L 139 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om CO2-kvoter. (Anvendelse af kreditter i
kvoteordningen).
Fremsat den 8. december 2004 af
økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om CO2
-kvoter 1)
(Anvendelse af kreditter i
kvoteordningen)
§ 1
I lov nr. 493 af 9. juni 2004 om
CO2 -kvoter foretages følgende
ændringer:
1. I fodnoten
til lovens titel indsættes efter », side 32)«:
»og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/101/EF
af 27. oktober 2004 om ændring af direktiv 2003/87/EF om en
ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i
Fællesskabet, for så vidt angår
Kyoto-protokollens projektmekanismer, (jf. EF-Tidende 2004, nr. L
338, side 18).«
2. §
1 affattes således:
» § 1.
Loven har til formål at fremme en reduktion af udledningen af
drivhusgassen CO2 og andre drivhusgasser på en
omkostningseffektiv måde gennem et system med
omsættelige kvoter og kreditter.«
3. §
2 affattes således:
Ȥ 2. I
denne lov forstås ved følgende:
1) Biomasse: Brændsler, som efter
bilag 1 har en CO2 -udledningsfaktor på nul, samt
tilsvarende brændsler af biologisk oprindelse, lossepladsgas,
slam og lignende.
2) CDM-land: Et land, som har
ratificeret Kyoto-protokollen, og som ikke er nævnt i bilag B
til protokollen og dermed ikke har kvantitative
reduktionsforpligtelser efter protokollen.
3) CDM-kredit: En CDM-kredit er et
tilgodehavende på et antal CO2
-ækvivalenter, som er udstedt i medfør af
Kyoto-protokollens artikel 12 og beslutninger vedtaget i henhold
til FN€™s klimakonvention eller Kyoto-protokollen.
Betegnes i ændringsdirektivet som CER.
4) CO2 -ækvivalent: En
mængde drivhusgas, der har samme effekt på den globale
opvarmning som en ton CO2, set over en given
periode.
5) Driftsleder: Den juridiske eller
fysiske person, der ejer en produktionsenhed eller driver
produktionsenheden for egen regning.
6) Drivhusgasser: Kuldioxid
(CO2 ), metan (CH4 ), lattergas
(N2 O), hydrofluorcarboner (HFC), perfluorcarboner (PFC)
og svovlhexafluorid (SF6 ).
7) Emissionsfaktor: Udledning af
CO2 pr. brændselsenhed pr. ton af en vare eller
lignende i forbindelse med aktiviteter omfattet af loven.
8) Executive Board: Det af FN under
Kyoto-protokollen nedsatte organ til godkendelse af
CDM-kreditter.
9) FN€™s Klimakonvention: De
Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer af 9.
maj 1992 (UNFCCC).
10) Fossile brændsler:
Brændsler, der er udvundet fra - eller fremstillet på
basis af €" fossilt, ikke fornybart organisk materiale,
herunder kul, koks, naturgas, raffinaderigas, mineralolieprodukter,
tørv og brunkul.
11) Fossil kapacitet: El- eller
varmekapaciteten på en produktionsenhed ved anvendelse af
fossile brændsler. Anvendes både fossile og andre
brændsler, bestemmes den fossile kapacitet pro rata.
12) Fossil elproduktion: Den del af en
elproduktion, der tilvejebringes ved anvendelse af fossile
brændsler. Anvendes både fossile og andre
brændsler, bestemmes den fossile elproduktion pro rata.
13) I drift: En produktionsenhed eller
en del heraf anses at være i drift den 1. i måneden
efter det tidspunkt, hvor der første gang finder en
CO2 -udledning sted fra denne. Produktionsenheder eller
en del heraf, som første gang udleder CO2 efter
den 31. marts 2004, anses dog først at være i drift
den 1. i måneden efter det tidspunkt, hvor der første
gang i forbindelse med produktion finder en CO2
-udledning sted fra denne.
14) Indfyret effekt: Den maksimale
indfyrede brændselsmængde i MW eller MJ/s, som kan
tilføres et anlæg.
15) Investorland: Det land, der
investerer i et projekt til generering af CDM- eller JI-kreditter,
eller det land, hvor investor i et projekt til generering af CDM-
eller JI-kreditter er hjemmehørende.
16) JI-land: Et land, som har
ratificeret Kyoto-protokollen, og som er nævnt i bilag B til
protokollen og derfor efter denne har kvantitative
reduktionsforpligtelser.
17) JI-kredit: En JI-kredit er et
tilgodehavende på et antal CO2
-ækvivalenter, som er udstedt i medfør af
Kyoto-protokollens artikel 6 og beslutninger vedtaget i henhold til
FN€™s klimakonvention eller Kyoto-protokollen. Betegnes
i ændringsdirektivet som ERU.
18) Kapacitet: Den maksimale
produktionsevne pr. tidsenhed, jf. §§ 5-8.
19) Kyoto-protokollen: Klimaaftalen
under Klimakonventionen, vedtaget 11. december 1997, med
tilhørende fortolkningsbidrag vedtaget under
partskonferencer.
20) Kvote: Bevis for retten til at
udlede et ton CO2 i en nærmere angivet
periode.
21) Kvotedirektivet: Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med
kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om
ændring af Rådets direktiv 96/61EF.
22) Ministeren: Økonomi- og
erhvervsministeren.
23) Produktionsenhed: En teknisk enhed,
der består af et eller flere anlæg, beliggende på
samme lokalitet, hvorfra der udføres de af loven omfattede
aktiviteter.
24) Produktionsrate: Faktisk produktion
pr. tidsenhed, f.eks. ton pr. time, eller lignende.
25) Procesudledning: Udledninger af
CO2, som ikke er brændselsrelaterede, og som
opstår som et resultat af tilsigtede eller utilsigtede
reaktioner mellem materialer eller gennem deres omdannelse i en
proces.
26) Supervisory Committee: Det organ
under Kyoto-protokollen, som FN nedsætter til godkendelse af
JI-kreditter.
27) Værtsland: Det land, hvor et
projekt til generering af CDM- eller JI-kreditter
gennemføres.
28) Ændringsdirektivet:
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/101/EF af 27.
oktober 2004 om ændring af direktiv 2003/87/EF om en ordning
for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i
Fællesskabet, for så vidt angår
Kyoto-protokollens projektmekanismer, (jf. EF-Tidende 2004, nr. L
338, side 18).«
4. § 3,
stk. 3 og 4 ophæves, og i stedet
indsættes:
»Stk. 3. Hvis flere driftsledere
på samme lokalitet i et samarbejde driver flere anlæg,
som har en tæt driftsmæssig eller fysisk
sammenhæng, kan økonomi- og erhvervsministeren
beslutte, at disse anlæg anses for at udgøre én
produktionsenhed.
Stk. 4. Hvis flere fysiske eller juridiske
personer på samme lokalitet i et samarbejde driver flere
anlæg, som har en tæt driftsmæssig eller fysisk
sammenhæng, kan økonomi- og erhvervsministeren
beslutte, at disse anlæg anses for at udgøre én
produktionsenhed.
Stk. 5. Hvis en produktionsenhed bringes
ned under lovens kapacitetsgrænser efter §§ 5-8,
kan ministeren beslutte, at produktionsenheden fortsat skal
være omfattet af loven.
Stk. 6. Ministeren kan pålægge
driftsledere for anlæg nævnt i stk. 3, driftsledere for
andre produktionsenheder med flere driftsledere og fysiske og
juridiske personer nævnt i stk. 4, at udpege én
fuldmægtig, som på deres vegne varetager opgaverne i
henhold til denne lov. Driftslederne og de i stk. 4 nævnte
personer hæfter solidarisk for de økonomiske
forpligtelser og andre forpligtelser, som følger af denne
lov.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og 8.
5. I § 4
indsættes efter stk. 1:
»Stk. 2. Såfremt det fossile
brændselsforbrug på en produktionsenhed omfattet af
loven udgør mindre end 1 pct. af produktionsenhedens samlede
brændselsforbrug, kan økonomi- og erhvervsministeren
beslutte, at der ses bort fra det fossile brændselsforbrug
ved vurdering af produktionsenhedens forhold efter loven.
Ministeren kan stille vilkår om, hvorledes
brændselsforbruget skal dokumenteres.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
6. § 13,
stk. 1, affattes således:
»Enhver kvote skal kunne
identificeres entydigt og kan kun anvendes til dækning af
udledninger af CO2 fra en produktionsenhed i den
periode, for hvilken den er tildelt.«
7. I § 19, stk.
1, ændres »stk. 3-7« til: »stk.
3-8«.
8. I § 19, stk.
4, indsættes efter »pr. installeret MW«:
» fossil«.
9. § 19,
stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Ved en større
udvidelse efter denne bestemmelse forstås:
1) For produktionsenheder omfattet af stk. 3, 4
og 6 en udvidelse af kapaciteten på mindst 10 MW indfyret
effekt eller en forøgelse af den indfyrede kapacitet med
mindst 20 pct. i forbindelse med etablering af
kraft-varme-produktion.
2) For produktionsenheder omfattet af stk. 5 en
udvidelse på mere end 10 pct. af den før udvidelsen
installerede produktionskapacitet.«
10. I § 19
indsættes som stk. 8 :
»Stk. 8. Kvotetildeling efter stk.
3-7 er betinget af, at produktionsenheden helt eller delvist
anvender et fossilt brændsel, for hvis udledning
driftslederen skal anvise kvoter til annullering efter § 26.
Såfremt der kun delvist anvendes fossilt brændsel,
reduceres kvotetildelingen forholdsmæssigt.«
11. Efter § 21
indsættes:
»Kreditter opnået gennem
projekter
§ 21 a.
CDM-kreditter og JI-kreditter kan anvendes til opfyldelse af
forpligtelsen i § 26, stk. 1 eller 2, såfremt disse
opfylder de betingelser herfor, som er angivet i denne lov.
Stk. 2. CDM- og JI-projekter, som
udføres for at reducere drivhusgasudledninger med henblik
på at opnå CDM- og JI-kreditter, må kun
igangsættes og gennemføres af juridiske eller fysiske
personer hjemmehørende i Danmark efter tilladelse fra
miljøministeren eller fra den kompetente myndighed i et
EU-land, som ikke er værtsland for projektet, jf. dog stk.
3.
Stk. 3. Projekter, som påtænkes
udført i Danmark til opnåelse af JI-kreditter,
må kun igangsættes og gennemføres efter
tilladelse fra miljøministeren.
Stk. 4. Ansøgning om tilladelse
efter stk. 2 og 3 fra miljøministeren, sker ved indsendelse
af ansøgning herom bilagt nødvendig dokumentation for
projektet.
Stk. 5. Ansøgning om tilladelse til
udførelse af projekter i Danmark kan imødekommes,
såfremt projektet skønnes at være i
overensstemmelse med dansk klimastrategi og udføres af en
fysisk eller juridisk person, der ikke er hjemmehørende i
Danmark.
Stk. 6. JI-projekter, der direkte eller
indirekte begrænser drivhusgasudledninger fra
produktionsenheder omfattet af denne lov, kan ikke opnå
tilladelse efter stk. 3.
Stk. 7. Tilladelse efter stk. 2 og 3 kan
ikke gives, såfremt projektet skønnes at være i
strid med dansk lovgivning, EU-retten eller internationale
forpligtelser, herunder retningslinjer, fremgangsmåder og
procedurer vedtaget i henhold til FN€™s Klimakonvention
og Kyoto-protokollen. Tilladelse kan afslås, såfremt
miljøministeren finder, at ansøgeren ikke er i
besiddelse af de fornødne tekniske eller økonomiske
forudsætninger og derfor ikke kan anses for at være
kvalificeret til at gennemføre opgaven.
Stk. 8. Tilladelse til vandkraftanlæg
over 20 MW kan afslås, såfremt miljøministeren
skønner, at projektet er i strid med en
miljømæssige forsvarlig eller bæredygtig
udvikling for værtslandet.
Stk. 9. Miljøministeren kan
fastsætte nærmere regler for tilladelser efter denne
bestemmelse, herunder regler om de oplysninger ansøgningen
skal indeholde, tidsfrister for indsendelse heraf, samt at
ansøgning skal ske i en bestemt form.«
12. §
24 affattes således:
Ȥ 24.
