L 153 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove. (Nedsættelse af selskabsskatten og globalpulje-princip i sambeskatningen).

Fremsat den 15. december 2004 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove

(Nedsættelse af selskabsskatten og globalpulje-princip i sambeskatningen)

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar 2004, som ændret ved § 10 i lov nr. 221 af 31. marts 2004, § 5 i lov nr. 358 af 19. maj 2004, § 14 i lov nr. 458 af 9. juni 2004, § 3 i lov nr. 460 af 9. juni 2004, lov nr. 465 af 9. juni 2004, lov nr. 466 af 9. juni 2004 og § 5 i lov nr. 485 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, litra a , ændres »gen­be­skat­nings­saldo efter ligningslovens § 33 E opgjort efter reglerne for skattepligtige omfattet af § 1« til: »gen­be­skat­nings­saldo efter § 31«.

2. I § 3 A, stk. 5, ændres »jf. dog § 31, stk. 3,« til: »jf. dog § 31, stk. 7,«.

3. § 5, stk. 7, 3. pkt., ophæves.

4. I § 8 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

» Stk. 2 . Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke indtægter og udgifter, som vedrører et fast driftssted eller en fast ejendom beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, jf. dog § 31, stk. 2. Som indkomst fra fast driftssted og fast ejendom anses indkomst som nævnt i § 2, stk. 1, litra a og b, medmindre andet følger af en dobbeltbeskatningsoverenskomst. 1. pkt. omfatter ikke indkomst ved international skibs- og luftfartsvirksomhed eller tilfælde, hvor Danmark i henhold til anden international aftale end en dobbeltbeskatningsoverenskomst er tildelt beskatningsretten. Et selskab beskattes dog af positiv CFC-indkomst, såfremt indkomsten ville være omfattet af § 32, hvis det faste driftssted havde været et udenlandsk selskab. Såvel ved bedømmelse af, om der skal medregnes CFC-indkomst som ved opgørelsen af CFC-indkomsten, anvendes indkomstopgørelsesprincipperne for faste driftssteder. § 32 finder tilsvarende anvendelse, bortset fra stk. 7, 1. pkt., stk. 8 og stk. 13.

Stk. 3. Ved overførsel af aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, internt i selskabet til Danmark finder § 4 A og § 8 B tilsvarende anvendelse. Overførsel af aktiver og passiver, som efter overførslen ikke længere er omfattet af dansk beskatning, internt i selskabet sidestilles med salg til handelsværdien på overførselstidspunktet.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

5. Efter § 13, stk. 8, 6. pkt ., indsættes:

»Hvis ikke samtlige aktier i et sambeskattet datterselskab ejes direkte eller indirekte af forsikringsselskabet, medregnes den del af de skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer i datterselskabet, der svarer til forsikringsselskabets gennemsnitlige ejerandel af datterselskabets aktiekapital i indkomståret.«

6. I § 17, stk. 1, ændres »30 pct.« til: »28 pct.«

7. § 29 A, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3 . Der beregnes ikke ordinær acontoskat for et selskab m.v., der ved den senest foreliggende skatteansættelse indgår i en sambeskatning efter § 31, medmindre selskabet m.v. er administrationsselskab, jf. § 31, stk. 7. For et sådant selskab m.v. finder stk. 4 om acontoskat i forbindelse med indtræden af skattepligt tilsvarende anvendelse ved ophør af sambeskatningen.«

8. I § 29 B, stk. 2, ændres »hos moderselskabet m.v., jf. § 31.« til: »hos administrationsselskabet, jf. § 31, stk. 7. Acontoskat for selskaber, der ved indkomstårets udløb indgår i en sambeskatning, indgår fuldt ud i skatteberegningen.«

9.§ 31, stk. 1-10, ophæves og i stedet indsættes:

» § 31. Koncernforbundne selskaber og foreninger mv. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2a, 2c-2f, 3a-5, 5b, eller § 2, stk. 1, litra a og b, sambeskattes. Alle koncernforbundne danske selskaber og foreninger mv. samt faste driftssteder og faste ejendomme beliggende i Danmark deltager i sambeskatningen. I stk. 2-16 sidestilles faste ejendomme med faste driftssteder.

Stk. 2. De koncernforbundne selskaber, som sambeskattes efter stk. 1, kan vælge, at sambeskatningen tillige skal gælde alle koncernforbundne udenlandske selskaber og foreninger mv., i hvilket ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes indskudte kapital. Tilvalget gælder tillige alle faste driftssteder, der er beliggende i udlandet, og som tilhører de sambeskattede danske og udenlandske selskaber og foreninger mv. Er et eller flere datterselskaber hjemmehørende i udlandet, skal disse inddrages, selvom der ikke er tale om et koncernforbundet selskab efter stk. 3, såfremt de danske selskaber mv., der inddrages under sambeskatningen, enten selv eller sammen med Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene, Investeringsfonden for Østlandene eller Investeringsfonden for Vækstmarkeder ejer hele den del af de udenlandske datterselskabers aktiekapital, som efter lovgivningen i det pågældende land kan ejes af selskaber mv. her i landet. 1.-3. pkt. finder tilsvarende anvendelse på et selskab m.v. som nævnt i stk. 1, som ikke er koncernforbundet med andre danske selskaber m.v. eller faste driftssteder beliggende i Danmark.

Stk. 3. Ved koncernforbundne selskaber og foreninger mv. forstås selskaber mv., som på noget tidspunkt i indkomståret har samme aktionærkreds, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Aktionærer, som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3., anses dog ikke som én og samme aktionær.

Stk. 4. Valg af sambeskatning efter stk. 2 foretages senest i forbindelse med rettidig indgivelse af selvangivelse for det første indkomstår, hvor sambeskatning vælges. Hvis valget ikke angives, eller selvangivelsen ikke indgives rettidigt, anses sambeskatning for fravalgt. Valg af sambeskatning efter stk. 2 er bindende for aktionærkredsen i en periode på 10 år, jf. dog 6.-8. pkt. Ved udløbet af denne periode kan sambeskatning tilsvarende vælges for en ny 10-års periode. Bindingsperioden for en aktionærkreds forbliver den samme, selvom kredsen af koncernforbundne selskaber udvides eller mindskes. En aktionærkreds kan afbryde bindingsperioden, hvis der ikke eksisterer genbeskatningssaldi vedrørende nogen af de af sambeskatningen omfattede selskaber m.v. og faste driftssteder, eller hvis administrationsselskabet, jf. stk. 7, forhøjer skatten med alle eksisterende genbeskatningssaldi, herunder skatteværdien af saldi efter ligningslovens § 33 D, i det indkomstår, hvor sambeskatning afbrydes. Afbrydelsen skal meddeles senest i forbindelse med rettidig selvangivelse for det indkomstår, hvor sambeskatningen afbrydes. Koncernforbundne selskaber m.v. omfattet af sambeskatningen i det sidste indkomstår inden afbrydelsen hæfter solidarisk for skat, tillæg og renter vedrørende skatten af genbeskatningssaldi efter 6. pkt. Såfremt koncernforbindelsen med et selskab eller en forening mv. ophører, og selskabet m.v. overgår til at være ejet direkte eller indirekte af en anden aktionærkreds, er det pågældende selskab m.v. og dets datterselskaber m.v. ikke længere omfattet af bindingsperioden. I stedet indtræder selskabet m.v. og dets datterselskaber m.v. i en eventuel bindingsperiode for den nye aktionærkreds. Såfremt selskabet m.v. og dets datterselskaber m.v. ikke overgår til at være ejet direkte eller indirekte af en anden aktionærkreds, er en eventuel bindingsperiode uændret. Ved spaltning af koncernens moderselskab anses bindingsperioden for at være den samme som for det selskab, som spaltes. Ved fusion mellem selskaber, der er et koncernmoderselskab i hver sin koncern, anses sambeskatning for valgt, hvis det selskab, hvis aktionærkreds efter fusionen råder over mere end halvdelen af stemmerettighederne, har valgt sambeskatning, og bindingsperioden for denne aktionærkreds anvendes. Såfremt ingen af aktionærkredsene efter fusionen råder over mere end halvdelen af stemmerettighederne, anses sambeskatning for fravalgt, medmindre begge aktionærkredse har valgt sambeskatning. I sidstnævnte tilfælde anvendes bindingsperioden for den aktionærkreds, der senest har valgt sambeskatning.

Stk. 5. For sambeskattede selskaber opgøres en sambeskatningsindkomst, der består af summen af den skattepligtige indkomst for hvert enkelt selskab omfattet af sambeskatningen opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der gælder for sambeskattede selskaber. Sambeskatningsindkomsten opgøres efter, at der i hvert enkelt selskab er modregnet fremførselsberettigede underskud fra tidligere indkomstår. Ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten medregnes den del af indkomsten, der svarer til den kapitalandel, som aktionærkredsen gennemsnitligt direkte eller indirekte har ejet i den del af indkomståret, hvor der har været koncernforbindelse, jf. stk. 3. Er der kun koncernforbindelse med et selskab i en del af indkomståret, aflægger administrationsselskabet regnskab for den periode, hvor der har været koncernforbindelse i det pågældende indkomstår. Underskud fra perioder forud for sambeskatningens indtræden kan kun fremføres efter ligningslovens § 15 til fradrag i senere års overskud i samme selskab. Underskud i udenlandske selskaber og faste driftssteder fra indkomstår forud for sambeskatningens indtræden kan ikke fradrages i senere overskud. Udgifter i udenlandske selskaber afholdt før sambeskatningen kan kun fradrages i den skattepligtige indkomst, hvis der på afholdelsestidspunktet var fradragsret for disse udgifter i medfør af § 2. Er sambeskatningsindkomsten for et indkomstår negativ, fordeles underskuddet forholdsmæssigt i forhold til indkomsten mellem de underskudsgivende selskaber til modregning i det pågældende selskabs indkomst for efterfølgende indkomstår. Er sambeskatningsindkomsten positiv, fordeles overskuddet forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber. Den del af indkomsten, der ikke medregnes til sambeskatningsindkomsten, opgøres særskilt og selvangives sammen med den del af indkomsten, der medregnes til sambeskatningsindkomsten. Er denne indkomst negativ fremføres underskuddet til modregning i senere års overskud i samme selskab. Ved fremførsel af underskud modregnes først underskud vedrørende perioder før selskabets indtræden i sambeskatning, dernæst underskud fra tidligere indkomstår i indkomst, der ikke medregnes til sambeskatningsindkomsten, og herefter selskabets andel af underskud i sambeskatningsindkomsten fra tidligere indkomstår. I det omfang selskabets underskud i sambeskatningsindkomsten vedrørende tidligere indkomstår ikke kan udnyttes i positiv indkomst i selskabet i et indkomstår, kan underskuddet modregnes i positiv sambeskatningsindkomst i det pågældende indkomstår.

Stk. 6. Ligningsrådet fastsætter nærmere vilkår for sambeskatning, herunder hvorledes der skal gås frem ved indtræden og udtræden af sambeskatning. Ligningsrådet fastsætter regler om fordeling af acontoskat mellem sambeskatningsindkomsten og indkomst, der indgår ikke indgår i sambeskatningsindkomsten. Ligningsrådet fastsætter, hvilke oplysninger af betydning for skatteansættelsen eller skatteberegningen sambeskatningsselvangivelsen skal indeholde. Sambeskatningsselvangivelsen skal indeholde opgørelse for genbeskatningssaldi, jf. stk. 11, 4. pkt., og stk. 13. Selvangivne saldi udgør efter foretagelsen af en skatteansættelse en del af denne. Ligningsrådet kan fastsætte regler for administrationsselskabets oplysnings- og dokumentationspligt efter skattekontrollovens § 3 B vedrørende kontrollerede transaktioner mellem sambeskattede selskaber.

Stk. 7. Koncernen skal udpege et selskab, der er skattepligtigt efter §§ 1 eller 2, som administrationsselskab i sambeskatningen. For sambeskattede selskaber påhviler den samlede indkomstskat vedrørende indkomståret administrationsselskabet. Dette gælder også restskat, tillæg og renter. Tilsvarende tilkommer overskydende skat og godtgørelse administrationsselskabet. Dette gælder også hele indkomstskatten for danske selskaber og faste driftssteder i Danmark, hvis indkomst ikke fuldt ud indgår i sambeskatningen. Alle selskaber i sambeskatningen skal opgøre den skattepligtige indkomst for samme periode som administrationsselskabet, uanset regnskabsåret efter selskabsretlige regler. De sambeskattede selskaber hæfter solidarisk for indkomstskat, acontoskat, restskat samt tillæg og renter vedrørende indkomståret. Ved udnyttelse af underskud i danske selskaber skal administrationsselskabet betale underskudsselskabet et beløb svarende til den i § 17 nævnte procent af det udnyttede underskud senest på dagen for rettidig skattebetaling efter § 30. Danske selskaber og faste driftssteder i Danmark, hvis indkomstskat betales af administrationsselskabet eller som udnytter underskud, skal betale et beløb svarende til henholdsvis den betalte indkomstskat eller skatteværdien af underskudsudnyttelsen til administrationsselskabet. Udenlandske selskaber, hvis indkomstskat betales af administrationsselskabet, kan betale et beløb svarende til den betalte indkomstskat til administrationsselskabet. Beløbene som nævnt i 8. -10. pkt. har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren.

Stk. 8. Når et udenlandsk selskab mv. eller et fast driftssted inddrages under sambeskatning, anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien ved begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatningen, jf. dog stk. 9. Der fastsættes ingen anskaffelsessum på goodwill eller andre immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40, i det omfang de er oparbejdet af selskabet selv. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under sambeskatning.

Stk. 9. Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum, og de anses for erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt. Er afskrivningsberettigede aktiver erhvervet fra et koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, uden at overdragelsen har medført dansk eller udenlandsk beskatning af eventuelle genvundne afskrivninger, gevinster eller tab, eller den udenlandske beskatning ved overdragelsen er blevet udskudt, indtræder det selskab eller faste driftssted, der inddrages under sambeskatningen, i det overdragende selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter. De afskrivningsberettigede aktiver anses for afskrevet maksimalt efter danske regler indtil begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatningen. Ved denne beregning anvendes reglerne i det indkomstår, hvor sambeskatningen påbegyndes. Aktiverne skal dog anses for erhvervet til handelsværdien ved begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatning, såfremt denne værdi er mindre end værdien beregnet efter 1.-4. pkt. Er goodwill eller andre immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40 erhvervet fra et koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og er de oparbejdet af det overdragende selskab eller andre koncernforbundne selskaber, anses aktiverne under de i 2. pkt. nævnte betingelser ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for oparbejdet af det selskab eller faste driftssted, som inddrages i sambeskatningen. 2. og 6. pkt. finder dog anvendelse, selv om der er sket dansk beskatning, hvis der ikke er sket fuld dansk beskatning, som følge af at fortjeneste højst kan medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. I det omfang der er sket beskatning som nævnt i 7. pkt., forhøjes anskaffelsessummen med den fortjeneste, som overdrageren har medregnet i den skattepligtige indkomst.

Stk. 10. Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for afskrevet forud for inddragelse under sambeskatning, kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter indtræden i sambeskatningen overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under sambeskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under sambeskatning. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne afskrivninger og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.

Stk. 11. Hvis en sambeskatning med et udenlandsk selskab mv. eller et fast driftssted af et dansk selskab mv. ophører som følge af, at sambeskatning ikke vælges, forhøjes det danske administrationsselskabs indkomst med et beløb svarende til den fortjeneste, som selskabet ville have opnået ved ophør af virksomheden og salg til handelsværdi af aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet ved ophøret, jf. dog stk. 13. Ejer aktionærkredsen direkte eller indirekte mindre end 100 pct., medregnes kun en forholdsmæssig andel. Administrationsselskabets indkomst kan maksimalt forhøjes med et beløb svarende til genbeskatningssaldoen divideret med den i § 17 nævnte procent. Genbeskatningssaldoen opgøres som et beløb svarende til den i § 17 nævnte procent af de underskud, som de udenlandske selskaber eller faste driftssteder i det pågældende land samlet har haft i sambeskatningsperioderne, som er fradraget i indkomst hos andre selskaber eller faste driftssteder, og som ikke modsvares af skatteværdien af senere års overskud fratrukket creditlempelsen samt skatteværdien af genbeskatning efter 5. og 6. pkt. 1.-4. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis koncernforbindelsen til et udenlandsk selskab mv. eller et dansk selskab mv. med et fast driftssted i udlandet afbrydes. Nedsættes ejerandelen, uden at koncernforbindelsen afbrydes, medregnes et beløb af den beregnede likvidationsfortjeneste opgjort efter 1. pkt. svarende til den del af den samlede indskudskapital, som den nedsatte ejerandel udgør.

Stk. 12. Hvis administrationsselskabet ophører med at være skattepligtigt til Danmark efter §§ 1 eller 2, forhøjes administrationsselskabets indkomst med et beløb svarende til de samlede beregnede likvidationsfortjenester opgjort efter stk. 11, 1.-4. pkt. Beløbet medregnes i administrationsselskabets skattepligtige indkomst for det sidste indkomstår inden skattepligten til Danmark ophører. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis der kan udpeges et nyt administrationsselskab, som er skattepligtigt efter §§ 1 eller 2. I givet fald overføres forpligtelserne vedrørende eksisterende genbeskatningssaldi til det nye administrationsselskab.

Stk. 13. Medfører en dobbeltbeskatningsoverenskomst, at Danmark skal lempe for overskud i et fast driftssted efter eksemptionmetoden, finder ligningslovens § 33 D anvendelse på overskud og underskud i sådanne faste driftssteder.«

Stk. 11-13 bliver herefter stk. 14-16

10.§ 31, stk. 13, der bliver stk. 16, affattes således:

» Stk. 16 . Uanset stk. 1 og 2 kan selskaber, hvor der er fradraget eller vil kunne fradrages tab på fordringer mod selskabet efter kursgevinstlovens § 4, stk. 5, af et koncernforbundet selskab, samt kollektive elforsyningsvirksomheder, jf. § 5 i lov om elforsyning, som anvender indgangsværdier opgjort efter § 35 O, ikke indgå i en sambeskatning.«

11. I § 32, stk. 3, ændres »§ 31, stk. 8« til: »§ 31, stk. 9«.

§ 2

I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 23. august 2001, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 458 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. § 13 a, stk. 4, 3. pkt., affattes således:

»Passivposten udgør 9 pct. for overskud opsparet i indkomståret 1991, 12 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1992-98, 13,5 pct. for overskud i indkomstårene 1999-2000, 15 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 2001-2004 og 16,5 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2005 og senere indkomstår.«

2. § 13 a, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. I det omfang konjunkturudligningskonto overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 3, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat en passivpost på 12 pct. for indkomstårene 1993-98, en passivpost på 13,5 pct. for indkomstårene 1999-2000, en passivpost på 15 pct. for indkomstårene 2001-2004 og en passivpost på 16,5 pct. for indkomståret 2005 og senere indkomstår.«

§ 3

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 22. september 2003, som senest ændret ved lov nr. 458 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 17 ændres »30 pct.« til: »28 pct.«

2. I § 33 ændres »30 pct.« til: »28 pct.«

§ 4

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 153 af 12. marts 2003, § 5 i lov nr. 232 af 2. april 2003, § 8 i lov nr. 458 af 9. juni 2004 og senest ved § 4 i lov nr. 468 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. § 33 D, stk. 4, 3. pkt., affattes således:

»Passivposten udgør 9 pct. for overskud opsparet i indkomståret 1991, 12 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1992-98, 13,5 pct. for overskud i indkomstårene 1999-2000, 15 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 2001-2004 og 16,5 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2005 og senere indkomstår.«

2. § 33 D, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5 . I det omfang konjunkturudligningskonto overtages efter § 33 C, stk. 6, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat en passivpost på 12 pct. for indkomstårene 1993-98, en passivpost på 13,5 pct. for indkomstårene 1999-2000, en passivpost på 15 pct. for indkomstårene 2001-2004 og en passivpost på 16,5 pct. for indkomståret 2005 og senere indkomstår.«

3. I § 65, stk. 7, ændres to steder »19,8 pct.« til: »18,48 pct.«.

§ 5

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, foretages følgende ændringer:

1. § 5 H ophæves.

