B 76 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om oprettelse af den individuelle ungdomsuddannelse.
Fremsat den 10. december 2004 af
Aage Frandsen (SF), Carsten Hansen (S),
Pernille Blach Hansen (S),
Margrethe Vestager (RV),
Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL) og Bodil Kornbek (KD)
Forslag til folketingsbeslutning
om oprettelse af den individuelle
ungdomsuddannelse
Folketinget opfordrer regeringen til at
fremsætte lovforslag om en ny fleksibel og individuel
tilrettelagt ungdomsuddannelse med det formål
at den unge erhverver almene, faglige og
personlige kompetencer til at kunne gennemføre en
kompetencegivende uddannelse,
at den unge modnes og bedre sættes i stand
til at lære med henblik på senere uddannelse, eller
at den unge sikres stabil beskæftigelse og
bliver selvforsørgende.
Dette skal ske ud fra følgende
retningslinier:
Målgruppen skal være alle unge uden
ungdomsuddannelse mellem 15 (efter 9. klasse) og 25 år, der
af forskellige årsager ikke er parate til at gå direkte
i gang med de eksisterende ungdomsuddannelser, eller som har
måttet opgive en af de eksisterende ungdomsuddannelser.
Uddannelsen skal være f leksibel,
individuelt tilrettelagt, SU-berettiget og valgt på baggrund
af en vejledning udført af en uddannelsesansvarlig.
Uddannelsen varer normalt 2 år og skal
sammensættes af mindst 3 indbyrdes forskellige
uddannelsesdele. Uddannelsesdelene kan bestå af skolebaseret
undervisning, praktik og projektarbejde og med mindst halvdelen af
elevugerne som skolebaseret undervisning.
Det skal være en uddannelsesansvarlig, som
sammen med eleven tilrettelægger uddannelsen og er ansvarlig
herfor. Til at forestå uddannelsen skal bestemte
uddannelsesinstitutioner kunne være ansvarlige med en erfaren
eller uddannet vejleder.
Under Undervisningsministeriet oprettes
Fællesrådet for Den Individuelle Ungdomsuddannelse med
et sekretariat.
Bemærkninger til forslaget
Den individuelle ungdomsuddannelse er tænkt
som en erstatning for den fri ungdomsuddannelse (FUU), som
regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) sammen med
Dansk Folkeparti nedlagde i 2002, men i en ændret form
€" bl.a. på baggrund af de erfaringer, der blev
indhøstet med den fri ungdomsuddannelse. Formålet er
at bidrage til, at flere unge får en ungdomsuddannelse. Det
er meget utilfredsstillende, at over 20 pct. af de unge i dag ikke
afslutter en ungdomsuddannelse.
Den fri ungdomsuddannelse blev etableret i 1995
som led i »Uddannelse Til Alle«-programmet.
Formålet var »at give unge mulighed for at
gennemføre et individuelt tilrettelagt
uddannelsesforløb, der giver alsidige kvalifikationer og
især udvikler den unges personlige kompetencer«. Ved
uddannelsens begyndelse knyttede eleven sig til en skole, der
herefter var uddannelsesansvarlig i hele forløbet, og som
sammen med den unge udfærdigede en uddannelsesplan. I
løbet af de 2 (evt. 3) år uddannelsen varede, skulle
den unge gennemføre mindst 3 (evt. 4) uddannelsesdele, der
kunne være skolebaseret undervisning, projektarbejde,
foreningsarbejde, arbejdspladspraktik eller pædagogisk
tilrettelagte uddannelsesaktiviteter i øvrigt. Mindst
halvdelen af uddannelsen skulle være skolebaseret og kunne
foregå på efterskoler, folkehøjskoler,
ungdomshøjskoler, husholdningsskoler,
håndarbejdsskoler, AMU-centre, VUC (almen voksenuddannelse og
hf), daghøjskoler, ungdomsskoler, produktionsskoler,
musikskoler og skoler under folkeoplysningsloven. Elementer fra de
ordinære ungdomsuddannelser samt private uddannelser kunne
indgå under visse betingelser. Undervisningen kunne
foregå på tilsvarende skoler i udlandet.
