L 29 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og virksomhedsskatteloven. (Justeringer af erhvervsbeskatningen).

Fremsat den 7. oktober 2004 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af afskrivningsloven og virksomhedsskatteloven

(Justeringer af erhvervsbeskatningen)

§ 1

I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 973 af 22. november 2002, som ændret ved § 1 i lov nr. 458 af 9. juni 2004 og § 1 i lov nr. 464 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Overfører en skattepligtig, der anvender virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit 1, en bil, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, fra virksomheden til den skattepligtige, behandles dette efter denne lov som et salg af bilen. Som salgssum anvendes handelsværdien på det tidspunkt, hvor bilen tages ud af virksomhedsordningen.«

2. I § 39, stk. 1, indsættes efter »tidsrum,«: »eller hvor der er aftalt uopsigelighed fra udlejers side,«

3.§§ 63-66 ophæves.

§ 2

I lov om indkomstbeskatning af selvstændigt erhvervsdrivende m.v. (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 830 af 2. august 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 5, ændres:

»stk. 2-5« til »stk. 2-4«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 1, har virkning for overførsel af biler, der er anskaffet den 7. oktober 2004 eller senere, og som overføres den 7. oktober 2004 eller senere fra virksomheden til den skattepligtige med virkning for indkomståret 2005.

Stk. 3. Lovens § 1, nr. 2, har virkning for lejekontrakter, hvor der er aftalt uopsigelighed fra udlejers side, som er indgået den 7. oktober 2004 eller derefter.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Formålet med lovforslaget

Skatteministeriet har på nogle områder identificeret en række utilsigtede virkninger af de gældende regler for beskatningen af erhvervsvirksomheder. Lovforslaget har til formål at ændre reglerne, så disse utilsigtede virkninger undgås.

2. Lovforslagets enkelte dele

Blandede biler i virksomhedsskatteordningen

Det foreslås, at der skal ske beskatning af genvundne afskrivninger vedrørende en blandet anvendt bil, når bilen udtages af virksomhedsordningen. Der skal være tale om en beskatning, som om bilen var solgt på dette tidspunkt.

Biler, der både anvendes erhvervsmæssigt og privat (blandede biler) kan indgå i virksomhedsordningen. Der er konstateret en væsentlig stigning i antallet af erhvervsdrivende, der overfører nyindkøbte blandet benyttede biler til virksomhedsordningen sidst på året, hvilket giver ret til fradrag for et helt års afskrivninger, men som allerede året efter tager bilen ud af virksomhedsordningen igen. Når bilen tages ud af virksomhedsordningen betragtes det ikke som et salg, og der sker ikke beskatning af genvundne afskrivninger, hvis anvendelsen af bilen fortsat er den samme. Beskatningen sker først på det tidspunkt, hvor bilen sælges. Hvis dette først sker efter en årrække, vil der næppe være tale om genvundne afskrivninger. Hvis der er tale om tab, kan der opnås tabsfradrag. I den periode, hvor en blandet benyttet bil indgår i virksomhedsordningen, skal den skattepligtige beskattes af den private brug af bilen efter reglerne om beskatning af fri bil. Som nævnt kan denne periode efter den skattepligtiges eget valg gøres meget kort.

Kombinationen af de forskellige regelsæt betyder, at en skatteyder kan indskyde en bil i virksomhedsordningen sidst på året, få fradrag for et helt års afskrivninger, og efter årsskiftet tage bilen ud af virksomhedsordningen igen. Skattemæssigt belastes den skattepligtige kun af denne manøvre med, hvad der svarer til beskatningen af fri bil i de få måneder, bilen er i virksomhedsordningen.

Ved at indføre regler, som gør det muligt at beskatte genvundne afskrivninger, når bilen tages ud af virksomhedsordningen, fjernes denne uhensigtsmæssighed.

Lejekontrakter med uopsigelighedsperiode

Det foreslås, at afskrivningsloven ændres, således at lejekontrakter, hvor der er aftalt uopsigelighed fra udlejers side sidestilles med aftaler om, at et lejemål er indgået for et bestemt tidsrum, således at den årlige afskrivning ikke kan overstige et beløb svarende til, at afskrivning sker med lige store årlige beløb over lejeperioden.

Udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lejede erhvervsmæssige lokaler kan afskrives med indtil 20 pct. årligt. Hvis lejemålet er indgået for et bestemt tidsrum, kan den årlige afskrivning dog ikke overstige et beløb svarende til, at afskrivning sker med lige store årlige beløb over lejeperioden. Landsskatteretten har i en afgørelse fundet, at en lejekontrakt, der indeholdt en uopsigelighedsperiode fra udlejers side på 10 år ikke var indgået for et bestemt tidsrum. Afskrivning af udgifter til indretning af lejede lokaler kunne derfor i den konkrete sag foretages med indtil 20 pct. om året. Afgørelsen medfører, at selv om et lejemål reelt er indgået for et tidsrum af i hvert fald 10 år, kan lejer afskrive afholdte udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af de lejede lokaler over 5 år. Med de foreslåede ændringer fjernes denne uhensigtsmæssighed.

Ophævelse af afskrivning under erhvervszoneordningen

I afskrivningslovens §§ 63-66 findes regler om en forsøgsordning med højere afskrivningshastighed på driftsmidler og bygninger ejet af virksomheder, der inden udgangen af 1994 er etableret i de oprettede erhvervszoner. Der er tale om en forsøgsordning, der er afgrænset såvel geografisk som tidsmæssigt. Ordningen ophørte således med udgangen af 1999. Afskrivningerne i erhvervszoneområderne har fra og med indkomståret 2000 generelt skulle ske efter afskrivningslovens almindelige regler. Reglerne i afskrivningslovens §§ 63-66 er hermed blevet overflødige. Det foreslås derfor, at reglerne ophæves.

3. Provenumæssige konsekvenser for stat, amt og kommune

Samlet skønnes forslaget at medføre en beskeden årlig provenugevinst i omegnen af 5-7 mio. kr. De provenumæssige konsekvenser for hver enkelt forslag er nærmere gennemgået nedenfor.

Ad blandede biler

Det skønnes, at lovforslaget vil afværge et beskedent årligt provenutab i omegnen af 5-7 mio. kr. som følge af, at afskrivninger på blandede benyttede biler, der tages ud af virksomhedsordningen genbeskattes, hvis afskrivningerne har oversteget den faktiske værdiforringelse. Det skønnes, at ca. halvdelen af det afværgede provenutab vil tilfalde kommunerne. I finansåret 2005 skønnes provenuvirkningen at blive 5-7 mio. kr.

Ad uopsigelige lejeaftaler

Da en lejer €" uanset om lejemålet er opsigeligt eller uopsigeligt €" har afskrivningsadgang for udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lejemålet, er det ikke meningsfyldt at tale om en provenueffekt af forslaget. Forslaget indebærer alene, at et utilsigtet rentetab ikke opstår som følge af, at lejere med uopsigelige lejekontrakter over 5 års varighed opnår en hurtigere afskrivningsprofil end tilsigtet. I Danmark er det meget almindeligt, at det er udlejer, der afholder udgifter til ombygning, forbedring og indretning af et lejemål. Derfor skønnes det anførte rentetab beskedent.

Ad erhvervszoner

Forslaget har ingen provenumæssige konsekvenser, da der alene er tale om at fjerne en ordning, der er ophørt.

4. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner.

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes at have små direkte negative konsekvenser for de virksomheder, der lader biler, som anvendes både erhvervsmæssigt og privat, indgå i virksomhedsskatteordningen. På baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet vurderes det, at forslaget vil medføre direkte negative konsekvenser på 5 €" 7 mio. kr. årligt.

Det skyldes, at lovforslaget indfører mulighed for at beskatte genvundne afskrivninger, når en blandet anvendt bil tages ud af virksomhedsskatteordning. Derved forhindrer lovforslaget, at ejerne af virksomheden lader en bil indgå i virksomhedsskatteordning sidst på året, at virksomheden derefter får fradrag for et helt års afskrivninger, og at virksomhedens ejer efter årsskiftet tager bilen ud af virksomhedsskatteordningen igen. Denne fremgangsmåde har hidtil betydet, at virksomhederne fik en utilsigtet fradragsmulighed.

Forslaget vurderes herudover ikke at medføre afledte eller strukturelle økonomiske konsekvenser.

