B 58 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om indskrænkning af perioden for salg og affyring af
fyrværkeri samt om begrænsning af lydeffekten for visse
typer fyrværkeri.
Fremsat den 23. november 2004 af
Christian H. Hansen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Pia Kjærsgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om indskrænkning af perioden for salg og
affyring af fyrværkeri samt om begrænsning af
lydeffekten for visse typer fyrværkeri
Folketinget pålægger regeringen at
forberede de nødvendige ændringer i love og
bekendtgørelser med det formål, at
€" indskrænke perioden for detailsalg af
fyrværkeri til private til perioden 23.  31.
december,
€" indskrænke perioden for affyring af
kategori I og II-fyrværkeri til perioden 23. december
 1. januar kl. 06.00 og
€" begrænse lydeffekten af kategori II,
III og IV-fyrværkeri.
Ændringerne skal have virkning fra den 1.
juli 2005.
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne er af den opfattelse, at private
borgeres affyring af fyrværkeri hører nytåret
til.
Fyrværkeri er både en flot, sjov og
festlig oplevelse for de fleste og har hidtil kunnet foregå
med relativt begrænsede gener for omgivelserne og få
alvorlige person- og bygningsskader.
De seneste 10-15 år er det blevet mere og
mere almindeligt, at fyrværkeri allerede sælges og
affyres fra begyndelsen af november måned. Det er heller ikke
ualmindeligt, at der fyres fyrværkeri af i ugerne efter
nytår. Det betyder, at den samlede periode, hvor der fyres
fyrværkeri af, i realiteten er to til to en halv måned.
Det karakteristiske for affyringen af fyrværkeri i perioden
november til hen i januar er, at affyringen sjældent tjener
andet formål end fornøjelsen ved affyringen, bortset
fra nytårsaften.
Gener ved fyrværkeri kan være
høreskader, øjenskader, øvrige
legemsbeskadigelser og gener i øvrigt for mennesker og
dyr.
Den lange periode med affyring af fyrværkeri
er til stor gene for mange mennesker og dyr. Mange ældre
medborgere føler sig utrygge og bliver bange i den periode,
hvor det fyres af, hvad enten de færdes på gaden eller
sidder hjemme i stuen. Også mange børnefamilier er
generet af de ofte høje brag og knald, som er en
følge af affyring af fyrværkeri med stor
knaldeffekt.
For mange dyr er nytåret et helvede. Dyrs
hørelse er meget bedre end menneskers, og som følge
deraf lider dyrene kraftigt under støjen fra
fyrværkeri. Det er ikke kun familiedyr, der lider. Også
landbrugets dyr samt vilde dyr i naturen lider alvorligt og kommer
til skade grundet det støjende fyrværkeri.
Derfor mener forslagsstillerne, at følgerne
af fyrværkeriet skal begrænses mest muligt. Det skal
ske ved, at perioden for, hvornår der må sælges
og affyres fyrværkeri af private (kategori I og II), skal
begrænses til tidsrummet 23.  31. december.
Affyring af fyrværkeri dog indtil kl. 06.00 den 1.
januar.
I dagspressen har formanden for
fyrværkeribranchen udtrykt bekymring for, at hvis alt
fyrværkeri skal sælges på en uge, så kan
konsekvensen blive, at forretninger kommer til at ligge med store
lagre, og det kan gå ud over sikkerheden.
Forslagsstillerne lægger vægt
på, at sikkerheden ikke reduceres, men øges. Det kan
muligvis indebære, at detailhandelen kan blive
nødsaget til at tilrettelægge sin logistik anderledes.
Man skal således være opmærksom på, at en
kortere salgsperiode ikke fører til, at forretningerne
kommer til at ligge med store lagre.
Derudover ønsker forslagsstillerne
knaldeffekten og decibelniveauet formindsket, specielt for kategori
II, III og IV-fyrværkeri. For kategori III- og
IV-fyrværkeri gælder, at det er meget kraftigt
fyrværkeri, som kun må affyres af professionelle
fyrværkere. En reduktion af knaldeffekten i kategori II vil
tillige begrænse mængden af krudtindholdet i
fyrværkeriet og dermed reducere risiciene for uheld ved lagre
i forretninger. Se bilag 1 for de enkelte kategorier af
fyrværkeri.
Det er blevet mere og mere almindeligt at bruge
festfyrværkeri ved større sammenkomster og
familiefester ikke kun på kroer og hoteller m.fl., men
også ved selskaber i private haver. Forslagsstillerne
opfordrer derfor til, at politiet i forbindelse med tilladelser til
affyring af fyrværkeri i kategori III- og IV-klassen tager
afstanden til omkringliggende bebyggelser med i overvejelserne,
når der gives tilladelse. Således skal der ikke gives
tilladelse, hvis fyrværkeriet skal affyres i områder,
hvor der ikke er langt til bebyggelser. Alternativt kan politiet
begrænse tilladelsen til hoteller og kroer til at gælde
et bestemt antal dage om året og til bestemte ugedage. Som
det er i dag, fyres der fyrværkeri af i tide og utide
året rundt.
I forbindelse med behandling af forslag til
folketingsbeslutning nr. B 94, folketingsåret 1997-98, 1.
samling (Folketingstidende, forhandlingerne s. 3922, nedsatte
indenrigsministeren en arbejdsgruppe under Beredskabsstyrelsen, der
i oktober 1998 afgav en indstilling. Temaet for
beslutningsforslaget var at ophæve forbuddet mod
knaldfyrværkeri med mild knaldeffekt, altså modsat
temaet for dette beslutningsforslag. Der henvises til nævnte
rapport for uddybende information.