2. I § 5 I, stk. 1, ændres »sambeskattet datterselskab« til: »sambeskattet selskab«.

3. I § 33, stk. 5, indsættes efter 3. pkt.:

»Indgår flere selskaber, som er hjemmehørende i samme land, i sambeskatningen, opgøres disse selskabers indkomst samlet. Den samlede indkomstopgørelse efter 4. pkt. omfatter tillige danske selskabers faste driftssteder, som er beliggende i samme land, og som indgår i sambeskatningen, når der lempes for overskud i de faste driftssteder efter creditmetoden.«

4. I § 33 D, stk. 1, udgår », jf. dog stk. 5 og 6«.

5. § 33 D, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5 . Ophører selskabet med at være skattepligtigt efter § 1, jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 7, skal fratrukket underskud, der ikke modsvares af senere års overskud, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Stk. 1, 2.-4. pkt. finder tilsvarende anvendelse. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis selskabet umiddelbart efter ophøret af skattepligt omfattes af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, stk. 2.«

6. § 33 D, stk. 6, ophæves.

Stk. 7-9 bliver herefter stk. 6-8.

7. § 33 D, stk. 9, der bliver stk. 8, ophæves.

8. § 33 E ophæves.

§ 6

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 768 af 12. oktober 1999, som ændret ved § 4 i lov nr. 874 af 3. december 1999, § 17 i lov nr. 958 af 20. december 1999 og § 3 i lov nr. 339 af 16. maj 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, indsættes efter »indkomst«: », jf. dog § 5«.

2. Efter § 4 indsættes:

» § 5. Aktiver og passiver i virksomheden, som er knyttet til et fast driftssted eller en fast ejendom, beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, anses for afstået af ejeren inden omdannelsen af virksomheden. Det gælder dog ikke, hvis virksomheden i det faste driftssted bliver omfattet af en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 2, eller i det omfang virksomheden ville være omfattet af selskabsskattelovens § 32, såfremt det faste driftssted havde været et udenlandsk selskab. Afståelsessummen ansættes til handelsværdien på dette tidspunkt. Den danske skat nedsættes efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2, eller efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den skat, som den pågældende stat, Færøerne eller Grønland kunne have pålignet kapitalvinding, såfremt det faste driftssted eller den faste ejendom var afstået på dette tidspunkt.«.

3. I § 6, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »denne«: », jf. dog stk. 5«.

4. I § 6 indsættes som stk. 5:

» Stk. 5 . Stk. 1 €" 4 omfatter ikke aktiver og passiver, som er knyttet til et fast driftssted eller en fast ejendom, beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.«.

§ 7

I lov om indkomstbeskatning af selvstændig erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 830 af 2. august 2004 foretages følgende ændring:

1. I § 10, stk. 2, 1. pkt., ændres » 30 pct.« til: »28 pct.«.

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 3, og § 5, nr. 4-8, har virkning for underskud, der vedrører indkomstår, der påbegyndes den 15. december 2004 eller senere. Indgiver et selskab en ansøgning om omlægning af indkomstår den 15. december 2004 eller senere, således at indkomståret 2005 begynder før den 15. december 2004, anses indkomståret for påbegyndt den 15. december 2004 eller senere.

Stk. 3. § 1, nr. 2, 4-5 og 7-11, § 5, nr. 1-3, og § 6 har virkning fra og med indkomstår, der påbegyndes den 15. december 2004 eller senere. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. § 1, nr. 6, § 2, § 3, § 4, nr. 1 og 2, og § 7 har virkning fra og med indkomståret 2005.

Stk. 5. § 4, nr. 3, har virkning for udbytte, der vedtages udloddet den 1. juli 2005 eller senere.

Stk. 6. Ophører en sambeskatning tilladt efter den hidtidige affattelse af selskabsskattelovens § 31 med et udenlandsk datterselskab i det førstkommende indkomstår, der påbegyndes den 15. december 2004 eller senere, forhøjes moderselskabets indkomst med overskud i det udenlandske datterselskab i efterfølgende indkomstår, så længe der er en genbeskatningssaldo. Genbeskatningssaldoen opgøres som et beløb svarende til den i selskabsskattelovens § 17 nævnte procent af de underskud, som de udenlandske selskaber har haft i sambeskatningsperioden, som er fradraget i indkomst hos andre selskaber, og som ikke modsvares af skatteværdien af senere års overskud fratrukket creditlempelsen samt skatteværdien af genbeskatning efter 6.-8. pkt. Indgår flere selskaber fra samme land, opgøres disse selskabers saldi samlet. Selvangivelsen skal indeholde opgørelse for genbeskatningssaldi. Selvangivne saldi udgør efter foretagelsen af en skatteansættelse en del af denne. Genbeskatningsreglerne i ligningslovens § 33 E, jf. lovbekendtgørelse nr. 955 af 7. oktober 2004, finder fortsat anvendelse, indtil genbeskatningssaldiene er udlignet. For så vidt angår underskud, der er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst for indkomståret 1992 og senere indkomstår, som er påbegyndt den 6. december 1995 eller tidligere, finder § 33 E, som indsat ved lov nr. 219 af 3. april 1992 og som ændret ved § 3 i lov nr. 312 af 17. maj 1995, fortsat anvendelse. For transaktioner, som udløser genbeskatning vedrørende underskud, der er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst i indkomstår påbegyndt den 6. december 1995 eller tidligere, kan selskabet vælge at anvende § 33 E som affattet ved § 2, nr. 12, i lov nr. 487 af 12. juni 1996.

Stk. 7. Ophører et fast driftssteds skattepligt som følge af denne lovs § 1, nr. 4, forhøjes selskabets indkomst med overskud i det faste driftssted i efterfølgende indkomstår, så længe der er en genbeskatningssaldo. Genbeskatningssaldoen for faste driftssteder, hvor der lempes efter creditprincippet, opgøres som et beløb svarende til den i selskabsskattelovens § 17 nævnte procent af de underskud, som de faste driftssteder har haft, som er fradraget i indkomst hos selskabet, og som ikke modsvares af skatteværdien af senere års overskud fratrukket creditlempelsen samt skatteværdien af genbeskatning efter 6.- 7. pkt. Indgår flere faste driftssteder fra samme land, opgøres disse faste driftssteders saldi samlet. Selvangivelsen skal indeholde opgørelse for genbeskatningssaldi. Selvangivne saldi udgør efter foretagelsen af en skatteansættelse en del af denne. Genbeskatningsreglerne i ligningslovens § 33 D, jf. lovbekendtgørelse nr. 955 af 7. oktober 2004, finder fortsat anvendelse, indtil genbeskatningssaldiene er udlignet. For så vidt angår underskud, der er fradraget for indkomståret 1992 og senere indkomstår, som er påbegyndt den 6. december 1995 eller tidligere, finder § 33 D, som indsat ved lov nr. 219 af 3. april 1992 og som ændret ved § 3 i lov nr. 312 af 17. maj 1995, fortsat anvendelse.

Stk. 8. Ved valg af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, stk. 2, genbeskattes alle genbeskatningspligtige underskud, herunder underskud for indkomståret 1992 og senere indkomstår, som er påbegyndt før den 16. december 2004, vedrørende datterselskaber og faste driftssteder efter reglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 11-13, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9.

Stk. 9. Fortsætter en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 2, tilladt efter den hidtidige affattelse af selskabsskattelovens § 31, gives der i de tre første indkomstår delvis henstand med hensyn til betalingen af skatten vedrørende nye udenlandske selskaber i sambeskatningen, der den 15. december 2004 er koncernforbundet med de sambeskattede selskaber og som ikke den 15. december 2004 er omfattet af selskabsskattelovens § 32. Henstanden gives i skatten efter lempelse for udenlandske skatter, jf. ligningslovens § 33, stk. 5. I det første indkomstår gives der henstand med hensyn til ¾ af skattebetalingen, i det andet indkomstår gives henstand med hensyn til ½ af skattebetalingen og i det tredje indkomstår gives der henstand med hensyn til ¼ af skattebetalingen. Henstandsbeløbene forrentes med 2 pct. pr. år. Henstandsbeløbet, inkl. renter, forfalder samtidigt med betalingen af skatten for det tredje indkomstår efter henstandsåret. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om administration af henstandsordningen, herunder om opgørelse af henstandsbeløbet.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Dette lovforslag er en opfølgning på »Rapport fra Sambeskatningsudvalget«, betænkning nr. 1452, som blev offentliggjort den 24. november 2004. Rapportens sammenfatning og anbefalinger er medtaget som bilag til dette lovforslag.

Efter de gældende regler kan et dansk moderselskab vælge at lade sig sambeskatte med sine danske og udenlandske datterselskaber. Moderselskabet vælger frit hvilke datterselskaber, det ønsker at blive sambeskattet med. Sambeskatning medfører, at indkomst for hvert selskab omfattet af sambeskatningen lægges sammen, hvilket bevirker, at underskud i et selskab modregnes i overskud i et andet selskab.

Sambeskatningsudvalget blev nedsat med henblik på at modernisere og fremtidssikre sambeskatningsreglerne. Det fremgår blandt andet af kommissoriet for udvalget, at det skal sikres, at »der ikke er yderligere huller eller skatteplanlægningsmuligheder, der i modstrid med lovens ånd udhuler selskabsskatten« samt at »Et forslag skal være robust overfor skatteplanlægning.«

Det er regeringens politik, at uhensigtsmæssigheder i skattelovgivningen skal fjernes. I det nuværende regelsæt kan de udenlandske koncerner undgå beskatning af deres danske aktiviteter. Dette skyldes, at en af værnsreglerne i skattelovgivningen (ligningslovens § 5 H) ikke fungerer efter hensigten. Koncernen kan reducere dansk beskatning ved at placere deres underskudsgivende aktiviteter i datterselskaber, som derefter indplaceres i den danske sambeskatning.

Regeringen har tidligere givet udtryk for, at den ikke så nogen nærliggende effektive løsninger på problemstillingen. Regeringen ønskede imidlertid, at mulighederne blev grundigt sonderet.

Regeringen bad derfor specifikt Sambeskatningsudvalget om at overveje, om det er muligt at justere reglerne, således at de effektivt forhindrer udenlandske koncerner med danske sub-koncerner i at undgå dansk beskatning ved at indskyde underskudsgivende udenlandske virksomheder i den danske sub-koncern. Udvalget anviser i rapporten to metoder, der effektivt kan forhindre dette €" afskaffelse og globalpulje-princippet.

Regeringen foreslår derfor, at globalpulje-princippet indføres i sambeskatningsreglerne, idet denne metode er den mindst indgribende af de to anviste metoder. Globalpulje-princippet medfører, at hvis der vælges international sambeskatning, skal denne fremover omfatte alle koncernforbundne udenlandske selskaber (såvel underliggende selskaber som overliggende selskaber og såvel underskudsgivende som overskudsgivende) og alle udenlandske filialer.

Fravælges international sambeskatning, begrænses dansk selskabsbeskatning som udgangspunkt til territorialbeskatning. Koncernforbundne selskaber omfattet af territorialbeskatningen sambeskattes. Overskud eller underskud ved erhvervsvirksomhed i udlandet (fast driftssted) medregnes ikke ved opgørelsen af selskabers skattepligtige indkomst i Danmark. Danmark beskatter fortsat selskaber af indkomst fra udlandet, som ikke er optjent i en udenlandsk erhvervsvirksomhed.

Regeringen foreslår samtidigt, at selskabsskatten nedsættes fra 30 pct. til 28 pct. Skatten i virksomhedsordningen nedsættes tilsvarende.

Forslaget skønnes samlet set provenuneutralt og vil medføre gunstige strukturvirkninger for dansk økonomi. De gældende regler for international sambeskatning medfører en egentlig skattemæssig tilskyndelse til at investere i udlandet. Dermed svækker reglerne Danmark i den internationale skattekonkurrence. Med indførelse af globalpuljeprincippet vil sambeskatningsreglerne generelt være neutrale i forhold til investeringsbeslutningen.

Incitamentet til at investere i Danmark øges både som følge af indførelse af globalpuljeprincippet og som følge af den lavere selskabsskat. Et øget investeringsniveau vil bl.a. betyde en øget produktivitet og realløn. Endvidere vil tilskyndelsen til indkomstflytning ud af Danmark samlet set mindskes.

Udover dette forslag vil regeringen anmode Ligningsrådet om, at oplysningspligten for selskaberne bliver skærpet for at forbedre kontrolmulighederne.

2. Formål og baggrund

Der er €" som nævnt €" et hul i det eksisterende regelsæt, idet ligningslovens § 5 H relativt enkelt kan omgås. Sigtet med ligningslovens § 5 H er at forhindre, at udenlandske koncerner kan undgå at blive beskattet af den danske indkomst ved at indskyde latent underskudsgivende udenlandske virksomheder i den danske sambeskatning. Bestemmelsen forhindrer »sambeskatning« med en udenlandsk filial, der er erhvervet fra det udenlandske moderselskab.

Værnet består egentlig af to bestemmelser (ligningslovens § 5 H og selskabsskattelovens § 31, stk. 1, 6. pkt.) som kan siges at være hinandens forudsætninger, idet de varetager samme hensyn og værnet kun kan være effektivt, hvis begge bestemmelser eksisterer. Selskabsskattelovens § 31, stk. 1, 6. pkt., forhindrer etableringen af sambeskatning med et udenlandsk selskab, der er erhvervet fra det udenlandske moderselskab.

Bestemmelsernes betydning kan illustreres med en sag, hvori den norske højesteret har afsagt dom i relation til en generel norsk omgåelsesklausul (dommen er offentliggjort i Norge). Dommen vedrører Norsk Hydro, der i 80€™erne startede en magnesiumproduktion i et helejet canadisk datterselskab. Dette canadiske selskab gav imidlertid underskud og det norske moderselskab solgte i 1990 ( før værnsreglerne blev indført) aktierne i selskabet til det danske datterselskab Norsk Hydro Danmark A/S. Ved transaktionen opnåede det norske moderselskab et betydeligt skattemæssigt tab på aktierne (den norske retssag, som Norsk Hydro vandt, vedrørte spørgsmålet om tabsfradraget). Desuden opnåede den danske subkoncern via sambeskatning, at de fremtidige underskud i det canadiske datterselskab kunne udnyttes til modregning i dansk indkomst. Det blev oplyst i sagen, at Norsk Hydro forventede at spare 344 mio. kr. i dansk selskabsskat som følge af sambeskatningen.

Ved lov nr. 487 af 12. juni 1996 indførtes ligningslovens § 5 H og selskabsskattelovens § 31, stk. 1, 6. pkt. Formålet med bestemmelserne var at sikre, at udenlandsk kontrollerede koncerner med danske datterselskaber ikke kunne opnå dansk skattenedsættelse ved at omplacere (en del af) deres underskudsgivende aktiviteter til den danske sambeskatning.

Ligningsrådet har i en bindende forhåndsbesked fra 2001 fundet, at ligningslovens § 5 H ikke finder anvendelse, når det udenlandske selskab, som køber den underskudsgivende filial, ikke er inddraget i en dansk sambeskatning på købstidspunktet €" men først bliver det efterfølgende. Underskuddene i filialen kan derfor udnyttes, når sambeskatningen først etableres med det udenlandske selskab efter købet af filialen.

Med denne fortolkning af bestemmelsen kan ovennævnte formål med bestemmelsen således omgås ved at følge følgende opskrift:

1) det danske selskab opretter et udenlandsk datterselskab,

2) det udenlandske datterselskab køber den underskudsgivende filial, og

3) det udenlandske datterselskab inddrages i en sambeskatning med det danske selskab.

Regeringen ønsker at lukke effektivt for denne mulighed, hvor kun de underskudsgivende aktiviteter bliver inddraget under dansk beskatning. Dette gøres som nævnt ved indførslen af globalpulje-princippet. Herved skal koncernen inddrage såvel underskudsgivende selskaber som overskudsgivende selskaber.

Regeringen har endvidere lagt vægt på, at sambeskatningsreglerne medfører, at nogle koncerner kommer til at betale mindre skat end deres skatteevne tilsiger, fordi koncernerne kan vælge kun at inddrage underskudsgivende selskaber under sambeskatningen, mens de overskudsgivende kan holdes udenfor dansk beskatning. Denne mulighed for koncernen for selv at vælge hvilke selskabers indkomst, der skal beskattes, kaldes »cherry picking«. Muligheden indebærer, at sambeskatningsordningen ikke bliver konsekvent og sammenhængende og derved inviterer til kreativ skatteplanlægning. Som følge heraf har der løbende vist sig behov for at indføre værnsregler.

Det fremgår tillige af rapportens skøn over provenuvirkningerne, der bygger på en stikprøveundersøgelse, som sambeskatningsudvalget fik udarbejdet, at den internationale sambeskatning under betydelig usikkerhed skønnes at koste staten et årligt selskabsskatteprovenutab i størrelsesordenen 2 mia. kr. både før og efter indregning af adfærdsændringer.

Stikprøveundersøgelsen indikerer, at genbeskatningsreglerne ikke fungerer efter hensigten. Reglerne skal sikre, at sambeskatningen som udgangspunkt kun virker som en skattekredit for selskaberne. Andelen af underskud, der senere hen genbeskattes, kan kun under meget stor usikkerhed skønnes, men den skønnede genbeskatningsandel virker overraskende lav.

Hele statens provenugevinst ved indførelse af globalpulje-princippet anvendes til at nedsætte selskabsskatten. Dette merprovenu fra globalpulje-princippet €" og dermed tilbageførslen til erhvervslivet €" er større end erhvervslivets tab ved globalpulje-princippet. Det skyldes, at koncerner, der fremover vil fravælge sambeskatning, fortsat almindeligvis vil kunne få fradrag for tab på udenlandske investeringer, men blot i den udenlandske indkomstopgørelse frem for i den danske indkomstopgørelse. Samlet set vinder dansk erhvervsliv derfor på globalpulje-princippet og nedsættelsen af selskabsskattesatsen.

Eksempel : En koncern består af et dansk moderselskab med to datterselskaber i X-land, hvor selskabsskatten er 15 pct. I X-land findes nationale sambeskatningsregler, som tillader sambeskatning mellem A og B.

I det gældende regelsæt har koncernen følgende muligheder:

· sambeskatning i Danmark mellem moderselskabet og datter A. Datter B holdes ude af sambeskatningen. Fradragsværdien af underskuddet bliver på (100 x 30 pct.) 30.

· sambeskatning i X-land mellem døtrene A og B. Fradragsværdien af underskuddet bliver på (100 x 15 pct.) 15.

Koncernen vil formentlig vælge den første mulighed, da fradragsværdien her er størst. Samlet beskatning bliver (300 x 30 pct. + 300 x 15 pct.) 135, hvoraf 90 er dansk skat.

Under globalpulje-princippet vil koncernen have disse muligheder:

· Sambeskatning i Danmark mellem alle tre selskaber. Der gives fradrag for den skat, der betales i X-land.

· Sambeskatning i X-land mellem døtrene A og B. Fradragsværdien af underskuddet bliver på (100 x 15 pct.) 15.

Koncernen vil vælge den anden mulighed (sambeskatning i X-land), da globalpulje-princippet medfører, at hele indkomsten inddrages under dansk beskatning. Samlet beskatning €" efter indregning af skattenedsættelse - bliver (400 x 28 pct. + 200 x 15 pct.) 142, hvoraf 112 er dansk skat.

