L 28 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove. (Kvoter og betalingsrettigheder).

Fremsat den 7. oktober 2004 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og andre
skattelove

(Kvoter og betalingsrettigheder)

§ 1

I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 973 af 22. november 2002, som ændret ved § 1 i lov nr. 458 af 9. juni 2004 og § 1 i lov nr. 464 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. §§ 40 A og 40 B affattes således:

" § 40 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan anskaffelsessummen til erhvervelse af en kvote, der giver ret til at producere, levere, anvende, udnytte eller fange en bestemt mængde af et produkt eller en ressource eller at udlede en bestemt mængde af produkter eller ressourcer, herunder forurenende affaldsprodukter, og som kun kan bruges én gang (en engangskvote), fradrages i det indkomstår, hvori kvoten er anvendt i produktionen. Reglerne i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på andele af engangskvoter, der er anvendt i produktionen.

Stk. 2. Fortjeneste eller tab ved salg eller udløb af en engangskvote eller en andel heraf medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori kvoten eller en andel heraf sælges eller udløber uden at være anvendt i produktionen. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen.

Stk. 3. Anskaffelsessummen som nævnt i stk. 1 og 2 sættes til nul for en engangskvote eller en andel heraf, der er tildelt vederlagsfrit. Anskaffelsessummen for en købt engangskvote eller en andel heraf sættes til købssummen.

Stk. 4. Afståelsessummen som nævnt i stk. 2 sættes til nul for en engangskvote eller en andel heraf, der er anvendt i produktionen. Afståelsessummen for en engangskvote eller en andel heraf, der udløber uden at være anvendt i produktionen, sættes ligeledes til nul.

Stk. 5. Hvis en skattepligtig ejer engangskvoter eller andele af engangskvoter med samme rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede kvoter eller andele af kvoter for de først afståede.

Stk. 6. Rettigheder, der er knyttet til andelsbeviser m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b, er ikke omfattet af stk. 1-5.

§ 40 B. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan anskaffelsessummen til erhvervelse af en kvote, der giver ret til løbende i nærmere afgrænsede perioder at producere, levere, anvende, udnytte eller fange en bestemt mængde af et produkt eller en ressource eller at udlede en bestemt mængde af produkter eller ressourcer, herunder forurenende affaldsprodukter, pr. periode (en løbende kvote), fra og med det indkomstår, hvori der er indgået aftale om overdragelsen (aftaleåret), afskrives med indtil 1/7 årligt. Reglerne i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på andele af løbende kvoter.

Stk. 2. Ved erhvervelse af en løbende kvote, hvor den periode, som kvoten kan udnyttes i, på aftaletidspunktet er mindre end 7 år, erstattes den sats, der er nævnt i stk. 1, med en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb over den periode, som kvoten kan udnyttes i, regnet fra og med aftaleåret. Reglerne i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på andele af løbende kvoter.

Stk. 3. Fortjeneste eller tab ved salg eller udløb af en løbende kvote eller en andel af en løbende kvote medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori kvoten eller en andel heraf sælges eller udløber. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og den nedskrevne værdi. Sidstnævnte værdi opgøres som anskaffelsessummen med fradrag af samtlige foretagne afskrivninger.

Stk. 4. Anskaffelsessummen som nævnt i stk. 1-3 sættes til nul for en løbende kvote eller en andel af en løbende kvote, der er tildelt vederlagsfrit.

Stk. 5. Afståelsessummen som nævnt i stk. 3 sættes til nul for en løbende kvote eller en andel af en løbende kvote, der er udløbet.

Stk. 6. Hvis en skattepligtig ejer løbende kvoter eller andele af løbende kvoter med samme rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede kvoter eller andele af kvoter for de først afståede.

Stk. 7. Mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer er ikke omfattet af stk. 1-6. Rettigheder, der er knyttet til andelsbeviser m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b, er heller ikke omfattet af stk. 1-6."

2. Efter § 40 B indsættes:

" § 40 C. Anskaffelsessummen ved erhvervelse og afståelsessummen ved afståelse af en betalingsrettighed efter EU-landbrugsstøtteordningen skal indgå på en samlet saldo, som føres af den skattepligtige.

Stk. 2. På saldoen som nævnt i stk. 1 skal tillige indgå anskaffelsessummen og afståelsessummen for en mælkekvote, der erhverves den 1. januar 2005 eller senere. Hvis der ved afståelse af en mælkekvote, der er erhvervet eller tildelt inden den 1. januar 2005, ikke efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven skal ske regulering af anskaffelsessummen for en fast ejendom med henholdsvis anskaffelses- og afståelsessummen for mælkekvoten, skal mælkekvotens anskaffelses- og afståelsessum i stedet indgå på den i stk. 1 nævnte saldo i det indkomstår, hvor den pågældende mælkekvote afstås. Hvis den skattepligtige er blevet beskattet af mælkekvotens værdi ved tildelingen, kan det beskattede beløb tillægges. Reglerne i 2. og 3. pkt. finder kun anvendelse for mælkekvoter, hvis mælkekvoten er købt eller tildelt den 19. maj 1993 eller senere.

Stk. 3. Anskaffelsessummen for en vederlagsfrit tildelt betalingsrettighed som nævnt i stk. 1 og en vederlagsfrit tildelt mælkekvote som nævnt i stk. 2 indgår på saldoen med værdien nul. Hvis en forpagter overdrager en betalingsrettighed vederlagsfrit til bortforpagteren efter reglerne i ligningslovens § 7 Y, stk. 2, indgår værdien heraf på forpagterens saldo med en afståelsessum på nul og på bortforpagterens saldo med en anskaffelsessum på nul. Betalingsrettigheder og mælkekvoter omfattet af stk. 1 og 2, der er udløbet, indgår på saldoen med en afståelsessum på nul.

Stk. 4. Saldoværdien opgøres ved udgangen af indkomståret. Denne værdi opgøres som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af anskaffelsessummer og fradrag af afståelsessummer, der i indkomstårets løb er indgået på saldoen efter reglerne i stk. 1-3. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør tidligere indkomstårs anskaffelsessummer med fradrag af tidligere indkomstårs afståelsessummer reguleret i tidligere indkomstår efter reglerne i stk. 5-10.

Stk. 5. Er saldoværdien positiv ved indkomstårets udgang, kan beløbet hverken fradrages eller afskrives ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 6. Er saldoværdien negativ ved indkomstårets udgang, indtægtsføres et positivt beløb lig den negative saldo, hvorpå saldoen sættes til nul. Det indtægtsførte beløb som nævnt i 1. pkt. medregnes ved opgørelsen af indkomstårets skattepligtige indkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 18.

Stk. 7. Hvis der opgjort efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven fremkommer et fradragsberettiget tab ved afståelse af en ejendom, der på afståelsestidspunktet helt eller delvis benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1, eller ved afståelse en skovbrugsejendom, jf. vurderingslovens § 33, stk. 7, modregnes summen af et indtægtsført beløb for det indkomstår, hvori ejendommen sælges, og de foregående indkomstårs indtægtsførte beløb som nævnt i stk. 6 i tabet på ejendommen i det omfang, summen kan rummes i tabet på ejendommen. Skatteværdien, der beregnes med 30 pct. af det beløb, som modregnes i tabet på ejendommen efter reglerne i 1. pkt., anses for indbetalt a conto skat vedrørende det indkomstår, hvori tabet på ejendommen realiseres, jf. stk. 8 og 9.

Stk. 8. Ved skatteberegningen for det indkomstår, hvori tabet på ejendommen realiseres, fradrages beløb, der anses for indbetalt a conto skat efter stk. 7, i den skattepligtiges slutskat med tillæg af eventuel restskat m.v. Et herefter resterende beløb, som ikke kan rummes i årets slutskat m.v., udbetales kontant, jf. dog stk. 9.

Stk. 9. Overdrages virksomheden efter reglerne i kildeskattelovens § 33 C eller dødsboskattelovens § 39, skal et resterende beløb, der anses for indbetalt a conto skat efter stk. 7, fradrages i en ægtefælles slutskat m.v., hvis den skattepligtige var gift og samlevende med ægtefællen ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen. Beløb, der anses for indbetalt a conto skat, og som herefter resterer, fremføres til fradrag i den beregnede slutskat m.v. i de følgende indkomstår.

Stk. 10. I det indkomstår, hvori det sidste af saldoens underliggende aktiver afstås eller udløber (afståelsesåret), medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for afståelsesåret, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 18. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen for de aktiver, der er afstået i afståelsesåret, og på den anden side saldoværdien ved afståelsesårets begyndelse med tillæg af beløb, der i afståelsesåret er anvendt til nyanskaffelser af betalingsrettigheder og mælkekvoter.

Stk. 11. Hvis en skattepligtig ejer mælkekvoter eller andele af mælkekvoter anskaffet inden den 1. januar 2005 og mælkekvoter eller andele af mælkekvoter anskaffet den 1. januar 2005 eller senere, anses de først erhvervede kvoter eller andele af kvoter for de først afståede."

3. I § 45, stk. 2, ændres "mælkekvote" til: "kvote, betalingsrettighed".

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 693 af 20. august 2002, som ændret seneste ved § 4 i lov nr. 488 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter "mælkekvoter": ", der ikke er omfattet af afskrivningslovens § 40 C".

2. I § 5, stk. 4, nr. 6, indsættes efter "mælkekvote": ", der ikke er omfattet af afskrivningslovens § 40 C".

§ 3

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 468 af 9. juni 2004, foretages følgende ændring:

1. I § 60, stk. 1, indsættes som litra h:

"h) Beløb, der er indbetalt a conto skat efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 7-9."

§ 4

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 490 af 9. juni 2004, foretages følgende ændring:

1. § 7 Y affattes således:

" § 7 Y. Værdien af kvoter og betalingsrettigheder, som er omfattet af afskrivningslovens §§ 40 A €" 40 C, og som er tildelt vederlagsfrit, medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.

Stk. 2. En forpagter, som har indgået forpagtningsaftale inden 1. januar 2006, kan overdrage betalingsrettigheder med en pålydende værdi højst svarende til værdien af betalingsrettigheder, som forpagteren har fået tildelt vederlagsfrit ved førstegangstildelingen, til bortforpagteren uden skattemæssige konsekvenser for forpagteren og bortforpagteren, hvis overdragelsen er vederlagsfri, jf. afskrivningslovens § 40 C. Ved aftaler indgået inden 1. januar 2006, hvor forpagteren (primære forpagter) har forpagtet ejendom videre til en anden landbruger (sekundære forpagter), finder reglerne i 1. pkt. tilsvarende anvendelse ved overdragelse af betalingsrettigheder fra den sekundære forpagter til den primære forpagter."

