L 3 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om produktionsskoler. (Vejledning via Ungdommens
Uddannelsesvejledning, skolernes information og annoncering og
elektronisk indberetning af oplysninger til beregning af kommunalt
bidrag).
Fremsat den 6. oktober 2004 af
Undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
produktionsskoler
(Vejledning via Ungdommens
Uddannelsesvejledning, skolernes information og annoncering og
elektronisk indberetning af oplysninger til beregning af kommunalt
bidrag)
§ 1
I lov om produktionsskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 812 af 15. juli 2004, foretages
følgende ændringer:
1. I § 1
indsættes som stk. 6 :
» Stk. 6. En produktionsskole kan kun
optage deltagere med tilskud efter lovens kapitel 3, når
kommunalbestyrelsen i den unges bopælskommune gennem
Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at den unge er omfattet
af produktionsskolernes målgruppe efter stk. 1. Vurderer
Ungdommens Uddannelsesvejledning, at den unge er omfattet af
målgruppen, kan den unge umiddelbart og i op til seks
måneder herefter optages og begynde på en
produktionsskole med tilskud efter lovens kapitel 3.«
2. Efter § 3
indsættes i kapitel 1 :
» § 3 a.
Produktionsskolerne skal i deres information og annoncering,
herunder på skolernes hjemmesider på internettet,
oplyse om målgruppen, jf. § 1, stk. 1. Skolerne skal
endvidere oplyse, at et produktionsskoleophold ikke er et formelt
kompetencegivende undervisningstilbud.«
3. § 13,
stk. 3, 3. pkt., affattes således:
»Skolerne indtaster oplysningerne i
en elevdatabase (Elevbasen), senest den 10. i den måned, der
følger efter kvartalets udløb, hvorefter
Undervisningsministeriet orienterer kommunerne om
aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne og de forventede
bidragsmæssige konsekvenser heraf, dels for kommunerne under
et, dels for den enkelte kommune.«
4. § 13,
stk. 4, affattes således:
Stk. 4. Inden udgangen af februar
måned efter det bidragspligtige finansår indtaster
skolen i Elevbasen oplysninger om navn og personnummer og
årselevandel for hver enkelt deltager, der har gået
på skolen i det bidragspligtige finansår.
Undervisningsministeriet foretager herefter en sammenligning med
CPR€™s oplysning om deltagerens hjemstedskommune, jf.
stk. 1. Undervisningsministeren fastsætter nærmere
regler om indtastning, fejlretning og indsendelse.«
5. § 13,
stk. 5, ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1.
januar 2005, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ved kvartalsindberetningen den 10.
januar 2005 sker indberetningen efter den hidtil gældende
bestemmelse i § 13, stk. 3, 3. pkt., i lov om
produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 812 af 15. juli
2004.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Forarbejder
Bilag 2 indeholder henvisninger til forarbejderne
til lov om produktionsskoler.
2. Indledning
Produktionsskolerne er selvejende institutioner,
der kombinerer værkstedsaktiviteter med teoretisk
undervisning med udgangspunkt i praktisk arbejde og produktion.
Produktionsskolernes målgruppe er den gruppe unge, som har
vanskeligst ved at finde fodfæste i uddannelsessystemet eller
på arbejdsmarkedet. Lovforslaget har til formål at
understøtte regeringens politik om, at flest muligt unge
får en kompetencegivende ungdomsuddannelse.
3. Lovforslagets indhold
Lovforslaget indeholder bestemmelser om, at
Ungdommens Uddannelsesvejledning skal vurdere, hvorvidt en ung er
omfattet af produktionsskolernes målgruppe før
optagelse på en produktionsskole, skolernes information og om
elektronisk indberetning af oplysninger til beregning af kommunalt
bidrag.
Ungdommens Uddannelsesvejledning:
Lovforslaget indeholder forslag om, at Ungdommens
Uddannelsesvejledning fremover skal vurdere, at en ung
tilhører produktionsskolernes målgruppe, før
den unge kan blive optaget med statstilskud på en
produktionsskole. En vurdering fra Ungdommens Uddannelsesvejledning
gælder i seks måneder, hvorefter den unge har krav
på en fornyet vurdering.