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes ikke at medføre nogen ændring i virksomhedernes administrative arbejde. Forslaget er derfor ikke forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Høring

Forslaget har været til høring hos:

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Børsmæglerforeningen, Danmarks Aktive handelsrejsende, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Landbrug, Danske Entreprenører, Danske Sælgere, Den danske Skatteborgerforening, Ejendomsforeningen Danmark, Finansrådet, Finanstilsynet, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede revisorer, Forsikring & Pension, Frederiksberg Kommune, Grundejernes Landsorganisation, Håndværksrådet, HTS- Handel, Transport og Serviceerhvervene, Justitsministeriet, Københavns Kommune, Kommunernes Landsforening, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Nationalbanken, Parcelhusejernes Landsorganisation, Realkreditrådet, Skaffechefforeningen, Skatterevisorforeningen og Told- og Skattestyrelsen.

De høringssvar, der er modtaget fra organisationerne, samt kommentarer hertil, er kort gengivet i skemaet nedenfor:

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at overfører en skattepligtig, der anvender virksomhedsordningen, en bil, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, fra virksomheden til den skattepligtige, behandles dette efter afskrivningsloven som et salg af bilen. Som salgssum anvendes handelsværdien på det tidspunkt, hvor bilen tages ud af virksomhedsordningen.

Som reglerne er i dag kan personer, som driver selvstændig erhvervsvirksomhed, benytte virksomhedsordningen. I virksomhedsskatteloven er der fastsat særlige regler for behandlingen af blandet benyttede biler. Med hensyn til biler, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat, kan en skattepligtig, der anvender virksomhedsordningen, vælge enten at lade bilerne indgå fuldt ud i virksomheden eller at holde dem helt uden for virksomheden. Hvis den skattepligtige lader bilen indgå i virksomhedsordningen, behandles bilen i virksomheden som et fuldt erhvervsmæssigt aktiv. Det betyder, at der er fuldt fradrag for afskrivninger og øvrige driftsudgifter.

Der skal ikke foretages skattemæssig opgørelse af avance eller tab, så længe bilens benyttelse fortsat er blandet. Det forhold, at den blandet benyttede personbil udgår af virksomhedsordningen, udløser således i sig selv ikke nogen skattemæssig avanceopgørelse. Skattemæssig opgørelse af avance eller tab foretages først, når bilen afstås, eller såfremt den faktiske benyttelse forinden ændres til udelukkende privat benyttelse eller til udelukkende erhvervsmæssig benyttelse.

Nedenstående eksempler illustrerer den uhensigtsmæssige måde, disse regler kan anvendes på:

I december år 1 købes en bil for 300.000 kr., og den indgår i virksomhedsordningen. Pr. 1/1 år 2 tages bilen ud af virksomhedsordningen. Ultimo år 3 sælges bilen til en pris, der svarer til den afskrevne værdi ultimo år 1 dvs. 225.000 kr. Den erhvervsmæssige benyttelse er 10 pct.

I år 1 er der fuldt fradrag for afskrivninger (25 pct.) på bilens værdi. Dette modsvares dog af, at virksomhedens indkomst forhøjes med et beløb for værdi af fri bil for de måneder, bilen har været i ordningen dvs. 1 måned (december). I år 2 og år 3, hvor bilen ikke indgår i virksomhedsordningen, men fortsat benyttes både privat og erhvervsmæssigt, kan virksomhedsejeren vælge enten at modtage refusion fra virksomheden for de faktiske udgifter til den erhvervsmæssige benyttelse (inklusiv afskrivninger) eller modtage refusion fra virksomheden i henhold til Ligningsrådets kilometersatser. I begge tilfælde vil udgifterne være fradragsberettiget for virksomheden.

Hvis virksomhedsejeren vælger at modtage betaling efter Ligningsrådets satser, så vil der ved salget af bilen ske en fordeling af bilens værditab på de måneder/år, bilen har været respektive indenfor og udenfor virksomhedsordningen, og afskrivninger foretaget i virksomhedsordningen, der overstiger værdiforringelsen, vil blive genbeskattet. Der er altså ingen uhensigtsmæssigheder i lovgivningen i dette tilfælde.

