L 107 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik. (Boligtilskud til forrevalidender og mindstesats for ledighedsydelse).

Fremsat den 17. november 2004 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

(boligtilskud til forrevalidender og mindstesats for ledighedsydelse)

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 709 af 13. august 2003, som ændret ved lov nr. 1168 af 19. december 2003, lov nr. 282 af 26. april 2004 og lov nr. 423 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer :

§ 1

1. Efter § 64 indsættes:

»§ 64 a. Kommunen giver tilskud til nødvendige merudgifter til bolig, jf. stk. 2, til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der deltager i forrevalidering efter kapitel 6, og som modtager nedsat kontanthjælp efter § 25 f, stk. 2, nr. 1, og behovsbestemt tillæg efter § 25 f, stk. 3.

Stk. 2. Tilskud ydes, hvis boligudgiften efter fradrag af boligsikring overstiger 1.000 kr. pr. måned incl. el og varme. Tilskuddet kan ikke overstige 2.000 kr. pr. måned og kan højst udbetales i 12 sammenhængende måneder. Tilskuddet udbetales i forbindelse med udbetaling af kontanthjælp efter § 25 f, stk. 2, nr. 1, og tillæg efter § 25 f, stk. 3. Tilskuddet udbetales første gang sammen med hjælpen for første hele kalendermåned efter, at personen er blevet berettiget til tilskud efter stk. 1. Tilskuddet bortfalder, hvis forrevalideringen ophører.

Stk. 3. Inden kommunen giver tilskud, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.«

2. § 74 d, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ydelsen udgør et beløb, der svarer til, hvad den pågældende i gennemsnit har modtaget i arbejdsindtægt eller anden indtægt, der træder i stedet for arbejdsindtægt, i de forudgående tre måneder. Perioder med revalidering medregnes ikke. Ydelsen kan dog ikke udgøre mere end 91 pct. eller mindre end 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

3.§ 103, stk. 1, affattes således:

»Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til revalideringsydelse og boligstilskud til forrevalidender med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. §§ 52, 64 a og 65.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2005.

Stk. 2. § 1, nr. 1, finder anvendelse for personer, der får bevilget behovsbestemt tillæg efter § 25 f, stk. 3, efter 1. januar 2005.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er en udmøntning af aftalen mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og KristenDemokraterne om anvendelsen af satsreguleringspuljen for 2005.

Forslaget indeholder ændringer, der gennemfører aftalen om at gøre det muligt at yde tilskud til nødvendige merudgifter til bolig til udeboende forrevalidender under 25 år med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der modtager kontanthjælp på SU-niveau, jf. lovens § 25 f (lovforslagets § 1, nr. 1). Det foreslås, at der kan gives et tillæg på op til 2.000 kr. pr. måned, hvis den unge har særligt høje boligudgifter.

Forslaget indeholder endvidere ændringer, der gennemfører aftalen om at indføre en mindstesats for ledighedsydelse (lovforslagets § 1, nr. 2). Med ændringen sikres det, at modtagere af ledighedsydelse, der på grund af en lav arbejdsindtægt i de forudgående måneder er berettiget til en meget lav ydelse, får ret til mindst 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.

Det følger af § 17, stk. 2, i lov om fleksydelse, at fleksydelse beregnes på grundlag af lønindtægten fra fleksjob eller den indtægt, der træder i stedet herfor - herunder ledighedsydelse.

Indførelsen af en mindstesats for ledighedsydelsen betyder derfor, at også personer, der overgår til fleksydelse fra ledighedsydelse, som minimum får udbetalt fleksydelse svarende til mindstesatsen på 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.

Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Forslaget om tilskud til boligudgifter for forrevalidender med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Ud fra en forudsætning om ca. 300 helårsmodtagere skønnes forslaget at medføre merudgifter på 3,5 mio. kr. i 2005 og 7,0 mio. kr. i 2006 og de følgende år.