Miljøministeren etablerer et elektronisk register, som skal
indeholde oplysninger om tildeling, beholdning, overdragelse og
annullering af kvoter efter denne lov. Registret indeholder
endvidere CDM- og JI-kreditter, som indehavere heraf ønsker
indsat i dette.
Stk. 2. Enhver fysisk eller juridisk person
har adgang til at få oprettet konti i registret til brug for
registrering af kvoter eller kreditter.
Stk. 3. Miljøministeren kan
fastsætte nærmere regler om de oplysninger, som
indeholdes i registret, om den nærmere indretning af dette,
om registrets opgaver og udførelsen heraf, herunder om
samarbejdet med andre registre, om driften af registret, om
anvisning af kvoter til annullering efter § 13, stk. 3, samt
om offentlighedens adgang til oplysninger i registret.
Stk. 4. Miljøministeren
fastsætter regler om betaling af gebyr for registrets
kontohavere. Miljøministeren fastsætter endvidere
regler om gebyrer til dækning af omkostninger ved tildeling
af tilladelser efter § 21 a, stk. 2 og 3 og i forbindelse med
godkendelser efter § 26 a, stk. 1.«
13. §
25 affattes således:
Ȥ 25.
Ethvert køb eller salg af en kvote eller en kredit indsat i
registret skal indberettes til miljøministeren og
registreres af denne, jf. stk. 4.
Stk. 2. Det er en forudsætning for
handel efter stk. 1, at både køber og sælger har
en konto i det danske register eller i et tilsvarende register
oprettet i en anden stat. Enhver med konto i registret kan
forlange, at miljøministeren annullerer kvoter eller
kreditter, som den pågældende råder over.
Stk. 3. Indberetningen efter stk. 1 skal
indeholde en entydig identifikation af køber og sælger
samt af de omsatte kvoter eller kreditter.
Stk. 4. Miljøministeren
afgør, om indberetningen udgør et
tilstrækkeligt grundlag for registrering af handelen. Finder
miljøministeren, at dette ikke er tilfældet, afvises
registrering af handelen.«
14. I § 26,
stk. 1, indsættes efter
»produktionsenheden«: », jf. dog § 26
a«.
15. I § 26,
stk. 2, indsættes efter »tidligere
år«: », jf. dog § 26 a«.
16. I § 26,
stk. 3, ændres »stk. 1 og 2,« til:
»stk. 1 eller 2,«.
17. Efter § 26
indsættes:
Ȥ 26 a.
CDM- og JI-kreditter, som er indsat i det danske kvoteregister, kan
efter godkendelse fra miljøministeren anvendes til
opfyldelse af forpligtelsen i § 26, stk. 1 eller 2.
Stk. 2. Godkendelse efter stk. 1 gives, med
mindre dette skønnes at være i strid med stk. 3-4,
dansk lovgivning i øvrigt, herunder fastsatte grænser
for anvendelse af kreditter, EU-retten eller internationale
forpligtelser.
Stk. 3. Anvendelse af JI-kreditter til
opfyldelse af forpligtelsen efter § 26, stk. 1 eller 2, kan
først ske efter den 1. januar 2008.
Stk. 4. CDM- og JI-kreditter fra nukleare
anlæg og fra arealanvendelse, ændringer i
arealanvendelse og skovbrug kan ikke anvendes til opfyldelse af
forpligtelsen efter § 26, stk. 1 eller 2.
Stk. 5. Godkendelse efter stk. 2 er
betinget af, at alle rettigheder over kreditten samtidigt med
godkendelsen overdrages til miljøministeren.
Stk. 6. Miljøministeren kan
fastsætte nærmere regler for godkendelse efter stk. 1,
herunder om de oplysninger, som ansøgningen skal indeholde,
om tidsfrister for indsendelse heraf samt at ansøgning skal
ske i en bestemt form.«
18. §
30 affattes således:
Ȥ 30. En
driftsleder, hvis produktionsenhed er omfattet af loven skal
årligt senest den 31. marts rapportere verificerede
CO2 -udledninger for det
foregående år fra produktionsenheder, som denne er
ansvarlig for, til økonomi- og erhvervsministeren og til det
i § 24 nævnte register.
Stk. 2. Rapporteringen til økonomi-
og erhvervsministeren skal omfatte følgende oplysninger for
hver produktionsenhed:
1) Identifikationsdata for
produktionsenheden.
2) Aktivitetsdata, emissionsfaktorer,
oxidationsfaktorer, samlede udledninger og usikkerhed for
opgørelsen for hver af de af loven omfattede aktiviteter,
der udføres på produktionsenheden.
Stk. 3. En driftsleder, hvis udledninger af
CO2 for det foregående
år ikke er verificeret og rapporteret efter stk. 1 senest 31.
marts, kan ikke omsætte kvoter eller kreditter gennem det i
§ 24 nævnte register, førend forholdet er bragt i
orden.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte
nærmere regler om rapporteringen efter stk. 1 og 2.
Stk. 5. Ministeren meddeler senest den 20.
april hvert år miljøministeren ændringer til de
af driftslederen anmeldte udledninger efter stk. 1, samt eventuelle
oplysninger om driftsledere, der ikke har rapporteret udledninger,
jf. stk. 3.
Stk. 6. Økonomi- og
erhvervsministeren og miljøministeren kan videregive de
indrapporterede oplysninger til en anden offentlig myndighed med de
begrænsninger, der følger af lovgivningen.«
19. § 31,
stk. 1, affattes således:
»Såfremt en driftsleder ikke
har overholdt sin forpligtelse efter § 26, stk. 1 eller 2,
pålægger økonomi- og erhvervsministeren
driftslederen at betale en afgift til statskassen. Afgiften
udgør et beløb svarende til 100 EURO for hver ton
CO2, som er udledt uden anvisning af kvoter eller
kreditter til annullering, jf. § 26, stk. 1 og 2 og § 26
a. For overskridelser i årene 2005, 2006 og 2007 udgør
afgiften dog et beløb svarende til 40 EURO pr.
ton.«
20. § 31,
stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Afgiftsbetalingen efter stk.
1 fritager ikke driftslederen for forpligtelsen til at returnere en
kvote- eller kreditmængde svarende til de overskridende
udledninger til miljøministeren senest den 30. april det
efterfølgende kalenderår.«
21. I § 32
indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Til brug ved
administrationen af denne lov kan økonomi- og
erhvervsministeren indhente oplysninger fra den statslige told- og
skatteforvaltning, herunder i elektronisk form.«
22. I § 33
indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Ubetalte beløb efter
denne bestemmelse kan inddrives på samme måde som
angivet i § 31, stk. 7 og 8.«
23. I § 35,
stk. 1, indsættes efter »§ 13«:
», 21 a«.
24. I § 36,
stk. 1, nr. 1) ændres »§ 3, stk. 4,«
til: » § 3, stk. 6,«.
25. Efter § 38
indsættes:
Ȥ 38 a.
Miljøministeren offentliggør oplysninger om projekter
omfattet af § 21 a, som Danmark deltager i eller tillader
andre at deltage i.
Stk. 2. Økonomi- og
erhvervsministeren offentliggør rapporter efter § 30 om
produktionsenheders udledninger.«
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. maj 2005, jf. dog stk.
3.
Stk. 2. Henvendelser eller
ansøgninger modtaget inden den 1. maj 2005 behandles efter
de hidtil gældende regler.
Stk. 3.Økonomi- og erhvervsministeren kan
træffe afgørelse om, at beslutning efter § 1, nr.
5 skal have virkning fra den 1. januar 2005.
1) Denne lov gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/101/EF af 27.
oktober 2004 om ændring af direktiv 2003/87/EF om en ordning
for handel med kvoter for drivhusgasudledninger i
Fællesskabet, for så vidt angår
Kyoto-protokollens projektmekanismer, (jf. EF-Tidende 2004, nr.
L338/18).
Bilag 1
CO2 -udledningsfaktorer for
1998-2002 angivet i forhold til nedre brændværdi
Brændsel | CO 2
kg/GJ |
Kul | 95,0 |
Raffinaderigas | 56,9 |
LPG | 65,0 |
LVN | 65,0 |
Motorbenzin | 73,0 |
Flyvebenzin | 73,0 |
Petroleum | 72,0 |
JP1 | 72,0 |
Gas-/dieselolie | 74,0 |
Fuelolie | 78,0 |
Orimulsion | 80,0 |
Petroleumskoks | 92,0 |
Spildolie | 78,0 |
Naturgas | *56,9 |
Koks | 105,0 |
Brunkulsbriketter | 97,0 |
Bygas | 56,9 |
Halm | 0,0 |
Skovflis | 0,0 |
Brænde | 0,0 |
Træpiller | 0,0 |
Træaffald | 0,0 |
Biogas | 0,0 |
Fiskeolie | 0,0 |
Affald | **78,7 |
* For 2001 dog 57,25 og for 2002 57,28.
** Gælder for den fossile del (blandet plast)
af affaldet.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets baggrund
Med FN€™s Klimakonvention fra 1992 har
størsteparten af verdens lande forpligtet sig til at arbejde
for at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser
på et niveau, som kan forhindre farlig menneskeskabt
indvirkning på klimasystemet. Kyoto-protokollen
fastlægger bindende reduktionsmål for de
industrialiserede landes udledninger af drivhusgasser. Samlet skal
EU-15 reducere den gennemsnitlige årlige udledning i perioden
2008-2012 med 8 pct. i forhold til basisåret 1990. I den
efterfølgende »byrdefordelingsaftale« i EU har
Danmark forpligtet sig til at reducere sin udledning af
drivhusgasser med 21 pct.
Som et fælles instrument til at nå
denne reduktion er der i EU med kvotedirektivet skabt et system,
hvor energiintensive virksomheder tildeles forpligtelser og
udledningskvoter, der kan handles. Kvotedirektivet er i Danmark
implementeret med lov om CO2 -kvoter.
Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget et
direktiv om ændring af direktiv 2003/87/EF om en ordning for
handel med kvoter for drivhusgasudledninger i Fællesskabet,
for så vidt angår Kyoto-protokollens projektmekanismer,
i det følgende betegnet ændringsdirektivet.
Ændringsdirektivet giver medlemslandene mulighed for at
sikre, at virksomhederne ud over CO2 -kvoter kan anvende
kreditter opnået igennem drivhusgasreducerende projekter i
andre lande til opfyldelse af forpligtelserne efter CO2
-ordningen. De projektbaserede kreditter kan genereres ved
JI-projekter, som er udledningsreducerende projekter i andre lande
med reduktionsforpligtelser, f.eks. landene i Østeuropa, og
ved CDM-projekter som er projekter i lande, der har ratificeret
Kyoto-protokollen, men som ikke har nogen kvantitativ
reduktionsforpligtelse, typisk ulande. Det er kun kreditter fra
gennemførelse af konkrete udledningsreducerende projekter,
der kan bruges under ordningen.
Lovforslaget er en implementering af
ændringsdirektivet i Danmark. Det vil give de danske
virksomheder, der er omfattet af lov om CO2 -kvoter,
mulighed for at anvende projektkreditter til opfyldelse af
virksomhedernes forpligtelser i forhold til lov om CO2
-kvoter. Direktivet fastlægger, at der fra 2008 skal
fastlægges et nationalt loft for produktionsenhedernes
anvendelse af projektkreditter under kvoteordningen. Loftet skal
ifølge direktivets preambel bidrage til at opfylde
Marrakech-beslutningerne, vedtaget på klimakonventionens 7.
partskonference oktober 2001, om, at mekanismerne bør
være et supplement til hjemlige foranstaltninger. Der vil
derfor i forbindelse med fastlæggelsen af kvotetildelingen
for perioden 2008-12 blive fastsat et loft for anvendelse af
projektkreditter.
Gennemførelsen af ændringsdirektivet
vil reducere EU€™s samlede omkostninger for at leve op
til Kyoto-protokollen. Samtidig er projektmekanismerne med til at
overføre avanceret miljøteknologi til lande, der har
brug for investeringer og udvikling. Det er et vigtigt element i en
langsigtet global klimaindsats.
Lovforslaget er i overensstemmelse med
regeringens klimastrategi, hvorefter klimaindsatsen skal
gennemføres på den mest omkostningseffektive
måde. Projektmekanismerne tager højde for, at
klimaforandringer er et globalt anliggende, og at reduktionerne i
drivhusgasudledningerne bliver foretaget, hvor der er billigst
reduktionspotentiale.
