Fremsat 20-10-2004
1. behandlet / henvist til udvalg 28-10-2004
Betænkning afgivet 02-12-2004
2. behandlet/direkte til 3. behandling 07-12-2004
3. behandlet, vedtaget 16-12-2004
Ministerområde:
Trafikministeriet
Loven giver muligheder for at videreføre privatbanernes godstransport på jernbane, idet privatbaneselskaber, hvor primærkommuner er medejere uden bestemmende indflydelse, får mulighed for udlejning af materiel med lokomotivførere til godskørsel i privat regi. Endvidere udvides muligheden for, at privatbaner, hvor amtskommuner er medejere med bestemmende indflydelse, kan udføre anden virksomhed i tilknytning til jernbanedrift uden for amtet. Loven forlænger desuden den overgangsordning, der var en del af amtskommunernes overtagelse af de statslige ejerandele i privatbanerne, fra den 31. december 2004 til den 31. december 2005.
Baggrund:
Det var ikke lykkedes for amterne eller privatbanerne at finde en løsning, således at godstrafikken på privatbanerne inden udgangen af 2004 kunne videreudvikles i separate godsselskaber, hvor amtskommunerne ikke måtte have bestemmende indflydelse på godstrafikken på privatbanerne. Der var derfor ifølge bemærkningerne et ønske om at finde en løsning, som gav privatbanerne mulighed for at fortsætte den lokale godstransport på jernbane.
Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 108 stemmer.