I eksemplet indebærer lovforslaget således, at koncernens skattebetaling øges med 7, mens statens provenu øges med 22.

Endelig lægger regeringen vægt på, at rapporten viser, at den internationale sambeskatning alt andet lige giver en direkte tilskyndelse til flere investeringer i udlandet og færre i Danmark. Dette medfører mindre beskæftigelse, en lavere produktivitet og et lavere lønniveau i Danmark. Sambeskatningsreglerne styrker derved den internationale skattekonkurrence til ugunst for Danmark.

Udvalgets anbefalinger

Ovenstående argumenter er begrundelsen for, at regeringen har valgt ikke at følge indstillingen fra flertallet i sambeskatningsudvalget. Sammenfatningen og anbefalingerne fra udvalget er medtaget i lovforslaget som bilag 1.

Flertallet i udvalget anbefaler, at der fortsat skal være adgang til såvel national som international sambeskatning. Flertallet indstiller, at det fremtidige system baseres på en ny model €" den såkaldte koncernfradragsmodel. Flertallet ønsker at understrege, at det er helt centralt, at bestemmelserne indrettes således, at det i videst muligt omfang sikres, at der ikke opnås utilsigtede fordele som følge af uensartethed i forskellige landes skatteregler. Flertallet ønsker ikke et puljeprincip, idet puljning i særlig grad vil ramme store danske koncerner, der i forvejen har flere overskudsgivende udenlandske datterselskaber. Endelig ønsker flertallet i udvalget ikke at lukke det omtalte hul i ligningslovens § 5 H effektivt.

Det ene mindretal udtaler bl.a., at den nuværende adgang til international sambeskatning er et uigennemskueligt subsidie til de internationale koncerner. Provenugevinsten ved en reel indskrænkning af den internationale sambeskatning kan bruges mere effektivt andet steds i skattesystemet. Den reelle indskrænkning kan blandt andet ske ved at fjerne den nuværende valgfrihed, dvs. tvinge virksomhederne til et »alt eller intet« for så vidt angår både national og international sambeskatning.

Det andet mindretal (de statslige repræsentanter) anbefaler globalpulje-princippet, idet dette er den mindst indgribende måde, hvorpå der kan skabes et robust system.

3. Gældende regler

I det gældende regelsæt findes reglerne om sambeskatning mellem danske moderselskaber og deres datterselskaber i selskabsskattelovens § 31. De nærmere vilkår for sambeskatningen fastsættes af Ligningsrådet. Ligningsrådet udsender årligt et sambeskatningscirkulære med betingelser og vilkår for sambeskatningen (senest TSS-cirkulære 2003-40).

Herudover findes der €" spredt udover skattelovgivningen €" en række lovbestemmelser, der opstiller særregler for sambeskattede selskaber, herunder specielt for sambeskattede udenlandske datterselskaber.

I modsætning til sambeskatningsreglerne findes der ikke en særlig bestemmelse for beskatningen af danske selskabers faste driftssteder i udlandet. Denne beskatning følger af globalindkomstprincippet i statsskattelovens § 4. Beskatningen i Danmark begrænses af de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået med andre lande, samt af interne lovbestemmelser om lempelse for udenlandsk beskatning. Der findes også en række lovbestemmelser, der opstiller særregler for beskatningen af faste driftssteder i udlandet.

I det følgende gennemgås i hovedtræk først reglerne for sambeskatning mellem selskaber og dernæst reglerne for beskatning af faste driftssteder i udlandet.

3.1 Sambeskatning mellem selskaber

3.1.1 Betingelserne for sambeskatning

Ifølge selskabsskattelovens § 31 kan Ligningsrådet tillade, at to eller flere selskaber sambeskattes. Sambeskatning er således frivillig. I praksis gives tilladelserne af den ansættende skattemyndighed efter delegation fra Ligningsrådet. Ansøgning om sambeskatning skal som udgangspunkt indgives senest samtidigt med selvangivelsen for det indkomstår, som der ønskes sambeskatning for.

Der er en række betingelser, som skal være opfyldt for, at der kan gives tilladelse til sambeskatning. Er betingelserne for sambeskatning opfyldt, har selskaberne et retskrav på sambeskatning. Det er blandt andet en betingelse, at samtlige aktier i datterselskabet som udgangspunkt skal ejes af det danske moderselskab eller af et eller flere af de datterselskaber, der inddrages under sambeskatning.

Hvis to eller flere danske selskaber (søsterselskaber) har fælles moderselskab, kan der tillige opnås sambeskatning mellem søsterselskaberne og disse selskabers danske og udenlandske datterselskaber. Et udenlandsk selskabs faste driftssted i Danmark kan være moderselskab eller søsterselskab i en sambeskatning.

Der kan ikke oprettes sambeskatning med udenlandske datterselskaber, der erhverves fra det danske moderselskabs ejere. Hvis latent underskudsgivende selskaber i en udenlandsk ejet koncern overdrages til den danske del af koncernen, kan der således ikke opnås tilladelse til sambeskatning og underskuddene kan ikke udnyttes i Danmark.

3.1.2 Ophør af sambeskatningen

Ønskes sambeskatningen bragt til ophør, må selskaberne give meddelelse herom til skattemyndigheden senest inden udløbet af fristen for rettidig selvangivelse for det indkomstår, i hvilket særbeskatning ønskes påbegyndt.

Hvis selskaberne selv har foranlediget en tidligere sambeskatning ophævet, kan sambeskatning ikke genetableres. Ligningsrådet kan dog tillade en fornyet sambeskatning, hvis ophævelsen samt genindtræden er forretningsmæssigt begrundet.

3.1.3 Sambeskatningens retsvirkninger

Moderselskabet opgør sambeskatningsindkomsten i sin selvangivelse. Sambeskatningsindkomsten består af summen af de enkelte sambeskattede selskabers indkomst. De enkelte selskabers skattepligtige indkomst opgøres særskilt efter skattelovgivningens almindelige regler.

Den samlede indkomstskat påhviler og beregnes af moderselskabet, men alle de sambeskattede selskaber hæfter solidarisk for indkomstskatten mv.

Det væsentligste element i sambeskatningsinstituttet er, at det giver mulighed for overførsel af underskud fra et selskab til et andet selskab. Er der underskud i et eller flere af de sambeskattede selskaber, fordeles disse underskud forholdsmæssigt på de selskaber, som har overskud for det pågældende år. Har de sambeskattede selskaber samlet set underskud, kan disse underskud fremføres til fradrag i de efterfølgende år.

Inddrages et dansk datterselskab i sambeskatningen og har dette datterselskab ubenyttede underskud fra tiden inden sambeskatning, kan disse underskud kun fradrages i overskud hos dette datterselskab og først efter, at underskud fra de øvrige sambeskattede selskaber for det pågældende år er fradraget. Underskud i udenlandske datterselskaber fra tiden før sambeskatningens indtræden kan ikke fradrages i overskud indtjent efter sambeskatningens indtræden.

3.1.4 Hindring af dobbelt fradrag

Når der gives mulighed for grænseoverskridende underskudsoverførsel, er det vigtigt at sikre, at det samme underskud ikke anvendes til fradrag i såvel dansk overskud som udenlandsk overskud (som ikke indgår i den danske beskatning).

Der er derfor indsat en værnsregel i ligningslovens § 5 G, som indebærer, at der ved den danske indkomstopgørelse ikke kan opnås fradrag for udgifter, som efter udenlandske regler kan fradrages, enten i indkomst oppebåret af skatteyderen selv, eller af selskaber, der er koncernforbundne med skatteyderen, hvis - i begge tilfælde - denne indkomst ikke indgår i den danske skatteberegning.

Typeeksemplet på anvendelsen af § 5 G er tilfælde, hvor kun en del af en koncerns udenlandske datterselskaber er omfattet af en dansk sambeskatning, samtidig med at flere af de udenlandske selskaber i samme land indgår i en udenlandsk lokal sambeskatning.

3.1.5 Særlige regler for opgørelsen af den skattepligtige indkomst hos udenlandske datterselskaber

Udgangspunktet er, at indkomsten i udenlandske selskaber opgøres efter de danske skatteregler, der gælder for beskatningen af kapitalselskaber. Der er dog en række særlige bestemmelser, heriblandt særlige indgangsværdier, regnskabskrav og lempelse for udenlandsk skat.

a) Indgangsværdier

Har et udenlandsk selskab været aktivt, inden det bliver omfattet af en dansk sambeskatning, er der lavet særlige bestemmelser for at indpasse datterselskabet i det danske skattesystem. Det er således fastsat, at udgifter, som er afholdt inden sambeskatningen påbegyndes, ikke kan fradrages ved opgørelsen af indkomsten efter danske regler. Endvidere fastsættes der indgangsværdier for det udenlandske datterselskabs aktiver og passiver.

Hovedreglen er, at aktiver og passiver anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien ved påbegyndelsen af sambeskatningen.

Dette gælder dog ikke immaterielle aktiver, som det udenlandske datterselskab selv har oparbejdet. Der fastsættes ingen anskaffelsessum, i det omfang aktiver er oparbejdet af datterselskabet selv. Herved kan det udenlandske datterselskab ikke efterfølgende få fradrag for tab på immaterielle aktiver, som selskabet selv har oparbejdet. Har det udenlandske datterselskab erhvervet immaterielle aktiver fra et koncernforbundet selskab, som det koncernforbundne selskab har oparbejdet €" uden at overdragelsen har medført dansk eller udenlandsk beskatning eller den udenlandske beskatning er udskudt €" anses de immaterielle aktiver for oparbejdet af det udenlandske selskab, der inddrages i sambeskatningen. Det immaterielle aktiv er dermed ikke afskrivningsberettiget.

Hovedreglen gælder heller ikke for afskrivningsberettigede aktiver. Disse anses for erhvervet på det faktiske erhvervelsestidspunkt til den faktiske anskaffelsessum. Har det udenlandske datterselskab erhvervet de afskrivningsberettigede aktiver fra et koncernforbundet selskab €" uden at overdragelsen har medført dansk eller udenlandsk beskatning eller den udenlandske beskatning er udskudt €" indtræder det udenlandske selskab i det overdragende selskabs anskaffelsessummer og €"tidspunkter. Aktiverne anses for afskrevet maksimalt efter de aktuelle danske regler indtil begyndelsen af sambeskatningen. Er denne tvangsnedskrevne værdi højere end handelsværdien ved begyndelsen af sambeskatningen, anvendes handelsværdien i stedet.

For såvel ikke-afskrivningsberettigede aktiver og passiver som immaterielle aktiver og andre afskrivningsberettigede aktiver sker der kun beskatning af den del af fortjenesten, der er opnået, mens aktivet er omfattet af dansk beskatning. Genvundne afskrivninger beskattes kun, i det omfang de foretagne afskrivninger overstiger det faktiske værditab, mens aktivet har været omfattet af dansk beskatning.

b) Regnskabskrav

For så vidt angår udenlandske datterselskaber stilles der nogle særlige vilkår for sambeskatningen vedrørende regnskabet, jf. sambeskatningscirkulærets pkt. 2.6. Det danske moderselskab skal drage omsorg for, at bogføringen m.v. vedrørende det udenlandske selskab tilrettelægges således, at resultatopgørelse og balance kan danne grundlag for ligningen af moderselskabet, og at regnskabsmateriale m.v. vedrørende det udenlandske selskab opbevares i overensstemmelse med de her i landet gældende bestemmelser.

Såfremt det udenlandske regnskab ikke er udarbejdet på en sådan måde, at det kan danne grundlag for ligningen, påhviler det moderselskabet, at der vedlægges selvangivelsen et særligt bilag, hvorpå resultatopgørelsen i det udenlandske selskabs årsregnskab omformes til at udvise et resultat opgjort efter dansk lovgivning.

Det regnskab, der vedlægges selvangivelsen, skal være affattet på dansk, norsk, svensk, engelsk, tysk eller fransk. Skattemyndigheden er berettiget til at kræve et regnskab oversat til dansk.

På begæring skal regnskabsmateriale, dokumenter m.v., som har betydning for ligningen, indsendes til dansk skattemyndighed, ligesom der på begæring skal meddeles oplysninger i øvrigt, som har betydning for ligningen.

Såfremt sambeskatningscirkulærets pkt. 2.6 ikke opfyldes, kan tilladelse til sambeskatning med det pågældende udenlandske datterselskab inddrages af skattemyndigheden som hovedregel med virkning for det følgende indkomstår.

c) Lempelse for udenlandsk skat

Reglerne i eventuelle dobbeltbeskatningsoverenskomster anvendes ikke. Der lempes for udenlandsk skat efter creditprincippet. Efter creditprincippet gives der lempelse ved, at betalt udenlandsk skat kan fradrages i den skat, der opgøres efter danske regler. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den danske skat på indkomsten.

3.1.6 Genbeskatning af tidligere overførte underskud i udenlandske datterselskaber

Formålet med genbeskatningen er at sikre, at muligheden for at overføre underskud fra udenlandske sambeskattede datterselskaber som udgangspunkt kun virker som en skattekredit. De tidligere fratrukne underskud skal således indtægtsføres (genbeskattes) i takt med, at det udenlandske datterselskab begynder at give overskud. Kun hvis der i sambeskatningsperioden er et egentligt samlet underskud i det udenlandske datterselskab, kan der blive tale om et permanent fradrag i den danske sambeskatningsindkomst.

Reglerne indebærer, at et dansk selskab, som er sambeskattet med udenlandske datterselskaber, skal føre en genbeskatningssaldo for hvert af disse udenlandske datterselskaber. På genbeskatningssaldoen føres de underskud, der er fratrukket ved indkomstopgørelsen i sambeskatningen €" det vil sige i de danske selskabers indkomstopgørelse. Genbeskatningssaldoen forældes aldrig.

Hvis der efterfølgende er overskud i det udenlandske datterselskab i sambeskatningen, reduceres genbeskatningssaldoen, idet dette overskud forøger den danske sambeskatningsindkomst og derved kommer til beskatning i Danmark.

Indgår flere selskaber fra samme land i sambeskatningen, opgøres disse selskabers indkomst samlet. Det skyldes, at der gives creditlempelse på baggrund af en samlet opgørelse for alle sambeskattede selskaber i samme land. Hvis den samlede indkomst er positiv, fordeles den forholdsmæssigt på genbeskatningssaldiene for selskaberne med positiv indkomst. Hvis den samlede indkomst er negativ, fordeles underskuddet forholdsmæssigt på de underskudsgivende selskabers genbeskatningssaldi.

For at reglerne kan leve op til formålet om som udgangspunkt kun at virke som en skattekredit, er det nødvendigt, at der indtræder genbeskatning i andre tilfælde end, når der opstår overskud i det udenlandske datterselskab. I modsat fald kan det udenlandske datterselskab tages ud af sambeskatningen, inden der opstår overskud, der udløser genbeskatning. Endvidere indeholder de gældende regler visse værnsregler, der skal sikre, at reglerne ikke kan omgås ved virksomhedsoverdragelser m.v.

Genbeskatningen kan ske på to måder - afhængig af hvilken begivenhed, der udløser genbeskatningen. Genbeskatningen kan både udløses af begivenheder i det danske moderselskab og i det udenlandske datterselskab.

Visse begivenheder udløser genbeskatning af hele genbeskatningssaldoen (fuld genbeskatning), mens genbeskatningen i andre tilfælde er maksimeret til et bestemt beløb (begrænset genbeskatning). I sidstnævnte tilfælde tages udgangspunkt i den skattemæssige avance, som datterselskabet ville have opnået, hvis selskabet ved udløbet af det sidste indkomstår under sambeskatningen havde solgt alle sine aktiver til den aktuelle handelsværdi. Denne »likvidationsavance« udgør genbeskatningen, i det omfang den kan rummes i genbeskatningssaldoen.

Fuld genbeskatning anvendes ud fra den betragtning, at genbeskatning ud fra en likvidationsbetragtning ikke i alle tilfælde kan anses for et korrekt udtryk for det økonomiske resultat i sambeskatningsperioden. Kun ved afvikling af det udenlandske datterselskab eller salg af selskabet til fremmede vil det med tilstrækkelighed sikkerhed kunne opgøres, hvad det samlede tab i sambeskatningsperioden har været. Ved ophør af sambeskatning men fortsat ejerskab af det udenlandske datterselskab, eller ved et koncerninternt salg af selskabet med deraf følgende ophør af sambeskatningen, er det vanskeligere at opgøre et korrekt økonomisk resultat indtil afbrydelsen af sambeskatningen.

3.2 Faste driftssteder i udlandet

Efter gældende regler beskattes fuldt skattepligtige selskaber af deres globalindkomst. Dette medfører, at indkomst, der opstår i et fast driftssted i udlandet, som udgangspunkt også medregnes ved opgørelsen af fuldt skattepligtige selskabers indkomst. Dette gælder såvel tilfælde, hvor der er overskud, som tilfælde, hvor der er underskud.

I tilfælde af overskud lemper Danmark normalt for den udenlandske skat efter creditprincippet.

Der findes ikke genbeskatningsregler for tidligere overførte underskud fra faste driftssteder, når der lempes efter creditprincippet, idet der løbende sker beskatning, når der opstår overskud i det faste driftssted. Afhændes det faste driftssted til et koncernforbundet selskab eller flytter det danske selskab ledelsens sæde til udlandet, skal tidligere fratrukne underskud, der ikke modsvares af senere års overskud, dog medregnes ved det danske selskabs indkomstopgørelse. Omdannelse af det faste driftssted til et selskab sidestilles med en afhændelse til et koncernforbundet selskab.

Indkomstopgørelsen for et fast driftssted afviger fra indkomstopgørelsen for et udenlandsk datterselskab. Indkomst for et fast driftssted i udlandet opgøres som udgangspunkt i overensstemmelse med principperne fastlagt af OECD i modellen for dobbeltbeskatningsoverenskomster og de hertil hørende kommentarer.

Udgangspunktet om medregning af underskud i faste driftssteder i udlandet fraviges, idet bestemmelsen om hindring af dobbelt fradrag (ligningslovens § 5 G) også finder anvendelse på medregning af underskud i faste driftssteder i udlandet. Det er således ikke muligt at fradrage et underskud opstået i et udenlandsk fast driftssted, hvis underskuddet efter udenlandske regler kan overføres til fradrag i indkomst, der ikke indgår ved beregningen af dansk skat.

Endvidere indeholder ligningslovens § 5 H en bestemmelse, der skal forhindre, at et dansk selskab eller et sambeskattet udenlandsk selskab kan fradrage underskud fra et udenlandsk fast driftssted, som erhverves fra et koncernforbundet selskab, som ikke beskattes i Danmark. Bestemmelsen medfører, at underskud i et sådant fast driftssted alene kan fremføres til modregning i senere overskud fra samme faste driftssted.

Udgangspunktet om medregning af overskud i det faste driftssted fraviges i visse tilfælde som følge af udformningen af Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster. I disse overenskomster har Danmark forpligtet sig til at lempe for den udenlandske beskatning af danske selskabers faste driftssteder efter eksemptionlempelsesmetoden. Det skal dog bemærkes, at Danmark pt. kun har fem overenskomster, hvor der gives eksemptionlempelse i Danmark.

Er der aftalt eksemptionlempelse, kan Danmark ikke beskatte eventuelt overskud i det pågældende faste driftssted. Danmark giver generelt - uanset lempelsesmetode - fradrag for eventuelle underskud.

Når et dansk selskab har foretaget fradrag for underskud i et fast driftssted i udlandet, skal det danske selskab i efterfølgende indkomstår genbeskattes i takt med overskud i det faste driftssted. Herudover er der fastsat særlige bestemmelser for genbeskatning af tidligere overførte underskud ved afhændelse af det faste driftssted.