På en række områder har staten
en betydelig ekspertise gennem tilstedeværelse i og
samarbejde med værtslande om etablering af miljø-,
energi- og udviklingsprojekter. Regeringen har derfor som et led i
opfyldelsen af den danske klimaforpligtelse afsat 1,13 mia. kr. i
årene 2003 - 2008 til indkøb af CO2
-kreditter fra JI- og CDM-projekter.
Lovforslagets bestemmelser vedrørende
tilladelse til projekter og anvendelse af projektkreditter under
kvoteordningen vil blive administreret af miljøministeren,
idet Miljøministeriet i forvejen har ansvaret for
indkøb af en stor del af de statslige kreditter på
området, og desuden har det overordnede ansvar for den danske
klimastrategi.
2. Lovforslagets indhold
Lovforslaget giver virksomhederne mulighed for at
benytte projektkreditter fra gennemførelse af konkrete
projekter til reduktion af drivhusgasser i andre lande i
opfyldelsen af forpligtelser efter lov om CO2 -kvoter.
Projekterne er ikke begrænset til reduktion af
CO2, men omfatter alle drivhusgasser. Lovforslaget
fastlægger en procedure for, hvordan projektkreditter kan
anvendes i kvoteordningen.
Kreditter fra de såkaldte CDM-projekter kan
anvendes i EU€™s kvotesystem allerede fra 2005.
Kreditter fra JI - projekter kan først anvendes fra
2008.
Direktivet fastslår, at anvendelsen af en
kredit kræver en godkendelse. Denne godkendelse gives af
miljøministeren, der skal sikre, at kreditterne er i
overensstemmelse med national lovgivning og EU-retten. Kreditter
fra nukleare anlæg, fra arealanvendelse, ændringer i
arealanvendelse og skovbrug kan ikke anvendes til at opfylde
virksomhedernes forpligtelser.
Lovforslaget fastlægger også et krav
om, at danske aktørers deltagelse i JI- og CDM projekter
kræver en tilladelse, hvilket er et krav i
ændringsdirektivet. For at kunne deltage i eller
iværksætte projektaktiviteter skal danske virksomheder
have en tilladelse hertil fra miljøministeren. Dette krav
gælder, uanset om kreditter fra projektet skal anvendes i
kvotesystemer eller ej. Dette skal ses i lyset af, at den danske
stat forbliver ansvarlig for Danmarks internationale
klimaforpligtelser og skal sikre, at dansk deltagelse i
projektaktiviteter overholder Klimakonventionens regler.
Lovforslaget giver hjemmel til, at
miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om
tilladelse af projekter i en bekendtgørelse.
Ligeledes kræver det
miljøministerens tilladelse, hvis virksomheder fra andre
lande vil gennemføre et projekt i Danmark. Lovforslaget
fastslår, at der ikke må gennemføres
JI-projekter i Danmark, der direkte eller indirekte påvirker
udledningen fra produktionsanlæg, der er omfattet af
kvoteloven. Denne begrænsning er ikke et udtrykkeligt
direktivkrav. Baggrunden for reglen er, at projekter, der
påvirker udledningen på de kvoteomfattede
produktionsenheder, ifølge ændringsdirektivet kun kan
give kreditter, såfremt der samtidigt bliver annulleret et
antal kvoter svarende til det antal kreditter, der blev udstedt fra
projektet. På denne baggrund er det fundet mest
hensigtsmæssigt at udelukke sådanne projekter.
Lovforslaget indeholder en række mindre
ændringer, som er en konsekvens af ændringsdirektivet.
Det drejer sig bl.a. om ændringer, der sikrer, at lovens
kvoteregister tillige skal kunne modtage kreditter og om
indførelse af en række nye definitioner i lovens
§ 2.
Endelig indeholder lovforslaget enkelte
ændringer af mere teknisk karakter af den gældende
kvotelov. Det drejer sig bl.a. om en mere hensigtsmæssig
afgrænsning af begrebet produktionsenhed, om
indførelse af en bagatelgrænse for anlæg, som
omfattet af loven, om en præcisering af adgangen til at
modtage kvoter til nye anlæg og om konsekvensrettelser som
følge af, at Europa-Kommissionen snarest forventes at
udstede en bindende forordning om kvotelovens register. Det
forventes ikke, at der vil være bestemmelser i den kommende
forordning, som vil være i strid med bestemmelser i lov om
CO2 -kvoter. Når forordningen er udstedt, vil det
imidlertid skulle vurderes, om der er bestemmelser i kvoteloven,
som skal revideres på baggrund af forordningen.
3. Økonomiske og administrative
konsekvenser for staten, amtskommuner og kommuner
Det følger af ændringsdirektivet og
hermed af lovforslaget, at statslige myndigheder skal varetage en
række administrative opgaver.
I henhold til forslagets § 21 a vil det
kræve en tilladelse fra miljøministeren, hvis en dansk
juridisk eller fysisk person ønsker at gennemføre et
JI- eller CDM-projekt i udlandet, eller hvis en udenlandsk juridisk
eller fysisk person ønsker at gennemføre et
JI-projekt i Danmark. Tilladelse fra den kompetente myndighed i et
andet EU-land, som ikke må være værtsland, vil
også være tilstrækkeligt. Baggrunden herfor er
den, at EU har en fælles kvoteordning for virksomheder, og
det bør derfor være tilstrækkelig, hvis en
virksomheds igangsættelse af et projekt er godkendt i et
EU-land. Det er det godkendende land, der påtager sig
forpligtelserne efter direktivet til at sikre overholdelse af
nationale og internationale retsregler mv.
Inden tilladelsen kan gives, skal
miljøministeren vurdere det planlagte projekt med henblik
på at sikre, at projektet ikke er i strid med dansk
lovgivning, herunder gældende EU-ret, og ikke strider mod
Danmarks internationale forpligtelser. Endvidere skal ministeren
vurdere, om ansøgeren har den nødvendige
økonomiske og tekniske kapacitet til at gennemføre
projektet.
De administrative omkostninger ved lovens ydelser
foreslås dækket ved gebyr fra de virksomheder m.m. der
benytter sig af muligheden for at gennemføre JI- eller
CDM-projekter, samt de virksomheder der ønsker at anvende
JI- og CDM-kreditter til dækning af deres forpligtelser.
Miljøministerens afgørelse om,
hvorvidt der kan gives tilladelse, vil kræve en vis
sagsbehandling i Miljøministeriet. Gebyrets præcise
størrelse vil blive fastlagt når
godkendelsesprocedurens omfang og kriterierne for godkendelse er
afklaret i samarbejde med de øvrige EU-lande. Gebyret
forventes at kunne finansiere 2-4 årsværk, som vil
blive placeret i Miljøministeriet.
Samfundsøkonomisk vil det være en
fordel, at den del af den danske klimaindsats, der
gennemføres under kvoteordningen kan gennemføres til
lavere omkostninger. Gennemførelsen af
ændringsdirektivet på europæisk plan vil
føre til lavere kvotepriser på markedet for
europæiske CO2 -kvoter, idet en del af
efterspørgslen vil blive dækket af JI- og
CDM-kreditter. De lavere kvotepriser vil reducere de samlede
økonomiske omkostninger ved opfyldelsen af den danske
klimaforpligtelse.
Lovforslaget har hverken økonomiske eller
administrative konsekvenser for amtskommuner og kommuner. I det
omfang kommunalt eller amtskommunalt ejede virksomheder benytter
muligheden for at gennemføre JI- eller CDM-projekter eller
anvende kreditter, vil ordningen dog medføre såvel
økonomiske som administrative konsekvenser for disse
parallelt med de øvrige berørte virksomheder, som
beskrevet under punkt 4.
4. Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vil give mulighed for
omkostningsreduktioner for de virksomheder, der er omfattet af lov
om CO2 -kvoter, da gennemførelsen af
ændringsdirektivet på europæisk plan forventes at
ville føre til lavere kvotepriser på markedet for
europæiske CO2 -kvoter, idet en del af
efterspørgslen vil blive dækket af JI- og
CDM-kreditter. De lavere kvotepriser vil være til gavn for
alle de kvoteomfattede virksomheder i Danmark.
Gennemførelse af projekter i andre lande
vil kræve en tilladelse fra miljøministeren. Der vil
blive opkrævet gebyr for denne godkendelse.
Selv om det vil være forbundet med
administrative omkostninger for virksomhederne at udnytte
muligheden for brug af projektkreditter, vil forslaget samlet set
kun kunne føre til reducerede udgifter for den enkelte
virksomhed. Det er helt frivilligt for virksomhederne at udnytte
muligheden, og derfor må de antages kun at gøre dette,
når det ud fra en samlet økonomisk vurdering er en
fordel for virksomheden.
5. Miljømæssige
konsekvenser
Forslaget vil øge
omkostningseffektiviteten i den danske klimaindsats, men vil ikke
påvirke den miljømæssige effekt for så
vidt angår drivhusgasser. Det har nemlig for klimaet ikke
nogen betydning, om der reduceres i udledningen i Danmark eller i
andre lande. Lovforslaget medvirker til at sikre, at reduktionerne
foretages der, hvor det er billigst.
6. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører EU€™s
direktiv 2004/101/EF af 27. oktober 2004 om ændring af
direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for
drivhusgasudledninger i Fællesskabet, for så vidt
angår Kyoto-protokollens projektmekanismer.
Europa-Kommissionen skal underrettes om
gennemførelsen af direktivet. Direktivet skal være
gennemført inden den 13. november 2005.
7. Høring
Lovforslaget er den 5. november 2004 sendt i
høring til følgende:
Affald Danmark
Amerada Hess Aps.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Brancheforeningen for Biogas
Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme
Bureau Veritas Quality International, BVQI
CO-Industri
DANAK
Dansk Energi
Dansk Erhvervsgartnerforening
Dansk Industri
Danske Fjernvarmeværkers Forening
Danmarks Naturfredningsforening
Dansk Standard
Datatilsynet
De Danske Landboforeninger
Denerco Oil A/S
Det Norske Veritas, DNV
DONG A/S
DONG Efterforskning og Produktion A/S
ELFOR
Elsam A/S
Elsparefonden
Energi E2 A/S
Elkraft System
Eltra
Energiklagenævnet
Energitilsynet
Forbrugerrådet
Foreningen af bioteknologiske industrier i
Danmark, FBID
Forening af Danske Kraftvarmeværker
Foreningen for Slutforbrugere af Energi
Foreningen af Rådgivende
Ingeniører
Fællessekretariatet for HNG og Midt-Nord
I/S
Greenpeace Danmark
Håndværksrådet
Indukraft
Kalk- og Teglværksforeningen
Landbrugsrådet
Landsorganisationen i Danmark, LO
Lloyd
Miljøklagenævnet
Mærsk Olie og Gas AS
Naturgas Fyn
NSOC-D North Sea Operators Committee €"
Denmark
Oliebranchens
Fællesrepræsentation
Organisationen for Vedvarende Energi
Reno-Sam
Verdensnaturfonden, WWF
Amtsrådsforeningen
Kommunernes Landsforening
Københavns Kommune
Frederiksberg Kommune
Hovedstadens Udviklingsråd (HUR)
Erhvervs- og selskabsstyrelsen
Finansministeriet
Finansrådet
Justitsministeriet
Landbrugsministeriet
Miljøministeriet
Konkurrencestyrelsen
Realkreditrådet.
Skatteministeriet
Udenrigsministeriet
8. Vurdering af konsekvenserne af
lovforslaget
| Positive konsekvenser/mindre udgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner | Nej | Nej |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner | Nej | Nej |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ja | Nej |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Nej | Ja, men kun for virksomheder, der
vælger at benytte ordningen som et led i nedbringelsen af
omkostningerne |
Miljømæssige konsekvenser | Nej | Nej |
Administrative konsekvenser for borgerne | Nej | Nej |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget gennemfører Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2004/101/EF af 27. oktober
2004 om ændring af direktiv 2003/87/EF om en ordning for
handel med kvoter for drivhusgasudledninger i Fællesskabet,
for så vidt angår Kyoto-protokollens projektmekanismer,
jf. EF-Tidende 2004, nr. L 338/18. |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Bestemmelsen ændrer lovens note 1)
således at det fremgår, at loven efter vedtagelsen
gennemfører både det oprindelige kvotedirektiv og
ændringsdirektivet.
