslås, at den ændrede affattelse af pensionsbeskatningslovens § 56, stk. 2, har virkning for sikkerhedsstillelse og ophør heraf, der sker den 7. oktober 2004 eller senere.

Til stk. 3

Det foreslås, at ophævelsen af selskabsskattelovens § 13, stk. 2, 2. pkt., og § 13 B, stk. 2, samt nyaffattelsen af § 13 B, stk. 3, der bliver stk. 2, skal have virkning fra og med indkomståret 2005. Tilsvarende gælder konsekvensrettelsen i lovforslagets § 1, nr. 1.

Livsforsikringsselskaber med investeringsfonde tilknyttet klasse III-livsforsikringer, der bliver omfattet af ændringerne i § 1, nr. 1, og § 3, nr. 1-3, kan dog vælge, at ændringerne får virkning allerede fra og med indkomståret 2004. I så fald anses aktiver, der pr. 31. december 2003 er opsparet i investeringsfonde tilknyttet klasse III-livsforsikringer, for anskaffet af livsforsikringsselskabet den 1. januar 2004 til den regnskabsmæssige værdi den 31. december 2003 ved anvendelsen af selskabsskattelovens § 5 E, jf. lovforslagets § 3, nr. 1. Ligesom regnskabsmæssige hensættelser pr. 31. december 2003 vedrørende opsparing i de pågældende investeringsfonde anvendes som hensættelser pr. 1. januar 2004 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for 2004 og senere år, jf. selskabsskattelovens § 5 E, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.

Til stk. 4

Det foreslås, at det nye stk. 7 i skattekontrollovens § 11 C skal have virkning for pensionsordninger, der er tegnet efter lovens ikrafttræden. Ændres en tidligere tegnet pensionsordning efter lovens ikrafttræden, finder § 11 C, stk. 7, anvendelse på hele pensionsordningen.