3.3 Særligt om sambeskatningens samfundsøkonomiske virkninger

Det fremgår af kapitel 8 i Rapport fra Sambeskatningsudvalget, at virkningerne ved den internationale sambeskatning kan sammenfattes på følgende måde:

· Pligtmæssig sambeskatning med creditlempelse ville ligestille investeringer i udlandet og investeringer i Danmark. Frivillig sambeskatning giver imidlertid koncernerne en valgfrihed, som koncernerne og udlandet har glæde af.

· Sambeskatningsreglerne giver i ingen tilfælde flere investeringer til Danmark, men tilskynder i sagens natur alene til flere investeringer i udlandet og færre i Danmark. Dog kan investeringerne i udlandet betyde positive afledte effekter på investeringer i Danmark. De udenlandske investeringer kan være gavnlige f.eks. mht. at erobre markedsandele, hvilket kan øge produktionen eller udviklingsaktiviteten i Danmark.

· Sambeskatningsreglerne koster staten et provenu. I nogle tilfælde ville selskabet investere i udlandet under alle omstændigheder, hvorfor sambeskatningen blot er et tab fra den danske statskasse og en tilsvarende gevinst for den aktuelle koncern som herved sikres imod en for stor skattebyrde i forhold til dens skatteevne.

· I andre tilfælde er sambeskatningsreglerne medvirkende til, at investeringen foretages i udlandet frem for i Danmark. I disse tilfælde er der ikke alene tale om et provenutab, men de færre investeringer medfører et mindre kapitalapparat i Danmark og dermed en lavere beskæftigelse, en lavere produktivitet og et lavere lønniveau.

4. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at det gældende sambeskatningssystem opretholdes, men at der indføres et krav om, at hvis en koncern ønsker at fratrække udenlandske underskud (hvad enten der er tale om underskud fra et udenlandsk datterselskab eller fra en udenlandsk filial), skal alle udenlandske koncernselskaber og filialer inddrages under sambeskatningen. Samtidig gøres sambeskatning mellem koncernforbundne danske selskaber og koncernforbundne udenlandske selskabers faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark obligatorisk.

Koncernen beskattes således af sin globale indkomst, hvis koncernen ønsker at udnytte underskud, som opstår ved aktivitet uden for Danmark. Beskatning kommer hermed til at ske på grundlag af koncernens skatteevne. Skatteevneprincippet tilsiger, at globalpulje-princippet bør omfatte såvel underliggende selskaber som overliggende selskaber.

Ejerskabskravet i sambeskatningen foreslås nedsat fra 100 pct. til (mere end) 50 pct. Uden en sådan nedsættelse af ejerskabskravet ville princippet om sambeskatning med alle koncernselskaber nemt kunne omgås. Dette kunne ske ved at sælge få aktier i de (overskuds)selskaber, som koncernen ikke ønskede skulle med i sambeskatningen.

Det foreslås, at der indføres en bindingsperiode på 10 år, hvis der vælges sambeskatning med alle udenlandske koncernforbundne selskaber. Ved udløbet af 10 års perioden kan koncernen vælge at fortsætte sambeskatningen eller at lade tidligere overførte underskud genbeskatte. Bindingsperioden kan afbrydes, hvis ingen selskaber i koncernen har genbeskatningspligtige underskud, eller hvis eventuelle genbeskatningssaldi vælges beskattet. Endvidere gælder bindingsperioden ikke, hvis et selskab overtages af en anden koncern.

Det foreslås, at reglerne om genbeskatning af tidligere overførte underskud forenkles. Der skal ikke længere ske genbeskatning ved koncerninterne omstruktureringer. Der sker i fremtiden kun genbeskatning ved udløb af sambeskatningen og ved salg af selskaber ud af koncernen.

De foreslåede ændringer i genbeskatningsreglerne skal ses i lyset af,

€" at koncernernes omstruktureringsmuligheder dermed forbedres. De gældende genbeskatningsregler er ofte hæmmende for koncernernes muligheder for omstruktureringer. Disse lettes betydeligt med de ændrede genbeskatningsregler.

€" at der indføres en bindingsperiode på 10 år. Bindingsperioden medfører, at mange underskud vil være modsvaret af overskud i senere indkomstår inden udløbet af 10 års perioden.

€" at globalpulje-princippet indføres. Dette medfører, at fratrukne underskud under anvendelse af reglerne om international sambeskatning begrænses væsentligt, hvorfor de fremtidige genbeskatningssaldi forventes at være væsentligt mindre end de nuværende.

Ønskes der ikke underskudsoverførsel, kan international sambeskatning fravælges. I givet fald beskattes hvert enkelt selskab alene på baggrund af den indkomst, der optjenes i Danmark (territorialbeskatning). De danske selskaber sambeskattes af deres territorialindkomst.

Indkomst, der optjenes i faste driftssteder i udlandet, medregnes således som udgangspunkt ikke i den danske indkomstopgørelse. Der indføres dog en undtagelse for så vidt angår faste driftssteder, som overvejende har finansiel indkomst (CFC-indkomst). CFC-beskatningsreglerne (CFC = Controlled Foreign Company) er en værnsregel, som skal fjerne de skattemæssige fordele ved, at mobile indkomster, som f.eks. renter, royalty og udbytter, placeres i datterselskaber i lavskattelande. CFC-indkomst i et fast driftssted skal derfor medregnes ved administrationsselskabets indkomstopgørelse, hvis datterselskabet beskattes væsentligt lavere end efter danske regler.

Det er et led i forslaget, at kontrolmulighederne skal forbedres. Det forventes fortrinsvis at ske gennem den foreslåede bemyndigelse til Ligningsrådet. Det foreslås dog udtrykkeligt fastsat, at de såkaldte genbeskatningssaldi skal selvangives og gøres til en del af skatteansættelsen. Dermed behandles genbeskatningssaldi på samme måde som fremførselsberettiget underskud. Selvangivelsespligten for genbeskatningssaldi gælder, uanset om der vælges sambeskatning efter de foreslåede regler eller ej.

Endeligt foreslås det, at selskabsskatten og skatten i virksomhedsordningen nedsættes fra 30 pct. til 28 pct.

5. Provenumæssige konsekvenser

5.1 Indførelse af globalpuljeprincippet i sambeskatningen, nedsættelse af ejerkravet fra 100 til (mere end) 50 pct. samt øget kontrol.

5.1.1 Indledende bemærkninger

De gældende regler for frivillig international sambeskatning medfører, at nogle koncerner betaler mindre skat, end deres skatteevne tilsiger, da koncernerne selektivt alene kan medtage underskudsgivende udenlandske selskaber under dansk beskatning, mens overskudsgivende udenlandske selskaber, f.eks. placeret i lande med en lavere selskabsskattesats end Danmark, kan holdes uden for dansk beskatning. Med indførelse af globalpuljeprincippet vil internationale koncerner under global sambeskatning svare skat i overensstemmelse med deres skatteevne.

De gældende regler for frivillig international sambeskatning giver som følge af ovenstående alt andet lige en direkte tilskyndelse til flere investeringer i udlandet og færre i Danmark. Det medfører færre arbejdspladser på især kort og mellemlang sigt og en lavere produktivitet og realløn i Danmark på lang sigt. De gældende regler for frivillig international sambeskatning svækker derfor Danmark i den internationale konkurrence. Med indførelse af globalpuljeprincippet vil sambeskatningsreglerne generelt blive neutrale i forhold til, om der investeres i udlandet eller i Danmark.

De gældende regler vedrørende frivillig international sambeskatning skønnes at medføre et samlet årligt underskudsfradrag på 10 mia. kr. (alle beløb er, hvor andet ikke er angivet, i 2004-niveau og årlig virkning). Andelen af udenlandske underskud, der senere genbeskattes, kan under meget stor usikkerhed skønnes til omkring 1/3, hvilket virker overraskende lavt. Det indikerer, at der kan være omgåelsesmuligheder ud over det konkrete hul i ligningslovens § 5 H. Med indførelse af globalpuljeprincippet kan koncernerne ikke længere vælge alene at inddrage underskudsgivende udenlandske selskaber under den internationale sambeskatning. Dermed fjernes en væsentlig del af baggrunden for de mange værnsregler, der historisk set har vist sig behov for, jf. tidligere lovforslag. Yderligere tages der initiativ til at sikre en mere effektiv kontrol.

5.1.2 Provenumæssige konsekvenser uden indregning af adfærdsvirkninger

Rapport fra Sambeskatningsudvalget skønner med betydelig usikkerhed €" på baggrund af en stikprøve €", at de gældende regler for den internationale sambeskatning for staten medfører et årligt selskabsskatteprovenutab i størrelsesordenen 2 mia. kr. før indregning af adfærdsvirkninger. Provenuvurderingerne i disse afsnit bygger hovedsagelig på denne stikprøve. Omfanget af den internationale sambeskatning er kun meget sparsomt belyst i registeroplysninger.

Det skønnede selskabsskatteprovenutab på 2 mia. kr. kan henføres til dels udenlandske investeringer, der ophører (uden at have haft overskud), som derved medfører et endeligt fradrag, der ikke kommer til genbeskatning, og dels rentetabet, fra fradraget gives, til det genbeskattes. Det virker imidlertid tvivlsomt, hvorvidt disse to årsager kan forklare hele provenutabet, jf. Rapport fra Sambeskatningsudvalget. Der er således indikationer af, at sambeskatningsreglerne og særligt genbeskatningsreglerne ikke fungerer efter deres hensigt, og at der derved er muligheder for kreativ skatteplanlægning.

En konsekvent afskaffelse af den internationale sambeskatning vil således medføre en umiddelbar selskabsskatteprovenugevinst i størrelsesordenen 2 mia. kr. før indregning af adfærdsvirkninger. Størstedelen af provenuet vedrører relativt få store koncerner. Disse koncerner har typisk overskudsgivende aktivitet i en række lande med en selskabsskattesats lavere end Danmark og placeret i selskaber, som ikke er medtaget i sambeskatningen. Med indførelse af globalpuljeprincippet kan koncernerne ikke længere selektivt medtage alene underskudsgivende udenlandske selskaber under sambeskatningen. Det foreslås, at fremover skal enten alle eller ingen udenlandske selskaber medtages under sambeskatningen. Det vurderes bl.a. i Rapport fra Sambeskatningsudvalget, at indførsel af globalpuljeprincippet vil medføre, at importen af underskud vil blive reduceret markant. Store koncerner vurderes at ville fravælge international sambeskatning, da tabet herved skønnes mindre, end hvis al udenlandsk aktivitet tages med under sambeskatningen. Under alle omstændigheder vil de fratrukne underskud beløbsmæssigt blive væsentligt begrænset.

Før indregning af nogen form for adfærdsændringer (herunder, at alle eksisterende koncerner, der benytter international sambeskatning, fortsætter hermed efter indførelse af globalpuljeprincippet) vil indførsel af globalpuljeprincippet således medføre en provenugevinst, som kan være såvel større som mindre end provenugevinsten ved en afskaffelse. Provenuvurderingen heraf er meget usikker, da der ikke foreligger oplysninger om indkomstforholdene i (og placeringen af) udenlandske selskaber uden for sambeskatningen.

5.1.3 Provenumæssige konsekvenser efter indregning af adfærdsvirkninger

Som nævnt ovenfor vurderes indførelse af globalpuljeprincippet at medføre, at de relativt få store koncerner, der under de gældende regler afstedkommer den overvejende del af det skønnede provenutab, vil fravælge international sambeskatning. Dertil kommer, at den årlige underskudsimport fra de koncerner, der fortsætter under den internationale sambeskatning, generelt vil blive væsentlig mindre i forhold til under de gældende regler. Det skyldes, at fremover skal evt. overskud modregnes i underskud, før evt. nettounderskud kan fratrækkes i dansk skat.

Efter indregning af disse virkninger vurderes indførelse af globalpuljeprincippet at ville medføre en selskabsskatteprovenugevinst på hen ved samme niveau som en afskaffelse af den internationale sambeskatning. Den forbedrede kontrol vil understøtte dette.

Med nedsættelsen af ejerkravet fra 100 pct. til (mere end) 50 pct. udvides kredsen af potentielle selskaber under sambeskatning. En udvidelse under de gældende regler ville alt andet lige medføre et øget samlet underskudsfradrag og et øget samlet provenutab. Men fordi koncernerne allerede i dag har mulighed for ofte at kunne strukturere sig ud af kravet om 100 pct. ejerskab, og fordi nedsættelsen sker i kombination med indførelse af globalpuljeprincippet, vurderes provenutabet herved at blive yderst begrænset. Uden nedsættelse af ejerkravet ville globalpuljeprincippet kunne omgås ved blot minimale frasalg af ejerandele.

Der vil ske yderligere adfærdsændringer:

Med indførelse af globalpuljeprincippet vil der i sambeskatningsreglerne generelt blive skabt neutralitet mht. at investere i udlandet og investere i Danmark. Den direkte tilskyndelse til at investere i udlandet i forhold til at investere i Danmark fjernes. Indførelse af globalpuljeprincippet vil således samlet set bevirke, at investeringsniveauet i Danmark øges. Derved skabes et øget skattegrundlag.

Afhængig af markedsstrukturerne vil et øget investeringsniveau generelt i en række markeder og brancher medføre, at nettoafkastet før skat vil falde, så nettoafkastet efter skat vil nærme sig niveauet før indførelse af globalpuljeprincippet. På sigt vil virkningen af det øgede investeringsomfang derfor især udmønte sig i form af en højere produktivitet og dermed som et højere realt lønniveau samt i en højere varig beskæftigelse. Det skal generelt bemærkes, at et højere lønniveau vil medføre et højere personskatteprovenu, men dette vil ikke samlet set €" i modsætning til en højere privat beskæftigelse €" forbedre statens finanser (når der ses bort fra afsmittende produktivitetsforbedringer i den offentlige sektor), da offentligt ansatte og personer på overførselsindkomst ligeledes vil opleve en lønstigning.

Koncerner, der vælger at fortsætte med international sambeskatning under globalpuljeprincippet, vil €" i udgangspunktet €" fremover ikke have incitamenter til skattemotiveret transfer pricing eller til at tilpasse finansieringsforholdene, således at selskaber med overskud finansieres med fremmedkapital, mens underskudsselskaber (over)finansieres med egenkapital. I den henseende mindsker globalpuljeprincippet incitamentet til indkomsttransformation, idet der i dag er et incitament til at forsøge at flytte indkomst til udenlandske selskaber, der ikke beskattes i Danmark.

Omvendt vil koncerner, der fremover fravælger international sambeskatning, fortsat have incitament til sådan indkomstflytning. Samlet set vurderes indførelse af globalpuljeprincippet at medføre et øget pres på skattemotiveret indkomsttransformation ud af landet. Nedsættelsen af selskabsskatten til 28 pct. trækker dog i den modsatte retning, således at det samlede forslag vurderes totalt set at mindske tilskyndelsen til indkomsttransformation ud af landet.

5.1.4 Provenumæssige konsekvenser af overgangsordninger

I forbindelse med indførelse af globalpuljeprincippet laves der to overgangsordninger €" en overgangsordning for de koncerner, der fravælger international sambeskatning, og en overgangsordning for de koncerner, der fortsætter med international sambeskatning.

a. Koncerner, der vælger at fortsætte med international sambeskatning

Koncerner omfattet af globalpuljeprincippet, som i det sidste regnskabsår inden ikrafttrædelsen af globalpuljeprincippet har udenlandske selskaber, der ikke var inddraget i sambeskatningen, får henstand i tre år med betalingen af selskabsskatten (netto efter lempelse af udenlandsk skat) vedrørende de nye selskaber med ¾ af skatten i 2005, ½ af skatten i 2006 og ¼ af skatten i 2007, hvorefter skattebetalingen i 2008, 2009 og 2010 bliver tilsvarende større.

Henstandsordningen vurderes ikke at have nogen egentlig virkning på den skønnede varige provenuvirkning, da der alene er tale om en udskydelse af skatten, der forrentes med 2 pct. p.a. Dog bidrager ordningen isoleret set med en underfinansiering de første tre år mod en tilsvarende overfinansiering i de efterfølgende tre år. Der vil være et beskedent samlet provenutab som følge af den lave forrentning. Provenutabet forventes at være beskedent, da langt de fleste store koncerner vurderes at ville fravælge international sambeskatning fremover.

b. Koncerner, der fravælger international sambeskatning

Der indføres en overgangsordning for koncerner, der træder ud af sambeskatningen, således at gamle underskud ikke genbeskattes på en hårdere måde end forudsat, da koncernen indledte sambeskatningen. Genbeskatningen af underskud fratrukket i 2004 eller tidligere vil således alene ske i takt med, at selskaberne, der har været omfattet af sambeskatning, får positiv skattepligtig indkomst for indkomståret 2005 og senere. Der kan ikke tilføres nye underskud til genbeskatningssaldoen.

I den skønnede provenuneutralitet ved det samlede forslag er det lagt til grund, at der kun i et meget begrænset omfang vil blive fratrukket udenlandske underskud fremover. De underskud, der vil fratrækkes, vil endvidere blive langt hurtigere genbeskattet end under de gældende regler. Der vil dog gå nogle år inden en ny ligevægt er indtruffet. Indtil da vil genbeskatningen i aftagende grad vedrøre (alene) gamle underskud dels fra koncerner, der fastholder international sambeskatning, og dels fra koncerner, der fravælger international sambeskatning. Selv om genbeskatningsprocenten vedrørende de gamle underskud er lav, er omfanget opgjort i kroner markant større, end det vurderes at blive fremover. Genbeskatningen af de gamle overskud vil således bidrage til en overfinansiering de første år.

Efter indregning af ovenstående adfærdsvirkninger og de provenumæssige virkninger af overgangsreglerne omregnet til varig virkning skønnes indførelse af globalpuljeprincippet med nedsat ejerkrav til (mere end) 50 pct. og forbedret kontrol at medføre et øget selskabsskatteprovenu i størrelsesordenen 2 mia. kr. årligt.

5.2 Nedsættelse af virksomheds- og selskabsskatteprocenten

5.2.1 Indledende bemærkninger

Over de seneste 15 år er selskabsskattesatsen blevet nedsat ad flere omgange fra 50 pct. i 1990 til de nuværende 30 pct. Samtidig er skattebasen blevet udvidet bl.a. ved afvikling af pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget, afvikling af fradrag for investeringsfondshenlæggelser, varelagernedskrivninger, udlandslempelsen og ændrede afskrivningssatser.

Udviklingen i udlandet er gået i samme retning. Som følge af den øgede kapitalmobilitet er den optimale selskabsskattesats blevet stadig lavere. En lavere effektiv selskabsskattesats vil tiltrække flere investeringer til landet. Det vil medføre flere arbejdspladser på især kort og mellemlang sigt og på lang sigt betyde et højere realt lønniveau. Selskabsskatten er derfor i stigende omfang blevet en skat på arbejde. Ligeledes aftager presset på skattemotiveret indkomsttransformation ved en lavere selskabsskattesats.

Med en selskabsskattesats på 28 pct. vil den danske selskabsskattesats ligge midt mellem OECD-gennemsnittet og gennemsnittet for de 25 EU-lande og på samme niveau som Norge og Sverige.

5.2.2 Provenumæssige konsekvenser uden indregning af adfærdsændringer

Det er ved provenuskønnet lagt til grund, at selskabsskatteprovenuet ved de gældende regler udgør ca. 40 mia. kr. inkl. selskabsskat fra de kulbrintepligtige selskaber.

Selskabsskatteprovenutabet ved nedsættelse af selskabsskatteprocenten fra 30 til 28 pct. vil isoleret set være ca. 2,7 mia. kr. årligt. Provenutabet fordeler sig med godt 2,4 mia. kr. til staten og knap 0,3 mia. kr. til kommunerne.