Til nr. 2
Formålsbestemmelsen foreslås justeret
i lyset af, at ændringsdirektivet giver mulighed for
gennemførelse af projekter, der reducerer andre
drivhusgasser end CO2. Endvidere afspejler den
ændrede formulering, at der udover omsættelige kvoter
fremover vil være mulighed for at anvende omsættelige
kreditter som led i kvoteordningen.
Til nr. 3
Bestemmelsen indeholder ikke ændringer af
de allerede eksisterende definitioner, men tilføjer en
række nye definitioner af begreber, som anvendes enten i
lovteksten eller i lovforslagets bemærkninger. Definitionerne
giver anledning til følgende bemærkninger:
Til nr. 2: CDM-land. Et CDM-land er et
land, der kan være værtsland for et CDM-projekt. Det
forudsættes, at landet har ratificeret i Kyoto-protokollen,
og at landet ikke optræder på den liste over lande med
kvantitative drivhusgas-reduktionsmål, som er anført i
protokollens bilag B. Der vil typisk være tale om et
udviklingsland.
Til nr. 3: En CDM-kredit. En CDM-kredit
er et tilgodehavende på et antal CO2
-ækvivalenter, udstedt i medfør af Kyoto-protokollens
artikel 12 og beslutninger vedtaget i henhold til FN€™s
klimakonvention eller Kyoto-protokollen. Kreditten skal i
medfør heraf godkendes af FN-organet "Executive Board".
CDM-kreditten har tilknytning til et projekt i et CDM-land, og
antallet af CO2 -ækvivalenter, som kreditten
repræsenterer, svarer til en besparelse i
drivhusgas-udledningen i forhold til den udvikling, der ville have
været uden projektets godkendelse. En CDM-kredit
benævnes også en CER (Certified Emission Reduction).
CDM-kreditter kan genereres fra år 2000.
Til nr. 4: CO2
-ækvivalenter. De 6 drivhusgasser har ikke samme effekt
på den globale opvarmning pr. ton drivhusgas. Man opererer
derfor med en omregning til CO2 -ækvivalenter, som
angiver den relative styrke (Global Warming Potential) af de
forskellige drivhusgasser, omregnet til CO2.
Ækvivalenterne er: CO2 : 1,
CH4 (metan): 21, N2 O (lattergas): 310, HFC
(hydrofluorcarboner): 140-11.700, PFC (perfluor-carboner):
6500-9200 og SF6 (svovl hexafluorid): 23.900.
Til nr. 16: JI-land. Et JI-land er et
land, der kan være værtsland for et JI-projekt. Det
forudsættes, at landet har ratificeret i Kyoto-protokollen,
og at landet optræder på den liste over lande med
kvantitative drivhusgas-reduktionsmål, som er anført i
protokollens bilag B.
Til nr. 17: JI-kredit. En JI-kredit er
et tilgodehavende på et antal CO2
-ækvivalenter, udstedt i medfør af Kyoto-protokollens
artikel 6 og beslutninger vedtaget i henhold til FN€™s
klimakonvention eller Kyoto-protokollen. Den præcise
procedure for udstedelsen af JI-kreditter er ikke fastlagt, men FN
vil nedsætte en såkaldt "Supervisory Committe" til at
varetage denne opgave. JI-kreditten har tilknytning til et projekt
i et JI-land, og antallet af CO2 -ækvivalenter,
som kreditten repræsenterer, svarer til en besparelse i
drivhusgas-udledningen i forhold til et reference-scenario. En
JI-kredit kaldes også en ERU (Emission Reduction Unit).
Til nr. 19: Kyoto-protokollen.
Kyoto-protokollen blev vedtaget den 11. december 1997, og er
ratificeret af Danmark og af EU. Protokollen fastsætter
kvantitative mål for de deltagende landes udledning af
drivhusgasser i perioden 2008-12. Protokollen indeholder desuden
regler for fleksible mekanismer, herunder CDM-kreditter og
JI-kreditter. Ved efterfølgende partskonferencer er
protokollen blevet uddybende fortolket. Et væsentligt
fortolkningsbidrag er Marrakech-beslutningerne vedtaget på
COP.7 fra den 21. oktober 2001 til den 10. november 2001.
Til nr. 27: Værtsland. Et CDM-
eller JI-projekt kræver to parter: Et værtsland og et
investorland. Værtslandet er det land, hvor projektet fysisk
gennemføres. Investorlandet er det land, der tilvejebringer
(en del af) investeringen i projektet, og / eller hjemtager (en del
af) CDM- eller JI-kreditterne. Investor kan enten være en
stat eller en af staten godkendt fysisk eller juridisk person.
Til nr. 4
Med forslaget får økonomi- og
erhvervsministeren hjemmel til at sikre en hensigtsmæssig
afgrænsning af begrebet produktionsenhed.
I forbindelse med udstedelse af tilladelser til
udledning efter lovens § 10, har det vist sig, at den
gældende formulering af § 3, stk. 3, har givet anledning
til fortolkningstvivl. Bestemmelsen foreslås derfor nu opdelt
i tre selvstændige stykker.
Den foreslåede stk. 3 vedrører
situationen, hvor anlæg drives af personer, som er
driftsledere i lovens forstand. Efter bestemmelsen kan
økonomi- og erhvervsministeren beslutte, at anlæg,
herunder kulbrinte-indvindingsanlæg og kraftværker, der
har en tæt driftsmæssig eller fysisk sammenhæng,
men som drives af flere driftsledere på samme lokalitet i et
samarbejde, skal anses for at udgøre én
produktionsenhed. Anlæggene kan hermed blive betragtet som
én produktionsenhed, selvom de har flere driftsledere. Det
er en forudsætning for anvendelse af bestemmelsen, at de
pågældende anlæg drives af driftsledere i et
samarbejde. Bestemmelsen vil eksempelvis være aktuel,
såfremt et kraftværk med flere blokke på samme
kraftværksplads drives af flere driftsledere.
Bestemmelsen i stk. 4 vedrører den
situation, hvor anlæg drives af flere juridiske personer, som
ikke - eller ikke alle - er omfattet af lovens driftslederbegreb.
Efter bestemmelsen kan økonomi- og erhvervsministeren
beslutte, at anlæg, der har en tæt driftsmæssig
eller fysisk sammenhæng, men som drives af flere fysiske
eller juridiske personer på samme lokalitet i et samarbejde,
skal anses for at udgøre en produktionsenhed.
Forudsætningen for anvendelse af bestemmelsen er
således, at anlæggene tilsammen har en kapacitet, der
gør, at de tilsammen udgør en produktionsenhed
omfattet af loven. Bestemmelsen kan eksempelvis være aktuel,
hvor enheder, drevet af flere i et samarbejde, hver for sig er
under lovens kapacitetsgrænse, men tilsammen overskrider
denne. Bestemmelsen hindrer således, at produktionsenheder
holdes ude fra lovens anvendelsesområde ved
selskabsmæssige eller lignende organisatoriske tiltag. Det er
en forudsætning for anvendelse af bestemmelsen, at de
pågældende anlæg drives i et samarbejde på
samme lokalitet, således at der også reelt er tale om
én produktionsenhed.
Efter bestemmelsen i stk. 5, kan ministeren
beslutte, at en produktionsenhed fortsat skal være omfattet
af loven, selvom den pågældende produktionsenhed gennem
fysiske eller organisatoriske tiltag bringes ned under lovens
kapacitetsgrænse i §§ 5-8. Det er en
forudsætning for anvendelse af bestemmelsen, at
produktionsenheden inden sådanne tiltag var omfattet af
loven.
Hvis opdelingen eller overdragelsen sker som led
i en naturlig drift eller virksomhedsoverdragelse, vil ministeren
ikke træffe beslutning efter de foreslåede
bestemmelser. I andre tilfælde vil ministeren kunne anvende
bestemmelsen. Dette vil f. eks. kunne ske, hvis formålet er
ved udsædvanlige kapacitetsbegrænsninger,
overdragelser, der har proformalignende karakter mellem indbyrdes
forbundne selskaber, familiemedlemmer m.m. at holde eller bringe
produktionsenheden under kapacitetsgrænserne. Det er en
forudsætning for anvendelse af bestemmelsen, at der er
begrundet mistanke om, at ændringer har baggrund i et
ønske om at omgå reglerne.
Den ændrede affattelse af bestemmelsen
ligger inden for direktivets rammer.
De foreslåede ændringer i det nye
stk. 6, er alene nødvendige konsekvensændringer i det
gældende stk. 4.
Til nr. 5
I forbindelse med behandling af
ansøgninger om udledningstilladelse efter lovens § 10,
er det blevet klarlagt, at en række
biobrændselsanlæg har behov for at kunne anvende
fossilt brændsel i forbindelse med opstart af anlægget.
Som loven i dag er formuleret, vil sådanne
biobrændselsfyrede produktionsenheder på over 20 MW
være omfattet af lovens krav om overvågningsplan,
verifikation, indrapportering af CO2 -udledning og den heraf følgende
gebyrbetaling til myndighederne.
En sådan retstilstand er ikke rimelig, og
har ikke været tilsigtet. Med ændringsforslaget
indføres mulighed for, at ministeren kan beslutte, at der
ses bort fra den fossile brændselsanvendelse, såfremt
denne er under 1 pct. af det samlede forbrug. For at sikre en enkel
og administrerbar regel, er det i bestemmelsen ikke et krav, at
brændslet skal være anvendt til opstart af
anlægget, idet det alene er et krav, at der anvendes under 1
pct. fossilt brændsel. Ministeren vil ved sin beslutning om
at anvende hjemmelen kunne tage hensyn til, om en undtagelse er
velbegrundet, herunder give afslag såfremt den anvendte
mænge fossilt brændsel pga. af produktionsenhedens
størrelse er meget stor.
Ministeren kan som vilkår i en sådan
tilladelse stille krav til den dokumentation for det fossile
forbrug, som produktionsenheden skal indrapportere.
For at undgå, at de af bestemmelsen
omfattede virksomheder skal foretage overvågning,
verifikation, gebyrbetaling m.m. for en del af 2005, sikres det med
bestemmelsen i § 2, stk. 3, at afgørelser efter
bestemmelsen kan få virkning for hele 2005.
Direktivet anses ikke at være til
hinder for en minimumsgrænse som den foreslåede.
Til nr. 6
Europa-Kommissionen vil udstede en
registerforordning, som i artikel 39 og Annex VI fastlægger
kravene til identifikation. Da forordningen er umiddelbart
gældende i Danmark, vil der ikke blive behov for at udstede
en dansk bekendtgørelse herom, og i konsekvens heraf
foreslås hjemmelen hertil ophævet.
Til nr. 7
Ændringen er en konsekvens af, at § 19
tilføjes et nyt stk. 8, der har betydning for
kvotetildelingen.
Til nr. 8
Ændringen skyldes, at det ikke i den
gældende kvotelov er præciseret, at det kun er ny
installeret fossil varmekapacitet, der berettiger til ekstra
kvotetildeling.
Til nr. 9
Baggrunden for ændringen er at
fastlægge begrebet »større udvidelse«
på en mere hensigtsmæssig og logisk måde.
Forslaget betyder endvidere, at industrivirksomheder får
bedre mulighed for at få tildelt ekstrakvoter ved udvidelse
af produktionsapparatet.
Forslaget har især betydning for
produktionsenheder med aktiviteter, der er omfattet af bilaget om
tung proces i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998 med senere
ændringer. Bilaget omfatter 35 aktiviteter. Det
foreslås, at begrebet "større udvidelse" i forbindelse
med produktionsenheder med tunge processer alene relateres til en
udvidelse af den før udvidelsen installerede
produktionskapacitet. Da nye produktionsenheder med tunge processer
efter lovens bilag 2 får tildelt kvoter pr.
produktionskapacitet vil forslaget betyde, at der vil være
sammenhæng mellem fastlæggelse af begrebet
"større udvidelse", kvotetildeling og
produktionskapacitet.
Efter den gældende kvotelov skal
produktionsenheder med tunge processer for at være berettiget
til kvoter efter § 19, udover at udvide deres
produktionskapacitet, i de fleste tilfælde også udvide
deres el- og varmekapacitet med mindst 10 MW indfyret effekt eller
forøge den indfyrede kapacitet med mindst 20 pct. i
forbindelse med etablering af kraft-varme-produktion.
