B 23 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om øget offentlighed om efterretningstjenesterne.
Fremsat den 20. oktober 2004 af
Villy Søvndal (SF),
Holger K. Nielsen (SF) og Aage Frandsen (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om øget offentlighed om
efterretningstjenesterne
Folketinget pålægger hermed regeringen
at sikre,
- at efterretningsrapporter i lighed med
amerikansk og britisk praksis kan offentliggøres, og
- at efterretningsofficerer kan stå til
rådighed for høringer, der afholdes af
Folketinget.
Dette skal naturligvis foregå under
skyldig hensyntagen til beskyttelse af
- personfølsomme oplysninger,
- oplysninger, der kunne udgøre en
sikkerhedsrisiko for landet,
- oplysninger, der kunne kompromittere andre
lande eller danske relationer til fremmede magter, og
- andre landes efterretningstjenester.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en uændret
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 194,
folketingsåret 2003-04 (se Folketingstidende 2003-04,
forhandlingerne side 10266 tillæg A og side 8127).
Danmark har en praksis ved sine
efterretningstjenester, der på en række
afgørende områder adskiller sig fra lande, vi normalt
sammenligner os med. Den mest fundamentale forskel er den
lukkethed, der omfatter især Forsvarets Efterretningstjeneste
(FE), hvorimod Politiets Efterretningstjeneste (PET) i de seneste
år har praktiseret en stigende grad af åbenhed, jf.
f.eks. PET€™s årsberetning.
I lande, som Danmark ofte allierer sig med, f.eks.
Storbritannien, Norge og USA, er offentlighedens adgang til
efterretningsrapporter langt større end i Danmark.
I forbindelse med beslutningen om dansk deltagelse
i krigen mod Irak har en tidligere efterretningsofficer
påpeget, at der opstod et groft misforhold mellem de
informationer og meddelelser, den pågældende og hans
kolleger leverede til den danske regering, og den udlægning,
regeringen gav Folketinget og offentligheden.
Det er imidlertid efter forslagsstillernes
vurdering helt afgørende, at f.eks. trusselsvurderinger, der
ikke kompromitterer personer, relationen til andre lande eller
andre landes efterretningsvæsen, indgår åbent i
beslutningsgrundlaget for Folketinget og kommer til kendskab for
offentligheden.
Forslagsstillerne ønsker derfor en sikring
af større offentlighed om efterretningsvæsenets
arbejde. Allerede før og under Irakkrigen trådte en
række amerikanske og britiske efterretningsfolk frem og
kritiserede deres respektive regeringer for at overdrive eller
manipulere med efterretningsvæsenernes oplysninger. Disse
oplysninger har siden været genstand for betydelig interesse
i offentligheden.
Forslagsstillerne finder det af afgørende
demokratisk betydning, at efterretningsvæsenets oplysninger
under hensyntagen til de ovenfor nævnte undtagelser rent
faktisk indgår som grundlag for beslutningerne i regering og
Folketing og kan komme til offentlighedens kendskab.
Forslagsstillerne finder det særdeles
bekymrende, at en henvisning til »åbne kilder«,
som tilfældet har været i forbindelse med Irakkrigen,
de facto kommer til at tjene som et værn mod adgang til
relevante trusselsvurderinger og efterretningsrapporter i
almindelighed.
Relevansen af et velfungerende
efterretningsvæsen har næppe været større,
end tilfældet er i disse år, hvor trusselsbilledet har
ændret sig fra kold krig til terror. Til gengæld er
eksistensen af et efterretningsvæsen ganske
overflødigt, hvis efterretningstjenesternes arbejde og
vurderinger ikke indgår i beslutningsgrundlaget for noget
så vigtigt som krig.
Forslagsstillerne finder på den baggrund, at
en højere grad af åbenhed i realiteten vil styrke
efterretningsvæsenet.
Det er også forslagsstillernes opfattelse,
at efterretningsofficerer i lighed med andre offentligt ansatte
skal have pligt til at sige fra over for ulovligheder. Endelig er
det forslagsstillernes opfattelse, at efterretningsofficererne skal
have en meddeleret, der svarer til den, som er foreslået i
beslutningsforslag nr. B 39 om meddeleret for offentligt ansatte,
hvis der forekommer uredelighed eller åbenbart misbrug af
efterretningsinformationer. Forslagsstillerne henviser til
beslutningsforslag nr. B 39 og debatten herom i Folketinget
(Folketingstidende 2003-04, forhandlingerne side 5144 og
tillæg A side 2272 og 2277).
Skriftlig fremsættelse
Villy Søvndal (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
øget offentlighed om efterretningstjenesterne.
(Beslutningsforslag nr. B 23).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.