Dertil kommer, at nedsættelse af satsen indenfor virksomhedsordningen (og kapitalafkastordningen) vil medføre et mindre provenutab. Provenutabet skyldes et rentetab som følge af skatteudskydelsen i »opsparingsperioden«. Den sparede skat som følge af nedsættelsen vil blive modsvaret af en tilsvarende højere personskat, når beløbet tages ud af ordningen.

Det skønnes, at i størrelsesordenen 0,5 mia. kr. af selskabsskattenedsættelsen vil tilfalde kulbrinteskattepligtige selskaber i de kommende år. Dette skøn er behæftet med betydelig usikkerhed som følge af følsomheden overfor olieprisen i danske kr. Af de i størrelsesordenen 0,5 mia. kr. vil ca. 0,25 mia. kr. tilfalde staten gennem forøget kulbrinteskat, da selskabsskatten er fradragsberettiget ved opgørelsen af kulbrinteskattegrundlaget. På sigt forventes provenutabet (af selskabsskattenedsættelsen) vedrørende de kulbrinteskattepligtige selskaber at blive mindre, som følge af mindre produktion.

5.2.3 Provenumæssige konsekvenser efter indregning af adfærdsændringer

En lavere selskabsskat vil betyde en række afledte virkninger. Dels påvirker selskabsskatten beslutninger om oprettelse og lokalisering af selskaber og filialer, og dels påvirker selskabsskatten omfanget af nyinvesteringer i allerede eksisterende selskaber og filialer.

En nedsættelse af selskabsskattesatsen vil øge nettoafkastet efter skat af investeringer i Danmark og således på grund af kapitalens bevægelighed skabe et øget skattegrundlag.

Stigningen i investeringsomfanget vil afstedkomme, at nettoafkastet i nogle brancher og markeder konkurreres ned, således at nettoafkastet efter skat går mod samme niveau som før selskabsskattenedsættelsen. På sigt vil virkningen af det øgede investeringsomfang således især udmønte sig i en højere produktivitet og dermed i et højere realt lønniveau. Selskabsskatten er derfor i stigende grad en skat på arbejde.

Endelig vil en nedsættelse af selskabsskattesatsen have en mærkbar virkning på omfanget af indkomsttransformation ind i/ud af landet, da skattemotiveret transfer pricing og anden indkomsttransformation er meget følsom overfor de formelle selskabsskattesatser.

Der vil kunne komme et mindre pres på indenlandsk indkomsttransformation fra lønindkomst til aktieindkomst, da selskabsskattenedsættelsen medfører, at aktieindkomst samlet set beskattes mildere.

Adfærdsændringerne skønnes samlet set at medføre et øget selskabsskatteprovenu, således at nedsættelsen af selskabsskattesatsen fra 30 til 28 procent samlet set forventes at medføre et selskabsskatteprovenutab i størrelsesordenen 2 mia. kr. årligt.

5.3 Samlede provenuvirkninger af indførelse af globalpuljeprincippet i sambeskatningsreglerne og nedsættelse af selskabsskattesatsen fra 30 til 28 pct.

Samlet set vurderes det, at indførelse af globalpuljeprincippet i sambeskatningsreglerne og nedsættelse af virksomheds- og selskabsskattesatsen fra 30 til 28 pct. vil være omtrent provenuneutralt.

Der kan være en samlet overfinansiering i de første finansår som følge af genbeskatningen af gamle overskud.

Det skønnes, at over 40 pct. af det tabte selskabsskatteprovenu på sigt vil tilfalde statskassen gennem udbytteskatter, forbrugsafgifter mv. Idet nedsættelsen af selskabsskattesatsen og indførelse af globalpuljeprincippet vurderes som en omtrent neutral omlægning på selskabsskatteprovenuniveau, kan det antages, at tilbageløbsvirkningerne på andre skatter og afgifter ved henholdsvis nedsættelsen af selskabsskattesatsen og indførelse af globalpuljeprincippet vil neutralisere hinanden. Da koncerner, der fravælger international sambeskatning i stedet i et vist omfang, kan få fradrag i den udenlandske skat, vil der dog være et positivt tilbageløb på dansk skat heraf, i det omfang den udenlandske indkomst på et tidspunkt udbetales til danske selskaber.

Kommunerne modtager 13,41 pct. af selskabsskatteprovenuet fra selskaber, der ikke er kulbrinteskattepligtige. Det samlede selskabsskatteprovenutab inkl. selskabsskat fra kulbrinteskattepligtige selskaber ved nedsættelse af selskabsskatteprocenten fordeler sig med ca. 90 pct. til staten og ca. 10 pct. til kommunerne. Selskabsskatteprovenugevinsten ved indførelse af globalpuljeprincippet giver samme fordeling mellem stat og kommuner. Samlet set vurderes kommunernes selskabsskatteprovenu €" ligesom statens €" derfor at være uændret, men der må påregnes en vis omfordeling internt mellem kommunerne.

Det bør dog bemærkes, at der er stor usikkerhed knyttet til provenuvurderingerne vedrørende den internationale sambeskatning i begge retninger, som det fremgår af Rapport fra Sambeskatningsudvalget.

Samlet set vil forslaget medføre gunstige strukturvirkninger og afstedkomme en betydelig samfundsøkonomisk gevinst. Incitamentet til at investere i Danmark øges både som følge af indførelse af globalpuljeprincippet og som følge af den lavere selskabsskat, og tilskyndelsen til indkomstflytning ud af Danmark vil samlet set mindskes. Det skønnes under betydelig usikkerhed, at det øgede investeringsniveau vil afstedkomme en stigning i den varige beskæftigelse i størrelsesordenen 1.000 årsværk. Heraf vil ca. 2/3 skyldes den lavere selskabsskat og ca. 1/3 globalpuljeprincippet. På kort og mellemlang sigt vil tilpasningen til et højere investeringsniveau dog medføre en betydelig højere beskæftigelseseffekt.

6. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

6.1 Konsekvenser som følge af indførelsen af globalpuljeprincippet i sambeskatningsreglerne

Efter indregning af adfærdsvirkninger skønnes indførelse af globalpuljeprincippet med nedsat ejerkrav til (mere end) 50 pct. og forbedret kontrol at medføre et øget selskabsskatteprovenu i størrelsesordenen 2 mia. kr. årligt. Det samlede erhvervsliv vil således som følge af globalpuljeprincippet opleve en stigning i den samlede danske selskabsskattebetaling ligeledes i størrelsesordenen 2 mia. kr. årligt.

I » Rapport fra Sambeskatningsudvalget « vurderes det, at det især er relativt få store koncerner, der vil opleve en markant stigning i deres skattebetaling (når denne måles i kr.).

Erhvervslivet vil dog ikke samlet set opleve en stigning i deres selskabsskat i størrelsesordenen 2 mia. kr. som følge af globalpuljeprincippet, men en noget mindre stigning. Det skyldes, at koncerner, der fremover fravælger international sambeskatning, i et vist omfang vil kunne fratrække de udenlandske underskud i udenlandsk skat.

I langt de fleste EU15-lande er der mulighed for national sambeskatning. Undtagelserne er Belgien og Grækenland. Schweiz og bl.a. en række østeuropæiske og asiatiske lande har heller ikke national sambeskatning.

I de fleste lande vil koncernerne, hvis de fravælger dansk international sambeskatning, derfor typisk have mulighed for at lade selskaber i de pågældende lande indgå i national sambeskatning. Derved vil forskellen for koncernen alene være den lavere selskabsskat i udlandet gange underskuddenes størrelse forudsat, at der er overskud i landet, hvori underskuddene kan fratrækkes.

Ud fra gennemsnitsberegninger over de tre år i den foreliggende stikprøve præsenteret i Rapport fra Sambeskatningsusdvalget og bl.a. med antagelse om, at den samlede landefordeling er som i stikprøven, kan det under usikkerhed vurderes at op mod ca. 2/3 af de samlede fradrag på 10 mia. kr. med en skatteværdi på 3 mia. kr. i stedet ville kunne fratrækkes i udlandet gennem nationale sambeskatningsregler. Men hertil skal følgende dog bemærkes.

(1) Skatteværdien heraf vil dog typisk være mindre som følge af lavere udenlandsk selskabsskat.

(2) Dertil kommer, at selv om der er national sambeskatningsmulighed, vil det ikke altid være tilfældet, at de pågældende koncerner har yderligere selskaber i dette land €" og selv om de har, er det ikke altid tilfældet, at disse giver overskud, hvori underskuddene kan udnyttes.

(3) I de lande, der ikke tillader national sambeskatning, er der stadig mulighed for umiddelbart at kunne udnytte underskuddene, om end det vil være langt dyrere og mere besværligt f.eks. gennem fusioner.

(4) I den skønnede tredjedel af tilfældene, hvor der ikke er mulighed for national sambeskatning, eller hvor muligheden blot ikke kan udnyttes på grund af manglende overskud, vil underskuddene dog oftest kunne fremføres i det pågældende land til modregning i evt. senere overskud €" hvor tabet derfor vil være såvel rentevirkningen som den evt. lavere selskabsskattesats i udlandet frem for Danmark.

Man kan samlet set således forestille sig, at omkring halvdelen af det samlede tab for koncerner, der fravælger sambeskatning fremover, i stedet kan blive dækket af udlandet.

6.2 Erhvervsøkonomiske konsekvenser af nedsættelsen af selskabsskattesatsen

Nedsættelsen af selskabsskatteprocenten vil isoleret medføre et selskabsskatteprovenutab på ca. 2,7 mia. kr., som umiddelbart vil tilfalde selskaberne. Efter indregning af adfærd skønnes det årlige selskabsskatteprovenutab i størrelsesordenen 2 mia. kr.

Satsnedsættelserne indenfor virksomhedsordningen (og kapitalafkastordningen) vil medføre en rentegevinst som følge af skatteudskydelsen i opsparingsperioden for de ca. 40.000 personer, der årligt sparer op i virksomhedsordningen.

Der er ca. 110.000 skattepligtige selskaber i Danmark fordelt på knap 30.000 aktieselskaber og godt 80.000 anpartsselskaber. Omkring halvdelen af disse 110.000 skattepligtige selskaber forventes årligt at have skattepligtig positiv indkomst. De vil få en umiddelbar gevinst ved selskabsskattenedsættelsen.

Fra år til år er der variationer mellem de enkelte branchers andel af provenuet, men vurderet ud fra gennemsnitsbetragtninger vil en selskabsskattenedsættelse typisk fordele sig med 20-25 pct. til industrien samt bygge- og anlægsbranchen og ligeledes 20-25 pct. til handel, hotel- og restaurationsbranchen samt transporterhvervene. Ca. 25 pct. vil umiddelbart tilfalde finansierings- og forsikringsbranchen, 10-15 pct. vil tilfalde øvrige serviceerhverv, og ca. 20 pct. vil i de kommende år tilfalde kulbrinteskattepligtige selskaber.

Det skønnes, at knap halvdelen af selskabsskattenedsættelsen vedrørende de kulbrinteskattepligtige selskaber ikke vil tilfalde disse selskaber, men tilfalde staten gennem forøget kulbrinteskat. På sigt forventes selskabsskattenedsættelsen (målt i kroner) vedrørende de kulbrinteskattepligtige selskaber at blive mindre, som følge af mindre produktion.

6.3 Samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det offentliges provenugevinst ved indførelse af globalpuljeprincippet anvendes til at nedsætte selskabsskatten. Dette merprovenu fra globalpuljeprincippet €" og dermed tilbageførslen til erhvervslivet €" er større end erhvervslivets samlede tab ved globalpuljeprincippet som følge af, at koncerner, der fremover vil fravælge international sambeskatning (hvis de ikke ønsker, at også overskudsgivende udenlandske selskaber skal medtages i den danske skat), fortsat almindeligvis vil kunne få fradrag for tab på udenlandske investeringer, men blot i den udenlandske skat frem for i den danske skat. I hvilket omfang vides som ovenfor nævnt ikke, men i størrelsesordenen 1 mia. kr. årligt kunne være realistisk. Samlet set vinder dansk erhvervsliv derfor på globalpuljeprincippet og nedsættelsen af selskabsskattesatsen.

Der vil dog kun i meget begrænset omfang være sammenfald mellem (de store) tabere og (de store) vindere. Indførelse af globalpuljeprincippet vil især ramme relativt få store koncerner, mens selskabsskattenedsættelsen vil tilgodese selskaberne generelt.

Samlet set vil forslaget gøre det mere attraktivt at investere i Danmark og styrke dansk erhvervsliv og dermed danske arbejdspladsers produktivitet og konkurrenceevne.

7. Erhvervsadministrative konsekvenser

Der vurderes ikke at være erhvervsadministrative konsekvenser som følge af selskabsskattenedsættelsen.

De koncerner, der ikke fremover vælger at benytte muligheden for international sambeskatning, vil ikke som følge heraf blive pålagt nye administrative byrder. Dog kan en række koncerner få en administrativ engangsbelastning i form af omorganisering internt i koncernerne for i højere grad at kunne udnytte udenlandske skatteregler. Omvendt skal disse koncerner ikke længere udarbejde danske indkomstopgørelser vedrørende udenlandske selskaber i koncernen.

De koncerner, der fremover fortsat vælger at benytte international sambeskatning vil skulle udfærdige danske indkomstopgørelser for selskaber, der inddrages under sambeskatningen som følge af globalpulje-princippet.

Den obligatoriske sambeskatning af koncernforbundne selskabers indkomst fra aktivitet i Danmark vil medføre en øget administrativ belastning af administrationsselskabet i forhold til moderselskaber i dag. Denne øgede administrative belastning modsvares af en administrativ lettelse i form af, at nogle koncernforbundne selskaber fremover ikke skal selvangive individuelt.

Indførelse af selvangivelsespligt for genbeskatningssaldi vurderes ikke at medføre en nævneværdig administrativ belastning, da disse saldi i forvejen må forventes at blive ført i koncernens interne regnskaber.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre engangsudgifter på ca. 8,3 mio. kr. til systemtilretninger. Heraf vedrører ca. 7 mio. kr. engangsudgifter til tilretning af personskattesystemerne som følge af nedsættelsen af virksomhedsskatten fra 30 til 28 pct.

Lovforslaget vil medføre et vist administrativt og kontrolmæssigt merforbrug €" særligt til vedligeholdelse og identificering af den juridiske koncern, herunder udenlandsk ejede koncerner. Omvendt vil der være knyttet en vis ressourcebesparelse til, at administration og kontrol samles på koncernniveau og til, at oplysningskravene til koncernerne skærpes. Samlet set vurderes forslaget at medføre en beskeden forøgelse af ressourcebehovet, som ikke kan kvantificeres.

10. Forholdet til EU-retten

Formålet med de foreslåede ændringer er at fjerne muligheden for, at danske og udenlandske koncerner vilkårligt kan placere deres underskudsgivende aktiviteter i datterselskaber, der via de danske sambeskatningsregler anvendes til at nedbringe beskatningen af danske selskaber. Denne mulighed er en konsekvens af, at det efter de gældende regler er muligt frit at vælge hvilke selskaber, der inddrages under dansk beskatning. Det er således muligt at inddrage selskaber med underskud under sambeskatningen og udelade overskudsgivende selskaber i koncernen (»cherry picking«).

Det giver en inkonsekvent og usammenhængende koncernbeskatning, som giver en uensartet skattemæssig behandling afhængig af, om en koncern etablerer sin virksomhed gennem mange enkeltselskaber eller gennem filialer af (få) selskaber. De foreslåede ændringer af sambeskatningsreglerne skal skabe en mere sammenhængende beskatningsordning, der i videst muligt omfang beskatter filialer og datterselskaber på samme måde.

Globalpulje-princippet i forslaget indebærer, at indkomsten fra en koncerns aktiviteter i Danmark €" enten via danske selskaber eller udenlandske selskabers faste driftssteder eller faste ejendomme i Danmark €" altid skal sambeskattes. Derimod er det valgfrit for koncernen om indkomst i udlandet €" dvs. uden for dansk territorialbeskatning €" skal inddrages under dansk beskatning, men hvis udenlandsk indkomst i ét selskab i koncernen inddrages, skal alle koncernens selskaber medtages under dansk beskatning. I tilknytning til muligheden for at inddrage udenlandsk indkomst vil €" som i dag €" gælde regler om genbeskatning af underskud og - som noget nyt €" regler om, at valget som udgangspunkt er bindende for en periode.

Det kan konstateres, at forslaget indebærer, at udenlandske koncerners praktiske og formelle adgang til sambeskatning af aktiviteter i Danmark svarer fuldt ud til de regler, som gælder for ejere, der udelukkende har aktivitet i Danmark. Der er således ingen forskelsbehandling mellem udenlandske og danske koncerner i den henseende.

Det kan imidlertid også konstateres, at indførelsen af et territorialbeskatningsprincip indebærer, at den skattemæssige behandling af en given aktivitet kan være forskellig afhængig af, om aktiviteten udøves i Danmark eller i udlandet. Hvis en virksomhed giver underskud i Danmark €" eksempelvis i en etableringsfase - vil underskuddet kunne fradrages ved indkomstopgørelsen, mens en tilsvarende underskudsgivende aktivitet i udlandet €" som udgangspunkt - ikke er fradragsberettiget.

Det bemærkes i den forbindelse, at det i praksis må formodes, at i hvert fald større internationale koncerner af både økonomiske og administrative grunde ikke vil anse det for fordelagtigt at inddrage koncernens globale indkomst under dansk beskatning. Det svarer til, hvad der er forudsat ved vurderingen af forslagets provenumæssige virkninger.

Det giver anledning til overvejelser om, hvorvidt en sådan €" som udgangspunkt - forskellig skattemæssig behandling af dansk og udenlandsk indkomst er i overensstemmelse med EU-retten. I den forbindelse lægges efter EF-Domstolens praksis vægt på, om de foreslåede sambeskatningsregler indebærer, at danske og udenlandske koncerner, der befinder sig i en sammenlignelig situation, behandles forskelligt, og om reglerne indebærer en restriktion i den frie bevægelighed. Er det tilfældet kan reglen kun opretholdes, hvis den kan begrundes med saglige hensyn og det ønskede resultat ikke kunne opnås ved mindre indgribende regler (proportionalitet).

Det er særdeles vanskeligt at vurdere, om de foreslåede regler indebærer en restriktion efter EU-retlige regler. Der foreligger ikke praksis, hvor EF-Domstolen har taget stilling til et beskatningssystem, der som udgangspunkt bygger på et territorialprincip, men hvor der er mulighed for at vælge at inddrage indkomst fra danske selskabers udenlandske filialer og fra udenlandske koncernforbundne selskabers aktiviteter i udlandet.

Det vurderes imidlertid, at det foreslåede beskatningssystem etablerer en sådan direkte sammenhæng mellem den manglende indregning af eventuelle underskud hidrørende fra udlandet og den manglende beskatning af de modsvarende indtægter, at den forskellige skattemæssige behandling, som i princippet også kan »fravælges«, vil blive anset for en saglig forskelsbehandling.

Dette støttes bl.a. af, at intet tilsiger, at det følger af EU-retten, at der skal være adgang til frit at vælge hvilke aktiviteter, der skal påvirke indkomstopgørelsen. Det foreslåede globalpulje-princip er netop begrundet i, at det for at undgå »cherry-picking« er nødvendigt, at udenlandsk indkomst fra filialer og koncernforbundne selskaber enten inddrages samlet under dansk beskatning eller slet ikke tages i betragtning ved opgørelsen af den danske skattepligtige indkomst. Af samme grund er det nødvendigt at behandle udenlandske filialer og udenlandske koncernforbundne selskabers indkomster på samme måde, fordi selskaberne ellers kunne unddrages dansk beskatning ved blot at lade de udenlandske underskudsgivende aktiviteter udøve af udenlandske filialer, mens overskudsgivende aktiviteter lægges i selskaber, der ikke inddrages under dansk beskatning.

