Fremsat 08-12-2004
1. behandlet / henvist til udvalg 16-12-2004
Ministerområde:
Socialministeriet
Resumé:
Lovforslaget skulle bl.a. indføre mulighed for kommunalbestyrelsen til at beslutte, at boligorganisationer ved udlejning af almene familieboliger i afdelinger i almene boligområder med en høj andel af personer uden for arbejdsmarkedet skulle afvise boligsøgende på ventelisten, der i en længevarende periode havde modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse.
Baggrund:
Lovforslaget indgik som et led i udmøntningen af regeringens strategi mod ghettoisering, som blev fremlagt i maj 2004 og gik ud på at målrette den gældende lov om kommunal anvisningsret mod kommuner, hvori der var boligområder med en høj andel af beboere uden for arbejdsmarkedet.