L 14 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser og pensionsbeskatningsloven. (Gennemførelse af direktiv om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed).

Fremsat den 6. oktober 2004 af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser
og pensionsbeskatningsloven¹⁾

(gennemførelse af direktiv om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsyn hermed)

§ 1

I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1266 af 19. december 2003, som ændret ved § 5 i lov nr. 490 af 9. juni 2004 foretages følgende ændringer:

1. Som fodnote til lovens titel indsættes:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed, (EU-Tidende 2003 nr. L 235, side 10) (pensionskassedirektivet).«

2. I § 1, stk. 1, og § 2 stk. 2 , ændres »lov om forsikringsvirksomhed« til »lov om finansiel virksomhed«.

3. I § 1, stk. 1, § 10, stk. 1, nr. 1, § 16, stk. 1 og 2, § 18, stk. 1 , og to steder i stk. 3, 1. pkt., § 57, § 58, nr. 6 , og § 66 b, stk. 2, nr. 3 , ændres »koncession« til: »tilladelse«.

4. I § 5, stk. 1, ændres »koncessionen« til: »tilladelsen«.

5. § 5, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

6. I § 6 a, stk. 1, 2. pkt., og § 56, stk. 2 og 3 , ændres »pålæg« til: »påbud«.

7. Efter § 9 b indsættes:

» § 9 c. Finanstilsynet kan fastsætte lempeligere krav for overholdelse af bestemmelserne i denne lov for pensionskasser med under 100 medlemmer, defineret som personer hvis beskæftigelse berettiger til eller vil berettige til at modtage pensionsydelser i pensionsordningen.«

8. I § 10, stk. 2, § 13, stk. 1, § 20, stk. 1, § 21, stk. 1, nr. 1, og § 74, stk. 1, ændres »økonomiske og tekniske grundlag« til: »tekniske grundlag m.v.«

9.§ 11, stk. 1, nr. 16, ophæves.

Nr. 17 bliver herefter til nr. 16.

10. Efter § 12 indsættes:

» § 12 a. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om de oplysninger, som en pensionskasse skal give skriftligt til medlemmer og pensionsmodtagere.«

11. I § 16 indsættes som stk. 3 :

»Stk. 3. Med ansøgning om tilladelse skal følge dokumentation for, at betingelserne i § 23 a er opfyldt.«

12. I § 18, stk. 3, 2. pkt., ændres »koncessionsdato« til: »tilladelsesdato«.

13.§ 20 affattes således:

» § 20. Sker der ændring i forhold, der er anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skal ny anmeldelse foretages ledsaget af dokumentation for ændringens lovlige vedtagelse. § 18, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om ændring i pensionskassens vedtægter skal være modtaget senest 4 uger efter, at ændringen er vedtaget. Med anmeldelsen skal pensionskassen indsende et dateret eksemplar af vedtægterne med den fuldstændige nye affattelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der videresender en kopi til Finanstilsynet.«

14.§ 21, nr. 2 og 3 , affattes således:

»2) afgræsningen mellem pensionskassevirksomhed og anden forsikringsvirksomhed og

3) tilladelsens indhold«.

15.§ 21, nr. 4, ophæves.

16. Efter § 21 indsættes i kapitel 2 :

» § 21 a. En pensionskasse skal have

1) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,

2) skriftlige forretningsgange på alle de væsentlige aktivitetsområder,

3) interne kontrolprocedurer,

4) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området og

5) de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af dens virksomhed og anvende disse hensigtsmæssigt.

Stk. 2. Finanstilsynet kan udstede vejledninger om de i stk. 1 nævnte områder.«

17. Efter § 21 a indsættes:

»Kapitel 2 a

Grænseoverskridende virksomhed

§ 21 b. En udenlandsk pensionskasse, der er meddelt tilladelse til at udøve den i § 10 nævnte virksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, kan tilbyde pensionsordninger til virksomheder i Danmark 2 måneder efter, at Finanstilsynet har modtaget følgende oplysninger fra hjemlandets tilsynsmyndighed:

1) Den pensionstegnende virksomheds navn.

2) En beskrivelse af de væsentligste kendetegn ved den pensionsordning, som skal forvaltes for den pensionstegnende virksomhed.

Stk. 2. Finanstilsynet skal senest 2 måneder efter at have modtaget de i stk. 1 nævnte oplysninger underrette hjemlandets tilsynsmyndighed om reglerne om information, der er udstedt i medfør af § 12 a.

Stk. 3. Den udenlandske pensionskasse må påbegynde forvaltningen af pensionsordningen for en pensionstegnende virksomhed i Danmark, når pensionskassen har modtaget de i stk. 2 nævnte oplysninger eller senest 2 måneder efter, at Finanstilsynet har modtaget oplysninger efter stk. 1. Pensionskassen skal overholde reglerne om information, der er udstedt i medfør af § 12 a.

Stk. 4. Den udenlandske pensionskasse er underlagt løbende tilsyn fra Finanstilsynet med hensyn til overholdelse af kravene til information, jf. § 12 a. Hvis der i forbindelse med dette tilsyn konstateres uregelmæssigheder, skal Finanstilsynet omgående orientere tilsynsmyndigheden i hjemlandet.

§ 21 c. En dansk pensionskasse, der ønsker at tilbyde pensionsordninger til virksomheder i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, skal ansøge Finanstilsynet om forhåndsgodkendelse hertil. Senest 3 måneder efter, at Finanstilsynet har modtaget de i stk. 2 nævnte oplysninger, meddeles forhåndsgodkendelse i det omfang Finanstilsynet vurderer, at pensionskassens administrative struktur, finansielle situation, de ansvarlige lederes hæderlighed, faglige kvalifikationer og erfaring er forsvarlige som grundlag for de aktiviteter, der påtænkes udøvet i værtslandet.

Stk. 2. Pensionskassen skal oplyse følgende til Finanstilsynet:

1) I hvilket land eller lande pensionskassen ønsker at tilbyde pensionsordninger.

2) Den pensionstegnende virksomheds navn.

3) En beskrivelse af de væsentligste kendetegn ved den pensionsordning, som skal forvaltes for den pensionstegnende virksomhed.

Stk. 3. Finanstilsynet skal videresende de i stk. 2 nævnte oplysninger til værtslandets tilsynsmyndighed senest 3 måneder efter modtagelsen af oplysningerne. Finanstilsynet underretter samtidig pensionskassen om, at oplysningerne er videresendt.

Stk. 4. Finanstilsynet kan undlade at videresende oplysninger efter stk. 3, hvis pensionskassen ikke kan meddeles forhåndsgodkendelse efter stk. 1. Finanstilsynet skal i så fald senest 3 måneder efter modtagelsen af de i stk. 2 nævnte oplysninger underrette pensionskassen om, at den ikke kan meddeles forhåndsgodkendelse efter stk. 1, og at de modtagne oplysninger derfor ikke videresendes.

Stk. 5. Hvis Finanstilsynet modtager oplysninger om eventuelle krav i social- og arbejdsmarkedslovgivningen, der er relevante for arbejdsmarkedsrelaterede pensioner, og som stilles til forvaltningen af den pensionsordning, der er tegnet af en virksomhed i værtslandet, og om eventuelle investeringsregler og om informationspligt overfor medlemmer og pensionsmodtagere fra tilsynsmyndigheden i værtslandet, skal Finanstilsynet videregive disse oplysninger til pensionskassen.

Stk. 6. Den danske pensionskasse må påbegynde forvaltningen af pensionsordningen for en pensionstegnende virksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, når pensionskassen har modtaget de i stk. 5 nævnte oplysninger eller senest 2 måneder efter, at tilsynsmyndigheden i værtslandet har modtaget oplysninger efter stk. 3. Pensionskassen skal overholde kravene i værtslandets social- og arbejdsmarkedslovgivning, der er relevante for arbejdsmarkedsrelaterede pensioner, og som stilles til forvaltningen af den pensionsordning, der er tegnet af virksomheden i værtslandet, samt eventuelle investeringsregler og informationspligt overfor medlemmer og pensionsmodtagere.

18. Efter § 23 indsættes:

» § 23 a. Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal have fyldestgørende erfaring til at udøve hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem og direktør i virksomheden.

Stk. 2. Kravet i stk. 1 kan fraviges, hvis pensionskassen dokumenterer at have ansat en rådgiver med tilstrækkelige faglige kvalifikationer og erfaringer.

Stk. 3. Bestyrelsesmedlemmer og direktører kan ikke bestride hvervet eller stillingen i en firmapensionskasse, hvis

1) den pågældende er idømt strafansvar for overtrædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning, og denne overtrædelse indebærer risiko for, at hvervet eller stillingen ikke varetages på betryggende vis,

2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkurs, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord, eller

3) den pågældende har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

Stk. 4. Den af stk. 3 omfattede personkreds har pligt til at give Finanstilsynet oplysninger om de i stk. 3 nævnte forhold.«

19.§ 26 affattes således:

» § 26. Pensionskassens bestyrelse skal antage en ansvarshavende aktuar, der skal varetage de nødvendige forsikringstekniske funktioner, herunder beregninger og undersøgelser. Stillingen som ansvarshavende aktuar kan ikke forenes med stillingen som medlem af direktionen i pensionskassen eller som medlem af bestyrelsen.

Stk. 2. Når pensionskassen antager en ny ansvarshavende aktuar, skal bestyrelsen og den tidligere ansvarshavende aktuar senest 1 måned efter skiftet af ansvarshavende aktuar sende hver sin redegørelse til Finanstilsynet om baggrunden for skiftet.

Stk. 3. Den ansvarshavende aktuar skal påse, at pensionskassen overholder sit tekniske grundlag m.v. Aktuaren skal i denne forbindelse gennemgå det aktuarmæssige indhold i pensionskassens aktiviteter og materiale i øvrigt og påse, at det tekniske grundlag m.v., jf. § 13, til enhver tid er i overensstemmelse med de i § 17, stk. 1, nævnte krav.

Stk. 4. Den ansvarshavende aktuar skal omgående indberette enhver tilsidesættelse af de i stk. 3 nævnte forhold til Finanstilsynet. Aktuaren har ret til af bestyrelsen og direktionen at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet. Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af aktuaren, som er nødvendige til bedømmelse af pensionskassens økonomiske stilling.

Stk. 5. Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en beretning til Finanstilsynet.

Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 2-5 nævnte forhold, herunder om de krav, en person skal opfylde for at kunne blive antaget som ansvarshavende aktuar.«

20. I § 27, stk. 1, § 31, stk. 4, og § 66 b, stk. 2, nr. 5 , ændres »aktuaren« til: »den ansvarshavende aktuar«.

21. I § 27, stk. 2, og § 66 b, stk. 3 , ændres »en aktuar« til: »den ansvarshavende aktuar«.

22. I § 32, stk. 2, nr. 3, ændres »aktuarens« til: »den ansvarshavende aktuars«.

23. I § 33, § 45, stk. 2, § 58, nr. 1, og § 72 ændres »aktuar« til: »ansvarshavende aktuar«.

24. Efter kapitel 5 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 5 a

Solvens

§ 45 a. Basiskapitalen i pensionskasser skal mindst udgøre

1) solvenskravet på 4 pct. af de risikovægtede poster for pensionsmæssige hensættelser tillagt 0,3 pct. af de risikovægtede poster for risikosummen for pensionskassevirksomhed, hvor virksomheden har en investeringsrisiko,

2) minimumskapitalkravet på 400.000 euro for pensionskasser, der driver pensionskassevirksomhed og hvor det fremgår af vedtægterne, at der kan optages nye medlemmer.

Stk. 2. Basiskapitalen for pensionskasser under afvikling skal som minimum svare til pensionskassens solvenskrav jf. stk. 1, nr. 1, idet minimumskapitalkravet er 0 euro. Pensionskasser under afvikling er pensionskasser, hvor det fremgår af vedtægterne, at der ikke kan optages nye medlemmer.

§ 45 b. Kapitalkravet til pensionskassen er det største af solvenskravet og minimumskapitalkravet i § 45 a.

