L 134 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om social pension og andre love. (Ophør af udbetaling
af social pension og andre ydelser ved unddragelse af
strafforfølgning eller straffuldbyrdelse).
Fremsat den 8. december 2004 af
socialministeren (Eva Kjer Hansen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social pension
og andre love
(Ophør af udbetaling af social pension
og andre ydelser ved unddragelse af strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse)
§ 1
I lov om social pension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 42 af 28. januar 2004, som
ændret ved § 1 i lov nr. 319 af 5. maj 2004 og lov
nr. 471 af 9. juni 2004, foretages følgende
ændringer:
1 . § 34 affattes
således:
Ȥ 34.
Hvis pensionen ikke har været udbetalt under ophold i
boformer m.v., jf. § 46, genoptages udbetalingen med
virkning fra én måned før opholdets
ophør. Hvis pensionisten før opholdet fik udbetalt
sin pension forud, genoptages udbetalingen dog med virkning fra
opholdets ophør.
Stk. 2. Hvis pensionen ikke har været
udbetalt under unddragelse, jf. § 46 a, genoptages
udbetalingen med virkning fra unddragelsens ophør.
Udbetalingen genoptages dog ikke, hvis pensionisten i umiddelbar
forlængelse af unddragelsens ophør indsættes til
strafafsoning i fængsel eller arresthus.
Stk. 3. Stk. 1 €" 2 finder tilsvarende
anvendelse ved varetægtsfængsel.«
2.§ 46, stk. 1, affattes
således:
Ȥ 46.
Indsættes en person til strafafsoning i fængsel eller
arresthus, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned,
hvor strafafsoningen påbegyndes. Hvis pensionisten inden
opholdet fik udbetalt sin pension forud, udbetales pensionen indtil
udgangen af den måned, der følger efter måneden,
hvor strafafsoningen påbegyndes. 1. og 2. pkt. gælder
også varetægtsfængsling.«
3. I § 46 indsættes
efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Er der rimelig udsigt til,
at den pågældende vil kunne løslades inden for
et tidsrum af omkring 6 måneder efter, at strafafsoningen er
påbegyndt, kan den pågældende dog af pensionen
få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til
husleje og lignende. Under varetægtsfængsling kan
perioden nævnt i 1. pkt. forlænges.
Stk. 3. Efterfølges
varetægtsfængslingen ikke af en domfældelse,
efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt under
varetægtsfængslingen.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
4. Efter § 46
indsættes:
Ȥ 46 a.
Udbetaling af pension ophører for personer, som bevidst
unddrager sig strafforfølgning her i landet i
tilfælde, hvor
1) den pågældende er
varetægtsfængslet,
2) politiet eftersøger den
pågældende med henblik på
varetægtsfængsling, eller
3) der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 2. Udbetaling af pension
ophører endvidere for personer, som bevidst unddrager sig
straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er
idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse.
Stk. 3. Udbetaling af pension
ophører efter stk. 1 og 2 med virkning fra det tidspunkt,
hvor personen unddrog sig strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse. Hvis personen inden unddragelsen fik sin pension
udbetalt forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den
måned, hvor personen unddrog sig strafforfølgning
eller straffuldbyrdelse.
Stk. 4. Efterfølges en
strafforfølgning, jf. stk. 1, ikke af en domfældelse
efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt, mens
personen unddrog sig strafforfølgning. Pensionen
efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis personen
afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen.
§ 46 b.
Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette kommunen om
unddragelsen, når myndigheden får formodning om, at en
person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf.
§ 46 a, stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf.
§ 46 a, stk. 2, samtidig modtager pension. For personer
med bopæl i udlandet skal Den Sociale Sikringsstyrelse
underrettes.«
5. I
§ 53 ændres »§ 9 a«
til: »§ 9 c«.
§ 2
I lov nr. 1164 af 19. december 2003 om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., som ændret ved § 3 i
lov nr. 319 af 5. maj 2004, foretages følgende
ændringer:
1 . § 34 affattes
således:
Ȥ 34.
Hvis pensionen ikke har været udbetalt under ophold i
boformer m.v., jf. § 45, genoptages udbetalingen med
virkning fra én måned før opholdets
ophør. Hvis pensionisten før opholdet fik udbetalt
sin pension forud, genoptages udbetalingen dog med virkning fra
opholdets ophør.
Stk. 2. Hvis pensionen ikke har været
udbetalt under unddragelse, jf. § 45 a, genoptages
udbetalingen med virkning fra unddragelsens ophør.
Udbetalingen genoptages dog ikke, hvis pensionisten i umiddelbar
forlængelse af unddragelsens ophør indsættes til
strafafsoning i fængsel eller arresthus.
Stk. 3. Stk. 1 €" 2 finder tilsvarende
anvendelse ved varetægtsfængsel.«
2.§ 45, stk. 1, affattes
således:
Ȥ 45.
Indsættes en person til strafafsoning i fængsel eller
arresthus, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned,
hvor strafafsoningen påbegyndes. Hvis pensionisten inden
opholdet fik udbetalt sin pension forud, udbetales pensionen indtil
udgangen af den måned, der følger efter måneden,
hvor strafafsoningen påbegyndes. 1. og 2. pkt. gælder
også varetægtsfængsling.«
3. I § 45 indsættes
efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Er der rimelig udsigt til,
at den pågældende vil kunne løslades inden for
et tidsrum af omkring 6 måneder efter, at strafafsoningen er
påbegyndt, kan den pågældende dog af pensionen
få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til
husleje og lignende. Under varetægtsfængsling kan
perioden nævnt i 1. pkt. forlænges.
Stk. 3. Efterfølges
varetægtsfængslingen ikke af en domfældelse,
efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt under
varetægtsfængslingen.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
4. Efter § 45
indsættes:
Ȥ 45 a.
Udbetaling af pension ophører for personer, som bevidst
unddrager sig strafforfølgning her i landet i
tilfælde, hvor
1) den pågældende er
varetægtsfængslet,
2) politiet eftersøger den
pågældende med henblik på
varetægtsfængsling, eller
3) der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 2. Udbetaling af pension
ophører endvidere for personer, som bevidst unddrager sig
straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er
idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse.
Stk. 3. Udbetaling af pension
ophører efter stk. 1 og 2 med virkning fra det tidspunkt,
hvor personen unddrog sig strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse. Hvis personen inden unddragelsen fik sin pension
udbetalt forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den
måned, hvor personen unddrog sig strafforfølgning
eller straffuldbyrdelse.
Stk. 4. Efterfølges en
strafforfølgning, jf. stk. 1, ikke af en domfældelse,
efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt, mens
personen unddrog sig strafforfølgning. Pensionen
efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis personen
afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen.
§ 45 b.
Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette kommunen om
unddragelsen, når myndigheden får formodning om, at en
person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf.
§ 45 a, stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf.
§ 45 a, stk. 2, samtidig modtager pension. For personer
med bopæl i udlandet skal Den Sociale Sikringsstyrelse
underrettes.«
§ 3
I lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 708 af 29. juni 2004, foretages
følgende ændring:
1. Efter § 120
indsættes:
»Kapitel 24 a
Ophør af udbetaling af ydelser
i visse særlige tilfælde
§ 120 a.
Udbetaling af ydelser efter §§ 26 a, 29, 76, stk. 2,
77 og 84, ophører for personer, som bevidst unddrager sig
strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor
1) den pågældende er
varetægtsfængslet,
2) politiet eftersøger den
pågældende med henblik på
varetægtsfængsling, eller
3) der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 2. Udbetaling af ydelser efter
§§ 26 a, 29, 76, stk. 2, 77 og 84, ophører
endvidere for personer, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse
her i landet, hvis den pågældende er idømt en
ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse.
Stk. 3. Ophør af udbetaling af en
bagudbetalt ydelse, jf. stk. 1 og 2, sker med virkning fra det
tidspunkt, hvor personen unddrog sig strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse. Ophør af udbetaling af en forudbetalt
ydelse, jf. stk. 1 og 2, sker med virkning for den måned, der
følger efter den måned, hvor pågældende
unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse.
Stk. 4. Efterfølges en
strafforfølgning, jf. stk. 1, ikke af en domfældelse,
efterbetales den del af ydelsen, der ikke er udbetalt, mens
personen unddrog sig strafforfølgning. Ydelsen efterbetales
dog ikke til afdødes bo, hvis personen afgår ved
døden, inden der er afsagt dom i sagen.
§ 120 b.
Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette kommunen om
unddragelsen, når myndigheden får formodning om, at en
person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf.
§ 120 a, stk. 1, eller straffuldbyrdelse her i landet,
jf. § 120 a, stk. 2, samtidig modtager ydelser, som er
omfattet af § 120 a, stk. 1 og 2.«
§ 4
I lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, som
senest ændret ved § 1 i lov nr. 191 af 24. marts
2004, foretages følgende ændringer:
1. I § 62 indsættes
efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk.3. Kriminalforsorgen skal
underrette Arbejdsdirektoratet, hvis et medlem, der modtager
dagpenge, undergives strafafsoning eller anden
frihedsberøvende foranstaltning, herunder
varetægtsfængsling, som følge af et strafbart
forhold.
Stk. 4. Politiet eller kriminalforsorgen
skal underrette Arbejdsdirektoratet, når myndigheden
får formodning om, at et medlem modtager dagpenge, hvis
1) medlemmet bevidst unddrager sig
strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor
a) medlemmet er varetægtsfængslet,
b) politiet eftersøger medlemmet med
henblik på varetægtsfængsling, eller
c) der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse, eller
2) medlemmet bevidst unddrager sig
straffuldbyrdelse her i landet i tilfælde, hvor medlemmet er
idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse.
Stk.5. Arbejdsdirektoratet skal videregive
underretninger, jf. stk. 3 og 4, til medlemmets
arbejdsløshedskasse.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 6.
2. I § 74 l indsættes
efter stk. 4 som nye stykker:
»Stk. 5. Efterløn
kan ikke udbetales til et medlem, som bevidst unddrager sig
strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor
1) den pågældende er
varetægtsfængslet,
2) politiet eftersøger den
pågældende med henblik på
varetægtsfængsling, eller
3) der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 6. Efterløn kan endvidere ikke
udbetales til et medlem, som bevidst unddrager sig
straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er
idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse.
Stk. 7. Efterfølges en
strafforfølgning, jf. stk. 5, ikke af en domfældelse,
efterbetales efterløn, der ikke er udbetalt, mens medlemmet
var frihedsberøvet eller unddrog sig
strafforfølgning. Efterlønnen efterbetales dog ikke
til afdødes bo, hvis medlemmet afgår ved døden,
inden der er afsagt dom i sagen.
Stk. 8. Kriminalforsorgen skal underrette
Arbejdsdirektoratet, hvis et medlem, der modtager efterløn,
undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende
foranstaltning, herunder varetægtsfængsling, som
følge af et strafbart forhold.
Stk. 9. Når politiet eller
kriminalforsorgen får formodning om, at et medlem, der
bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 5, eller
straffuldbyrdelse, jf. stk. 6, samtidig modtager efterløn,
skal Arbejdsdirektoratet underrettes om unddragelsen.
Stk. 10. Arbejdsdirektoratet skal
videregive underretninger, jf. stk. 8 og 9, til medlemmets
arbejdsløshedskasse.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 11.
3. I § 75 f indsættes
som stk. 5-10:

§ 5
I lov om fleksydelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 758 af 26. august 2002, som
ændret ved § 4 i lov nr. 417 af 10. juni 2003,
foretages følgende ændring:
1. I § 22 indsættes
som stk. 4-8:
» Stk. 4. Fleksydelse kan
ikke udbetales til en person, som bevidst unddrager sig
strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor
1) den pågældende er
varetægtsfængslet,
2) politiet eftersøger den
pågældende med henblik på
varetægtsfængsling, eller
3) der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 5. Fleksydelse kan endvidere ikke
udbetales til en person, som bevidst unddrager sig
straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er
idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse.
Stk. 6. Efterfølges en
strafforfølgning, jf. stk. 4, ikke af en domfældelse,
efterbetales fleksydelse, der ikke er udbetalt, mens personen var
frihedsberøvet eller unddrog sig strafforfølgning.
Fleksydelsen efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis
personen afgår ved døden, inden der er afsagt dom i
sagen.
Stk. 7. Kriminalforsorgen skal underrette
Arbejdsdirektoratet, hvis en person, der modtager fleksydelse,
undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende
foranstaltning, herunder varetægtsfængsling, som
følge af et strafbart forhold.
Stk. 8. Når politiet eller
kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der
bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 4, eller
straffuldbyrdelse, jf. stk. 5, samtidig modtager fleksydelse, skal
Arbejdsdirektoratet underrettes om unddragelsen.«
§ 6
I lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober
2004, foretages følgende ændringer:
1.§ 36 affattes
således:
Ȥ 36.
Udbetalingen af dagpenge ophører for en person, som efter
domstols- eller administrativ afgørelse er
frihedsberøvet. Udføres der under
frihedsberøvelsen arbejde på det almindelige
arbejdsmarked med tilladelse fra kriminalforsorgen, er der dog ret
til dagpenge efter de almindelige regler.
Stk. 2. Kriminalforsorgen skal underrette
kommunen, hvis en dagpengemodtager undergives strafafsoning eller
andre frihedsberøvende foranstaltninger, herunder
varetægtsfængsling.«
2. Efter § 36
indsættes:
Ȥ 36 a.
Dagpengeudbetalingen ophører for en person, som bevidst
unddrager sig strafforfølgning her i landet i
tilfælde, hvor
1) den pågældende er
varetægtsfængslet,
2) politiet eftersøger den
pågældende med henblik på
varetægtsfængsling, eller
3) der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 2. Dagpengeudbetalingen ophører
endvidere for en person, som bevidst unddrager sig
straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er
idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse.
Stk. 3. Når politiet eller
kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der
bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 1, eller
straffuldbyrdelse, jf. stk. 2, samtidig modtager dagpenge, skal
kommunen underrettes om unddragelsen.
§ 36 b.
Efterfølges en strafforfølgning, jf. § 36
a, stk. 1, ikke af en domfældelse, udbetaler kommunen
dagpenge for den periode, hvor personen var frihedsberøvet
eller unddrog sig strafforfølgning. Dagpengene efterbetales
dog ikke til afdødes bo, hvis personen afgår ved
døden, inden der er afsagt dom i sagen.«
§ 7
I lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 709 af 13. august 2003, som
ændret ved § 3 i lov nr. 1168 af 19. december 2003,
§ 1 i lov nr. 282 af 26. april 2004 og § 1 i
lov nr. 429 af 9. juni 2004, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 10
indsættes:
Ȥ 10 a.
Kriminalforsorgen skal underrette kommunen, hvis kriminalforsorgen
får formodning om, at en person, der er frihedsberøvet
som følge af et strafbart forhold, modtager ydelser efter
kapitel 4, 6 eller 7 i denne lov.
Stk. 2. Politiet eller kriminalforsorgen
skal underrette kommunen, når myndighederne får
formodning om, at en person modtager ydelser efter kapitel 4, 6
eller 7 i denne lov, hvis
1) den pågældende bevidst unddrager
sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor
a) den pågældende er
varetægtsfængslet,
b) politiet eftersøger den
pågældende med henblik på
varetægtsfængsling, eller
c) der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse, eller
2) den pågældende bevidst unddrager
sig straffuldbyrdelse her i landet i tilfælde, hvor den
pågældende er idømt en ubetinget
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse.«
§ 8
I lov om børnepasningsorlov, jf.
lovbekendtgørelse nr. 193 af 23. marts 2004, foretages
følgende ændring:
1. Efter § 18
indsættes:
Ȥ 18 a.
Kriminalforsorgen skal underrette arbejdsformidlingen, hvis en
person, der modtager orlovsydelse, undergives strafafsoning eller
anden frihedsberøvende foranstaltning, herunder
varetægtsfængsling, som følge af et
strafbart forhold.
Stk. 2. Politiet eller kriminalforsorgen
skal underrette arbejdsformidlingen, når myndighederne
får formodning om, at en person modtager orlovsydelse,
hvis
1) personen bevidst unddrager sig
strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor
a) personen er varetægtsfængslet,
b) politiet eftersøger personen med henblik
på varetægtsfængsling, eller
c) der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse, eller
2) personen bevidst unddrager sig
straffuldbyrdelse her i landet i tilfælde, hvor personen er
idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse.«
§ 9
I lov om statens
uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af
11. september 2003, som ændret ved lov nr. 1225 af 27.
december 2003 og lov nr. 481 af 9. juni 2004, foretages
følgende ændringer:
1. I § 2 indsættes
efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. Udbetalingen af
uddannelsesstøtte ophører for
uddannelsessøgende, som bevidst unddrager sig
strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor
1) den pågældende er
varetægtsfængslet,
2) politiet eftersøger den
pågældende med henblik på
varetægtsfængsling, eller
3) der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 5. Udbetalingen af
uddannelsesstøtte ophører endvidere for
uddannelsessøgende, som bevidst unddrager sig
straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er
idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse.