Beslutningsforslagets
formål:
1. Begrænse
salgsperioden:
Forslagsstillerne mener, at salgsperioden for salg
af fyrværkeri til private, det vil sige fyrværkeri i
kategori I og II, skal begrænses til perioden 23.
 31. december.
Til sammenligning kan nævnes, at i Tyskland
må fyrværkeri i klasse II kun sælges i
detailhandelen de sidste 3 hverdage (butiksdage) før
nytår, inklusive den 31. december.
2. Begrænse
affyringsperioden:
Affyring af fyrværkeri i kategori I og II
skal efter forslagsstillernes opfattelse begrænses til
perioden 23. december  1. januar kl. 06.00.
Til sammenligning kan nævnes, at i Tyskland
er affyring af fyrværkeri i klasse II kun tilladt i
tidsrummet fra kl. 18.00 den 31. december til kl. 06.00 den 1.
januar.
3. Begrænse
lydeffekten:
Lydeffekten af fyrværkeri i kategori II, III
og IV skal begrænses. Knaldeffekten skal begrænses i
fyrværkeri til private i kategori II og i kategori III og IV,
der er fyrværkeri konstrueret til professionel anvendelse
(f.eks. Tivolifyrværkeri). Affyring af professionelt
konstrueret fyrværkeri er de seneste år blevet meget
udbredt, f.eks. i forbindelse med fødselsdage, bryllupper,
jubilæer og lign. begivenheder, men specielt de høje
knald giver mange gener for mennesker og dyr.
4. I
krafttrædelsesdato:
Ændringerne skal have virkning fra den 1.
juli 2005.
Skriftlig fremsættelse
Christian H. Hansen (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
indskrænkning af perioden for salg og affyring af
fyrværkeri samt om begrænsning af lydeffekten for visse
typer fyrværkeri.
(Beslutningsforslag nr. B 58).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.
Bilag 1
Uddrag af Kapitel 1, Almindelige
bestemmelser i bekendtgørelse om fyrværkeri (BEK nr.
778 af 14/10-99 og BEK om ændring nr. 1105 af 12/12-03):
Definitioner:
§ 1. Ved anvendelse af
bestemmelserne i denne bekendtgørelse lægges
følgende definitioner til grund:
1) Fyrværkeri: Pyrotekniske
artikler. Undtaget herfra er pyrotekniske artikler, der er monteret
som udløsermekanisme i sikkerhedsudstyr og selvoppusteligt
redningsudstyr.
2) Pyroteknisk artikel: Artikel, der
indeholder stoffer eller en blanding af stoffer, som er fremstillet
med henblik på at frembringe en effekt i form af lys, lyd,
varme, gas eller røg som et resultat af en kemisk
reaktion.
3) Fyrværkeri til
underholdningsbrug: Fyrværkeri, hvis effekt er baseret
på lys, lyd, røg eller kombinationer heraf, og som er
konstrueret til at tjene et formål af
underholdningsmæssig karakter.
4) Kategori I-fyrværkeri:
Fyrværkeri til underholdningsbrug med begrænset effekt,
der er konstrueret til ikke-professionel anvendelse, og som kan
sælges i detailhandel. Omfattet af kategori I er:
Knaldhætter (amorces), knaldbånd (amorcesbånd),
knaldperler, knaldpropper, knallerter, bordbomber,
trækbordbomber, stjernekastere og isfontæner.
Sikkerhedsstyrelsen kan tillade, at andre fyrværkeriartikler
omfattes af kategori I.
5) Kategori II-fyrværkeri: Andet
fyrværkeri til underholdningsbrug, end det i nr. 4
anførte, der er konstrueret til ikke-professionel
anvendelse, og som kan sælges i detailhandel. Kategori
II-fyrværkeri er forsynet med Sikkerhedsstyrelsens
godkendelsesnummer, jf. nr. 12.
6) Kategori III-fyrværkeri:
Fyrværkeri til underholdningsbrug, som er konstrueret til
professionel anvendelse indendørs, og som tændes med
elektrisk tænding.
7) Kategori IV-fyrværkeri:
Fyrværkeri til underholdningsbrug, som er konstrueret til
professionel anvendelse udendørs.
8) Andet fyrværkeri:
Fyrværkeri til underholdningsbrug, der ikke er omfattet af
kategori I-IV, samt øvrige pyrotekniske artikler, jf. nr.
1.
9) Positivlisten: Sikkerhedsstyrelsens
fortegnelse over godkendt kategori II-fyrværkeri.
10) Festfyrværker: En person, der
har gennemgået en af Sikkerhedsstyrelsen godkendt uddannelse
om anvendelse af kategori III- og IV-fyrværkeri, eller en
person, som på anden måde har dokumenteret det
fornødne kendskab til anvendelse af dette fyrværkeri
over for Sikkerhedsstyrelsen.
11) Forsamlingslokaler: Teatre,
biografer, restaurationer, selskabslokaler, mødelokaler,
koncertsale, udstillingslokaler, idrætshaller, kirker og
andre bygninger og lokaler, der anvendes til lignende
formål.
12) Sikkerhedsstyrelsens
godkendelsesnummer: Et nummer, der tildeles kategori
II-artikler, der er godkendt til salg i detailhandel. Betegnes
også BRS-nummer.
13) Fjernsalg: Som fjernsalg betegnes
aftale om salg af varer, hvorefter varen sendes til køberen,
når overdrageren i katalog, brochure, annoncer eller andet
læsbart medie har tilbudt at sende varen efter bestilling
afgivet pr. telefon, brev eller andet læsbart medie, og
køberen har afgivet bestilling på denne
måde.