Produktionsskolerne vil efter forslaget ikke med
statstilskud kunne optage unge, der ikke fra Ungdommens
Uddannelsesvejledning har en vurdering af, at de tilhører
målgruppen.
Fordelene ved forslaget er, at der sikres en
sektoruafhængig bred vejledning om uddannelse og erhverv, at
vejledningen om produktionsskoleforløbene rettes yderligere
mod målgruppen, og at der vil kunne tilvejebringes mere
målrettede og fleksible vejledningsforløb, hvor
produktionsskoleophold indgår som en del af den samlede
uddannelsesplan.
Det forudsættes, at kommunerne vil sikre,
at der fortsat vil blive givet vejledning om
erhvervsgrunduddannelsen (egu) for de unge, som ønsker at
tage egu på en produktionsskole.
Optagelse på og udskrivning fra en
produktionsskole sker løbende under hensyn til de enkelte
deltageres behov.
Optagelsen på skolen sker ved en personlig
samtale mellem den unge og vejlederen på
produktionsskolen.
Forslaget indebærer ikke, at der
ændres ved skolernes frie optag af unge, der falder inden for
målgruppen, jf. lovens § 1, stk. 1. Kriterierne for
optag ændres ikke.
Skolernes information og
annoncering:
I de senere år er produktionsskolernes
annoncering blevet intensiveret. Produktionsskoleloven indeholder
ikke bestemmelser om produktionsskolernes annoncering m.v. Det
foreslås, at der hermed fastsættes rammer for skolernes
markedsføring, så det sikres, at skolernes annoncer
henvender sig til produktionsskolernes målgruppe, som den er
beskrevet i lovens § 1, stk. 1.
Forslaget indebærer, at annoncering og
information beskriver målgruppen korrekt, så det er de
rigtige unge, der bliver tiltrukket af produktionsskolernes
tilbud.
Indberetning af oplysninger til
beregning af kommunale bidrag:
Den nuværende indberetning af
oplysninger til beregning af kommunalt bidrag er i dag
udpræget manuel og papirbaseret med mange postgange frem og
tilbage mellem skoler, kommuner og Undervisningsministeriet. I
overensstemmelse med regeringens målsætninger om
regelforenklinger og om effektivisering af den offentlige sektor
indeholder lovforslaget bestemmelser om at gøre sagsgangen
elektronisk, hvilket vil forenkle proceduren for alle involverede
parter.
Det er hovedsageligt staten, der finansierer
produktionsskolernes skoledrift, men kommunerne er
medfinansierende, idet der dels betales bidrag pr. deltager af
kommunen, dels yder kommunerne eller amtskommunerne grundtilskud
til produktionsskolerne. Kommunen skal godkende skolens angivelse
af hver deltagers hjemsted den 5. september i året før
det bidragspligtige år. Skolerne indberetter herefter
deltagerne til Undervisningsministeriet, som videreformidler
størrelsen af det kommunale bidrag til Told og Skat. Den
nuværende sagsgang er udpræget manuel og papirbaseret.
Der foreslås en forenkling af proceduren, hvor de
papirbaserede arbejdsgange erstattes af elektroniske, hvilket vil
betyde administrative lettelser på skolerne, i kommunerne og
i Undervisningsministeriet. Forslaget skal mindske den
kommunikation, der er mellem de involverede parter i tilfælde
af usikkerhed om deltagerens hjemstedskommune. Det foreslås
derfor, at spørgsmålet om, hvem der er bidragspligtig
hjemstedskommune pr. den 5. september året før det
bidragspligtige år, afgøres på grundlag af
oplysninger i CPR. Samtidig foreslås det, at kommunikationen
mellem de involverede parter skal foregå elektronisk via en
elevdatabase (Elevbasen).
Systemet skal sikre, at enhver deltager, der
indberettes til Undervisningsministeriet, er tilknyttet en konkret
kommune.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Lovforslaget forventes at være
udgiftsneutralt.
