L 20 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. (Offentliggørelse af gennemførelses- og beskæftigelsesprocenter m.v.).

Fremsat den 7. oktober 2004 af undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v.

(Offentliggørelse afgennemførelses- og beskæftigelsesprocenter m.v.)

§ 1

I lov nr. 414 af 6. juni 2002 om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »uddannelser,«: »uddannelsernes mål,«.

2. I § 2, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »udgangspunkt«: », herunder pædagogisk praksis og indsatsområder«.

3. I § 2, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) Elevers og studerendes fuldførelsestid, fuldførelsesfrekvens, frafald, overgangsfrekvens til anden uddannelse og overgangsfrekvens til beskæftigelse. Skolerne eller institutionerne anvender centrale databaser, der stilles til rådighed af vedkommende minister, medmindre denne bestemmer andet. For grundskolen kan ministeren bestemme, at skolerne skal give oplysninger om, hvor stor en andel af eleverne, der deltager i folkeskolens prøver og på hvilket niveau. «

Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 5 og 6.

4. I § 2, stk. 2, indsættes som 6. pkt.:

»Undervisningsministeren kan med hensyn til grundskolen bestemme, at skolerne skal supplere de offentliggjorte karakterer efter stk. 1, nr. 3, med henvisninger til nærmere af ministeren angivne socioøkonomiske oplysninger.«

5. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, fra hvilket tidspunkt skoler og institutioner skal give de i § 2, stk. 1, nr. 4, nævnte oplysninger og om, at oplysningerne, helt eller delvis, ikke skal gives for bestemte uddannelser eller skoler og institutioner.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

6. I § 4, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »Reglerne« til: »De regler, der er nævnt i stk. 1 og 2,«.

7. § 5 ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2005.

Bemærkninger tillovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund

Med vedtagelsen af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne i juni 2002 blev et vigtigt skridt taget til at sikre høj kvalitet i uddannelsessystemet samtidig med, at den enkelte borger fik bedre muligheder for at foretage et kvalificeret valg af uddannelse, skole eller uddannelsesinstitution.

Med hensyn til lovens forarbejder henvises til Folketingstidende 2001-02 (2. samling); Folketingets forhandlinger side 4865, 6711, 7041; Tillæg A side 4487; Tillæg B side 928. (Lovforslag nr. L 175).

Ved at skabe gennemsigtighed og åbenhed om skolernes og uddannelsesinstitutionernes aktiviteter, særlige indsatsområder og mål, kan skolerne lade sig inspirere af hinanden. De kan følge med i, hvor langt andre er kommet med kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelser, og de kan få gode ideer til at løse problemer, andre skoler også har, og som de med succes har gjort noget ved.

I OECD-rapporten om grundskolen i Danmark, der blev fremlagt i juni 2004, blev det særligt fremhævet, at skolerne i et utilstrækkeligt omfang vurderer deres egen indsats og heller ikke formidler hensigtsmæssige arbejdsmetoder mellem skolerne.

Inden for det seneste år er vedtaget en række uddannelsesreformer, der alle skal styrke relevans og kvalitet i uddannelserne. Det gælder universitetsreformen og gymnasiereformen, og det gælder omlægningerne i erhvervsuddannelserne, arbejdsmarkedsuddannelserne, i grundskolen og på området danskuddannelse til voksne udlændinge.

Det store udviklingsarbejde, der derfor forestår for skolerne og uddannelsesinstitutionerne, understreger blot vigtigheden af en større gennemsigtighed og åbenhed, så skolerne ved hjælp af hinandens offentliggjorte mål, resultater og kvalitetsudvikling kan lade sig inspirere og høste af andres erfaringer. For universiteternes vedkommende er et krav om at offentliggøre resultater af evalueringer, kvalitetsudvikling m.v. fastlagt i lov om universiteter.

Men loven skal også sikre gennemsigtighed og åbenhed for borgerne og virksomhederne. Loven sætter rammerne for, at borgernes frie valg kan ske på et kvalificeret grundlag.

Regeringen ønsker at skabe en mere borgernær offentlig sektor. En offentlig sektor med valgfrihed, med klare mål og med åbenhed.