§ 45 c. Basiskapitalen er den reducerede kernekapital, jf. § 45 e, tillagt den reducerede supplerende kapital, jf. § 45 f. Basiskapitalen opgøres med udgangspunkt i pensionskassens egenkapital opgjort efter samme principper, som finder anvendelse i pensionskassens årsregnskab.

Stk. 2. Kernekapitalen skal være fratrukket enhver form for skat, der kan forudses på det tidspunkt, hvor beløbet beregnes, eller det skal være behørigt tilpasset, i det omfang skat reducerer det beløb, hvormed denne kapital kan anvendes til dækning af risici eller tab.

§ 45 d. Kernekapitalen i pensionskasser består af

1) egenkapital og

2) værdien af skatteaktiver, som den ville være i en administrationssituation, jf. § 59, og § 34 a i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.

§ 45 e. Kernekapitalen reduceres med

1) værdien af alle immaterielle aktiver og

2) skatteaktiver, jf. dog § 45 d, nr. 2.

§ 45 f. Den supplerende kapital består af ansvarlig lånekapital, der opfylder betingelserne i § 45 g.

Stk. 2. Den ansvarlige lånekapital kan højst udgøre et beløb, der svarer til det mindste af

1) 25 pct. af det mindste beløb af basiskapitalen og solvenskravet, hvis kapitalindskuddet har fast løbetid, og

2) 50 pct. af det mindste af basiskapitalen og solvenskravet, hvis kapitalindskuddet ikke har fast løbetid.

§ 45 g. Ansvarlig lånekapital kan medregnes i basiskapitalen, jf. § 45 c, stk. 1, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Långivers krav mod pensionskassen skal være efterstillet al anden ikke-efterstillet gæld.

2) Beløbet skal være indbetalt.

3) Tilbagebetaling før forfaldstidspunkt må ikke kunne ske på långiverens initiativ eller uden Finanstilsynets tilladelse.

4) Beløbet må kun forfalde før det aftalte forfaldstidspunkt, hvis den finansielle virksomhed træder i likvidation eller erklæres konkurs.

5) Pensionskassens øverste myndighed skal kunne nedskrive den ansvarlige lånekapital og ikke-betalte renter, hvis egenkapitalen er tabt og aktie-, garanti- eller andelskapitalen er nedskrevet til nul.

6) Betaling af renter kan udskydes, hvis basiskapitalen på forfaldstidspunktet ikke overstiger kapitalkravet.

7) Ikke-betalte renter, der er udskudt i medfør af nr. 6, må kun forfalde til betaling, hvis kapitalkravet på ny overholdes eller forfaldsdatoen indtræder.

8) Ændringer i låneaftalen skal godkendes af Finanstilsynet.

9) Den oprindelige løbetid skal mindst være 5 år.

Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1, nr. 3, er betinget af, at basiskapitalen efter tilbagebetalingen ikke er mindre end kapitalkravet.

Stk. 3 . Nedskrivning efter stk. 1, nr. 5, kan kun ske, hvis pensionskassen efterfølgende enten tilføres ny kapital således, at kapitalkravet opfyldes, eller ophører uden tab for ikke efterstillede kreditorer. Den ansvarlige lånekapital og ikke betalte renter kan kun nedskrives med et beløb, som forud er godkendt af de eksterne revisorer og Finanstilsynet.

§ 45 h. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for

1) opgørelse af de risikovægtede poster,

2) indberetning af de risikovægtede poster, kapitalkravet og basiskapitalen,

3) offentliggørelse af solvenskravet i henhold til § 45 a, stk. 1,

4) opgørelse af basiskapitalen som følge af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder.«

25. I § 46 a, stk. 1, nr. 1, udgår »til lov om forsikringsvirksomhed«.

26.§ 46 a, stk. 1, nr. 7, affattes således:

»7) andele i investeringsinstitutter omfattet af fællesskabsretlige regler og i andele i placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger, samt i fåmandsforeninger eller afdeling heraf, der i vedtægterne har bestemmelser om risikospredning, der svarer til dem, der gælder for investeringsforeninger, placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger eller investeringsinstitutforeninger, jf. lov om investeringsforeninger og specialforeninger og andre kollektive investeringsforeninger m.v.«

27. Efter § 46 a indsættes:

» § 46 b. Pensionskasser skal have skriftlige investeringsprincipper. Principperne skal være i overensstemmelse med § 46.

Stk. 2. Investeringsprincipperne skal som minimum indeholde metoder til måling af investeringsrisici, de anvendte risikostyringsmetoder og den strategiske aktivallokering.

Stk. 3. Mindst hvert tredje år skal investeringsprincipperne genovervejes.«

28. Efter § 47 indsættes:

» § 47 a. Firmapensionskasser må ikke optage lån eller optræde som kautionist for tredjemand.«

29.§ 49, stk. 2 og 3 , ophæves.

Stk. 4-9 bliver herefter stk. 2-7.

30.§ 50 affattes således:

» § 50. Finanstilsynet kan for en begrænset periode dispensere fra § 46 a, stk. 1-2, og 5, 2. led, og § 47, stk. 1-4, 6-7 og 9.«

31.§ 52 affattes således:

» § 52. §§ 54 b og 82-85 i aktieselskabsloven og § 74, § 78, stk. 5, § 193, § 199, stk. 1-7 og 11, samt § 200 i lov om finansiel virksomhed finder anvendelse med de fornødne tilpasninger for firmapensionskasser.

Stk. 2. § 54 b i aktieselskabsloven anvendes tilsvarende på forholdet mellem en pensionskasse og den eller de virksomheder, som pensionskassen er knyttet til.«

32.§ 53 affattes således:

» § 53. § 86 i aktieselskabsloven finder anvendelse med de nødvendige tilpasninger for firmapensionskasser.«

33.§ 54, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. I forbindelse med overførslen kan der i pensionskassens pensionsvilkår kun foretages ændringer, som af Finanstilsynet skønnes at være en nødvendig følge af overdragelsen, herunder forandring af bonusreglerne.«

34. I § 55, § 56, stk. 1, og § 72 ændres »pålægge« til: »påbyde«.

35.§ 57 affattes således:

» § 57. Finanstilsynet kan påbyde en pensionskasse inden for en af tilsynet fastsat frist at afsætte en direktør i en pensionskasse, der er omfattet af § 23 a, stk. 3.

Stk. 2. Finanstilsynet kan tilbagekalde pensionskassens tilladelse, hvis pensionskassen ikke inden for de af Finanstilsynet fastsatte frister har efterkommet et påbud efter § 56, eller hvis et bestyrelsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne i § 23 a, stk. 3, nr. 1, eller hvis pensionskassen ikke har afsat direktøren inden for den fastsatte frist. Tilbagekaldelse skal ske ved dom, når tilbagekaldelsen sker på baggrund af et strafbart forhold.«

36.§ 64, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Endvidere kan Finanstilsynet på administrationsboets vegne kræve et beløb svarende til solvenskravet ved administrationsboets begyndelse.«

37. I § 65, stk. 1, ændres »20, stk. 3 og 4« til: »20, stk. 1 og 2«.

38.§ 66 b, stk. 2, nr. 4, ophæves.

Nr. 5 bliver herefter nr. 4.

39. I § 66 b, stk. 2, nr. 5, ændres »pålægger« til: »påbyder«.

40. I § 66 b, stk. 2, nr. 5, ændres »samt § 26, stk. 3, 4. pkt.« til: »samt § 26, stk. 4, 1. pkt.«

41.§ 71, stk. 1, affattes således:

»Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 1, §§ 4 og 9 a, § 10, stk. 1, § 15, § 16, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 1, nr. 1-4, § 23 a, stk. 4, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, §§ 24, 26 og 29, § 32, stk. 1, 2. pkt., § 37, stk. 1, §§ 38 og 39, § 41, stk. 1 og 3, §§ 43, 45 a, 49, § 54, stk. 1-3, § 55, 3. pkt., § 62, stk. 1, 2. pkt., § 62, stk. 4, § 63 og § 64, stk. 1, 2. pkt., straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Endvidere straffes overtrædelse af de i § 52, stk. 1, nævnte bestemmelser, i det omfang en sådan overtrædelse kan straffes efter § 373 i lov om finansiel virksomhed.«

42. I § 71, stk. 2, ændres »aktuarer« til: »ansvarshavende aktuarer«.

43. I § 71, stk. 4, ændres »pålægges« til: »påbydes«.

44. Som bilag til loven indsættes:

»Bilag 1

Følgende lande er omfattet af zone A:

Medlemslandene i EU, andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), samt andre lande, som har indgået særlige låneoverenskomster med Den Internationale Valutafond (IMF) og er tilknyttet Den Almindelige Låneoverenskomst. Et land, der som følge af manglende betalingsevne omlægger sin udenlandske statsgæld, udelukkes fra zone A i en periode på 5 år.«

§ 2

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 816 af 30. september 2003, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 457 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1.§ 3 affattes således:

» § 3. Pensionskasser som nævnt i § 2, nr. 4, skal enten:

1. Have hjemsted her i landet eller udøve virksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og have Finanstilsynets tilladelse til at drive pensionskassevirksomhed eller livsforsikringsvirksomhed her i landet, eller

2. udøve virksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og have tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, jf. § 30, stk. 1, 4 og 7-10, i lov om finansiel virksomhed.«

2. § 4, stk. 1, affattes således:

» § 4. Forsikringer som nævnt i § 2, nr. 4, skal enten:

1. Være oprettet i livsforsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, eller

2. i livsforsikringsselskaber, som efter tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, 4 og 7-10, i lov om finansiel virksomhed.«

§ 3

Loven træder i kraft den 23. september 2005.

§ 4

Stk. 1. For så vidt angår bestyrelsesmedlemmer og direktører, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden allerede bestrider stillingen som bestyrelsesmedlem eller direktør, finder § 23 a, stk. 3, nr. 1, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. denne lovs § 1, nr. 18, ikke anvendelse. For så vidt angår bestyrelsesmedlemmer og direktører, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden allerede bestrider stillingen som bestyrelsesmedlem eller direktør, finder § 23 a, stk. 3, nr. 3, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. denne lovs § 1, nr. 18, kun anvendelse på adfærd udvist efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2. En pensionskasses ansvarshavende aktuar, der ved lovens ikrafttræden er medlem af pensionskassens bestyrelse, kan uanset § 26, stk. 1, 2. pkt., i lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. denne lovs § 1, nr. 19, fortsætte som medlem af bestyrelsen.

§ 5

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 . §§ 1 og 4 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Danskerne opsparer i stigende grad til deres alderdom. Opsparingen sker hovedsageligt gennem livs- og pensionsforsikringsselskaberne, de tværgående pensionskasser, firmapensionskasser og pengeinstitutters kapital- og ratepensionsordninger.

I EU's handlingsplan for finansielle tjenester er der peget på et presserende behov for at udarbejde et direktiv om tilsyn med arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser. Den 23. september 2003 blev direktiv 2003/41/EF om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed offentliggjort (pensionskassedirektivet). Direktivets tilsynsbestemmelser skal sikre en høj grad af sikkerhed for fremtidens pensionsmodtagere gennem strenge tilsynsstandarder samt muliggøre en effektiv økonomisk forvaltning af de arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger.

Lovforslaget indeholder hovedsageligt ændringer, som er nødvendige for, at lov om tilsyn med firmapensionskasser lever op til pensionskassedirektivet. Herudover indeholder forslaget enkelte andre ændringer, der skal være med til at sikre fremtidens pensionsmodtagere. Som det også er tilfældet i pensionskassedirektivet er flere af lovens bestemmelser i videst muligt omfang søgt tilnærmet regelgrundlaget for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Dermed bidrages til at undgå, at reguleringen kan føre til konkurrenceforvridninger.

Endelig indeholder forslaget nogle præciseringer af pensionsbeskatningsloven.

2. Pensionskassedirektivet

Lovforslaget gennemfører dele af Europaparlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed (pensionskassedirektivet), der skal være gennemført senest den 23. september 2005. Lovforslaget indeholder bemyndigelsesbestemmelser til Finanstilsynet. Direktivet vil være fuldt ud gennemført, når Finanstilsynet udnytter bemyndigelserne.