PLS Consults grundige evaluering af den fri
ungdomsuddannelse fra 2001 tegnede et billede af tre typer elever,
der benyttede sig af uddannelsen:
Unge, der ville dygtiggøre sig og samle
point til især kreative uddannelser.
Unge, der brugte uddannelsen til at afklare
uddannelsesønsker.
Unge, der var begyndt uddannelsen efter at have
afbrudt andre ungdomsuddannelser.
I følge rapporten kom 51 pct. af de elever,
som gennemførte den fri ungdomsuddannelse, i arbejde. 38
pct. var i uddannelse. 10 pct. var arbejdsløse, i projekter
eller på kontanthjælp. De elever, der forlod den fri
ungdomsuddannelse, havde også i høj grad haft
glæde af uddannelsen, idet de kom ind på en anden
uddannelse eller i arbejde. 51 pct. af eleverne havde et klart
mål med uddannelsen. Det gælder kun 34 pct. af de unge
i ordinære ungdomsuddannelser.
Med udgangspunkt i erfaringerne fra rapporten
kunne man konstatere, at uddannelsen tiltrak såvel de
såkaldt stærke som de såkaldt svage unge, men
undersøgelsen pegede også på en dårlig
udnyttelse af uddannelsens potentiale hos de svageste grupper.
Hertil skal dog bemærkes, at eleverne ikke umiddelbart kunne
gøre brug af de hjælpeforanstaltninger, der
var til rådighed for de ordinære ungdomsuddannelser,
med mindre de enkelte udannelsesansvarlige skoler indbetalte et
større beløb pr. elev.
I denne sammenhæng kan det være
svært at definere præcist, hvem der er stærk, og
hvem der er svag. F.eks. kan en elev være
»stærk« vurderet ud fra boglige
færdigheder, men »svag« vurderet ud fra
personlige forhold eller mangel på motivation til at
gennemføre et uddannelsesforløb. Også derfor er
det vigtigt, at der er et kvalificeret tilbud til de
skrøbelige og sårbare unge, og det kræver
indsættelse af særlige vejlederressourcer samt et
velfungerende tværgående hjælpesystem med f.eks.
socialcentre, psykologer, rådgivninger m.v.
Endvidere kunne den fri ungdomsuddannelse have
draget fordel af et tættere samarbejde med de eksisterende
ungdomsuddannelser, der oplever frafald på deres uddannelser.
Derfor er det vigtigt med et større samarbejde på
tværs af skoleformer, og at alle ungdomsuddannelser
påtager sig et ansvar for, at alle unge får en
ungdomsuddannelse €" og at der dermed ikke mindst fokus
sættes på den uddannelsesmæssige restgruppe.
Rekrutteringen af FUU-vejledere skete forholdsvis
vilkårligt og lokalt i forhold til de uddannelsesansvarlige
skoler. De oplagte fordele ved dette var nærhed og grundigt
kendskab til eleven. Til gengæld blev det i nogle
tilfælde modarbejdet af en manglende kvalitet i vejledningen
på grund af mangelfuld vejlederuddannelse og efteruddannelse.
Dette skal man tage højde for ved en fremtidig individuel
ungdomsuddannelse.
I den fri ungdomsuddannelse eksisterede der kun
begrænsede muligheder for at opnå formel merit i
forhold til arbejdsmarkedet eller de aftagende ungdomsuddannelser.
I en fremtidig individuel ungdomsuddannelse bør der
være mulighed for at indbygge flere meritgivende dele. De
meritgivende dele kan også udgøre så meget, at
hele uddannelsen reelt er meritgivende.