En af hovedhjørnestenene i regeringens moderniseringsprogram er valgfriheden, og det gælder ikke mindst friere valg af skole og uddannelsesinstitution.

For at kunne foretage et kvalificeret valg, skal den enkelte virksomhed og borger kunne sammenligne de aktiviteter og mål, skolerne og uddannelsesinstitutionerne arbejder med, og de resultater, der opnås, så valg af skole og uddannelse kan ske ud fra særlige ønsker og behov.

Med lovforslaget har regeringen taget et yderligere skridt for at kvalificere den gennemsigtighed og åbenhed, der er nødvendig for borgerne samt skolerne og uddannelsesinstitutionerne imellem.

2.Lovforslagets indhold

Med dette lovforslag suppleres skolernes og uddannelsesinstitutionernes forpligtelse til at offentliggøre oplysninger på hjemmesiderne. De oplysninger, det drejer sig om, angår forskellige mål og resultater, fuldførelsestid, fuldførelsesfrekvens, frafald og overgangsfrekvens til anden uddannelse eller beskæftigelse. Da lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. blandt andet skal give borgerne forbedrede muligheder for at sammenligne skoler, uddannelser og uddannelsesinstitutioner, forudsættes alle nøgletal tilvejebragt i ministeriernes centrale databaser og leveret herfra direkte til institutionerne. Dette sikrer sammenlignelighed mellem uddannelser og uddannelsesinstitutioner.

De foreslåede oplysninger vil især være relevante for de erhvervsrettede uddannelser, bortset fra visse efteruddannelser, jf. bemærkninger til § 1, nr. 3, og de vil samtidig blive anvendt og indgå i det resultatorienterede tilsyn med uddannelser inden for Undervisningsministeriets område. Videnskabsministeriet er ved at udarbejde en vejledning om gennemførelse af loven om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v., hvori bl.a. indgår offentliggørelse af oplysninger om frafald og gennemførelse af uddannelserne.

Ikke alle oplysningerne vil være relevante for samtlige uddannelsesområder, først og fremmest grundskoleområdet (0.-10. klasse), samt i nogen grad voksen- og efteruddannelsesområdet, og det foreslås derfor, at undervisningsministeren kan bestemme, hvilke af de nævnte oplysninger, der kan udelades for enkelte uddannelser, skoler eller institutioner.

For folkeskolen vil til gengæld andre oplysninger, såsom valgt pædagogisk praksis, herunder den tilrettelagte praksis for løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, valgte indsatsområder m.v. være relevante, og krav om offentliggørelse af disse oplysninger vil være en naturlig opfølgning på OECD-rapporten om den Grundskolen i Danmark, 2004.

De første erfaringer fra skolernes og uddannelsesinstitutionernes hjemmesider har vist, at der er behov for en tydeliggørelse af det pædagogiske udgangspunkt, hvilket er sket med lovforslagets § 1, nr. 2.

For grundskolens vedkommende foreslås, at offentliggørelse af karakterer - hvis det fastsættes af undervisningsministeren - kvalificeres således, at karaktererne kan suppleres med en »skolescore«. En skolescore er skolens karaktergennemsnit korrigeret for en række socio-økonomiske faktorer. De socio-økonomiske faktorer vil med de nuværende erfaringer være forældrenes uddannelsesbaggrund og elevgruppens sammensætning med hensyn til køn og etnisk baggrund. Herved opnås et mere retvisende billede af de resultater, skolen opnår gennem undervisningen og den øvrige virksomhed. For en mere udførlig forklaring på begrebet henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.

For grundskolen vil det endvidere også kunne være relevant, at skolerne skal give oplysninger om, hvor stor en del af eleverne der deltager i prøver, fx afgangsprøverne i 9. og 10. klasse.

