Skriftlig fremsættelse (17. november
2004)
Justitsministeren (Lene
Espersen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
retsafgifter og retsplejeloven (Nedsættelse og
omlægning af retsafgifterne i civile retssager).
(Lovforslag nr. L 110).
Formålet med lovforslaget er at lette
adgangen til domstolene gennem en nedsættelse og
omlægning af retsafgifterne i civile retssager. Forslaget
udmønter regeringens aftale med Dansk Folkeparti og
Kristendemokraterne omkring forslaget til finanslov for 2005, og
det foreslås, at forslaget træder i kraft allerede fra
den 1. januar 2005.
Der foreslås en lettelse af
retsafgifterne for sager om mindre krav. Samtidig foreslås
der et loft over retsafgifternes størrelse i store sager, og
der foreslås et særligt lavt maksimum for retsafgiften,
når en borger eller en virksomhed f.eks. ønsker at
indbringe en offentlighed myndigheds afgørelse for
domstolene.
Lovforslaget indeholder følgende
hovedelementer:
€ Retsafgiften sænkes i sager om mindre
krav. Det foreslås, at retsafgiften i sager under 50.000 kr.,
hvor afgiften i dag udgør mellem 500 kr. og 1.660 kr., i
alle tilfælde skal være 500 kr.
€ Der fastsættes et maksimum for, hvor
stor retsafgiften kan blive. Der foreslås et absolut maksimum
på 150.000 kr. for retssager i første instans. I dag
er der intet maksimum. Det foreslåede maksimum får
betydning i almindelige formueretlige sager med en sagsværdi
over ca. 6 mio. kr.
€ I sager om prøvelse af
myndighedsudøvelse fastsættes der et væsentligt
lavere maksimum for retsafgiften. Der foreslås et maksimum
på 4.000 kr. for retssager i første instans. I dag er
der som nævnt ikke noget maksimum. Det foreslåede
maksimum får betydning i sager med en sagsværdi over
ca. 150.000 kr.
€ Forholdet mellem afgiften for
sagsanlæg (den afgift, der betales ved sagens anlæg) og
afgiften for domsforhandlingen (den afgift, der betales ved sagens
berammelse til domsforhandling) ændres, således at en
større andel af afgiften først betales ved sagens
berammelse til domsforhandling. Det foreslås, at halvdelen af
den samlede afgift betales ved sagens anlæg og halvdelen ved
sagens berammelse til domsforhandling. I dag betales fem sjettedel
af den samlede afgift ved sagens anlæg og én sjettedel
ved sagens berammelse til domsforhandling.
Lovforslaget viderefører den
gældende afgiftssats på i alt 2,4 pct. af sagens
værdi (i dag 2 pct. ved sagens anlæg og 0,4 pct. ved
sagens berammelse). Denne afgiftssats har efter forslaget betydning
for sager i "mellemgruppen", dvs. over 50.000 kr. og under ca. 6
mio. kr. (ca. 150.000 kr. for sager om prøvelse af offentlig
myndighedsudøvelse). Omlægningen af afgiften
indebærer imidlertid, at fordelingen af den samlede afgift
bliver 1,2 pct. ved sagens anlæg og 1,2 pct. ved sagens
berammelse. Den betalte afgift bliver derfor også i disse
sager lavere end i dag, hvis sagen afsluttes før
domsforhandlingen.
Der foreslås samme retsafgift ved anke
til landsretten som for sagens behandling i første instans,
dog således at den gældende minimumsafgift på 750
kr. videreføres uændret. De beskrevne afgiftslempelser
og -omlægninger omfatter således også ankesager i
landsretten. Det betyder bl.a., at den samlede retsafgift for
behandling af en retssag i byretten og landsretten tilsammen
højst vil kunne udgøre 300.000 kr. i formueretlige
sager og 8.000 kr. i sager om prøvelse af
myndighedsudøvelse.
Det foreslås, at retsafgiften ved anke
til Højesteret ligesom efter gældende ret skal
være 50 pct. højere end for sagens behandling i
første instans. Endvidere foreslås minimumsafgiften
på 1.500 kr. videreført uændret. Herudover
omfatter de beskrevne afgiftslempelser og ‑omlægninger
også ankesager i Højesteret. Den samlede retsafgift
for behandling af en ankesag i Højesteret vil højst
kunne udgøre 225.000 kr. (150.000 kr. med tillæg af 50
pct.) i formueretlige sager og 6.000 kr. (4.000 kr. med
tillæg af 50 pct.) i sager om prøvelse af
myndighedsudøvelse.
Lovforslaget bygger i vidt omfang på det
forslag om nedsættelse og omlægning af retsafgifterne i
civile retssager, som er indeholdt i Retsplejerådets
betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje
III (Adgang til domstolene).
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg herved
anbefale forslaget til Det Høje Tings velvillige
behandling.