Den fri ungdomsuddannelse var i perioder udsat for
voldsom kritik, fordi enkelttilfælde, som var meget atypiske,
medførte generaliseringer i pressen om, hvad den fri
ungdomsuddannelse var. De få tilfælde, hvor der var
tale om en uhensigtsmæssig brug og måske endda misbrug
af uddannelsen, blev af uddannelsens modstandere anvendt til en
generel kritik af uddannelsen og for nogle endda til krav om
uddannelsens afskaffelse. Uanset at rapporten klart dokumenterede,
at de få vildskud var absolutte undtagelser, og uanset at der
skete en revision af uddannelsen med lov nr. 500 af 7. juni 2001,
fortsatte nogle af uddannelsens modstandere med kritikken af
uddannelsen, som om de enkelte vildskud, der havde været
tidligere, var det typiske for uddannelsen. Kulminationen
herpå var, at regeringen (Venstre og Det Konservative
Folkeparti) og Dansk Folkeparti vedtog, at uddannelsen skulle
afskaffes.
Dette beslutningsforslag om en individuel
ungdomsuddannelse tager udgangspunkt i erfaringerne fra den fri
ungdomsuddannelse. Der er behov for at sikre uddannelse for en
større del af de unge, der enten ikke påbegynder eller
fuldfører en ungdomsuddannelse. Af de tilgængelige
restgruppetal og de eksisterende tal for ordinære
ungdomsuddannelser fremgår det, at der desværre er en
stigende frafaldstendens, hvilket også øger behovet
for en anderledes ungdomsuddannelse.
Den nye individuelle ungdomsuddannelse kunne
være med til at opfylde dette uddannelsesbehov, således
at de unge bibringes en fremadrettet erhvervs- og
uddannelseskompetence med mulighed for at indbygge formel merit.
Der skal også være mulighed for, at
uddannelsesansvarlige skoler tilbyder den individuelle
ungdomsuddannelse i pakker med tilbud til flere elever,
således at de elever, der føler sig lidt utrygge ved
et alt for individuelt forløb, tør gå i gang
med uddannelsen, og sådan at de elever, der allerede har
besluttet sig til, hvad de vil bruge den individuelle
ungdomsuddannelse til, kan sammensætte en pakke herefter.
De unge, der benyttede sig af den fri
ungdomsuddannelse, fik via uddannelsen en uddannelsesidentitet med
et afklaret, fleksibelt, individuelt og forberedt forløb i
et nært og kontinuerligt vejledningsforløb med
særlige vejledere i en decentral vejlederordning. En
fremtidig individuel ungdomsuddannelse skal tage udgangspunkt i de
mange positive dele af den nu nedlagte fri ungdomsuddannelse, i
rapportens konklusioner og anbefalinger samt i den form, som den
fri ungdomsuddannelse havde efter revisionen i 2001.
Den fri ungdomsuddannelse byggede bl.a. på
de unges selvstændighed. Det skal en fremtidig individuel
ungdomsuddannelse også gøre. I dag efterspørges
netop selvstændighed, kreativitet, omstillingsparathed,
fleksibilitet, kommunikationsfærdighed,
iværksætterkultur, interkulturel forståelse osv.
Alene det, at uddannelsen ikke giver en fastlagt merit eller
kompetence, giver de unge bedre muligheder for at kunne navigere i
en verden, der er fuld af muligheder, og hvor intet er afgjort
på forhånd. Men uanset at uddannelsen ikke giver en
fastlagt merit, skal der være mulighed for at sammenstykke en
uddannelse, der giver merit, også sådan, at alt det,
der indgår i uddannelsen, giver merit. De
uddannelsesinstitutioner og virksomheder, der aftager eleverne,
skal hver for sig meritvurdere de forløb, som de unge har
været igennem. De unge skal således sammen med deres
vejledere sammensætte en uddannelsesplan, der afvejer lyst,
evner og efterfølgende uddannelses- og erhvervsmuligheder.
