B 3 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om en børneombudsmand.

Fremsat den 7. oktober 2004 af Jann Sjursen (KD), Bodil Kornbek (KD), Mogens Nørgård Pedersen (KD) og Tove Videbæk (KD)

Forslag til folketingsbeslutning

om en børneombudsmand

Folketinget pålægger regeringen i folketingsåret 2004-05 at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige ændringer i administrative forskrifter m.v. med henblik på at etablere en børneombudsmandsinstitution.

Bemærkninger til forslaget

Formålet med forslaget

Forslaget er en delvis genfremsættelse af B 141, folketingsåret 2002-2003. Der henvises til Folketingstidende, 2002-03, A 6552 og 6555 og FF 10172. Hensigten med forslaget er, at der etableres en ombudsmandsinstitution for børn, som børn kan klage til, hvis de mener, deres rettigheder er blevet tilsidesat.

Forslagsstillerne er opmærksomme på, at Styrelsen for Social Service siden fremsættelsen af B 141 på den tidligere ministers foranledning har udarbejdet et »Notat vedrørende børn og unges klagemuligheder samt børn og unges kendskab til deres klagemuligheder« i februar 2004. Undersøgelsen blev lovet i forbindelse med Folketingets behandling af B 141, da ministeren ønskede et bedre grundlag at tage stilling på. Undersøgelsen er udarbejdet i samarbejde med Børnerådet. Notatet viser blandt andet, at børns klagemuligheder er yderst begrænsede og ofte afhængige af, at forældrene klager på deres vegne eller for eksempel ikke modsætter sig deres anmodning om aktindsigt. Der er desuden ikke ét sted, hvor børn og unge skal henvende sig, hvis de mener, deres rettigheder er blevet krænket. Forslagsstillerne mener, det er svært nok for voksne at finde ud af, hvor de skal klage. Vi skylder derfor børn og unge at give dem ét sted, hvor de kan henvende sig med deres klage. Ifølge notatet tyder tilbagemeldinger fra organisationer m.v. på, at børn og unge har et meget ringe kendskab til deres klagemuligheder. Folketingets Ombudsmand har til brug for udarbejdelsen af notatet oplyst, at det er meget sjældent, at et barn eller en ung under 18 år selv indgiver en klage. En intern vurdering fra Folketingets Ombudsmand lyder på under 20 klager om året, hvor det er børn, der klager direkte. Notatet kan læses her : /Samling/20031/udvbilag/REU/Almdel_bilag565.htm

I forbindelse med offentliggørelsen af notatet udtalte den daværende socialminister, at hun ville tage initiativ til en generel klagevejledning til børn og unge. Dette er forslagsstillerne tilfredse med, men mener det fortsat er alt for kompliceret for et barn eller en ung at finde frem til det rette klagested. Hertil kommer, at de reelle klagemuligheder for børn som nævnt er yderst begrænsede.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at en børneombudsmand vil kunne opnå større resultater i arbejdet for børns rettigheder, end Børnerådet har haft mulighed for inden for sit mandat. Forslagsstillerne mener ligeledes, at en børneombudsmand bedre vil kunne varetage børns klagerettigheder end Folketingets Ombudsmand på grund af de særlige forhold, der gør sig gældende for børn. FN€™s konvention om barnets rettigheder (børnekonventionen) beskriver børns rettigheder og samfundets og forældrenes pligter på alle livsområder. Man kan særlig forestille sig, at børn i anbringelsessager, samværssager og lignende tunge sager vil få en person, der kan sikre dem bedre end i dag mod krænkelser af deres børnerettigheder, når de voksne slås.