Forslaget forventes at understøtte den
nuværende kommunale bidragsordning på
produktionsskoleområdet og skal bidrage til, at det
aktivitetsniveau, der fastsættes på de årlige
finanslove, ikke overskrides. Således vil de kommunale centre
for vejledning (Ungdommens Uddannelsesvejledning) få
kompetence til at vurdere, om de unge er omfattet af
produktionsskolernes målgruppe og dermed give kommunerne et
større medansvar for aktivitetsudviklingen på
produktionsskoleområdet.
Forslaget vil føre til en forenkling af
administrationen af den kommunale bidragspligt for kommunerne, og
forslaget vil forenkle administrationen i Undervisningsministeriet.
Det må forventes, at administrationen af det kommunale bidrag
bliver mindre ressourcekrævende i overensstemmelse med
regeringens målsætning om effektivisering af den
offentlige sektor.
Ungdommens Uddannelsesvejledning skal efter lov
om vejledning om valg af uddannelse og erhverv vejlede de unge om
valg af uddannelse og erhverv. Lovforslaget forventes dermed ikke
at medføre merudgifter i forbindelse med vejledning af de
unge. Der forventes mindre administrative merudgifter forbundet med
afgørelse om, hvorvidt den unge er omfattet af
målgruppen. De administrative omkostninger forventes dog at
blive opvejet af de ovennævnte administrative forenklinger i
kommunerne.
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Administrative konsekvenser
for borgerne
Lovforslaget indeholder administrative lettelser
for skolerne, idet skolerne fremover kan indtaste
deltageroplysningerne direkte i en elevbase. Skolernes oplysninger
vil herefter blive sammenholdt med CPR. De oplysninger, der sendes
til kommunerne, må forventes at indeholde langt færre
fejl end hidtil, og dermed må det forventes, at skolerne
får langt færre rettelser tilbage fra kommunerne.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
9. Høring
Følgende myndigheder og organisationer har
været hørt over lovforslaget:
Foreningen for Produktionsskoler og
Produktionshøjskoler, Forstanderkredsen for
Produktionsskoler og Produktionshøjskoler, Rigsrevisionen,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af
Registrerede Revisorer, Kommunernes Landsforening,
Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune,
Amtsrådsforeningen i Danmark, Datatilsynet, Rådet om
Kortuddannedes Fortsatte Uddannelse, Fællesrådet for
Foreninger for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, Danmarks
Vejlederforening, Danmarks Lærerforening, Danske
Produktionsskolers Lærerforening.
Lovforslaget har endvidere været fremlagt
på Undervisningsministeriets hjemmeside.
10. Vurdering af konsekvenser
af lovforslaget
| Positive konsekvenser/mindre udgifter (hvis ja, angiv omfang) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang) |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner | Forslaget forventes at være
udgiftsneutralt | Forslaget forventes at være
udgiftsneutralt |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner | Administrative lettelser i
Undervisningsministeriet og kommunerne vedrørende det
kommunale bidrag | Der forventes mindre administrative
merudgifter i forbindelse med kommunernes vurdering af, om de unge
er omfattet af produktionsskolernes målgruppe |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for borgerne | Forslaget indeholder administrative
lettelser for skolerne | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende lov vurderer den enkelte
produktionsskole selv, hvorvidt den unge tilhører
produktionsskolernes målgruppe. Skolen vurderer herefter, om
den unge kan optages på skolen.
Forslaget indebærer, at det er Ungdommens
Uddannelsesvejledning i den unges bopælskommune, der har
kompetencen til at afgøre, hvorvidt den unge tilhører
produktionsskolernes målgruppe. Med hjemmel i § 7, stk.
1, i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv vil der
blive fastsat nærmere regler om, hvordan Ungdommens
Uddannelsesvejledning skal foretage vurderingen, herunder at der
skal tilbydes den unge vejledning og udarbejdelse af en
uddannelsesplan. Kriterierne i lovens § 1 er, at et
produktionsskoletilbud gives til unge under 25 år, som ikke
har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart
har forudsætninger for at begynde en sådan uddannelse,
eller har afbrudt en ungdomsuddannelse. Den unge vil ikke kunne
optages på skolen med statstilskud, hvis Ungdommens
Uddannelsesvejledning vurderer, at den pågældende ikke
tilhører produktionsskolernes målgruppe. Skolen skal
opbevare en kopi af vurderingen fra Ungdommens
Uddannelsesvejledning med henblik på, at revisor attesterer,
at Ungdommens Uddannelsesvejledning har vurderet, at den unge er
omfattet af produktionsskolernes målgruppe. Der
fastsættes nærmere regler herom i bekendtgørelse
om revision og tilskudskontrol m.m. for produktionsskoler.