§ 5

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 29. august 2003, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 302 af 30. april 2004, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 1, indsættes som nr. 18:

"18) indtægtsførte beløb efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 6, og fortjeneste og tab efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 7-9."

§ 6

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 24. marts 2003, foretages følgende ændring:

1. Efter § 16 b, stk. 4, 4. pkt. , indsættes:

"Reglerne i 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse på beløb, der anses for indbetalt a conto skat efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 7-9."

§ 7

Stk. 1. Tidspunktet for lovens ikrafttræden eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af skatteministeren.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med den 1. januar 2005.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at indføre regler om den skattemæssige behandling af:

1) Alle eksisterende og fremtidige former for kvoter, som udgør et selvstændigt aktiv. Mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer er dog ikke omfattet.

2) De nye betalingsrettigheder efter revisionen af EU-landbrugsstøtteordningen. Disse betalingsrettigheder udgør et selvstændigt aktiv og er individuelt omsættelige. Nyerhvervede mælkekvoter og eksisterende mælkekvoter, der sælges efter, at landbrugsejendommen er solgt, behandles på samme måde som betalingsrettigheder.

Et væsentligt formål med lovforslaget er fremadrettet at sikre en ensartet skattemæssig behandling af nye former for kvoter, der måtte blive indført.

Folketinget har ved lov nr. 464 af 9. juni 2004 vedtaget regler om den skattemæssige behandling af CO₂ -kvoter og sildekvoter. Med lovforslaget foreslås disse regler videreført og udvidet til en generel kvotebeskatning.

CO₂ -kvoter og sildekvoter repræsenterer to hovedkategorier af kvoter, jf. punkt 1 ovenfor, der er omfattet af lovforslaget:

a) En CO₂ -kvote repræsenterer en kategori af kvoter, der giver ret til en vis mængde udledning i en nærmere defineret periode, f.eks. 3 år. Hvis indehaveren af kvoten ikke bruger kvoten fuldt ud i det første år, kan den ubrugte andel af kvoten bruges i det efterfølgende år og så fremdeles inden for den definerede periode. Denne kategori af kvoter er i lovforslaget benævnt engangskvoter.

b) En sildekvote repræsenterer en kategori af kvoter, der giver ret til i en nærmere defineret periode, f.eks. 5 år, at producere, levere, anvende, udnytte eller fange en vis mængde af et produkt eller en ressource pr. år, i dette tilfælde at fange en vis mængde sild pr. år. Hvis indehaveren af kvoten ikke udnytter retten til f.eks. at fange hele den tilladte mængde sild i et år, kan den uudnyttede del ikke udnyttes i det efterfølgende år. Denne kategori af kvoter er i lovforslaget benævnt løbende kvoter.

Lovforslaget omfatter både omsættelige kvoter, dvs. kvoter, som virksomhederne kan handle med, og ikke omsættelige kvoter, dvs. kvoter, som virksomhederne ikke kan handle med, jf. punkt 1 ovenfor.

Med hensyn til omsættelige kvoter omfatter lovforslaget individuelt omsættelige kvoter såvel som kvoter, der alene kan sælges eller overdrages sammen med en landbrugsejendom, et fiskefartøj, et stykke jord eller lignende produktionsmidler.

CO₂ -kvoter og sildekvoter er eksempler på eksisterende kvoter, der kan omsættes individuelt.

Som et eksempel på en eksisterende kvote, der ikke kan omsættes individuelt, men alene sammen med et andet aktiv, i dette tilfælde fiskefartøjet, kan nævnes en makrelkvote.

Der er endvidere behov for at indføre skatteregler om landbrugets nye betalingsrettigheder, der som udgangspunkt skal virke fra 2005, jf. punkt 2 ovenfor.

Da der samtidig med indførelsen af betalingsrettighederne sker en omlægning af støtteordningerne, er det hensigtsmæssigt at anskue den skattemæssige behandling af landbrugets nye betalingsrettigheder i sammenhæng med den skattemæssige behandling af f.eks. fast ejendom og mælkekvoter.

Endvidere kan der handles med en betalingsrettighed, ligesom der kan handles med forskellige former for kvoter.

2. Lovforslagets hovedelementer

Udgangspunktet er, at en kvote €" omsættelig eller ej €" normalt vil være en forudsætning for at drive erhvervsvirksomhed på det område, som kvoten vedrører.

Med hensyn til de omsættelige kvoter skal der indføres skatteregler, der tager højde for, at virksomhederne kan opnå fortjeneste eller tab, når de handler med kvoterne. For ikke omsættelige kvoter skal det sikres, at der vil kunne afskrives på anskaffelsessummen for disse, hvis de udstedes efter ordninger, hvor der skal betales for kvoten ved tildelingen.

Tilsvarende hensyn skal der tages ved udformningen af skattereglerne om de nye betalingsrettigheder på landbrugsområdet.

På den baggrund bør der indføres skatteregler, der er neutrale i den forstand, at de ikke påvirker virksomhedens forretningsmæssige dispositioner, så længe en kvote eller betalingsrettighed anvendes i virksomheden inden for de rammer, som kvoten eller betalingsrettigheden giver ret til.

Det overskud, som en virksomhed opnår ved at anvende en kvote eller en betalingsrettighed erhvervsmæssigt, skal imidlertid fortsat beskattes efter de almindelige regler herom.

Midlet til at opnå neutralitet i den skattemæssige behandling af kvoter og betalingsrettigheder, der anvendes erhvervsmæssigt i virksomheden, er at indføre skattefrihed for værdien af en vederlagsfrit tildelt kvote eller betalingsrettighed.

For køberen af en kvote foreslås tillige den hovedregel, at anskaffelsessummen kan afskrives. Dette ses også som et middel til at opnå neutralitet i skattereglerne, så længe kvoten anvendes i overensstemmelse med det erhvervsmæssige formål.

Til gengæld foreslås, at en fortjeneste, som virksomheden opnår ved at sælge en kvote eller kvoteandel, skal beskattes. Tilsvarende skal et tab ved handel med en kvote eller kvoteandel kunne fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det foreslås, at køberen af en betalingsrettighed og en mælkekvote hverken kan fradrage eller afskrive anskaffelsessummen løbende. Begrundelsen for dette er, at fradrags- eller afskrivningsadgang efter Dansk Landbrugs opfattelse vil kapitalisere sig i så høje priser på disse aktiver, at det vil gøre det vanskeligt for unge landmænd at etablere sig.

Til gengæld for, at der ikke er adgang til løbende fradrag eller afskrivning, foreslås et saldosystem, hvorefter der ved køb og salg af mælkekvoter og betalingsrettigheder først sker beskatning af nettofortjenesten, når der opstår et nettosalg.

Efter forslaget skal et eventuelt tab, som opstår et år, hvor landbrugeren sælger sin sidste betalingsrettighed eller mælkekvote, eller hvor den sidste betalingsrettighed eller mælkekvote udløber, kunne fradrages for dette år. En eventuel gevinst vil være skattepligtig.

På grund af mælkekvoters og betalingsrettigheders nære tilknytning til landbrugsejendommen foreslås desuden, at en nettofortjeneste ved køb og salg af mælkekvoter og betalingsrettigheder kan modregnes i et eventuelt tab ved salg af ejendommen, også selv om der ikke er samtidighed i købs/salgssituationerne. Ved afståelse af den faste ejendom kan nettofortjenesten på betalingsrettigheder m.v., der har været beskattet i tidligere år, og nettofortjenesten på betalingsrettigheder i afståelsesåret modregnes i et eventuelt tab på ejendommen. Skatteværdien af modregningen, der beregnes med 30 pct. af det beløb, som modregnes i tabet på ejendommen, anses for indbetalt a conto skat vedrørende det indkomstår, hvori tabet på ejendommen er realiseret.

Den foreslåede regel vil sikre, at en eventuel værdinedgang på jorden, som giver sig udslag i et tab ved salg af ejendommen, kan udligne eller reducere en fortjeneste ved salg af betalingsrettigheder og mælkekvoter.

For betalingsrettigheder indføres en overgangsordning for forpagtningsaftaler indgået før 1. januar 2006. Ordningen går ud på, at forpagtere, som frem til dette tidspunkt erhverver betalingsrettigheder efter EU-støtteordningen, men som typisk ikke har gavn af betalingsrettighederne efter forpagtningsforholdet ophør, kan overdrage betalingsrettigheder med en pålydende værdi højst svarende til værdien af betalingsrettigheder, som forpagteren har fået tildelt vederlagsfrit ved førstegangstildelingen, til bortforpagteren uden skattemæssige konsekvenser for hverken forpagteren eller bortforpagteren, hvis overdragelsen er vederlagsfri.

Med lovforslaget fjernes desuden en uhensigtsmæssighed i de gældende regler, som bevirker, at der er skattefrihed for fortjenesten på en mælkekvote, der sælges efter, at landbrugsejendommen er solgt. Sådanne mælkekvoter tages ud af ejendomsavancebeskatningsloven og ind under saldo-ordningen.

Lovforslaget omfatter ikke salg af eksisterende mælkekvoter, dvs. mælkekvoter erhvervet før 1. januar 2005, når disse sælges før eller sammen med landbrugsejendommen. Fortjeneste ved salg af disse mælkekvoter vil fortsat blive beskattet efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

Lovforslaget omfatter heller ikke leveringsrettigheder for sukkerroer. Dette skal ses i sammenhæng med, at en inddragelse af disse i den generelle kvotebeskatning, der foreslås i dette lovforslag, i enkelte tilfælde vil kunne medføre skattestigning for indehaveren af leveringsrettigheden for sukkerroer.

For leveringsrettigheder for sukkerroer er der desuden ikke samme behov for at indføre klare regler om den skattemæssige behandling, som der er for de andre former for kvoter, hvorom der i dag ikke er lovgivet specifikt. Det skyldes, at leveringsrettigheder for sukkerroer behandles efter en fast landsskatteretspraksis. Efter denne praksis sker der ikke beskatning af fortjeneste ved salg af en leveringsrettighed for sukkerroer. Til gengæld er der ikke fradrag for en eventuel købesum, ligesom der ikke er fradrag for tab.