I EU's handlingsplan for finansielle tjenester, der skal være gennemført senest i 2005, peges der på, at der er et presserende behov for at udarbejde et direktiv om tilsyn med arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, da disse vigtige finansielle institutioner spiller en central rolle for de finansielle markeders integration, effektivitet og likviditet, og ikke er underlagt et sammenhængende sæt EF-regler, der sætter dem i stand til fuldt ud at udnytte fordelene ved det indre marked.

Da de sociale sikringssystemer udsættes for stadig større pres, vil der i stadig større udstrækning blive anvendt supplerende arbejdsmarkedsrelaterede pensionssystemer i fremtiden. Der bør derfor etableres arbejdsmarkedsrelaterede pensionssystemer, uden at der sættes spørgsmålstegn ved de sociale pensionssystemers betydning for, at der opnås en sikker, varig og effektiv social beskyttelse, som bør sikre ældre en rimelig levestandard og derfor bør have en central placering i bestræbelserne på at styrke den europæiske sociale model.

Direktivet udgør det første skridt på vejen hen imod et indre marked for arbejdsmarkedsrelateret pension på europæisk plan. Direktivets tilsynsbestemmelser skal sikre en høj grad af sikkerhed for fremtidens pensionsmodtagere gennem strenge tilsynsstandarder, dels muliggøre en effektiv økonomisk forvaltning af de arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger.

Direktivet er et minimumsdirektiv, som indfører retlige rammer for arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser.

3. Indhold

3.1. Egnethed og hæderlighed

Det foreslås, at der indføres krav til ledelsen om egnethed og hæderlighed (fit & proper). Til opfyldelse af regelsættet om hæderlighed og egnethed skal medlemmer af bestyrelsen og direktionen, når de indtræder i pensionskassen, afgive oplysninger til Finanstilsynet, herunder indsende en straffeattest. I modsætning til andre finansielle virksomheder kræves ikke, at ledelsen er egnet, hvis det kan dokumenteres, at kassen har ansat en rådgiver med tilstrækkelige kvalifikationer og erfaringer. Forslaget fremsættes på baggrund af direktivet.

3.2. Medlemsinformation

Det foreslås, at der indføres informationskrav. Pensionskasserne skal give oplysninger skriftligt til medlemmer og pensionsmodtagere. Det er vigtigt, at en pensionskasses medlemmer informeres korrekt. Dette gælder især information om pensionskassens finansielle situation, de kontraktsretlige regler, pensionsydelserne og den faktiske finansiering af optjente pensionsrettigheder, investeringspolitikken samt risiko- og omkostningsstyringen.

Finanstilsynet vil fastsætte bestemmelser om de oplysninger, der skriftligt skal gives af pensionskassen til medlemmer og pensionsmodtagere. Forslaget fremsættes på baggrund af direktivet.

3.3. Aktuarberetning

Det foreslås, at der indføres krav om, at den ansvarshavende aktuar skal udarbejde en aktuarberetning årligt. Dermed får Finanstilsynet et bedre indblik i den enkelte pensionskasses aktuarmæssige forhold. Finanstilsynet udsteder en vejledning om indholdet i den ansvarshavende aktuars beretning. Forslaget fremsættes på baggrund af direktivet.

3.4. Kapitalkrav

Det foreslås, at der indføres et højere solvenskrav til firmapensionskasserne. Bestemmelser, der tidligere har været på bekendtgørelsesniveau i bekendtgørelse nr. 1106 af 12. december 2002 om kapitalgrundlag og teknisk grundlag for firmapensionskasser, vil delvist blive overført til loven. Solvenskravet skal svare til kravet for livsforsikringsselskaber €" 4 pct. af hensættelserne. Solvenskravet hæves fra 3 til 4 pct., tillagt 0,3 pct. af risikosummen. Forslaget fremsættes på baggrund af direktivet.

3.5. Investeringsreglerne

Det foreslås, at investeringsreglerne opdateres, så de gennemfører bestemmelserne i direktivet. Det vil sige, at pensionskasserne skal have skriftlige investeringsprincipper, og de må ikke optage lån eller optræde som kautionist for tredjemand.

3.6. Grænseoverskridende virksomhed

Det foreslås at indføre adgang til at udøve grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed. Firmapensionskassers virkeområde er i den nuværende lov begrænset til dansk område. Denne begrænsning skal ophæves, idet virkeområdet mindst skal være alle lande inden for Den Europæiske Union og lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område. Udgangspunktet er, at pensionskasser, der ønsker at udøve pensionskassevirksomhed i en anden medlemsstat, skal indhente forhåndsgodkendelse hertil fra hjemlandets myndighed, men kan påbegynde virksomheden uden en egentlig godkendelse fra værtslandets tilsynsmyndighed. Forslaget fremsættes på baggrund af direktivet.

3.7. Lempeligere regler for små pensionskasser

Der foreslås indsat en hjemmel for Finanstilsynet til at lempe kravene i loven for pensionskasser med under 100 medlemmer, defineret som personer hvis beskæftigelse berettiger til eller vil berettige til at modtage pensionsydelser i pensionsordningen. Det vil formentlig blive aktuelt for kravene til den ansvarshavende aktuars indberetninger, til kassens daglige ledelse og til kapitalkravet. Muligheden for at fastsætte lempeligere krav for små pensionskasser fremgår af direktivet.

3.8. Krav til organisationen i pensionskassen

Der foreslås indført et krav om, at en firmapensionskasse skal have de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af virksomheden og anvende disse hensigtsmæssigt. Bestemmelsen følger ikke af pensionskassedirektivet, men er nødvendig for at Danmark overholder og opfylder de internationale standarder for den finansielle sektor (IAIS core principles). Bestemmelsen giver Finanstilsynet en udtrykkelig hjemmel til at kræve, at en firmapensionskasse skal have skriftlige forretningsgange for alle de væsentlige aktivitetsområder og har til formål at sikre en bedre ledelse af pensionskasserne.

3.9. Ansvarshavende aktuar

Det foreslås, at aktuaren ikke længere skal godkendes af Finanstilsynet. Pensionskasserne skal fremover i lighed med livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser antage en ansvarshavende aktuar. Som noget nyt foreslås det, at den ansvarshavende aktuar ikke må være medlem af pensionskassens bestyrelse.

3.10. Pensionsbeskatningsloven

Der foreslås nogle præciseringer af pensionsbeskatningsloven. Der er ved præciseringerne ikke tilsigtet nogen indholdsmæssige ændringer af pensionsbeskatningsloven.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Den øgede regulering vil medføre et øget ressourceforbrug i Finanstilsynet. Den øgede kontrol vil blandt andet indebære yderligere regnskabs- og solvensmæssige indberetninger, ligesom Finanstilsynet i fremtiden skal gennemgå firmapensionskassernes aktuarberetninger og foretage notifikation af grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed.

De nye opgaver, som Finanstilsynet vil få, når lovforslaget gennemføres, forventes at medføre et forøget ressourcetræk på 1 årsværk fra og med 2004. De samlede udgifter hertil skønnes årligt at blive 0,7 mio. kr., hvoraf lønsum udgør 0,4 mio. kr. Disse udgifter dækkes af virksomhederne under tilsyn.

Derudover forventes lovforslaget ikke at få økonomiske konsekvenser for stat, amtskommuner og kommuner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Generelt vil gennemførelsen af pensionskassedirektivet og dermed forslaget til ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser medføre både økonomiske og administrative konsekvenser for de eksisterende firmapensionskasser. I direktivet stilles der øgede krav til pensionskasserne, så kravene nærmer sig kravene til livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Belastningen vil variere fra firmapensionskasse til firmapensionskasse afhængig af den enkelte kasses størrelse og nuværende administrative indretning.

Forslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering, der vurderer, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der nødvendiggør en undersøgelse i et virksomhedspanel. Resultaterne fra undersøgelsen vil blive forelagt Folketingets Erhvervsudvalg, så snart de foreligger.

Lovforslaget vurderes at koste pensionskasserne ca. 3 mio. kr. om året. Dertil kommer en engangsudgift på ca. 0,75 mio. kr. til edb, etc., som følge af de nye krav og opgaver, som stilles til firmapensionskasserne. Endvidere vil lovforslaget medføre en økonomisk konsekvens på grund af de forøgede kapitalkrav.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed (EU-Tidende 2003 nr. L 235, s. 10).

Lovforslaget indeholder bemyndigelsesbestemmelser til Finanstilsynet. Direktivet vil være fuldt ud gennemført, når Finanstilsynet udnytter bemyndigelserne.

8. Høring

Lovforslaget har forud for fremsættelsen været i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Børsmæglerforeningen, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Danmarks Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Metalarbejderforbund, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Finansforbundet, FIH Erhvervsbank A/S, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fondsrådet, Forbrugerombudsmanden/Forbrugerstyrelsen, Forbrugerrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen i Danmark, Forsikringsmæglernes Brancheforening, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Garantifonden for indskydere og investorer, HTS Interesseorganisationen €" Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Københavns Fondsbørs A/S, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Pengeinstitutternes Betalingssystemer A/S, Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, Regionale Bankers Forening, Rigsrevisionen, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Værdipapircentralen A/S og Økonomistyrelsen.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås i overensstemmelse med Justitsministeriets vejledning nr. 134 af 2. december 2002 om notehenvisninger i love og administrative forskrifter, der gennemfører EF-retsakter m.v., at indsætte en henvisning til det direktiv, der gennemføres i lovforslaget, i en EU-note til lovens titel. Herved sikres, at det i fremtidige lovbekendtgørelser af lov om tilsyn med firmapensionskasser kommer til at fremgå, at direktiv 2003/41/EF om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed (pensionskassedirektivet) er gennemført i dansk ret. Det følger af en rådsbeslutning fra 1990, at alle EF-direktiver skal indeholde en forpligtelse for medlemsstaterne til at henvise til det pågældende direktiv i gennemførelsesforskrifterne. Formålet med henvisningen er at gøre den EU-retlige baggrund for en national regel klar.

Direktivteksten fremgår af lovforslagets bilag 1.

Til nr. 2

Forslaget er en konsekvens af, at lov om forsikringsvirksomhed er erstattet af lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 3-4, 12 og 14

Der er alene tale om sproglige ændringer, som har til formål at harmonisere terminologien, så den stemmer overens med lov om finansiel virksomhed. De forslåede ændringer indebærer således ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 5

Som følge af gennemførelsen af artikel 20 i pensionskassedirektivet, der giver danske pensionskasser mulighed for at udøve grænseoverskridende virksomhed, foreslås begrænsningen om, at pensionskasser kun må drive virksomhed her i landet i 2. punktum i stk. 1 ophævet.

Til nr. 6, 34, 39 og 43

Der er alene tale om sproglige ændringer.

Til nr. 7

Den forslåede bestemmelse skaber en bemyndigelse til, at Finanstilsynet kan udstede en bekendtgørelse, der gennemfører artikel 5 i pensionskassedirektivet, hvorefter medlemsstaterne helt eller delvist kan undlade at anvende direktivet på pensionskasser med under 100 medlemmer, defineret som personer hvis beskæftigelse berettiger til eller vil berettige til at modtage pensionsydelser i pensionsordningen. Denne medlemsdefinition følger af pensionskassedirektivet og foreslås anvendt, så flere pensionskasser får mulighed for at blive omfattet af lempeligere regler. Denne definition adskiller sig fra medlemsdefinitionen i den gældende lov om tilsyn med firmapensionskasser. Denne allerede gældende definition er bredere, idet også ægtefælle- og børnepensionisterne samt personer med hvilende pensions tilsagn anses for medlemmer. Den eksisterende definition opretholdes i lovens øvrige bestemmelser for at sikre, at også ægtefællepensionister m.v. fortsat kan have de muligheder for at udøve indflydelse i pensionskassen, som de har i dag.