Bopælskommune defineres som den kommune,
hvor den unge har fast bopæl. Fast bopæl defineres som
det sted (bolig), hvor den unge regelmæssigt sover, når
denne ikke er midlertidigt fraværende på grund af
ferie, rejse, sygdom eller lignende, og hvor den unge har sine
ejendele. Har den unge ikke fast bopæl, påhviler
vejledningspligten kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den unge
har fast opholdssted, uanset opholdsstedets karakter. For at
opholdsstedet kan anses for fast, skal opholdet have en vis
varighed.
Optaget i medfør af reglerne om
indtægtsdækket virksomhed ændres ikke. Skolerne
må tilbyde indtægtsdækket virksomhed inden for
det godkendte skoleformål, det vil sige tilbud om
undervisning, der er baseret på praktisk arbejde og
produktion, til unge mennesker. Ved optag af en ung i medfør
af reglerne om indtægtsdækket virksomhed kræves
der ikke en forudgående vurdering af den unges
tilhørsforhold til produktionsskolernes målgruppe fra
Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Det forudsættes, at der afholdes en samtale
mellem den unge og Ungdommens Uddannelsesvejledning i den unges
nærområde. Det kan f.eks. være på
Ungdommens Uddannelsesvejledning, på en lokal folkeskole,
på produktionsskolen eller i andre egnede lokaler. Det vil
være muligt, at Ungdommens Uddannelsesvejlednings vurdering
skrives ind i den unges uddannelsesplan, men den skriftlige
vurdering vil dog kunne gives på anden måde. Det
følger af bestemmelser i lov nr. 298 af 30. april 2003 om
vejledning om valg af uddannelse og erhverv og den
tilhørende bekendtgørelse nr. 607 af 21. juni 2004 om
vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv, at blandt andet
alle unge, der er omfattet af produktionsskolernes målgruppe,
har krav på tilbud om vejledning gennem Ungdommens
Uddannelsesvejledning. De nærmere retningslinier om denne
vejledning, herunder om udarbejdelse af uddannelsesplaner,
fremgår af disse regler. Vurderingen af, om en ung er
omfattet af målgruppen for produktionsskoler, vil under alle
omstændigheder have karakter af en
forvaltningsafgørelse. Det vil blandt andet sige, at
vurderingen skal begrundes. Vurderingen fra Ungdommens
Uddannelsesvejledning kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Når der er gået seks måneder
fra datoen for Ungdommens Uddannelsesvejlednings skriftlige
vurdering af, at den unge ikke er omfattet af produktionsskolernes
målgruppe, har den unge krav på en ny samtale med
Ungdommens Uddannelsesvejledning, hvor der på ny foretages en
vurdering af, om den unge er omfattet af produktionsskolernes
målgruppe.
Vurderer Ungdommens Uddannelsesvejledning, at den
unge er omfattet af produktionsskolernes målgruppe, kan den
unge optages på en produktionsskole. Den unge skal starte
på produktionsskolen inden for seks måneder efter, at
Ungdommens Uddannelsesvejledning har vurderet, at den unge er
omfattet af målgruppen, hvis skolen ønsker at optage
den pågældende. Ungdommens Uddannelsesvejledning er
forpligtet til at vejlede den unge i den retning, der bedst
tilgodeser den enkelte unges behov, evner og interesser. Det vil
sige, at er der et andet tilbud end et produktionsskoleophold, der
i højere grad tilgodeser den enkelte unges behov, skal
Ungdommens Uddannelsesvejledning vejlede den unge herom, jf. lov om
vejledning om valg af uddannelse og erhverv og den foran
nævnte bekendtgørelse. Det er
målsætningen, at flest muligt unge går i gang med
en kompetencegivende uddannelse.