Med fremsættelse af dette lovforslag foreslås den revisionsbestemmelse, der er i nuværende lov, ophævet. Undervisningsministeriet har i 2004 gennemført en undersøgelse af uddannelsesinstitutionernes arbejde med at gennemføre lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne. Undersøgelsen viser, at institutionerne i dag offentliggør oplysninger på internettet om institutionen og om undervisningen i utilstrækkeligt omfang. Sideløbende med, at lovforslaget har været til høring, har ministeriet konstateret, at de oplysninger institutionerne offentliggør ikke altid er præcise nok, og at de ikke lever op til samtlige krav i loven. En række institutioner har dog meddelt, at de vil være i stand til at leve op til lovens krav ved udgangen af 2004. Undervisningsministeriet vil på denne baggrund følge op på undersøgelsen med en tilsynsindsats.

3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvense r

De berørte ministerier har allerede hjemmel til at indhente de i lovforslaget omtalte oplysninger fra institutioner i kommunalt og amtskommunalt regi.

3.1. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Lovforslaget vil ikke medføre merudgifter for de kommunale parter, idet de oplysninger, som skolerne skal offentliggøre efter lovforslaget, er oplysninger, som vil kunne gøres tilgængelige på skolernes hjemmesider via link til centrale databaser eller er oplysninger, som skolerne i forvejen har, eller som de efter anden lovgivning er forpligtet til at have. På det statslige område, herunder de selvejende institutioner, forudsættes udgifterne til etablering og vedligeholdelse afholdt inden for de gældende budgetrammer.

3.2. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Lovforslaget har ingen væsentlige administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner.

3.3. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

3.4. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

4. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

5. Lovforslagets forhold til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

6. Høring

Forslaget har været fremlagt på Undervisningsministeriets hjemmeside med henblik på offentlig høring. Derudover har forslaget været udsendt til høring hos en række organisationer m.v., som fremgår af bilag 2 til lovforslaget.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter lovens § 2, stk. 1, nr. 1, skal der ske offentliggørelse af skolens eller institutionens aktuelle uddannelser, fagudbud, læseplaner m.v.

Ved forslaget suppleres pligten til offentliggørelse til at omfatte uddannelsernes mål. Den undervisning, der er omfattet af den gældende lov, er kendetegnet ved at være reguleret ved lov, og uddannelsernes eller undervisningens mål findes derfor oftest beskrevet i uddannelsernes regelgrundlag (love og bekendtgørelser). Disse centralt fastsatte mål er ofte suppleret af lokale mål for institutionen, fx i form af læseplaner, studieordninger, undervisningsplaner, resultatkontrakter og de enkelte skolers opfølgning på flerårsaftaler.

For universiteternes vedkommende er de generelle regler og centralt fastsatte mål fastsat i bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne. De detaljerede regler for uddannelserne skal fastlægges af universitetet i studieordningen.

Til nr. 2

Det foreslås, at kravet i lovens § 1, nr. 2, om at der skal ske offentliggørelse af skolens eller institutionens aktuelle pædagogiske udgangspunkt præciseres, således at oplysninger om pædagogisk praksis og indsatsområder skal indgå.

Med pædagogisk praksis forstås, hvad institutionen allerede gør og planlægger at gøre i forhold til bestemte indsatsområder. For grundskolens vedkommende kan det fx være, hvilken pædagogisk praksis skolen vil anvende for fx at fremme den faglige udfordring for hver enkelt elev, at sikre løbende evalueringer af eleverne, at forbedre læring for tosprogede børn og unge, at nedbryde den negative sociale arv og i øvrigt styrke forståelsen for den sociale arvs betydning samt sikre, at alle elever/studerende opnår de fastsatte læringsmål.

For universiteterne vil det fx være en beskrivelse af, hvad det indebærer, at uddannelserne er forskningsbaserede, samt en beskrivelse af den pædagogiske tilgang, fx om undervisningen i overvejende grad foregår ved forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejde, selvstændig forelæggelse, opgaveskrivning eller andet.

For udbydere af danskuddannelse kan det fx være en beskrivelse af, hvordan man tilrettelægger undervisningen for udlændige med forskellig skole- og uddannelsesbaggrund og hvorledes danskundervisning, der foregår på arbejdspladsen, kan tilrettelægges.