Finanstilsynet vil fastsætte lempeligere krav for pensionskasser med under 100 medlemmer i de tilfælde, hvor tilsynet vurderer, at en pensionskasse pålægges byrder af et uforholdsmæssigt stort omfang. Det kan eksempelvis være kravene til indholdet i den ansvarshavende aktuars beretning, kravene til firmapensionskassernes daglige ledelse eller kapitalkravet.

Til nr. 8

Der er alene tale om sproglige ændringer.

Til nr. 9

Det foreslås, at § 11, nr. 16 , udgår af den gældende lov som følge af lovforslagets § 1, nr. 19, der fastsætter, at det er bestyrelsens ansvar at antage den ansvarshavende aktuar.

Til nr. 10

Den forslåede bestemmelse skaber en bemyndigelse til, at Finanstilsynet kan fastsætte regler, der gennemfører artikel 11 i pensionskassedirektivet. Bestemmelsen svarer til § 56 i lov om finansiel virksomhed

Med hjemmel i bestemmelsen vil Finanstilsynet i bekendtgørelsesform fastsætte nærmere regler om de oplysninger, en pensionskasse skriftligt skal give medlemmer og pensionsmodtagere. Reglerne vil indeholde de i direktivets artikel 11 anførte krav.

Til nr. 11

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 , som sammen med forslagets § 1, nr. 18 og 35, gennemfører artikel 9, stk. 1, litra b, i pensionskassedirektivet. For så vidt angår dokumentationen for, at betingelserne i forslaget til § 23 a er opfyldt, henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 18.

Finanstilsynet kan afslå at give tilladelse, hvis tilsynet skønner, at f.eks. et medlem af bestyrelsen eller en direktør ikke har fyldestgørende erfaring til at udøve hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem eller direktør, og pensionskassen ikke kan dokumentere at have ansat en eller flere rådgivere med tilstrækkelige faglige kvalifikationer og erfaringer. Finanstilsynet kan tillige afslå at give tilladelse, hvis et medlem af bestyrelsen eller en direktør ikke opfylder kravene om hæderlighed i § 23 a, stk. 3.

Til nr. 13

Den nugældende § 20 er ikke opdateret i forhold til den gældende retstilstand. En opdatering sker med dette forslag.

Det foreslås, at den gældende § 20, stk. 1 , udgår, da den ikke længere giver en korrekt beskrivelse af de faktiske ansvarsforhold, som er således: I henhold til lovens § 13 er det pensionskassens ansvar løbende at anmelde det tekniske grundlag m.v. til Finanstilsynet. I henhold til lovforslagets § 1, nr. 19, om ændring af § 26, stk. 3, skal pensionskassens ansvarshavende aktuar påse, at det tekniske grundlag m.v. til enhver tid er i overensstemmelse med de i lovens § 17, stk. 1, nævnte krav. Desuden skal den ansvarshavende aktuar i henhold til lovforslagets § 1, nr. 19, om ændring af § 26, stk. 4, omgående meddele enhver tilsidesættelse af det tekniske grundlag m.v. Endelig skal pensionskassens pensionsregulativ hverken anmeldes til eller godkendes af Finanstilsynet.

Lov om finansiel virksomhed indeholder ikke en bestemmelse, der svarer til den gældende § 20, stk. 1, i lov om tilsyn med firmapensionskasser.

Det er ligeledes en del af forslaget, at § 20, stk. 2 udgår. Bestemmelsen er i alt væsentligt indeholdt i den gældende lovs § 55, hvorefter Finanstilsynet skal påbyde en pensionskasse at udarbejde en plan for genoprettelse af dens økonomiske stilling, hvis pensionskassens basiskapital ikke er tilstrækkelig. Dette gælder også i tilfælde, hvor pensionskassen har ændret det tekniske grundlag m.v., således at pensionshensættelserne bliver højere.

Forslaget om at ophæve de gældende stk. 1 og 2 medfører dog i princippet to ændringer.

I henhold til den gældende § 20, stk. 2, kan forhøjelsen af hensættelserne i princippet ske over en periode, selv om pensionskassens basiskapital er tilstrækkelig til, at forhøjelsen kan ske straks. Denne mulighed findes ikke i lovens § 55. I praksis vil Finanstilsynet imidlertid ikke tillade, at hensættelserne sker over en periode, hvis pensionskassens basiskapital er tilstrækkelig til, at forhøjelsen kan ske straks. Ophævelsen af stykket indebærer således ingen ændring i praksis.

I henhold til den gældende § 20, stk. 2, skal forhøjelsen af pensionshensættelserne ske inden 15 år. Forhøjelsen skal gennemføres årligt i overensstemmelse med en af Finanstilsynet godkendt plan. Tilsynet kan fastsætte en frist, der er kortere end 15 år. I henhold til lovens § 55 skal planen for genoprettelse af pensionskassens økonomiske stilling tilsigte en genoprettelse af den økonomiske stilling over et kortere tidsrum, der fastsættes af Finanstilsynet. Den i § 20 anførte frist på op til 15 år kan ikke anses for at være et kortere tidsrum. En så lang frist findes imidlertid heller ikke længere betryggende. I praksis vil Finanstilsynet således i dag ikke tillade en så lang frist. Ophævelsen af stykket indebærer således ingen ændring i praksis.

Herudover anses den gældende § 20, stk. 2, for at være indeholdt i § 55.

Det foreslåede stk. 1 er en videreførelse af de gældende stk. 3. Det foreslåede stk. 2 viderefører det gældende stk. 4. Bestemmelsen er dog ændret således, at pensionskassen fremover ikke skal indsende to eksemplarer af vedtægterne. Dermed lettes proceduren for pensionskassen, og proceduren kommer til at svare til den, der gælder for andre finansielle virksomheder.

Til nr. 15

Det foreslås, at nr. 4 udgår, da bestemmelsen er indeholdt i lovens § 21, nr. 1.

Til nr. 16

Forslaget til § 21 a er ny for lov om tilsyn med firmapensionskasser, men svarer til § 71 i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen er nødvendig for at overholde og opfylde de internationale tilsynsstandarder, fastsat af IAIS (International Association of Insurance Supervisors), IMF (International Monetary Fund) og Verdensbanken, for den finansielle sektor.

Efter stk. 1 skal en firmapensionskasse have en god administrativ og regnskabsmæssig praksis, skriftlige forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder, interne kontrolprocedurer, der også omfatter medarbejderes adgang til at foretage personlige transaktioner samt betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på IT-området. Bestemmelsen blev for øvrige finansielle virksomheder oprindelig foreslået i rapporten om Finanstilsynets kontrol med de danske pengeinstitutter afgivet i august 1995 af det af erhvervsministeren i februar 1995 nedsatte ekspertpanel, til undersøgelse og vurdering af Finanstilsynets tilsynsmetoder ved overvågning og gennemgang af danske pengeinstitutter (Koktvedgaard-rapporten).

Forslaget til stk. 1, nr. 1 , fastslår det generelle krav om, at en pensionskasse skal have en god administration og regnskabsmæssig praksis.

Stk. 1, nr. 2 , giver Finanstilsynet en udtrykkelig hjemmel til at kræve, at en firmapensionskasse skal have skriftlige forretningsgange for alle de væsentlige aktivitetsområder. Det vil afhænge af den enkelte virksomhed, hvilke aktivitetsområder, der er væsentlige for virksomheden.

Forretningsgangene skal altid omhandle de områder, som er beskrevet i bestyrelsens instruks til direktøren, hvis bestyrelsen har ansat en direktør, jf. lovens § 23. Direktørens ansvarsområde skal fastlægges i forretningsgangene på samme måde, som følger af § 70 i lov om finansiel virksomhed.

I stk. 1, nr. 3 , foreslås, at firmapensionskasser skal have fyldestgørende interne kontrolprocedurer og eksempelvis regler og kontrolforanstaltninger vedrørende oplysninger til kunder m.v.

I stk. 1, nr. 4 , foreslås, at firmapensionskasser skal have betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området, så uvedkommende ikke kan få adgang til persondata i pensionskassen. Eksempelvis skal der også være en sikring af, at væsentlige oplysninger ikke kan gå tabt.

I stk. 1, nr. 5 , foreslås, at firmapensionskasser skal have de ressourcer (teknik, mandskab, forretningsgange m.v.), der er nødvendige for at gennemføre de ydelser, som pensionskassen tilbyder. Ved »anvende disse hensigtsmæssigt« forstås, at firmapensionskassen skal anvende sine ressourcer til gavn for medlemmerne.

Stk. 2 indeholder de anbefalinger fra Koktvedgaard-rapporten, som er relevante for firmapensionskasser, om, at Finanstilsynets fremadrettede tilsynsfunktion skal styrkes gennem en klarere lovgivning, herunder at Finanstilsynet i vejledninger kan fastsætte overordnede, generelle retningslinjer for firmapensionskassers forretningsgange m.v.

Retningslinjerne skal kun vedrøre overordnede områder, og der vil ikke kunne ske detailregulering af enkeltområder i disse.

Finanstilsynet drøfter retningslinjerne med branchen, inden vejledningerne udarbejdes.

Til nr. 17

Til § 21 b

Den foreslåede bestemmelse gennemfører sammen med forslaget til § 21 c artikel 20 i pensionskassedirektivet.

Bestemmelsen tillader udenlandske pensionskasser at tilbyde pensionsordninger til virksomheder i Danmark.

Bestemmelsen fastsætter de procedurer, efter hvilke en udenlandsk pensionskasse, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, kan tilbyde pensionsordninger i Danmark.

Udgangspunktet er, at pensionskassen kan påbegynde sin virksomhed uden en egentlig godkendelse fra Finanstilsynet. Derimod skal Finanstilsynet underrettes af tilsynsmyndigheden i pensionskassens hjemland.

Det er en betingelse efter direktivet, at den udenlandske pensionskasse indhenter forhåndstilladelse fra hjemlandets tilsynsmyndighed og underretter myndigheden om, at den ønsker at tilbyde pensionsordninger til virksomheder i Danmark.

Betingelserne for at den udenlandske pensionskasse kan tilbyde pensionsordninger til virksomheder i Danmark fremgår af stk. 1. Pensionskassen skal have tilladelse til at udøve pensionskassevirksomhed i hjemlandet, og Finanstilsynet skal fra hjemlandets tilsynsmyndighed have modtaget oplysning om den pensionstegnende virksomheds navn og en beskrivelse af de væsentligste kendetegn ved den pensionsordning, som skal forvaltes for den pensionstegnende virksomhed.

Ifølge stk. 2 skal Finanstilsynet senest 2 måneder efter at have modtaget de i stk. 1 nævnte oplysninger underrette hjemlandets tilsynsmyndighed om reglerne om information udstedt i medfør af § 12 a. Det fremgår af direktivet, at tilsynsmyndigheden i hjemlandet skal videregive disse oplysninger til pensionskassen.

Det fremgår af direktivet, at Finanstilsynet skal underrette hjemlandets tilsynsmyndighed om væsentlige ændringer i reglerne om information udstedt i medfør af § 12 a.

Efter stk. 3 kan den udenlandske pensionskasse påbegynde at udøve pensionskassevirksomhed i Danmark, når pensionskassen har modtaget de i stk. 2 nævnte oplysninger eller senest 2 måneder efter, at Finanstilsynet har modtaget oplysninger efter stk. 1.

Efter stk. 4 er det Finanstilsynet, der skal føre tilsyn med, om den udenlandske pensionskasse overholder sin informationspligt over for medlemmer og pensionsmodtagere i Danmark, jf. forslaget til § 12 a.

Hvis Finanstilsynet i forbindelse med dette tilsyn konstaterer uregelmæssigheder, følger det af direktivet, at Finanstilsynet omgående skal orientere tilsynsmyndigheden i pensionskassens hjemland.