Derved erhverves og trænes de færdigheder og
kompetencer, som kræves for at kunne orientere sig på
den videre vej i erhvervs- og uddannelsessystemet, hvor der i
stigende grad lægges vægt på, at man individuelt
skal kunne sammenstykke sin uddannelse og være fleksibel.
Den fri ungdomsuddannelse byggede på
principper om, at de unge selv skulle skræddersy deres helt
individuelle uddannelsesforløb efter ønsker og evner.
De unge kunne således i høj grad selv bestemme
uddannelsens indhold i modsætning til de unge i de
traditionelle ungdomsuddannelser, hvor rammer og indhold i stor
udstrækning er fastlagt på forhånd. Mange unge er
i dag vant til midlertidige fællesskaber og sætter pris
på at være individuelt synlige i fællesskabet.
Derfor er der brug for en alternativ uddannelse til de eksisterende
uddannelser.
Ungdommens Uddannelsesvejledning vil naturligt nok
komme til at spille en rolle i forbindelse med den individuelle
ungdomsuddannelse. Både som vejlening for de unge og som
sparringspartner for de vejledere, der på skolerne har
ansvaret for vejledningen.
Uanset at den individuelle ungdomsuddannelse bl.a.
er tiltænkt at skulle erstatte den nedlagte fri
ungdomsuddannelse, er det svært præcis at sige, hvilken
merudgift den individuelle ungdomsuddannelse vil
påføre staten. Regeringen skønnede i
bemærkningerne til lovforslag nr. L 79 fremsat den 30. januar
2002, at fuld afvikling af den fri ungdomsuddannelse ville betyde
en statslig besparelse på 400 mio. kr., men i lovforslagets
bemærkninger blev der ikke taget højde for, at
udgifterne til de unges uddannelse og/eller forsørgelse med
nedlæggelsen af den fri ungdomsuddannelse ville optræde
andre steder. Ej heller tog lovforslagets bemærkninger
højde for, at mangelen af den fri ungdomsuddannelse har
betydet, at unge herefter har opnået mindre kompetence, inden
de er gået i gang med en anden uddannelse, og dermed
måske har forlænget denne anden uddannelse eller har
opgivet den. Forslagsstillerne mener selvfølgelig, at den
individuelle uddannelse vil medføre merudgifter for staten,
fordi der nu er flere, der får en uddannelse. Og uddannelse
koster, fordi det er en investering i fremtiden, som forrentes
senere.
Forslagsstillerne har i forbindelse med
ændringsforslag til finansloven peget på forskellige
finansieringskilder.
Bemærkninger til forslagets
enkelte bestemmelser
Ad 1
Målgruppen er alle unge uden
ungdomsuddannelse mellem 15 og 25 år, der af forskellige
årsager ikke er parate til at gå direkte i gang med de
eksisterende ungdomsuddannelser, eller som har måttet opgive
en af de eksisterende ungdomsuddannelser. Det betyder, at
målgruppen er:
De unge, som ikke har de fornødne faglige
kompetencer.
De skrøbelige, sårbare unge, som
har brug for at blive »hele« mennesker, hvilket i en
række tilfælde forudsætter, at der gives
forskellig former for støtte og rådgivning, herunder
psykologbistand.
De kreative unge, som ønsker kompetencer
uden for de eksisterende ungdomsuddannelser.
De uafklarede, som ikke umiddelbart kan se sig
selv i det ordinære uddannelsessystem.
De unge, som har måttet opgive en
ordinær ungdomsuddannelse.
Ad 2
Når uddannelsen skal være fleksibel og
individuelt tilrettelagt, SU-berettiget og baseret på af en
vejledning udført af en uddannelsesansvarlig,
indebærer det bl.a.:
Fleksibilitet i uddannelsen omfatter både
uddannelsens længde og indhold. Fleksibilitet vil gøre
det muligt at tilpasse forløbet præcist til elevens
udvikling og eventuelt ændrede behov i et
afklaringsforløb. Der udstedes under alle
omstændigheder uddannelsesbevis, uanset uddannelsens
længde, dvs. når eleven er afklaret i forhold til
uddannelse og/eller arbejde.