Det vurderes endvidere, at det ønskede formål med reglerne ikke kan opnås på en mindre indgribende måde. Det bemærkes i den forbindelse, at det er nødvendigt af hensyn til sammenhængen i reglerne om international sambeskatning at opretholde regler om genbeskatning af underskud i udenlandske selskaber, når der efterfølgende opstår overskud i selskabet, eller selskabet udgår af sambeskatningen. Den tilbageregulering af foretagne fradrag, som regler om genbeskatning af underskud er udtryk for, er ikke i strid med EU-retten. Adgangen til at genbeskatte tidligere fratrukne underskud anerkendes bl.a. i fusionsskattedirektivets (EØF/90/434) artikel 10 i de tilfælde, hvor et fast driftssted i forbindelse med en grænseoverskridende fusion mv. udgår af et lands beskatningsret.

Endvidere er genbeskatningsreglerne lempet i forhold til i dag, således at reglerne ikke rammer bredere end deres formål. Således udløses der ikke længere genbeskatning ved koncerninterne omstruktureringer. Disse ændringer skal ses i sammenhæng med indførelsen af et globalpulje-princip og regler om en bindingsperiode.

For så vidt angår bindingsperioden bemærkes, at reglerne herom er begrundet i, at det ikke skal være muligt for koncerner frit at ind- og udtræde af reglerne om international sambeskatning. I så fald kunne koncerner vælge at indtræde i indkomstår, hvor indkomsten globalt set giver underskud og udtræde i efterfølgende indkomstår, hvor der globalt set er overskud. Dette ville indebære en anden form for »cherry picking« end efter de gældende regler €" nemlig selektiv udvælgelse af indkomstår i stedet for selektiv udvælgelse af enkeltselskaber under sambeskatning.

Reglerne om bindingsperioden er udformet således, at de ikke rammer bredere end deres formål. Det er således altid muligt at tilvælge international sambeskatning. Der er ingen bindingsperiode ved fravalg af international sambeskatning. Endvidere ophæves bindingsperioden for selskaber, som sælges til andre koncerner. Reglerne afholder således ikke udenlandske koncerner fra at erhverve danske selskaber som følge af, at den udenlandske koncern ville blive inddraget under dansk beskatning. Endvidere kan bindingsperioden afbrydes, hvis der ikke er genbeskatningspligtige underskud i koncernen, eller hvis eventuelle genbeskatningspligtige underskud indtægtsføres. Derved fastholdes en koncerns udenlandske aktiviteter ikke under dansk beskatning længere end nødvendigt.

På den baggrund vurderes det, at de foreslåede ændringer af sambeskatningsreglerne kan begrundes med saglige hensyn og ikke er mere indgribende end nødvendigt. Det vurderes derfor, at de foreslåede regler er i overensstemmelse med EU-retten.

11. Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser

Høring

Lovforslaget har ikke været udsendt i ekstern høring. Lovforslaget sendes til gengæld på ekstern høring i forbindelse med fremsættelsen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 3

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af henholdsvis nyaffattelsen af ligningslovens § 33 D, stk. 5, og ophævelsen af ligningslovens § 33 E.

Til nr. 2

Selskabsskattelovens § 3 A indeholder regler, hvorefter indkomst i ejendomsdatterselskaber, der i hele indkomståret ejes fuldt ud og direkte af et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, under visse forudsætninger medregnes til indkomsten i livsforsikringsselskabet m.v.

Ejendomsdatterselskabet hæfter solidarisk for den skat, der kan henføres til indkomst optjent i livsforsikringsselskabet, jf. bestemmelsens stk. 5. Såfremt livsforsikringsselskabet indgår i en sambeskatning, påhviler den samlede selskabsskat for de sambeskattede selskaber dog primært moderselskabet i sambeskatningen, jf. den gældende selskabsskattelovs 31, stk. 3.

Reglerne i den gældende § 31, stk. 3, er videreført i forslaget til § 31, stk. 7, om udpegningen af et administrationsselskab. Der foreslås derfor en konsekvensændring som følge heraf.

Til nr. 4

Det foreslås, at indtægter og udgifter hos et fast driftssted eller en fast ejendom i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland ikke medregnes ved opgørelsen af selskabers danske indkomstopgørelse, medmindre selskabet (og den koncern, som selskabet måtte være en del af) vælger international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, stk. 2.

Afgrænsningen af indkomst fra fast driftssted og fast ejendom følger de tilsvarende afgrænsninger i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a og b, for udenlandske selskabers faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark. Denne afgrænsning fraviges dog, hvis dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den stat, hvor det faste driftssted eller den faste ejendom er beliggende, har en anden afgrænsning €" i givet fald følges denne afgrænsning.

Den foreslåede bestemmelse skal ikke finde anvendelse, hvis anden international aftale end en dobbeltbeskatningsoverenskomst har tildelt beskatningsretten til Danmark. Der kan eksempelvis være tale om en u-landsbistandsaftale, hvor det pågældende udviklingsland som led i bistandsaftalen har indgået en aftale om at undlade at beskatte de danske virksomheder, som udfører bistandsarbejdet.

Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke indkomst ved skibs- og luftfartvirksomhed, som defineret i den særlige artikel i modeloverenskomsten (artikel 8) og i Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster. Det er Danmark - og kun Danmark €" der vil kunne beskatte indkomsten ved skibs- og luftfartsvirksomhed efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, når virksomheden er hjemmehørende i Danmark. Indkomst ved skibs- og luftfartsvirksomhed i international trafik vil således fortsat være omfattet af danske selskabers skattepligt.

Samtidigt foreslås det, at CFC-beskatningsreglerne (CFC = Controlled Foreign Company) i selskabsskattelovens § 32 også skal finde anvendelse på danske selskabers faste driftssteder i fremmede stater. Selskabsskattelovens § 32 er en værnsregel, som skal fjerne de skattemæssige fordele ved, at mobile indkomster, som f.eks. renter, royalty og udbytter, placeres i datterselskaber i lavskattelande. Et udenlandsk datterselskabs CFC-indkomst skal derfor medregnes ved det danske moderselskabs indkomstopgørelse, hvis datterselskabet beskattes væsentligt lavere end efter danske regler.

Et datterselskab kan omfattes af CFC-beskatning, hvis mere end 1/3 af dets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter danske regler er af finansiel (mobil) karakter (CFC-indkomst). Er dette tilfældet, udløses CFC-skat, hvis datterselskabets faktiske udenlandske skat er mindre end 3/4 af den danske skat af samme indkomst. Der er tale om en år-for-år vurdering, der foretages på grundlag af årets resultat uafhængig af både tidligere år og forventningerne til den fremtidige udenlandske beskatning i senere år.

Med undtagelsen i den foreslåede § 8, stk. 3, skal et dansk selskab ved sin indkomstopgørelse således medregne det faste driftssteds positive CFC-indkomst, hvis det faste driftssted opfylder ovennævnte betingelser i selskabsskattelovens § 32. Der gives nedsættelse for udenlandske skatter efter enten selskabsskattelovens § 32, stk. 10, eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den stat, Færøerne eller Grønland, hvor det faste driftssted er beliggende.

Ved bedømmelsen af, om der skal medregnes CFC-indkomst og ved opgørelsen af CFC-indkomsten, anvendes indkomstopgørelsesprincipperne for faste driftssteder. Dette medfører, at der ses bort fra visse interne ydelser mellem hovedsædet og det faste driftssted, f.eks. visse renter og royalties.

Når et dansk selskabs faste driftssted ikke længere nødvendigvis er omfattet af dansk beskatning, er det nødvendigt at fastsætte indgangsværdier for aktiver og passiver, der overføres fra virksomheden i udlandet til virksomheden i Danmark.

Det foreslås derfor, at selskabsskattelovens §§ 4 A og 8 B om fastsættelse af indgangsværdier finder tilsvarende anvendelse ved et selskabs interne overførsler af aktiver og passiver til Danmark, når aktiverne og passiverne ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning. Der kan både være tale om overførsler fra et udenlandsk selskab til dets faste driftssted i Danmark og overførsler fra et dansk selskabs faste driftssted i udlandet til selskabets hovedsæde i Danmark.

Tilsvarende er det nødvendigt at fastsætte regler for aktiver og passiver, der overføres fra virksomheden i Danmark til virksomheden i udlandet, når aktiver og passiver ikke længere er omfattet af dansk beskatning. Det kan være såvel overførsler fra et dansk selskabs hovedsæde til dets faste driftssted i udlandet som overførsler fra et udenlandsk selskabs faste driftssted i Danmark til selskabets hovedsæde i udlandet. Det foreslås, at sådanne overførsler sidestilles med salg til handelsværdien på overførselstidspunktet.

Til nr. 5

Selskabsskattelovens § 13, stk. 8-14, indeholder de såkaldte fradragsbegrænsningsregler for forsikringsselskaber. Reglerne skal sikre, at forsikringsselskaberne ikke kan skabe systematiske skattetekniske underskud ved at fradrage hensættelser til de forsikrede på baggrund af indkomst, som ikke er beskattet. Derfor begrænses forsikringsselskabernes fradragsret for hensættelser med skattefri ejendoms- og aktieavancer €" både i forsikringsselskabet selv og i dets datterselskaber.

Bestemmelsen i stk. 8 vedrører opgørelsen af fradragsbegrænsningsbeløbet, når forsikringsselskabet har sambeskattede datterselskaber. I disse tilfælde begrænser de skattefrie og lempelsesberettigede udbytter og avancer i det sambeskattede selskab fradraget for hensættelser i moderselskabet. Bestemmelsen forudsætter, at forsikringsselskabet direkte eller indirekte ejer hele aktiekapitalen i datterselskabet, da det efter de gældende regler er en forudsætning for at opnå sambeskatning.

De foreslåede ændringer af sambeskatningsreglerne indebærer imidlertid, at sambeskatning ikke længere forudsætter, at hele datterselskabets aktiekapital ejes af forsikringsselskabet. Det foreslås på den baggrund, at forsikringsselskabet kun skal medregne den del af de skattefrie og lempelsesberettigede udbytter og avancer i det sambeskattede datterselskab, der svarer til forsikringsselskabets gennemsnitlige ejerandel af datterselskabets aktiekapital i indkomståret.

Det svarer til de gældende regler vedrørende datterselskaber, der ikke direkte eller indirekte ejes fuldt ud af forsikringsselskabet, og som ikke indgår i sambeskatningen, jf. bestemmelsen i § 13, stk. 11, 2. pkt.

Til nr. 6

Det foreslås at nedsætte selskabsskatteprocenten fra 30 pct. til 28 pct. fra og med indkomståret 2005.

Den foreslåede nedsættelse af satsen skal gælde for selskaber og foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 - 2 a, 2 c €" 2 f, 3 a - 6, og § 3, stk. 7, dvs. blandt andet aktie- og anpartsselskaber, sparekasser, DSB, elselskaber, Værdipapircentralen og selskabsbeskattede foreninger.

Ved henvisninger i andre love til satsen i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, vil nedsættelsen af skattesatsen endvidere komme til at gælde for fonde og foreninger m.v. omfattet af fondsbeskatningsloven og kulbrinteskattepligtige efter kulbrinteskatteloven samt for skat af personers CFC-indkomst.

Til nr. 7 og 8

Ændringerne er konsekvensrettelser som følge af, at acontoskat og den samlede indkomstskat for sambeskattede selskaber opgøres hos det selskab, der udpeges som administrationsselskab efter § 31, stk. 7, jf. forslaget § 1, nr. 9, og ikke nødvendigvis hos moderselskabet.

Til nr. 9

National sambeskatning (stk. 1):

Det foreslås, at det bliver obligatorisk, at alle danske koncernforbundne selskaber og foreninger m.v. deltager i sambeskatningen. Danske selskaber skal forstås i modsætning til selskaber, der i henhold til den gældende § 31, stk. 11, der bliver stk. 14, er udenlandske selskaber. Udenlandske selskaber er defineret som selskaber, der er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Indtægter og udgifter hos et fast driftssted eller en fast ejendom i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland medregnes efter dette lovforslag ikke ved opgørelsen af selskabers danske indkomstopgørelse. De danske selskaber mv. indgår derfor i sambeskatningen efter stk. 1 med den skattepligtige indkomst €" uden medregning af indkomsten fra faste driftssteder og faste ejendomme i udlandet.

Koncernforbundne udenlandske selskabers faste driftssteder (herunder danske selskaber, der omkvalificeres efter selskabsskattelovens § 2 A) og faste ejendomme i Danmark skal ligeledes indgå i sambeskatningen. Det foreslås af lovtekniske grunde i stk. 1 udtrykkeligt anført, at faste ejendomme i forhold til reglerne i selskabsskattelovens § 31 sidestilles med faste driftssteder.

I forhold til de gældende regler foreslås kredsen af danske selskaber og foreninger mv., som kan/skal indgå i en sambeskatning udvidet således, at den også omfatter Værdipapircentralen.

Selskabsskattelovens § 3 A indebærer, at indkomst i et aktieselskab anses for indtjent af det livsforsikringsselskab, den pensionskasse eller den pensionsfond, der er direkte eller indirekte ejer af aktieselskabet (ejendomsdatterselskabet), hvis aktieselskabets aktiver i gennemsnit over indkomståret for mindst 90 procents vedkommende består af fast ejendom. Dette medfører i såvel gældende ret som i de foreslåede regler, at ejendomsdatterselskabet, der beskattes efter selskabsskattelovens § 3 A, ikke kan indgå i en sambeskatning. Livsforsikringsselskabet kan derimod godt indgå i sambeskatningen. I disse tilfælde skal opgørelsen efter § 3 A foretages forinden sambeskatningsopgørelsen, hvorved indkomsten i ejendomsdatterselskabet indgår i den samlede sambeskatningsindkomst. Det bemærkes, at hvis ejendomsselskabet har udenlandske ejendomme (eller faste driftssteder), medregnes disse kun i den danske indkomstopgørelse, hvis der er valgt international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, stk. 2.

Valg af international sambeskatning (stk. 2):

Koncernforbundne selskaber, som sambeskattes efter stk. 1, kan vælge international sambeskatning. Danske selskaber, der ikke er sambeskattet efter stk. 1, fordi selskabet ikke er koncernforbundet med andre selskaber, som er skattepligtige til Danmark, og som kan omfattes af sambeskatning, kan ligeledes vælge international sambeskatning.

Vælges international sambeskatning, vil sambeskatningen tillige omfatte udenlandske selskaber og foreninger mv., i hvilket ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes indskudte kapital. Tilsvarende gælder faste driftssteder og faste ejendomme tilhørende de sambeskattede selskaber mv.

Efter forslaget skal sambeskatningen omfatte såvel de (underliggende) selskaber, hvorover de danske selskaber udøver en bestemmende indflydelse, som de (overliggende) selskaber, der udøver bestemmende indflydelse på de danske selskaber, og andre selskaber, som disse (overliggende) selskaber udøver bestemmende indflydelse på.

Er et eller flere af datterselskaberne hjemmehørende i udlandet, skal disse inddrages, selvom der ikke er tale om et koncernforbundet selskab, såfremt de danske selskaber, der inddrages under sambeskatningen, enten selv eller sammen med Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene, Investeringsfonden for Østlandene eller Investeringsfonden for Vækstmarkeder ejer hele den del af de udenlandske datterselskabers aktiekapital, som efter lovgivningen i det pågældende land kan ejes af aktieselskaber her i landet.

Disse selskaber kan allerede efter gældende regler inddrages i sambeskatningen, uanset ejerandelen, når der blot ejes den maksimalt mulige andel. Forslaget sikrer, at koncerner, der vælger international sambeskatning, fortsat kan medtage sådanne selskaber, selv om koncernen ikke er koncernforbundet med selskabet i henhold til den foreslåede definition i stk. 3.

Det bemærkes, at Investeringsfonden for Vækstmarkeder er under afvikling. Fonden foretager således ikke nye investeringer, men har fortsat en ejerandel i enkelte udenlandske selskaber.

Koncernforbundne selskaber (stk. 3):

Afgrænsningen af koncernforbundne selskaber og foreninger mv. fastsættes til selskaber mv., som på noget tidspunkt i indkomståret har samme aktionærkreds, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Aktionærer, som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, anses dog ikke som én og samme person.

Ved koncernforbundne selskaber forstås dermed

1) selskaber og foreninger mv., hvor samme aktionærkreds bestående af selskaber mv. direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af kapitalen i hvert selskab,

2) selskaber og foreninger mv., hvor samme aktionærkreds bestående af selskaber mv. direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab,

3) en fond og selskaber, hvori fonden direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af kapitalen i hvert selskab, eller

4) en fond og selskaber, hvori fonden direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab.

Eksempel : Selskabet A ejer henholdsvis 60 pct. og 70 pct. af stemmerne i selskaberne B og C. A, B og C anses for koncernforbundne, idet de har samme aktionærkreds.

Eksempel : Andelsselskabet A har to 100 pct. ejede danske datter(aktie)selskaber. De to danske datterselskaber skal sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31, stk. 1, idet de har samme aktionærkreds. Andelsselskabet indgår ikke i sambeskatningen.

Eksempel : Far og søn ejer henholdsvis 60 pct. og 70 pct. af stemmerne i selskaberne B og C. B og C anses ikke for at være koncernforbundne, idet selskaberne ikke har samme aktionærkreds (aktionærer, som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, anses ikke som én og samme person).

Bindingsperiode (stk. 4):

Det foreslås, at der indføres en 10 års bindingsperiode ved valg af international sambeskatning. Valget af international sambeskatning foretages senest i forbindelse med rettidig indgivelse af selvangivelse for det første indkomstår, hvor sambeskatning vælges. Såfremt der ikke foretages noget valg eller selvangivelsen ikke indgives rettidigt, anses sambeskatning for fravalgt. Ved udløbet af bindingsperioden kan sambeskatning tilsvarende vælges for en ny 10-års periode. Ved genvalg fortsættes sambeskatningen uændret og eventuelle genbeskatningssaldi videreføres.

Udgangspunktet er, at bindingsperioden fastholdes, uanset hvad der sker i koncernen. Bindingsperioden for én aktionærkreds forbliver således den samme, selvom kredsen af koncernforbundne selskaber udvides eller mindskes. Bindingsperioden for en koncern forbliver således den samme, selvom den opkøber eller frasælger selskaber/subkoncerner.

Bindingsperioden kan dog afbrydes, hvis der ikke eksisterer genbeskatningssaldi vedrørende nogen af de sambeskattede selskaber mv. eller faste driftssteder eller hvis administrationsselskabet forhøjer sin skat med alle genbeskatningssaldi (hvorved genbeskatningssaldiene nedbringes til nul). Administrationsselskabet skal beskattes af såvel genbeskatningssaldiene vedrørende udenlandske selskaber og faste driftssteder beliggende i lande, hvor der lempes efter creditprincippet, som genbeskatningssaldiene vedrørende faste driftssteder beliggende i lande, hvor der lempes efter eksemptionprincippet. Saldiene medregnes i skatten i det indkomstår, hvor sambeskatningen afbrydes. Koncernforbundne selskaber mv. omfattet af sambeskatningen i det sidste indkomstår inden afbrydelsen hæfter solidarisk for skat, tillæg og renter vedrørende skatten af genbeskatningssaldiene.

Ønskes afbrydelse €" og er ovennævnte betingelser opfyldt €" skal aktionærkredsen senest i forbindelse med rettidig selvangivelse for det indkomstår, hvor sambeskatningen ønskes afbrudt, indgive meddelelse herom.

Aktionærkredsen kan således ved udløbet af ethvert indkomstår bringe den internationale sambeskatning til ophør mod at lade sig genbeskatte.