Det fremgår af artikel 20, stk. 9, i direktivet, at de kompetente tilsynsmyndigheder i Danmark skal føre tilsyn med, om den udenlandske pensionskasse overholder de krav i den danske social- og arbejdsmarkedslovgivning, som stilles til forvaltningen af den pensionsordning, der er tegnet af virksomheden i Danmark. Den kompetente myndighed i hjemlandet skal sammen med de kompetente myndigheder i Danmark træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at pensionskassen ophører med de påviste overtrædelser af social- og arbejdsmarkedslovgivningen. I Danmark er der ikke nogen social- og arbejdsmarkedslovgivningskrav, der er relevant for arbejdsmarkedsrelaterede pensioner, og som stilles til forvaltningen af den pensionsordning, der er tegnet af en udenlandsk pensionskasse i Danmark. For så vidt angår arbejdsmarkedspension er disse, som følge af den såkaldte »danske model« for arbejdsmarkedet alene underlagt parternes aftale. Artikel 20, stk. 9, er derfor ikke skrevet ind i den foreslåede bestemmelse.

Til § 21 c

Den foreslåede bestemmelse gennemfører sammen med forslaget til § 21 b artikel 20 i pensionskassedirektivet.

Bestemmelsen giver hjemmel til, at danske pensionskasser kan tilbyde pensionsordninger til virksomheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.

Bestemmelsen fastsætter underretningsproceduren, der skal følges, når danske pensionskasser ønsker at tilbyde pensionsordninger i andre lande.

Den foreslåede stk. 1 fastsætter, at såfremt en danske firmapensionskasse ønsker at tilbyde pensionsordninger til virksomheder i andre lande, skal den indhente Finanstilsynets forhåndsgodkendelse hertil.

Forhåndsgodkendelse meddeles, medmindre Finanstilsynet vurderer, at der er grund til at betvivle, at pensionskassens administrative struktur eller finansielle situation eller de ansvarlige lederes hæderlighed, faglige kvalifikationer eller erfaring er forsvarlig i forhold til de aktiviteter, der påtænkes udøvet i værtslandet.

Blandt kravene til den administrative struktur i denne sammenhæng kan specielt nævnes, at pensionskassens organisation skal være så veludviklet, at den muliggør en forsvarlig styring af aktiviteterne i udlandet. Endvidere vil pensionskassens solvensmæssige og indtjeningsmæssige situation indgå i overvejelserne. Ligeledes vil pensionskassens ledelses opfyldelse af kravene i den foreslåede § 23 a (egnethed og hæderlighed) indgå i overvejelserne.

Bestemmelsen i stk. 2 angiver, hvilke oplysninger pensionskassen skal indgive til Finanstilsynet.

I følge stk. 3 skal Finanstilsynet senest 3 måneder efter modtagelse af de i stk. 2 nævnte oplysninger videresende disse til værtslandets kompetente tilsynsmyndighed.

Pensionskassen skal overholde kravene i værtslandets social- og arbejdsmarkedslovgivning, der er relevante for arbejdsmarkedsrelaterede pensioner, og som stilles til forvaltningen af den pensionsordning, der er tegnet af virksomheden i værtslandet. Pensionskassen skal også overholde eventuelle investeringsregler i værtslandet, der skal anvendes i henhold til pensionskassedirektivets artikel 18, stk. 7, samt eventuelle krav til informationer, der er fastsat i henhold til direktivets artikel 11 og skal anvendes efter artikel 20, stk. 7.

Efter stk. 4 kan Finanstilsynet undlade at videresende oplysninger til tilsynsmyndigheden i værtslandet, hvis pensionskassen ikke kan meddeles forhåndsgodkendelse efter stk. 1.

Hvis Finanstilsynet undlader at fremsende oplysninger, skal Finanstilsynet give pensionskassen meddelelse herom senest 3 måneder fra modtagelsen af de i stk. 2 nævnte oplysninger.

Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet kan forhindre, at en pensionskasse tilbyder pensionsordninger til virksomheder i andre lande inden for den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.

Det fremgår af direktivet, at hjemlandets tilsynsmyndighed senest to måneder efter at have modtaget de i stk. 2 nævnte oplysninger skal underrette Finanstilsynet om eventuelle krav i hjemlandets social- og arbejdsmarkedslovgivning, der er relevante for pensionskasser, og som stilles til forvaltningen af den pensionsordning, der er tegnet af en virksomhed i hjemlandet, om eventuelle investeringsregler og om informationspligt over for medlemmer og pensionsmodtagere i værtslandet.

Efter stk. 5 påhviler det Finanstilsynet at videresende ovennævnte oplysninger til pensionskassen.

Det fremgår af pensionskassedirektivet, at det er værtslandets kompetente myndighed, der skal føre tilsyn med, om den udenlandske pensionskasse overholder værtslandets social- og arbejdsmarkedslovgivning, der er relevante for pensionskasser, samt om pensionskassen overholder sin informationspligt overfor medlemmer og pensionsmodtagere.

Det følger af direktivet, at hvis værtslandets kompetente tilsynsmyndighed i forbindelse med dette tilsyn konstaterer uregelmæssigheder, skal det omgående orientere den kompetente myndighed i Danmark. Den kompetente myndighed i Danmark skal sammen med værtslandets kompetente tilsynsmyndighed træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at pensionskassen ophører med de påviste overtrædelser af social- og arbejdsmarkedslovgivningen i værtslandet.

Ligeledes følger det af direktivet, at hvis pensionskassen på trods af de ovennævnte foranstaltninger, eller fordi der ikke findes passende foranstaltninger i Danmark, fortsat overtræder de gældende krav i værtslandets social- og arbejdsmarkedslovgivning, der er relevante for pensionskasser, kan værtslandets kompetente myndighed efter at have underrettet den kompetente tilsynsmyndighed i Danmark træffe passende foranstaltninger til at forebygge eller straffe yderligere overtrædelser, herunder, hvis det er strengt nødvendigt, hindre pensionskassen i at forvalte det pensionstegnende firmas pensionsordning i værtslandet.

Når den danske pensionskasse har modtaget de i stk. 5 nævnte oplysninger må den ifølge stk. 6 påbegynde forvaltningen af pensionsordningen for en virksomhed i udlandet. Har pensionskassen ikke modtaget oplysninger efter stk. 5 kan den påbegynde udøvelsen af pensionskassevirksomhed 2 måneder efter, at tilsynsmyndigheden i værtslandet har modtaget de i stk. 1 nævnte oplysninger fra Finanstilsynet.

Pensionskassen skal overholde de krav i værtslandets social- og arbejdsmarkedslovgivning, der er relevante for arbejdsmarkedsrelaterede pensioner, og som stilles til forvaltningen af den pensionsordning, der er tegnet af virksomheden i værtslandet. Pensionskassen skal også overholde kravene i værtslandets investeringsregler og informationspligt overfor medlemmer og pensionsmodtagere.

Det følger videre af artikel 20, stk. 10, i direktivet, at hvis pensionskassen på trods af foranstaltningerne, eller fordi der ikke findes passende foranstaltninger i værtslandet, fortsat overtræder de eventuelle gældende krav i værtslandets social- og arbejdsmarkedslovgivning, kan værtslandets kompetente myndighed efter at have underrettet Finanstilsynet træffe passende foranstaltninger til at forebygge eller straffe yderligere overtrædelser, herunder hvis det er strengt nødvendigt, hindre pensionskassen i at forvalte det pensionstegnende firmas pensionsordning i værtslandet.

Til nr. 18

Forslaget til § 23 a gennemfører sammen med forslagets § 1, nr. 11 og 35, artikel 9, stk. 1, litra b, i pensionskassedirektivet.

Til opfyldelse af regelsættet om hæderlighed og egnethed skal medlemmer af bestyrelsen og direktionen, når de indtræder i pensionskassen, afgive oplysninger til Finanstilsynet, herunder indsende en straffeattest. De afgivne oplysninger indgår i Finanstilsynets bedømmelse af, om vedkommende er egnet og hæderlig i den finansielle lovgivnings forstand. Der kan henvises til, hvad der fremgår af Finanstilsynets Vejledning om krav i den finansielle lovgivning til direktørers, bestyrelsesmedlemmers og aktionærers egnethed og hæderlighed. Vejledningen findes på Finanstilsynets hjemmeside.

Ifølge pensionskassedirektivet skal Finanstilsynet sikre, at pensionskassen reelt ledes af personer med godt omdømme, der enten selv har tilstrækkelige faglige kvalifikationer og erfaringer, eller har ansat rådgivere med tilstrækkelige faglige kvalifikationer og erfaringer (egnethedskrav).

Alle pensionskasser, der har mindst 100 medlemmer, defineret som personer hvis beskæftigelse berettiger til eller vil berettige til at modtage pensionsydelser i pensionsordningen, skal således senest den 23. september 2005 dokumentere over for Finanstilsynet, at pensionskassen har ansat en rådgiver med tilstrækkelige faglige kvalifikationer eller erfaringer, jf. bemærkningerne til stk. 2. Hvis ikke pensionskassen har ansat en sådan rådgiver, skal pensionskassens direktører og bestyrelsesmedlemmer indsende de under bemærkninger til stk. 1, nævnte oplysninger, inden lovens ikrafttræden.

For så vidt angår bestyrelsesmedlemmer og direktører, der på tidspunktet for lovforslagets ikrafttræden allerede bestred stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem eller direktør, foreslås det i lovforslagets § 4, stk. 1, at de foreslåede § 23 a, stk. 3, nr. 1 og 3, ikke finder anvendelse. Dog finder § 23 a, stk. 3, nr. 3, anvendelse, for så vidt angår adfærd udvist efter lovens ikrafttræden.

Det foreslås i forslagets § 1, nr. 35, at Finanstilsynet får hjemmel til at kunne påbyde en pensionskasse i drift at afsætte en direktør, hvis den pågældende ikke kan bestride stillingen under de nærmere opregnede betingelser i stk. 3, nr. 1-3. Afgørelse om at påbyde en pensionskasse at afsætte en direktør træffes i Det Finansielle Virksomhedsråd, som i medfør af lovens § 65, stk. 2, jf. § 345, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, træffer afgørelse i tilsynssager af principiel karakter.

Hvis et bestyrelsesmedlem ikke skønnes at opfylde kravene til egnethed og hæderlighed i en pensionskasse i drift, og pensionskassen ikke afhjælper dette, kan Finanstilsynet i medfør af lovens § 57, stk. 2, som foreslået i § 1, nr. 35, inddrage pensionskassens tilladelse.

Ved stiftelse af en pensionskasse kan Finanstilsynet nægte at meddele tilladelse til en pensionskasse, hvis et medlem af pensionskassens bestyrelse eller direktion ikke opfylder kravene i § 16, stk. 3, som foreslået i § 1, nr. 11.

Afgørelse om at nægte en pensionskasse tilladelse eller inddragelse af en pensionskasses tilladelse træffes af Det Finansielle Virksomhedsråd.

Bestyrelsesmedlemmer og direktører, der ikke er enige med Finanstilsynet i afgørelsen, har i medfør af lovens § 70, stk. 1, mulighed for at indbringe afgørelsen for Erhvervsankenævnet. Erhvervsankenævnet kan beslutte, at sådanne klager skal tillægges opsættende virkning. Finanstilsynet har i praksis, for så vidt angår andre finansielle virksomheder, ikke anvendt lovhjemlen til at nægte en tilladelse eller inddrage en tilladelse. Dette skyldes, at indgrebet har en sådan styrke og så vidtrækkende samfundsmæssige konsekvenser, at sanktionen kun kan tænkes iværksat i særdeles alvorlige tilfælde. Ligeledes vil en inddragelse af tilladelsen for en pensionskasse være en uforholdsmæssig hård sanktion, idet en inddragelse af tilladelsen typisk vil skabe en sådan krisesituation, at en afvikling af den pågældende pensionskasse er nødvendig. Disse indgrebsbeføjelser har derfor normalt størst betydning i stiftelsessituationer, hvor Finanstilsynet kan nægte en pensionskasse en tilladelse, hvis et ledelsesmedlem ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed.

I stk. 1 foreslås, at en pensionskasse ledes af personer, der har en fyldestgørende erfaring. Dette påses, når bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræder hvervet eller stillingen ved at kræve, at den pågældende indsender oplysninger herom til Finanstilsynet.