Med indsatsområder forstås institutionens/skolens særlige målsætninger for de kommende år, herunder for institutionens arbejde med sit værdigrundlag. Mange institutioner vil have de kommende års målsætninger indarbejdet i en virksomhedsplan, årsplaner eller lignende. Et indsatsområde kan fx være forbedret kommunikation med brugere/omverden, at skolens eller institutionens værdigrundlag også udtrykkeligt forholder sig til erhvervslivet og beskriver samspil med lokale virksomheder eller øget fokus på IT i undervisningen. Regeringens handlingsplan om øget internationalisering forudsætter en særlig indsats i forhold til internationalisering, og af de forskellige flerårsaftaler på flere uddannelsesområder fremgår, hvilke indsatsområder, der skal arbejdes med, fx tættere kontakt mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder, videncenteropbygning mv.

Til nr. 3

Den gældende lov omfatter oplysninger om institutionens uddannelsesudbud, værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt, karaktergivning, gennemførte aktuelle evalueringer samt andre oplysninger, som institutionen finder væsentlige for belysning af kvaliteten af skolens eller institutionens undervisning.

Med lovforslaget foreslås det, at institutionerne yderligere skal offentliggøre oplysninger om fuldførelsestid, fuldførelsesfrekvens, frafald, overgangsfrekvens til anden uddannelse og overgangsfrekvens til beskæftigelse.

De enkelte oplysninger opgøres ikke på enkeltpersoner, men på uddannelsesgrupper og institutioner.

Ved fuldførelsestid menes antal måneder, elever/studerende anvender på at fuldføre en given uddannelse. Fuldførelsestiden skal ses sammenholdt med den uddannelsestid, der er fastsat for de enkelte uddannelser.

Ved fuldførelsesfrekvens menes den andel af elever/studerende, der har fuldført eller forventes at fuldføre en uddannelse.

Oplysninger om frafald vil indeholde en tidsmæssig angivelse af, hvor langt henne i uddannelsesforløbet det endelige afbrud af uddannelsen konstateres.

Med overgangsfrekvens til anden uddannelse menes andelen af elever/studerende, der overgår til anden uddannelse. Fx overgang fra 9. kl. til gymnasial uddannelse og overgang til erhvervsuddannelse.

Med overgangsfrekvens til beskæftigelse menes andelen, der overgår til beskæftigelse.

For at få så dækkende tal som muligt, anvendes der både historiske og beregnede tal.

For at sikre sammenlignelighed mellem uddannelser og uddannelsesinstitutioner og for at lette institutionernes arbejde, skal de i forslaget i § 1, nr. 3, nævnte oplysninger som hovedregel tilvejebringes via centrale databaser. Det forudsættes, at oplysningerne langt overvejende tilvejebringes via udtræk fra Danmarks Statistiks registre forestået af ministerierne. Oplysningerne stilles til rådighed for institutionerne, der skal etablere et link til de centrale databaser på deres hjemmeside. En sådan praktisk løsning belaster kun institutionerne i meget begrænset omfang, og det sikrer størst mulig sammenlignelighed mellem oplysninger for forskellige institutioner.

Der findes allerede i dag centrale databaser, der har oplysningerne for fuldtidsuddannelserne på de involverede ministeriers områder. Endvidere har Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling indgået en kontrakt med Dansk Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet om levering af en række data. Den endelige udvikling af centrale databaser vedrørende arbejdsmarkedsuddannelserne, enkeltfag og fagspecifikke kurser m.v., er planlagt til at være tilendebragt inden udgangen af 2006.

Vedkommende minister kan bestemme ikke at anvende de centrale databaser eller ikke anvende dem fuldt ud. I sådanne tilfælde skal uddannelsesinstitutionerne selv løse opgaven med at udarbejde og offentliggøre oplysningerne. Bestemmelsen tænkes især anvendt af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Oplysninger om overgange til anden uddannelse og til beskæftigelse vil skulle trækkes fra de centrale databaser. Institutionerne er ikke selv umiddelbart i stand til at tilvejebringe oplysningerne, idet de vedrører elever/studerendes færden, efter at de har forladt institutionen.

På området for uddannelse i dansk vil Integrationsministeriet stille nøgletallene til rådighed for udbydere af danskuddannelse.