Stk. 6. Udbetaling af
uddannelsesstøtte ophører fra den måned, der
følger efter måneden, hvor den
uddannelsessøgende unddrager sig strafforfølgning,
jf. stk. 4, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 5.
Stk. 7. Efterfølges en
strafforfølgning, jf. stk. 4, ikke af en domfældelse,
efterbetales uddannelsesstøtten, der ikke er udbetalt under
ophøret, hvis de øvrige støttebetingelser er
opfyldt. Uddannelsesstøtten udbetales dog ikke til
afdødes bo, hvis personen afgår ved døden,
inden der er afsagt dom i sagen.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 8.
2. I § 14,
stk. 1 og 2, ændres »§ 2, stk. 4, 2.
pkt.« til: »§ 2, stk. 8, 2. pkt.«
3. I § 24,
stk. 3, indsættes som nyt nummer 6:
»6) ikke kan få stipendium og
studielån som følge af bestemmelserne i § 2,
stk. 4-5.«
4. I
§ 39 indsættes efter stk. 4 som nyt
stykke:
»Stk. 5. Politiet eller
kriminalforsorgen skal underrette SUstyrelsen om unddragelsen,
når myndigheden får formodning om, at den person, der
bevidst unddrager sig strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse her i landet, jf. § 2, stk. 4-5,
samtidig modtager uddannelsesstøtte.«
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.
5. I § 43
a, stk. 1, ændres »§ 39, stk. 7, nr. 2,
3 og 6« til: »§ 39, stk. 8, nr. 2, 3 og
6«.
§ 10
I lov om statens
voksenuddannelsesstøtte (SVU), jf. lovbekendtgørelse
nr. 654 af 6. juli 2003, som ændret ved § 1 i lov
nr. 480 af 9. juni 2004, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 14
indsættes:
Ȥ 14 a.
Retten til SVU bortfalder for den resterende del af
uddannelsesforløbet for uddannelsessøgende, som
bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i
tilfælde, hvor
1) den pågældende er
varetægtsfængslet,
2) politiet eftersøger den
pågældende med henblik på
varetægtsfængsling, eller
3) der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 2. Retten til SVU bortfalder endvidere
for den resterende del af uddannelsesforløbet for
uddannelsessøgende, som bevidst unddrager sig
straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er
idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse.
Stk. 3. Bortfald af SVU sker med udgangen
af den kalenderuge, hvor den uddannelsessøgende unddrager
sig strafforfølgning, jf. stk. 1, eller straffuldbyrdelse,
jf. stk. 2.
Stk.4. Efterfølges en
strafforfølgning, jf. stk. 1, ikke af en domfældelse,
kan ansøgeren søge om at blive stillet, som var der
ikke sket bortfald af SVU, jf. stk. 1, såfremt betingelserne
for tildeling i øvrigt er opfyldt. SVU udbetales dog ikke
til afdødes bo, hvis personen afgår ved døden,
inden der er afsagt dom i sagen.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om ophør på grund
af unddragelse fra strafforfølgning, jf. stk. 1, eller
straffuldbyrdelse, jf. stk. 2, og om fravigelse af den maksimale
periode med SVU som følge heraf.«
2. Efter § 20
indsættes:
Ȥ 20 a.
Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette SUstyrelsen om
unddragelsen, når myndigheden får formodning om, at den
person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse, jf. § 14 a, stk. 1-2, samtidig
modtager SVU.«
§ 11
I repatrieringsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 21 af 15. januar 2004, foretages
følgende ændringer:
1. Efter § 9
indsættes:
Ȥ 9 a.
Hjælp til repatriering kan ikke ydes til en udlænding,
som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i
tilfælde, hvor
1) den pågældende er
varetægtsfængslet,
2) politiet eftersøger den
pågældende med henblik på
varetægtsfængsling, eller
3) der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 2. Hjælp til repatriering kan
endvidere ikke ydes til en udlænding, som bevidst unddrager
sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende
er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse.
Stk. 3. Får politiet eller
kriminalforsorgen formodning om, at en udlænding, der bevidst
unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 1, eller
straffuldbyrdelse, jf. stk. 2, har ansøgt om eller modtager
hjælp til repatriering, skal kommunalbestyrelsen underrettes
om unddragelsen. Underretning skal gives til kommunalbestyrelsen i
den kommune, hvori udlændingen har eller senest har haft
bopæl.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan efter
ansøgning træffe afgørelse om, at hjælp
til repatriering, som ikke er udbetalt, kan ydes, når
udlændingen ikke længere unddrager sig
strafforfølgning, jf. stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf.
stk. 2, såfremt betingelserne for udbetaling af hjælp
til repatriering efter § 7, stk. 1 og 6, i øvrigt
er opfyldt.«
2. Efter § 10
indsættes:
Ȥ 10 a.
Udbetaling af reintegrationsbistand ophører for en
udlænding, som bevidst unddrager sig strafforfølgning
her i landet, i tilfælde, hvor
1) den pågældende er
varetægtsfængslet,
2) politiet eftersøger den
pågældende med henblik på
varetægtsfængsling, eller
3) der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 2. Udbetaling af reintegrationsbistand
ophører endvidere for en udlænding, som bevidst
unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den
pågældende er idømt en ubetinget
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse.
Stk. 3. Får politiet eller
kriminalforsorgen formodning om, at en udlænding, der bevidst
unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 1, eller
straffuldbyrdelse, jf. stk. 2, har ansøgt om eller modtager
reintegrationsbistand, skal Den Sociale Sikringsstyrelse
underrettes om unddragelsen.
Stk. 4. Udbetaling af reintegrationsbistand
ophører med virkning fra den måned, hvor Den Sociale
Sikringsstyrelse får kendskab til, at udlændingen
unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 1, eller
straffuldbyrdelse, jf. stk. 2.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan efter
ansøgning træffe afgørelse om, at udbetaling af
reintegrationsbistand kan genoptages, når udlændingen
ikke længere unddrager sig strafforfølgning, jf. stk.
1, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 2, såfremt betingelserne
for udbetaling af reintegrationsbistand efter § 10 i
øvrigt er opfyldt.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan efter
ansøgning træffe afgørelse om, at
reintegrationsbistand, der ikke er udbetalt, jf. stk. 1, kan
efterbetales, hvis strafforfølgning ikke fører til
domsfældelse. Betingelserne for udbetaling af
reintegrationsbistand efter § 10 skal være
opfyldt.«
§ 12
I lov om integration af udlændinge
i Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. november
2003, som ændret ved § 4 i lov nr. 1165 af 19.
december 2003, lov nr. 1206 af 27. december 2003, § 3 i
lov nr. 423 af 9. juni 2004 og § 2 i lov nr. 427 af 9.
juni 2004, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 25
b indsættes:
Ȥ 25 c.
Kriminalforsorgen skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis
kriminalforsorgen får formodning om, at en udlænding,
der er frihedsberøvet som følge af et strafbart
forhold, modtager introduktionsydelse, jf. § 25.
Stk. 2. Politiet eller kriminalforsorgen
skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis politiet eller
kriminalforsorgen får formodning om, at en udlænding,
der modtager introduktionsydelse, jf. § 25,
1) bevidst unddrager sig strafforfølgning
her i landet i tilfælde, hvor den pågældende er
varetægtsfængslet, politiet eftersøger den
pågældende med henblik på
varetægtsfængsling, eller der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse, eller
2) bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i
landet, hvis den pågældende er idømt en
ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse.
Stk. 3. Underretning efter stk. 1 og 2 skal
gives til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori
udlændingen har eller senest har haft bopæl.«
§ 13
Stk. 1. Loven træder i
kraft den 1. marts 2005.
Stk. 2. Loven har virkning for personer,
som bevidst unddrager sig strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse den 1. marts 2005 eller senere.
Stk. 3. Hvis pensionsudbetalingen ved
lovens ikrafttræden er ophørt efter de hidtil
gældende regler i § 46 i lov om social pension,
genoptages pensionsudbetalingen ved opholdets ophør efter de
hidtil gældende regler i lovens § 34.
Stk. 4. Hvis pensionsudbetalingen ved
lovens ikrafttræden er ophørt efter de hidtil
gældende regler i § 45 i lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., genoptages pensionsudbetalingen ved
opholdets ophør efter de hidtil gældende regler i
lovens § 34.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrund og formål
Lovforslagets formål er at skabe hjemmel
til at hindre, at personer, der bevidst unddrager sig
strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i landet,
samtidig modtager offentlige ydelser. Det kan virke stødende
for den almindelige retsopfattelse, at det offentlige ved
udbetaling af ydelser medvirker til, at disse personer kan
opretholde unddragelsen.
Under Folketingets behandling af Lovforslag
nr.178, Forslag til Lov om ændring af lov om social pension
(Ophør af social pension for efterlyste personer), fremsat i
Folketinget i foråret 2004, var der bred politisk enighed om
at ændre reglerne om udbetaling af social pension.
Socialudvalget afgav den 27. maj 2004 beretning over forslaget.
Under Folketingets behandling af forslaget tilkendegav regeringen,
at den i efteråret 2004 ville fremsætte lovforslag om
ophør af udbetaling af ydelser.
2. Lovforslagets
hovedindhold
Forslaget giver hjemmel til at stoppe
udbetalingen af offentlige ydelser til en bestemt afgrænset
persongruppe, der bevidst unddrager sig strafforfølgning
(varetægtsfængsel) eller straffuldbyrdelse (afsoning
mv.) her i landet. De ydelser, der er omfattet af forslaget, er
fortrinsvis ydelser, der ikke kan stoppes af andre grunde ved
unddragelsen. Udbetalingen af ydelsen ophører ved
unddragelsen og genoptages ved ophøret af unddragelsen, hvis
de øvrige betingelser herfor er til stede. Hvis den
unddragne ikke bliver dømt, skal det beløb, som ikke
blev udbetalt under unddragelsen, efterbetales.
Forslaget indeholder en pligt for politiet eller
kriminalforsorgen til at underrette de udbetalende myndigheder om
unddragelsen. Det gælder også i tilfælde, hvor de
almindelige betingelser i loven for at få udbetalt en ydelse
formentlig ikke længere er opfyldt under en unddragelse.
Myndigheden bliver herved gjort opmærksom på, at der er
grund til at kontrollere, om betingelserne for at modtage ydelsen
fortsat er opfyldt. Herudover er der i visse tilfælde
foreslået en pligt for politiet eller kriminalforsorgen til
at underrette den udbetalende myndighed, når en person
undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende
foranstaltning, herunder varetægtsfængsling, som
følge af et strafbart forhold.
Endelig foreslås ændringer i
pensionslovene, der medfører en forskydning af
pensionsudbetalingen ved indsættelse til afsoning eller
varetægtsfængsel i fængsel eller arresthus og ved
ophør af afsoningen eller
varetægtsfængslingen.
2.1. Målgruppen
Det foreslås, at der for en række
ydelser indsættes hjemmel til at standse udbetalingen af en
ydelse, når en person som følge af et strafbart
forhold unddrager sig strafforfølgning
(varetægtsfængsel) eller straffuldbyrdelse (afsoning
mv.) her i landet.
Forslaget omfatter for det første
personer, der bevidst unddrager sig strafforfølgning i
tilfælde, hvor
1) den pågældende er
varetægtsfængslet,
2) hvor politiet eftersøger den
pågældende med henblik på
varetægtsfængsling, eller
3) hvor der allerede foreligger en
varetægtsfængslingskendelse (in absentia).
Fælles for denne afgrænsning er, at
der skal være tale om en lovovertrædelse, der efter
retsplejelovens § 762 kan medføre
varetægtsfængsling. Der skal således foreligge en
begrundet mistanke om, at en person har begået en
lovovertrædelse, som efter loven kan medføre
fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, og som
er undergivet offentlig påtale. Det er endvidere et krav, at
den konkrete lovovertrædelse kan forventes at ville
medføre en straf af fængsel i 30 dage eller derover.
Endelig er det et krav, at der allerede foreligger en
varetægtsfængslingskendelse, eller at politiet
eftersøger personen med henblik på
varetægtsfængsling.
Omfattet af bestemmelsen er således de
situationer, hvor en person, der er varetægtsfængslet,
flygter fra arresten eller fængslet, hvor en person er
eftersøgt af politiet €" enten via national eller
international eftersøgningsprocedurer €" med henblik
på varetægtsfængsling, eller hvor retten har
afsagt en varetægtsfængslingskendelse in absentia.
For det andet omfatter forslaget
personer, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse, hvis den
pågældende er idømt en ubetinget
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse.
Unddragelse af
strafforfølgning
I begrebet "bevidst unddrager sig
strafforfølgning" ligger, at den pågældende er
bekendt med, at politiet eftersøger den
pågældende. Dette vil for eksempel være opfyldt,
hvor den pågældende flygter til udlandet eller
går under jorden. Derudover vil kravet være opfyldt i
de situationer, hvor den pågældende efter at være
blevet bekendt med, at politiet eftersøger vedkommende,
undlader at rette henvendelse til politiet. Det kan være i
situationer, hvor personen - efter at være gået under
jorden eller rejst ud af Danmark - bliver underrettet om, at den
pågældende er eftersøgt af politiet.
Ad 1) den pågældende er
varetægtsfængslet
Forslaget medfører, at udbetalingen af
ydelser, der er omfattet af forslaget, ophører for en
person, som bevidst unddrager sig strafforfølgning i
tilfælde, hvor den pågældende er
varetægtsfængslet, dvs. hvor den pågældende
flygter fra fængslet eller arresthuset.
Ad 2) politiet eftersøger den
pågældende med henblik på
varetægtsfængsling
Forslaget medfører endvidere, at
udbetalingen af ydelser, der er omfattet af forslaget,
ophører for en person, som bevidst unddrager sig
strafforfølgning i tilfælde, hvor den
pågældende er eftersøgt af politiet med henblik
på varetægtsfængsling.
Efter bestemmelsen er det en betingelse, at der
er tale om en lovovertrædelse, der efter retsplejelovens
§ 762 kan medføre varetægtsfængsling,
jf. ovenfor om betydningen heraf.
De situationer, hvor politiet eftersøger
en person for en overtrædelse, der efter retsplejelovens
§ 762 kan medføre varetægtsfængsling,
og hvor politiet finder, at overtrædelsen er af en
sådan karakter, at den pågældende bør
fremstilles for retten med henblik på
varetægtsfængsling, men den pågældende er
gået under jorden eller udrejst af Danmark, er omfattet af
forslaget.
I praksis vil politiet eftersøge den
mistænkte ved at lade den pågældende registrere i
det centrale kriminalregister som eftersøgt. Er politiet
bekendt med, at den mistænkte har forladt landet, eller er
der mistanke herom, benyttes endvidere internationale
eftersøgningsprocedurer som for eksempel Interpol.
Ad 3) der foreligger allerede en
varetægtsfængslingskendelse (in absentia)
Efter forslaget vil udbetalingen af ydelser, der
er omfattet af forslaget, ophøre for en person, som bevidst
unddrager sig strafforfølgning i tilfælde, hvor der
foreligger en varetægtsfængslingskendelse.
Efter retsplejelovens § 764, stk. 1,
afgør retten på begæring af politiet, om den
sigtede skal varetægtsfængsles. En sigtet, der er til
stede her i landet, afhøres i retten om sigtelsen og skal
have lejlighed til at udtale sig inden afgørelsen
træffes, jf. retsplejelovens § 764, stk. 2, 1. pkt.
Er kendelse om varetægtsfængsling afsagt, uden at den
sigtede har haft lejlighed til at udtale sig i retten
(varetægtsfængsling in absentia), skal han fremstilles
i retten inden 24 timer efter, at han er indbragt her i landet,
eller hindringen for hans fremstilling er ophørt, jf.
retsplejelovens § 764, stk. 2, 2. pkt.
Personer, om hvem retten har afsagt en
varetægtskendelse in absentia, er således omfattet af
forslaget.
Unddragelse af
straffuldbyrdelse (afsoning mv.)
Efter forslaget ophører udbetalingen af en
ydelse omfattet af forslaget for en person, som bevidst unddrager
sig straffuldbyrdelse, hvis den pågældende er
idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse (behandling, anbringelse eller
forvaring).
Omfattet af forslaget er en person, som er
idømt en ubetinget fængselsstraf, og som efter dommen
unddrager sig straffuldbyrdelse ved ikke at møde op til
afsoning efter indkaldelse fra kriminalforsorgen. Endvidere vil en
person, som undviger fra fængslet eller arresthuset, enten
ved at flygte eller ved at udeblive fra endt udgang, være
omfattet.