Det følger af Finanstilsynets Vejledning om krav i den finansielle lovgivning til direktørers, bestyrelsesmedlemmers og aktionærers egnethed og hæderlighed, at ledelsesmedlemmer skal oplyse om følgende: Tidligere og nuværende bestyrelses- og direktionsposter inden for de seneste 10 år €" både inden for samt uden for den finansielle sektor - samt andre hverv inden for den finansielle sektor. For bestyrelsesmedlemmer er oplysningsperioden 5 år. Ved andre hverv inden for den finansielle sektor forstås f.eks. medlemskab af fagudvalg, ankenævn, uddannelsesinstitutioner m.v. Oplysninger om andre hverv i den finansielle sektor eller om bestyrelsesposter lægges til grund ved Finanstilsynets vurdering af, hvilke relevante erfaringer vedkommende har. Tidligere og nuværende ansættelsesforhold, herunder selvstændig virksomhed inden for de seneste 10 år. For bestyrelsesmedlemmer er oplysningsperioden 5 år,

Med forslaget til stk. 2 åbnes op for, at bestyrelsesmedlemmer og direktører ikke nødvendigvis selv skal besidde tilstrækkelige faglige kvalifikationer og erfaringer. Kravet om egnethed kan opfyldes ved, at pensionskassen dokumenterer at have ansat en rådgiver med tilstrækkelige faglige kvalifikationer og erfaringer. Dokumentationen kan ske ved at indsende kopi af den med rådgiveren indgåede kontrakt.

I stk. 3, nr. 1 , foreslås et krav om, at medlemmerne af bestyrelsen eller direktionen ikke må være dømt for overtrædelse af straffeloven eller lovgivningen på det finansielle område. I overvejelserne vil indgå, om det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for efterfølgende misbrug af hvervet eller stillingen, eller den pågældende har handlet på en så retsstridig og uetisk måde, at der er grundlag for at antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på betryggende vis. Det er således ikke enhver overtrædelse af straffe- og særlovgivningen, der vil føre til en reaktion fra Finanstilsynets side. Der henvises til Finanstilsynets Vejledning om krav i den finansielle lovgivning til direktørers, bestyrelsesmedlemmers og aktionærers egnethed og hæderlighed. Det strafbare forhold skal være fastslået ved dom eller ved, at der er accepteret et bødeforelæg, jf. retsplejelovens § 924. Er det strafbare forhold pådømt i udlandet, vil dette ligeledes kunne indgå i Finanstilsynets vurdering af, om et bestyrelsesmedlem eller en direktør opfylder betingelserne i stk. 3, nr. 1. For så vidt angår strafbare forhold, der idømmes personer, der allerede bestrider stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem eller direktør, forudsættes det, at der gøres op med, om den pågældende kan varetage hvervet på betryggende vis under straffesagen, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 35.

I stk. 3, nr. 2 , foreslås et krav om, at et ledelsesmedlem, der har anmeldt betalingsstandsning, er under konkurs, har indgivet begæring om gældssanering, eller for hvem der er indledt forhandlinger om tvangsakkord, ikke kan bestride hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem eller direktør i en pensionskasse.

I stk. 3, nr. 3 , foreslås et krav om, at et ledelsesmedlem, der har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde, ikke kan bestride hvervet eller stillingen i pensionskassen. Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter, at Finanstilsynet har en viden om, at den pågældende i sin tidligere virksomhed har opført sig på en sådan måde, at der er en risiko for, at hvervet eller stillingen ikke vil blive varetaget på betryggende vis. Der tænkes eksempelvis på situationer, hvor det er åbenbart, at ledelsesmæssige svigt, manglende overholdelse af påbud fra en offentlig myndighed eller grovere misbrugssituation har været årsag til problemer i de virksomheder, som den pågældende har deltaget i ledelsen af. Endvidere kan en viden om, at den pågældende i gentagne tilfælde har været en del af ledelsen i virksomheder, der er gået konkurs, uden at der dog er afsagt dom for overtrædelse af straffeloven, indebære, at Finanstilsynet hverken finder den pågældende egnet eller hæderlig i den finansielle lovgivnings forstand. Hvis et medlem af ledelsen gentagne gange har handlet uredeligt, f. eks. ved at undlade at efterleve krav om administrativ praksis og regnskabspraksis eller ved undladelse af at iværksætte fyldestgørende kontrolprocedurer eller i tilfælde, hvor forsømmelser, dumdristighed eller passivitet har skadet den finansielle virksomhed, vil Finanstilsynet kunne meddele, at den pågældende ikke opfylder de fastsatte krav til et medlem af ledelsen.

I stk. 4 foreslås præciseret, at den omfattede personkreds har pligt til at afgive oplysninger om forhold nævnt i stk. 3.

Til nr. 19

Den foreslåede bestemmelse gennemfører delvist artikel 13 i pensionskassedirektivet og bringer samtidig retsgrundlaget for ansvarshavende aktuarer i firmapensionskasser i overensstemmelse med retsgrundlaget for ansvarshavende aktuarer i livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Bestemmelsen svarer til § 108 i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås at ophæve kravet om, at Finanstilsynet skal godkende pensionskassens aktuar. I stedet får Finanstilsynet bemyndigelse til at udstede en bekendtgørelse, hvor det fastsættes, hvilke krav aktuaren skal opfylde.

Det følger af stk. 1 , at pensionskasser skal have ansat en ansvarshavende aktuar. Det foreslås at lade kravet om Finanstilsynets godkendelse af pensionskassens aktuar afløse af en bestemmelse om, at den ansvarshavende aktuar skal antages af pensionskassens bestyrelse. Det foreslås i den sammenhæng i stk. 6, at Finanstilsynet får bemyndigelse til at udstede en bekendtgørelse om hvilke krav, der skal være opfyldt, for at en person kan varetage opgaven som ansvarshavende aktuar. Der henvises til bemærkningerne til stk. 6.

Den ansvarshavende aktuar skal varetage de nødvendige forsikringstekniske funktioner, herunder beregninger og undersøgelser. Begrebet »forsikringstekniske funktioner« har relation til stk. 3, der uddyber de pligter, der påhviler den ansvarshavende aktuar. Der henvises til bemærkningerne nedenfor til stk. 3. Funktionen omfatter tillige udarbejdelse af en opgørelse af de forsikringsmæssige hensættelser ved regnskabsårets afslutning.

Efter de hidtidige regler blev den af Finanstilsynet godkendte aktuar benævnt »godkendt aktuar«. Med forslaget om ophævelse af dette godkendelseskrav, ændres denne benævnelse. Den aktuar, som bestyrelsen har antaget, og som skal opfylde de betingelser, Finanstilsynet fastsætter, benævnes »ansvarshavende aktuar« svarende til benævnelsen i lov om finansiel virksomhed. Den ansvarshavende aktuar i en firmapensionskasse vil normalt være antaget på deltid, og samme person kan være ansvarshavende aktuar i flere pensionskasser og selskaber.

Det foreslås, at stillingen som ansvarshavende aktuar ikke kan forenes med stillingen som medlem af direktionen i pensionskassen eller som medlem af bestyrelsen. I forhold til den gældende lov om tilsyn med firmapensionskasser er det nyt, at stillingen ikke kan forenes med stillingen som medlem af bestyrelsen. Det er derfor foreslået en overgangsbestemmelse i lovforslagets § 4.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er ny og følger af forslaget om at ophæve kravet om Finanstilsynets godkendelse af en pensionskasses aktuar. Den redegørelse, Finanstilsynet modtager, skal dels indeholde oplysning om, hvem den nyansatte ansvarshavende aktuar er, dels oplysning om baggrunden for skiftet.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 fastslår, at den ansvarshavende aktuar skal påse, at pensionskassen overholder det tekniske grundlag m.v. Efter 2. pkt. skal aktuaren gennemgå det aktuarmæssige indhold i pensionskassens aktiviteter og materiale i øvrigt og påse, at det tekniske grundlag m.v., jf. lovens § 13, til enhver tid er i overensstemmelse med de krav, der er nævnt i lovens § 17, stk. 1. Det »aktuarmæssige indhold« omfatter i princippet alle vilkår, som har relation til pensionskassens beregningsgrundlag, samt forhold som efter lovens § 13 er omfattet af pensionskassens anmeldelsespligt.

Med forslaget ændres »beregningsgrundlag« til »teknisk grundlag m.v.« svarende til benævnelsen i lov om finansiel virksomhed, og den ansvarshavende aktuars pligter præciseres.

Det foreslås i stk. 4 , at den ansvarshavende aktuar omgående skal indberette enhver tilsidesættelse af de i stk. 3 nævnte forhold til Finanstilsynet. Bestemmelsen præciserer den ansvarshavende aktuars pligter. Aktuaren har ret til at få alle de oplysninger, som aktuaren finder nødvendige for at udøve hvervet. Den ansvarshavende aktuar har således mulighed for at få information i samme omfang som pensionskassens bestyrelse. Aktuaren har således også ret til at få forelagt materiale til brug for bestyrelsesmøder. Direktøren i en pensionskasse kan ikke lovligt nægte at besvare spørgsmål fra aktuaren, hvis spørgsmålet efter aktuarens skøn er af betydning for en vurdering af pensionskassens økonomiske stilling.

Efter sidste punktum kan Finanstilsynet kræve alle de oplysninger af aktuaren, som er nødvendige til bedømmelsen af pensionskassens økonomiske stilling. Bestemmelsen indebærer, at aktuaren kan henvende sig til Finanstilsynet uden at underrette pensionskassens bestyrelse og direktion herom. Bestemmelsen indebærer ikke, at aktuaren kan tilsidesætte sin loyale oplysningsforpligtelse overfor pensionskassens ledelse.

I stk. 5 foreslås, at den ansvarshavende aktuar en gang årligt skal indsende en beretning til Finanstilsynet. Bestemmelsen er ny og gennemfører delvist artikel 13 i pensionskassedirektivet. Beretningen skal udarbejdes efter de retningslinjer, der angives af Finanstilsynet i medfør af stk. 6. Finanstilsynet udsteder en vejledning om indholdet i den ansvarshavende aktuars beretning. I vejledningen vil der blive taget hensyn til pensionskassernes størrelse. Formålet med bestemmelsen er at give Finanstilsynet et bedre indblik i pensionskassernes aktuarmæssige forhold. Bestemmelsen svarer til § 56 i lov om finansiel virksomhed.

Finanstilsynet kan endvidere efter stk. 6 fastsætte, hvilke krav en ansvarshavende aktuar skal opfylde. Denne hjemmel er ny. Finanstilsynet har i bekendtgørelse nr. 977 af 3. december 2003 om ansvarshavende aktuar udstedt regler om ansvarshavende aktuarer i livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Bekendtgørelsen vil med hjemmel i stk. 6 blive udvidet til også at omfatte ansvarshavende aktuarer i firmapensionskasser.

Til nr. 20-23 og 42

Der er alene tale om sproglige præciseringer som følge af forslaget til § 1, nr. 19.

Til nr. 24

Der foreslås indsat et kapitel 5 a om pensionskasser solvens. Bestemmelsen gennemfører artikel 17 i pensionskassedirektivet. Kapitlet viderefører endvidere bestemmelser på bekendtgørelsesniveau, jf. bekendtgørelse nr. 1106 af 12. december 2002 om kapitalgrundlag og teknisk grundlag for firmapensionskasser.

Til § 45 a

I stk. 1 foreslås en bestemmelse om, at basiskapitalen i pensionskasser til enhver tid mindst skal udgøre det største af solvenskravet og minimumskapitalkravet.

Nr. 1 fastsætter solvenskravet, og nr. 2 fastsætter minimumskapitalkravet.

For pensionskasser udgør kravet til basiskapitalen 4 pct. af de risikovægtede poster for pensionsmæssige hensættelser samt 0,3 pct. af risikovægtede poster for risikosummen. Dermed hæves solvenskravet fra 3 pct. til 4 pct., tillagt 0,3 pct. af risikosummen. Det forøgede krav vil få økonomiske konsekvenser for nogle pensionskasser. I forslaget til § 45 h, nr. 1, foreslås det at give Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere regler for opgørelsen af de risikovægtede poster. Pensionsmæssige hensættelser opgøres i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen for firmapensionskasser.