Vælger virksomhedsejeren derimod at modtage refusion af de faktiske udgifter, så vil de »ekstra« afskrivninger ikke blive genbeskattet. Det vil særligt være tilfældet, hvis virksomhedsejeren vælger ikke at foretage afskrivninger i år 2 og 3. Kun 10 pct. af de afskrivninger, der foretages i år 2 og år 3, kan fradrages i henhold til den erhvervsmæssige benyttelse. Derfor vil det være fordelagtigt at foretage afskrivninger på 25 pct. af bilens værdi i år 1 og herefter undlade at afskrive yderligere på bilen i perioden, hvor kun en del af afskrivningerne kan fradrages og afhænde bilen, når den faktiske værdiforringelse svarer til den nedskrevne værdi, hvilket typisk er efter ca. 2 fulde års ejertid.

Eksempel A og B illustrerer henholdsvis den nuværende situation, hvor udtagningen ikke betragtes som et salg og den foreslåede lovændring, hvor udtagningen betragtes som et salg. Det bemærkes, at de faktiske udgifter, som virksomhedsejeren får refusion for af virksomheden, ikke er medtaget i eksemplet, da de indgår i år 2 og år 3 i både eksempel A og B og hermed ikke har nogen betydning for forskellen mellem de to eksempler.

Eksempel A

Udtagningen fra virksomhedsordningen (VO) betragtes ikke som et salg.

Eksempel B

Udtagningen fra virksomhedsordningen (VO) betragtes som et salg. Det antages, at bilen er faldet 20.000 kr. i værdi fra ultimo år 1 til primo år 2. »Ændret skattegrundlag« udenfor virksomhedsordningen (VO) er 10 pct. af de negative genvundne afskrivninger (tabet) i henhold til den erhvervsmæssige benyttelse.

Som det ses af eksempel A kan en virksomhedsejer, der ønsker at købe en bil, der hovedsageligt skal benyttes privat med fordel benytte den skitserede fremgangsmåde med at tage bilen ind og ud af virksomhedsordningen lige omkring et årsskifte. Hermed opnås skattemæssige afskrivninger på bilen €" afskrivninger som ikke opnås, hvis bilen blev købt privat og som kun opnås i begrænset omfang, hvis bilen ikke tages ind i virksomhedsordningen. Skattemæssigt er værdien af at benytte fremgangsmåden knap 20.000 kr. i år 1.

Lovforslaget vil hindre denne uhensigtsmæssighed, idet der vil blive foretaget beskatning af den del af afskrivningerne, der overstiger den faktiske værdiforringelse af bilen. Da bilerne typisk kun holdes meget kort tid i virksomhedsordningen, men der foretages afskrivninger for et helt år, vil disse genvundne afskrivninger være betragtelige. Med lovforslaget vil virksomheden jf. eksempel B opnå en samlet reduktion i skattegrundlaget på 19.250 kr. i løbet af de 3 år, svarende til en skatteværdi på knap 6.000 kr. På denne måde kompenseres det reelle værditab på bilen, målt i forhold til dens erhvervsmæssige benyttelse. Dette tab fordeler sig som 20.000 kr. inde i virksomhedsordningen, som der opnås fuldt fradrag for, mod at der betales skat af fri bil (6.250 kr.). Den resterende del af værditabet (55.000 kr.) sker, da bilen er trukket ud af virksomhedsordningen, og der opnås kun fradrag for 10 pct. af tabet i henhold til den erhvervsmæssige benyttelse.

Det bemærkes, at en virksomhedsejer, der overvejer at trække en bil ud af virksomhedsordningen, må overveje andre aspekter end afskrivningsmulighederne. Ved at holde bilen inde i virksomhedsordningen opnås fuldt fradrag for udgifter til bl.a. reparation og forsikring af bilen. Hvis bilen trækkes ud af virksomhedsordningen skal virksomhedsejeren selv betale disse for beskattede midler. Dette trækker i retning af, at det ikke er så fordelagtigt at trække bilen ud af virksomhedsordning, som de viste beregninger indikerer.

Med forslaget sikres det, at beskatningen ved overførsel af en blandet benyttet bil fra virksomheden til den skattepligtige, behandles som et salg af bilen svarende til reglerne i afskrivningslovens § 4. Den foreslåede regel påvirker ikke andre skatteregler. Det fremgår af afskrivningslovens § 4, at ændrer en skattepligtig benyttelsen af driftsmidler eller skibe fra udelukkende erhvervsmæssig benyttelse til privat benyttelse eller omvendt, behandles dette som salg henholdsvis køb af de pågældende aktiver. Som salgssum eller købesum anvendes handelsværdien på det tidspunkt, hvor bilen tages ud af virksomhedsordningen.