Børnerådet har ydet en fin indsats inden for de eksisterende rammer for dets arbejde. Styrken ved Børnerådet har været dets karakter af at være et politisk debatskabende organ, der har fremmet den generelle offentlige debat i samfundet om børns vilkår. Desuden har rådet udarbejdet mange værdifulde rapporter, der ligeledes har været brugbare i den offentlige debat. Forslagsstillerne ønsker derfor at bibeholde Børnerådet med dets nuværende funktioner og er desuden positive over for en styrkelse af rådet €" ikke mindst økonomisk. Børnerådets mandat omfatter imidlertid ikke kompetencen til at behandle individuelle klagesager, herunder muligheden for at tage konkrete sager op af egen drift, og andre redskaber, der kan give børns rettigheder mere gennemslagskraft. Børnerådet har for eksempel heller ikke krav på oplysninger fra myndigheder og kan ikke kræve adgang til institutioner m.v. for at tjekke børns forhold m.m.

Forslagsstillerne ønsker derfor en lov om en børneombudsmand, der skal have udvidede handlemuligheder i forhold til Børnerådet. En børneombudsmand skal udpeges af Folketinget, så den nye institution bliver synligt uafhængig af den til enhver tid siddende regering. Institutionen skal have beføjelse til at tage sager op i stil med Folketingets Ombudsmand. Børnerådet skal fastholdes som et debatskabende og rådgivende organ side om side med børneombudsmandsinstitutionen. Det vil derfor være naturligt, at der bliver et tæt samarbejde mellem de to organer.

Man kan overveje, om man i stedet burde udvide Børnerådets mandat. Forslagsstillerne mener dog, det vil være mest formålstjenligt at oprette en særlig børneombudsmand til at tage sig af klagesager fra børn. Det er vigtigt for børn at vide, at de har en »advokat«, de kan henvende sig til, når de synes, deres rettigheder er blevet krænket eller tilsidesat. Desuden mener forslagsstillerne, det er et så vigtigt arbejdsfelt, at det fortjener særskilt fokus i en selvstændig enhed i forhold til Børnerådet. Med et børneråd og en børneombudsmand vil børns rettigheder blive bragt i fokus på en bedre måde end i dag.

Anbefalinger fra FN€™s Børnerettighedskomité

FN€™s Børnerettighedskomité har noteret sig, at Danmark tøver med at oprette en separat klagemulighed for børn, og komiteen anbefaler derfor, at Danmark i det mindste udvider Børnerådets mandat til at omfatte individuelle sager og klager fra børn eller at oprette et fokusområde for børns rettigheder inden for Ombudsmandens hverv (CRC/C/15/Add.151):

»22. Komiteen har noteret sig, at deltagerstaten har iværksat en række initiativer, der skal gøre det lettere for børn at klage over krænkelser af deres rettigheder, bl.a. gennem ombudsmanden og en telefonisk hotline. Komiteen er dog betænkelig ved, hvorvidt disse klageinstanser er tilgængelige og til rådighed for samtlige børn i deltagerstaten.

23. Komiteen skal foreslå, at deltagerstaten træffer enhver foranstaltning for at sikre, at de uafhængige klagemuligheder er let tilgængelige og brugervenlige for alle børn, hvad angår behandling af klager over krænkelser af deres rettigheder og afhjælpning af sådanne krænkelser. I den henseende opfordres deltagerstaten til at styrke oplysningsindsatsen, så børn lettere kan benytte disse klagemuligheder effektivt. Skønt Komiteen har noteret sig en tøven med at oprette en separat klagemulighed for børn, anbefales deltagerstaten at overveje en udvidelse af Børnerådets mandat til at omfatte individuelle sager og klager fra børn eller at oprette et fokusområde for børns rettigheder inden for Ombudsmandens hverv.«

Børnerådet

Lovgrundlag

Børnerådet er lovgivningsmæssigt forankret i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 26. september 2002 § 88. Her står der:

»Stk. 1. Socialministeren nedsætter et børneråd, der skal arbejde på at sikre børns rettigheder samt informere og rådgive om børns forhold i samfundet. Staten betaler udgifterne ved rådets virksomhed.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om rådets sammensætning og opgaver.«

Opgaver og kompetence

I Socialministeriets bekendtgørelse nr. 2 af 5. januar 1998 om et Børneråd står der i § 1, at rådet ud over de øvrige opgaver nævnt i retssikkerhedslovens § 88 desuden skal vurdere de forhold, børn i Danmark lever under, set i lyset af bestemmelserne og intentionerne i FN€™s konvention om barnets rettigheder.