I den situation, hvor en person ikke møder
op til afsoning, underretter kriminalforsorgen politiet om
udeblivelsen. Politiet foretager herefter en eftersøgning af
den pågældende. Strafafsonere, der udebliver efter
orlov (udgang) eller undviger strafafsoning, efterlyses af
fængslet eller arresthuset til den politikreds, hvor
institutionen er beliggende. Politiet registrerer herefter den
pågældende i det centrale kriminalregister som
eftersøgt.
Derudover vil en person, som har modtaget en
anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller
giver mulighed for frihedsberøvelse, og som unddrager sig
straffuldbyrdelse, være omfattet af bestemmelsen. Her er
bl.a. tale om personer, som er idømt foranstaltninger efter
straffelovens §§ 68-70 (behandling, anbringelse
eller forvaring).
Såfremt en person, der er anbragt uden for
kriminalforsorgens institutioner, unddrager sig
strafforfølgning, vil politiet blive underrettet herom.
Får politiet formodning om, at den pågældende
modtager en offentlig ydelse, vil politiet skulle videregive disse
oplysninger til rette myndighed.
Bestemmelsen omfatter således ikke de
situationer, hvor en person er idømt en betinget straf,
eller hvor en person skal afsone en bødestraf.
Om begrebet "formodning om" og de
begrænsninger, der ligger i videregivelsesordningen, henvises
til afsnit 2.5.
2.2. Ydelser
De ydelser, som foreslås omfattet af
forslaget, er fortrinsvis forsørgelsesydelser. Ydelser, som
kan stoppes ved unddragelse efter allerede gældende regler
på området eller på et andet grundlag, fx fordi
den pågældende ikke længere kan opfylde de
almindelige betingelser for at modtage ydelsen, er ikke medtaget i
forslaget. Det gælder fx arbejdsløshedsdagpenge og
kontanthjælp. Hvis den pågældende fx modtager
arbejdsløshedsdagpenge, sikres det dog med forslaget, at
politiet eller kriminalforsorgen underretter de relevante
myndigheder om unddragelsen. Hvis den pågældende
modtager kontanthjælp, sikres det ligeledes med forslaget, at
der sker underretning fra politiet eller kriminalforsorgen til
kommunen, med henblik på, at kommunen kan undersøge,
om den pågældende fortsat opfylder betingelserne for at
modtage ydelsen.
Ydelser, der hovedsagelig har som formål at
bidrage til børns forsørgelse, medtages ikke.
De konkrete ydelser, hvor der i lovforslaget
indsættes hjemmel til at ophøre med udbetalingen af
ydelsen ved unddragelse, er:
Lov om social pension | Folke- og førtidspension |
Lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v. | Førtidspension efter de indtil 1.
januar 2003 gældende regler |
Lov om social service | Tilskud til pasning af egne børn Hjælp til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et
barn med betydelig varigt nedsat funktionsevne m.v. Kontant tilskud til personlig hjælp og
pleje i hjemmet for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne. Tilskud til dækning af udgifter ved
ansættelse af hjælpere til pleje mv. til personer med
betydelig varigt nedsat funktionsevne m.v. Dækning af nødvendige
merudgifter ved den daglige livsførelse til personer med
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der er mellem 18
og 65 år, eller som har opsat folkepensionen. |
Lov om arbejdsløshedsforsikring | Efterløn |
Lov om fleksydelse | Fleksydelse |
Lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel | Sygedagpenge og barselsdagpenge |
Lov om statens uddannelsesstøtte | Statens uddannelsesstøtte (SU) |
Lov om statens
voksenuddannelsesstøtte | Statens voksenuddannelsesstøtte
(SVU) |
Lov om repatriering | Hjælp til repatriering Reintegrationsbistand |
2.3. Ophør af udbetaling
og efterbetaling af en ydelse
Det foreslås, at udbetalingen af de
forskellige ydelser ophører hurtigst muligt efter
unddragelsen, og samtidig under hensyn til de øvrige regler
i de enkelte lovgivninger om, hvordan ydelsen udbetales, og hvordan
udbetaling af ydelsen sædvanligvis stoppes, når
betingelserne for at modtage ydelsen ikke længere er opfyldt.
Der er derfor i de enkelte love foreslået forskellige
tidspunkter for ydelsens ophør.
Den udbetalende myndighed træffer
afgørelse om ophør af udbetaling af ydelsen.
Myndigheden kan ved afgørelsen lægge underretningen
fra politiet eller kriminalforsorgen, om at den
pågældende er omfattet af den afgrænsede
målgruppe, til grund.
Når unddragelsen ophører, finder
principperne i de gældende regler i de enkelte lovgivninger
om udbetaling af ydelsen anvendelse. På de enkelte
lovgivningsområder er der forskellige regler om efterbetaling
af en ydelse. Derfor foreslås det, at reglerne om
efterbetaling i unddragelsessituationen på de enkelte
lovgivningsområder - i videst muligt omfang - svarer til de
gældende regler om efterbetaling i tilfælde, hvor en
afgørelse om varetægt ikke efterfølges af en
domfældelse.
På pensionsområdet vil de
foreslåede regler om efterbetaling af pensionen, der ikke har
været udbetalt under unddragelsen, for eksempel svare til de
gældende regler om efterbetaling af pension i situationer,
hvor en afgørelse om varetægt ikke efterfølges
af en domfældelse.
Det foreslås dog, at der ikke i
unddragelsessituationen skal ske efterbetaling af ydelsen til
afdødes bo, hvis den pågældende afgår ved
døden, inden der er afsagt dom i sagen. Hermed undgås
det, at en person ved fortsat unddragelse af
strafforfølgning indtil sin død "kan foretage
opsparing" til boet af en ydelse, der ikke har været udbetalt
på grund af unddragelsen.
2.4. Omregning af ydelser til
ægtefælle/samlever
I beretning af 27. maj 2004 til lovforslag L 178
gav socialudvalget udtryk for, at det ønsker, at der tages
hensyn til ægtefæller og samlevende til disse
efterlyste personer.
Der er ikke medtaget forslag om særlige
regler om ægtefællens/samleverens status som enlig i
forhold til beregningen af de enkelte ydelser, hvor ydelsernes
størrelse er afhængig af ægteskab/samliv.
Specielt på pensionsområdet og med den afgrænsede
målgruppe som lovforslaget omfatter, vil
ægtefællen eller samleveren efter de gældende
regler på baggrund af en konkret vurdering ofte blive
betragtet som enlig i forhold til beregning af ydelsen under
ægtefællens eller samleverens unddragelse af
strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. Efter
pensionsloven skal gifte og samlevende for eksempel anses som
enlige ved fastsættelsen af pensionen, hvis samlivet mellem
parterne er ophævet.
2.5. Videregivelse af
oplysninger
En håndhævelse af de foreslåede
regler om ophør af visse offentlige ydelser
forudsætter, at de udbetalende myndigheder får
oplysning om, at den pågældende har unddraget sig
strafforfølgning eller straffuldbyrdelse.
Den ordning for ophør af visse offentlige
ydelser, der foreslås etableret med lovforslaget,
forudsætter, at politiet eller kriminalforsorgen videregiver
oplysninger om personer, der unddrager sig strafforfølgning
eller straffuldbyrdelse, hvis politiet eller kriminalforsorgen
får formodning om, at den pågældende samtidig
modtager offentlige ydelser. Underretningen skal ske til de
myndigheder mv., som forestår udbetaling af de af
lovforslaget omfattede ydelser.
At der skal foreligge "en formodning om, at den
pågældende samtidig modtager en offentlig ydelse"
medfører, at politiet og kriminalforsorgen i de situationer,
hvor de i dag efter de foreliggende oplysninger om den
pågældende har konkrete informationer om, at den
pågældende modtager en offentlig ydelse, skal
underrette de relevante myndigheder mv.
Der vil således alene skulle ske
videregivelse af oplysninger i situationer, hvor der foreligger
konkrete oplysninger, der kan danne grundlag for en formodning om,
at den pågældende modtager offentlige ydelser omfattet
af lovforslaget. I relation til politiet vil det fx være i
den situation, hvor der via efterforskningen er fremkommet
oplysning om, at den pågældende modtager en offentlig
ydelse. For kriminalforsorgen vil "formodningen" fx kunne
opstå, fordi der i forbindelse med dommen er udarbejdet en
§ 808-undersøgelse, hvori det er beskrevet, at den
pågældende modtager en offentlig ydelse, eller fordi
det i den pågældendes straffedom er beskrevet, at den
pågældende modtager en offentlig ydelse.
Det bemærkes, at kriminalforsorgen i en
række tilfælde ikke vil have et kendskab til den
pågældende afsoner, der kan danne grundlag for en
formodning om, at en klient får udbetalt de i lovforslaget
nævnte ydelser. Dette vil fx være tilfældet i de
situationer, hvor en dømt ikke møder op til afsoning.
Det fornødne kendskab til den pågældende vil i
langt de fleste tilfælde først være til stede,
når den dømte i tilknytning til sin indsættelse
til afsoning har haft en samtale med en forsorgsmedarbejder.
I de situationer, hvor en indsat undviger fra
fængslet eller udebliver fra en udgang, og hvor den
pågældende efter unddragelsen søger om en
offentlig ydelse, vil kriminalforsorgen ikke have nogen viden
herom. En sådan viden vil dog kunne opstå for politiet
i forbindelse med deres eftersøgning af den
pågældende. En videregivelse af de oplysninger, som er
nævnt ovenfor, vil efter omstændighederne efter
gældende ret skulle bedømmes efter forvaltningsloven
eller persondataloven.
Om forholdet til forvaltningsloven bemærkes
følgende:
Det fremgår af forvaltningslovens
§ 28, stk. 1, at oplysninger om enkeltpersoners rent
private forhold, herunder om race, religion og hudfarve, om
politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold
samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale
problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende ikke må
videregives til en anden forvaltningsmyndighed. Videregivelse af
sådanne oplysninger kan derfor som udgangspunkt ikke ske,
uden at der foreligger samtykke fra den, oplysningen angår,
jf. forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 1.
Det bemærkes, at de oplysninger, som med
lovforslaget forudsættes videregivet fra politiet eller
kriminalforsorgen til de myndigheder mv., som forestår
udbetaling af de af lovforslaget omfattede ydelser, må
antages at være oplysninger om strafbare forhold og dermed
oplysninger om vedkommende persons rent private forhold.
Det nævnte udgangspunkt, hvorefter
oplysninger om en persons rent private forhold ikke kan videregives
uden vedkommende persons samtykke, er blandt andet fraveget ved
forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 3. Efter
bestemmelsen i forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 3,
kan oplysninger omfattet af stk. 1 således videregives til en
anden forvaltningsmyndighed, hvis videregivelsen sker til
varetagelse af offentlige interesser, som klart overstiger hensynet
til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder
hensynet til den, som oplysningen angår.
Der skal efter bestemmelsen i § 28,
stk. 2, nr. 3, foretages en afvejning af på den ene side
hensynet til den person, som oplysningen vedrører, og
på den anden side hensynet til den offentlige interesse i, at
oplysningerne videregives. Anvendelse af bestemmelsen
forudsætter, at hensynet til den offentlige interesse, der
varetages ved at videregive oplysningen, klart overstiger hensynet
til den enkeltes interesse i at hemmeligholde oplysningen. Den
endelige afgørelse af, hvorvidt det offentliges interesse i
videregivelse klart overstiger den enkeltes interesse i
hemmeligholdelse vil bero på en konkret afvejning af de
pågældende hensyn i hver enkelt sag.
Det må antages, at den videregivelse af
oplysninger fra politiet eller kriminalforsorgen, som
forudsættes med lovforslaget, ikke i alle tilfælde vil
kunne ske efter forvaltningslovens regler, herunder bestemmelsen i
forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 3. På den
baggrund og med henblik på at kunne opfylde lovforslagets
formål om at hindre udbetaling af de omhandlede offentlige
ydelser til personer, der unddrager sig frihedsberøvelse,
må det anses for nødvendigt i lovforslaget at
tilvejebringe et særligt hjemmelsgrundlag for videregivelsen
af oplysninger.
Der er ikke med lovforslagets regulering af
videregivelsesadgangen tilsigtet en fravigelse af de øvrige
bestemmelser om videregivelse i forvaltningslovens kapitel 8.
Om forholdet til persondataloven bemærkes
følgende:
I forhold til videregivelse af de oplysninger,
der er omfattet af lovforslaget, skal det bemærkes i forhold
til persondataloven, at det fremgår af persondatalovens
§ 8, stk. 2, at der ikke må ske videregivelse af
oplysninger om blandt andet strafbare forhold.
Det følger dog af persondatalovens
§ 8, stk. 2, nr. 3, at blandt andet oplysninger om
strafbare forhold kan videregives, hvis videregivelsen er
nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed
eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden
skal træffe.
Da politiet henholdsvis kriminalforsorgen med den
foreslåede bestemmelse efter omstændighederne vil have
pligt til at videregive de omhandlede oplysninger, hvis de
får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig
varetægtsfængsling eller straffuldbyrdelse, samtidig
modtager ydelser omfattet af lovforslaget, må videregivelsen
anses for nødvendig for politiets eller kriminalforsorgens
virksomhed. Hertil kommer, at videregivelsen kan være
nødvendig for en afgørelse, som en offentlig
myndighed, der modtager oplysningerne, skal træffe.
Den af lovforslaget omfattede videregivelse vil
endvidere skulle administreres i overensstemmelse med de
øvrige regler i persondataloven, herunder særligt
reglerne om oplysningspligt og indsigt i lovens kapitel 8 og 9.
Det vil også for en række andre
ydelser være væsentligt for en udbetalende myndighed at
få kendskab til unddragelsen i tilfælde, hvor lovens
øvrige betingelser for at få udbetalt en ydelse ikke
kan være opfyldt under unddragelsen. Ved at få denne
oplysning får myndigheden øget mulighed for at
kontrollere, om den pågældende fortsat er berettiget
til at få ydelsen udbetalt under unddragelsen af
frihedsberøvelsen. Der er derfor foreslået indsat en
bestemmelse i aktivloven og i integrationsloven om
underretningspligt ved unddragelse.
Det vil endvidere være væsentligt, at
en udbetalende myndighed bliver underrettet i tilfælde, hvor
en person efter de gældende regler ikke kan få udbetalt
en ydelse, når den pågældende ved domstols- eller
administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller
som unddrager sig frihedsberøvelse. Der er derfor
foreslået indsat en bestemmelse om underretningspligt for
kriminalforsorgen til at underrette kommunen, Arbejdsdirektoratet
eller arbejdsformidlingen, i tilfælde, hvor der efter det
gældende regelsæt for den enkelte ydelse ikke er
fastsat en direkte hjemmel hertil.
2.6. Andre ændringer i de
sociale pensionslove
Pensionister, der får pensionen udbetalt
bagud, får ved indsættelse til strafafsoning i
fængsel eller arresthus udbetalt pensionen ved udgangen af
den måned, de blev indsat og igen ved udgangen af den
følgende måned. Derimod får de først
udbetalt pension i slutningen af den måned, de er
løsladt.
Det vil være hensigtsmæssigt, at
pensionen udbetales i de perioder, hvor pensionisten har de
største behov for forsørgelse. For at få en god
start efter endt afsoning er det vigtigt, at forsørgelsen er
på plads, så det er muligt at kunne betale husleje mv.
Derfor foreslås det, at der sker en forskydning af en
måneds pensionsudbetaling fra opholdets begyndelse til
opholdets ophør. Herved sikres det, at pensionisten har et
forsørgelsesgrundlag ved løsladelsen. Pensionister,
der får udbetalt pensionen forud, har efter de gældende
regler et forsørgelsesgrundlag ved opholdets ophør,
hvorfor forskydningen af pensionsudbetalingen ikke foreslås
at gælde for disse pensionister.
Økonomiske og
administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Det skønnes at være et meget lille
antal personer, der berøres af lovforslaget. Forslaget
skønnes derfor ikke at have nævneværdige
økonomiske konsekvenser. Forslaget er forhandlet med de
kommunale parter.
Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har ikke økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Miljømæssige
konsekvenser
Forslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Forslaget har ikke administrative konsekvenser
for borgerne.
Forholdet til EU-retten
Forslaget omfatter også personer, som har
ret til ydelserne i medfør af Rådets forordning
1408/71 om anvendelsen af de sociale sikringsordninger på
arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres
familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet.
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter, idet forslaget i
overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, i forordningen ligestiller
danske statsborgere og statsborgere fra andre medlemsstater med
hensyn til rettigheder og pligter.
Hørte myndigheder og
organisationer
Lovforslaget har været sendt til
høring hos:
Finansministeriet, Ministeriet for Familie- og
Forbrugeranliggender, Beskæftigelsesministeriet,
Undervisningsministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere
og Integration, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
og Kulturministeriet.