3. De gældende regler om beskatning af kvoter

Der er lovgivet særskilt om den skattemæssige behandling af CO₂ -kvoter, sildekvoter og mælkekvoter.

I skattelovgivningen findes der ikke regler om en generel, skattemæssig behandling af kvoter. Den gældende skattemæssige behandling af disse bygger derfor i stor udstrækning på administrativ praksis.

I det følgende gennemgås gældende regler og praksis vedrørende den skattemæssige behandling af forskellige former for kvoter.

Gennemgangen er ikke udtømmende, men illustrerer den forskellighed, der er i gældende regler og praksis for de forskellige former for kvoter.

Gennemgangen af den skattemæssige behandling af kvoter omfatter CO₂ -kvoter, sildekvoter, mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer.

I punkt 4 nedenfor gennemgås desuden gældende regler og praksis for den skattemæssige behandling af præmierettigheder til levende ammekøer, kvier og moderfår.

3.1. CO₂ -kvoter og sildekvoter

CO₂ -kvoter og sildekvoter er individuelt omsættelige.

Der er lovgivet særskilt om den skattemæssige behandling af CO₂ -kvoter og sildekvoter, jf. lov nr. 464 af 9. juni 2004.

Reglerne om disse to kvoteformer er næsten ens, men adskiller sig fra hinanden med hensyn til afskrivningsordningen, jf. punkt b og c nedenfor.

I reglerne om CO₂ -kvoter og sildekvoter indgår følgende hovedelementer:

a. Skattefrihed for værdien af en vederlagsfrit tildelt CO₂ -kvote eller sildekvote, jf. ligningslovens § 7 Y.

b. CO₂ -kvoter: Fradragsret for udgifter til køb af en kvote eller en kvoteandel i takt med, at kvoten anvendes. Fradraget gives for det indkomstår, hvori kvoten eller en andel heraf er anvendt i produktionen. Fradragsretten vedrører ikke vederlagsfrit tildelte kvoter eller kvoteandele, jf. afskrivningslovens § 40 A.

c. Sildekvoter: Mulighed for at afskrive anskaffelsessummen for købte kvoter eller kvoteandele. Afskrivningsprofilen er en fast andel af anskaffelsessummen pr. år, som udgangspunkt 1/7 pr. år, men hvis kvotens eller kvoteandelens varighed er mindre end 7 år, så eksempelvis 1/5, hvis kvoten eller kvoteandelen gælder i 5 år. Afskrivningsretten vedrører ikke vederlagsfrit tildelte kvoter eller kvoteandele, jf. afskrivningslovens § 40 B.

d. Beskatning af fortjeneste og fradrag for tab på en CO₂ -kvote eller en sildekvote, der sælges eller udløber, jf. afskrivningslovens §§ 40 A og 40 B.

Reglerne om CO₂ -kvoter har virkning fra 1. januar 2005, og reglerne om sildekvoter har virkning fra 1. januar 2003 forudsat, at reglerne om de to former for kvoter sættes i kraft efter notifikation over for EU, jf. § 5 i lov nr. 464 af 9. juni 2004.

3.2. Mælkekvoter

Tidligere blev en mælkekvote betragtet som en del af landbrugsejendommen. Det betød, at en mælkekvote alene kunne købes eller sælges sammen med landbrugsejendommen.

I dag er en mælkekvote et selvstændigt aktiv, der kan købes og sælges uafhængigt af landbrugsejendommen. Det vil sige, at en mælkekvote er individuelt omsættelig ligesom en CO₂ -kvote og en sildekvote.

I skattelovgivningen betragtes en mælkekvote imidlertid fortsat som en del af ejendommen ved køb og salg, idet mælkekvoter er omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven.

Hvis mælkekvoten sælges før eller samtidig med den faste ejendom, beskattes avancen på kvoten sammen med den faste ejendom.

Hvis mælkekvoten sælges efter, at den faste ejendom er solgt, beskattes avancen på kvoten ikke.

Dette er konsekvenserne af, at den skattemæssige behandling ved køb og salg af en mælkekvote sker ved reguleringer af anskaffelsessummen for den faste ejendom.

Anskaffelsessummen for den faste ejendom forhøjes med vederlag betalt ved køb eller tildeling af mælkekvoter. Hvis den skattepligtige er blevet beskattet af kvotens værdi ved skattefri tildeling, kan det beskattede beløb endvidere tillægges anskaffelsessummen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 3.

Ved salg nedsættes anskaffelsessummen for ejendommen i afståelsesåret med vederlag, der modtages for afståelsen af en mælkekvote, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 6.

Det fremgår supplerende af ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 3, at en forhøjelse af anskaffelsessummen med vederlag for køb af en mælkekvote er betinget af, at der samtidig sker en nedsættelse af anskaffelsessummen med vederlag for afståelse af en mælkekvote.

Værdien af en vederlagsfrit tildelt mælkekvote er skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4, jf. Ligningsvejledningen: Erhvervsdrivende 2004 €" 2, E.E.4.9.2.

3.3. Leveringsrettigheder for sukkerroer

Efter den gældende ordning kan en leveringsrettighed for sukkerroer ikke tildeles vederlagsfrit. En sådan leveringsrettighed skal således købes.

En leveringsrettighed for sukkerroer kan ikke omsættes individuelt, men alene sammen med fast ejendom.

Der er ikke lovgivet særskilt om den skattemæssige behandling af leveringsrettigheder for sukkerroer. De gældende skatteregler om leveringsrettigheder for sukkerroer bygger på landsskatteretspraksis.

Landsskatteretten har i SKM 2001,379 LSR anset vederlag modtaget ved salg af leveringsrettigheder for sukkerroer for at være skattefrit for sælgeren.

I SKM 2003,230 LSR fandt Landsskatteretten, at der ikke i ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, var hjemmel til at nedsætte anskaffelsessummen med vederlag for salg af leveringsrettigheden for sukkerroer ved opgørelsen af fortjenesten i forbindelse med salg af en landbrugsejendom.

I SKM 2003,438 LSR fandt Landsskatteretten, at udgift til køb af leveringsrettigheder for sukkerroer ikke kunne fradrages.

4. De gældende regler om beskatning af betalingsrettigheder

En betalingsrettighed er en rettighed til at modtage støtte efter reglerne i Rådets Forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere.

En betalingsrettighed giver ret til årligt at modtage et beløb fra EU pr. hektar landbrugsjord uden, at støtten er koblet til en bestemt produktion.

En betalingsrettighed er individuelt omsættelig ligesom f.eks. en mælkekvote eller en sildekvote.

Hvis der ikke lovgives særskilt om den skattemæssige behandling af betalingsrettigheder, vil de efter alt at dømme blive behandlet efter gældende regler og praksis for visse præmierettigheder, nærmere bestemt de såkaldte præmierettigheder til levende ammekøer, kvier og moderfår.

Vederlag fra salg af præmierettigheden anses for godtgørelse for tab af en indkomstkilde og er dermed indkomstopgørelsen uvedkommende. Det er uden betydning, om præmierettigheden overdrages sammen med eller uden bedriften.

Det støttebeløb, som producenten modtager, er skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4.

Ved vederlagsfri tildeling af en præmierettighed beskattes modtageren af præmierettighedens værdi på tildelingstidspunktet efter statsskattelovens § 4.

5. Problemstilling

Gennemgangen ovenfor viser, at der er stor forskel på beskatningen af de forskellige former for kvoter.

Gennemgangen viser også, at der ikke er noget generelt regelsæt, der dækker kvoter, herunder nye former for kvoter.

Overordnet set tegner der sig imidlertid en tendens til, at nye former for kvoter €" og til sin tid de nye betalingsrettigheder €" uden ny lovgivning vil blive behandlet skattemæssigt efter følgende retningslinjer:

5.1. Værdien af en vederlagsfrit tildelt kvote/betalingsrettighed er skattepligtig indkomst.

5.2. Modtageren af en vederlagsfrit tildelt kvote/betalingsrettighed kan ikke afskrive den skattepligtige værdi, der opgøres ved tildelingen, og køberen af en kvote/betalingsrettighed kan ikke afskrive anskaffelsessummen.

5.3. Ingen beskatning af fortjeneste og intet fradrag for tab ved salg af en kvote/betalingsrettighed.

5.4. Beskatning af den løbende ydelse, som aktivet eventuelt giver ret til, f.eks. et EU-tilskud.

Denne praksis er uhensigtsmæssig, da den indebærer en dobbeltbeskatning f.eks. i forhold til landbrugets nye betalingsrettigheder. Hvis de gældende regler fortsætter, vil der således for den landbruger, der får tildelt en betalingsrettighed vederlagsfrit, ske beskatning af både kvotens værdi på tildelingstidspunktet, jf. punkt 5.1 ovenfor, og af det årlige EU-tilskud, som betalingsrettigheden giver ret til, jf. punkt 5.4 ovenfor.

Der er derfor et stort behov for at indføre nye regler om både de nye betalingsrettigheder og om de former for kvoter som f.eks. makrelkvoter, hvorom der ikke er lovgivet særskilt i dag.

De gældende regler om mælkekvoter, hvorom der er lovgivet særskilt i ejendomsavancebeskatningsloven, er heller ikke hensigtsmæssige.

Det forhold, at en mælkekvote, der kan handles med både individuelt og sammen med ejendommen, ved køb og salg altid skal behandles efter ejendomsavancebeskatningsloven, indebærer den uhensigtsmæssighed, at sælgeren af kvoten ikke beskattes af en eventuel fortjeneste, hvis kvoten sælges efter, at ejendommen er solgt.

Denne uhensigtsmæssighed vil blive fjernet, hvis mælkekvoter, der sælges efter ejendommen, i salgssituationen løsrives fra ejendomsavancebeskatningsloven.

Uhensigtsmæssighederne i gældende regler og praksis efter punkt 5.1-5.4 ovenfor er i øvrigt fjernet i de regler om CO₂ -kvoter og sildekvoter, som Folketinget har vedtaget ved lov nr. 464 af 9. juni 2004.

6. Lovforslaget om kvoter

Regeringen foreslår, at problemerne i de gældende regler om kvoter løses ved, at skattereglerne om CO₂ -kvoter og sildekvoter videreføres og udvides til en generel kvotebeskatning som skitseret i punkt 6.1-6.5 nedenfor, dog bortset fra mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer af grundene nævnt i punkt 2 ovenfor.

