B 31 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om nedsættelse af en grundlovskommission.
Fremsat den 22. oktober 2004 af
Aage Frandsen (SF),
Anne Baastrup (SF) og Holger K. Nielsen (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om nedsættelse af en
grundlovskommission
Folketinget nedsætter en
grundlovskommission på 25 personer med henblik på
at kortlægge behovet for en ny grundlov og komme med konkrete
forslag til en ny grundlov. Kommissionen sammensættes efter
de regler i Folketingets forretningsorden, der gælder ved
udvalgsbesættelse, jf. forretningsordenens § 36, stk. 1.
Mindst 15 af disse personer skal være valgt blandt
Folketingets medlemmer. Kommissionen kan inddrage særligt
sagkyndige med henblik på rådgivning. Kommissionen kan
nedsætte underudvalg.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Beslutningsforslaget er en uændret
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 25,
folketingsåret 2003-04 (se Folketingstidende 2003-04,
forhandlingerne side 5671 og tillæg A side 1476 og 1478).
SF har tre gange tidligere i
1990€™erne fremsat forslag i Folketinget om
nedsættelse af en grundlovskommission: den 10. februar 1995,
den 7. november 1996 og den 13. november 1998. I de tilfælde
indeholdt forslagene også SF€™s ideer til, hvordan
en ny grundlov skulle se ud. Nu har SF valgt at adskille forslaget
om nedsættelse af en grundlovskommission og SF€™s
forslag til en ny grundlov, L 47, til afløsning af
1953-grundloven. Derfor skal beslutningsforslaget ses i
sammenhæng med L 47, forslag til ny grundlov.
SF forventer, at andre partier, der har
forestillinger om, hvordan en ny grundlov skal se ud, har
tilsvarende, mere eller mindre konkrete forslag hertil.
For SF er der for det første grundlag
for nærmere at se på menneskerettighederne, som er
gengivet i grundloven. De er slet ikke tidssvarende i forhold til
de menneskerettigheder og retsprincipper, som Danmark gennem
internationale konventioner har tilsluttet sig.
For det andet giver det stigende
internationale samarbejde et klart behov for præciseringer i
grundloven. Det gælder primært med hensyn til
beslutningsprocesserne omkring dansk udenrigspolitik og
suverænitetsafgivelse i forbindelse med et mere forpligtende
samarbejde i EU.
For det tredje er der i grundloven angivet en
række demokratiske spilleregler, som det også kan
være værd at se nærmere på, f.eks.
præciseringer af magtens tredeling og af det kommunale
selvstyre, forholdet mellem stat og kirke, monarkiets rolle,
Grønlands og Færøernes status m.v. Endelig er
der rigsrettens status.
For det fjerde berettiger grundlovens alder i
sig selv til, at paragrafferne bliver gennemset med henblik
på modernisering. En grundlov skal naturligvis både
sprogligt og indholdsmæssigt afspejle det samfund, som den er
forfatning for.
Hvis dette beslutningsforslag om
nedsættelse af en grundlovskommission bliver vedtaget, siger
det ikke noget om, hvad indholdet i en ny grundlov eventuelt
bliver. SF har lagt sit forslag frem i form af L 47. Men SF er
naturligvis vidende om, at andre partier har andre forslag, og SF
er klar over, at en kommende ny grundlov bliver et kompromis mellem
mange forskellige opfattelser.