Den næste sag på dagsordenen var:
4) Første behandling af lovforslag nr. L 67:
Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfremme. (Regler om industrisamarbejde ved køb af forsvarsmateriel og betaling for akkrediteringsydelser). Af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen). (Fremsat 27/10 2004).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Jeg skal også gøre det ganske kort: Venstre kan tilslutte sig dette forslag.
     Vi synes, det er helt i orden, at man etablerer den nødvendige lovhjemmel for at afkræve danske virksomheder oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere, om industrisamarbejdsaftaler nu også overholdes, og at man klargør, at betaling for de såkaldte akkrediteringsydelser ikke har et fiskalt sigte, men skal være en betaling for serviceydelser, der rent faktisk bliver lavet, og hvor prisen skal modsvare ydelsen.
     Det kan Venstre helt tilslutte sig, så vi håber, at det også går hurtigt med dette lovforslag.

Så er det hr. Jan Trøjborg som ordfører.

Socialdemokraterne hilser ministerens lovforslag velkommen. Det forsøger at rette lidt op på en vanskelig situation, som Danmark står i som indkøber af forsvarsmateriel. Den vanskelige situation består meget enkelt fortalt i, at Danmark har en forholdsvis beskeden forsvarsmaterielindustri, og dermed kan det være vanskeligt at lave modkøbsforretninger, når en leverandør får en ordre fra dansk forsvar, således at kontrakten bliver modsvaret af et tilsvarende indkøb fra danske primært forsvarsmaterielleverandører.
     Det har betydet, at det udestående beløb, der ikke er indgået aftaler for, er kommet op på et samlet beløb på mellem 6 og 7 mia. kr. Det er et ganske stort beløb, og derfor må der gøres noget. Derfor har der jo været et arbejde igennem længere tid med at få lavet nogle bedre regler, der gør incitamentet noget stærkere for leverandøren til at indgå konkrete leveranceaftaler med dansk industri.
     Vi kan fra Socialdemokratiets side helt bakke op bag det og håber virkelig, at de nye spilleregler får en betydning. Jeg håber, at man vil håndtere det nye instrument rigtigt, nemlig at der skal stilles bankgaranti for indgåelse af kontrakter op til 30 pct. for leverandøren inden for en periode på 2 år. Jeg håber, at man vil køre det ganske stramt og ganske stærkt. Det er nok det stærkeste instrument, vi endnu har set taget i anvendelse, og jeg håber bestemt, at det har sin virkning. Det er ikke mindst set i lyset af, at den nye forsvarsaftale opererer med indkøb af materiel for ca. 3 mia. kr. om året i de kommende 5 år, hvoraf en større del naturligt vil være indkøb af materiel produceret af leverandører baseret i andre lande.
     Så med forhåbninger om, at der nu vil være et bredt samarbejde med Erhvervs- og Boligstyrelsen, men også understøttet meget stærkt af dansk forsvar, håber vi på, at vi kan få det udestående beløb på 6-7 mia. kr. bragt kraftigt ned, og at vi får indgået en række gode, solide aftaler for så vidt angår kommende materielinvestering, således at dansk industri og danske arbejdspladser også nyder godt af de indkøb, som forsvaret foretager af godt forsvarsmateriel for skatteyderkroner, men selvfølgelig også med en positiv afsmitning på dansk beskæftigelse.

Så er det fru Colette L. Brix som ordfører.

Indledningsvis vil jeg gerne markere, at Dansk Folkeparti er lidt kritisk indstillet over for de her industristøtteordninger. Det er lidt vores opfattelse, at de
i sidste ende er hæmmende for konkurrencen. Men det er samtidig klart, at det ikke ville nytte, hvis vi bare ensidigt ophævede ordningen. Så i og med at forsvarsmateriel er fritaget i WTO-regi og i EU-regi, vil Dansk Folkeparti arbejde for, at ordningen er effektiv. Derfor er vi også positive over for de ændringer, der nu gennemføres i loven.
     I og med at udenlandske leverandørers forpligtelser er stigende, giver det mening også at tage likviditetshensyn. Det er fint med ordningen, hvor man kræver, at 30 pct. af den udenlandske leverandørs forpligtelser skal være indfriet efter 2 år. Det er en glimrende måde at sikre overholdelsen på at indføre incitamenter i form af rabat, hvis man ligger over de 30 pct., og sanktioner, hvis man ligger under. Det samme gælder indførelse af en bankgaranti som eventuelt sanktionsmiddel.