Til nr. 2

Som reglerne er i dag, kan udgifter efter afskrivningsloven § 39, stk. 1, til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler, der anvendes erhvervsmæssigt til andet formål end beboelse, afskrives med indtil 20 pct. årligt. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at hvis lejemålet er indgået for et bestemt tidsrum, kan den årlige afskrivning dog ikke overstige et beløb svarende til, at afskrivning sker med lige store årlige beløb over lejeperioden.

I afgørelsen refereret i SKM 2003,223 fandt Landsskatteretten, at en lejekontrakt, der indeholdt en uopsigelighedsperiode på 10 år, ikke var indgået for et bestemt tidsrum, jf. afskrivningslovens § 39, stk. 1. Afskrivning af udgifter til indretning af lejede lokaler kunne derfor foretages med indtil 20 pct. om året. Landsskatterettens kendelse indebærer, at parterne kan aftale sig ud af reglen om, at den årlige afskrivning ikke kan overstige et beløb svarende til, at afskrivning sker med lige store årlige beløb over afskrivningsperioden. Selv om det reelt svarer til, at lejemålet er indgået for et tidsrum på mindst 10 år, vil en lejer således kunne afskrive afholdte udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler over 5 år.

Det foreslås, at det tilføjes i afskrivningslovens § 39, stk. 1, at lejekontrakter, hvor der er aftalt uopsigelighed fra udlejers side, beskattes som aftaler om, at et lejemål er indgået for et bestemt tidsrum. Herved sikres det, at også lejekontrakter, hvor der er aftalt uopsigelighed fra udlejers side, følger reglerne i afskrivningsloven § 39, stk. 1, således at den årlige afskrivning ikke kan overstige et beløb svarende til, at afskrivning sker med lige store årlige beløb over lejeperioden.

Til nr. 3

I afskrivningslovens §§ 63-66 findes regler om en forsøgsordning med højere afskrivningshastighed på driftsmidler og bygninger ejet af virksomheder, der inden udgangen af 1994 er etableret i de oprettede erhvervszoner. Der er tale om en forsøgsordning, der er afgrænset såvel geografisk som tidsmæssigt. Ordningen ophørte således med udgangen af 1999. Afskrivningerne i erhvervszoneområderne har fra og med indkomståret 2000 generelt skulle ske efter afskrivningslovens almindelige regler.

Driftsmidler afskrives efter saldometoden. Afskrivninger under erhvervszoneordningen skulle efter § 63 afskrives på en særskilt saldo. Afskrivningssatsen udgjorde op til 60 pct. Ved begyndelsen af indkomståret 2000 er det på den særskilt saldo nedskrevne beløb tillagt saldoværdien på den ordinære saldo for driftsmidler. Hermed er de særlige afskrivningsregler for driftsmidler i erhvervszoneordningen afviklet ved overførslen af restsaldo til ordinær saldo.

For bygninger og installationer afskrives hver bygning og installation på hver sin saldo. I perioden fra etableringen i erhvervszonen og frem til og med indkomståret 1999 har der kunnet afskrives med fordoblet afskrivningssats på bygninger og installationer. Fra og med indkomståret 2000 er restsaldoen for disse bygninger og installationer afskrevet med den ordinære sats. Ordningen for bygninger og installationer er således afviklet ved, at afskrivningssatsen fra indkomståret 2000 er nedsat til de ordinære afskrivningssatser.

Reglerne i afskrivningslovens §§ 63-66 er hermed blevet overflødige. Det foreslås derfor, at reglerne ophæves.

Til § 2

Der er tale om en teknisk konsekvensrettelse som følge af en tidligere ændring i virksomhedsskatteloven.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1, nr. 1, har virkning for overførsel af biler, der er anskaffet den 7. oktober 2004 eller senere, og som overføres den 7. oktober 2004 eller senere fra virksomheden til den skattepligtige med virkning for indkomståret 2005.

Det foreslås i stk. 3, at lovens § 1, nr. 2, har virkning for lejekontrakter, hvor der er aftalt uopsigelighed fra udlejers side, som er indgået den 7. oktober 2004 eller derefter.