L 122 Forslag til lov om ændring af personskatteloven.

(Kompensation for kommunale skatteforhøjelser).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2004-05 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 17-11-2004

Lovforslag som fremsat

20041_l122_som_fremsat (html)

L 122 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af personskatteloven .(Kompensation for kommunale skatteforhøjelser).

Fremsat den 17. november 2004 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af personskatteloven

(Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

 

§ 1

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 29. august 2003, som ændret ved § 6 i lov nr. 460 af 31. maj 2000, lov nr. 221 af 31. marts 2004 og lov nr. 302 af 30. april 2004, foretages følgende ændringer:

1.§ 6 affattes således:

» § 6. Skatten efter § 5, nr. 1, beregnes med den procent, der anføres i stk. 2, af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst.

Stk. 2. For indkomståret 2004 udgør procenten 5,48. For indkomståret 2005 udgør procenten 5,5. For indkomståret 2006 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 5,48.

Stk. 3. Hvis en gift person har negativ kapitalindkomst, modregnes dette beløb i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst inden skatten efter stk. 1 og 2 beregnes. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.«

2. § 25 b ophæves.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 2004.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Den kommunale budgetlægning for 2005 viser en stigning i de kommunale skatter på ca. 150 mio. kr.

På den baggrund har Regeringen og Dansk Folkeparti som led i aftalen om finansloven for 2005 aftalt en modgående statsfinansieret nedsættelse af indkomstskatten, således at den samlede beskatning ikke stiger. Denne del af finanslovsaftalen gennemføres med dette lovforslag.

En udmøntning af de ca. 150 mio. kr. vil ske ved en sænkning af bundskatteprocenten fra 5,5 pct. til 5,48 pct. Bundskatteprocenten blev senest fastsat med to decimaler i 2001, hvor den var 6,25 pct.

Forskudsregistreringen og udsendelsen af skattekortene for indkomståret 2005 er iværksat. Det er således ikke muligt at foretage ændringer i de beregnede forskudsskatter for 2005.

For alligevel at sikre kompensationen til borgerne i 2005, foreslås skattenedsættelsen for 2005 derfor udmøntet i forbindelse med udsendelsen af årsopgørelserne for indkomståret 2004, ved at bundskatten for 2004 beregnes med 5,48 pct. i stedet for 5,5 pct. Dette vil resultere i, at der på slutopgørelsen for 2004, som udsendes i foråret 2005, vil blive udmøntet en ekstra skattenedsættelse for samtlige skatteborgere. Skattenedsættelsen vil give sig udslag i en større overskydende skat eller en lavere restskat.

Da kompensationen i 2005 teknisk gives ved en nedsættelse af bundskatten for 2004, fastholdes bundskatten uændret på 5,5 pct. i 2005. Fra og med indkomståret 2006 sænkes bundskatten permanent fra 5,5 pct. til 5,48 pct.

Det skrå skatteloft på 59 pct. foreslås ikke ændret. Topskatteydere i kommuner omfattet af skatteloftet vil således ikke få nedsat skatten på den del af deres indkomst, der overstiger topskattegrænsen, hvilket harmonerer med, at denne del af deres indkomst ikke berøres af kommuneskatteforhøjelser.

Skattenedsættelsen vil være voksende med indkomsten og have samme profil som kommuneskatten. For personer med indkomster på eksempelvis 150.000 kr., 250.000 kr. og 400.000 kr. vil nedsættelsen af bundskatten med 0,02 pct. point medføre årlige skattelettelser på henholdsvis 20 kr., 41 kr. og 66 kr.

Lavere bundskat vil ophæve effekten af kommuneskattestigningerne på de gennemsnitlige marginalskatter, om end effekterne er små og ikke vil kunne aflæses i officielle beregninger og statistik.

Provenumæssige konsekvenser for stat, amter og kommuner

Nedsættelsen af bundskatten fra 5,5 pct. til 5,48 pct. for 2004 og fra og med 2006 skønnes at medføre et provenutab for staten på ca. 150 mio. kr. i finansåret 2005 og ca. 147 mio. kr. årligt fra og med finansåret 2006. For 2005 indgår skønsmæssigt ca. 6 mio. kr. i rentegodtgørelse og tabt rentetillæg i forbindelse med udmøntningen ved slutopgørelsen for 2004.

På indkomstårsbasis medfører lovforslaget et provenutab for staten på ca. 144 mio. kr. for indkomståret 2004 (2004-niveau), ingen provenuændringer for indkomståret 2005 og et provenutab på ca. 147 mio. kr. årligt fra og med indkomståret 2006 (2005-niveau).

