L 133 Forslag til lov om ændring af lov om registreret partnerskab.

(Mulighed for folkekirken og andre trossamfund for at medvirke ved indgåelse af registreret partnerskab).

Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2004-05 (1. samling)
Status: Bortfaldet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 03-12-2004
1. behandling planlagt til 28-01-2005
Ministerområde:
Justitsministeriet
Resumé:
Lovforslaget gjorde det muligt for folkekirken og andre trossamfund at medvirke ved indgåelse af registreret partnerskab.

Baggrund:

Forslagsstillerne tog afstand fra det synspunkt, at det skulle være folkekirken og andre trossamfund, der anmodede om en fjernelse af en hindring for ligebehandling, før lovgiveren fjernede hindringen. Forslagsstillerne mente, at det var lovgiveren, der skulle vælge ligebehandlingsmuligheden, men at det ikke var lovgiveren, der skulle vælge, om ligebehandlingsmuligheden skulle bruges - det skulle trossamfundene selv afgøre.