Jeg vil godt starte med at sige, at det er synd, at den slags sager, som den vi behandler her, sjældent trækker forsider i pressen. Det burde den egentlig gøre, for det er faktisk utrolig vigtigt for forbrugerne, hvad vi laver her. Det er præcis det modsatte af det, der skete med telesektoren, hvor man liberaliserede på en måde, så det, vi dengang kaldte det rå kobber, altså infrastrukturen, blev gjort privat.
I denne her situation stod vi med et andet udgangspunkt. Vi stod nemlig med et udgangspunkt, hvor infrastrukturen var delvis kommunalt ejet, delvis ejet af andelsselskaber, delvis ejet af aktieselskaber. Det gjorde, at det var vanskeligt at nå frem til en løsning, til den løsning, som vi også har kæmpet for, nemlig at få værnet infrastrukturen mod kommercialisering. Det er så lykkedes gennem en forhandling, og det bliver nu bekræftet i det her lovforslag, at vi hermed på det overordnede transmissionsnet har ikke et aktieselskab
- det har vi været modstandere af fra dag et - men en statsvirksomhed, der nu ejer infrastrukturen både med hensyn til el og gas. Som det er nævnt tidligere, er søledningerne og gaslagrene ikke direkte med her, men der har vi en anden aftale, der værner dem mod at komme ud i en kommercialisering og blive solgt videre. Det synes jeg er fantastisk vigtigt. Vi har lagt stor vægt på, at gassen kom med fra første dag. Det lykkedes ikke i første omgang, men det er så lykkedes her i anden omgang. Vi ville også gerne have haft den del af nettet med, der hedder 132/150 kV. Det er ikke lykkedes, men selskabet har fået en forkøbsret til det. Noget af det, der også har været meget vigtigt for os, var, at vi ud af det her fik et dygtigt, stærkt og kompetent selskab, hvor der var en armslængde til produktionsvirksomhederne, til den private sektor. Vi har foreslået undervejs og kæmpet for, at det her selskab blev placeret sådan, at man fik maksimal gavn af de mange kompetente medarbejdere, der er, ikke bare i de to, men nu tre selskaber, som lægges sammen her. Vi har ikke været tilhængere af, at det skulle placeres
i Trekantsområdet. Vi har foreslået, at det kunne placeres nogenlunde midt imellem, hvor de tre selskaber er placeret nu. Vi fandt ud af, at det var vi i mindretal med. Vi kunne acceptere, at der blev lavet en smal model, og det var faktisk også det, vi fik præsenteret, inden det her forslag gik til høring. Jeg synes derfor, at det mildt sagt er skuffende - jeg må sige, at jeg faktisk er temmelig vred over det - at konstatere, at fra det tidspunkt, hvor vi sad og fik mulighed for at komme med indvendinger og kommentarer til forslaget, og til det øjeblik, det gik til høring, er der ændret i teksten omkring det her. Jeg synes, det er en meget urimelig måde at handle på over for forligsparter. Der har ikke været sagt et ord om, at det her blev ændret, og det synes jeg faktisk er - jeg vil sige - temmelig bisset. Jeg synes, det er afgørende, at vi får lavet en model, hvor vi sikrer, at det her bliver en ligevægtig organisation, sådan at vi ikke får en vinder og to tabere. Det vil være en ulykke, for det er virkelig spidskompetencer, vi har med at gøre inden for det her område, og det er fuldstændig afgørende, at vi kan fastholde alle de kompetente medarbejdere, der er, hvad enten de sidder i Birkerød, i Ballerup eller i Skærbæk, og det er vigtigt at fastholde armslængdeprincippet.
Så vil jeg sige, at jeg synes, det er rigtig godt, at der bliver nedsat et interessentforum, hvor en bredere kreds af alle dem, der har interesser inden for det her område, også de grønne organisationer, kan komme med deres kommentarer og deres holdninger.
Jeg er tilfreds med, at det er bestyrelsen, der får ansvaret for at ansætte en direktion. Jeg vil gerne have, at det bliver præciseret - ministeren må meget gerne gøre det mundtligt - at ministeren selvfølgelig vil respektere princippet om, at topstillinger skal i opslag. Vi har lige haft en meget, meget, meget uheldig sag i Københavns Kommune med Ørestadsselskabet, og jeg mener, det er vigtigt at få præciseret det heri. Ministeren har tidligere mundtligt og også skriftligt givet tilsagn om, at stillingerne skal i opslag.
Til sidst vil jeg blot sige et par ord om Rigsrevisionens henvendelse. Jeg mener, det er helt soleklart, at et selskab som det her skal have lov til også at ansætte sin egen revision. Selvfølgelig kan Rigsrevisionen komme ind og revidere, som den kan med andre offentlige virksomheder. Men jeg ser ikke nogen som helst rimelighed i at udelukke denne her organisation fra at kunne ansætte sine egne revisorer.