Eksempelvis skal en virksomhed, der ønsker
at udvide sin produktionskapacitet til fremstilling af rør-
og roesukker, som er en tung proces, både udvide sit
produktionsapparat til fremstilling af sukker og udvide
virksomhedens el- og varmekapacitet med mindst 10 MW indfyret
effekt for at være berettiget til at få kvoter efter
§ 19. Efter forslaget er det alene et krav for at kunne
få kvoter, at der sker en udvidelse på mere end 10 pct.
af den før udvidelsen installerede produktionskapacitet.
Forslaget berører ikke kvotetildelingen
til nye energiproducerende produktionsenheder indenfor offshore
eller for de el- og varmeproducerende produktionsenheder i
øvrigt.
Til nr. 10
Den gældende bestemmelse i kvotelovens
§ 19 kan i enkelte tilfælde føre til, at nye
produktionsenheder utilsigtet får tildelt kvoter efter §
19. Eksempelvis skal en produktionsenhed omfattet af § 5, stk.
1, nr. 2 og 3 og §§ 6-8 have tildelt kvoter efter §
19, selvom den ikke bruger et fossilt brændsel, f.eks.
fjernvarme og derfor ikke skal annullere kvoter efter § 26 fra
udledningen af dette energiforbrug.
Det foreslås derfor, at kvotetildelingen
efter § 19, stk. 3-7 gøres betinget af, at
produktionsenheden anvender et brændsel, hvis udledning
driftslederen er ansvarlig for at anvise kvoter til annullering for
efter § 26. Eksempelvis kan dette brændsel være
kul, olie, naturgas eller andre brændsler, der indeholder
CO2.
Hvis produktionsenheden anvender energi, hvor
driftslederen ikke skal returnere kvoter efter § 26, får
driftslederen ingen kvoter. Dette kunne eksempelvis være el,
biomasse eller fjernvarme.
Hvis produktionsenheden både anvender
fossilt brændsel og energi, hvor driftslederen ikke skal
annullere kvoter efter § 26 fra udledningen, skal der ske en
forholdsmæssig reduktion af kvotetildelingen efter § 19
ud fra produktionsenhedens forventede energiforbrug efter
udvidelsen.
Hvis virksomheden efter udvidelsen forventes at
anvende 70 pct. fjernvarme og 30 pct. olie, bliver kvoten tildelt
efter § 19 reduceret forholdsmæssigt med 70 pct.
Til nr. 11
Bestemmelsen fastslår princippet om, at
kreditter kan anvendes i kvoteordningen efter betingelserne i
loven. Dette er tillige den centrale bestemmelse i
ændringsdirektivet.
Ændringsdirektivets artikel 11 b
indebærer, at de kompetente myndigheder i investorlandet skal
give tilladelse til iværksættelsen af et projekt inden
dettes igangsættelse. Tilladelse efter den foreslåede
§ 21 a, stk. 2 og 3, er et krav for såvel projekter,
hvor kreditten påtænkes anvendt i Danmark som for
øvrige CDM- og JI-projekter med dansk deltagelse.
Projektet kan udføres af såvel
enkeltpersoner, som private eller offentlige virksomheder eller
offentlige myndigheder.
De præcise regler om tilladelsen vil blive
fastlagt i en bekendtgørelse, som miljøministeren vil
udstede med hjemmel i den foreslåede stk. 9. Baggrunden for
denne fremgangsmåde er den, at det er væsentligt, at
kravene inden for EU-landene i videst muligt omfang
tilrettelægges på samme måde, og at kravene
vurderes i forhold til de krav, som vil blive stillet af
FN-systemet. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke
tilstrækkeligt sikre oplysninger herom, og det vil derfor
ikke være hensigtsmæssigt at fastlægge
tilladelseskravene i selve lovteksten.
Proceduren for meddelelse af tilladelse forventes
imidlertid tilrettelagt således, at kravene afpasses den
rolle, som den pågældende projektdeltager har i
projektet. Er der tale om, at den danske part er ansvarlig for
gennemførelsen af projektet, vil proceduren skulle
være mere omfattende, end hvis der er tale om, at den danske
part har en mindre væsentlig rolle. Kun hvor danske parter er
projektansvarlige, vil der være behov for at give tilladelse
til selve projektet. Der kan imidlertid vise sig behov for at give
tilladelse til danske virksomheders deltagelse i projekter, hvor
deltagelsen er væsentlig, men hvor det formelle projektansvar
ligger hos en anden virksomhed. Mindre underleverancer vil dog ikke
skulle have tilladelse efter bestemmelsen.
Tilladelsen er samtidig en erklæring fra
den kompetente nationale myndighed om, at Danmark er
indforstået med deltagelsen i projektet, og at deltagelsen er
frivillig. En sådan erklæring eller attestation for de
deltagende parter vil formentligt blive stillet som et krav fra
FN-systemet.
Efter lovforslaget er den danske
miljøministers tilladelse ikke nødvendig,
såfremt der foreligger tilladelse fra den kompetente
myndighed i et andet EU-land, som ikke er værtsland for
projektet. Da kvotereguleringen bygger på et EU-direktiv,
bør tilladelse fra et andet medlemsland sidestilles med
dansk tilladelse, med mindre det drejer sig om projekter, der
udføres i Danmark, jf. stk. 3.
Udførelse af JI- projekter i Danmark
kræver altid tilladelse fra miljøministeren, jf. stk.
3. For projekter til generering af JI-kreditter, indebærer
værtslandets tilladelse til projektet samtidigt en accept af,
at der sker en tilsvarende reduktion i den mængde
drivhusgasser, som værtslandet kan udlede uden at komme i
konflikt med landets forpligtelser efter Kyoto-protokollen. Det er
derfor nødvendigt, at miljøministeren ved behandling
af ansøgninger om sådanne projekter i Danmark tager
stilling til, om en sådan reduktion vil være i
overensstemmelse med den til enhver tid værende nationale
klimastrategi. Efter lovforslaget har ministeren derfor mulighed
for at afslå udførelse af JI-projekter i Danmark, hvis
det skønnes mere hensigtsmæssigt at undgå en
sådan nedskrivning af den mængde drivhusgasser, som
Danmark kan udlede.
Det er i ændringsdirektivet og
Kyoto-protokollen forudsat, at JI-projekter kun kan udføres
ved et samarbejde mellem mindst 2 lande, heraf navnet »Joint
Implementation«. Det er derfor ikke muligt for danske
virksomheder eller myndigheder at udføre projekter i
Danmark. JI-projekter kan derfor kun udføres i Danmark,
såfremt de udføres af en fysisk eller juridisk person,
som er hjemmehørende i et andet land, og projektet har
opnået tilladelse fra såvel Danmark som fra
investorlandet, jf. stk. 5.
Bestemmelsen i stk. 6 fastslår, at der ikke
kan opnås tilladelse til JI-projekter, som begrænser
drivhusgasudledninger på produktionsenheder i Danmark, som er
omfattet af lov om CO2 -kvoter. Denne begrænsning
er ikke et udtrykkeligt direktivkrav før år 2012.
Baggrunden for bestemmelsen i lovforslaget er, at projekter, der
påvirker udledningen på de kvoteomfattede
produktionsenheder, ifølge ændringsdirektivets art. 11
b. nr. 3 og 4 kun kan give kreditter, såfremt der samtidigt
bliver annulleret et antal kvoter svarende til det antal kreditter,
der bliver udstedt fra projektet. Baggrunden for dette krav er, at
der ikke bør kunne genereres kreditter på
produktionsenheder, der har modtaget gratis kvoter til
dækning af CO2 -udledning, med mindre de tildelte
kvoter annulleres. I modsat fald ville reduktionen blive medregnet
2 gange. På denne baggrund er det fundet mest
hensigtsmæssigt at udelukke sådanne projekter allerede
nu.
Tilladelsen til udførelse af projekter i
andre lande forudsættes normalt givet, med mindre
sagsbehandlingen af projektet viser, at projektet er i strid med
bindende EU-regler eller i strid med internationale forpligtelser.
Der vil, udover denne legalitetskontrol, normalt ikke være
behov for en yderligere vurdering af projektet, især ikke
hvis værtslandets accept af projektet foreligger, jf. dog
nedenfor om store vandkraftværker. Med hensyn til den
projektudførendes kvalifikationer vil der kunne blive tale
om at afslå tilladelse, såfremt der er en åbenbar
risiko for, at denne ikke har teknisk eller finansiel kapacitet til
at gennemføre projektet.
Ændringsdirektivet indeholder i art. 11 b,
nr. 6 særlige regler for projekter vedrørende
vandkraftværker over 20 MW, idet der stilles særlige
krav for at kunne give tilladelse hertil. Sådanne projekter
må ikke tillades, såfremt dette vil være i strid
med anerkendte miljømæssige vurderinger for
bæredygtig udvikling. I ændringsdirektivet henvises her
bl.a. til rapporten »Dams and Development. A framework for
Decision-Making«, World Commission on Dams, November 2000. Da
senere rapporter kan erstatte denne, er der i lovteksten anvendt en
mere generel formulering end en direkte henvisning til den
nævnte rapport.
Det foreslåede stk. 9 indeholder en
bemyndigelse til ministeren til at fastsætte nærmere
regler for tilladelsesordningen. En sådan
bekendtgørelse forventes udstedt, når der i de
relevante FN-organer og i kredsen af EU-medlemslande er truffet
beslutning om, hvordan tilladelsessystemet for klimaprojekter mere
præcist skal udformes.
Der kan være grund til at præcisere,
at tilladelsen alene giver adgang til at igangsætte og
gennemføre projektet. Der er således ikke hermed taget
bindende stilling til, at kreditter fra projektet kan anvendes i
kvoteordningen i Danmark, eller givet garantier for, at den
projektudførende kan udføre projektet. Danmark
påtager sig gennem tilladelsen ingen forpligtelser i forhold
til projektet. Hvis projektet godkendes af FN som et projekt, der
har genereret CDM- eller JI-kreditter, vil der dog som udgangspunkt
normalt ikke være hindringer for anvendelsen, jf. forslagets
§ 26 a med tilhørende bemærkninger.
Til nr. 12
Ændringsforslaget præciserer, at der
er adgang til at indsætte kreditter i det danske
kvoteregister. Herudover indeholder ændringsforslaget
konsekvensrettelser som følge af, at registeret nu
også skal kunne håndtere disse kreditter.
Efter den gældende § 24, stk. 3,
udsteder miljøministeren regler om bl.a. de oplysninger, som
skal indeholdes i registret, om den nærmere indretning af
dette, om registrets opgaver og udførelsen heraf, herunder
om samarbejdet med andre registre om driften af registret.
Når Europa- Kommissionens registerforordning, bliver udstedt,
vil behovet for en bekendtgørelse om de nævnte emner
delvis blive overflødiggjort. Det foreslås derfor at
ændre hjemmelen således, at en bekendtgørelse
ikke forventes udstedt, men ministeren får mulighed for at
udstede regler, idet omfang, der viser sig behov herfor.
For så vidt angår gebyr for
registrets kontohavere, er der tale om en uændret
videreførelse af den gældende bestemmelse herom, og
der henvises derfor til bemærkningerne til denne bestemmelse.
I tilknytning til gebyrbestemmelsen i stk. 4, fastsættes
regler om adgang for miljøministeren til at opkræve
gebyr ved meddelelse af tilladelse til CDM- og JI-projekter og til
anvendelse af kreditter for sådanne projekter. Med hensyn til
de skønnede omkostninger hertil, henvises til afsnit 4 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 13
Ændringerne i § 25 er alene sproglige
konsekvensrettelser, som er en følge af, at registret nu
også skal kunne håndtere kreditter.
Til nr. 14-16
Der er tale om henvisninger til adgangen til -
udover kvoter - at kunne anvende kreditter ved opfyldelse af lovens
forpligtelser.
Derudover foreslås en mindre sproglig
ændring fra »stk. 1 og 2« til »stk. 1 eller
2«, da der ikke er tale om, at der er betingelser fra begge
bestemmelser, som skal være opfyldt.
Til nr. 17
Bestemmelsen fastslår princippet om, at
kreditter som udgangspunkt kan anvendes til dækning af
virksomhedens udledninger på lige fod med kvoter. Anvendelsen
kan dog først ske efter godkendelse fra
miljøministeren. Godkendelsen vil imidlertid blive givet,
med mindre anvendelsen strider mod lovgivningen eller
internationale forpligtelser, jf. stk. 2. Kreditterne skal ikke
veksles til kvoter, men kan, med de i bestemmelsen nævnte
begrænsninger, anvendes i stedet for kvoter.