6.1 Ingen beskatning og derfor heller ingen afskrivningsadgang for modtageren af en vederlagsfrit tildelt kvote

Anskaffelsessummen for en vederlagsfrit tildelt kvote sættes til nul. Dermed er der hverken nogen udgift eller nogen værdi at afskrive.

6.2. Køberen af en kvote kan afskrive på købssummen

Der skelnes mellem afskrivningsordninger for to hovedkategorier af kvoter:

6.2.1. Engangskvote , der er konstrueret således, at en virksomhed kan bruge den op, inden den går i gang med den næste kvote. For denne kategori kan anskaffelsessummen for en kvote eller en andel heraf fradrages med en forholdsmæssig andel i takt med, at kvoten bruges i produktionen. Reglen svarer til den afskrivningsordning, som Folketinget ved lov nr. 464 af 9. juni 2004 har vedtaget for CO₂ -kvoter.

6.2.2. Løbende kvote med ret til at producere eller udlede en vis mængde pr. periode, typisk pr. år. For denne kategori kan anskaffelsessummen afskrives med indtil 1/7 årligt €" for kvoter med en varighed på mindre end 7 år dog med en sats svarende til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb, f.eks. med indtil 1/5, hvis kvotens varighed er 5 år. Reglen svarer til den afskrivningsordning, som Folketinget ved lov nr. 464 af 9. juni 2004 har vedtaget for sildekvoter.

Årsagen til, at der ikke er valgt den samme afskrivningsprofil for de to kvotetyper, er, at indehaveren af en løbende kvote f.eks. en sildekvote skal afholde kvoteudgiften, uanset om vedkommende er i stand til at udnytte hele kvoten, hvorimod indehaveren af en engangskvote f.eks. en CO₂ -kvote kan overføre en uudnyttede del af en kvote til det efterfølgende år.

Indehaveren af en engangskvote opnår fradrag for sine udgifter til en kvote i takt med, at kvoten udnyttes. En sådan ordning vil ikke være hensigtsmæssig for indehaveren af en løbende kvote, idet vedkommende må afholde udgiften til kvoten, uanset om den udnyttes i det givne år eller ej. For at sikre sidstnævnte kvoteindehaver fradrag for sine udgifter til kvoten er der valgt en skematisk afskrivningsmodel.

6.3. Beskatning af fortjeneste og fradrag for tab ved salg eller udløb af en kvote

Fortjeneste og tab ved salg opgøres på grundlag af de faktiske anskaffelses- og afståelsessummer. For vederlagsfrit tildelte kvoter sættes anskaffelsessummen til nul. Ved udløb af en kvote €" købt såvel som vederlagsfrit tildelt €" sættes afståelsessummen ligeledes til nul.

6.4. Beskatning af en ydelse, som knytter sig til en kvote

Dette følger af de gældende, almindelige regler.

6.5. Beskatning af virksomhedsoverskud, som dannes ved at anvende en kvote erhvervsmæssigt i virksomheden

Dette følger af de gældende, almindelige regler.

De foreslåede generelle regler svarer til de regler, som Folketinget har vedtaget for CO₂ - og sildekvoter, og som i øjeblikket er til notifikation over for EU.

6.6. Hvilke kvoter er omfattet?

I almindelig sprogbrug er en kvote en del, der beregnes i forhold til en samlet mængde, dvs. en andel.

En kvote anvendes også som betegnelsen for en type rettigheder, som tildeles eller sælges i forbindelse med styring/regulering af et område.

Kvoter kan have forskellige formål:

Kvoter kan have til formål at fordele en fælles ressource. Til disse kvoter hører fiskekvoter, kvoter for nedlæggelse af råvildt og alle former for affaldskvoter som f.eks. CO₂ -kvoter, idet de kan betragtes som kvoter på den fælles ressource "rent miljø".

Kvoter kan også have til formål at beskytte et erhverv mod fri konkurrence, fordi kvoterne begrænser udbuddet af en vare. Dermed stiger den pris, som den enkelte kvotebegunstigede producent kan modtage for sine varer. Til disse kvoter hører f.eks. leveringsrettigheder for sukkerroer, mælkekvoter og til dels fiskekvoter. En kvote i skattemæssig forstand har ikke hidtil været et veldefineret begreb. I dette lovforslag defineres en kvote således:

En rettighed, der kan tildeles, overdrages, købes eller sælges, og som giver ret til at producere, levere, anvende, udnytte eller fange en bestemt mængde af et produkt eller en ressource eller til at udlede bestemte mængder af produkter eller ressourcer, herunder forskellige former for forurening.

Ved den skattemæssige behandling er det ikke afgørende, om kvoteordningen er offentligt eller privat reguleret.

Hvis kvoter overskrides, vil det normalt være forbundet med sanktioner i form af afgifter eller lignende.

Lovforslaget omfatter både den form for kvoter, der er omsættelige, dvs. kvoter, som kan sælges eller overdrages fra en virksomhed eller en person til en anden virksomhed eller en anden person, og den form for kvoter, der ikke er omsættelige.

6.6.1. Individuelt omsættelige kvoter

Lovforslaget omfatter kvoter, som kan omsættes individuelt uafhængigt af produktionsmidlerne i øvrigt, dvs. uafhængigt af f.eks. et stykke jord, en ejendom, et fiskefartøj eller lignende produktionsmidler.

Typiske eksempler herpå er CO₂ -kvoter og sildekvoter. Et eksempel er også en særlig slags skrotningsbeviser, som giver ret til indtil en nærmere bestemt samlet produktion at modtage en merpris ved levering af el fra vindmøller.

6.6.2. Andre omsættelige kvoter

Lovforslaget omfatter også kvoter, som ikke kan omsættes individuelt, men alene sammen med en ejendom, et stykke jord, et fiskefartøj eller lignende produktionsmidler. Et eksempel herpå er makrelkvoter.

6.6.3. Ikke omsættelige kvoter

Desuden omfatter lovforslaget kvoter, der ikke er omsættelige, dvs. kvoter, der hverken kan overdrages eller sælges individuelt eller sammen med andre produktionsmidler. Et eksempel herpå er en torskekvote, som skal returneres til myndighederne, når den ikke benyttes mere.

Den del af lovforslaget, der vedrører den skattemæssige behandling af fortjeneste og tab ved salg af kvoter, får i praksis ingen betydning for de ikke omsættelige kvoter. Derimod er reglerne om fradrag eller afskrivning af anskaffelsessummen ved køb af en kvote også relevante for de ikke omsættelige kvoter, hvis der skal betales for en sådan kvote ved tildelingen.

6.6.4. Kvoter m.v., der ikke er omfattet

Mælkekvoter er ikke omfattet af denne del af lovforslaget, men af den del af lovforslaget, der er beskrevet i punkt 7 nedenfor.

Leveringsrettigheder for sukkerroer er heller ikke omfattet af lovforslaget af de grunde, som er nævnt i punkt 2 ovenfor.

Desuden er rettigheder, der knytter sig til andelsbeviser m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b, ikke omfattet af lovforslaget. Det vil sige, at f.eks. leveringsretter til levering af kartofler til melproduktion, der er knyttet til ejerskabet af et andelsbevis, ikke er omfattet af lovforslaget.

En række virkemidler som f.eks. autorisation/licens til at drive taxafirma, radiostation m.v. falder uden for sigtet med dette lovforslag.

7. Lovforslaget om betalingsrettigheder og mælkekvoter

Af de grunde, der er nævnt i punkt 2 ovenfor foreslås en særlig ordning for betalingsrettigheder, nyerhvervede mælkekvoter og mælkekvoter, der sælges efter, at landbrugsejendommen er solgt. De nævnte mælkekvoter løsrives således fra ejendomsavancebeskatningsloven.

Dermed fjernes den eksisterende uhensigtsmæssighed, hvorefter en mælkekvote kan sælges skattefrit efter, at gården er solgt, jf. beskrivelsen af gældende regler i punkt 3.2 ovenfor. Allerede erhvervede mælkekvoter, der sælges før eller sammen med ejendommen, fortsætter efter de gældende regler i ejendomsavancebeskatningsloven.

Regeringen foreslår følgende ordning for betalingsrettigheder og de mælkekvoter, der tages ud af ejendomsavancebeskatningsloven.

7.1. Værdien af en vederlagsfrit tildelt betalingsrettighed eller mælkekvote skal være skattefri for modtageren

7.2. Ved køb/salg af betalingsrettighed/mælkekvote anvendes følgende saldo-model:

7.2.1. Værdien af vederlagsfrit tildelt betalingsrettighed/mælkekvote indgår med nul.

7.2.2. Indtægt ved salg og udgift ved køb indgår med henholdsvis salgssum og købssum.

7.2.3. Værdierne ved bytte indgår også som henholdsvis salgssum og købssum. Det vil sige, at kun nettobeløbet påvirker saldoen.

7.2.4. Overstiger indtægterne udgifterne, således at der netto er tale om fortjeneste, indgår nettobeløbet ved opgørelsen af årets skattepligtige indkomst.

7.2.5. Overstiger udgifterne indtægterne, således at der netto er tale om en udgift, kan nettobeløbet hverken fradrages eller afskrives i det løbende år.

7.2.6. Når en forpagter vederlagsfrit overdrager en betalingsrettighed til bortforpagteren, jf. punkt 7.5 nedenfor, indgår værdien heraf med nul på forpagterens indtægtsside og ligeledes med nul på bortforpagterens udgiftsside.

7.3. Modregning af nettofortjeneste i tab på salg af ejendom

Ved tab på salg af en landbrugs- eller skovbrugsejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven kan en nettofortjeneste, jf. punkt 7.2.4 ovenfor, modregnes i tabet på ejendommen, også selv om der ikke er samtidighed mellem salget af betalingsrettighed/mælkekvote og salget af ejendommen, og også selv om tabet først konstateres efterfølgende. Skatteværdien af modregningen, der beregnes med 30 pct. af det beløb, som modregnes i tabet på ejendommen, anses for indbetalt a conto skat vedrørende det indkomstår, som tabet på ejendommen vedrører.

7.4. Fradrag for tab i år, hvor sidste betalingsrettighed/mælkekvote sælges

Et eventuelt tab, som opstår et år, hvor landbrugeren sælger sin sidste betalingsrettighed eller mælkekvote, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for dette år.

