Fremsat 17-11-2004
1. behandlet / henvist til udvalg 30-11-2004
Betænkning afgivet 14-12-2004
2. behandlet/direkte til 3. behandling 16-12-2004
3. behandlet, vedtaget 17-12-2004
Ministerområde:
Undervisningsministeriet
Loven forpligter kommunerne til at tilbyde hel eller delvis friplads til familier med børn optaget i skolefritidsordning (SFO) svarende til, hvad der gælder for børn i dagtilbud.
Baggrund:
Lovforslaget var et led i udmøntningen af regeringens aftale af 10. november 2004 med Dansk Folkeparti om finansloven for 2005. Tilskuddet til friplads kunne ydes af økonomiske, sociale eller pædagogiske grunde.
Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 95 stemmer.