Ankestyrelsen, Den Sociale Sikringsstyrelse,
Børnerådet, Beskæftigelsesrådets
Ydelsesudvalg, Datatilsynet, SU-rådet, Nævnet om
Støtteberettigede Uddannelser i Udlandet, Præsidenten
for Østre landsret, Præsidenten for Vestre Landsret,
Præsidenterne for Københavns Byret, retten i
Århus, retten Odense, retten Ålborg, retten Roskilde,
Den danske dommerforening, Domstolsstyrelsen,
Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen,
Politidirektøren i København, Foreningen af
politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen,
Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Institut for
Menneskerettigheder, KL, Københavns Kommune, Frederiksberg
Kommune og Amtsrådsforeningen i Danmark.
Ældre Sagen, Ældremobiliseringen, De
samvirkende invalideorganisationer, Det centrale Handicapråd,
Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Advokatsamfundet,
Arbejdsløshedskassen for Selvstændige,
Arbejdsløshedskassernes Samvirke, Danmarks
Evalueringsinstitut, Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk
Socialrådgiverforening.
Dansk Industri, De Danske Landboforeninger,
Forstanderforeningen for VUC, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd, Handelsskolernes
Forstander- og Inspektørforening,
Håndværksrådet, Landsforbundet af Voksen- og
Ungdomsundervisere, Landsorganisationen i Danmark,
Landssammenslutningen af kursusstuderende, Ledernes
Hovedorganisation, Rektorforeningen, studenterkurser,
Rektorforsamlingen, ingeniørhøjskoler m.m.,
Rektorforsamlingen, lærerseminarier, Rektorforsamlingen,
pædagogseminarier, Rektorforsamlingen, sociale
højskoler, Rektorforsamlingen, sygeplejersker,
Rektorkollegiet, CVU, Rektorkollegiet, universiteter,
Rigsrevisionen, Rådet for de gymnasiale uddannelser,
Rådet om Kortuddannedes Fortsatte Uddannelse, Rådet for
Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse, Sammenslutningen af
Landbrugets Arbejdsgivere, Rektorforsamlingen for Teknika,
Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler,
HFI-Interesseorganisationen for handelsskolernes ledelse,
Foreningen af Universitets- og handelshøjskolestuderende,
Danske Studerendes Fællesråd, Lærerstuderendes
Landskreds, pædagogstuderendes landssammenslutning,
Gymnasieskolernes Landssammenslutning (GLO), Landssammenslutningen
af Handelsskoleelever, Erhvervsskolernes Elevsammenslutning og
Danske gymnasieelevers Sammenslutning.
Amnesty International, Dansk
Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Dokumentations- og
Rådgivningscentret om Racediskrimination,
Flygtningenævnet, Foreningen af Statsamtmænd,
Mellemfolkeligt Samvirke samt Rådet for Etniske
Minoriteter.
Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/
mindreudgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Forslaget omfatter også personer,
som har ret til ydelserne i medfør af Rådets
forordning 1408/71 om anvendelsen af de sociale sikringsordninger
på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og
deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet.
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter, idet forslaget i
overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, i forordningen ligestiller
danske statsborgere og statsborgere fra andre medlemsstater med
hensyn til rettigheder og pligter. |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
Efter § 46 i den gældende
pensionslov får pensionister, der får udbetalt
pensionen månedsvis bagud, udbetalt en måneds pension
ved udgangen af den måned, hvor pensionisten bliver indsat
til strafafsoning i fængsel eller arresthus og yderligere en
måneds pension udbetalt ved udgangen af den følgende
måned. Ved opholdets ophør bliver pensionen for
tidspunktet fra opholdets ophør til udgangen af
måneden bagudbetalt ved månedens udgang. Pensionisten
får således udbetalt en hel måneds pension efter
at have været indsat i mindst en måned, mens der ikke
er noget forsørgelsesgrundlag ved løsladelsen.
Forslaget medfører en forskydning af en
måneds pensionsudbetaling fra indsættelsestidspunktet
til tidspunktet for opholdets ophør. Det betyder, at der ved
opholdets ophør udbetales en måneds pension, og at der
ved udgangen af måneden udbetales pension fra opholdets
ophør til månedens udgang. Hvis pensionen er tilkendt
under indsættelsen udbetales ligeledes en måneds
pension ved opholdets ophør. Herved undgås, at
pensionisten får et likviditetsproblem.
For pensionister, der får pensionen
udbetalt forud, foreslås de gældende regler opretholdt.
Disse pensionister får ved opholdets ophør udbetalt
pensionen forud for resten af måneden. Endvidere har disse
pensionister mulighed for at ansøge om personligt
tillæg, da de enten er folkepensionister eller modtager
pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Det er endvidere foreslået, at hvis
pensionen ikke har været udbetalt under unddragelse af
frihedsberøvelse, jf. § 46 a, genoptages
pensionsudbetalingen ved unddragelsens ophør. Hvis
pensionisten i umiddelbar forlængelse af unddragelsens
ophør indsættes til strafafsoning i fængsel
eller arresthus, genoptages udbetalingen dog ikke. Herved sikres,
at der ikke udbetales pension i en meget kort periode fra
unddragelsens ophør til ophøret af
pensionsudbetalingen som følge af indsættelsen.
De foreslåede regler om genoptagelse af
udbetaling efter ophør af indsættelse til
strafafsoning i fængsel eller arresthus og efter ophør
af unddragelse af strafforfølgelse eller strafafsoning
foreslås at finde tilsvarende anvendelse i forbindelse med
varetægtsfængsling.
Til nr. 3
Der er tale om en teknisk ændring.
§ 46, stk. 1, 3. €" 5. punktum er ændret til
to nye stykker.
Til nr. 4
Efter de gældende regler i lov om social
pension kan der udbetales social pension til en pensionist, selv om
pensionisten unddrager sig strafforfølgning eller
strafafsoning.
Med forslaget indføres en hjemmel i
§ 46 a, stk. 1 og 2, til at
ophøre udbetalingen af social pension, når
pensionisten bevidst unddrager sig strafforfølgning eller
strafafsoning her i landet. Om en nærmere præcisering
af målgruppen henvises til de almindelige
bemærkninger.
Efter de gældende regler ophører
udbetalingen af pensionen ved indsættelse i fængsel
eller arresthus, og udbetalingen genoptages først ved
opholdets ophør. Pensionisten har dog under
indsættelsen mulighed for at få udbetalt et
beløb af pensionen til dækning af husleje mv. Det
samme gælder, hvis pensionisten er indsat i
varetægtsfængsel.
Hvis udbetalingen af pensionen ophører ved
unddragelse af strafforfølgning eller strafafsoning, jf.
§ 46 a, vil der derimod ikke være mulighed for at
få udbetalt et beløb af pensionen til dækning af
husleje mv.
Det foreslås i § 46 a, stk.
3, at pensionsudbetalingen ophører så hurtigt som
muligt efter unddragelsen. Efter bestemmelsen ophører
udbetalingen med virkning fra det tidspunkt, hvor
pågældende unddrager sig strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse. Er pensionen forudbetalt, foreslås
udbetalingen først at ophøre ved udgangen af den
måned, hvor pågældende har unddraget sig.
For de pensionister, der unddrager sig
strafforfølgning eller strafafsoning under indsættelse
i varetægtsfængsel eller indsættelse til afsoning
i fængsel eller arresthus, vil reglerne i § 46 a,
det vil sige så længe unddragelsen varer, gå
forud for reglerne i § 46. Det betyder, at under
unddragelsen er det reglerne om ophørstidspunkt i
§ 46 a, der finder anvendelse, ligesom det ikke vil
være muligt at udbetale et beløb af pensionen til
betaling af husleje mv.
Det foreslås i § 46 a, stk.
4 , at den pension, der ikke er udbetalt under ophøret,
efterbetales, hvis en afgørelse om varetægt ikke
efterfølges af en domfældelse. Det vil svare til de
gældende regler om efterbetaling af pensionen, hvis en
indsættelse i varetægtsfængsel ikke
efterfølges af en domfældelse. Det betyder, at
pensionen ikke efterbetales, hvis den pågældende
dømmes, men at pensionen efterbetales, hvis den
pågældende frifindes, eller hvis sagen bortfalder af
andre grunde. Hvis den sigtede, som unddrager sig
strafforfølgning, dør, inden der er afsagt dom i
sagen, foreslås det dog, at der ikke sker efterbetaling til
afdødes bo. De almindelige regler for pensionsydelser om
forældelse af ydelsen samt udbetaling af renter mv.,
foreslås at finde anvendelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger.
Den foreslåede § 46 b
medfører en pligt for politiet eller kriminalforsorgen til
at underrette kommunen om unddragelsen, når myndigheden
får formodning om, at en person, der er omfattet af
§ 46 a, stk. 1 eller stk. 2, samtidig modtager social
pension. Hvis pensionisten bor i udlandet og derfor får
udbetalt pension fra Den Sociale Sikringsstyrelse, er det dog denne
myndighed, der skal underrettes.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5
Efter § 53 i lov om social pension har
opholdskommunen adgang til refusion fra en tidligere opholdskommune
efter § 9 a i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område. Som konsekvens af
ikrafttrædelsen af lov nr. 1168 af 19. december 2003 om
ændring af lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område den 1. januar 2004, skal der i
§ 53 henvises til § 9 c i stedet for
§ 9 a. Reglerne om mellemkommunal refusion findes i
§ 9 c i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område.
Til § 2
Der henvises i det hele til
bemærkningerne til § 1. Hvor der i
bemærkninger til § 1 er henvist til lovens
§§ 46, 46 a og 46 b, skal der dog i
bemærkningerne til § 2 i stedet for henvises til
§§ 45, 45 a og 45 b .
Til § 3
Til nr. 1
Med forslaget indføres en hjemmel til at
ophøre udbetalingen af en række økonomiske
tilskud efter serviceloven, hvis en person bevidst unddrager sig
strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i landet. Om en
nærmere præcisering af målgruppen henvises til de
almindelige bemærkninger.
Efter de gældende regler kan der til denne
persongruppe fortsat udbetales en række økonomiske
tilskud efter serviceloven ved unddragelse, hvis de øvrige
betingelser herfor er opfyldt.
Det foreslås derfor, at der indsættes
en hjemmel i § 120 a, stk. 1 og 2 i
serviceloven, der hindrer udbetaling af følgende ydelser til
personer, der unddrager sig den form for frihedsberøvelse,
der er omfattet af lovforslaget:
1) Økonomisk tilskud til pasning af egne
børn, jf. § 26 a.
2) Hjælp til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et
barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne mv., jf. § 29.
3) Kontant tilskud til hjælp til en person
med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,
der har behov for personlig hjælp og pleje mv., jf.
§ 76, stk. 2.
4) Tilskud til dækning af udgifter ved
ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og
ledsagelse til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne mv., jf. § 77.
5) Dækning af nødvendige
merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem
18 og 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social
pension har opsat udbetalingen af folkepensionen, jf.
§ 84.
Der er ikke fastsat regler for hvordan
udbetalingen af ydelser efter §§ 26 a, 29, 76, stk.
2, og 77 skal ske. Merudgiftsydelsen efter § 84 udbetales
i månedlige rater forud. Det fremgår af
bekendtgørelse nr. 869 af 23. oktober 2002, om
nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse
efter servicelovens § 84.
Det foreslås derfor i § 120
a, stk. 3, at ophøret af udbetalingen af en bagudbetalt
ydelse sker med virkning fra det tidspunkt, hvor personen unddrager
sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse, og
ophøret af udbetalingen af en forudbetalt ydelse sker med
virkning for måneden efter unddragelsestidspunktet.
Udbetaling af ydelsen kan genoptages, når den
pågældende ikke længere unddrager sig
frihedsberøvelsen, og de øvrige betingelser for
udbetaling af ydelsen er opfyldte.
Det foreslås i § 120, stk.
4, at ydelser, der ikke er udbetalt under ophøret,
efterbetales, hvis en strafforfølgning, jf. stk. 1, ikke
efterfølges af en domfældelse. Det vil fx svare til de
gældende regler om efterbetaling af social pension, hvis en
indsættelse i varetægtsfængsel ikke
efterfølges af en domfældelse. De almindelige regler i
den sociale lovgivning for efterbetaling af ydelser, herunder om
forældelse af ydelsen samt udbetaling af renter mv.,
foreslås at finde anvendelse. Hvis den
pågældende, der unddrager sig strafforfølgning,
dør, inden der er afsagt dom i sagen, foreslås det
dog, at der ikke sker efterbetaling til afdødes bo.
Politiet eller kriminalforsorgen får med
forslagets § 120 b pligt til at underrette
kommunen om unddragelsen, når de får formodning om, at
den person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse, samtidig modtager de ydelser, som er nævnt
i § 120 a, stk. 1 og 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Ifølge § 62, stk. 2, nr. 3, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., må
arbejdsløshedsdagpenge ikke udbetales til et medlem, som ved
domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet
sin frihed, eller som unddrager sig frihedsberøvelse.
Bestemmelsen indebærer bl.a., at udbetaling
af dagpenge ophører med virkning fra den dag, hvor medlemmet
varetægtsfængsles eller påbegynder afsoning af
fængselsstraf mv. Bestemmelsen indebærer endvidere, at
der ikke må udbetales dagpenge til et medlem, som flygter fra
varetægtsfængsling eller afsoning, eller som undlader
at give møde til afsoning af en idømt frihedsstraf
efter administrativ afgørelse om tidspunktet for afsoningens
begyndelse.
Der kan i øvrigt efter lovens
§ 62, stk. 1, og stk. 2, nr. 1-2 og 4-5, ikke udbetales
arbejdsløshedsdagpenge til et medlem, som af andre
grunde ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Arbejdsløshedsdagpenge udbetales af de
anerkendte arbejdsløshedskasser, som er undergivet tilsyn af
Arbejdsdirektoratet.
Det foreslås i § 62, stk.
3, at kriminalforsorgen skal underrette Arbejdsdirektoratet,
hvis en dagpengemodtager frihedsberøves på grund af
strafafsoning mv. eller varetægtsfængsling.
Det foreslås endvidere i
§ 62, stk. 4 , at politiet eller
kriminalforsorgen skal underrette Arbejdsdirektoratet, hvis disse
myndigheder får formodning om, at et medlem, der bevidst
unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i
landet samtidig modtager arbejdsløshedsdagpenge. Der henvises til de almindelige
bemærkninger herom. Arbejdsdirektoratet skal herefter, jf.
§ 62, stk. 5, videregive underretningerne fra politiet
eller kriminalforsorgen til den arbejdsløshedskasse, som den
pågæld ende dagpengemodtager er medlem af.
Det forudsættes, at Arbejdsdirektoratet
alene videregiver oplysninger til a-kassen efter at have
undersøgt, om den pågældende aktuelt modtager
arbejdsløshedsdagpenge fra a-kassen. A-kassen kan med
hjemmel i arbejdsløshedsforsikringsloven behandle disse
oplysninger.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2 og 3
Efter de gældende bestemmelser i
§ 74 l, stk. 4, og § 75 f, stk. 4, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. kan der ikke udbetales
efterløn til et medlem, som ved domstols- eller
administrativ afgørelse er berøvet sin frihed. Det
gælder både for fleksibel efterløn
(§ 74 l, stk. 4) og efterløn til medlemmer, der er
fyldt 60 år før den 1. juli 1999 ("gammel"
efterløn, § 75 f, stk. 4).
Bestemmelserne omfatter bl.a. afsoning af straf
og varetægtsfængsling. Udbetalingen standses med
virkning fra frihedsberøvelsens første dag.
Med forslagene indføres hjemmel i
§ 74 l, stk. 5 og 6, og
§ 75 f, stk. 5 og 6, til også at
standse udbetalingen af henholdsvis fleksibel og "gammel"
efterløn til et medlem, der bevidst unddrager sig
strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i landet.
Det foreslås, at udbetalingen af
efterløn ophører fra den dag, hvor medlemmet
unddrager sig frihedsberøvelse ved strafforfølgning
eller straffuldbyrdelse, svarende til reglerne for medlemmer, som
er frihedsberøvede, jf. ovenfor.
Når unddragelsen ophører, finder de
almindelige regler om genoptagelse af udbetaling anvendelse. Er
sigtelsen for et strafbart forhold bortfaldet, kan
efterlønnen udbetales på ny, hvis de øvrige
betingelser herfor er opfyldt. Indsættes den
pågældende i varetægtsfængsel eller til
afsoning m.v., kan der fortsat ikke udbetales ydelser, jf. de
ovennævnte bestemmelser.
Det foreslås i § 74 l, stk.
7 , og § 75 f, stk. 7 , at de ydelser, der
ikke er udbetalt, mens medlemmet har været
frihedsberøvet på grund af varetægtsfængel
eller har unddraget sig frihedsberøvelse, efterbetales, hvis
en strafforfølgning ikke efterfølges af en
domfældelse. Det betyder, at efterlønnen ikke
efterbetales, hvis efterlønsmodtageren dømmes, men at
efterlønnen efterbetales, hvis den pågældende
frifindes, eller hvis sagen bortfalder af andre grunde. Hvis den
pågældende dør, inden der er afsagt dom i
straffesagen, foreslås det dog, at der ikke sker
efterbetaling til afdødes bo.