7.5. Særligt om forpagtningsaftaler

Efter den bagvedliggende EU-forordning tilfalder landbrugets nye betalingsrettigheder den, som driver jorden.

Det vil sige, at en forpagter, som driver jorden på tildelingstidspunktet, kan beholde betalingsrettigheden efter forpagtningsforholdets ophør.

Dansk Landbrug har oplyst, at der i mange tilfælde er et ønske om, at der i forpagtningsforhold indgås aftale om, at forpagteren leverer betalingsrettighederne til bortforpagteren uden betaling. Det må således forventes, at forpagteren og bortforpagteren i et betydeligt antal tilfælde vil indgå aftale herom.

For at undgå skattemæssige barrierer for hensigtsmæssige overdragelser af betalingsrettigheder fra forpagteren til bortforpagteren foreslås en overgangsordning vedrørende forpagtningsaftaler, der er indgået før 1. januar 2006. Efter forslaget kan forpagteren overdrage betalingsrettigheder med en pålydende værdi højst svarende til værdien af betalingsrettigheder, som forpagteren har fået tildelt vederlagsfrit ved førstegangstildelingen, til bortforpagteren uden skattemæssige konsekvenser for forpagteren og bortforpagteren, hvis overdragelsen er vederlagsfri.

Samme regler foreslås vedrørende aftaler indgået før 1. januar 2006, hvor forpagteren (primære forpagter) videreforpagter ejendommen til en anden landbruger (sekundære forpagter).

7.6. Beskatning af en ydelse, som knytter sig til en betalingsrettighed/mælkekvote, f.eks. et EU-tilskud

Dette følger af de gældende, almindelige regler.

7.7. Beskatning af virksomhedsoverskud, som dannes ved at anvende en betalingsrettighed/mælkekvote erhvervsmæssigt i virksomheden

Dette følger af de gældende, almindelige regler.

7.8. Hvilke betalingsrettigheder er omfattet?

Lovforslaget omfatter generelt betalingsrettigheder udstedt efter EU-landbrugsstøtteordningen.

Det vil sige, at lovforslaget ikke er afgrænset til de konkrete betalingsrettigheder, der er omfattet af Rådets Forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere.

Lovforslaget vil også omfatte alle fremtidige betalingsrettigheder, der måtte blive udstedt efter EU-landbrugsstøtteordningen, herunder eventuelle forhøjelser af eksisterende betalingsrettigheder.

I tilfælde af, at de præmierettigheder, der er omtalt i beskrivelsen af de gældende regler i punkt 4 ovenfor, måtte fortsætte, eller lignende præmierettigheder måtte blive udstedt, vil lovforslaget også omfatte disse.

8. Provenumæssige konsekvenser

Anvendelse af skattelovgivningens generelle regler og praksis for behandlingen af omsættelige kvoter og betalingsrettigheder fører til et uacceptabelt resultat, idet der dels vil skulle ske beskatning af kvotens/betalingsrettighedens værdi på tildelingstidspunktet, dels ske beskatning, når ydelserne fra betalingsrettighederne forfalder. Da der ikke gives fradrag eller afskrivning af anskaffelsessum eller lignende, får beskatningen karakter af konfiskation.

Ved lovforslaget frafaldes beskatningen ved (vederlagsfri) tildeling, og for de aktiver, der er omfattet af lovforslaget, bortset fra betalingsrettigheder og mælkekvoter, gives der afskrivningsret på anskaffelsessummen. Dette indebærer, at der gives afkald på den konfiskale del af beskatningen efter gældende regler. Netop den konfiskale karakter gør, at der ikke kan tales om et egentligt provenutab, idet tildelingen af betalingsrettigheder ikke ville kunne ske ved sådanne skatteregler, da skatten kan svare til hele det tildelte beløb.

Med lovforslaget skønnes afkoblingen af EU-landbrugsstøtten og indførelsen af betalingsrettigheder ikke at ændre landbrugets skattepligtige indkomster, idet ydelserne på betalingsrettighederne beskattes på samme måde og på samme tidspunkt som den hidtidige støtte.

Forslaget afværger et provenutab, der ved gældende regler fremkommer ved beskatningen af mælkekvoter, når kvoten sælges efter landbrugsejendommen.

Der er ikke egentlige holdepunkter for skøn over provenutabet ved den utilsigtede skattefrihed ved afståelse af mælkekvoter efter, at ejendommen er afstået.

Det kan dog oplyses, at der hvert år de senere år har været ca. 400 mælkeproducenter, som har solgt hele deres mælkekvote på Mælkekvotebørsen. Antages det rent skønsmæssigt, at halvdelen har afstået gennemsnitlige kvoter på godt 300.000 kg med en gennemsnitlig fortjeneste på f.eks. 2 kr. pr. kg efter, at ejendommen er afstået, kan værdien af den opnåede skattefrihed anslås til i størrelsesordenen 50 mio. kr. årligt.

Om denne størrelsesorden også vil gælde de kommende års afværgede provenutab, er yderligere usikkert, da EU's landbrugsreform kan føre til, at de senere års stærkt stigende kvotepriser stagnerer eller falder med deraf følgende lavere gevinster eller ligefrem tab. Endvidere vil faldende priser på landbrugsejendomme kunne reducere provenuet ved at inddrage kvoterne under beskatning, idet gevinster på kvoter i så fald kan modregnes i tab på ejendommen.

Af det afværgede provenutab vedrører ca. 40 mio. kr. de kommunale skatter. Finansårsvirkningen i 2005 skønnes til 50 mio. kr.

9. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

De foreslåede løsninger på problemerne i gældende regler og praksis vedrørende den skattemæssige behandling af kvoter og betalingsrettigheder vurderes at have positive, vækstfremmende konsekvenser for hovedparten af de virksomheder, der berøres af lovforslaget.

Dette skal ses på baggrund af, at der indføres mere hensigtsmæssige regler for de virksomheder, som er berørt af den prohibitive praksis, der er omtalt i punkt 5 ovenfor.

For så vidt angår betalingsrettigheder og mælkekvoter indføres der ikke løbende afskrivningsadgang. Baggrunden herfor er, at afskrivningsadgang efter Dansk Landbrugs opfattelse vil kapitalisere sig i så høje priser på betalingsrettigheder og mælkekvoter, at det vil gøre det vanskeligt for unge landbrugere at etablere sig som f.eks. mælkeproducenter.

10. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

En gennemførelse af lovforslaget skønnes at medføre en engangsudgift for ToldSkat på ca. 5,5 mio. kr. til systemtilretning.

11. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det vurderes, at lovforslaget ikke har nævneværdige administrative konsekvenser for de virksomheder, som er omfattet af de foreslåede regler om kvoter i afskrivningslovens §§ 40 A og 40 B. Der er tale om udvidelse af et velkendt regelsæt for CO₂ -kvoter og sildekvoter, som Folketinget har vedtaget ved lov nr. 464 af 9. juni 2004.

Det vurderes, at de foreslåede regler om betalingsrettigheder (og mælkekvoter) efter afskrivningslovens § 40 C vil lette overgangen for de berørte virksomheder betydeligt i forhold til en situation, hvor der ikke lovgives om den skattemæssige behandling af de nye betalingsrettigheder. Det er vurderingen, at sidstnævnte situation ville medføre, at virksomhederne skulle bruge ressourcer på at få afklaret fortolkningstvivl med hensyn til klassificering af betalingsrettighederne efter de gældende skatteregler.

Det skønnes, at mellem 50.000 og 60.000 landbrugere berøres af de foreslåede regler om betalingsrettigheder, og at ca. 6.000 landbrugere berøres af den del af forslaget, der vedrører mælkekvoter. Det vurderes, at disse landbrugere ved overgangen til de foreslåede regler må anvende ½ til 1 dag på at blive instrueret i de nye regler.

12. Miljømæssige konsekvenser

Ændrede regler om beskatning af kvoter m.v. har næppe i sig selv direkte miljømæssige konsekvenser, men rimelige og forudsigelige regler om beskatning af kvoter letter brug heraf som led i miljøpolitikken. Herigennem kan de ændrede regler indirekte have væsentlige positive miljømæssige konsekvenser.

13. Forholdet til EU-retten

De regler om den skattemæssige behandling af CO₂ -kvoter og sildekvoter, som Folketinget har vedtaget ved lov nr. 464 af 9. juni 2004, er til notifikation over for EU efter statsstøttereglerne på grund af reglerne om skattefrihed af værdien af vederlagsfrit tildelte kvoter.

Dette lovforslag indeholder bestemmelser, der viderefører CO₂ - og sildekvotereglerne vedtaget ved lov nr. 464 af 9. juni 2004 og udvider disse bestemmelser til en generel kvotebeskatning. CO₂ -kvoter og sildekvoter repræsenterer to hovedkategorier af omsættelige kvoter. Reglerne om disse to kvoteformer er næsten ens, men adskiller sig fra hinanden med hensyn til afskrivningsordningen. Udvidelsen af kvotereglerne i lov nr. 464 af 9. juni 2004 omfatter også lignende kvoteformer, der måtte blive etableret i fremtiden.

Resultatet af notifikationen foreligger endnu ikke.

Medmindre Kommissionen vurderer, at CO₂ - og sildekvotereglerne ikke er omfattet af statsstøttebegrebet, vil forslaget om en generel kvotebeskatning blive notificeret over for Kommissionen, jf. reglerne i EF-traktatens artikel 87 og 88.

Det vurderes endvidere, at de foreslåede regler om den skattemæssige behandling af betalingsrettigheder og mælkekvoter adskiller sig så meget fra de generelle skatteregler, at Kommissionen bør have reglerne forelagt med henblik på en vurdering af, om de er omfattet af statsstøttebegrebet. Hele det foreslåede regelsæt om betalingsrettigheder og mælkekvoter vil derfor blive notificeret over for Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 87 og 88.

Den foreslåede regel om, at en forpagter, som har indgået forpagtningsaftale inden den 1. januar 2006, uden skattemæssige konsekvenser kan overdrage betalingsrettigheder vederlagsfrit til bortforpagteren, er statsstøtte og skal derfor notificeres over for Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 87 og 88.