I bekendtgørelsens § 6 står der om rådets specifikke opgaver, at:

Børnerådet skal vurdere og påpege forhold i samfundsudviklingen generelt, som kan have en uhensigtsmæssig indvirkning på børns udviklingsmuligheder. Det skal følge og synliggøre udviklingen i børns opvækstvilkår, herunder påpege forhold i lovgivning og administrativ praksis, hvor børns behov og rettigheder ikke i tilstrækkelig grad tilgodeses, direkte tilsidesættes, eller som er uhensigtsmæssige i forhold til sikring af gode opvækstvilkår. Rådet skal formidle information om børn og sætte aktuelle spørgsmål til debat og tale børnenes sag i den offentlige debat. Det skal arbejde for at give børn bedre muligheder for at deltage i debatten og påvirke samfundsudviklingen. Børnerådet kan også tage generelle temaer op til behandling og anmode offentlige myndigheder om at redegøre for politiske beslutninger og administrativ praksis på områder, der ligger inden for temaerne. Rådet er høringsberettiget i forbindelse med lovgivningsinitiativer m.v., der har betydning for børns opvækstvilkår. Børnerådet kan ikke behandle konkrete klagesager.

Rådet kan også selv foreslå ændringer (§ 7). Folketinget, ministrene og centrale myndigheder kan rådføre sig med Børnerådet i alle spørgsmål af generel karakter, der har betydning for børns vilkår i samfundet (§ 8).

Børnerådet skal ifølge § 4, stk. 1, holde et årligt møde med de organisationer og foreninger, der udgør valgforsamlingen, samt med myndigheder m.fl. med opgaver på børneområdet. Desuden skal rådet udarbejde en skriftlig beretning over rådets virksomhed en gang om året (stk. 2).

Sammensætning og udpegning

Rådet er ifølge bekendtgørelsens § 2, stk. 1, uafhængigt og tværfagligt sammensat. Socialministeren udpeger formanden og to medlemmer samt to suppleanter. Fire medlemmer og fire suppleanter udpeges efter indstilling fra en valgforsamling, der består af ngo€™er på børneområdet (stk. 2). Udpegningen gælder for en 4-årig periode, og genbeskikkelse kan ske én gang (stk. 3). Børnerådet fastsætter selv sin forretningsorden, men den skal godkendes af socialministeren. Socialministeren afgør endeligt, hvilke nye organisationer, foreninger m.v., der kan være repræsenteret i valgforsamlingen. Rådet kan inddrage særlig sagkundskab, hvis det bliver nødvendigt (§ 9).

Økonomisk grundlag:

Børnerådets virksomhed finansieres i de årlige finanslove (§ 11). Børnerådet har i øjeblikket syv medarbejdere. Børnerådets årlige budget blev skåret ned med 1 mio. kroner i 2002 og årene derefter som led i udmøntningen af regeringens besparelse på råd og nævn. I 2000 var Børnerådets bevilling på 5,6 mio. kr. I 2007 vil den være nede på 3,2 mio. kr. Hvis for mange af rådets opgaver skal løses ved fundraising eller sponsorering, kan det true rådets uafhængighed, fordi der så er temaer, der ikke kan blive belyst.

Folketingets Ombudsmand

Lovgrundlag

Folketingets Ombudsmand er forankret i loven om Folketingets Ombudsmand, jf. lov nr. 473 af 12. juni 1996.

Udpegning og uafhængighed

Ombudsmanden vælges af Folketinget (§ 1), men er i udøvelsen af sit hverv uafhængig af det (§ 10, 1. pkt.). Folketinget fastsætter de almindelige bestemmelser for Ombudsmandens virksomhed, jf. § 10, 2. pkt.