Den væsentligste begrænsning for
anvendelse af kreditter vil være det loft for
kreditanvendelse, som vil blive fastsat ved lov med virkning fra
år 2008. Loftet fastsættes efter
ændringsdirektivet af de enkelte medlemsstater. I Danmark vil
loftet blive fastsat ved lov i forbindelse med fastlæggelse
af kvotetildelingen for 2008-2012.
Bestemmelserne om at kreditter fra nukleare
anlæg, arealanvendelser og skovbrug ikke kan anvendes, jf.
stk. 4, er krav i ændringsdirektivet.
Anvendelsen af kreditterne forudsætter, at
alle rettigheder over disse overdrages til miljøministeren,
jf. stk. 5. Det er således en forudsætning, at
kreditter ikke er pantsat eller på anden måde
behæftet med rådighedsbegrænsninger. Bestemmelsen
skal endvidere sikre, at kreditter ikke både kan anvendes og
videresælges.
Det foreslåede stk. 6 indeholder en
bemyndigelse til ministeren til at fastsætte nærmere
regler for godkendelsesordningen. Der vil efter bestemmelsen kunne
fastsættes regler om godkendelsens omfang og kriterierne for
godkendelse. En sådan bekendtgørelse vil kunne blive
relevant, når der i kredsen af EU-medlemslande er enighed om,
hvordan godkendelserne af anvendelsen af klimakreditter skal
udformes og administreres. Bekendtgørelsen vil tage
højde for, at CO2 -kvoter og - kreditter frit vil
kunne omsættes på et fælles EU-marked, og at det
er vigtigt, at de danske godkendelsesordninger ikke er strengere
eller mere restriktive end kravene i de øvrige EU-lande.
Til nr. 18
Ændringer i § 30 er en konsekvens af
Europa-Kommissionens registerforordning, som forventes udstedt
snarest og som foreskriver, at den verificerede udledning skal
indrapporteres direkte til registret. Økonomi- og
erhvervsministeren skal gennemgå indberetningerne og meddele
registeret eventuelle korrektioner og rettelser til de
indrapporterede data. Da indrapporteringer forudsættes at ske
elektronisk, vil denne ændring ikke påføre
virksomhederne øgede administrative byrder i
nævneværdigt omfang.
Til nr. 19 og 20
Ændringsforslagene er en konsekvens af
muligheden for - udover kvoter - at kunne anvende kreditter i
kvotesystemet.
Derudover foretages €" som i § 26 - en
mindre sproglig ændring, fra »stk. 1 og 2« til
»stk. 1 eller 2.«
Til nr. 21
Bestemmelsen i § 32, stk. 3,
fastlægger, at økonomi- og erhvervsministeren kan
indhente oplysninger fra den statslige told- og skatteforvaltning,
herunder i elektronisk form.
Det følger af kvotelovens §§ 11
og 12, at ministeren kan afslå at give tilladelse eller
tilbagekalde en tilladelse, såfremt en driftsleder har
forfalden gæld til det offentlige, herunder afgiftsbetaling
efter lovens § 31, på mere end 100.000 kr. Til brug for
administrationen i medfør af disse bestemmelser kan
ministeren indhente oplysninger i elektronisk form bl.a. hos Told-
og Skattestyrelsen.
Til nr. 22
Efter bestemmelserne i § 31 stk. 7 og 8, kan
ubetalte afgiftsbeløb efter § 31, stk. 1, renter efter
§ 31, stk. 3 og gebyrer efter § 31, stk. 4 inddrives ved
udpantning og ved lønindeholdelse i henhold til reglerne for
personlige skatter i kildeskatteloven. Inddrivelsen sker efter
§ 31, stk. 8 gennem de statslige told- og
skattemyndigheder.
Det foreslås, at produktionsenhedernes
betaling for udgifter knyttet til lovens ydelser efter § 33
stk. 1 og 2 kan inddrives på samme måde.
Til nr. 23
Ændringen af bestemmelsen er en konsekvens
af forslaget om indførelse af § 21 a og
indebærer, at afgørelse truffet efter § 21 a af
miljøministeren, som øvrige afgørelser truffet
af denne, kan indbringes for Miljøklagenævnet.
Til nr. 24
Ændringen i straffebestemmelsen er en
konsekvens af den ændrede affattelse af § 3, jf.
forslagets § 1 nr. 4. Der er ikke tale om, at nye forhold
strafbelægges.
Til nr. 25
Det fremgår af ændringsdirektivets
artikel 17, hvilke oplysninger der skal være
tilgængelige for offentligheden. Efter bestemmelsen, skal
Danmark offentliggøre oplysninger om projektaktiviteter, som
miljøministeren har godkendt, at myndigheder eller private
deltager i, jf. § 21 a, og emissioner i henhold til
tilladelsen. Den foreslåede § 38 a er en implementering
af bestemmelsen herom i ændringsdirektivets art. 17.
Til § 2
Det foreslås, at lovændringen
træder i kraft den 1. maj 2005. Afgørelser om
kvotetildeling mv. truffet inden lovens ikrafttrædelse og
henvendelser modtaget inden da skal ikke vurderes på ny efter
den ændrede lov, selvom afgørelserne også har
virkning i perioden efter lovens ikrafttræden.
Økonomi- og erhvervsministeren har efter bestemmelsen i stk.
3 mulighed for at bestemme, at afgørelse om
bagatelgrænse efter forslagets § 1, nr. 5 skal have
virkning fra den 1. januar 2005. Herved gives mulighed for at
sikre, at de af bestemmelsen omfattede virksomheder ikke skal
foretage overvågning, verifikation, gebyrbetaling m.m. for en
del af 2005.
Bilag 2
Lovforslaget sammenholdt med
gældende love
Gældende formulering | | Lovforslaget |
Lov om CO2 -kvoter | | Forslag til lov om ændring af lov
om CO2 -kvoter |
Note 1): Denne lov gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87EF af 13.
oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for
drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af
Rådets direktiv 96/61EF (EF-Tidende 2003, nr. L 275, side
32). | | 1. I fodnoten
til lovens titel indsættes efter », side 32)« :
»og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/101/EF
af 27. oktober 2004 om ændring af direktiv 2003/87/EF om en
ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i
Fællesskabet, for så vidt angår
Kyoto-protokollens projektmekanismer, (jf. EF-Tidende 2004, nr. L
338, side 18).« |
| | 2. §
1 affattes således: |
§ 1. Loven har til
formål at fremme en reduktion af udledningen af drivhusgassen
CO2 på en omkostningseffektiv måde gennem et
system med omsættelige kvoter. | | »§ 1.
Loven har til formål at fremme en reduktion af udledningen af
drivhusgassen CO2 og andre drivhusgasser på en
omkostningseffektiv måde gennem et system med
omsættelige kvoter og kreditter.« |
| | 3. §
2 affattes således: |
§ 2. I denne
lov forstås ved følgende: 1) Biomasse: Brændsler, som efter
bilag 1 har en CO2 -udledningsfaktor på nul, samt
tilsvarende brændsler af biologisk oprindelse, lossepladsgas,
slam og lignende. | | Ȥ 2. I denne
lov forstås ved følgende: 1) Biomasse: Brændsler, som efter
bilag 1 har en CO2 -udledningsfaktor på nul, samt
tilsvarende brændsler af biologisk oprindelse, lossepladsgas,
slam og lignende. |
2) Driftsleder: Den juridiske eller
fysiske person, der ejer en produktionsenhed eller driver
produktionsenheden for egen regning. | | 2) CDM-land: Et land, som har
ratificeret Kyoto-protokollen, og som ikke er nævnt i bilag B
til protokollen og dermed ikke har kvantitative
reduktionsforpligtelser efter protokollen. |
3) Drivhusgasser: Kuldioxid
(CO2 ), metan (CH4 ), lattergas
(N2 O), hydrofluorcarboner (HFC), perfluorcarboner (PFC)
og svovlhexafluorid (SF6 ). | | 3) CDM-kredit: En CDM-kredit er et
tilgodehavende på et antal CO2
-ækvivalenter, som er udstedt i medfør af
Kyoto-protokollens artikel 12 og beslutninger vedtaget i henhold
til FN€™s klimakonvention eller Kyoto-protokollen.
Betegnes i ændringsdirektivet som CER. |
4) Emissionsfaktor: Udledning af
CO2 pr. brændselsenhed pr. tons af en vare eller
lignende i forbindelse med aktiviteter omfattet af loven. | | 4) CO2 -ækvivalent: En
mængde drivhusgas, der har samme effekt på den globale
opvarmning som en ton CO2, set over en given
periode. |
5) Fossile brændsler:
Brændsler, der er udvundet fra - eller fremstillet på
basis af €" fossilt, ikke fornybart organisk materiale,
herunder kul, koks, naturgas, raffinaderigas, mineralolieprodukter,
tørv og brunkul. | | 5) Driftsleder: Den juridiske eller
fysiske person, der ejer en produktionsenhed eller driver
produktionsenheden for egen regning. |
6) Fossil kapacitet: El- eller
varmekapaciteten på en produktionsenhed ved anvendelse af
fossile brændsler. Anvendes både fossile og andre
brændsler, bestemmes den fossile kapacitet pro rata. | | 6) Drivhusgasser: Kuldioxid
(CO2 ), metan (CH4 ), lattergas
(N2 O), hydrofluorcarboner (HFC), perfluorcarboner (PFC)
og svovlhexafluorid (SF6 ). |
7) Fossil elproduktion: Den del af en
elproduktion, der tilvejebringes ved anvendelse af fossile
brændsler. Anvendes både fossile og andre
brændsler, bestemmes den fossile elproduktion pro rata. | | 7) Emissionsfaktor: Udledning af
CO2 pr. brændselsenhed pr. ton af en vare eller
lignende i forbindelse med aktiviteter omfattet af loven. |
8) I drift: En produktionsenhed eller en
del heraf anses at være i drift den 1. i måneden efter
det tidspunkt, hvor der første gang finder en CO2
-udledning sted fra denne. Produktionsenheder eller en del heraf,
som første gang udleder CO2 efter den 31. marts
2004, anses dog først at være i drift den 1. i
måneden efter det tidspunkt, hvor der første gang i
forbindelse med drift af produktionsenheden finder en
CO2 -udledning sted fra denne. | | 8) Executive Board: Det af FN under
Kyoto-protokollen nedsatte organ til godkendelse af
CDM-kreditter. |
9) Indfyret effekt: Den maksimale
indfyrede brændselsmængde i MW eller MJ/s, som kan
tilføres et anlæg. | | 9) FN€™s Klimakonvention: De
Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer af 9.