14. Høring

Lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring hos følgende organisationer:

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Børsmæglerforeningen, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Landbrug, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Danske Landinspektørforening, Den Danske Skatteborgerforening, Ejendomsforeningen Danmark, Finans og Leasing, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, Frederiksberg Kommune, Grundejernes Landsorganisation, Håndværksrådet, Handel, Transport og Serviceerhvervene, InvesteringsForeningsRådet, Kommunernes Landsforening, Københavns Fondsbørs, Københavns Kommune, Landbrugsraadet, Landscentret, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Realkreditrådet, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Konkurrencestyrelsen og Told- og Skattestyrelsen.

I oversigten i bilag 1 er de modtagne høringssvar gengivet og kommenteret i kort form. Desuden er det anført, hvor høringssvarene har givet anledning til ændringer i lovforslaget.

15. Samlet vurdering af konsekvenserne af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Engangskvoter

Det foreslås, at den gældende § 40 A i afskrivningsloven ændres således, at den fra alene at gælde for CO₂ -kvoter udvides til at omfatte alle andre former for kvoter, der i deres konstruktion minder om CO₂ -kvoter. Udvidelsen omfatter også lignende kvoteformer, der måtte blive etableret i fremtiden.

Som eksempel på en eksisterende kvoteform, der vil være omfattet af bestemmelsen, kan nævnes skrotningsbeviser, som giver ret til at modtage en merpris ved leveringen af el fra vindmøller. Skrotningsbeviset kan kun bruges indtil en samlet produktion svarende til 20.000 fuldlasttimer. I sin konstruktion minder skrotningsbeviset således om en CO₂ -kvote, der kun kan bruges én gang, men hvor den ikke udnyttede del af kvoten kan overføres til det efterfølgende år.

Bestemmelsen omfatter alle former for kvoter, der €" eventuelt inden for en afgrænset periode €" kan bruges frit af den skattepligtige uden bindinger i forhold til delperioder som f.eks. pr. år eller pr. måned. Dette gælder også, selv om kvoterne er tildelt efter tidsbegrænsede ordninger, og selv om kvoterne ved udløb af ordningen ikke kan overføres til den følgende delperiode, f.eks. det følgende år.

I dette lovforslag betegnes denne form for kvoter engangskvoter. Sådanne kvoter kan have en udløbsdato. Derfor indeholder lovforslaget også regler om, hvad der sker skattemæssigt, når en engangskvote udløber.

I det foreslåede § 40 A, stk. 1, 1. pkt., fastsættes regler om, at anskaffelsessummen til erhvervelse af en kvote, der giver ret til at producere, levere, anvende, udnytte eller fange en bestemt mængde af et produkt eller en ressource eller at udlede en bestemt mængde af produkter eller ressourcer, herunder forurenende affaldsprodukter, og som kun kan bruges én gang (engangskvoter), fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori kvoten er anvendt i produktionen.

Ved afgrænsningen af de engangskvoter, der er omfattet af bestemmelsen, er det ikke afgørende, hvilken enhed rettigheden opgøres i. Der kan således både være tale om mængder af fysiske enheder som kg, ton m.v., relative fysiske enheder som f.eks. en mængde pr. kubikmeter eller rettigheder opgjort i pengemæssig værdi som f.eks. en ret til at fange for 100.000 kr. af en bestemt type fisk.

Efter stk. 1, 2. pkt., finder reglerne i 1. pkt. tilsvarende anvendelse på andele af engangskvoter, der anvendes i produktionen. Heri ligger, at €" hvis kvoten ikke anvendes fuldt ud i indkomståret €" kan anskaffelsessummen for den udnyttede andel af kvoten fradrages i dette indkomstår.

Efter bestemmelsen henføres en forholdsmæssig del af fradraget således til det indkomstår, hvori produktion, levering, anvendelse, udnyttelse, fangst eller udledning har fundet sted.

Hvis f.eks. 75 pct. af en produktion m.v., som kvoten giver ret til, finder sted i indkomstår 1, og den resterende produktion m.v. finder sted i indkomstår 2, henføres fradrag svarende til 75 pct. af kvotens anskaffelsessum til indkomstår 1, mens fradrag svarende til 25 pct. af anskaffelsessummen henføres til indkomstår 2.

I stk. 2 foreslås, at fortjeneste eller tab ved salg eller udløb af en engangskvote eller en andel heraf medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori kvoten eller en andel heraf sælges eller udløber uden at være anvendt i produktionen. Fortjenesten eller tabet foreslås opgjort som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen.

Fortjenester ved salg af engangskvoter er omfattet af de almindelige regler om succession ved familiehandler og handler til nære medarbejdere, jf. kildeskattelovens § 33 C, succession fra dødsboer til arvingerne, jf. dødsboskattelovens § 36, skattefri virksomhedsomdannelse til selskab, jf. virksomhedsomdannelsesloven, samt de almindelige regler om indskud på ophørspension, jf. pensionsbeskatningslovens § 15 A.

Efter det foreslåede stk. 3 sættes anskaffelsessummen til nul for en engangskvote, der er tildelt vederlagsfrit. Det vil sige, at anskaffelsessummen for sådanne kvoter sættes til nul både i forhold til fradragsmuligheden, hvorved værdien af en vederlagsfrit tildelt kvote eller en andel heraf ikke kan fradrages, og i forhold til opgørelsen af fortjeneste eller tab ved salg eller udløb af kvoten.

Værdien af en engangskvote, der er tildelt vederlagsfrit, medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst, jf. lovforslagets § 4.

Anskaffelsessummen for en købt engangskvote eller en andel heraf sættes til købssummen.

Efter det foreslåede stk. 4 sættes afståelsessummen til nul for en engangskvote eller en andel heraf, der er anvendt i produktionen. Afståelsessummen for en engangskvote eller en andel heraf, der udløber uden at være anvendt i produktionen, sættes ligeledes til nul.

I stk. 5 foreslås, at de først erhvervede engangskvoter eller engangskvoteandele anses for de først tildelte, hvis en skattepligtig ejer flere engangskvoter eller andele heraf med samme rettigheder.

I stk. 6 foreslås, at rettigheder, der er knyttet til andelsbeviser m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b ikke er omfattet af stk. 1-5.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 1 og 6.

Løbende kvoter

Det foreslås, at den gældende § 40 B i afskrivningsloven ændres således, at den fra alene at omfatte sildekvoter udvides til også at omfatte andre former for kvoter, der i deres konstruktion minder om sildekvoter. Udvidelsen omfatter også lignende kvoteformer, der måtte blive etableret i fremtiden.

Som eksempel på en eksisterende kvoteform, der vil være omfattet af bestemmelsen, kan nævnes makrelkvoter, som giver ret til at fange/levere en vis mængde makrel om året. I sin konstruktion minder en makrelkvote således om en sildekvote, der giver ret til at fange/levere en vis mængde sild om året. Det har i denne forbindelse ingen betydning, at en sildekvote er individuelt omsættelig, mens en makrelkvote kun kan omsættes sammen med fiskefartøjet.

Et andet eksempel på en eksisterende kvoteform, der er omfattet af bestemmelsen, er en torskekvote, der ikke kan omsættes, men som returneres til myndighederne, når den ikke benyttes mere.

Da de skattepligtige ikke kan handle indbyrdes med de ikke omsættelige kvoter, vil de foreslåede regler om den skattemæssige behandling af fortjeneste og tab ved salg ikke få betydning for sådanne kvoter.

Med inddragelse af de ikke omsættelige kvoter under regelsættet sikres det imidlertid, at værdien af sådanne vederlagsfrit tildelte kvoter er skattefri, jf. ligningslovens § 7 Y som affattet ved lovforslagets § 4, nr. 1. Anskaffelsessummen for disse kvoter sættes til nul.

De ikke omsættelige kvoter kan ikke sælges, men for det indkomstår, hvor kvoterne udløber eller leveres tilbage til myndighederne, vil afståelsessummen indgå med værdien nul ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Inddragelsen af de ikke omsættelige kvoter under regelsættet sikrer endvidere, at der vil kunne afskrives på anskaffelsessummen for ikke omsættelige kvoter, der måtte blive udstedt efter ordninger, hvor der skal betales for kvoten ved tildelingen.

Et afgørende kriterium for at være omfattet af bestemmelsen er, at kvoten har form af en løbende ret til at producere m.v. en vis mængde pr. periode, f.eks. pr. år eller pr. måned, hvor en uudnyttet del af kvoten pr. delperiode ikke kan overføres til den efterfølgende delperiode. Sådanne kvoter €" bortset fra mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer €" er omfattet af den foreslåede affattelse af afskrivningslovens § 40 B.

I dette lovforslag betegnes denne form for kvoter løbende kvoter. Sådanne kvoter kan udløbe. Derfor indeholder lovforslaget også regler om, hvad der sker skattemæssigt, når en løbende kvote udløber.

Det vurderes, at der ved den skattemæssige behandling normalt ikke vil være problemer forbundet med at klassificere konkrete kvoter som enten engangskvoter omfattet af afskrivningslovens § 40 A, jf. ovenfor, eller løbende kvoter omfattet af afskrivningslovens § 40 B.

Det er kvoteordningens overordnede struktur, der lægges til grund ved bedømmelsen af, hvilken kvotetype der er tale om. Det vil sige, at eventuelle muligheder for at dispensere fra hovedreglerne i en kvoteordning ikke er afgørende ved klassifikationen.

Hvis en kvoteindehaver f.eks. benytter sig af en mulighed for efter ansøgning at overføre en uudnyttet del af en løbende kvote til et efterfølgende år, giver det ikke umiddelbart anledning til skattemæssigt at omklassificere den konkrete kvote fra løbende kvote til engangskvote. I et sådant tilfælde vil den skattemæssige afskrivningsprofil for løbende kvoter blive anvendt i det konkrete tilfælde, indtil anskaffelsessummen er afskrevet fuldt ud.

Det vil dog ikke kunne udelukkes, at en kvotetype, der formelt og overordnet fremtræder som en løbende kvote, men som ved meget udbredt anvendelse af dispensationsmuligheder i praksis administreres som en engangskvote, skattemæssigt vil blive klassificeret som en engangskvote.

I det foreslåede § 40 B, stk. 1, 1. pkt., fastsættes regler om, at anskaffelsessummen til erhvervelse af en kvote, der giver ret til løbende i nærmere afgrænsede perioder at producere, levere, anvende, udnytte eller fange en bestemt mængde af et produkt eller en ressource eller at udlede en bestemt mængde af produkter eller ressourcer, herunder forurenende affaldsprodukter, pr. periode (en løbende kvote), fra og med det indkomstår, hvori der er indgået aftale om overdragelsen (aftaleåret), afskrives ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med indtil 1/7 årligt.