For unge, der er optaget på
produktionsskolen, har produktionsskolerne fortsat uændret
pligt til at give vejledning og tilrette individuelle forløb
for den enkelte unge.
Ungdommens Uddannelsesvejledning og den
produktionsskole, hvor den unge ønsker optagelse, skal
samarbejde om vurderingen af den enkelte unge. Det vil blandt andet
følge heraf, at når en ung retter henvendelse til en
produktionsskole med ønske om at blive optaget, skal
produktionsskolen rette henvendelse til Ungdommens
Uddannelsesvejledning med henblik på en aftale om de
praktiske forhold i forbindelse med Ungdommens
Uddannelsesvejlednings vurdering af, om den unge er omfattet af
produktionsskolernes målgruppe.
Til nr. 2
Skolernes information og annoncering skal
være retvisende.
Da skolerne kun med statstilskud kan optage
deltagere, der tilhører målgruppen, er det
uhensigtsmæssigt, hvis målgruppen ikke beskrives
fyldestgørende i skolernes information og annoncering.
Tilbuddene vil ellers kunne virke tiltrækkende på en
bredere målgruppe.
På denne baggrund foreslås det, at
der hermed fastsættes regler for skolernes information og
annoncering af tilbudet, herunder oplysninger på skolens
hjemmeside på internettet.
Ændringen skal bidrage til at sikre, at
vejledningen om aktiviteterne på produktionsskolerne er
rettet mod målgruppen. Produktionsskolerne skal derfor dels
oplyse om målgruppen, som den er defineret i lovens § 1,
dels om at produktionsskoletilbudet ikke er et kompetencegivende
undervisningstilbud.
Herudover skal alle skolens tilbud beskrives med
den samme vægt. Det vil sige, at skolen ikke må
fremhæve enkelte værkstedstilbud.
Til nr. 3
Hidtil har skolerne efter hvert kvartal indsendt
oplysningerne til brug for beregning af kommunalt bidrag til
Undervisningsministeriet. Forslaget indebærer, at skolerne
fremover efter udløbet af et kvartal skal indtaste de samme
oplysninger i Elevbasen. Elevbasen er en nyoprettet database, som
samkøres med CPR. Undervisningsministeriet foretager
herefter en beregning af det forventede kommunale bidrag, fordelt
på hver kommune. Det forventede kommunale bidrag for hver
kommune offentliggøres efter hvert kvartal på
Undervisningsministeriets hjemmeside.
Undervisningsministeriet, kommunerne og
institutionerne får adgang til Elevbasen. Datatilsynet har i
sit høringssvar til Undervisningsministeriet anført,
at persondatalovens regler skal iagttages i forbindelse med de
behandlinger af personoplysninger, der vil ske. Persondatalovens
regler er iagttaget ved udarbejdelsen af Elevbasen.
Til nr. 4
Inden udgangen af februar i året efter det
bidragspligtige finansår indberetter skolen i Elevbasen
skolens deltagere, som i det bidragspligtige finansår var
tilmeldt skolen. Deltagerne oprettes med navn og cpr-nummer og
deltagerens årselevandel. Indtastningerne skal være
afsluttet inden udgangen af februar.
Undervisningsministeriet sammenholder de
indtastede oplysninger med CPR. På dette grundlag
fastlægges deltagerens hjemstedskommune den 5. september i
det bidragspligtige finansår.
Lovforslaget indebærer, at
undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om indtastning af oplysninger til beregning af
kommunalt bidrag. Den foreslåede bemyndigelse agtes
udmøntet i regler om indtastning, fejlretning og
indsendelse.
Der vil blive fastsat regler om, at fra den 1.
til den 10. april skal produktionsskolen trække en fejlliste
ud af Elevbasen, og eventuelle fejl skal rettes.
Undervisningsministeriet genererer fra den 11.
april en rapport med cpr-numre for hver kommune i Elevbasen. En
bruger i kommunen får adgang til disse rapporter via
Undervisningsministeriets brevportal. Kommunen gennemgår
rapporterne, og hvis rapporterne indeholder fejl, meddeler kommunen
dette til skolen inden den 1. maj. Rettelser kan ikke være i
modstrid med CPR€™s oplysninger om hjemstedskommune.