Opgaver og kompetence

Ombudsmanden behandler klager over alle dele af den offentlige forvaltning, jf. § 7, stk. 1. Det er en betingelse, at klagemulighederne er udtømt, jf. § 14.

Tvangsanbragte børn er en del af Folketingets § 71-udvalgs ansvarsområde i henhold til grundlovens § 71, stk. 7. Klager vedrørende disse sager behandles derfor ikke af Ombudsmanden, men § 71-tilsynet kan ifølge ombudsmandslovens § 15 overdrage Ombudsmanden at medvirke ved behandlingen af sådanne klager, hvis klagen i øvrigt hører under Ombudsmandens område.

Hvis Ombudsmanden i særlige tilfælde bliver opmærksom på mangler ved gældende love eller administrative bestemmelser, skal Ombudsmanden ifølge § 12 give Folketinget og vedkommende minister meddelelse om det. Ved kommunale mangler giver Ombudsmanden meddelelse til kommunalbestyrelsen.

Ombudsmanden reagerer ikke kun på henvendelser udefra, men kan også undersøge en sag af egen drift (§ 17, stk. 1), kan gennemføre generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager (stk. 2) og kan inspicere alle institutioner og virksomheder, der hører under Ombudsmandens område (§ 18).

Myndighederne har ifølge § 19, stk. 1, pligt til at give Ombudsmanden de oplysninger og dokumenter m.v., som Ombudsmanden forlanger. Ombudsmanden kan desuden kræve skriftlige udtalelser fra myndighederne (stk. 2) og indkalde personer til at afgive forklaring for retten (stk. 3).

Ombudsmanden bedømmer, om myndigheder eller personer handler i strid med gældende ret eller på anden måde er skyld i fejl eller forsømmelser i deres opgaver (§ 21). Hvis der er sket fejl, kan Ombudsmanden fremsætte kritik, afgive henstillinger og i øvrigt komme med sin opfattelse af sagen, jævnfør § 22. Hvis sagen viser, at der er begået fejl eller forsømmelser i den offentlige forvaltning, skal Ombudsmanden ifølge § 24 underrette Folketingets Retsudvalg og den pågældende ressortminister eller kommunalbestyrelse.

En gang om året afgiver Ombudsmanden en beretning til Folketinget om sin virksomhed, jf. § 11, 1. pkt.

Økonomi

Ombudsmanden ansætter og afskediger selv sine medarbejdere, jævnfør § 26. Medarbejdernes antal, løn og pension fastsættes i overensstemmelse med reglerne i Folketingets forretningsorden.

En børnevenlig ombudsmandsmodel

Forslagsstillerne foreslår, at regeringen finder en model for en børneombudsmand, der lægger sig meget tæt op ad loven om Folketingets Ombudsmand. Det gælder for eksempel adgangen til at behandle individuelle klager og undersøge en sag af egen drift (uden klage), muligheden for at inspicere institutioner m.v. for børn, kræve oplysninger med videre af myndigheder og fremsætte kritik m.m.

Dog bør der særligt tages hensyn til, at det er en ombudsmand for børn. Det indebærer, at børn skal have let adgang til at kontakte deres ombudsmand, og at de i tilstrækkelig grad skal informeres om denne mulighed. Modellen for en børneombudsmandsinstitution kan derfor eksempelvis være en central børneombudsmand med lokale medarbejdere tæt på børnene eller medarbejdere fordelt på forskellige områder, for eksempel socialområdet, uddannelsesområdet, sundhedsområdet m.v. Modellen for en børneombudsmandsinstitution er imidlertid ikke afgørende for forslagsstillerne. Det afgørende er, at den sikrer børn reel adgang til at klage over krænkelser af deres rettigheder og hjælp til afhjælpning af disse krænkelser, jf. kommentarerne fra FN€™s Børnerettighedskomité.

Skriftlig fremsættelse

Jann Sjursen (KD):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om en børneombudsmand.

(Beslutningsforslag nr. B 3).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.