L 28 Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove.

(Kvoter og betalingsrettigheder).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2004-05 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 07-10-2004

Fremsættelse: 07-10-2004

Fremsættelsestale af lovforslag

20041_l28_fremsaettelsestale (html)

Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2004)

 

Skatteministeren (Kristian Jensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove (Kvoter og betalingsrettigheder).

(Lovforslag nr. L 28).

Formålet med lovforslaget er at indføre hensigtsmæssige regler om den skattemæssige behandling af kvoter og de betalingsrettigheder, dvs. støtterettigheder, der bliver tildelt efter EU-landbrugsreformen.

Forslaget om kvoter omfatter både eksisterende og fremtidige kvoter.

En kvote vil normalt være en forudsætning for overhovedet at drive erhvervsvirksomhed på et kvotereguleret område. Derfor bør der indføres skatteregler, der er neutrale, så længe en kvote anvendes i virksomheden inden for de rammer, som kvoten giver ret til.

Hovedelementerne i forslaget om kvoter er skattefrihed for værdien af en vederlagsfrit tildelt kvote, afskrivning af anskaffelsessummen for køb af en kvote samt beskatning af fortjeneste og fradrag for tab ved salg af en kvote.

Forslaget om kvoter svarer i det store hele til de regler, som Folketinget vedtog for CO2 -kvoter og sildekvoter ved lov nr. 464 af 9. juni 2004.

Forslaget om betalingsrettigheder omfatter også mælkekvoter, der erhverves 1. januar 2005 eller senere, og mælkekvoter, der €" uanset erhvervelsestidspunkt €" sælges efter, at ejendommen er solgt. Med inddragelsen af sidstnævnte form for mælkekvoter i forslaget fjernes en uhensigtsmæssighed i de gældende regler, hvorefter salg af en mælkekvote er skattefri, hvis det sker efter salg af ejendommen.

Efter forslaget er værdien af vederlagsfrit tildelte betalingsrettigheder og ovennævnte former for mælkekvoter skattefri.

Desuden foreslås et saldosystem, hvorefter der ved køb og salg af betalingsrettigheder/mælkekvoter sker løbende beskatning af nettofortjenesten, når der opstår et nettosalg.

Efter den foreslåede ordning er der ikke adgang til løbende fradrag eller afskrivning, men et tab som følge af, at den sidste betalingsrettighed/mælkekvote sælges eller udløber, kan fradrages.

På grund af mælkekvoters og betalingsrettigheders nære tilknytning til landbrugsejendommen foreslås, at der i tab ved salg af ejendommen kan modregnes tidligere beskattede nettofortjenester på betalingsrettigheder/mælkekvoter. Skatteværdien af modregningen, der beregnes med 30 pct. af det beløb, som modregnes i tabet på ejendommen, anses for indbetalt a conto skat vedrørende det indkomstår, hvori tabet på ejendommen er realiseret.

For betalingsrettigheder foreslås en overgangsordning for forpagtningsaftaler indgået før 1. januar 2006. Efter ordningen kan forpagtere, som frem til dette tidspunkt erhverver betalingsrettigheder efter EU-støtteordningen, men som typisk ikke har gavn af betalingsrettighederne efter forpagtningsforholdets ophør, overdrage betalingsrettigheder med en pålydende værdi højst svarende til værdien af betalingsrettigheder, som forpagteren har fået tildelt vederlagsfrit ved førstegangstildelingen, til bortforpagteren uden skattemæssige konsekvenser for hverken forpagteren eller bortforpagteren, hvis overdragelsen er vederlagsfri.

De foreslåede regler vil sikre, at beskatningen af landbruget sker i samme omfang og på samme tidspunkt som under de hidtidige støtteordninger.

Forslaget afværger et utilsigtet provenutab, der ved gældende regler er tilstede ved beskatningen af mælkekvoter, når kvoten sælges efter ejendommen. Det afværgede provenutab anslås til i størrelsesordenen 50 mio. kr. årligt.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets hurtige og velvillige behandling.