Staten og kommunen afholder hver 50 pct. af udgiften.

Udgifterne vil være omfattet af budgetgarantien i lighed med tilskud til boligudgifter til revalidender. De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner.

Forslaget om mindstesats for ledighedsydelsen

Det skønnes, at de økonomiske merudgifter af forslaget vil være 5 mio. kr. i 2005. Det skønnes, at aktiviteten på ledighedsydelse vil stige frem mod 2008, hvorfor de økonomiske konsekvenser også vil være svagt stigende. Merudgifterne skønnes at være 5 mio. kr. i 2006, 5 mio. kr. i 2007 og 6 mio. kr. i 2008 og fremover.

Ændringen vil hovedsagelig påvirke udgifter til ledighedsydelse i visitations- og mellemperioder, hvor kommunerne afholder 65 pct. af merudgifterne og staten afholder de resterende 35 pct.

Udgifterne vil være omfattet af budgetgarantien og skal forhandles med de kommunale parter.

Forslaget om minimumssats for ledighedsydelse vurderes at medføre en begrænset meradministration for kommunerne i overgangsperioden.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Høringer

Lovforslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer: Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening, Foreningen af socialchefer i kommunerne, Foreningen af Statsamtmænd, De Samvirkende Invalideorganisationer og Det Centrale Handicapråd.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser:

Til § 1

Til nr. 1

Tilskud til boligudgifter for forrevalidender med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Efter de gældende regler kan kommunen efter lovens § 64 give støtte til nødvendige merudgifter til bolig på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når revalidenden får den halve revalideringsydelse efter § 52, stk. 2, om revalideringsydelse til revalidender under 25 år.

Der er tale om et tilskud til revalidendens nettoboligudgift, hvis denne boligudgift på grund af revalidendens nedsatte funktionsevne ligger over, hvad der i almindelighed kan afholdes inden for den halve revalideringsydelse.

Efter de gældende regler kan kommunen tillige efter lovens § 34 udbetale særlig støtte til personer, der opfylder betingelserne for at modtage kontanthjælp eller starthjælp, og som har høje boligudgifter. Personer under 25 år, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 og 4, og stk. 12, nr. 3 og 4, kan ikke modtage særlig støtte.

Efter gældende regler er det ikke muligt at give støtte til høje boligudgifter til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der deltager i en forrevalidering på satserne for unge under 25 år.

Det foreslås, at kommunen kan give tilskud til nødvendige merudgifter til bolig til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der deltager i forrevalidering efter kapitel 6 om revalidering, jf. § 46, stk. 1, og § 47, stk. 5, om forrevalidering og forsørgelsesgrundlag i forbindelse med forrevalideringen, og som modtager nedsat kontanthjælp efter § 25 f, stk. 2, nr. 1, og tillæg efter § 25 f, stk. 3.

Persongruppen, der kan modtage tillæg efter § 25 f, stk. 3, omfatter personer, der 1) ikke vil være i stand til at gennemføre en SU-berettigende uddannelse, 2) ikke gennem revalidering antages at kunne bringes i arbejde inden for en rimelig periode og 3) ikke kan påtage sig et arbejde.

Persongruppen, som modtager tillæg, omfatter personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Denne gruppe vil ofte have behov for en længere forrevalidering end andre unge forrevalidender, før de kan påbegynde en SU-berettigende uddannelse eller en revalidering efter en jobplan, jf. § 27 og § 28, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er tillige tale om en gruppe, som kan have et særligt behov for egen bolig, hvor det er muligt at afhjælpe handicappet.

Hertil kommer, at unge handicappede i forhold til andre unge vil have langt mere begrænsede muligheder for gennem ustøttet beskæftigelse selv at kunne bidrage til udgifterne til egen bolig.