Reglen indebærer, at anskaffelsessummen for løbende kvoter, der kan udnyttes i 7 år eller mere, kan afskrives med 1/7 af anskaffelsessummen pr. indkomstår, indtil anskaffelsessummen er afskrevet fuldt ud.

Hvis en skattepligtig med indkomstår, der følger kalenderåret, f.eks. køber en kvote den 1. januar i kalenderår 1, og kvoten udløber den 31. december i kalenderår 10, kan den skattepligtige afskrive med 1/7 for de 7 første indkomstår. For de derpå følgende indkomstår kan der ikke afskrives, idet anskaffelsessummen efter de første 7 indkomstårs afskrivninger er nedskrevet til nul.

Ved afgrænsningen af de kvoter, der er omfattet af bestemmelsen, er det ikke afgørende, hvilken enhed rettigheden opgøres i. Der kan således både være tale om mængder af fysiske enheder som kg, ton m.v., relative fysiske enheder som f.eks. en mængde pr. kubikmeter eller rettigheder opgjort i pengemæssig værdi som f.eks. en ret til at fange for 100.000 kr. af en bestemt type fisk.

Efter det foreslåede stk. 1, 2. pkt., finder reglerne i 1. pkt., tilsvarende anvendelse på andele af løbende kvoter.

I stk. 2, 1. pkt., foreslås, at for løbende kvoter, hvor den periode, som rettigheden kan udnyttes i, på aftaletidspunktet er mindre end 7 år, erstattes 1/7-satsen med en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb over den periode, som kvoten kan udnyttes i, regnet fra og med aftaleåret.

Hvis en skattepligtig med indkomstår, der følger kalenderåret, f.eks. køber en kvote den 1. januar i kalenderår 1, og kvoten udløber den 31. december i kalenderår 5, kan den skattepligtige afskrive med 1/5 for hvert af de 5 indkomstår.

Efter det foreslåede stk. 2, 2. pkt., finder reglerne i 1. pkt., tilsvarende anvendelse på andele af løbende kvoter.

I stk. 3 foreslås, at fortjeneste eller tab ved salg eller udløb af en løbende kvote eller en andel heraf medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori kvoten eller en andel heraf sælges eller udløber. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og den nedskrevne værdi primo indkomståret. Sidstnævnte værdi opgøres som anskaffelsessummen med fradrag af samtlige foretagne afskrivninger for de foregående indkomstår.

Fortjenester ved salg af løbende kvoter er omfattet af de almindelige regler om succession ved familiehandler og handler til nære medarbejdere, jf. kildeskattelovens § 33 C, succession fra dødsboer til arvingerne, jf. dødsboskattelovens § 36, skattefri virksomhedsomdannelse til selskab, jf. virksomhedsomdannelsesloven, samt de almindelige regler om indskud på ophørspension, jf. pensionsbeskatningslovens § 15 A.

Efter det foreslåede stk. 4 sættes anskaffelsessummen til nul for en løbende kvote eller en andel heraf, der er tildelt vederlagsfrit.

Efter stk. 5 sættes afståelsessummen til nul for en løbende kvote eller en andel heraf, der er udløbet.

Hvis f.eks. en løbende kvote, der er erhvervet primo indkomstår 1, kan udnyttes i 5 år og udløber ultimo indkomstår 5, sættes kvotens afståelsessum til nul for indkomstår 5.

I stk. 6 foreslås, at de først erhvervede løbende kvoter eller kvoteandele anses for de først afståede, hvis en skattepligtig ejer flere løbende kvoter eller kvoteandele med samme rettigheder.

Efter det foreslåede stk. 7 er hverken mælkekvoter eller leveringsrettigheder for sukkerroer, som begge efter de gældende kvoteordninger er løbende kvoter, omfattet af de foreslåede generelle regler om den skattemæssige behandling af løbende kvoter efter stk. 1-6.

I stk. 7 foreslås endvidere, at rettigheder, der er knyttet til andelsbeviser m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b, ikke er omfattet af stk. 1-6.

Med hensyn til mælkekvoter henvises til bemærkningerne til nr. 2 nedenfor.

Leveringsrettigheder for sukkerroer behandles fortsat efter hidtidig landsskatteretspraksis.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 1 og 6.

Til nr. 2

Betalingsrettigheder og mælkekvoter

Den foreslåede § 40 C omfatter betalingsrettigheder efter EU-landbrugsstøtteordningen, eksisterende mælkekvoter, der afstås på et tidspunkt, hvor den skattepligtige ikke ejer en landbrugs- eller skovbrugsejendom, samt mælkekvoter, der erhverves den 1. januar 2005 eller senere.

Bestemmelsen omfatter således ikke eksisterende mælkekvoter, der afstås før eller sammen med landbrugs- eller skovbrugsejendommen. Disse vil ved salg fortsat blive behandlet efter de gældende regler i ejendomsavancebeskatningsloven.

Hvis anden form for EU-støtte på landbrugsområdet i fremtiden måtte blive omdirigeret til betalingsrettigheder, og hvis eksisterende betalingsrettigheder i fremtiden måtte blive forhøjet eller nedsat, vil disse blive omfattet af reglerne i den foreslåede § 40 C.

Det skyldes, at der i § 40 C henvises generelt til betalingsrettigheder efter EU-landbrugsstøtteordningen. Efter lovteksten omfatter bestemmelsen således ikke alene de konkrete betalingsrettigheder, der udstedes med hjemmel i Rådets Forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003, men også alle fremtidige betalingsrettigheder, der udstedes efter EU-landbrugsstøtteordningen.

Betalingsrettigheder, herunder eventuelle fremtidige betalingsrettigheder og eventuelle fremtidige forhøjelser af eksisterende betalingsrettigheder, er også omfattet af den foreslåede affattelse af ligningslovens § 7 Y, stk. 1, hvorefter værdien af vederlagsfrit tildelte kvoter og betalingsrettigheder og forhøjelser heraf omfattet af de foreslåede §§ 40 A €" 40 C ikke medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.

Værdien af mælkekvoter, der tildeles vederlagsfrit den 1. januar 2005 eller senere, er ligeledes omfattet af skattefriheden efter det foreslåede § 7 Y, stk. 1, i ligningsloven, jf. lovforslagets § 4. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Betalingsrettigheder og mælkekvoter kan udløbe i fremtiden. Derfor indeholder forslaget til affattelse af afskrivningslovens § 40 C regler om, hvad der sker skattemæssigt, når en betalingsrettighed eller en mælkekvote udløber.

Efter § 40 C, stk. 1, skal anskaffelsessummen ved erhvervelse og afståelsessummen ved afståelse af en betalingsrettighed efter EU-landbrugsstøtteordningen indgå på en samlet saldo, som føres af den skattepligtige.

På saldoen skal efter stk. 2, 1. pkt., tillige indgå anskaffelsessummen og afståelsessummen for en mælkekvote, der erhverves den 1. januar 2005 eller senere.

Hvis der ved afståelse af en mælkekvote, der er erhvervet eller tildelt inden den 1. januar 2005, ikke efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven skal ske regulering af anskaffelsessummen for en fast ejendom med henholdsvis afståelsessummen og anskaffelsessummen for mælkekvoten, skal mælkekvotens afståelsessum og anskaffelsessum i stedet indgå på den i stk. 1 nævnte saldo i det indkomstår, hvor den pågældende mælkekvote afstås, jf. det foreslåede stk. 2, 2. pkt.

Hvis der ikke sker beskatning af mælkekvoten efter ejendomsavancebeskatningsloven €" f.eks. fordi kvoten sælges efter salget af den faste ejendom €" omfattes kvoten således af beskatning via saldoen.

Hvis den skattepligtige er blevet beskattet af mælkekvotens værdi ved tildelingen, kan det beskattede beløb tillægges, jf. det foreslåede stk. 2, 3. pkt.

Reglerne i 2. og 3. pkt. finder kun anvendelse for mælkekvoter, hvis mælkekvoten er købt eller tildelt den 19. maj 1993 eller senere, jf. det foreslåede stk. 2. 4. pkt. Denne regel skal ses på baggrund af, at kvotens anskaffelsessum er anset for en del af ejendommens anskaffelsessum, hvis kvoten er anskaffet inden den 19. maj 1993. Mælkekvoter behandles på tilsvarende måde i forhold til ejendomsavancebeskatningsloven, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 3, 5. pkt.

Værdierne ved bytte af betalingsrettigheder og mælkekvoter omfattet af § 40 C indgår på saldoen med henholdsvis anskaffelsessum og afståelsessum til markedsprisen.

Efter s tk. 3 indgår anskaffelsessummen for en vederlagsfrit tildelt betalingsrettighed og en vederlagsfrit tildelt mælkekvote på saldoen med værdien nul.

Hvis en forpagter overdrager betalingsrettigheder vederlagsfrit til bortforpagteren efter reglerne i den foreslåede § 7 Y, stk. 2, jf. lovforslaget § 4, indgår værdien heraf på forpagterens saldo med en afståelsessum på nul og på bortforpagterens saldo med en anskaffelsessum på nul.

Betalingsrettigheder og mælkekvoter, der er udløbet, indgår på saldoen med en afståelsessum på nul for det indkomstår, hvori aktivet udløber.

I mælkekvoteordningen foretages der i visse tilfælde en toldning af kvoten, specielt når den sælges sammen med en ejendom til en landmand, som i forvejen har en kvægejendom. Den toldede mælkekvote anses for afstået til værdien nul.

Efter s tk. 4 opgøres saldoværdien ved udgangen af indkomståret. Denne værdi opgøres som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af anskaffelsessummer og fradrag af afståelsessummer, der i indkomstårets løb er indgået på saldoen. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør et beløb, der udgøres af tidligere indkomstårs anskaffelsessummer med fradrag af tidligere indkomstårs afståelsessummer reguleret i tidligere indkomstår efter de regler, der er beskrevet nedenfor.

Saldoværdien bliver positiv, hvis de regulerede anskaffelsessummer overstiger afståelsessummerne.

Efter s tk. 5 kan en positiv saldoværdi, som repræsenterer et underskud ved indkomstårets udgang, hverken fradrages eller afskrives ved opgørelsen af årets skattepligtige indkomst.