maj 1992 (UNFCCC). |
10) Kapacitet: Den maksimale
produktionsevne pr. tidsenhed, jf. §§ 5-8. | | 10) Fossile brændsler:
Brændsler, der er udvundet fra - eller fremstillet på
basis af €" fossilt, ikke fornybart organisk materiale,
herunder kul, koks, naturgas, raffinaderigas, mineralolieprodukter,
tørv og brunkul. |
11) Kvote: Bevis for retten til at
udlede et ton CO2 i en nærmere angivet period e. | | 11) Fossil kapacitet: El- eller
varmekapaciteten på en produktionsenhed ved anvendelse af
fossile brændsler. Anvendes både fossile og andre
brændsler, bestemmes den fossile kapacitet pro rata. |
12) Kvotedirektivet: Europaparlamentets
og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med
kvoter for drivhusgas-emissioner i Fællesskabet. | | 12) Fossil elproduktion: Den del af en
elproduktion, der tilvejebringes ved anvendelse af fossile
brændsler. Anvendes både fossile og andre
brændsler, bestemmes den fossile elproduktion pro rata. |
13) Ministeren: Økonomi- og
erhvervsministeren. | | 13) I drift: En produktionsenhed eller
en del heraf anses at være i drift den 1. i måneden
efter det tidspunkt, hvor der første gang finder en
CO2 -udledning sted fra denne. Produktionsenheder eller
en del heraf, som første gang udleder CO2 efter
den 31. marts 2004, anses dog først at være i drift
den 1. i måneden efter det tidspunkt, hvor der første
gang i forbindelse med produktion finder en CO2
-udledning sted fra denne. |
14) Produktionsenhed: En teknisk enhed,
der består af et eller flere anlæg, beliggende på
samme lokalitet, hvorfra der udføres de af loven omfattede
aktiviteter. | | 14) Indfyret effekt: Den maksimale
indfyrede brændselsmængde i MW eller MJ/s, som kan
tilføres et anlæg. |
15) Produktionsrate: Faktisk produktion
pr. tidsenhed, f.eks. tons pr. time, m3 eller
lignende. | | 15) Investorland: Det land, der
investerer i et projekt til generering af CDM- eller JI-kreditter,
eller det land, hvor investor i et projekt til generering af CDM-
eller JI-kreditter er hjemmehørende. |
16) Procesudledning: Udledninger af
CO2, som ikke er brændselsrelaterede, og som
opstår som et resultat af tilsigtede eller utilsigtede
reaktioner mellem materialer eller gennem deres omdannelse i en
proces. | | 16) JI-land: Et land, som har
ratificeret Kyoto-protokollen, og som er nævnt i bilag B til
protokollen og derfor efter denne har kvantitative
reduktionsforpligtelser. |
| | 17) JI-kredit: En JI-kredit er et
tilgodehavende på et antal CO2
-ækvivalenter, som er udstedt i medfør af
Kyoto-protokollens artikel 6 og beslutninger vedtaget i henhold til
FN€™s klimakonvention eller Kyoto-protokollen. Betegnes
i ændringsdirektivet som ERU. |
| | 18) Kapacitet: Den maksimale
produktionsevne pr. tidsenhed, jf. §§ 5-8. |
| | 19) Kyoto-protokollen: Klimaaftalen
under Klimakonventionen, vedtaget 11. december 1997, med
tilhørende fortolkningsbidrag vedtaget under
partskonferencer. |
| | 20) Kvote: Bevis for retten til at
udlede et ton CO2 i en nærmere angivet
periode. |
| | 21) Kvotedirektivet: Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med
kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om
ændring af Rådets direktiv 96/61EF. |
| | 22) Ministeren: Økonomi- og
erhvervsministeren. |
| | 23) Produktionsenhed: En teknisk enhed,
der består af et eller flere anlæg, beliggende på
samme lokalitet, hvorfra der udføres de af loven omfattede
aktiviteter. |
| | 24) Produktionsrate: Faktisk produktion
pr. tidsenhed, f.eks. ton pr. time. |
| | 25) Procesudledning: Udledninger af
CO2, som ikke er brændselsrelaterede, og som
opstår som et resultat af tilsigtede eller utilsigtede
reaktioner mellem materialer eller gennem deres omdannelse i en
proces. |
| | 26) Supervisory Committee: Det organ
under Kyoto-protokollen, som FN nedsætter til godkendelse af
JI-kreditter. |
| | 27) Værtsland: Det land, hvor et
projekt til generering af CDM- eller JI-kreditter
gennemføres. |
| | 28) Ændringsdirektivet:
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af
direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for
drivhusgasemissioner i Fællesskabet, for så vidt
angår Kyoto-protokollens projektmekanismer, (jf. EF-Tidende
2004, nr. L 338, side 18).« |
§ 3€. | | 4. § 3,
stk. 3 og 4 ophæves, og i stedet
indsættes: |
Stk. 3. Hvis flere driftsledere på
samme lokalitet i et samarbejde driver flere anlæg, der har
en tæt driftsmæssig eller fysisk sammenhæng, kan
økonomi- og erhvervsministeren beslutte, at disse
anlæg anses for at udgøre én produktionsenhed
ved fastlæggelsen af kapacitetsgrænser nævnt i
§§ 5-8. | | »Stk. 3. Hvis flere driftsledere
på samme lokalitet i et samarbejde driver flere anlæg,
som har en tæt driftsmæssig eller fysisk
sammenhæng, kan økonomi- og erhvervsministeren
beslutte, at disse anlæg anses for at udgøre én
produktionsenhed. |
Stk. 4. Ministeren kan pålægge
driftsledere for anlæg nævnt i stk. 3 og driftsledere
for andre produktionsenheder med flere driftsledere at udpege
én fuldmægtig, som på deres vegne varetager
opgaverne i henhold til denne lov. Driftslederne hæfter
solidarisk for de økonomiske forpligtelser og andre
forpligtelser, som følger af denne lov. | | Stk. 4. Hvis flere fysiske eller juridiske
personer på samme lokalitet i et samarbejde driver flere
anlæg, som har en tæt driftsmæssig eller fysisk
sammenhæng, kan økonomi- og erhvervsministeren
beslutte, at disse anlæg anses for at udgøre én
produktionsenhed. |
| | Stk. 5. Hvis en produktionsenhed bringes
ned under lovens kapacitetsgrænser efter §§ 5-8,
kan ministeren beslutte, at produktionsenheden fortsat skal
være omfattet af loven. |
| | Stk. 6. Ministeren kan pålægge
driftsledere for anlæg nævnt i stk. 3, driftsledere for
andre produktionsenheder med flere driftsledere og fysiske og
juridiske personer nævnt i stk. 4, at udpege én
fuldmægtig, som på deres vegne varetager opgaverne i
henhold til denne lov. Driftslederne og de i stk. 4 nævnte
personer hæfter solidarisk for de økonomiske
forpligtelser og andre forpligtelser, som følger af denne
lov.« Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og 8. |
| | 5. I § 4
indsættes efter stk. 1: »Stk. 2. Såfremt det fossile
brændselsforbrug på en produktionsenhed omfattet af
loven udgør mindre end 1 pct. af produktionsenhedens samlede
brændselsforbrug, kan økonomi- og erhvervsministeren
beslutte, at der ses bort fra det fossile brændselsforbrug
ved vurdering af produktionsenhedens forhold efter loven.
Ministeren kan stille vilkår om, hvorledes
brændselsforbruget skal dokumenteres.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. |
§ 13. Enhver
kvote skal kunne identificeres entydigt og kan kun anvendes til
dækning af udledninger af CO2 fra en
produktionsenhed i den periode, for hvilken den er tildelt.
Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler om kvoters identifikation. | | 6. § 13,
stk. 1, affattes således: »Enhver kvote skal kunne
identificeres entydigt og kan kun anvendes til dækning af
udledninger af CO2 fra en produktionsenhed i den
periode, for hvilken den er tildelt.« |
§ 19. En ny
produktionsenhed, der sættes i drift efter den 31. marts
2004, tildeles kvoter fra puljen til nye produktionsenheder, jf.
§ 15, stk. 3, efter bestemmelserne i stk. 3-7, jf. dog stk. 2.
Ved nye produktionsenheder forstås nyetablerede
produktionsenheder, større udvidelser af
produktionskapaciteten på eksisterende produktionsenheder,
jf. stk. 7, og produktionsanlæg, der er idriftsat før
den 31. marts 2004, men først opfylder kravene til at
være omfattet af loven efter denne dato. | | 7. I § 19, stk.
1, ændres »stk. 3-7« til: »stk.
3-8«. |
Stk. 4. En ny varmeproducerende
produktionsenhed, der ikke producerer el, og hvis primære
formål er at producere varme til de kollektive net, tildeles
205 kvoter pr. installeret MW varmekapacitet pr. år, enheden
er i drift. | | 8. I § 19, stk.
4, indsættes efter »pr. installeret MW«:
» fossil«. |
| | 9. § 19,
stk. 7, affattes således: |
Stk. 7. Ved en større udvidelse
efter denne bestemmelse forstås: | | »Stk. 7. Ved en større
udvidelse efter denne bestemmelse forstås: |
1) For produktionsenheder omfattet af § 5,
stk. 1, nr. 1 en udvidelse af kapaciteten på mindst 10 MW
indfyret effekt eller en forøgelse af den indfyrede
kapacitet med mindst 20 pct. i forbindelse med etablering af
kraftvarmeproduktion. | | 1) For produktionsenheder omfattet af stk. 3, 4
og 6 en udvidelse af kapaciteten på mindst 10 MW indfyret
effekt eller en forøgelse af den indfyrede kapacitet med
mindst 20 pct. i forbindelse med etablering af
kraft-varme-produktion. |
2) For produktionsenheder omfattet af § 5,
stk. 1, nr. 2 og 3 og §§ 6 €" 8 en udvidelse
på mere end 10 pct. af den før udvidelsen installerede
produktionskapacitet. | | 2) For produktionsenheder omfattet af stk. 5 en
udvidelse på mere end 10 pct. af den før udvidelsen
installerede produktionskapacitet.« |
| | 10. I §
19 indsættes som stk. 8: »Stk. 8. Kvotetildeling efter stk.
3-7 er betinget af, at produktionsenheden helt eller delvist
anvender et fossilt brændsel, for hvis udledning
driftslederen skal anvise kvoter til annullering efter § 26.
Såfremt der kun delvist anvendes fossilt brændsel,
reduceres kvotetildelingen forholdsmæssigt.« |
| | 11. Efter § 21
indsættes: »Kreditter opnået gennem
projekter § 21 a.
CDM-kreditter og JI-kreditter kan anvendes til opfyldelse af
forpligtelsen i § 26, stk. 1 eller 2, såfremt disse
opfylder de betingelser herfor, som er angivet i denne lov. |
| | Stk. 2. CDM- og JI-projekter, som
udføres for at reducere drivhusgasudledninger med henblik
på at opnå CDM- og JI-kreditter, må kun
igangsættes og gennemføres af juridiske eller fysiske
personer hjemmehørende i Danmark efter tilladelse fra
miljøministeren eller fra den kompetente myndighed i et
EU-land, som ikke er værtsland for projektet, jf. dog stk.
3. |
| | Stk. 3. Projekter, som påtænkes
udført i Danmark til opnåelse af JI-kreditter,
må kun igangsættes og gennemføres efter
tilladelse fra miljøministeren. Stk. 4. Ansøgning om tilladelse
efter stk. 2 og 3 fra miljøministeren, sker ved indsendelse
af ansøgning herom bilagt nødvendig dokumentation for
projektet. |
| | Stk. 5. Ansøgning om tilladelse til
udførelse af projekter i Danmark kan imødekommes,
såfremt projektet skønnes at være i
overensstemmelse med dansk klimastrategi og udføres af en
fysisk eller juridisk person, der ikke er hjemmehørende i
Danmark. |
| | Stk. 6. JI-projekter, der direkte eller
indirekte begrænser drivhusgasudledninger fra
produktionsenheder omfattet af denne lov, kan ikke opnå
tilladelse efter stk. 3. |
| | Stk. 7. Tilladelse efter stk. 2 og 3 kan
ikke gives, såfremt projektet skønnes at være i
strid med dansk lovgivning, EU-retten eller internationale
forpligtelser, herunder retningslinjer, fremgangsmåder og
procedurer vedtaget i henhold til FN€™s Klimakonvention
og Kyoto-protokollen. Tilladelse kan afslås, såfremt
miljøministeren finder, at ansøgeren ikke er i
besiddelse af de fornødne tekniske eller økonomiske
forudsætninger og derfor ikke kan anses for at være
kvalificeret til at gennemføre opgaven. |
| | Stk. 8. Tilladelse til vandkraftanlæg
over 20 MW kan afslås, såfremt miljøministeren
skønner, at projektet er i strid med en
miljømæssige forsvarlig eller bæredygtig
udvikling for værtslandet. |
| | Stk. 9. Miljøministeren kan
fastsætte nærmere regler for tilladelser efter denne
bestemmelse, herunder regler om de oplysninger ansøgningen
skal indeholde, tidsfrister for indsendelse heraf, samt at
ansøgning skal ske i en bestemt form.« |
| | 12. §
24 affattes således: |
§ 24.
Miljøministeren etablerer et elektronisk register, som skal
indeholde oplysninger om tildeling, beholdning, overdragelse og
annullering af kvoter efter denne lov. | | Ȥ 24.
Miljøministeren etablerer et elektronisk register, som skal
indeholde oplysninger om tildeling, beholdning, overdragelse og
annullering af kvoter efter denne lov. Registret indeholder
endvidere CDM- og JI-kreditter, som indehavere heraf ønsker
indsat i dette. |
Stk.
2. Enhver fysisk eller juridisk person har adgang til at
få oprettet konti i registret til brug for registrering af
kvoter. | | Stk.