Tilskud kan alene ydes til unge, der har en boligudgift, der efter fradrag af boligsikring overstiger 1.000 kr. pr. måned incl. el og varme. Der kan ydes tilskud på op til 2.000 kr. pr. måned. Tilskuddet kan alene ydes i maksimalt 12 sammenhængende måneder. Tilskuddet bortfalder, hvis forrevalideringen ophører.

Tilskuddet udbetales første gang sammen med hjælpen for den første hele kalendermåned efter, at personen er blevet berettiget til tilskud efter forslaget til § 64 a, stk. 1.

Med forslaget gives der således en rimelig tid til, at personen kan afklares med hensyn til det videre forløb i forhold til udarbejdelse af jobplan med revalideringsydelse, uddannelse i øvrigt eller beskæftigelse.

Hvis en forrevalidering opgives, f.eks. på grund af længerevarende sygdom, har kommunen mulighed for på et senere tidspunkt på ny at iværksætte en forrevalidering. Hvis der i denne forbindelse på ny ydes tillæg efter § 25 f, stk. 3, vil kommunen ligeledes på ny kunne yde boligtillæg efter forslagets nr. 1.

Kommunen skal, i lighed med hvad der gælder efter lovens § 34, stk. 2, om særlig støtte, inden der gives støtte, undersøge, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.

Om en boligudgift er rimelig skal vurderes ud fra en samlet bedømmelse af den unges forhold. Det er herunder afgørende, om der rent faktisk kan skaffes en rimelig, billigere bolig.

Hvis kommunen kan fremskaffe en rimelig billigere bolig, og personen afslår at flytte til denne, vil der - i lighed med hvad der gælder for støtte efter § 34 - alene kunne ydes tilskud i forhold til boligudgiften til den billigere bolig.

Til nr. 2

Mindstesats for ledighedsydelse

Efter de gældende regler udgør ledighedsydelsen et beløb, der svarer til, hvad den pågældende i gennemsnit har modtaget i arbejdsindtægt eller anden indtægt, der træder i stedet for arbejdsindtægt, i de forudgående tre måneder. Ydelsen kan dog højst udgøre 91 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.

Med forslaget fastsættes en mindstesats for ledighedsydelsen, således at ydelsen ikke kan udgøre et beløb, der er mindre end 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ved indførelsen af en mindstesats undgås de situationer, hvor modtagere af ledighedsydelse på grund af en meget lav arbejdsindtægt i de forudgående måneder kun kan få udbetalt en meget lav ydelse.

Satsen på 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb svarer til den sats, der er fastsat som dimittendsats og mindstesats for visse forsikrede efter § 51, stk. 2 og 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Mindstesatsen for ledighedsydelsen vil for 2005 udgøre 2.680 kr. om ugen.

Bestemmelsen i § 74 d, stk. 2, er i forbindelse med indsættelsen af en minimumssats for ledighedsydelsen blevet omformuleret, så det tydeliggøres, at ydelsen bliver beregnet på baggrund af arbejdsindtægten i de forudgående tre måneder, men således at ydelsen ikke må komme over 91 pct. eller under 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes maksimum. Der er ikke udover indsættelsen af en minimumssats indholdsmæssige ændringer ved denne nye formulering.

Til nr. 3

Det foreslås, at kommunen og staten hver afholder 50 pct. af udgiften til boligtilskud til forrevalidender. Det forudsættes, at udgifterne vil være omfattet af budgetgarantien i lighed med tilskud til boligudgifter til revalidender.

Til § 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2005.

Forslaget til § 1, nr. 1, omfatter forrevalidender, der bevilges tillæg efter § 25 f, stk. 3, efter 1. januar 2005.

Personer, der pr. 1. januar 2005 eller senere modtager ledighedsydelse, vil efter forslagets § 1, nr. 2, være berettiget til at få ledighedsydelse, der mindst udgør 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.

Der skal ikke ske en fornyet beregning for ledighedsydelsesmodtagere generelt, men alene foretages en forhøjelse af satsen for de modtagere af ledighedsydelsen, der modtager mindre end mindstesatsen.