De almindelige regler om forældelse af
ydelser samt om udbetaling af renter finder anvendelse.
For så vidt angår renter,
fremgår det af arbejdsløshedsforsikringslovens
§ 46, stk. 2, jf. stk. 4, at bl.a.
efterlønsbeløb, der ikke udbetales rettidigt,
forrentes med den aktuelt gældende morarente efter
rentelovens § 5 fra forfaldsdagen, medmindre den
forsinkede udbetaling skyldes medlemmets forhold.
Efterløn udbetales af de anerkendte
arbejdsløshedskasser, som er undergivet tilsyn af
Arbejdsdirektoratet.
Det foreslås i § 74 l, stk.
8, og § 75 f, stk. 8, at kriminalforsorgen
skal underrette Arbejdsdirektoratet, hvis en
efterlønsmodtager frihedsberøves ved strafafsoning
mv. eller indsættes i varetægtsfængsel. Endvidere
foreslås i § 74 l, stk. 9 og
§ 75 f, stk. 9, at politiet eller
kriminalforsorgen skal underrette Arbejdsdirektoratet, hvis
disse myndigheder får formodning om, at en person, der
unddrager sig frihedsberøvelse her i landet som følge
af strafbart forhold, samtidig modtager efterløn.
Arbejdsdirektoratet videregiver herefter, jf.
forslagets § 74 l, stk. 10, og
§ 75, stk. 10, underretningerne fra politiet
eller kriminalforsorgen til den arbejdsløshedskasse, som den
pågældende efterlønsmodtager er medlem af. Det
forudsættes, at Arbejdsdirektoratet alene videregiver
oplysninger til a-kassen efter at have undersøgt, om den
pågældende aktuelt modtager efterløn fra
a-kassen. A-kassen kan med hjemmel i
arbejdsløshedsforsikringsloven behandle disse
oplysninger.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger.
Til § 5
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i
§ 22, stk. 3, i lov om fleksydelse kan der ikke udbetales
fleksydelse til en person, som ved en domstols- eller administrativ
afgørelse er berøvet sin frihed.
Med forslaget skabes i § 22, stk.
4 og 5, hjemmel til også at standse
udbetalingen af fleksydelse til en person, der bevidst unddrager
sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i landet.
Forslaget indebærer, at udbetalingen af fleksydelsen
ophører den dag, hvor personen har unddraget sig
strafforfølgning eller straffuldbyrdelse.
Udbetalingen af fleksydelse vil blive genoptaget
fra det tidspunkt, hvor unddragelsen er ophørt, og
betingelserne for at modtage fleksydelse i øvrigt er
opfyldt. Det betyder, at fleksydelsen udbetales på ny, hvis
sigtelsen for det strafbare forhold er bortfaldet. Indsættes
den pågældende derimod i varetægtsfængsel
eller til afsoning m.v., kan der først igen udbetales
fleksydelse, når frihedsberøvelsen er
ophørt.
Det foreslås i § 22, stk.
6, at fleksydelse, der ikke er udbetalt som følge af,
at fleksydelsesmodtageren har været frihedsberøvet
på grund af varetægtsfængsel eller har unddraget
sig strafforfølgning, efterbetales, hvis en
strafforfølgning ikke efterfølges af en
domfældelse. Fleksydelsen bliver således kun
efterbetalt, hvis den pågældende frifindes, eller hvis
straffesagen bortfalder af andre grunde. Dør personen, inden
der er afsagt dom i straffesagen, sker der dog ikke efterbetaling
til boet efter afdøde.
Efter § 22, stk. 7 , skal
kriminalforsorgen underrette Arbejdsdirektoratet, der har ansvaret
for udbetaling af fleksydelse, hvis en fleksydelsesmodtager
frihedsberøves ved strafsoning mv. eller indsættes i
varetægtsfængsel. Endelig forslås i
§ 22, stk. 8, at politiet eller
kriminalforsorgen skal underrette Arbejdsdirektoratet, når
disse myndigheder får formodning om, at en person, der
unddrager sig frihedsberøvelse her i landet som følge
af et strafbart forhold, samtidig modtager fleksydelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger.
Til § 6
Til nr. 1
Efter gældende ret kan der ikke ydes
dagpenge til personer, som på grund af
frihedsberøvelse, varetægtsfængsling,
fængsel eller anden foranstaltning, der træder i stedet
for straf, ikke har arbejde på det almindelige arbejdsmarked.
Dette fremgår ikke direkte af lovens ordlyd, men er en
fortolkning af uarbejdsdygtighedsbegrebet, jf.
§ 5 i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel. Dog
kan en lønmodtager eller en selvstændig
erhvervsdrivende, der udfører arbejde på det
almindelige arbejdsmarked med tilladelse fra kriminalforsorgen,
opnå ret til dagpenge, forudsat at de almindelige betingelser
for retten til dagpenge er opfyldt.
Personer, der er omfattet af kriminalforsorgens
arbejdstilbud, er ikke omfattet af lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 36, stk. 1, præciserer, at
dagpengemodtagere, der efter en domstols- eller administrativ
afgørelse er frihedsberøvet som følge af et
strafbart forhold, mister retten til dagpenge.
Når frihedsberøvelsen
ophører, skal kommunen foretage en ny vurdering af, om
betingelserne for udbetaling af dagpenge er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelses i
§ 36, stk. 2, er med en redaktionel
ændring en gengivelse af den gældende § 36 om
underretning fra kriminalforsorgen til kommunen, når en
dagpengemodtager undergives strafafsoning eller andre
frihedsberøvende foranstaltninger, herunder
varetægtsfængsling.
Til nr. 2
En person, der unddrager sig
strafforfølgning eller straffuldbyrdelse, kan efter
gældende ret få udbetalt sygedagpenge eller
barseldagpenge.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 36 a, stk. 1 og 2, giver kommunen hjemmel til
at standse udbetalingen af dagpenge, såfremt en person
unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i
landet. Der henvises herom til de almindelige bemærkninger.
Det er både retten til dagpenge fra arbejdsgiveren og retten
til dagpenge fra kommunen, der ophører.
Dagpengeudbetalingen ophører fra
unddragelsestidspunktet.
Endvidere foreslås det i § 36
a, stk. 3, at kriminalforsorgen skal underrette kommunen, hvis
en dagpengemodtager unddrager sig varetægtsfængsling
mv. eller straffuldbyrdelse. Der henvises til de almindelige
bemærkninger herom.
Endelig foreslås det i § 36
b, at dagpenge, der ikke er udbetalt i en periode, hvor
personen var frihedsberøvet på grund af
varetægtsfængsling eller unddrog sig
strafforfølgning, kan efterbetales, hvis en
strafforfølgning ikke efterfølges af
domfældelse. Hvis dagpengemodtageren dør, inden der er
afsagt dom i straffesagen, kan der ifølge forslaget ikke ske
efterbetaling til afdødes bo.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger.
Til § 7
Til nr. 1
Efter § 10 i lov om aktiv socialpolitik
skal kommunen løbende følge sager efter loven for at
sikre sig, at betingelserne for at give hjælp fortsat er
opfyldt.
Det foreslås, at der indsættes
generelle bestemmelser direkte i loven om pligt for politiet og
kriminalforsorgen til at underrette kommunen, hvis en person, der
modtager ydelser efter lovens kapitler 4, 6 eller 7, er
frihedsberøvet eller unddrager sig
frihedsberøvelse.
For så vidt angår kontanthjælp,
er det i medfør af lovens § 29, nr. 2, allerede
administrativt fastsat i bekendtgørelse nr. 559 af 21. juni
2000, at kriminalforsorgen har pligt til at underrette kommunen,
hvis kriminalforsorgen ved, at en frihedsberøvet person
modtager kontanthjælp.
Efter forslagets § 10 a
får politiet eller kriminalforsorgen pligt til at underrette
kommunen, når disse myndigheder får formodning om, at
en person, som er frihedsberøvet på grund af et
strafbart forhold, eller som bevidst unddrager sig
strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i landet,
samtidig modtager ydelser efter kapitel 4, 6 eller 7 i loven.
Pligten til underretning vil give kommunen bedre
og hurtigere mulighed for at standse udbetalingen af almindelig
hjælp (kontanthjælp, starthjælp,
revalideringsydelse og ledighedsydelse) efter loven, når
betingelserne for at yde hjælpen, eksempelvis at man udnytter
sine arbejdsmuligheder, følger et revalideringsforløb
eller står til rådighed for et fleksjob, ikke
længere er opfyldt.
Der vil ikke ske ændringer i den
hjælp, der i medfør af bekendtgørelse nr. 559
af 21. juni 2000 kan ydes til personer, der er
frihedsberøvet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger.
Til § 8
Til nr. 1
Efter § 16, stk. 6, i lov om
børnepasningsorlov kan der ikke udbetales orlovsydelse til
en person, der er berøvet sin frihed, eller som unddrager
sig frihedsberøvelse.
Det foreslås, at der i lighed med andre
love, hvori frihedsberøvelse og unddragelse af
frihedsberøvelse medfører bortfald af ydelser,
indsættes en underretningsbestemmelse i § 18 a,
stk. 1 og 2, i lov om børnepasningsorlov.
Det foreslås, at underretningen skal gives
til arbejdsformidlingen, der efter § 18, stk. 1, i lov om
børnepasningsorlov administrerer ordningen og har pligt til
at underrette arbejdsløshedskasserne og kommunerne om
forhold af betydning for udbetaling af orlovsydelsen.
Til § 9
Til nr. 1
Efter de gældende regler i § 2,
stk. 1, nr. 5, lov om statens uddannelsesstøtte (SU) kan der
ikke udbetales SU, hvis den uddannelsessøgende er
varetægtsfængslet eller afsoner en dom. Med forslagets
indføres der i lovens § 2, stk. 4-5,
hjemmel til at standse udbetalingen af SU til
uddannelsessøgende, der bevidst unddrager sig
strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i landet.
Ifølge den foreslåede bestemmelse i
§ 2, stk. 6, ophører udbetaling af SU fra
den måned, der følger efter den måned, hvor den
uddannelsessøgende unddrager sig frihedsberøvelse
eller straffuldbyrdelse.
SU, der er modtaget med urette, som følge
af de foreslåede bestemmelser i § 2, stk. 4-5, kan
kræves tilbage med hjemmel i lovens § 29, stk.
3.
Det foreslås endvidere, at der i lovens
§ 2, stk. 7 , indføres hjemmel til at
efterbetale uddannelsesstøtte, hvis en
strafforfølgning, jf. stk. 4, ikke efterfølges af en
domfældelse. Det er en forudsætning, at den
uddannelsessøgende i den periode, hvor SU har været
standset, har opfyldt de almindelige støttebetingelser.
Til nr. 2
Ændringen er en konsekvensrettelse, som
følge af ændringerne i nr. 1.
Til nr. 3
Det foreslås, at uddannelsessøgende,
der får standset udbetalingen af uddannelsesstøtte
efter bestemmelsen i nr. 1, får det højeste
fribeløb i de pågældende måneder. Dette
svarer til fribeløbet, når en
uddannelsessøgende er under afsoning i en af
kriminalforsorgens anstalter.
Til nr. 4
Det foreslås, at politiet eller
kriminalforsorgen i medfør af § 39, stk.
5, skal underrette SUstyrelsen om unddragelsen for
strafforfølgning eller straffuldbyrdelse.
Til nr. 5
Ændringen er en konsekvensrettelse som
følge af nr. 4.
Til § 10
Til nr. 1
Efter de gældende regler i § 2,
stk. 1, nr. 6, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte
(SVU) er der ikke ret til SVU, hvis den uddannelsessøgende
er varetægtsfængslet eller afsoner en dom.
Med forslaget indføres der i
§ 14 a, stk. 1 og 2, hjemmel til, at retten til
SVU bortfalder for uddannelsessøgende, der bevidst unddrager
sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i landet.
Ifølge forslagets § 14 a, stk. 3,
bortfalder SVU med udgangen af den kalenderuge, hvor den
uddannelsessøgende unddrager sig frihedsberøvelse
eller straffuldbyrdelse.
Når unddragelsen ophører, finder de
almindelige regler om ansøgning af SVU anvendelse. Er
sigtelsen bortfaldet, kan ansøgeren søge om at
få ansøgningen behandlet på grundlag af
forholdene på tidspunktet for bortfald af SVU. Dog er det en
forudsætning for, at der kan tildeles SVU med tilbagevirkende
kraft, at ansøgeren fortsat opfylder betingelserne for
tildeling af SVU.
Hvis den person, der unddrager sig
strafforfølgning, dør, inden der er afsagt dom i
sagen, foreslås det dog i § 14 a, stk. 4,
at der ikke sker genoptagelse af sagen med henblik på
udbetaling af SVU til afdødes bo.
Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i
§ 14 a, stk. 5, vil der blandt andet kunne
fastsættes regler om, at den maksimale periode for
uddannelsen kan udvides, hvis der ikke sker domfældelse, og
den uddannelsessøgende genoptager uddannelsen
Til nr. 2
Med forslaget indføres der i
§ 20 a hjemmel til, at politiet eller
kriminalforsorgen skal underrette SUstyrelsen om unddragelsen af
strafforfølgning eller straffuldbyrdelse.
Til § 11
Til nr. 1
Reglerne om hjælp til repatriering har til
formål at give udlændinge, der ønsker at vende
tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik
på varigt ophold, mulighed for at modtage økonomisk
støtte til tilbagevenden, hvis udlændingen ikke har
midler hertil.
Efter repatrieringslovens § 7, stk. 2,
kan kommunalbestyrelsen yde udlændinge, der er omfattet af
lovens § 3, stk. 1 og 7, hjælp til rejseudgifter,
transport af personlige ejendele og erhvervsudstyr,
etableringsomkostninger, køb af erhvervsudstyr, medbragt
lægeordineret medicin, medbragte hjælpemidler m.v. og
sygeforsikring. Hvis sygeforsikring ikke eller kun vanskeligt kan
tegnes i hjemlandet, kan kommunalbestyrelsen i henhold til
§ 7, stk. 4, yde hjælp til dækning af
udgifter til behandling eller til en af udlændingen tegnet
sygeforsikring. Efter repatrieringslovens § 8 kan
kommunalbestyrelsen i ganske særlige tilfælde yde
hjælp i op til 12 måneder til boligudgifter for en
familie, hvis et familiemedlem vender tilbage til hjemlandet eller
det tidligere opholdsland forud for resten af familien.
Hjælp til repatriering udbetales i
forbindelse med udlændingens tilbagevenden til hjemlandet
eller det tidligere opholdsland. Hjælp til etablering
udbetales dog i to dele, således at første rate
udbetales ved tilbagevenden. For udlændinge, der har
fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a, stk.
1 eller 2, udbetales anden rate efter fortrydelsesfristens
udløb. For andre udlændinge udbetales anden rate af
hjælp til etablering 12 måneder efter udrejsen af
Danmark. Hjælp til dækning af udgifter til behandling
eller til en af udlændingen tegnet sygeforsikring efter
bestemmelsen i § 7, stk. 4, jf. ovenfor, udbetales
ligeledes efter udløb af fortrydelsesfristen i
udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, eller 12
måneder efter udrejsen af Danmark.
Det foreslås, at der i repatrieringsloven
fastsættes nærmere regler om, at hjælp til
repatriering ikke kan udbetales til en udlænding, der bevidst
unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i
landet, jf. de foreslåede bestemmelser i § 9 a,
stk. 1 og 2.
De foreslåede bestemmelser omfatter
såvel hjælp til repatriering, der udbetales i
forbindelse med udlændingens tilbagevenden til hjemlandet
eller det tidligere opholdsland, som hjælp til repatriering,
der udbetales efter udlændingens tilbagevenden, jf.
ovenfor.
Det er en betingelse for kommunalbestyrelsens
afgørelse om, at repatrieringshjælp ikke kan
udbetales, at udlændingen bevidst unddrager sig
strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i landet. Der
henvises i den forbindelse til afsnit 2.1 i de almindelige
bemærkninger.
Kommunalbestyrelsens skal træffe
afgørelse om, at hjælp til repatriering ikke kan
udbetales, når kommunalbestyrelsen får kendskab til, at
udlændingen bevidst unddrager sig strafforfølgning
eller straffuldbyrdelse her i landet.
Med henblik på at sikre, at
kommunalbestyrelsen får kendskab til, at en udlænding
unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i
landet, foreslås det, at politiet og kriminalforsorgen
får pligt til at underrette kommunalbestyrelsen herom,
såfremt politiet eller kriminalforsorgen får formodning
om, at udlændingen har ansøgt om eller modtager
hjælp til repatriering, jf. herved den foreslåede
bestemmelse i § 9 a, stk. 3. Underretning skal
gives til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori
udlændingen har eller senest har haft bopæl. Der
henvises i den forbindelse til afsnit 2.5 i de almindelige
bemærkninger.