Ifølge forslaget til nr.2 udgør minimumskapitalkravet 400.000 euro.

For pensionskasser under afvikling skal basiskapitalen ifølge stk. 2 som minimum svare til pensionskassens solvenskrav, idet minimumskapitalkravet er 0 euro. Pensionskasser under afvikling er pensionskasser, der ikke kan optage nye medlemmer og dermed ikke tiltrække ny kapital.

Til § 45 b

Den foreslåede bestemmelse har til formål at definere kapitalkravet til pensionskasser som det største af henholdsvis solvenskravet og minimumskapitalkravet. Bestemmelsen gør det herefter enklere at henvise til kapitalkravet i andre bestemmelser.

Til § 45 c

I henhold til bestemmelsen beregnes en pensionskasses basiskapital som summen af kernekapitalen efter fradrag og den supplerende kapital efter fradrag. I summen af disse beløb fradrages endvidere immaterielle aktiver og skatteaktiver, jf. forslaget til § 45 e.

Til § 45 d

Bestemmelsen definerer kernekapitalen.

Pensionskasser kan medregne den regnskabsmæssige egenkapital i basiskapitalen. Egenkapitalen er reserver, overført overskud eller underskud, samt årets løbende resultat.

Udover egenkapitalen kan visse skatteaktiver indgå, nemlig de midler, som vil blive udbetalt, hvis pensionskassen måtte komme i en administrationssituation, jf. lovens kapitel 8.

Til § 45 e

Bestemmelsen angiver de fradrag, der skal foretages i kernekapitalen.

I kernekapitalen skal der foretages fradrag af pensionskassens eventuelle beholdning af aktiverede skatteaktiver samt immaterielle aktiver, f.eks. i form af goodwill.

Efter nr. 1 fratrækkes immaterielle aktiver ved opgørelsen af basiskapitalen. Immaterielle aktiver skal forstås som begrebet defineres i årsregnskabsloven, og indbefatter bl.a. goodwill og software. Baggrunden for denne regel er, at immaterielle aktiver ofte mister deres værdi, hvis pensionskassen kommer i økonomiske vanskeligheder.

Efter nr. 2 fratrækkes skatteaktiver. Skatteaktiver har kun værdi, hvis pensionskassen realiserer en positiv skattepligtig indkomst i fremtiden, hvori det opsparede skattemæssige underskud kan modregnes. Hvis pensionskassen kommer i økonomiske vanskeligheder og ikke realiserer overskud, mister skatteaktivet sin værdi. På den baggrund skal skatteaktiver - i lighed med immaterielle aktiver - fratrækkes ved opgørelse af pensionskasses basiskapital.

Til § 45 f

Bestemmelsen definerer den supplerende kapital, samt hvor stor en andel den supplerende kapital må udgøre af pensionskassens basiskapital.

Betegnelsen supplerende kapital er ny for pensionskasser, men svarer til benævnelsen i lov om finansiel virksomhed.

Stk.1 definerer den supplerende kapital som ansvarlig lånekapital. I pensionskasser er ansvarlig lånekapital en ny betegnelse for efterstillet kapital. Ansvarlig lånekapital skal forstås i overensstemmelse med forslaget til § 45 g.

Stk. 2 fastsætter en grænse for, hvor meget den supplerende kapital må udgøre for pensionskasser. Kernekapital efter fradrag anvendes som grundlag for beregning af størrelsen af den supplerende kapital, som en pensionskasse kan medregne. Den supplerende kapital må maksimalt udgøre 25 pct. af det mindstebeløb af basiskapitalen og solvenskravet, hvis kapitalindskuddet har fast løbetid, og 50 pct. af det mindste beløb af basiskapitalen og solvenskravet, hvis det ikke har fast løbetid.

Til § 45 g

Ansvarlig lånekapital skal opfylde en række kvalificerende betingelser for at kunne indgå i basiskapitalen.

Nr. 1 fastslår, at kapitalelementerne skal være efterstillet al anden ikke-efterstillet gæld. Dette indebærer, at gælden i tilfælde af pensionskassens konkurs skal dækkes efter de ordinære kreditorer i henhold til konkurslovens § 97.

Efter nr. 2 er det en betingelse, at långiveren reelt har indbetalt det på værdipapirerne eller indskudsdokumenterne pålydende beløb, idet alene det faktisk indbetalte beløb kan medregnes som basiskapital.

Kravet i nr. 3 om, at kapitalen ikke må tilbagebetales på långiverens initiativ, kan der ikke dispenseres fra, og aftalen kan således ikke hæves på kreditors foranledning. Hvis der skal ske tilbagebetaling før forfaldstidspunktet, kræves Finanstilsynets tilladelse, jf. bemærkningerne til stk. 2.

Betingelsen i nr. 4 har til formål at sikre, at kapitalen kun kan tilbagebetales, hvis pensionskassen træder i likvidation eller erklæres konkurs, og er således med til at sikre, at kapitalen er af varig karakter.

I nr. 5 er hensigten med bestemmelsen, at ansvarlig lånekapital skal kunne nedskrives i en rekonstruktionssituation. Nedskrivningen skal kun ske i de tilfælde, hvor pensionskassens egenkapital er tabt. Egenkapitalen skal således være negativ.

Derudover skal der efter nr. 6 ved udstedelsen af ansvarlig lånekapital fremgå, at pensionskassen kan udskyde betaling af renter på værdipapirerne eller kapitalindskuddet, hvis basiskapitalen på forfaldstidspunktet ikke overstiger kapitalkravet.

Nr. 7 fastslår, at hvis renter er udskudt i en situation, hvor basiskapitalen på forfaldstidspunktet ikke overstiger kapitalkravet, kan de ikke-betalte renter først forfalde til betaling fra det tidspunkt, hvor kapitalkravet på ny overholdes eller forfaldsdatoen indtræder.

Efter nr. 8 og 9 skal ansvarlig lånekapital i pensionskasser have en løbetid på mindst 5 år, og ændringer i låneaftalen skal godkendes af Finanstilsynet.

Stk. 2 fastslår, at nedskrivning efter stk. 1, nr. 3, er betinget af, at basiskapitalen efter tilbagebetalingen ikke er mindre end kapitalkravet.

Stk. 3. fastslår, at nedskrivning efter stk. 1, nr. 5, kun kan ske i de tilfælde, hvor pensionskassen enten får tilført ny kapital således, at kapitalkravet opfyldes, eller ophører uden tab for de ikke efterstillede kreditorer.

Til § 45 h

Reglerne om risikovægtning i pensionskasser er meget detaljerede og forslås derfor ikke reguleret i loven. I stedet foreslås det i nr. 1 overladt til Finanstilsynet at udstede sådanne nærmere regler på samme måde som for andre finansielle virksomheder.

Risikovægtningen i pensionskasser vedrører pensionsmæssige hensættelser og risikosummen. Nedvægtningen afhænger af løbetiden og typen af pensionerne, herunder særligt når der er indgået genforsikring.

I nr. 2 foreslås det, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for indberetning af de risikovægtede poster, kapitalkrav og basiskapitalen.

I nr. 3 foreslås det at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af de i henhold til § 45 a, stk. 1, fastsatte solvenskrav.

I nr. 4 foreslås det at give Finanstilsynet mulighed for at fastsætte bestemmelser til opgørelsen af basiskapitalen. Bestemmelsen vil finde anvendelse i de tilfælde, hvor Finanstilsynet konstaterer uhensigtsmæssigheder ved indførelsen af regnskabsreglerne efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, f.eks. hvis der efter regnskabsreglerne kan medregnes poster til egenkapital, som ikke opfylder de eksisterende karakteristika i denne lov om opgørelse af basiskapitalen.

Da regnskabsreglerne fastsættes i en bekendtgørelse, der udstedes sidst i 2004, og da der på nationalt plan arbejdes med regler om afvigelser fra de regnskabsmæssige regler til tilsynsmæssig brug (såkaldte prudential filters), er der et behov for, at Finanstilsynet kan foretage tilpasninger ved opgørelsen af basiskapitalen.

Til nr. 25

Der er alene tale om en konsekvensrettelse som følge af, at bilag 1 i lov om forsikringsvirksomhed er ophævet. I forslagets § 1, nr. 44, indsættes der et bilag til lov om tilsyn med firmapensionskasser, som definerer hvilke lande, der er zone A-lande.

Til nr. 26

Der foreslås i stk. 1, nr. 7 , en ændring af, hvilke typer af investeringsinstitutter en firmapensionskasse kan benytte i henhold til lovens kapitel 6.

I forhold til den eksisterende bestemmelse foreslås, at firmapensionskasser nu også kan investere i fåmandsforeninger, hvis disse i øvrigt opfylder de samme regler om spredning, som gælder for de foreninger, som firmapensionskasser direkte kan investere i. Derudover er foretaget en præcisering af henvisningerne i lov om investeringsforeninger, specialforeninger og andre kollektive investeringsforeninger m.v.

Til nr. 27

Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 12 i pensionskassedirektivet.

Stk. 1 indeholder krav om, at firmapensionskasser skal have skriftlige investeringsprincipper. Ved fastlæggelsen af investeringsprincipperne skal der tage hensyn til pensionsforpligtelsernes art og varighed.

Stk. 2 angiver minimumskravene til investeringsprincipperne. Det står firmapensionskasserne frit at indskrive yderligere krav til investeringsprincipperne.

Efter stk. 3 skal firmapensionskasserne mindst hvert tredje år genoverveje investeringsprincipperne. Redegørelsen for investeringsprincipperne og revisionen kan indgå som en del af årsberetningen for firmapensionskasserne. Redegørelsen udarbejdes i overensstemmelse med kravene for årsberetningen som angivet i § 43.

Til nr. 28

Bestemmelsen gennemfører artikel 18, stk. 2, i pensionskassedirektivet.

Efter § 47 a kan en firmapensionskasse ikke optage lån eller optræde som kautionist for tredjemands. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at en firmapensionskasse optager lån for egen regning. Lån for egen regning er omfattet af placeringsreglerne i kapitel 6. Lån for egen regning kan optages i et vist omfang, men udelukkende til likviditetsformål og kun i en begrænset periode. Bestemmelsen omfatter ikke ansvarlig lånekapital, jf. § 459. Formålet med bestemmelsen er at forhindre gearing af investeringer.

I den danske oversættelse af direktivet står der »kautionist for tredjeparts regning«. Denne formulering svarer ikke til almindelig dansk sprogbrug. Den engelske version af direktiver omhandler »a guarantor on behalf of third partieres«. Det vurderes at skulle oversættes til »kautionist for tredjemand«. Denne formulering er således brugt i lovforslaget.

Til nr. 29

Bestemmelserne for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser er flyttet til bekendtgørelse nr. 1123 af 13. december 2003 om registrering af aktiver i forsikringsselskaber m.v. Bekendtgørelsen gælder også for firmapensionskasser. Da bestemmelserne blev flyttet til en bekendtgørelse, er loven ikke blevet konsekvensrettet, hvilket dette forslag retter op på ved at foreslå, at stk. 2 og 3 ophæves.

Til nr. 30

Det foreslås, at den gældende dispensationsadgang, hvorefter Finanstilsynet kan dispensere fra alle regler i lovens kapitel 6 om investeringer, begrænses.

Begrænsningen er nødvendig for at gennemføre pensionskassedirektivet korrekt således, at Finanstilsynet ikke kan dispensere fra de regler om investeringer, der følger af artikel 18 i pensionskassedirektivet.

Inden for direktivets rammer er forslaget tillige harmoniseret i videst muligt omfang med de regler, der gælder for finansielle virksomheder, jf. § 168 i lov om finansiel virksomhed.

Ved lovforslagets fremsættelse er der ikke meddelt dispensation fra nogle bestemmelser, som der med dette forslag ikke længere kan dispenseres fra.