Lovforslaget medfører ingen økonomiske konsekvenser for amter og kommuner.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

For ToldSkats vedkommende skønnes implementeringen af ændringen af bundskatteprocenten at medføre engangsudgifter til systemtilretning og aftestning på i alt 100.000 kr., som skal afholdes i 2005. Herudover medfører lovforslaget ingen administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser

Administrative konsekvenser for borgerne

Den lovtekniske udformning af skattekompensationen indebærer, at skattelettelsen automatisk udmøntes til borgerne fra og med 2005.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Høring

Lovforslaget har ikke været sendt i høring. Dette skyldes, at der alene er tale om en ukompliceret teknisk ændring af bundskatteprocenten, som der ikke ses at være behov for at gøre til genstand for høring hos diverse erhvervsorganisationer m.v.

Sammenfatning af lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

 

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Lovforslaget medfører et provenutab for staten på ca. 144 mio. kr. for indkomståret 2004 og 147 mio. kr. årligt fra og med indkomståret 2006.

For finansåret 2005 skønnes et provenutab for staten på ca. 150 mio. kr. og ca. 147 mio. kr. årligt fra og med finansåret 2006.

Lovforslaget medfører ingen økonomiske konsekvenser for amter og kommuner.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter til systemtilretning og aftestning på i alt 100.000 kr., som skal afholdes i 2005.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås at nedsætte den statslige bundskat fra 5,5 pct. til 5,48 pct. for indkomståret 2004 og for indkomståret 2006 og efterfølgende indkomstår som følge af de budgetterede stigninger i de kommunale skatter for 2005. For en nærmere begrundelse henvises til de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at kompensationen i 2005 gives i form af en nedsættelse af bundskatteprocenten for indkomståret 2004. For den enkelte borger vil slutskatten for indkomståret 2004 således blive mindre, hvilket vil fremgå af årsopgørelsen, der udsendes i foråret 2005. Skattenedsættelsen vil derfor give sig udslag i en større overskydende skat eller i en nedsat restskat. Overskydende skat under 100 kr. udbetales ikke, men overføres til det kommende indkomstår. Udgør den overskydende skat for indkomståret 2004 således under 100 kr., overføres dette beløb til indkomståret 2006.

Lejligheden benyttes i øvrigt til at foreslå en revision af personskattelovens § 6, der regulerer beregningen af bundskatten, således at bestemmelsen ikke længere indeholder uaktuelle regler om beregningen af bundskatten i forgange indkomstår.

Til nr. 2

Det foreslås at ophæve personskattelovens § 25 b. Bestemmelsen vedrører beregningen af bundskat for indkomståret 2000 for gifte personer, og er ikke længere aktuel.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Som en konsekvens af forslaget om ændring af bundskatteprocenten for indkomståret 2004 foreslås det, at loven får virkning fra og med indkomståret 2004.


Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

 

Lovforslaget

 

 

 

 

 

§ 1

 

 

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 29. august 2003, som ændret ved § 6 i lov nr. 460 af 31. maj 2000, lov nr. 221 af 31. marts 2004 og lov nr. 302 af 30. april 2004, foretages følgende ændringer:

 

 

 

 

 

1. § 6 affattes således:

§ 6. Skatten efter § 5, nr. 1, beregnes med den procent, der anføres i stk. 2, af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, jf. dog stk. 3.

 

» § 6. Skatten efter § 5, nr. 1, beregnes med den procent, der anføres i stk. 2, af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst.

Stk. 2. For indkomståret 1999 udgør procenten 7,5. For indkomståret 2000 udgør procenten 7. For indkomståret 2001 udgør procenten 6,25. For indkomståret 2002 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 5,5.

 

Stk. 2. For indkomståret 2004 udgør procenten 5,48. For indkomståret 2005 udgør procenten 5,5. For indkomståret 2006 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 5,48.

Stk. 3. For indkomståret 1999 beregnes skatten efter § 5, nr. 1, af den skattepligtige indkomst. For indkomståret 2000 beregnes skatten efter § 5, nr. 1, af den skattepligtige indkomst med tillæg af halvdelen af negativ kapitalindkomst. For indkomståret 2001 beregnes skatten efter § 5, nr. 1, af den skattepligtige indkomst med tillæg af negativ kapitalindkomst. Underskud i skattepligtig indkomst, der modregnes efter reglerne i § 13, stk. 1 og 2, fragår ikke ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter 2. og 3. pkt.

 

Stk. 3. Hvis en gift person har negativ kapitalindkomst, modregnes dette beløb i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst inden skatten efter stk. 1 og 2 beregnes. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.«

Stk. 4. Hvis en gift person har negativ kapitalindkomst, modregnes dette beløb i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst, inden skatten efter stk. 1-3 beregnes. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

 

 

 

 

 

§ 25 b. Er en gift persons grundlag for beregning af bundskat efter § 6 for indkomståret 2000 negativt, modregnes den del af det negative beløb, der udgør negativ kapitalindkomst, i den anden ægtefælles grundlag for beregning af bundskat efter § 6. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

 

2. § 25 b ophæves.