Modtager kommunalbestyrelsen fra anden side
oplysning om, at en udlænding, der har ansøgt om eller
modtager hjælp til repatriering, bevidst unddrager sig
strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i landet, skal
kommunalbestyrelsen efter omstændighederne nærmere
undersøge rigtigheden heraf, herunder eventuelt ved at rette
henvendelse til politiet eller kriminalforsorgen. Såfremt det
kan bekræftes, at udlændingen bevidst unddrager sig
strafforfølgning eller straffuldbyrdelse, skal
kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at
hjælp til repatriering ikke kan udbetales efter de
foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 1 og
2.
Efter den gældende bestemmelse i
repatrieringslovens § 7, stk. 5, kan en udlænding
kun modtage hjælp til repatriering én gang.
Bestemmelsen indebærer, at en udlænding, der én
gang har fået hjælp til repatriering, ikke på et
senere tidspunkt på ny kan modtage hjælp til
repatriering. Dette gælder, også selvom der måtte
være tale om en anden form for hjælp efter
repatrieringsloven end den hjælp, der tidligere har
været ydet. Baggrunden for, at udlændingen er vendt
tilbage til Danmark efter opholdet i hjemlandet eller det tidligere
opholdsland og derefter ønsker at repatriere på ny, er
endvidere uden betydning.
Bestemmelsen indebærer bl.a., at en
udlænding, der efter at have modtaget hjælp til
repatriering vender tilbage til Danmark med henblik på
gennemførelse af strafforfølgning eller fuldbyrdelse
af straf, ikke på ny kan modtage hjælp til
repatriering.
Det foreslås i den forbindelse, at
kommunalbestyrelsen efter anmodning skal kunne træffe
afgørelse om, at hjælp til repatriering, der endnu
ikke er udbetalt, kan udbetales, når udlændingen ikke
længere unddrager sig strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse, jf. herved den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 4. Det er en forudsætning, at
betingelserne for udbetaling af hjælp til repatriering efter
§ 7, stk. 1 og 6, i øvrigt er opfyldt, herunder at
udlændingen på ny vender tilbage til hjemlandet eller
det tidligere opholdsland med henblik på at tage varigt
ophold.
Bestemmelsen tager særligt sigte på
de tilfælde, hvor en udlænding som led i repatriering
var vendt tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland,
men hvor anden rate af hjælp til etablering og eventuel
hjælp til behandling eller til en af udlændingen tegnet
sygeforsikring endnu ikke var udbetalt, da udlændingen
unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. Med
bestemmelsen sikres, at en udlænding, der efter
kommunalbestyrelsens afgørelse om ophør af udbetaling
af hjælp til repatriering møder op til
strafforfølgning, men hvor strafforfølgningen ikke
fører til idømmelse af frihedsstraf, på ny kan
vende tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland og
modtage den del af repatrieringshjælpen, der endnu ikke er
udbetalt, i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens tidligere
afgørelse herom. Bestemmelsen har endvidere til formål
at sikre, at en udlænding efter afsoning af den straf, som
udlændingen unddrog sig, på ny kan vende tilbage til
det pågældende land og modtage den endnu ikke udbetalte
del af repatrieringshjælpen.
Til nr. 2
Reglerne om udbetaling af reintegrationsbistand
har til formål at give ældre og/eller uarbejdsdygtige
udlændinge, der ønsker at vende hjem, men som ikke har
mulighed herfor på grund af manglende
forsørgelsesgrundlag, økonomisk grundlag for at
repatriere.
Reintegrationsbistand kan ydes til
udlændinge, der er omfattet af lovens § 3, stk. 1
eller 7, og som opfylder de i lovens § 10, stk. 1,
fastsatte betingelser.
Reintegrationsbistand ydes som udgangspunkt som
en løbende, månedlig bistand i 5 år, jf.
repatrieringslovens § 10, stk. 1, men udlændingen
kan, inden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse i
sagen, anmode om i stedet at modtage en løbende,
månedlig livslang reintegrationsbistand, som udgør 80
pct. af reintegrationsbistanden efter § 10, stk. 1, jf.
lovens § 10, stk. 2.
Det foreslås, at der fastsættes
nærmere regler om, at udbetaling af reintegrationsbistand
ophører, såfremt den pågældende
udlænding bevidst unddrager sig strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse her i landet, jf. herved de foreslåede
bestemmelser i § 10 a, stk. 1 og 2.
Det er en betingelse for kommunalbestyrelsens
afgørelse om ophør af reintegrationsbistand, at
udlændingen bevidst unddrager sig strafforfølgning
eller straffuldbyrdelse her i landet. Der henvises i den
forbindelse til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.
Af repatrieringslovens § 10, stk. 4,
fremgår, at Den Sociale Sikringsstyrelse forestår
udbetaling af reintegrationsbistand, og at Den Sociale
Sikringsstyrelse i forbindelse med den løbende
administration af udbetalingen kan træffe afgørelse om
tilbagebetaling og ophør af reintegrationsbistand i henhold
til nærmere regler herom fastsat af ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration, jf. herved
bekendtgørelse nr. 1179 af 12. december 2003 om
betingelserne for og fremgangsmåden ved udbetaling af
reintegrationsbistand.
Det foreslås, at politiet og
kriminalforsorgen får pligt til at underrette Den Sociale
Sikringsstyrelse om, at en udlænding bevidst unddrager sig
strafforfølgning eller straffuldbyrdelse, såfremt
politiet eller kriminalforsorgen får formodning om, at
udlændingen har ansøgt om eller modtager
reintegrationsbistand, jf. herved den foreslåede bestemmelse
i § 10 a, stk. 3. Der kan i den forbindelse
henvises til afsnit 2.5 i de almindelige bemærkninger.
Reintegrationsbistand udbetales månedsvis
bagud fra den 1. i måneden efter, at en udlænding er
repatrieret til sit hjemland eller tidligere opholdsland, jf.
herved § 8, stk. 2, i bekendtgørelsen om
betingelserne for og fremgangsmåden ved udbetaling af
reintegrationsbistand.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 10 a, stk. 4 , fastsættes, at udbetaling
af reintegrationsbistand ophører med virkning fra den
måned, hvor Den Sociale Sikringsstyrelse får kendskab
til, at udlændingen unddrager sig strafforfølgning
eller straffuldbyrdelse. Hvis reintegrationsbistanden er udbetalt
eller bogført på modtagerens konto i et pengeinstitut
efter det tidspunkt, hvor betingelserne for udbetaling af
reintegrationsbistand ikke længere er til stede, skal
beløbet kræves tilbagebetalt, jf. § 10 i
bekendtgørelse nr. 1179 af 12. december 2003 om
betingelserne for og fremgangsmåden ved udbetaling af
reintegrationsbistand.
Det er efter de gældende regler en
forudsætning for udbetaling af reintegrationsbistand, at den
pågældende udlænding tager varig bopæl i
hjemlandet eller det tidligere opholdsland, jf. repatrieringslovens
§ 10, stk. 1, nr. 2. Udbetaling af reintegrationsbistand
ophører således, hvis udlændingen flytter fra
hjemlandet eller det tidligere opholdsland til et andet land,
herunder vender tilbage til Danmark for at gennemføre
strafforfølgning eller fuldbyrdelse af straf her i
landet.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 10 a, stk. 5 , kan kommunalbestyrelsen
træffe afgørelse om, at udbetaling af
reintegrationsbistand kan genoptages, når udlændingen
ikke længere unddrager sig strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse, såfremt betingelserne for udbetaling af
reintegrationsbistand efter § 10 i øvrigt er
opfyldt.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at en
udlænding, der efter kommunalbestyrelsens afgørelse om
ophør af reintegrationsbistand møder op til
strafforfølgning, men hvor strafforfølgningen ikke
fører til idømmelse af frihedsstraf, kan vende
tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland og modtage
reintegrationsbistand i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens
tidligere afgørelse herom. Bestemmelsen har endvidere til
formål at sikre, at en udlænding efter afsoning af den
straf, som udlændingen unddrog sig, kan vende tilbage til det
pågældende land og modtage reintegrationsbistand.
Det foreslås i § 10 a, stk.
6 , at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse
om, at reintegrationsbistand, der ikke er udbetalt under
ophør af udbetalingen efter den foreslåede
bestemmelsen i § 10 a, stk. 1 , kan
efterbetales, hvis strafforfølgning ikke fører til
domsfældelse. Den foreslåede bestemmelse
indebærer, at en udlænding, der møder op til
strafforfølgning, uden at denne fører til
domsfældelse, kan få efterbetalt den ophørte
reintegrationsbistand.
Det er en forudsætning for efterbetaling af
reintegrationsbistanden, at udlændingen vender tilbage til
hjemlandet eller det tidligere opholdsland og fortsat opfylder de
øvrige betingelser for at modtage reintegrationsbistand, jf.
repatrieringslovens § 10.
Til § 12
Det er efter integrationsloven bl.a. en
betingelse for at modtage introduktionsydelse, at udlændingen
står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. herved
integrationslovens § 25, stk. 3.
Rådighedsbetingelsen indebærer bl.a., at en
udlænding, der modtager introduktionsydelse, skal tage imod
tilbud om rimeligt arbejde, jf. lovens § 25, stk. 3, og
§§ 5 og 6 i bekendtgørelse nr. 1185 af 12.
december 2003 om rådighed og om nedsættelse eller
ophør af introduktionsydelse.
En udlænding, der er frihedsberøvet
eller bevidst unddrager sig strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse, står ikke til rådighed for
arbejdsmarkedet og er derfor ikke berettiget til at modtage
introduktionsydelse.
Med henblik på at sikre, at den
kommunalbestyrelse, der har ansvaret for udbetaling af
introduktionsydelse, får kendskab til, at en udlænding,
der modtager introduktionsydelse, er frihedsberøvet,
foreslås det, at kriminalforsorgen skal underrette
kommunalbestyrelsen om, at en udlænding er
frihedsberøvet, hvis kriminalforsorgen får formodning
om, at udlændingen modtager introduktionsydelse, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 25 c, stk.
1.
Frihedsberøvelse omfatter såvel
varetægtsfængsling som indsættelse til afsoning i
fængsel eller arresthus.
Det foreslås endvidere i § 25
c, stk. 2 , at politiet eller kriminalforsorgen skal
underrette kommunalbestyrelsen, hvis politiet eller
kriminalforsorgen får formodning om, at en udlænding,
der bevidst unddrager sig strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse her i landet, modtager introduktionsydelse.
Der kan i den forbindelse henvises til afsnit 2.1
i de almindelige bemærkninger.
Underretning efter stk. 1 og 2 skal
gives til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori
udlændingen har eller senest har haft bopæl, jf. den
foreslåede § 25 c, stk. 3.
En kommunalbestyrelse, der modtager underretning
om, at en udlænding, der modtager introduktionsydelse, er
frihedsberøvet eller bevidst unddrager sig
strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i landet, skal
træffe afgørelse om, at udbetaling af
introduktionsydelse ophører, idet udlændingen ikke
står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Kommunalbestyrelsen skal endvidere træffe afgørelse om
tilbagebetaling af den introduktionsydelse, som udlændingen
uberettiget har modtaget, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf.
integrationslovens § 41.
Udlændinge, der er
varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i
fængsel eller arresthus, modtager en særlig ydelse
efter de regler, der fastsættes efter § 29, nr. 2,
i lov om aktiv socialpolitik, jf. integrationslovens
§ 27, stk. 3. Der foretages ikke med den foreslåede
bestemmelse i § 25 c, stk. 1 , ændringer
af udlændingens ret til at modtage en særlig ydelse
under varetægtsfængsling eller indsættelse til
afsoning, uanset at den pågældende udlænding
samtidig har modtaget introduktionsydelse uden at være
berettiget hertil.
Til § 13
Til stk. 1
Loven foreslås at træde i kraft den
1. marts 2005.
Til stk. 2
Personer, der har
unddraget sig frihedsberøvelse fra et tidspunkt før
lovens ikrafttræden, foreslås omfattet af loven med
virkning fra lovens ikrafttræden.
Til stk. 3 og 4
Det foreslås,
at der ikke udbetales en måneds pension ved opholdets
ophør til de pensionister, der ved lovens ikrafttræden
har fået pensionen udbetalt indtil udgangen af den
måned, der følger efter måneden, hvor
strafafsoningen er påbegyndt efter den hidtil gældende
§ 46 i lov om social pension eller den hidtil
gældende § 45 i lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Denne persongruppe er ikke omfattet af forskydningen af
pensionsudbetalingen i forbindelse med afsoningen, hvorfor der ikke
udbetales en måneds pension ved opholdets
ophør.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med
gældende lov
Gældende formulering | | Lovforslaget |
| | § 1 I lov om social pension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 42 af 28. januar 2004, som
ændret ved § 1 i lov nr. 319 af 5. maj 2004 og lov
nr. 471 af 9. juni 2004, foretages følgende
ændringer: |
§ 34. Hvis
pensionen ikke har været udbetalt under ophold i boformer
m.v., jf. § 46, genoptages udbetalingen med virkning fra
opholdets ophør. | | 1. § 34 affattes
således: »§ 34. Hvis pensionen ikke har
været udbetalt under ophold i boformer m.v., jf.
§ 46, genoptages udbetalingen med virkning fra én
måned før opholdets ophør. Hvis pensionisten
før opholdet fik udbetalt sin pension forud, genoptages
udbetalingen dog med virkning fra opholdets ophør. Stk. 2. Hvis pensionen ikke har
været udbetalt under unddragelse, jf. § 46 a,
genoptages udbetalingen med virkning fra unddragelsens
ophør. Udbetalingen genoptages dog ikke, hvis pensionisten i
umiddelbar forlængelse af unddragelsens ophør
indsættes til strafafsoning i fængsel eller
arresthus. Stk. 3.. Stk. 1 €" 2 finder
tilsvarende anvendelse ved varetægtsfængsel.« |
§ 46.
Indsættes en person til strafafsoning i fængsel eller
arresthus, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned,
der følger efter måneden, hvor strafafsoningen
påbegyndes. Dette gælder også
varetægtsfængsling. Er der rimelig udsigt til, at den
pågældende vil kunne løslades inden for et
tidsrum af omkring 6 måneder efter, at strafafsoningen er
påbegyndt, kan den pågældende dog af pensionen
få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til
husleje og lign. Under varetægtsfængsling kan perioden
nævnt i 3. pkt. forlænges. Efterfølges
varetægtsfængslingen ikke af en domfældelse,
efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt under
varetægtsfængslingen. Stk. 2. Socialministeren kan
fastsætte nærmere regler om 1) udbetaling af pension til personer, der
har ophold i de institutioner m.v., der er nævnt i stk.
1, 2) udbetaling af pension til personer, der
er anbragt i pleje i private hjem eller har ophold i et
bofællesskab, jf. § 91 i lov om social service, 3) udbetaling af pension til personer, der
har ophold i boformer omfattet af lov om social service, men for
hvilke der ikke er fastsat regler om pensionens udbetaling, og 4) udbetaling af pension ydet efter
lovgivning i et andet land. | | 2.§ 46, stk. 1 affattes
således: »§ 46.
Indsættes en person til strafafsoning i fængsel eller
arresthus, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned,
hvor strafafsoningen påbegyndes. Hvis pensionisten inden
opholdet fik udbetalt sin pension forud, udbetales pensionen indtil
udgangen af den måned, der følger efter måneden,
hvor strafafsoningen påbegyndes. 1. og 2. pkt. gælder
også varetægtsfængsling.« |
| | |
| | |
| | 3. Efter § 46, stk. 1 ,
indsættes som nye stykker: »Stk. 2. Er der rimelig udsigt
til, at den pågældende vil kunne løslades inden
for et tidsrum af omkring 6 måneder efter, at strafafsoningen
er påbegyndt, kan den pågældende dog af pensionen
få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til
husleje og lignende. Under varetægtsfængsling kan
perioden nævnt i 1. pkt. forlænges. Stk. 3. Efterfølges
varetægtsfængslingen ikke af en domfældelse,
efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt under
varetægtsfængslingen.« Stk. 2 bliver herefter stk. 4. |
§ 46 a.
(Ophævet) | | 4. Efter § 46
indsættes: »§ 46 a.
Udbetaling af pension ophører for personer, som bevidst
unddrager sig strafforfølgning her i landet i
tilfælde, hvor 1) den pågældende er
varetægtsfængslet, 2) politiet eftersøger den
pågældende med henblik på
varetægtsfængsling, eller 3) der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse. Stk. 2. Udbetaling af pension
ophører endvidere for personer, som bevidst unddrager sig
straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er
idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse. Stk. 3. Udbetaling af pension
ophører efter stk. 1 og 2 med virkning fra det tidspunkt,
hvor personen unddrog sig strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse. Hvis personen inden unddragelsen fik sin pension
udbetalt forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den
måned, hvor personen unddrog sig strafforfølgning
eller straffuldbyrdelse. Stk. 4. Efterfølges en
strafforfølgning, jf. stk. 1, ikke af en domfældelse,
efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt, mens
personen unddrog sig strafforfølgning. Pensionen
efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis personen
afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen. |
| | § 46 b .
Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette kommunen om
unddragelsen, når myndigheden får formodning om, at en
person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf.
§ 46 a, stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf.
§ 46 a, stk. 2, samtidig modtager pension. For personer
med bopæl i udlandet skal Den Sociale Sikringsstyrelse
underrettes.« |
§ 53.
Opholdskommunen har adgang til refusion fra en tidligere
opholdskommune efter § 9 a i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område. | | 5. I
§ 53 ændres »§ 9 a«
til: »§ 9 c«. |
| | § 2 I lov nr. 1164 af 19. december 2003
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., som ændret ved
§ 3 i lov nr. 319 af 5. maj 2004, foretages
følgende ændring: |
§ 34. Hvis
pensionen ikke har været udbetalt under ophold i boformer
m.v., jf. § 45, genoptages udbetalingen med virkning fra
opholdets ophør. | | 1. § 34 affattes
således: »§ 34. Hvis pensionen ikke har
været udbetalt under ophold i boformer m.v., jf.
§ 45, genoptages udbetalingen med virkning fra én
måned før opholdets ophør. Hvis pensionisten
før opholdet fik udbetalt sin pension forud, genoptages
udbetalingen dog med virkning fra opholdets ophør. Stk. 2. Hvis pensionen ikke har
været udbetalt under unddragelse, jf. § 45 a,
genoptages udbetalingen med virkning fra unddragelsens
ophør. Udbetalingen genoptages dog ikke, hvis pensionisten i
umiddelbar forlængelse af unddragelsens ophør
indsættes til strafafsoning i fængsel eller
arresthus. Stk. 3. Stk. 1 €" 2 finder
tilsvarende anvendelse ved varetægtsfængsel.« |
| | |
§ 45. Indsættes en person til
strafafsoning i fængsel eller arresthus, udbetales pensionen,
herunder bistands- og plejetillæg, indtil udgangen af den
måned, der følger efter måneden, hvor
strafafsoningen påbegyndes. Dette gælder også
varetægtsfængsling. Er der rimelig udsigt til, at den
pågældende vil kunne løslades inden for et
tidsrum af omkring 6 måneder efter, at strafafsoningen er
påbegyndt, kan den pågældende dog af pensionen
få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til
husleje og lign. Under varetægtsfængsling kan perioden
nævnt i 3. pkt. forlænges. Efterfølges
varetægtsfængslingen ikke af en domfældelse,
efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt under
varetægtsfængslingen. Stk. 2. Får en person varigt ophold i boformer
m.v. efter §§ 92-94 eller § 140 i lov om social
service, udbetales et eventuelt bistands- eller plejetillæg
indtil udgangen af den måned, der følger efter
indflytningsmåneden. Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte
nærmere regler om 1) udbetaling af pension, herunder bistands- eller
plejetillæg, til personer, der har ophold i de institutioner
m.v., der er nævnt i stk. 1 og 2, 2) udbetaling af pension, herunder bistands- eller
plejetillæg, til personer, der er anbragt i pleje i private
hjem eller har ophold i et bofællesskab, jf. § 91 i lov
om social service, 3) udbetaling af pension til personer, der har
ophold i boformer omfattet af lov om social service, men for hvilke
der ikke er fastsat regler om pensionens udbetaling, og 4) udbetaling af pension ydet efter lovgivning i et
andet land. | | 2.§ 45, stk. 1 affattes
således: »§ 45. Indsættes en person
til strafafsoning i fængsel eller arresthus, udbetales
pensionen indtil udgangen af den måned, hvor strafafsoningen
påbegyndes. Hvis pensionisten inden opholdet fik udbetalt sin
pension forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den
måned, der følger efter måneden, hvor
strafafsoningen påbegyndes. 1. og 2. pkt. gælder
også varetægtsfængsling.« |
| | |
| | 3. Efter § 45, stk. 1 ,
indsættes som nye stykker: »Stk. 2. Er der rimelig udsigt
til, at den pågældende vil kunne løslades inden
for et tidsrum af omkring 6 måneder efter, at strafafsoningen
er påbegyndt, kan den pågældende dog af pensionen
få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til
husleje og lignende. Under varetægtsfængsling kan
perioden nævnt i 1. pkt. forlænges. Stk. 3. Efterfølges
varetægtsfængslingen ikke af en domfældelse,
efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt under
varetægtsfængslingen.« |
| | Stk. 2 bliver herefter stk. 4. |
| | 4. Efter § 45
indsættes: »§ 45 a.
Udbetaling af pension ophører for personer, som bevidst
unddrager sig strafforfølgning her i landet i
tilfælde, hvor 1) den pågældende er
varetægtsfængslet, 2) politiet eftersøger den
pågældende med henblik på
varetægtsfængsling, eller 3) der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse. Stk. 2. Udbetaling af pension
ophører endvidere for personer, som bevidst unddrager sig
straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er
idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse. Stk. 3. Udbetaling af pension
ophører efter stk. 1 og 2 med virkning fra det tidspunkt,
hvor personen unddrog sig strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse. Hvis personen inden unddragelsen fik sin pension
udbetalt forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den
måned, hvor personen unddrog sig strafforfølgning
eller straffuldbyrdelse. Stk. 4. Efterfølges en
strafforfølgning, jf. stk. 1, ikke af en domfældelse,
efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt, mens
personen unddrog sig strafforfølgning. Pensionen
efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis personen
afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen. |
| | § 45 b.
Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette kommunen om
unddragelsen, når myndigheden får formodning om, at en
person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf.
§ 45 a, stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf.
§ 45 a, stk. 2, samtidig modtager pension. For personer
med bopæl i udlandet skal Den Sociale Sikringsstyrelse
underrettes.« |
| | § 3 I lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 708 af 29. juni 2004, foretages
følgende ændring: 1. Efter § 120
indsættes: »Kapitel 24 a Ophør af udbetaling af ydelser
i visse særlige tilfælde § 120 a.
Udbetaling af ydelser efter §§ 26 a, 29, 76, stk. 2,
77 og 84, ophører for personer, som bevidst unddrager sig
strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor 1) den pågældende er
varetægtsfængslet, 2) politiet eftersøger den
pågældende med henblik på
varetægtsfængsling, eller 3) der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse. Stk. 2. Udbetaling af ydelser efter
§§ 26 a, 29, 76, stk. 2, 77 og 84, ophører
endvidere for personer, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse
her i landet, hvis den pågældende er idømt en
ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse. Stk. 3. Ophør af udbetaling af en
bagudbetalt ydelse, jf. stk. 1 og 2, sker med virkning fra det
tidspunkt, hvor personen unddrog sig strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse. Ophør af udbetaling af en forudbetalt
ydelse, jf. stk. 1 og 2, sker med virkning for den måned, der
følger efter den måned, hvor pågældende
unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. Stk. 4. Efterfølges en
strafforfølgning, jf. stk. 1, ikke af en domfældelse,
efterbetales den del af ydelsen, der ikke er udbetalt, mens
personen unddrog sig strafforfølgning. Ydelsen efterbetales
dog ikke til afdødes bo, hvis personen afgår ved
døden, inden der er afsagt dom i sagen. |
| | § 120 b.
Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette kommunen om
unddragelsen, når myndigheden får formodning om, at en
person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf.
§ 120 a, stk. 1, eller straffuldbyrdelse her i landet,
jf. § 120 a, stk. 2, samtidig modtager ydelser, som er
omfattet af § 120 a, stk. 1 og 2.« |
| | |
| | § 4 I lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 708 af 13. august 2003, som senest ændret ved
§ 1 i lov nr. 191 af 24. marts 2004, foretages
følgende ændringer: |
§ 62. Der kan
kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til
rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for at
være til rådighed, at medlemmet 1) er aktivt arbejdssøgende, 2) kan og vil overtage arbejde med dags
varsel, 3) kan og vil deltage i kontaktforløb
og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og 4) giver arbejdsformidlingen de oplysninger,
som er nødvendige for, at medlemmet kan formidles arbejde og
gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 2. Dagpenge må ikke udbetales
til et medlem, 1) som er sygt eller i øvrigt ude af stand
til at påtage sig arbejde af normalt omfang, 2) som aftjener værnepligt eller
unddrager sig denne, 3)som ved domstols- eller administrativ
afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager
sig frihedsberøvelse, 4) som forsørges på institution,
eller 5) som af anden grund ikke står til
rådighed for arbejdsmarkedet. Stk. 3. Direktøren for
Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet nærmere regler for
anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1 og 2. Der kan herunder
fastsættes nærmere bestemmelser om 1) de betingelser, et medlem skal opfylde
for at kunne anses for at stå til rådighed for
arbejdsmarkedet, 2) medlemmets kontakt med
arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen og andre
aktører i forbindelse med den aktive
beskæftigelsespolitik samt 3) tab af dagpengeret som følge af
manglende rådighed og generhvervelse af dagpengeret. | | 1. I § 62 indsættes
efter stk. 2 som nye stykker: »Stk.3. Kriminalforsorgen skal
underrette Arbejdsdirektoratet, hvis et medlem, der modtager
dagpenge, undergives strafafsoning eller anden
frihedsberøvende foranstaltning, herunder
varetægtsfængsling, som følge af et strafbart
forhold. Stk. 4. Politiet eller kriminalforsorgen
skal underrette Arbejdsdirektoratet, når myndigheden
får formodning om, at et medlem modtager dagpenge, hvis 1) medlemmet bevidst unddrager sig
strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor a) medlemmet er varetægtsfængslet, b) politiet eftersøger medlemmet med
henblik på varetægtsfængsling, eller c) der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse, eller 2) medlemmet bevidst unddrager sig
straffuldbyrdelse her i landet i tilfælde, hvor medlemmet er
idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse. Stk.5. Arbejdsdirektoratet skal
videregive underretninger, jf. stk. 3 og 4, til medlemmets
arbejdsløshedskasse.« Stk. 3 bliver herefter stk. 6. |
§ 74 l.
Efterløn udbetales bagud for 4 henholdsvis 5 uger,
således at hver udbetalingsperiode slutter næstsidste
søndag i en måned. Direktøren for
Arbejdsdirektoratet kan ændre en udbetalingsperiode,
når særlige forhold taler herfor. Direktøren
fastsætter efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet nærmere regler om,
hvornår efterlønnen skal være til disposition
for medlemmet. Stk. 2. Efterløn kan ikke
udbetales til medlemmer, der opholder sig i lande uden for
EØS-området, Grønland og Færøerne
i længere tid. Nærmere regler herom fastsættes af
direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet. Stk. 3. Efterløn kan ikke
udbetales til et medlem, der arbejder i lande uden for
EØS-området, Grønland og Færøerne,
medmindre arbejdet udføres som udsendt for en dansk
arbejdsgiver. Stk. 4. Efterløn kan ikke
udbetales til et medlem, som ved domstols- eller administrativ
afgørelse er berøvet sin frihed. Stk. 5. Direktøren for
Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om retten
til efterløn, hvis medlemmet er omfattet af strejke eller
lockout (konflikt). | | 2. I § 74 l indsættes
efter stk. 4 som nye stykker: »Stk. 5. Efterløn
kan ikke udbetales til et medlem, som bevidst unddrager sig
strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor 1) den pågældende er
varetægtsfængslet, 2) politiet eftersøger den
pågældende med henblik på
varetægtsfængsling, eller 3) der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse. Stk. 6. Efterløn kan endvidere ikke
udbetales til et medlem, som bevidst unddrager sig
straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er
idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse. Stk. 7. Efterfølges en
strafforfølgning, jf. stk. 5, ikke af en domfældelse,
efterbetales efterløn, der ikke er udbetalt, mens medlemmet
var frihedsberøvet eller unddrog sig
strafforfølgning. Efterlønnen efterbetales dog ikke
til afdødes bo, hvis medlemmet afgår ved døden,
inden der er afsagt dom i sagen. Stk. 8. Kriminalforsorgen skal underrette
Arbejdsdirektoratet, hvis et medlem, der modtager efterløn,
undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende
foranstaltning, herunder varetægtsfængsling, som
følge af et strafbart forhold. Stk. 9. Når politiet eller
kriminalforsorgen får formodning om, at et medlem, der
bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 5, eller
straffuldbyrdelse, jf. stk. 6, samtidig modtager efterløn,
skal Arbejdsdirektoratet underrettes om unddragelsen. Stk. 10. Arbejdsdirektoratet skal videregive
underretninger, jf. stk. 8 og 9, til medlemmets
arbejdsløshedskasse.« Stk. 5 bliver herefter stk. 11. |
| | |
§ 75 f.
Efterløn udbetales bagud for 4 henholdsvis 5 uger,
således at hver udbetalingsperiode slutter næstsidste
søndag i en måned. En arbejdsløshedskasse kan
dog vælge at udbetale efterløn for en måned ad
gangen. Udbetalingen sker månedsvis bagud og ydes for indtil
160,33 timer pr. måned. Direktøren for
Arbejdsdirektoratet kan ændre en udbetalingsperiode,
når særlige forhold taler herfor. Direktøren
fastsætter nærmere regler om, hvornår
efterlønnen skal være til disposition for
medlemmet. Stk. 2. Efterløn kan ikke
udbetales til medlemmer, der i længere tid opholder sig i
lande uden for EØS-området, Grønland og
Færøerne. Nærmere regler fastsættes af
direktøren for Arbejdsdirektoratet. Stk. 3. For
efterlønsmodtagere, der på grund af
beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge
lovvalgsreglerne i forordning (EØF) nr. 1408/71 ikke kan
bevare deres medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse,
finder § 74 m tilsvarende anvendelse. Det samme
gælder efterlønsmodtagere, der på grund af
arbejde på Færøerne ikke kan bevare deres
medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse ifølge
aftalen af 1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet og
Færøernes landsstyre om koordination af
arbejdsløshedsforsikring. Stk. 4. Efterløn kan ikke
udbetales til et medlem, som ved domstols- eller administrativ
afgørelse er berøvet sin frihed. | | 3. I § 75 f indsættes
som stk. 5-10:
»Stk. 5.
Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, som bevidst
unddrager sig strafforfølgning her i landet i
tilfælde, hvor 1) den pågældende er
varetægtsfængslet, 2) politiet eftersøger den
pågældende med henblik på
varetægtsfængsling, eller 3) der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse. Stk. 6. Efterløn kan endvidere ikke
udbetales til et medlem, som bevidst unddrager sig
straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er
idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse. Stk. 7. Efterfølges en
strafforfølgning, jf. stk. 5, ikke af en domfældelse,
efterbetales efterløn, der ikke er udbetalt, mens medlemmet
var frihedsberøvet eller unddrog sig
strafforfølgning. Efterlønnen efterbetales dog ikke
til afdødes bo, hvis medlemmet afgår ved døden,
inden der er afsagt dom i sagen. Stk. 8. Kriminalforsorgen skal underrette
Arbejdsdirektoratet, hvis et medlem, der modtager efterløn,
undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende
foranstaltning, herunder varetægtsfængsling, som
følge af et strafbart forhold. Stk. 9. Når politiet eller
kriminalforsorgen får formodning om, at et medlem, der
bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 5, eller
straffuldbyrdelse, jf. stk. 6, samtidig modtager efterløn,
skal Arbejdsdirektoratet underrettes om unddragelsen. Stk. 10. Arbejdsdirektoratet skal videregive
underretninger, jf. stk. 8 og 9, til medlemmets
arbejdsløshedskasse.« |
| | |
| | § 5 I lov om fleksydelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 758 af 26. august 2002, som
ændret ved § 4 i lov nr. 417 af 10. juni 2003,
foretages følgende ændring: |
| | |
§ 22.
Fleksydelse udbetales tidligst med virkning fra måneden
efter, at der er ansøgt om fleksydelse. Fleksydelsen
udbetales månedsvis bagud fra den 1. i måneden efter,
at der er ansøgt om fleksydelse og lovens betingelser er
opfyldt. Stk. 2. Fleksydelse udbetales
sidste gang for den måned, hvori modtageren fylder 65
år. Stk. 3. Fleksydelse kan ikke
udbetales til en person, som ved domstols- eller administrativ
afgørelse er berøvet sin frihed. | | 1.§ 22 indsættes
som stk. 4-8: » Stk. 4. Fleksydelse kan
ikke udbetales til en person, som bevidst unddrager sig
strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor 1) den pågældende er
varetægtsfængslet, 2) politiet eftersøger den
pågældende med henblik på
varetægtsfængsling, eller 3) der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse. Stk. 5. Fleksydelse kan endvidere ikke
udbetales til en person, som bevidst unddrager sig
straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er
idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse. Stk. 6. Efterfølges en
strafforfølgning, jf. stk. 4, ikke af en domfældelse,
efterbetales fleksydelse, der ikke er udbetalt, mens personen var
frihedsberøvet eller unddrog sig strafforfølgning.