Skolen indtaster eventuelle rettelser i elevbasen
inden den 15. maj. Skolen udskriver en opgørelse over
antallet af årselever fordelt på kommuner fra
elevbasen. Opgørelsen attesteres af skolens revisor.
Opgørelsen indsendes til Undervisningsministeriet senest den
1. juni.
Undervisningsministeriet foretager en
sammenligning af de indtastede oplysninger med CPR. Antallet af
årselever pr. kommunekode og pr. skole anvendes til
beregningen af den enkelte kommunes bidragspligt med sats fra det
bidragspligtige finansår.
Undervisningsministeriet orienterer den enkelt
kommune om bidragstrækket pr. kommune. Bidraget trækkes
fra kommunes bloktilskud.
Til nr. 5
Ophævelsen er en konsekvens af
ændringen i § 1, nr. 3 og nr. 4.
Til § 2
Til stk. 1
Loven foreslås at træde i kraft den
1. januar 2005, så årsindberetningen vedrørende
det kommunale bidrag for finansåret 2004, der afregnes i
2005, indberettes i overensstemmelse med de foreslåede
bestemmelser.
Til stk. 2
Forslaget i § 1, nr. 3, er en del af
regelforenklingsarbejdet, og det foreslås, at indberetningen
af oplysninger vedrørende det kommunale bidrag for 4.
kvartal 2004 foretages efter bestemmelsen i § 13, stk. 3, 3.
pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 812 af 15. juli 2004,
så kvartalsindberetningerne vedrørende det kommunale
bidrag for hele 2004 foretages efter den samme metode.
Kvartalsindberetningen for første kvartal 2005 indberettes i
overensstemmelse med de i lovforslaget foreslåede
bestemmelser.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med
gældende lov
Gældende formulering | | Lovforslaget |
§ 1.
Produktionsskoler tilbyder undervisningsforløb, der er
baseret på praktisk arbejde og produktion. Tilbudet gives til
unge under 25 år, som ikke har gennemført en
ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger
for at påbegynde en sådan uddannelse, eller har afbrudt
en ungdomsuddannelse. | | |
| | I lov om produktionsskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 812 af 15. juli 2004, foretages
følgende ændringer: 1. I § 1
indsættes som nyt stk.: » Stk. 6. En produktionsskole kan kun
optage deltagere med tilskud efter lovens kapitel 3, når
kommunalbestyrelsen i den unges hjemstedskommune gennem Ungdommens
Uddannelsesvejledning vurderer, at den unge er omfattet af
produktionsskolernes målgruppe efter stk. 1. Vurderer
Ungdommens Uddannelsesvejledning, at den unge er omfattet af
målgruppen, kan den unge umiddelbart og i op til seks
måneder herefter optages og begynde på en
produktionsskole med tilskud efter lovens kapitel 3.« |
| | 2. Efter § 3
indsættes i kapitel 1 : »§ 3 a.
Produktionsskolerne skal i deres information og annoncering,
herunder på skolernes hjemmesider på internettet,
oplyse om målgruppen, jf. § 1, stk. 1. Skolerne skal
endvidere oplyse, at et produktionsskoleophold ikke er et formelt
kompetencegivende undervisningstilbud.« |
§ 13 €. Stk. 3. Efter hvert kvartal
foretager produktionsskolen en særskilt beregning af de
bidragsmæssige konsekvenser for de enkelte kommuner, der
ifølge skolens oplysning skal betale bidrag efter stk. 1,
så det fremgår, hvor mange årselever på
henholdsvis under og over 18 år kommunen skal betale bidrag
for. Beregningen foretages efter reglerne for beregningen af
statstilskud. Skolerne indsender oplysningerne til
Undervisningsministeriet, der herefter orienterer kommunerne om
aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne og de forventede
bidragsmæssige konsekvenser heraf, dels for kommunerne under
et, dels for den enkelte kommune. | | 3. § 13,
stk. 3, 3. pkt. affattes således: »Skolerne indtaster oplysningerne i
en elevdatabase (Elevbasen), senest den 10. i den måned, der
følger efter kvartalets udløb, hvorefter
Undervisningsministeriet orienterer kommunerne om
aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne og de forventede
bidragsmæssige konsekvenser heraf, dels for kommunerne under
et, dels for den enkelte kommune.« |
Stk. 4. Hvert år inden
udgangen af februar måned efter det bidragspligtige
finansår sender skolen til hver kommune, der ifølge
skolens oplysning skal betale bidrag efter stk. 1, en liste med
navn og personnummer for de deltagere, som kommunen skal betale
bidrag for, samt bidragets størrelse for hver deltager. Hvis
kommunen konstaterer, at skolens liste indeholder forkerte
oplysninger om en deltagers hjemstedskommune, skal kommunen senest
den 1. april meddele dette til skolen sammen med oplysning om
deltagerens rette hjemstedskommune. I modsat fald skal skolens
oplysninger lægges til grund ved bidragsopkrævningen.