2. Enhver fysisk eller juridisk person har adgang til at
få oprettet konti i registret til brug for registrering af
kvoter eller kreditter. |
Stk. 3. Miljøministeren
fastsætter nærmere regler om de oplysninger, som
indeholdes i registret, om den nærmere indretning af dette,
om registrets opgaver og udførelsen heraf, herunder om
samarbejdet med andre registre, om driften af registret, om
anvisning af kvoter til annullering efter § 26, stk. 1 og 2,
samt om offentlighedens adgang til oplysninger i registret. | | Stk. 3. Miljøministeren kan
fastsætte nærmere regler om de oplysninger, som
indeholdes i registret, om den nærmere indretning af dette,
om registrets opgaver og udførelsen heraf, herunder om
samarbejdet med andre registre, om driften af registret, om
anvisning af kvoter til annullering efter § 13, stk. 3, samt
om offentlighedens adgang til oplysninger i registret. |
Stk. 4. Miljøministeren
fastsætter regler om betaling af gebyr for registrets
kontohavere. | | Stk. 4. Miljøministeren
fastsætter regler om betaling af gebyr for registrets
kontohavere. Miljøministeren fastsætter endvidere
regler om gebyrer til dækning af omkostninger ved tildeling
af tilladelser efter § 21 a, stk. 2 og 3 og i forbindelse med
godkendelser efter § 26 a, stk. 1.« |
| | 13. §
25 affattes således: |
§ 25.
Ethvert køb eller salg af en kvote skal indberettes til
miljøministeren og registreres af denne, jf. stk.
4. | | Ȥ 25.
Ethvert køb eller salg af en kvote eller en kredit indsat i
registret skal indberettes til miljøministeren og
registreres af denne, jf. stk. 4. |
Stk. 2. Det er en forudsætning for
kvotehandel, at både køber og sælger har en
konto i det danske register eller i et tilsvarende kvoteregister
oprettet i en anden stat. Enhver med konto i registret kan
forlange, at miljøministeren annullerer kvoter, som den
pågældende råder over. | | Stk. 2. Det er en forudsætning for
handel efter stk. 1, at både køber og sælger har
en konto i det danske register eller i et tilsvarende register
oprettet i en anden stat. Enhver med konto i registret kan
forlange, at miljøministeren annullerer kvoter eller
kreditter, som den pågældende råder over. |
Stk. 3. Indberetningen efter stk. 1 skal
indeholde en entydig identifikation af køber og sælger
samt af de omsatte kvoter. | | Stk. 3. Indberetningen efter stk. 1 skal
indeholde en entydig identifikation af køber og sælger
samt af de omsatte kvoter eller kreditter. |
Stk. 4. Miljøministeren
afgør, om indberetningen udgør et
tilstrækkeligt grundlag for registrering af handelen. Finder
miljøministeren, at dette ikke er tilfældet, afvises
registrering af handelen. | | Stk. 4. Miljøministeren
afgør, om indberetningen udgør et
tilstrækkeligt grundlag for registrering af handelen. Finder
miljøministeren, at dette ikke er tilfældet, afvises
registrering af handelen.« |
§ 26.
Driftslederen for en produktionsenhed omfattet af loven skal hvert
år senest den 30. april anvise et antal kvoter til
annullering svarende til det foregående års
verificerede CO2 -udledning fra
produktionsenheden. | | 14. I § 26,
stk. 1, indsættes efter
»produktionsenheden«: », jf. dog § 26
a«. |
Stk. 2. Hvis driftslederen ikke har anvist
et tilstrækkeligt antal kvoter til annullering i forhold til
foregående års verificerede CO2
-udledninger, skal driftslederen senest den 30. april det
følgende år anvise kvoter til annullering svarende til
mankoen fra tidligere år. | | 15. I § 26 stk.
2, indsættes efter »tidligere år«:
», jf. dog § 26 a« |
Stk. 3. Såfremt driftslederen ikke
senest den 30. april har anvist det antal kvoter, der er
nævnt i stk. 1 og 2, indberetter miljøministeren
produktionsenhedens driftsleder samt størrelsen af mankoen
til økonomi- og erhvervsministeren. Miljøministeren
underretter samtidig driftslederen om indberetningen. | | 16. I § 26,
stk. 3, ændres »stk. 1 og 2,« til:
»stk. 1 eller 2,«. |
| | 17. Efter § 26
indsættes: |
| | Ȥ 26
a. CDM- og JI-kreditter, som er indsat i det danske
kvoteregister, kan efter godkendelse fra miljøministeren
anvendes til opfyldelse af forpligtelsen i § 26, stk. 1 eller
2. |
| | Stk.
2. Godkendelse efter stk. 1 gives, med mindre dette
skønnes at være i strid med stk. 3-4, dansk lovgivning
i øvrigt, herunder fastsatte grænser for anvendelse af
kreditter, EU-retten eller internationale forpligtelser. |
| | Stk. 3. Anvendelse af JI-kreditter til
opfyldelse af forpligtelsen efter § 26, stk. 1 eller 2, kan
først ske efter den 1. januar 2008. |
| | Stk. 4. CDM- og JI-kreditter fra nukleare
anlæg og fra arealanvendelse, ændringer i
arealanvendelse og skovbrug kan ikke anvendes til opfyldelse af
forpligtelsen efter § 26, stk. 1 eller 2. |
| | Stk. 5. Godkendelse efter stk. 2 er
betinget af, at alle rettigheder over kreditten samtidigt med
godkendelsen overdrages til miljøministeren. |
| | Stk. 6. Miljøministeren kan
fastsætte nærmere regler for godkendelse efter stk. 1,
herunder om de oplysninger, som ansøgningen skal indeholde,
om tidsfrister for indsendelse heraf samt at ansøgning skal
ske i en bestemt form.« |
| | 18. §
30 affattes således: |
§ 30. En
driftsleder, hvis produktionsenhed er omfattet af loven, skal
årligt senest den 31. marts rapportere verificerede
CO2 -udledninger for det foregående år fra
produktionsenheder, som denne er ansvarlig for, til økonomi-
og erhvervsministeren. | | Ȥ 30.
En driftsleder, hvis produktionsenhed er omfattet af loven skal
årligt senest den 31. marts rapportere verificerede
CO2 -udledninger for det foregående år fra
produktionsenheder, som denne er ansvarlig for, til økonomi-
og erhvervsministeren og til det i § 24 nævnte
register. |
Stk.
2. Rapporteringen skal omfatte følgende oplysninger for
hver produktionsenhed: | | Stk. 2.
Rapporteringen til økonomi- og erhvervsministeren skal
omfatte følgende oplysninger for hver
produktionsenhed: |
1) Identifikationsdata for
produktionsenheden, 2) Aktivitetsdata, emissionsfaktorer,
oxidationsfaktorer, samlede udledninger og usikkerhed om
opgørelsen for hver af de af loven omfattede aktiviteter,
der udføres på produktionsenheden. | | 1) Identifikationsdata for
produktionsenheden. 2) Aktivitetsdata, emissionsfaktorer,
oxidationsfaktorer, samlede udledninger og usikkerhed for
opgørelsen for hver af de af loven omfattede aktiviteter,
der udføres på produktionsenheden. |
Stk. 3. En driftsleder, hvis udledninger af
CO2 for det foregående år ikke er
verificeret og rapporteret efter stk. 1 senest den 31. marts, kan
ikke omsætte kvoter gennem det i § 24 nævnte
register, førend forholdet er bragt i orden. | | Stk. 3. En driftsleder, hvis udledninger af
CO2 for det foregående år ikke er
verificeret og rapporteret efter stk. 1 senest 31. marts, kan ikke
omsætte kvoter eller kreditter gennem det i § 24
nævnte register, førend forholdet er bragt i
orden. |
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte
nærmere regler om rapporteringen efter stk. 1 og 2. | | Stk. 4. Ministeren kan fastsætte
nærmere regler om rapporteringen efter stk. 1 og 2. |
Stk. 5. Ministeren meddeler senest den 20.
april hvert år miljøministeren de samlede udledninger
fra de enkelte driftslederes produktionsenheder samt eventuelle
oplysninger om driftsledere, der ikke har rapporteret udledninger,
jf. stk. 3. | | Stk. 5. Ministeren meddeler senest den 20.
april hvert år miljøministeren ændringer til de
af driftslederen anmeldte udledninger efter stk. 1, samt eventuelle
oplysninger om driftsledere, der ikke har rapporteret udledninger,
jf. stk. 3. |
Stk. 6. Økonomi- og
erhvervsministeren kan videregive de indrapporterede oplysninger
til en anden offentlig myndighed med de begrænsninger, der
følger af lovgivningen. | | Stk. 6. Økonomi- og
erhvervsministeren og miljøministeren kan videregive de
indrapporterede oplysninger til en anden offentlig myndighed med de
begrænsninger, der følger af lovgivningen«. |
| | 19. § 31,
stk. 1, affattes således: |
§ 31.
Såfremt en driftsleder ikke har overholdt sin forpligtelse
efter § 26, stk. 1 og 2, pålægger økonomi-
og erhvervsministeren driftslederen at betale en afgift til
statskassen. Afgiften udgør et beløb svarende til 100
EURO for hver ton CO2, som er udledt uden anvisning af
kvoter til annullering, jf. § 26, stk. 1 og 2. For
kvoteoverskridelser i årene 2005, 2006 og 2007 udgør
afgiften dog et beløb svarende til 40 EURO pr.
ton. | | »Såfremt en driftsleder ikke
har overholdt sin forpligtelse efter § 26, stk. 1 eller 2,
pålægger økonomi- og erhvervsministeren
driftslederen at betale en afgift til statskassen. Afgiften
udgør et beløb svarende til 100 EURO for hver ton
CO2, som er udledt uden anvisning af kvoter eller
kreditter til annullering, jf. § 26, stk. 1 og 2 og § 26
a. For overskridelser i årene 2005, 2006 og 2007 udgør
afgiften dog et beløb svarende til 40 EURO pr.
ton.« |
| | 20. § 31,
stk. 5, affattes således: |
Stk. 5. Afgiftsbetalingen efter stk. 1
fritager ikke driftslederen for forpligtelsen til at returnere en
kvotemængde svarende til de kvoteoverskridende udledninger
til miljøministeren senest den 30. april det
efterfølgende kalenderår. | | »Stk. 5. Afgiftsbetalingen efter stk.
1 fritager ikke driftslederen for forpligtelsen til at returnere en
kvote- eller kreditmængde svarende til de overskridende
udledninger til miljøministeren senest den 30. april det
efterfølgende kalenderår.« |
| | 21. I § 32
indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Til brug ved
administrationen af denne lov kan økonomi- og
erhvervsministeren indhente oplysninger fra den statslige told- og
skatteforvaltning, herunder i elektronisk form.« |
| | 22. I § 33
indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Ubetalte beløb efter
denne bestemmelse kan inddrives på samme måde som
angivet i § 31, stk. 7 og 8.« |
§ 35.
Afgørelser truffet af miljøministeren efter
§§ 13 og 25 - 27 kan indbringes for
Miljøklagenævnet. Klagen skal være indgivet
inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Bestemmelserne
i lov om miljøbeskyttelse §§ 102 og 104-106 finder
tilsvarende anvendelse. | | 23. I § 35, stk.
1, indsættes efter »§§ 13« : »,
21 a«. |
§ 36.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning
straffes med bøde den, der 1) undlader at udpege en fuldmægtig som
nævnt i § 3, stk. 4, | | 24. I § 36,
stk. 1, nr. 1) ændres »§ 3, stk. 4,«
til: » § 3, stk. 6,« |
| | 25. Efter § 38
indsættes: »§ 38 a.
Miljøministeren offentliggør oplysninger om projekter
omfattet af § 21 a, som Danmark deltager i eller tillader
andre at deltage i. Stk. 2. Økonomi- og
erhvervsministeren offentliggør rapporter efter § 30 om
produktionsenheders udledninger.« |
| | § 2 Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. maj 2005, jf. dog stk.
3. Stk. 2. Henvendelser eller
ansøgninger modtaget inden den 1. maj 2005 behandles efter
de hidtil gældende regler. Stk. 3. Økonomi- og
erhvervsministeren kan træffe afgørelse om, at
beslutning efter § 1, nr. 5 skal have virkning fra den 1.
januar 2005. |