Fleksydelsen efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis
personen afgår ved døden, inden der er afsagt dom i
sagen. Stk. 7. Kriminalforsorgen skal underrette
Arbejdsdirektoratet, hvis en person, der modtager fleksydelse,
undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende
foranstaltning, herunder varetægtsfængsling, som
følge af et strafbart forhold. Stk. 8. Når politiet eller
kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der
bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 4, eller
straffuldbyrdelse, jf. stk. 5, samtidig modtager fleksydelse, skal
Arbejdsdirektoratet underrettes om unddragelsen.« |
| | |
| | § 6 I lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober
2004, foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 36.
Kriminalforsorgen underretter kommunen, såfremt en
dagpengemodtager undergives strafafsoning eller andre
frihedsberøvende foranstaltninger, herunder
varetægtsfængsling. | | 1.§ 36 affattes
således: »§ 36. Udbetalingen af dagpenge
ophører for en person, som efter domstols- eller
administrativ afgørelse er frihedsberøvet.
Udføres der under frihedsberøvelsen arbejde på
det almindelige arbejdsmarked med tilladelse fra kriminalforsorgen,
er der dog ret til dagpenge efter de almindelige regler. Stk. 2. Kriminalforsorgen skal
underrette kommunen, hvis en dagpengemodtager undergives
strafafsoning eller andre frihedsberøvende foranstaltninger,
herunder varetægtsfængsling.« |
| | 2. Efter § 36
indsættes: »§ 36
a. Dagpengeudbetalingen ophører for en person, som
bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i
tilfælde, hvor 1) den pågældende er
varetægtsfængslet, 2) politiet eftersøger den
pågældende med henblik på
varetægtsfængsling, eller 3) der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse. Stk. 2. Dagpengeudbetalingen
ophører endvidere for en person, som bevidst unddrager sig
straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er
idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse. Stk. 3. Når politiet eller
kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der
bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 1, eller
straffuldbyrdelse, jf. stk. 2, samtidig modtager dagpenge, skal
kommunen underrettes om unddragelsen. |
| | |
| | § 36 b.
Efterfølges en strafforfølgning, jf. § 36
a, stk. 1, ikke af en domfældelse, udbetaler kommunen
dagpenge for den periode, hvor personen var frihedsberøvet
eller unddrog sig strafforfølgning. Dagpengene efterbetales
dog ikke til afdødes bo, hvis personen afgår ved
døden, inden der er afsagt dom i sagen.« |
| | § 7 I lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 709 af 13. august 2003, som
ændret ved § 3 i lov nr. 1168 af 19. december 2003,
§ 1 i lov nr. 282 af 26. april 2004 og § 1 i
lov nr. 429 af 9. juni 2004, foretages følgende
ændringer: |
| | 1. Efter
§ 10 indsættes: »§ 10
a. Kriminalforsorgen skal underrette kommunen, hvis
kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der er
frihedsberøvet som følge af et strafbart forhold,
modtager ydelser efter kapitel 4, 6 eller 7 i denne lov. Stk. 2. Politiet eller
kriminalforsorgen skal underrette kommunen, når myndighederne
får formodning om, at en person modtager ydelser efter
kapitel 4, 6 eller 7 i denne lov, hvis 1) den pågældende bevidst
unddrager sig strafforfølgning her i landet i
tilfælde, hvor a) den pågældende er
varetægtsfængslet, b) politiet eftersøger den
pågældende med henblik på
varetægtsfængsling, eller c) der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse, eller 2) den pågældende bevidst
unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet i tilfælde, hvor
den pågældende er idømt en ubetinget
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse.« |
| | |
| | § 8 I lov om børnepasningsorlov,
jf. lovbekendtgørelse nr. 193 af 23. marts 2004, foretages
følgende ændring: |
| | |
§ 18.
Arbejdsformidlingen administrerer orlovsordningen og har pligt til
at underrette arbejdsløshedskasserne og kommunerne om
forhold af betydning for udbetaling af orlovsydelsen. Stk. 2. Ansøgning om orlov
indgives til arbejdsformidlingen, der træffer
afgørelse om bevilling af orlov. Arbejdsformidlingen kan
tilbagekalde en bevilling af orlov, hvis betingelserne for orloven
ikke længere er til stede. Stk. 3. Orlovsydelsen til
medlemmer af en arbejdsløshedskasse udbetales af kassen.
Orlovsydelsen til personer, der modtager ledighedsydelse eller
kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og til
ikkeforsikrede, udbetales af kommunen. Kommunen kan indhente
oplysninger om orlovsansøgerens økonomiske forhold,
herunder i elektronisk form, fra andre offentlige myndigheder samt
arbejdsløshedskasser. Stk. 4. Staten yder forskud eller
refusion til udbetaling af orlovsydelse fra
arbejdsløshedskasserne. Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om beregning, udbetaling, administration, forskud, refusion,
tilsyn, regnskab og revision i forbindelse med
arbejdsløshedskassernes udbetaling af orlovsydelse. Stk. 6. Arbejdsformidlingen kan
yde arbejdsgivere bistand i forbindelse med indgåelse af
orlovsaftaler og med ansættelse af ledige i
orlovsstillinger. Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler efter stk. 1 og 2, herunder regler om
arbejdsløshedskassernes opgaver, lediges og
selvstændige erhvervsdrivendes meddelelse til
arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskasserne og kommunerne om
afholdelse af orlov og meddelelse om indgåelse af
orlovsaftaler. Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om
selvstændige erhvervsdrivendes adgang til orlov efter
§ 2 og om beregning af orlovsydelsen efter
§ 12. | | 1. Efter § 18
indsættes: »§ 18 a.
Kriminalforsorgen skal underrette arbejdsformidlingen, hvis en
person, der modtager orlovsydelse, undergives strafafsoning eller
anden frihedsberøvende foranstaltning, herunder
varetægtsfængsling, som følge af et
strafbart forhold. Stk. 2. Politiet eller kriminalforsorgen
skal underrette arbejdsformidlingen, når myndighederne
får formodning om, at en person modtager orlovsydelse,
hvis 1) personen bevidst unddrager sig
strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor a) personen er varetægtsfængslet, b) politiet eftersøger personen med henblik
på varetægtsfængsling, eller c) der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse, eller 2) personen bevidst unddrager sig
straffuldbyrdelse her i landet i tilfælde, hvor personen er
idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse.« |
| | § 9 I lov om statens
uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af
11. september 2003, som ændret ved lov nr. 1225 af 27.
december 2003 og lov nr. 481 af 9. juni 2004, foretages
følgende ændringer: |
| | 1. I § 2 indsættes
efter stk. 3 som nye stykker: »Stk. 4. Udbetalingen af
uddannelsesstøtte ophører for
uddannelsessøgende, som bevidst unddrager sig
strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor 1) den pågældende er
varetægtsfængslet, 2) politiet eftersøger den
pågældende med henblik på
varetægtsfængsling, eller 3) der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse. Stk. 5. Udbetalingen af
uddannelsesstøtte ophører endvidere for
uddannelsessøgende, som bevidst unddrager sig
straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er
idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse. Stk. 6. Udbetaling af
uddannelsesstøtte ophører fra den måned, der
følger efter måneden, hvor den
uddannelsessøgende unddrager sig strafforfølgning,
jf. stk. 4, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 5. Stk. 7. Efterfølges en
strafforfølgning, jf. stk. 4, ikke af en domfældelse,
efterbetales uddannelsesstøtten, der ikke er udbetalt under
ophøret, hvis de øvrige støttebetingelser er
opfyldt. Uddannelsesstøtten udbetales dog ikke til
afdødes bo, hvis personen afgår ved døden,
inden der er afsagt dom i sagen.« Stk. 4 bliver herefter stk. 8. |
§ 14. I
forbindelse med fødsel eller adoption får moderen
efter ansøgning uddannelsesstøtte i indtil 12
måneder, jf. § 2, stk. 4, 2. pkt. Støtten
kan efter ansøgning udbetales med dobbelte beløb i
indtil 6 måneder. Stk. 2. I forbindelse med fødsel
eller adoption får faderen efter ansøgning
uddannelsesstøtte i indtil 6 måneder, jf.
§ 2, stk. 4, 2. pkt. Støtten kan efter
ansøgning udbetales med dobbelte beløb i indtil 3
måneder. | | 2. I
§ 14, stk. 1 og 2, ændres
»§ 2, stk. 4, 2. pkt.« til:
»§ 2, stk. 8, 2. pkt.« |
§ 24.
--- Stk. 3. Fribeløbet er 26.775 kr.
pr. måned (højeste fribeløb) for hver
måned i støtteåret, hvor den
uddannelsessøgende 1) ikke gennemgår en uddannelse i
Danmark eller i udlandet, der giver ret til
uddannelsesstøtte efter afsnit I, 2) ikke opfylder aldersbetingelsen for at
få uddannelsesstøtte, jf. § 2, stk. 1,
nr. 3, og stk. 2, 3) gennemgår en uddannelse, der giver
ret til uddannelsesstøtte, men ikke er dansk statsborger
eller i støttemæssig henseende ligestillet med danske
statsborgere, jf. § 2, nr. 1, 4) i perioder, der i øvrigt giver ret
til uddannelsesstøtte, får anden offentlig
støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, jf.
§ 2, stk. 1, nr. 5, eller 5) ikke kan få stipendium og
studielån, fordi støttetiden, jf. § 17, er
brugt, og ikke får udbetalt slutlån. | | 3. I
§ 24, stk. 3, indsættes som nyt nummer
6: »6) ikke kan få stipendium og
studielån som følge af bestemmelserne i § 2,
stk. 4-5.« |
| | 4. I
§ 39 indsættes efter stk. 4 som nyt
stykke: » Stk. 5. Politiet
eller kriminalforsorgen skal underrette SUstyrelsen om
unddragelsen, når myndigheden får formodning om, at den
person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse her i landet, jf. § 2, stk. 4-5,
samtidig modtager uddannelsesstøtte.« Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8. |
§ 43 a.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk
kommunikation mellem den uddannelsessøgende eller
låntageren og uddannelsesinstitutionen, styrelsen eller efter
forhandling med finansministeren Økonomistyrelsen.
Undervisningsministeren kan herunder fastsætte regler om
anvendelse af digital signatur eller anden sikker
personidentifikation bl.a. i forbindelse med ansøgninger om
uddannelsesstøtte, lånedokumenter og ved afgivelse af
oplysninger, jf. § 39, stk. 7, nr. 2, 3 og 6. --- | | 5. I
§ 43 a, stk. 1, ændres
»§ 39, stk. 7, nr. 2, 3 og 6« til:
»§ 39, stk. 8, nr. 2, 3 og 6«. |
| | § 10 I lov om statens
voksenuddannelsesstøtte (SVU), jf. lovbekendtgørelse
nr. 654 af 6. juli 2003, som ændret ved § 1 i lov
nr. 480 af 9. juni 2004, foretages følgende
ændringer: |
| | |
| | 1. Efter
§ 14 indsættes: »§ 14 a.
Retten til SVU bortfalder for den resterende del af
uddannelsesforløbet for uddannelsessøgende, som
bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i
tilfælde, hvor 1) den pågældende er
varetægtsfængslet, 2) politiet eftersøger den
pågældende med henblik på
varetægtsfængsling, eller 3) der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse. Stk. 2. Retten til SVU bortfalder endvidere
for den resterende del af uddannelsesforløbet for
uddannelsessøgende, som bevidst unddrager sig
straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er
idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse. Stk. 3. Bortfald af SVU sker med udgangen
af den kalenderuge, hvor den uddannelsessøgende unddrager
sig strafforfølgning, jf. stk. 1, eller straffuldbyrdelse,
jf. stk. 2. Stk .4. Efterfølges en
strafforfølgning, jf. stk. 1, ikke af en domfældelse,
kan ansøgeren søge om at blive stillet, som var der
ikke sket bortfald af SVU, jf. stk. 1, såfremt betingelserne
for tildeling i øvrigt er opfyldt. SVU udbetales dog ikke
til afdødes bo, hvis personen afgår ved døden,
inden der er afsagt dom i sagen. Stk. 5. Undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om ophør på grund
af unddragelse fra strafforfølgning, jf. stk. 1, eller
straffuldbyrdelse, jf. stk. 2, og om fravigelse af den maksimale
periode med SVU som følge heraf.« |
| | 2. Efter § 20
indsættes: »§ 20 a.
Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette SUstyrelsen om
unddragelsen, når myndigheden får formodning om, at den
person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse, jf. § 14 a, stk. 1-2, samtidig
modtager SVU.« |
| | § 11 I repatrieringsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 21 af 15. januar 2004, foretages
følgende ændringer: |
| | 1. Efter
§ 9 indsættes: »§ 9
a. Hjælp til repatriering kan ikke ydes til en
udlænding, som bevidst unddrager sig strafforfølgning
her i landet i tilfælde, hvor 1) den pågældende er
varetægtsfængslet, 2) politiet eftersøger den
pågældende med henblik på
varetægtsfængsling, eller 3) der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse. Stk. 2. Hjælp til repatriering
kan endvidere ikke ydes til en udlænding, som bevidst
unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den
pågældende er idømt en ubetinget
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse. Stk. 3. Får politiet eller
kriminalforsorgen formodning om, at en udlænding, der bevidst
unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 1, eller
straffuldbyrdelse, jf. stk. 2, har ansøgt om eller modtager
hjælp til repatriering, skal kommunalbestyrelsen underrettes
om unddragelsen. Underretning skal gives til kommunalbestyrelsen i
den kommune, hvori udlændingen har eller senest har haft
bopæl. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan efter
ansøgning træffe afgørelse om, at hjælp
til repatriering, som ikke er udbetalt, kan ydes, når
udlændingen ikke længere unddrager sig
strafforfølgning, jf. stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf.
stk. 2, såfremt betingelserne for udbetaling af hjælp
til repatriering efter § 7, stk. 1 og 6, i øvrigt
er opfyldt.« 2. Efter
§ 10 indsættes: »§ 10
a. Udbetaling af reintegrationsbistand ophører for
en udlænding, som bevidst unddrager sig
strafforfølgning her i landet, i tilfælde, hvor 1) den pågældende er
varetægtsfængslet, 2) politiet eftersøger den
pågældende med henblik på
varetægtsfængsling, eller 3) der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse. Stk. 2. Udbetaling af
reintegrationsbistand ophører endvidere for en
udlænding, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i
landet, hvis den pågældende er idømt en
ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse. Stk. 3. Får politiet eller
kriminalforsorgen formodning om, at en udlænding, der bevidst
unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 1, eller
straffuldbyrdelse, jf. stk. 2, har ansøgt om eller modtager
reintegrationsbistand, skal Den Sociale Sikringsstyrelse
underrettes om unddragelsen. Stk. 4. Udbetaling af
reintegrationsbistand ophører med virkning fra den
måned, hvor Den Sociale Sikringsstyrelse får kendskab
til, at udlændingen unddrager sig strafforfølgning,
jf. stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 2. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan efter
ansøgning træffe afgørelse om, at udbetaling af
reintegrationsbistand kan genoptages, når udlændingen
ikke længere unddrager sig strafforfølgning, jf. stk.
1, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 2, såfremt betingelserne
for udbetaling af reintegrationsbistand efter § 10 i
øvrigt er opfyldt. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan efter
ansøgning træffe afgørelse om, at
reintegrationsbistand, der ikke er udbetalt, jf. stk. 1, kan
efterbetales, hvis strafforfølgning ikke fører til
domsfældelse. Betingelserne for udbetaling af
reintegrationsbistand efter § 10 skal være
opfyldt.« § 12 I lov om integration af
udlændinge i Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035
af 21. november 2003, som ændret ved § 4 i lov nr.
1165 af 19. december 2003, lov nr. 1206 af 27. december 2003,
§ 3 i lov nr. 423 af 9. juni 2004 og § 2 i lov
nr. 427 af 9. juni 2004, foretages følgende
ændringer: 1. Efter
§ 25 b indsættes: »§ 25 c.
Kriminalforsorgen skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis
kriminalforsorgen får formodning om, at en udlænding,
der er frihedsberøvet som følge af et strafbart
forhold, modtager introduktionsydelse, jf. § 25. Stk. 2. Politiet eller
kriminalforsorgen skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis
politiet eller kriminalforsorgen får formodning om, at en
udlænding, der modtager introduktionsydelse, jf.
§ 25, 1) bevidst unddrager sig
strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor den
pågældende er varetægtsfængslet, politiet
eftersøger den pågældende med henblik på
varetægtsfængsling, eller der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse, eller 2) bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse
her i landet, hvis den pågældende er idømt en
ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse. Stk. 3. Underretning efter stk. 1 og 2
skal gives til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori
udlændingen har eller har senest har haft
bopæl.« |