Uddannelsesplanerne skal være individuelt
udarbejdede og tilrettelagt med mulighed for at inddrage
skoleforløb, projektarbejde og praktik i et nærmere
bestemt forhold. De enkelte dele kan være afklarende, formelt
eller uformelt kompetencegivende efter behov og meritgivende.
Det vil være muligt for eleven at
opnå SU-støtte samt tilskud til deltagerbetaling uden
senere konsekvenser i et ordinært uddannelsesforløb.
SU-støtten vil styrke uddannelsens almindelige
attraktionsværdi og medgive eleven en vigtig legitimitet og
uddannelsesidentitet. SUstyrelsen koordinerer og udbetaler
elevstøtte og undervisningsafgifter og koordinerer og
udbetaler støtte til de uddannelsesansvarlige skoler.
Uddannelsen indledes med en kendskabsperiode,
der skal sikre vejlederen et nært kendskab til elevens
historie og kompetencer med henblik på en tæt
vejledning gennem hele forløbet.
Uddannelsesansvarligheden og dermed
godkendelsesmyndigheden tillægges den godkendte skole. Skolen
godkendes som uddannelsesansvarlig efter nærmere regler.
Skolen kan fratages retten til at være uddannelsesansvarlig,
hvis den ikke lever op til ansvaret med hensyn til bl.a. at give
den rigtige vejledning. Skolen indberetter uddannelsesplaner og
ændringer til det dertil nedsatte styrende organ.
Det tilstræbes at udvikle og indbygge
meritgivende forløb i uddannelsen, men det er ikke en
forudsætning.
Ad 3
Uddannelsen varer 2 år og skal
sammensættes af mindst 3 indbyrdes forskellige
uddannelsesdele. Uddannelsen kan forlænges med indtil 1
år af hensyn til de unge, der af forskellige grunde ikke er i
stand til at gennemføre den inden for 2 år. Hvis
uddannelsen varer mere end 2 år, skal den sammensættes
af mindst fire forskellige uddannelsesdele. Uddannelsesdelene kan
bestå af skolebaseret undervisning, praktik og
projektarbejde. Såfremt en uddannelsesdel foregår uden
for Danmark, skal der være en tidsmæssig
begrænsning på 12 måneder. I uddannelsen skal
mindst halvdelen af elevugerne være skolebaseret
undervisning. Uddannelsesdele anses for at være forskellige,
når de adskiller sig fra hinanden i indhold og
tilrettelæggelse og varetages af indbyrdes forskellige
skoleformer, foreninger m.v. Uddannelsen skal indledes med mindst
14 ugers skolebaseret undervisning på en eller flere skoler.
Uddannelsen kan tidligst begynde efter et
undervisningsforløb på 4 uger omregnet til fuld tid
på en uddannelsesansvarlig skole.
Med inspiration fra den nu nedlagte fri
ungdomsuddannelse kunne en uddannelsesplan f.eks. se sådan
ud:
Uddannelsen varer 2 år, hvor
uddannelsesmålet er personlig udvikling og afklaring i
forhold til pædagoguddannelsen. Uddannelsen er sammensat af 4
uddannelsesdele:
Personlig udvikling og musik på en
højskole.
Tre hf-enkeltfag: dansk, samfundsfag og
engelsk.
Undervisning i klaver og guitar på den
lokale musikskole samtidig med det første år på
VUC og derudover praktik hos lærer på musikskolen
(musikalsk legestue for de 4-6-årige).
Praktik i en skolefritidsordning i 6
måneder.
Herefter eventuelt flere hf-fag, den
pædagogiske grunduddannelse eller erhvervsarbejde, indtil
optagelse på et pædagogseminarium er mulig.