Det forventes endvidere, at ministerierne for de oplysninger, der foreligger centralt, præsenterer sammenstillinger af nøgletal for samtlige institutioner inden for et uddannelsesområde på ministeriets hjemmesider for at skabe overblik og umiddelbar sammenligningsmulighed.

I grundskolen bestemmer eleven selv, om denne går til prøve i fagene, og elever i 10. klasse bestemmer selv, hvorvidt de går til prøve på 9. eller 10. klasses niveau. Efter forslaget bemyndiges ministeren til at bestemme, at oplysninger om prøvekarakterer suppleres med oplysninger om, hvor mange elever på årgangen der går til prøve og på hvilket niveau.

Til nr. 4

Efter forslaget skal undervisningsministeren kunne bestemme, at grundskolerne, herunder for 10. klasse, skal supplere de offentliggjorte karakterer med henvisning til socioøkonomiske oplysninger, en såkaldt »skolescore«. Oplysningerne skal af skolerne hentes fra centrale databaser efter ministerens anvisning.

En skolescore er et redskab til at bedømme en skoles præstationer, når der tages hensyn til elevmaterialet. Flere undersøgelser og det forberedende arbejde med en model til en skolescore viser, at elevernes præstationer, blandt mange faktorer, fx er afhængige af forældrenes uddannelsesmæssige baggrund, elevernes køn og etniske baggrund.

Skolescoren vil tage højde for kendt viden om elevsammensætning og elevbaggrund, som statistisk set kan have indflydelse på de karaktergennemsnit, en skole opnår i sine afgangsklasser. Med statistiske metoder kan karaktererne behandles i forhold til denne viden.

En skolescore bliver et udtryk for, hvor meget en skole løfter sine elever i forhold til udgangspunktet. En skole, som ligger i et »belastet« kvarter, vil blive målt i forhold til sine elevers forudsætninger.

Skolescoren vil altså fortælle, hvilke skoler, der opnår resultater, som er bedre end forventet, uanset variationen i skolernes elevsammensætning. De nuværende analyser viser, at en ikke ubetydelig del af variationen kan forklares via forhold, som skolerne ikke har direkte indflydelse på. Ved at korrigere for dette vil forventningerne til, hvordan en skole klarer sig, ikke længere være afhængig af disse parametre. Med denne åbenhed vil det i højere grad blive muligt at identificere mønsterbryderskoler. Uden tilgængelige oplysninger om karaktergennemsnit og socioøkonomiske oplysninger på skoleniveau vil det være overordentlig vanskeligt, at sprede viden i uddannelsessystemet om best practice når det kommer til den vigtige opgave med at bryde negativ social arv, hvilket er en betydelig udfordring for bl.a. uddannelsessystemet i Danmark.

Selv om beregningerne, der lægges til grund for skolescoren, tager udgangspunkt i den enkelte elev, vil resultatet altid kun blive præsenteret på skoleniveau, fagniveau og eventuelt køn. Man vil således aldrig kunne genkende de enkelte elever. Der vil blive lagt forskellige begrænsninger ind i offentliggørelse af resultater, fx at skoler med meget få elever i et bestemt fag ikke medtages.

Ved beregningerne tages udgangspunkt i de karakterer, som kan sammenlignes landsdækkende, dvs. prøveresultater med ekstern censur. Den beregnede skolescore vil fx kunne offentliggøres for den enkelte skole i form af et tal på en skala fra €"5 til +5, der viser om skolen præsterer som forventet (tallet 0), over forventet (fx 3), eller under forventet (fx €"3).

Som baggrund for forslaget om skolescore kan henvises til OECD-rapporten om Grundskolen i Danmark, 2004, der omtaler skolens evne til at skabe værditilvækst (added value), dvs. en »angivelse af det omfang, hvori en given skole har bibragt fremgang hos alle elever i en række fag € fra skolestart til offentlige eksamener € sammenlignet med andre skoler€« og rapportens omtale af offentliggørelse af data om skolernes præstationer og om opfølgning på oplysninger om dårligt præstationsniveau.