Skolerne sender herefter senest den 1. maj eventuelt korrigerede
lister til Undervisningsministeriet med kopi til
hjemstedskommunerne. Hvis en hjemstedskommune herefter konstaterer,
at en liste indeholder forkerte oplysninger om en deltagers
hjemstedskommune, skal kommunen senest den 1. juni meddele dette
til Undervisningsministeriet. Ministeriet undersøger i
sådanne tilfælde i CPR deltagerens rette
hjemstedskommune. Herefter beregnes og opkræves bidraget i
henhold til listerne fra skolerne eventuelt korrigeret efter
henvendelse fra kommunen. | | 4. § 13,
stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Inden udgangen af februar
måned efter det bidragspligtige finansår indtaster
skolen i Elevbasen oplysninger om navn og personnummer og
årselevandel for hver enkelt deltager, der har gået
på skolen i det bidragspligtige finansår.
Undervisningsministeriet foretager herefter en sammenligning med
CPR€™s oplysning om deltagerens hjemstedskommune den 5.
september i kalenderåret før det bidragspligtige
finansår. Undervisningsministeren fastsætter
nærmere regler om indtastning, fejlretning og
indsendelse.« |
Stk. 5. Undervisningsministeren
kan bestemme, at produktionsskolerne skal indsende oplysningerne
efter stk. 3 og 4 på skemaer, der er udfærdiget af
Undervisningsministeriet. Stk. 6.
Bidragsopkrævningen gennemføres ved modregning i
udbetalingerne i juli måned til kommunerne fra Told- og
Skattestyrelsen af indkomstskat, statstilskud m.v. | | 5. § 13,
stk. 5, ophæves. Stk. 6 bliver herefter stk. 5. |
Bilag 2
Henvisninger til relevante numre af
Folketingstidende m.v.
Lov om produktionsskoler:
1) Folketingstidende 1999-2000 (L 101),
Folketingets forhandlinger, spalte 1916, 2537 og 2782, Tillæg
A, spalte 2810, Tillæg B, spalte 237 og Tillæg C,
spalte 265, jf. Folketingstidende 1994-1995 (L 227), Folketingets
forhandlinger, spalte 4752, 5186, 6477 og 6653, Tillæg A,
spalte 175, Tillæg B, spalte 980 og tillæg C, spalte
712.
2) Folketingstidende 2002-2003 (L 26),
Folketingets forhandlinger, spalte 247, 1862 og 2225, Tillæg
A, spalte 449, Tillæg B, spalte 44 og Tillæg C, spalte
47.
3) Folketingstidende 2002-2003 (L 1083),
Folketingets forhandlinger, spalte 1602, 2231 og 2967, Tillæg
A, spalte 1562 og 1543, Tillæg B, spalte 299 og 442 og
Tillæg C, spalte 227.
4) Folketingstidende 2003-2004 (L 82),
Folketingets forhandlinger, spalte 2241, 3457 og 3792, Tillæg
A, spalte 2610 og 2590.
5) Folketingstidende 2003-2004 (L 84),
Folketingets forhandlinger, spalte 2451, 3458 og 3792, Tillæg
A, spalte 2617.
6) Folketingstidende 2003-2004 (L 156),
Folketingets forhandlinger, spalte 6081, 9713 og 9913, Tillæg
A, spalte 5777, Tillæg C, spalte 581.