Tab kan dog efter reglerne i stk. 10 fradrages i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori det sidste af saldoens underliggende aktiver er afstået eller udløber, jf. nedenfor.

Saldoværdien bliver negativ, hvis afståelsessummerne overstiger de regulerede anskaffelsessummer.

I s tk. 6 foreslås, at en negativ saldoværdi ved indkomstårets udgang indtægtsføres. Det vil sige, at beløbets positive værdi medregnes ved opgørelsen af årets skattepligtige indkomst.

Beløbet indtægtsføres som positiv kapitalindkomst, jf. den foreslåede ændring af personskattelovens § 4, stk. 1, som affattet i lovforslagets § 5.

Fortjenester ved salg af betalingsrettigheder og mælkekvoter er omfattet af de almindelige regler om succession ved familiehandler og handler til nære medarbejdere, jf. kildeskattelovens § 33 C, succession fra dødsboer til arvingerne, jf. dødsboskattelovens § 36, skattefri virksomhedsomdannelse til selskab, jf. virksomhedsomdannelsesloven, samt de almindelige regler om indskud på ophørspension, jf. pensionsbeskatningslovens § 15 A.

Der gælder særlige regler, hvis der opstår et tab ved salg af landbrugs- eller skovbrugsejendommen, jf. stk. 7-9 nedenfor, og hvis den skattepligtige senere sælger alle saldoens underliggende aktiver, eller hvis disse udløber jf. stk. 10 nedenfor.

I s tk. 7 foreslås regler, som tager højde for den situation, hvor en skattepligtig løbende har indtægtsført saldoværdier, men senere sælger sin landbrugs- eller skovbrugsejendom med tab opgjort efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Bestemmelsen indebærer, at det ikke er ejendommens vurderingsmæssige status, men dens faktiske status, der lægges til grund, jf. ejendomsavancebeskatningens § 9.

Det foreslås, at der i ovennævnte situation sker modregning af summen af et indtægtsført beløb for det indkomstår, hvori ejendommen sælges, og de foregående indkomstårs indtægtsførte beløb som nævnt i stk. 6 ovenfor i det omfang, summen af de indtægtsførte beløb kan rummes i tabet på ejendommen.

Som det fremgår af stk. 1, er det den skattepligtige, der skal føre saldoen. Den skattepligtige skal derfor selv dokumentere over for myndighederne, hvad der skal modregnes efter reglerne i stk. 7.

Skatteværdien af modregningen, der beregnes med 30 pct. af det beløb, som modregnes i tabet på ejendommen, anses for indbetalt a conto skat vedrørende det indkomstår, hvori tabet på ejendommen er realiseret.

I stk. 8 foreslås, at ved skatteberegningen for det indkomstår, hvori tabet på ejendommen er realiseret, fradrages beløb, der anses for indbetalt a conto skat efter stk. 7, i den skattepligtiges slutskat med tillæg af eventuel restskat m.v. Et herefter resterende beløb, som ikke kan rummes i årets slutskat m.v., udbetales kontant, jf. dog stk. 9.

Den foreslåede regel er teknisk udformet efter den model, der i de gældende regler er anvendt for den skattemæssige behandling af indbetalt konjunkturudligningsskat ved indtægtsførelse af hævninger fra konto for konjunkturudligning, jf. virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 5.

I stk. 9 foreslås, at et resterende a conto beløb som nævnt i stk. 8 kan fradrages i en ægtefælles slutskat m.v. i tilfælde, hvor en virksomhed overdrages efter successionsreglerne i kildeskattelovens § 33 C eller dødsboskattelovens § 39. Det er en betingelse herfor, at den skattepligtige var gift og samlevende med ægtefællen ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen. Et herefter resterende beløb fremføres til fradrag i den beregnede slutskat m.v. i de følgende indkomstår.

Den foreslåede regel er teknisk udformet efter den model, der i de gældende regler er anvendt for den skattemæssige behandling af indbetalt konjunkturudligningsskat ved overtagelse af en virksomheds konto for konjunkturudligning efter successionsreglerne i kildeskattelovens § 33 C, stk. 6, eller dødsboskattelovens § 39, stk. 3.

A conto skatten som nævnt i stk. 7-9 fordeles mellem stat og kommune efter reglerne i kommuneskattelovens § 16 b, stk. 4, jf. lovforslagets § 6.

I s tk. 10 foreslås, at i det indkomstår, hvor den skattepligtige afstår det sidste af saldoens underliggende aktiver, eller det sidste af saldoens underliggende aktiver udløber, og hvor den skattepligtige således ikke ejer flere betalingsrettigheder eller mælkekvoter ved indkomstårets udgang, medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for dette indkomstår. Fortjeneste eller tab indgår som henholdsvis positiv eller negativ kapitalindkomst, jf. den foreslåede ændring af personskattelovens § 4, stk. 1, som affattet i lovforslagets § 5.

Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen for de betalingsrettigheder og mælkekvoter, der er solgt i årets løb, og på den anden side saldoværdien ved årets begyndelse med tillæg af beløb, der i årets løb er anvendt til køb af betalingsrettigheder og mælkekvoter.

Efter det foreslåede stk. 11 anses de først erhvervede mælkekvoter eller andele af mælkekvoter for de først afståede, hvis en skattepligtig ejer mælkekvoter eller andele af mælkekvoter anskaffet før 1. januar 2005 og mælkekvoter eller andele af mælkekvoter anskaffet den 1. januar 2005 eller senere. Med reglen sikres det, at der ikke opstår tvivl om, hvorvidt en mælkekvote, der afstås, skal behandles efter ejendomsavancebeskatningsloven eller den foreslåede § 40 C, når den skattepligtige både ejer mælkekvoter omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven og mælkekvoter omfattet af den foreslåede § 40 C i afskrivningsloven.

I eksempel 1 nedenfor er illustreret, hvordan den beskrevne saldometode virker. Som det fremgår, er der af hensyn til overskueligheden regnet med ens, fiktive værdier på betalingsrettighederne/mælkekvoterne.

Eksempel 1. Løbende førelse af saldo.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 1 og 7.

Til nr. 3

Der er tale om en præcisering af, at alle kvoter og betalingsrettigheder er omfattet af afskrivningslovens § 45, stk. 2, om fordelingen af den samlede kontante salgssum på selvstændige aktiver, der er omfattet af en overdragelse.

Til § 2

Til nr. 1 og 2

Der er tale om konsekvensændringer i ejendomsavancebeskatningsloven som følge af, at mælkekvoter omfattet af den foreslåede § 40 C i afskrivningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, skal tages ud af ejendomsavancebeskatningsloven.

Til § 3

Til nr. 1

Efter den foreslåede affattelse af kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra h, modregnes beløb, der er a conto skat efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 7-9, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, i den slutskat, der for det pågældende år udskrives for den skattepligtige, med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter kildeskattelovens § 62 C, stk. 2, 2. pkt.

Til § 4

Til nr. 1

Med den foreslåede affattelse af ligningslovens § 7 Y, stk. 1, videreføres den gældende § 7 Y om skattefrihed for vederlagsfrit tildelte CO₂ -kvoter og sildekvoter for disse to former for kvoter.

Med forslaget udvides bestemmelsen desuden til med virkning fra 1. januar 2005, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovforslagets § 6, at omfatte alle de former for kvoter og betalingsrettigheder, der er omfattet af de foreslåede §§ 40 A €" 40 C i afskrivningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 2.

Bestemmelsen omfatter kvoter og betalingsrettigheder, der er tildelt vederlagsfrit efter offentligt regulerede ordninger såvel som efter privat regulerede ordninger.

Bestemmelsen omfatter ikke kvoter og betalingsrettigheder, der overdrages vederlagsfrit imellem personer eller virksomheder i f.eks. et gavemiljø. Sådanne overdragelser er omfattet af afskrivningslovens § 49.

Selv om det ikke fremgår eksplicit af bestemmelsen, omfatter den ikke leveringsrettigheder for sukkerroer, idet disse efter den gældende ordning ikke kan tildeles vederlagsfrit.

Betalingsrettigheder tildelt vederlagsfrit på grundlag af sukkerroeproduktion efter EU-støtteordningen er imidlertid omfattet af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 7.

I § 7 Y, stk. 2, foreslås, at en forpagter, som har indgået forpagtningsaftale inden 1. januar 2006, kan overdrage betalingsrettigheder med en pålydende værdi højst svarende til værdien af betalingsrettigheder, som forpagteren har fået tildelt vederlagsfrit ved førstegangstildelingen, til bortforpagteren uden skattemæssige konsekvenser for forpagteren og bortforpagteren, hvis overdragelsen er vederlagsfri, jf. afskrivningslovens § 40 C som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 2.

Ved aftaler indgået inden 1. januar 2006, hvor forpagteren (primære forpagter) har forpagtet ejendom videre til en anden landbruger (sekundære forpagter), finder reglerne som beskrevet ovenfor tilsvarende anvendelse, hvis den sekundære forpagter overdrager betalingsrettigheder til den primære forpagter.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 7.

Til § 5

Til nr. 1

I personskattelovens § 4, stk. 1, foreslås tilføjet et nr. 18, som medfører, at indtægtsførte beløb efter det foreslåede § 40 C, stk. 6, og fortjeneste og tab efter de foreslåede § 40 C, stk. 7-9, i afskrivningsloven vedrørende betalingsrettigheder og mælkekvoter medregnes som kapitalindkomst ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Til § 6

Til nr. 1

Det foreslås, at det beløb, der anses for a conto skat i forbindelse med modregning i tab ved salg af en landbrugs- eller skovbrugsejendom af indtægtsførte beløb fra saldoen for betalingsrettigheder om mælkekvoter, jf. afskrivningslovens § 40 C, stk. 7-9, som affattet ved lovforslaget § 1, nr. 2, fordeles mellem stat og kommune efter reglerne i kommuneskattelovens § 16 b, stk. 4.

Til § 7

I stk. 1 foreslås, at tidspunktet for lovens ikrafttræden eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af skatteministeren.

I stk. 2 foreslås, at loven har virkning fra og med den 1. januar 2005.

Ikrafttrædelsesbestemmelserne er udformet under hensyntagen til lovforslagets EU-retlige aspekter. Om forholdet til EU-retten henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 13.