Det forudsættes, at dispensationer gives ud fra en konkret vurdering. Dispensationerne skal være tidsbegrænsede.

Til nr. 31

Der er alene tale om en konsekvensrettelse. I den gældende § 52 henvises der til årsregnskabsloven og lov om forsikringsvirksomhed. De pågældende bestemmelser er ophævet og findes nu i henholdsvis aktieselskabsloven og lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 32

Der er alene tale om en konsekvensrettelse. I den gældende § 53 henvises der til § 95 i aktieselskabsloven. Denne bestemmelse er videreført i § 86 i den gældende aktieselskabslov.

Til nr. 33

Bestemmelsen er en konsekvens af, at Finanstilsynet ikke længere skal godkende det tekniske grundlag m.v., jf. den gældende lovs § 13.

Bestemmelsen svarer til § 233, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Det følger af stk. 2 , at der i forbindelse med overførslen kun kan foretages ændringer i pensionskassens pensionsvilkår, som af Finanstilsynet skønnes at være en nødvendig følge af overdragelsen, herunder forandring af bonusreglerne.

Der kan eksempelvis være tale om, at man i det nye pensionsinstitut anvender en anden, men fuldt ud betryggende metode til beregning af bonus. Som eksempel kan nævnes en pensionskasse, hvor aktuelle pensioner reguleres med et løn- eller prisniveau, mens det overtagende pensionsinstitut tildeler de forsikrede bonus, der afspejler det overskud, som den enkelte forsikrede har givet anledning til.

Til nr. 35

Bestemmelsen gennemfører sammen med forslagets § 1, nr. 11 og 18, artikel 9, stk. 1, litra b, i pensionskassedirektivet.

Bestemmelsen giver Finanstilsynet mulighed for at påbyde en pensionskasse at afsætte en direktør, hvis Finanstilsynet bliver opmærksom på, at en af de i de foreslåede § 23 a, stk. 3, nr. 1-3, jf. forslagets § 1, nr. 18, situationer foreligger. Forinden der skrides til et så drastisk skridt, vil der blive foretaget partshøring af direktøren og pensionskassen. I praksis vil bestyrelsen sandsynligvis oftest dele tilsynets opfattelse og selv foretage afskedigelse. Efter stk. 1 skal der være et passende varsel, som vil give parterne mulighed for at konsultere rådgivere m.v. Fristen skal endvidere give pensionskassen mulighed for internt at håndtere situationen.

Hvis Finanstilsynet fortsat er af den opfattelse, efter at høring er foretaget, at direktøren er omfattet af et af de tilfælde, der er omfattet af de foreslåede § 23 a, stk. 3, nr. 1-3, kan Finanstilsynet i medfør af stk. 1 pålægge pensionskassen inden for en af Finanstilsynet fastsat frist at afsætte direktøren. Forinden Finanstilsynet træffer afgørelse i sagen, forelægges spørgsmålet for Det Finansielle Virksomhedsråd, som i medfør af lovens § 65, stk. 2, jf. § 345, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, træffer afgørelse i tilsynssager af principiel karakter.

Hvis pensionskassen ikke efterkommer påbudet, har Finanstilsynet mulighed for efter stk. 2 at inddrage pensionskassens tilladelse.

Det bemærkes, at der er mulighed for at få såvel afgørelse efter stk. 1 og 2 prøvet ved Erhvervsankenævnet. Erhvervsankenævnet har mulighed for at tillægge sagen opsættende virkning, dvs. at afgørelsen først får virkning, når nævnet har afsagt kendelse.

Stk. 2 regulerer i hvilke tilfælde, Finanstilsynet kan tilbagekalde en pensionskasses tilladelse

Hvis pensionskassen ikke efterkommer påbuddet efter stk. 1, har Finanstilsynet mulighed for efter stk. 2 at inddrage pensionskassens tilladelse. Herudover kan Finanstilsynet tilbagekalde tilladelsen, hvis pensionskassen ikke inden for de af Finanstilsynet fastsatte frister har efterkommet et påbud efter § 56, eller hvis et bestyrelsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne i § 23 a, stk. 3, nr. 1-3.

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 18, at en person ikke kan være direktør eller bestyrelsesmedlem, hvis den pågældende er idømt straf for overtrædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning, herunder lov om tilsyn med firmapensionskasser, og overtrædelsen indebærer risiko for, at hvervet eller stillingen ikke varetages på betryggende vis. Hvis der, mens en person bestrider stillingen som direktør eller bestyrelsesmedlem, rejses straffesag for overtrædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning, vil der under straffesagen kunne nedlægges påstand om, at der skal ske frakendelse af den pågældendes ret til at være direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond, jf. straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., jf. § 78. En firmapensionskasse kan betegnes som et selskab som kræver særlig offentlig godkendelse.

De generelle straffeprocessuelle principper og almindelige retssikkerhedsmæssige hensyn taler for, at der så vidt muligt under straffesagen gøres endeligt op med, om et bestyrelsesmedlem eller en direktør fortsat kan virke som bestyrelsesmedlem eller direktør. Den endelige afgørelse af, om en person fortsat kan virke som bestyrelsesmedlem eller direktør vil således skulle foretages under straffesagen.

Det betyder, at Finanstilsynet ikke vil kunne påbyde pensionskassen at afsætte sin direktør som følge af strafbare forhold, hvis domstolene ikke har truffet afgørelse om, at den pågældende ikke fortsat kan virke som direktør.

Et idømt strafforhold vil dog, uanset at domstolene ikke har frakendt en person retten til at virke som bestyrelsesmedlem eller direktør, kunne få betydning, hvis den pågældende efterfølgende skal virke i en ny stilling som bestyrelsesmedlem eller direktør, jf. ordlyden af forslagets § 1, nr. 18.

Til nr. 36

Der er alene tale om en konsekvensændring på grund af den ændret terminologi.

Til nr. 37

Der er alene tale om en konsekvensrettelse som følge af forslagets § 1, nr. 13, hvor lovens § 20, stk. 3 og 4, bliver til § 20, stk. 1 og 2.

Til nr. 38

Det foreslås, at § 66 b, stk. 2, nr. 4 , ophæves som følge af forslagets § 1, nr. 19, hvor kravet om Finanstilsynets godkendelse af den ansvarshavende aktuar afløses af en bestemmelse om, at den ansvarshavende aktuar skal antages af pensionskassens bestyrelse.

Til nr. 40

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af forslagets § 1, nr. 19.

Til nr. 41

Straffebestemmelsen foreslås konsekvensrettet og ajourført. De nye bestemmelser, der foreslås i dette lovforslag, og som skal strafbelægges, er indføjet i bestemmelsen. Bestemmelser, der foreslås ophævet i dette lovforslag, er udgået af bestemmelsen. De nye bestemmelser, der strafbelægges er § 21 a, stk. 1, nr. 1-4, § 23 a, stk. 4, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, og § 45 a.

Til nr. 44

I flere af investeringsbestemmelserne i lovens kapitel 6 henvises der til lande i zone A. Bilag 1 definerer, hvilke lande der er omfattet af zone A. Definitionen svarer til § 5, stk. 1, nr. 18, i lov om finansiel virksomhed. En ajourført opregning af zone A-lande kan fås ved henvendelse til Finanstilsynet.

Til § 2

Til nr. 1

Efter de gældende regler i pensionsbeskatningsloven er pensionsordninger med løbende udbetalinger, som oprettes i pensionskasser, omfattet af lovens afsnit I, når ordningerne er oprettet i pensionskasser omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser eller af lov om finansiel virksomhed.

Firmapensionskasser omfattes af lov om tilsyn med firmapensionskasser, hvis de har hjemsted her i landet, og har Finanstilsynets tilladelse til at drive pensionskassevirksomhed her i landet. For så vidt angår tværgående pensionskasser er de omfattet af lov om finansiel virksomhed, hvis de har hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og har Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, eller hvis de udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, jf. § 30, stk. 1, 4 og 7-10, i lov om finansiel virksomhed.

Hvis pensionsordningen omfattes af lovens afsnit I vil indbetalinger på ordningen enten være fradragsberettiget eller bortseelsesberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Udbetalingerne er som et modstykke hertil skattepligtige.

Det foreslås at præcisere pensionsbeskatningslovens § 3 i forbindelse med, at der ved nærværende lovforslag åbnes op for, at udenlandske firmapensionskasser kan tilbyde pensionsordninger til virksomheder i Danmark, jf. forslagets § 1, nr. 17 til § 21 b i lov om tilsyn med firmapensionskasser.

Det foreslås derfor, at pensionskassen for at være omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I skal have hjemsted her i landet eller udøve virksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og have Finanstilsynets tilladelse til at drive pensionskassevirksomhed eller livsforsikringsvirksomhed her i landet, eller udøve virksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og have tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, jf. § 30, stk. 1, 4 og 7-10, i lov om finansiel virksomhed.

Der er ikke ved præciseringen af bestemmelsen tilsigtet nogen ændring af bestemmelsens indhold.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ændringen i lovforslagets § 2, nr. 1. Formuleringen af bestemmelsen i pensionsbeskatningslovens § 4, stk. 1, foreslås ændret således, at der i lovens §§ 3 og 4 anvendes den samme sprogbrug. Der er ikke ved den nye affattelse af pensionsbeskatningslovens § 4, stk. 1, tilsigtet nogen ændring af bestemmelsens indhold.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 23. september 2005. Det svarer til tidspunktet for, hvornår pensionskassedirektivet senest skal være gennemført.

Til § 4

Det foreslås i stk. 1 , at reguleringen af bestyrelsesmedlemmers og direktørers hæderlighed, jf. § 23 a, stk. 3, nr. 1, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. forslagets § 1, nr. 18, ikke finder anvendelse på bestyrelsesmedlemmer og direktører, der ved lovens ikrafttræden allerede bestred stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem eller direktør. Det foreslås tillige, at reguleringen af bestyrelsesmedlemmers og direktørers hæderlighed, jf. § 23 a, stk. 3, nr. 3, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. forslagets § l, nr. 18, ikke finder anvendelse på bestyrelsesmedlemmer og direktører, der ved lovens ikrafttræden allerede bestred stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem eller direktør. Dog finder § 23 a, stk. 3, nr. 3, anvendelse, for så vidt angår adfærd udvist efter lovens ikrafttræden.

Et idømt strafforhold vil, uanset at domstolene ikke har frakendt en person retten til at virke som bestyrelsesmedlem eller direktør, og uanset at det foreslåede § 23 a, stk. 3, nr. 1, ikke finder anvendelse på bestyrelsesmedlemmer og direktører, der ved lovens ikrafttræden allerede bestred stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem eller direktør, kunne få betydning, hvis den pågældende efterfølgende skal virke i en ny stilling som bestyrelsesmedlem eller direktør, jf. ordlyden af det foreslåede § 23, stk. 3, nr. 1.

For så vidt angår bestyrelsesmedlemmer og direktører, der på tidspunktet for lovforslagets ikrafttræden bestred stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem eller direktør, vil straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., i lighed med, hvad der allerede gælder, kunne finde anvendelse, hvis den pågældende har gjort sig skyldig i strafbare forhold.

Det foreslås i stk. 2 , at der indsættes en overgangsbestemmelse i forhold til bestemmelsen om, at en pensionskasses ansvarshavende aktuar €" i modsætning til i dag €" ikke må være medlem af pensionskassens bestyrelse.

Til § 5

Det foreslås i stk. 1 , at loven som udgangspunkt ikke gælder for Færøerne og Grønland.

I stk. 2 foreslås, at lovforslagets §§ 1 og 4 om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser kan sættes helt eller delvist i kraft for Grønland ved kongelig anordning.

Forsikringsvirksomhed er et færøsk særanliggende. Derfor kan forslagets §§ 1 og 4 ikke sættes i kraft for Færøerne.

Pensionsbeskatningsloven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. pensionsbeskatningslovens § 68. De foreslåede ændringer af pensionsbeskatningsloven i lovforslagets § 2 kan således ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed, (EU-Tidende 2003 nr. L 235, side 10) (pensionskassedirektivet).