Aktionærkredsen kan i modsætning til gældende regler forny sambeskatningen, selvom sambeskatningen har været afbrudt €" uanset om afbrydelsen skyldes fravalg ved udløbet af en bindingsperiode eller afbrydelse i løbet af bindingsperioden, som beskrevet ovenfor. Aktionærkredsen kan inddrage de udenlandske selskaber og faste driftssteder i udlandet i sambeskatningen på ny ved at vælge sambeskatning ved indgivelse af selvangivelsen for et senere indkomstår.

En anden undtagelse til bindingsperioden er, hvis koncernen opkøbes af en anden koncern €" og derefter bliver en subkoncern i den anden koncern. Ved opkøb forstås tilfælde, hvor koncernforbindelsen til den oprindelige aktionærkreds ophører, og selskabet overgår til at være ejet direkte eller indirekte af en anden aktionærkreds. Ved bortfald af bindingsperioden indtræder det opkøbte selskab og dets datterselskaber i en eventuel bindingsperiode for den nye aktionærkreds. Bortfaldet er en følge af, at aktionærkredsen mister koncernforbindelsen til subkoncernen, hvorfor der skal ske genbeskatning efter stk. 11.

Eksempel : Selskabet A er det erhvervede selskab i en aktieombytning, hvor det nystiftede selskab B erhverver aktiekapitalen i A mod at tildele aktierne i selskabet B til A€™s aktionærer. Der er i dette tilfælde ikke sket opkøb af selskabet A, da aktionærkredsen fortsat er den samme.

Det foreslås, at såfremt det ultimative moderselskab spaltes, anses bindingsperioden for at være den samme som for det selskab, som spaltes.

Hvis to koncerner (de ultimative moderselskaber) fusionerer, er der valgt international sambeskatning, hvis den aktionærkreds, der efter fusionen har mere end halvdelen af stemmerettighederne, havde valgt sambeskatning. Bindingsperioden anses for at være den samme som for denne koncern.

Eksempel : De to koncernmoderselskaber X og Y fusionerer. X har valgt international sambeskatning. Selskabsdeltagerne i X får 60 pct. af stemmerettighederne i det modtagende selskab, mens selskabsdeltagerne i Y får 40 pct. af stemmerettighederne i det modtagende selskab. Den modtagende koncern anses for at have valgt international sambeskatning og vil have samme bindingsperiode som X-koncernen.

Såfremt ingen af aktionærkredsene har mere end halvdelen af stemmerettighederne efter fusionen, anses international sambeskatning for fravalgt, medmindre begge koncerner havde valgt international sambeskatning. Har begge valgt international sambeskatning, anvendes bindingsperioden for den aktionærkreds, der senest har valgt sambeskatning.

Opgørelse af sambeskatningsindkomsten (stk. 5):

Det foreslås, at reglerne om opgørelse af sambeskatningsindkomsten indskrives i selskabsskattelovens § 31 med de ændringer, der følger af dette lovforslag. Reglerne har hidtil fremgået af det såkaldte sambeskatningscirkulære (vilkår 2.4).

For sambeskattede selskaber opgøres en sambeskatningsindkomst, der består af summen af den skattepligtige indkomst for hvert enkelt selskab omfattet af sambeskatningen opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der gælder for sambeskattede selskaber.

For selskaber, hvor alle aktier direkte eller indirekte ejes af den pågældende aktionærkreds i hele indkomståret, indgår som i dag hele indkomstårets skattepligtige indkomst i sambeskatningsindkomsten.

Den foreslåede definition af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, hvorefter kravet til ejerandelen nedsættes, og det ikke længere er en betingelse, at koncernforbindelsen har bestået hele indkomståret, indebærer, at der skal fastsættes regler for medregning af sådanne selskabers indkomst under sambeskatning.

Begrundelsen for at medregne indkomst i selskaber, hvor koncernforbindelsen ikke har bestået hele indkomståret, er, at det i modsat fald vil være muligt at undgå medregning af et helt års indkomst i et (udenlandsk) selskab, hvori aktionærkredsen direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen, ved at aktionærkredsen kort før indkomstårets udløb sælger aktier, så andelen bringes under 50 pct.. De solgte aktier kan så eventuelt generhverves i begyndelsen af det efterfølgende indkomstår.

Begrundelsen for ikke at medregne hele indkomsten i et koncernforbundet selskab er, at det ville medføre fuld beskatning af indkomsten i eventuelle udenlandske koncernforbundne selskaber, der er omfattet af sambeskatningen, uanset at koncernens andel af resultatet er mindre. Mindretalsaktionærernes andel af indkomsten i det udenlandske selskab ville derved blive pålagt dansk skat, hvilket ellers ikke ville have været tilfældet. Det er en forskel til indkomst i delvist ejede danske selskaber, der principielt godt kunne medregnes fuldt ud under sambeskatning, uden at mindretalsaktionærerne stilles værre, idet hele indkomsten i selskabet under alle omstændigheder skulle beskattes i Danmark. For at stille danske og udenlandske selskaber ens ved medregningen af indkomst under sambeskatningen, foreslås ikke fuldstændig medregning af delvist ejede danske selskabers indkomst i sambeskatningsindkomsten.

Det foreslås, at der i sambeskatningsindkomsten kun medregnes den del af indkomsten i selskabet m.v., der svarer til den kapitalandel, som aktionærkredsen gennemsnitligt ejer direkte eller indirekte i den del af indkomståret, hvor aktionærkredsen har bestemmende indflydelse på selskabet.

Har et selskab med kalenderåret som indkomstår ejet 75 pct. af aktiekapitalen i et andet selskab fra den 1. januar til den 30. juni, hvorefter 50 pct. af aktiekapitalen sælges ud af aktionærkredsen, skal der således medregnes 75 pct. af indkomsten i den periode, hvor der har været koncernforbindelse €" dvs. perioden fra 1. januar til 30. juni. Hvis selskabet ved salget bliver koncernforbundet med andre selskaber i en aktionærkreds, der er under sambeskatning, vil indkomsten fra 1. juli og resten af året blive medregnet til sambeskatningsindkomsten for denne kreds af selskaber i forhold til den direkte og indirekte ejerandel i denne periode.

Er der kun koncernforbindelse med et selskab i en del af indkomståret, foreslås det, at administrationsselskabet skal aflægge et regnskab for den periode, hvor der har været koncernforbindelse i det pågældende indkomstår. Det svarer til kravet vedrørende CFC-beskattede selskaber, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 11, 2. pkt.

Er sambeskatningsindkomsten for et indkomstår negativ, fordeles underskuddet forholdsmæssigt i forhold til indkomsten mellem de underskudsgivende selskaber til modregning i indkomst for efterfølgende indkomstår. Underskud i et selskab fra perioder forud for sambeskatningens indtræden kan kun fremføres efter ligningslovens § 15 til fradrag i senere års overskud i samme selskab. Underskud i udenlandske selskaber og faste driftssteder fra indkomstår forud for sambeskatningens indtræden kan ikke fradrages i senere overskud.

Er sambeskatningsindkomsten positiv, fordeles overskuddet forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber. Sambeskatningsindkomsten opgøres først efter, at der i hvert enkelt selskab er modregnet fremførselsberettiget underskud fra tidligere indkomstår.

Ligesom i de gældende regler fastslås det, at udgifter afholdt før sambeskatningen kun kan fradrages i den skattepligtige indkomst, hvis der på afholdelsestidspunktet var fradragsret for disse udgifter i medfør af selskabsskattelovens § 2.

Særligt om indkomstopgørelsen for delvist ejede selskaber

For delvist ejede selskaber under en sambeskatning skal der foretages en opdeling af selskabets indkomst i to dele €" en del, der medregnes i sambeskatningsindkomsten og en (resterende) del, der vedrører minoritetsandelen og som beskattes efter almindelige regler. Opdelingen foretages efter fremførsel af underskud fra tidligere indkomstår.

Der kan ikke overføres underskud mellem disse opdelte indkomster. Hvis der er positiv indkomst i et sådant delvist ejet selskab, skal der således betales skat af minoritetsaktionærernes andel af indkomsten, selv om sambeskatningsindkomsten, hvor den anden del af selskabets indkomst medregnes, er negativ.

En eventuel skat af minoritetsaktionærernes andel af indkomsten selvangives af administrationsselskabet sammen med sambeskatningsselvangivelsen. Der er ikke behov for en selvstændig selvangivelse af den del af indkomsten, men der kan være behov for at stille visse krav til, hvordan skatten skal fremgå af sambeskatningsselvangivelsen. Ligningsrådet er bemyndiget til at stille sådanne krav via den foreslåede bestemmelse i stk. 6. Administrationsselskabet betaler ligeledes skatten af denne del af selskabets indkomst, men modtager refusion herfor af det pågældende selskab. Refusionen vil være skattefri for administrationsselskabet og vil ikke kunne fradrages af det pågældende selskab.

Hvis der er underskud i et delvist ejet selskab, kan underskuddet i minoritetsaktionærernes andel af indkomsten således ikke overføres til modregning i positiv sambeskatningsindkomst, men underskuddet kan fremføres til modregning i positiv indkomst i selskabet i efterfølgende indkomstår. Det svarer til princippet i de gældende regler i sambeskatningsvilkår 2.4., hvorefter underskud opstået før selskabets indtræden under sambeskatning kun kan fremføres til modregning i selskabets egen indkomst i efterfølgende år.

Hvis der er underskud i et delvist ejet selskab og den del af underskuddet, der medregnes i sambeskatningsindkomsten, ikke kan udnyttes, fremføres denne del til modregning i positiv indkomst i selskabet i efterfølgende år sammen med underskud opstået inden sambeskatningen og underskud opstået under sambeskatningen vedrørende minoritetsaktionærerne. Det fremførte underskud i sambeskatningsindkomsten skal adskilles fra underskud, der ikke kan modregnes i efterfølgende års positive sambeskatningsindkomst. Hvis selskabet på et tidspunkt udgår af sambeskatningen - eksempelvis fordi ejerandelen nedbringes til under 50 pct. - betragtes fremførte underskud i sambeskatningen som »almindelige« underskud i selskabet. Det betyder også, at underskuddet ikke efterfølgende betragtes som underskud i sambeskatningsindkomsten, selv om selskabet efterfølgende inddrages i den samme sambeskatning som følge af, at ejerandelen bringes over 50 pct. igen.

De forskellige kategorier af underskud, der kan optræde i et delvist ejet sambeskattet selskab, kræver, at der fastlægges en rækkefølge for modregning af fremførselsberettiget underskud. Det foreslås underskud vedrørende tidligere indkomstår modregnes i positiv indkomst i selskabet i følgende rækkefølge:

1) Underskud i selskabet opstået i tiden inden sambeskatningen.

2) Underskud opstået under sambeskatningen som vedrører minoritetsaktionærernes andel.

3) Underskud som kan indgå i sambeskatningsindkomsten

Rækkefølgen er uafhængig af hvilke underskud, der er ældst. Underskud fra tiden inden sambeskatningen vil dog være de ældste underskud. Hvis der er positiv indkomst i selskabet efter fremførslen opdeles indkomsten i to dele, jf. ovenfor. Hvis der ikke er positiv indkomst efter fremførslen af underskud, kan den del af det uudnyttede fremførte underskud, der udgøres af underskud i sambeskatningsindkomsten fra tidligere indkomstår, anvendes til modregning i en eventuel positiv sambeskatningsindkomst.

Den foreslåede modregningsrækkefølge vurderes som den administrativt mest hensigtsmæssige og stiller samtidig de sambeskattede selskaber bedst muligt. Minoritetsaktionærernes stilling påvirkes ikke negativt af den foreslåede rækkefølge, idet selskabet kompenseres af administrationsselskabet, når underskud udnyttes under sambeskatningen.

Tilfælde, hvor der ikke er koncernforbindelse i hele indkomståret

Det foreslås, at det ikke længere skal være et krav, at koncernforbindelsen skal være til stede hele indkomståret. Der medregnes kun indkomst optjent af selskabet i den del af indkomståret, hvor der er koncernforbindelse, jf. stk. 3. Det betyder, at der skal foretages en opdeling af indkomsten i selskabet på det tidspunkt, hvor et selskab - uden at skattepligten til Danmark ophører - udtræder henholdsvis indtræder i en sambeskatning.

Reglerne bør udformes således, at selvangivelsen af periodeindkomsten kan ske på en administrativ hensigtsmæssig måde. Det foreslås derfor, at de nærmere regler fastsættes af Ligningsrådet, jf. den foreslåede bemyndigelse i stk. 6 til at fastsætte regler ved indtræden og udtræden af sambeskatning.

En mulig metode kunne være, at det selskab, der er udtrådt af en sambeskatning i løbet af et indkomstår, inden selvangivelsesfristen meddeler administrationsselskabet de nødvendige oplysninger om den skattepligtige indkomst for perioden under sambeskatning. Som ovenfor nævnt foreslås det, at administrationsselskabet skal udarbejde et perioderegnskab i disse tilfælde.

Bemyndigelse til Ligningsrådet om vilkår og kontrol (stk. 6):

Det foreslås, at Ligningsrådet €" ligesom i det gældende regelsæt €" fastsætter nærmere vilkår for sambeskatning, herunder hvorledes der skal gås frem ved indtræden og udtræden af en sambeskatning. Ligningsrådet skal hermed fastsætte de formelle vilkår i sambeskatningen, f.eks. vilkår om regnskabskrav vedr. udenlandske selskaber og indhentning af yderligere oplysninger til brug for ligningen.

Som følge af at delvist ejede selskaber efter forslaget også kan indgå i sambeskatning, og at kun koncernens andel af indkomst i sådanne selskaber medregnes til sambeskatningsindkomsten, foreslås det, at Ligningsrådet fastsætter regler om fordeling af acontoskatten mellem den del af indkomsten, der medregnes til sambeskatningsindkomsten, og den resterende del af indkomsten. Det skal forhindre, at hele acontoskatten henføres til sambeskatningsindkomsten, således at skatten af minoritetsaktionærernes andel af positiv indkomst i et sambeskattet selskab ikke altid vil blive pålagt restskattetillæg.

Det foreslås, at Ligningsrådet tillige fastsætter, hvilke oplysninger af betydning for skatteansættelsen eller skatteberegningen sambeskatningsselvangivelsen skal indeholde. Det bemærkes i den forbindelse, at alle medlemmer i sambeskatningsudvalget var enige om, at der burde fastsættes oplysningskrav vedrørende udenlandske selskaber, således at skattemyndighederne får reel mulighed for at gennemføre en løbende ligningsmæssig kontrol.

Det foreslås specifikt, at sambeskatningsselvangivelsen skal indeholde saldi for genbeskatningspligtige underskud. Saldi for genbeskatningspligtige underskud opgøres samlet for hvert land. Selvangivne saldi udgør efter foretagelsen af en skatteansættelse en del af denne.

Endelig foreslås det, at Ligningsrådet kan fastsætte regler for administrationsselskabets oplysnings- og dokumentationspligt efter skattekontrollovens § 3 B vedrørende kontrollerede transaktioner mellem sambeskattede selskaber.

Administration (stk. 7):

Det foreslås, at koncernen skal udpege et selskab, der er skattepligtigt efter §§ 1 eller 2, som administrationsselskab i sambeskatningen. I det gældende regelsæt varetages administrationen af det danske moderselskab. Administrationsselskabet skal varetage mange af de funktioner, som i dag varetages af moderselskabet €" ligesom mange af forpligtelserne i fremtiden pålægges administrationsselskabet frem for moderselskabet, f.eks. betaling af den samlede indkomstskat.

Det vil derfor være naturligt, hvis koncernerne i fremtiden udpeger det »øverste« danske selskab som administrationsselskab.

Ligesom i det gældende regelsæt skal de sambeskattede selskaber hæfte solidarisk for indkomstskat, acontoskat, restskat samt tillæg og renter vedrørende indkomståret.

Det foreslås, at administrationsselskabet skal betale hele indkomstskatten for danske selskaber og faste driftssteder i Danmark, også i de tilfælde hvor det danske selskab ikke ejes fuldt ud og dets indkomst derfor ikke fuldt ud indgår i sambeskatningsindkomsten. Indgår et dansk selskab eller et fast driftssted ikke i sambeskatningen i hele indkomståret, skal administrationsselskabet dog kun betale indkomstskatten for den del af indkomståret, hvor selskabet/driftsstedet indgår i sambeskatningen. Selskabet/driftsstedet betaler selv skatten for den resterende del af indkomståret.

Eftersom administrationsselskabet således betaler skatten, skal de danske selskaber og faste driftssteder i Danmark betale et beløb svarende til den betalte indkomstskat til administrationsselskabet. Udenlandske selskaber, hvis indkomstskat betales af administrationsselskabet, kan betale et beløb svarende til den betalte indkomstskat til administrationsselskabet. Beløbene har ingen skattemæssige konsekvenser for hverken betaleren eller modtageren.

Endvidere foreslås det af hensyn til eventuelle minoritetsaktionærer i de underskudsgivende danske selskaber, at administrationsselskabet ved udnyttelse af underskud i danske selskaber skal betale underskudsselskabet et beløb svarende til skatteværdien af det udnyttede underskud. Dette beløb skal betales senest på tidspunktet for rettidig skattebetaling efter selskabsskattelovens § 30. Eftersom det ikke er administrationsselskabet, der har gavn af underskudsudnyttelsen, skal det danske selskab, som udnytter underskud, refundere beløbet over for administrationsselskabet.

Ved udnyttelse af underskud i udenlandske selskaber, skal det udnyttende danske selskab ligeledes betale administrationsselskabet et beløb svarende til skatteværdien af det udnyttede underskud. Baggrunden for denne bestemmelse er, at administrationsselskabet er gjort til skattesubjekt for eventuelle genbeskatningsbeløb.

Endelig foreslås det, at alle selskaber i sambeskatningen skal opgøre den skattepligtige indkomst for samme periode som administrationsselskabet, uanset regnskabsåret efter selskabsretlige regler.

Eksempel : En sambeskattet koncern består af tre selskaber. Et moderselskab og to datterselskaber. Moderselskabet ejer 75 pct. af kapitalen i hvert af datterselskaberne. Der er ingen fremførselsberettigede underskud fra forudgående år. Moderselskabet er udpeget som administrationsselskab.

Moderselskabet opgør sambeskatningsindkomsten, datterselskabernes egne indkomster og betaler skatten (såvel af sambeskatningsindkomsten som af datterselskabernes egen indkomst).

Moderselskabet skal betale et beløb til datterselskab A svarende til skatteværdien af de udnyttede underskud, dvs. (75 x 28 pct.) 21. Datterselskab B skal til moderselskabet refundere sin del af dette beløb, dvs. (45 x 28 pct.) 12,6.

Datterselskab B skal herudover betale moderselskabet for, at det har betalt skatten. B skal betale ((50+105) x 28 pct.) 43,4.

Underskuddet på 25 i datterselskab A kan fremføres med henblik på modregning i senere overskud i A.

Indgangsværdier (stk. 8-10):

Der foreslås ingen ændringer i forhold til de gældende regler, bortset fra at det foreslås, at reglerne (om indgangsværdier) også skal anvendes, hvis et dansk selskabs faste driftssted i udlandet inddrages i sambeskatningen.

Genbeskatningsregler (stk. 11 €"13):

Det foreslås, at reglerne om genbeskatning ændres. Det foreslås, at genbeskatningen baseres på den fortjeneste, der ville være opnået ved ophør af virksomheden (likvidationsfortjenesten). Herved fokuseres der på, at sambeskatningsreglerne for så vidt angår underskudsudnyttelse sidestiller virksomhed i et datterselskab med virksomhed i et fast driftssted.

Sælges virksomheden i et fast driftssted, beskattes det sælgende selskab af fortjenesten ved salget af de aktiver og passiver, der findes i virksomheden. Med forslaget skal genbeskatningsreglerne virke ens ved salg af virksomhed i faste driftssteder i udlandet og ved salg af virksomhed i datterselskaber i udlandet.