     Forslagets andet element, ændringerne i reglerne for akkreditering, er også helt i tråd med Dansk Folkepartis politik. På trods af, at der kun er en udbyder i Danmark, DANAK, forekommer det helt rimeligt, at man så vidt muligt sikrer markedsmæssige vilkår.
     Jeg har også noteret mig, at man dermed følger Rigsrevisionens anbefalinger, og at vi med ændringen skaber grundlag for, at Dansk Akkrediterings- og Metrologifond kan tage betaling på fuldt ud kommercielle vilkår.

Så er det fru Carina Christensen som ordfører.

Jeg vil gerne med det samme slå fast, at vi i Det Konservative Folkeparti kan støtte dette lovforslag.
     Med forslaget får økonomi- og erhvervsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om industrisamarbejder, og det vil medføre, at danske virksomheder fremover vil blive pålagt at udlevere de oplysninger, som er nødvendige, for at myndighederne kan kontrollere, om industrisamarbejdsaftaler overholdes. Hidtil har disse oplysninger dog været tilvejebragt på en helt frivillig basis og efter regler, som har været administrativt fastsat siden den 1. juni i år.
     Der er altså alene tale om, at vi nu formaliserer nogle allerede eksisterende forhold, og forslagene vil altså ikke have nogen som helst administrative konsekvenser for erhvervslivet. Tværtimod kan vi håbe på, at vi med de nye skærpede sanktionsmuligheder, som reglerne er udtryk for, kan forbedre virksomhedernes muligheder for at få gennemført industrisamarbejder hurtigere end hidtil.
     Forslaget lægger også op til en præcisering af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifonds muligheder for at tage betaling for sine ydelser. Her er vi også enige i, at betaling for akkrediteringsydelser ikke er en myndighedsopgave, men derimod betaling for en driftsopgave på et kommercielt grundlag, hvor prisen selvfølgelig skal modsvares af ydelsen.
     Vi kan således støtte lovforslaget i sin helhed.

Jeg ser ikke nogen SF-ordfører, og så er det hr. Naser Khader som ordfører.

Det Radikale Venstre støtter forslaget. Vi synes, det er udmærket, at der lægges op til, at reglerne om modkøb overholdes. Historisk har der været problemer med at få aftalerne effektueret, og i det seneste forsvarsforlig lægger man vægt på, at efterlevelsen sættes mere i system.
     Derfor er vores holdning positiv, og vi støtter lovforslaget.

Så er det fru Pernille Rosenkrantz-Theil som ordfører.

Enhedslisten kan selvfølgelig ikke støtte den her indirekte støtte til våbenindustrien i Danmark. Så jeg skal meddele, at Enhedslisten stemmer nej til forslaget.

Så er det hr. Jann Sjursen som ordfører.

I modsætning til ordføreren fra det forrige parti kan Kristendemokraterne godt støtte det fremsatte lovforslag, som jo vil være med til at sikre, at man i højere grad kan sanktionere brud på de regler, der nu engang gælder i forbindelse med våbensalg. Vi støtter det lovforslag, regeringen har fremsat.

Så er det økonomi- og erhvervsministeren.

Jeg vil gerne sige tak for den positive modtagelse, som lovforslaget har fået. Det er jo sådan, at på baggrund af de nye industriaftaler, der er indgået, er det også rart, at vi får de værktøjer, der skal til for at følge op på det. Det er jo rigtigt, som flere ordførere har sagt, at det jo ikke helt er de bestemmelser, man normalt kører efter, når man taler om indre marked og fri handel, men det har jo sin baggrund i hele den måde, det er skruet sammen på.
     Jeg mener i hvert fald, at vi får et redskab, så vi sørger for, at også danske virksomheder får den del af kagen, som de bør have.
     Jeg siger tak for den modtagelse, lovforslaget har fået.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.