Endvidere kan henvises til Vismandsrapporten (DØR), efterår 2003, hvor det blandt andet med hensyn til tests af elevernes færdigheder og offentliggørelse af resultater, hedder: »Hvis der er et ønske om at offentliggøre karakterer og testresultater, bør der foretages en statistisk korrektion for forskelle i forældrebaggrund og andre forhold, der påvirker elevernes præstationer, og som skolerne ikke har indflydelse på.«

I Sverige anvendes et system med inddragelse af socioøkonomiske faktorer i den nationale tilsyns- og kvalitetsudviklingsindsats.

I Storbritannien anvendes sammenligninger mellem større grupper af skoler med definerede ensartede socioøkonomiske udfordringer og sammenligninger mellem skoler på tværs af disse grupperinger.

Bemyndigelsen påtænkes ikke anvendt før tidligst i efteråret 2005 med virkning fra 2006. Udmøntningen af lovforslaget vil ske under hensyn til registerlovgivningens bestemmelser om behandling af personfølsomme oplysninger. Der vil således ikke ske offentliggørelse af oplysninger, der kan henføres til enkeltpersoner.

Til nr. 5

Ved forslaget bemyndiges undervisningsministeren til at fastsættes regler om, fra hvilket tidspunkt skoler og institutioner skal give de oplysninger, som foreslås offentliggjort efter forslaget i nr. 3, da der kan være tale om, at ikke alle databaseoplysninger foreligger ved lovens ikrafttræden, jf. bemærkningerne til nr. 3.

Endvidere foreslås ministeren bemyndiget til at fastsætte regler om, at offentliggørelse ikke skal gives for bestemte uddannelser, skoler og institutioner.

De nye oplysninger i forslagets § 1, nr. 3, gælder i princippet alle uddannelsesområder, men på grund af forskellige forhold på uddannelserne er nogle af oplysningerne ikke relevante for enkelte af uddannelserne. Det gælder fx for grundskoleområdet og de almene/studiekompetencegivende ungdomsuddannelser, at oplysningen om beskæftigelsesfrekvens ikke er relevant.

Oplysninger om fuldførelse, herunder fuldførelsesfrekvens, fuldførelsestid og frafald, forventes ikke anvendt for grundskolen på grund af dennes særlige karakter.

De grundlæggende erhvervsrettede uddannelser er direkte kvalificerende til arbejdsmarkedet, men giver også adgang til relevante videregående uddannelser. For disse uddannelser vil både oplysninger om overgang til beskæftigelse og overgang til videregående uddannelser derfor være væsentlige.

Oplysning om fuldførelsestid og frafald er ikke relevant for dele af voksen- og efteruddannelsesområdet, idet forløbenes varighed ofte er afpasset efter de enkelte deltageres forudsætninger. Oplysninger om overgang til relevant uddannelse og beskæftigelse vil ikke være relevant for hovedparten af deltagerne på arbejdsmarkedsuddannelserne, fordi de allerede er i beskæftigelse.

Endvidere vil definitionerne af fuldførelsesfrekvens, fuldførelsestid og frafald på området danskuddannelse for voksne udlændinge kunne afvige fra de i bemærkningerne til nr. 3 nævnte, idet undervisningen tilrettelægges fleksibelt i forhold til den enkelte udlændings beskæftigelse eller aktivering.

Efter lovens § 4, stk. 2, der efter forslaget bliver stk. 3, fastsætter undervisningsministeren regler herom efter forhandling med vedkommende minister, hvis de skal gælde for skoler og institutioner, der ikke hører under undervisningsministerens område.

Til nr. 6

Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 5.

Til nr. 7

Efter bestemmelsen i lovens § 5 skal loven tages op til revision i folketingsåret 2005-06. Det foreslås, at revisionsbestemmelsen ophæves, jf. de almindelige bemærkninger. Undervisningsministeren vil følge anvendelsen af loven nøje og foretage en evaluering, der bl.a. vil kunne give baggrund for overvejelser om lovrevision eller yderligere tiltag.

Til § 2

Det foreslås, at lovforslaget skal træde i kraft den 1. juli 2005.