Det foreslås således, at ved ophør som følge af, at sambeskatning fravælges, forhøjes det danske administrationsselskabs indkomst med et beløb svarende til den fortjeneste, som datterselskabet eller det faste driftssted ville have opnået ved ophør af virksomheden og salg af aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet eller det faste driftssted på ophørstidspunktet.

Genbeskatningen kan dog maksimalt udgøre et beløb svarende til genbeskatningssaldoen divideret med selskabsskatteprocenten. Genbeskatningssaldoen opgøres på baggrund af skatteværdien af fratrukne underskud, som

€" de udenlandske selskaber eller faste driftssteder samlet har haft i det pågældende land i sambeskatningsperioderne,

€" er fradraget i indkomst hos andre selskaber eller faste driftssteder, og

€" ikke modsvares af skatteværdien af senere års overskud fratrukket creditlempelsen samt skatteværdien af eventuel genbeskatning.

Det foreslås, at de ovenstående genbeskatningsregler finder tilsvarende anvendelse, hvis koncernforbindelsen til et udenlandsk selskab mv. eller et dansk selskab mv. med et fast driftssted i udlandet afbrydes. Afbrydelsen kan eksempelvis skyldes, at det udenlandske selskab mv. sælges til en uafhængig tredjemand eller at det udenlandske selskab fusionerer med et andet selskab, hvorefter aktionærkredsen ikke længere har bestemmende indflydelse på det modtagende udenlandske selskab. Der er derimod ikke tale om en afbrydelse i forhold til det indskydende selskab i en fusion eller en spaltning, hvis aktionærkredsen fortsat har bestemmende indflydelse på det modtagende selskab.

Nedsættes aktionærkredsens ejerandel i et selskab mv. - uden at koncernforbindelsen afbrydes - medregnes et beløb af den beregnede likvidationsfortjeneste svarende til den del den nedsatte ejerandel udgør af den samlede indskudskapital. Sælger aktionærkredsen direkte eller indirekte 30 pct. af aktierne i et udenlandsk selskab, således at aktionærkredsens ejerandel nedsættes fra 90 pct. til 60 pct., medregnes 30 pct. af den beregnede likvidationsfortjeneste.

Endvidere foreslås det, at der sker genbeskatning, hvis der ikke længere findes nogen selskaber mv., som er (fuldt eller begrænset) skattepligtige i Danmark. I givet fald forhøjes indkomsten i administrationsselskabets sidste indkomstår.

Der ændres ikke på udgangspunktet i genbeskatningsreglerne, hvis Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten lemper for overskud i faste driftssteder efter eksemptionsmetoden. Eksemptionsmetoden er beskrevet i ligningslovens § 33 D. I givet fald finder de hidtidige regler i ligningslovens § 33 D, stk. 1-4, fortsat anvendelse på indkomsten i disse faste driftssteder. Omstruktureringsmulighederne forbedres dog også i disse tilfælde, idet de særlige genbeskatningsregler i § 33 D, stk. 5-6, om genbeskatning ved koncerninterne overdragelser ophæves.

Til nr. 10

Det foreslås at videreføre begrænsningerne i muligheden for national og international sambeskatning, jf. de gældende regler i § 31, stk. 1, 5. pkt., og stk. 13.

Sambeskatningen kan herefter for det første ikke omfatte selskaber, hvis der er fradraget eller vil kunne fradrages tab på fordringer mod selskabet efter kursgevinstlovens § 4, stk. 5, af et koncernforbundet selskab. Dette er en videreførelse fra de gældende regler.

Baggrunden for bestemmelsen er, at kursgevinstlovens § 4, stk. 5, giver skattepligtige, der driver finansieringsvirksomhed, fradrag for tab på fordringer i koncernforbundne selskaber, hvis koncernforholdet er etableret midlertidigt med henblik på at afvikle tilgodehavendet eller omstrukturere virksomheden i selskabet. Nægtelsen af sambeskatning skal forhindre, at finansieringsvirksomheden også opnår fradrag for underskuddet i selskabet via sambeskatning.

Sambeskatningen omfatter for det andet ikke kollektive elforsyningsvirksomheder, jf. § 5 i lov om elforsyning, som anvender indgangsværdier opgjort efter § 35 O. Reglen har til formål at forhindre kommercielle selskaber i gennem sambeskatning med kollektive elforsyningsselskaber at udnytte de gunstige indgangsværdier, elselskaberne fik ved overgangen til skattepligt.

Til nr. 11

Der er tale om en konsekvensrettelse.

Til § 2

Der er tale om konsekvensændringer vedrørende beregning af passivpost ved overtagelse af virksomhed fra et dødsbo, hvor afdøde anvendte virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen, som følge af nedsættelsen af virksomhedsskatteprocenten, jf. lovforslagets § 7. Passivposten er et nedslag i den afgiftspligtige værdi, der anvendes ved beregning af boafgiften i disse tilfælde. Nedslaget ydes som kompensation for, at erhververen succederer i afdødes skattemæssige stilling og derved påtager sig en latent skattebyrde.

Ved fastsættelsen af den foreslåede passivpostprocent for indkomstårene efter nedsættelsen af virksomhedsskatteprocenten er der anvendt samme principper som ved fastsættelse af de gældende passivpostprocenter. Det vil sige, at passivpostprocenten er fastsat som 75 pct. af forskellen mellem 50 pct. og virksomhedsskatteprocenten for det pågældende indkomstår.

Til § 3

Der foreslås samme nedsættelse for beskatningen af CFC-indkomst i forbindelse med dødsbobeskatning som efter selskabsskattelovens § 17, stk. 1, jf. forslagets § 1, nr. 6.

Til § 4

Til nr. 1 og 2

Der er tale om konsekvensændringer som følge af nedsættelsen af virksomhedsskatteprocenten, jf. lovforslagets § 7. Ændringerne vedrørende beregning af passivpost ved overtagelse af virksomhed efter reglerne om succession ved familieoverdragelse i kildeskattelovens § 33 C, hvor overdrageren anvendte virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2.

Til nr. 3

Ifølge selskabsskattelovens § 13, stk. 3, medregnes udbytte fra selskaber, som et udbyttemodtagende selskab ikke ejer mindst 20 pct. af aktiekapitalen i, som hovedregel med 66 pct. af udbyttebeløbet. Ved lov nr.153 af 12. marts 2003 blev pligten til at indeholde udbytteskat ved udlodning af udbytte til sådanne selskaber nedsat fra 28 pct. til 19,8 pct., jf. kildeskattelovens § 65, stk. 7. Derved kom den indeholdte udbytteskat til at svare til den forventede endelige skat af udbyttet ved en selskabsskatteprocent på 30 (0,66 x 0,3 x 100 = 19,8 pct.).

Det foreslås, at der i forbindelse med nedsættelsen af selskabsskattesatsen fra 30 pct. til 28 pct. foretages en nedsættelse af indeholdelsespligtige udbytteskat i overensstemmelse med ovennævnte princip. Det foreslås således, at den gældende sats for indeholdelse af udbytteskat til selskaber, nedsættes fra 19,8 pct. til 18,48 pct. (0,66 x 0,28 x 100 = 18,48 pct.)

Til § 5

Til nr. 1

Efter ligningslovens § 5 H kan underskud fra et fast driftssted eller en fast ejendom, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning og som er beliggende i udlandet, erhvervet af danske selskaber eller fonde alene fremføres til modregning i senere underskud fra samme faste driftssted eller faste ejendom. Med forslaget bliver reglen overflødig. Enten er alle koncernenheder omfattet af dansk beskatning eller også beskattes faste driftssteder beliggende i udlandet ikke i Danmark. Bestemmelsen foreslås derfor ophævet.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensrettelse.

Til nr. 3

Indgår flere selskaber fra samme land i sambeskatningen, opgøres disse selskabers indkomst efter gældende regler samlet. Det skyldes, at der gives creditlempelse på baggrund af en samlet opgørelse for alle sambeskattede selskaber i samme land.

Det foreslås, at dette fortsat skal være tilfældet. Det foreslås endvidere, at indkomsten i danske selskabers faste driftssteder i udlandet medregnes i puljeopgørelsen for det land, hvori de er beliggende, når Danmark lemper for beskatningen af det faste driftssted efter creditprincippet.

Til nr. 4-6

Ligningslovens § 33 D, stk. 5-6, indeholder særregler for genbeskatningen af selskaber, som tidligere har foretaget fradrag for underskud i et fast driftssted i fremmed stat, Færøerne eller Grønland og som overdrages til et andet koncernforbundet selskab.

Disse regler om genbeskatning ved overdragelse til et andet koncernforbundet selskab ophæves samtidigt med, at der foreslås nye genbeskatningsregler i selskabsskattelovens § 31, stk. 11-13. Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.

Til nr. 7

Der er tale om en konsekvensrettelse.

Til nr. 8

Ligningslovens § 33 E indeholder reglerne for genbeskatning af moderselskabet i en sambeskatning, hvor underskud i et udenlandsk sambeskattet selskab tidligere er blevet fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst.

Disse regler ophæves samtidigt med, at der foreslås nye genbeskatningsregler i selskabsskattelovens § 31, stk. 11-13. Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.

Til § 6

De foreslåede ændringer af virksomhedsomdannelsesloven hænger sammen med den foreslåede ændring af selskabsskatteloven, så indtægter og udgifter i et fuldt skattepligtigt selskabs faste driftssted i en fremmed stat, Færøerne og Grønland €" som udgangspunkt €" ikke skal medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst her i landet. Et fuldt skattepligtigt selskab vil dog fortsat være skattepligtig af indkomst fra et fast driftssted i udlandet, hvis selskabet vælger international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31. Endvidere vil et fuldt skattepligtigt selskab være skattepligtigt af indkomst fra et fast driftssted i udlandet, hvis indkomsten i driftsstedet ville være omfattet af CFC-beskatning efter selskabsskattelovens § 32, såfremt virksomheden i driftsstedet blev udøvet af et selvstændigt selskab.

Den foreslåede ændring i selskabsskatteloven vedrørende faste driftssteder omfatter altså ikke tilfælde, hvor en fuldt skattepligtig person har erhvervsvirksomhed gennem et fast driftssted i en fremmed stat, Færøerne og Grønland.

Princippet ved skattefri virksomhedsomdannelse er, at en personligt drevet virksomhed kan indskydes i et selskab, uden at der udløses beskatning hos den hidtidige ejer, idet selskabet indtræder i ejerens skattemæssige stilling.

Den foreslåede ændring vedrørende fast driftssted medfører, at for så vidt angår omdannelse af en personligt drevet virksomhed, som omfatter et fast driftssted i udlandet, kan selskabet som hovedregel ikke indtræde i den hidtidige ejers skattemæssige stilling, for så vidt angår aktiver og passiver, der er knyttet til driftsstedet. Der kan alene ske skattemæssig succession for aktiver og passiver i det faste driftssted, hvis der vælges sambeskatning eller hvis det faste driftssted ville opfylde CFC-betingelserne i selskabsskattelovens § 32, såfremt driftsstedets virksomhed blev udøvet af et selvstændigt selskab. I sidstnævnte tilfælde sker der alene skattemæssig succession, i det omfang aktiver og passiver er CFC-indkomstskattepligtige aktiver og passiver, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 5.

Den foreslåede ændring af virksomhedsomdannelsesloven går derfor ud på, at ejeren af virksomheden i andre tilfælde anses for at have afstået disse aktiver og passiver lige inden omdannelsen. Den danske skat skal nedsættes med den skat, som den pågældende fremmede stat, Færøerne og Grønland ville have opkrævet, såfremt driftsstedet var afstået på samme tidspunkt.

Til § 7

Der foreslås samme nedsættelse af skatteprocenten for virksomheder drevet i personligt regi omfattet af virksomhedsskatteloven som efter selskabsskattelovens § 17, stk. 1, jf. forslagets § 1, nr. 6. Den foreløbige virksomhedsskattesats foreslås derfor nedsat fra 30 pct. til 28 pct. med virkning fra og med indkomståret 2005.

Til § 8

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til stk. 2

Bestemmelsen vedrører virkningstidspunktet for ændringen af de gældende regler for genbeskatning af underskud. Virkningstidspunktet skal ses i sammenhæng med virkningstidspunktet i stk. 3. Om baggrunden for det foreslåede virkningstidspunkt henvises til bemærkningerne til stk. 3.

I forbindelse med de foreslåede ændringer af sambeskatningsreglerne, jf. især lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås en væsentlig forenkling af reglerne om genbeskatning af tidligere overførte underskud. Som led i denne forenkling foreslås ligningslovens § 33 D, stk. 5-6 (delvist) og 9, og ligningslovens § 33 E ophævet. Ophævelsen af disse bestemmelser foreslås tillagt virkning for underskud vedrørende det første indkomstår, hvor et selskab er omfattet af de nye sambeskatningsregler. Ophævelsen tillægges derved virkning for underskud vedrørende indkomstår, der er påbegyndt den 15. december 2004 eller senere.

Underskud vedrørende indkomstår, der er påbegyndt før den 15. december 2004, behandles grundlæggende efter de gældende regler, medmindre sambeskatningen med udenlandske datterselskaber og skattepligten vedrørende udenlandske faste driftssteder fortsætter under de ændrede regler, jf. også bestemmelserne i stk. 6-8.

Det foreslås endvidere, at selskaber ikke kan udskyde virkningen af dette lovforslag med et år ved efter datoen for fremsættelse af nærværende lovforslag €" den 15. december 2004 €" at anmode om omlægning af indkomståret, således at indkomståret 2005 påbegyndes før og ikke efter den 15. december 2004.

Til stk. 3

Bestemmelsen vedrører virkningstidspunktet for indførelse af et globalpulje-princip i sambeskatningsreglerne mv. og indførelsen af et territorialprincip ved beskatningen af faste driftssteder af selskaber, der ikke indgår i en sambeskatning.

Det foreslås, at ændringerne som følge af den foreslåede indførelse af et globalpulje-princip i sambeskatningsreglerne og indførelsen af et territorialprincip ved beskatningen af faste driftssteder af selskaber, der ikke indgår i en sambeskatning, tillægges virkning fra og med indkomstår, der påbegyndes på datoen for fremsættelsen af dette lovforslag €" det vil sige den 15. december 2004 eller senere. Dermed har ændringerne ikke tilbagevirkende kraft for selskaber, der har påbegyndt indkomståret 2005 før denne dato.

Det foreslås dog, at selskaber ikke skal kunne udskyde virkningen af dette lovforslag med et år ved efter datoen for fremsættelse af nærværende lovforslag €" den 15. december 2004 €" at anmode om omlægning af indkomståret, således at indkomståret 2005 påbegyndes før og ikke efter den 15. december 2004. I sådanne tilfælde vil de ændrede regler gælde for indkomståret 2005, selv om dette indkomstår €" efter omlægningen €" påbegyndes før den 15. december 2004.

Denne del af lovforslaget skal have virkning fra og med fremsættelsen for at undgå, at uhensigtsmæssighederne i det gældende sambeskatningsregelsæt, herunder importen af udenlandske underskud, tillige kan udnyttes i indkomståret 2005 af selskaber med kalenderårsregnskab. Dette skal ses i sammenhæng med, at selskabsskattenedsættelsen har virkning for indkomståret 2005.

Til stk. 4

Det foreslås, at nedsættelsen af selskabsskattesatsen og den foreløbige virksomhedsskat fra 30 pct. til 28 pct. tillægges virkning for indkomståret 2005. Tilsvarende foreslås vedrørende de foreslåede ændringer af passivposterne i boafgiftsloven og kildeskatteloven og skattesatsen for CFC-indkomst i dødsboskatteloven.

Til stk. 5

Det foreslås, at nedsættelsen af indeholdelsesprocenten ved udlodning af udbytte til selskaber tillægges virkning fra den 1. juli 2005. Når virkningstidspunktet for udbytteskattetrækket foreslås fastsat til et senere tidspunkt end nedsættelsen af selskabsskattesatsen, skyldes det, at det ikke med sikkerhed vides, hvornår lovforslaget vedtages. Hvis virkningstidspunktet blev fastsat til et tidspunkt før lovens ikrafttræden, skulle der principielt ske delvis tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat i perioden mellem virkningstidspunktet og lovens ikrafttrædelse. Dette undgås med det foreslåede virkningstidspunkt.

Til stk. 6

De forenklede regler for genbeskatning af underskud i sambeskattede selskaber omfatter kun sambeskatning efter de nye regler. Den foreslåede bestemmelse fastslår, at genbeskatning af underskud, der vedrører tidligere indkomstår, sker efter de gældende regler i ligningslovens § 33 E, medmindre der vælges sambeskatning med udenlandske (datter)selskaber under de nye sambeskatningsregler. Dog foreslås det €" ligesom i de nye regler €" at genbeskatningssaldiene omregnes til skatteværdi.

For så vidt angår underskud, der er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst for indkomståret 1992 og senere indkomstår, som er påbegyndt den 6. december 1995 eller tidligere, finder de dagældende regler anvendelse.

Til stk. 7

De forenklede regler for genbeskatning af underskud i faste driftssteder omfatter kun sambeskatning efter de nye regler. Den foreslåede bestemmelse fastslår, at genbeskatning af underskud, der vedrører tidligere indkomstår, fortsat sker i takt med overskud i det faste driftssted samt at de gældende regler i ligningslovens § 33 D fortsat anvendes, medmindre de faste driftssteder bevarer skattepligten til Danmark med de foreslåede sambeskatningsregler. Dog foreslås det €" ligesom i de nye regler €" at genbeskatningssaldiene for faste driftssteder, hvor der lempes efter creditprincippet, omregnes til skatteværdi.

For så vidt angår underskud, der er fradraget for indkomstår, som er påbegyndt den 6. december 1995 eller tidligere, finder de dagældende regler anvendelse.

Til stk. 8

Det foreslås, at koncerner, der vælger sambeskatning efter de nye regler, vil blive genbeskattet efter de nye genbeskatningsregler i selskabsskattelovens § 31, stk. 11-13, €" uanset hvornår underskuddene er opstået og udnyttet. Herved undgås det, at der skal anvendes forskellige genbeskatningsprincipper afhængigt af, hvornår underskuddene er udnyttet.

Til stk. 9

Der foreslås en særlig overgangsordning for de koncerner, som vælger fortsat at anvende sambeskatning med udenlandske selskaber. Hensigten er gennem en henstandsordning at indfase effekten af, at disse koncerner vil være tvunget til at inddrage alle andre - typisk overskudsgivende - selskaber i koncernen under sambeskatningen.

Det foreslås, at den sambeskattede koncern får henstand med den selskabskat (efter lempelse for udenlandske skatter), som vedrører udenlandske selskaber, der inddrages under sambeskatningen i det første indkomstår med sambeskatning efter et globalpulje-princip. Henstanden foreslås at udgøre ¾ af skatten i det første indkomstår, ½ af skatten i det andet indkomstår og ¼ af skatten i det tredje indkomstår med sambeskatning efter de foreslåede regler. Skatten, der er ydet henstand med, skal betales sammen med skatten for det tredje indkomstår efter det indkomstår, for hvilket der er ydet henstand.

Det foreslås, at henstandsbeløbet forrentes med 2 pct. p.a. Renten er ikke fradragsberettiget, jf. ligningslovens § 17 A.

Endelig foreslås det, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for administrationen af henstandsbeløbene, herunder regler for opgørelse af henstandsbeløbet. Hensigten med bemyndigelsen er, at skatteministeren skal have mulighed for at fastsætte regler, der giver mulighed for en hensigtsmæssig administration af hensigtsordningen. Eksempelvis kan der fastsættes regler for framelding og tilmelding til ordningen. Der kan også fastsættes regler for, om - og i givet fald hvordan - eventuelle senere ændringer af skatteansættelsen skal påvirke henstandsbeløbet.