L 67 Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfremme.

(Regler om industrisamarbejde ved køb af forsvarsmateriel og betaling for akkrediteringsydelser).

Af: Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (KF)
Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2004-05 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 27-10-2004
1. behandlet / henvist til udvalg 11-11-2004
Betænkning afgivet 01-12-2004
2. behandlet/direkte til 3. behandling 10-12-2004
3. behandlet, vedtaget 16-12-2004
Ministerområde:
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Resumé:
Loven giver økonomi- og erhvervsministeren hjemmel til at fastsætte regler for industrisamarbejder mellem udenlandske leverandører af forsvarsmateriel og den danske stat i forbindelse med forsvarets indkøb af forsvarsmateriel. Loven tydeliggør desuden reglerne om fastsættelse af betaling for ydelser, som Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond udfører for Sikkerhedsstyrelsen, således at prisfastsættelsen kan ske på et kommercielt grundlag.

Baggrund:
Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at den gældende erhvervsfremmelov ikke i sine forarbejder havde taget højde for industrisamarbejdet. Det var hensigtsmæssigt, at der blev tilvejebragt en udtrykkelig hjemmel for ministeren til at fastsætte regler for myndighedernes medvirken i industrisamarbejdet. Rigsrevisionen havde endvidere kritiseret hjemmelsgrundlaget for fastsættelse af priser på kommercielt grundlag af ydelser, som Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond udførte.
På baggrund af denne kritik blev der skabt en klar hjemmel for fonden til at tage betaling på kommercielt grundlag.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 107 stemmer for (V, S, DF, KF, SF, RV og KD) mod 1 (EL).