Et andet eksempel kunne være: Uddannelsen
varer 2 år, hvor uddannelsesmålet er personlig
udvikling og afklaring i forhold til en
håndværksmæssig uddannelse:
Tilmeldt et afklaringsforløb på den
lokale produktionsskole.
Praktik hos et snedkerfirma i 6
måneder.
Indgangsforløb til snedkeruddannelsen
på teknisk skole.
Eleven kunne blive på uddannelsen i 6
måneder for at bibeholde den gode nærvejledning af en
person, som den unge kender, før den unge begynder på
den endelige uddannelse.
Ad 4
En uddannelsesansvarlig kan være
på:
De folkeoplysende skoler: efterskoler,
højskoler, daghøjskoler, ungdomsskoler, aftenskoler
med dagskolelignende forløb, produktionsskoler,
håndarbejds- og husholdningsskoler m.v.
Skoler med gennemførelsesvejledning:
10.-klasses-centre, de ordinære ungdomsuddannelser,
folkeskoler, friskoler og private skoler m.v.
Krav til uddannelsesansvarlighed:
At der på skolen er en vejleder, som har
en anerkendt vejlederuddannelse, eller at der på skolen er
ansat en vejleder, som gennem en årrække har
gennemført vejledning f.eks. under den fri
ungdomsuddannelse, daghøjskoler, ungdomsskoler eller andre
uddannelsesinstitutioner. Disse kvalifikationer beskrives,
dokumenteres og indstilles til Fællesrådet for Den
Individuelle Ungdomsuddannelse , der bedømmer de
erhvervede kvalifikationer.
At skolen forpligter sig til at sikre, at alle
vejledere i løbet af 4 år har gennemført en
egentlig vejlederuddannelse.
At skolen forpligter sig til at deltage
løbende i informationskurser samt diverse administrative
kurser.
At skolen forpligter sig til løbende at
deltage i opdaterende vejledningsforløb, som udbydes af
Undervisningsministeriet.
At der afsættes minimum 30 timer
årligt pr. elev til aktiv vejledning. En vejleder kan kun
bestride et årsværk i vejledning svarende til maks. 40
elever. Endvidere at der afsættes midler til dækning af
kørsel, administration, efteruddannelse m.m. af de
resterende vejledningsmidler.
At skolen gør opmærksom på
det overordnede mål for uddannelsen, og udmøntningen
af mål og principper for vejledning på deres hjemmeside
eller andet offentlig tilgængeligt materiale.
At der udformes en samarbejdsaftale mellem
vejleder og skole med udgangspunkt i en på forhånd
udarbejdet standardaftale.
At uddannelsen skal evalueres i forhold til
ovenstående på de enkelte institutioner.
Ad 5
Til at styre udviklingen med den individuelle
ungdomsuddannelse oprettes Fællesrådet med et
sekretariat efter følgende retningslinier:
Der etableres et bredt sammensat og kompetent
råd med fokus på målgruppen. I rådet
indgår personer med fagkompetence inden for undervisning,
vejledning og det sociale område, herunder
flygtninge/indvandrere.
Rådet godkender uddannelsesansvar og
vejlederkompetence, fungerer som elevers klagemyndighed på
området og rådgiver Undervisningsministeriet, hvad
angår justeringer og nye tiltag inden for uddannelsen.
Rådet skal høres i tilfælde
af uenighed om regelfortolkning.
Fællesrådet skal fungere som
initiativtager for efter/videreuddannelse for vejledere og
administration.
Fællesrådet bistås af et
sekretariat som rådgivende instans for rådet, vejledere
og elever. Sekretariatet udfører og koordinerer desuden
informationsvirksomhed om uddannelsen.
SUstyrelsen foretager stikprøvevis
kontrol af elektronisk indberettede uddannelsesplaner.
Skriftlig fremsættelse
Aage Frandsen (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
oprettelse af den individuelle ungdomsuddannelse.
(Beslutningsforslag nr. B 76).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.