B 16 Forslag til folketingsbeslutning om gratis skole- og institutionsmad til alle børn.

Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2004-05 (1. samling)
Status: Bortfaldet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 19-10-2004

Fremsat: 19-10-2004

Beslutningsforslag som fremsat

20041_b16_som_fremsat (html)

B 16 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om gratis skole- og institutionsmad til alle børn.

Fremsat den 19. oktober 2004 af Villy Søvndal (SF), Anne Baastrup (SF), Aage Frandsen (SF), Holger K. Nielsen (SF) og Kamal Qureshi (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om gratis skole- og institutionsmad til alle børn

 

Med det formål at bidrage til at grundlægge gode madvaner i barndommen, forbedre børns ernæringstilstand samt forbedre indlæringen hos folkeskolens elever opfordrer Folketinget regeringen til at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige ændringer i administrative forskrifter, hvorefter kommunerne skal tilbyde alle børn i daginstitutioner, dagpleje og folkeskoler et sundt og så vidt muligt økologisk dagligt frokostmåltid samt fremsætte forslag til finansiering heraf.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 141 fra folketingsåret 2003-04, Folketingstidende Tillæg A side 6352 og 6354, Tillæg B side 1664 og Folketingets forhandlinger side 8614 og 11469.

Regeringen er bekymret over, at folkeskolens elever ikke lærer nok. Det er der også grund til, ikke mindst når man kigger på skoler i socialt belastede områder. Men regeringens svar i form af flere timer er fantasiløst og måske også virkningsløst. Socialistisk Folkeparti tror meget mere på bedre timer.

En af forudsætningerne for bedre timer er, at eleverne fungerer godt. Og et vigtigt element er, at eleverne spiser rigtigt. Mange elever får ikke spist noget i løbet af dagen. Det nedsætter indlæringsevnen, og det gør dem i øvrigt også ukoncentrerede og rastløse, hvorefter uroen i klasseværelset bliver større. Andre elever har fyldt deres maver med wienerbrød og cola. Denne usunde kost betyder, at eleverne i et godt stykke tid er mere optaget af fordøjelse, så hjernen har svært ved at fungere. Ingen eller dårlig kost er en trussel mod indlæringen.

Men hvad er der så galt med den »gode gamle« madpakke? Igennem tiderne er tusindvis af madpakker endt i papirkurve, fordi de ikke er særligt indbydende. Stadig færre voksne spiser en madpakke til frokost. De fleste arbejdspladser har en velforsynet kantine, og ellers er der masser af butikker med et stort udbud af lækre sandwich m.v. Det er et velstandsfænomen i ordets bedste forstand, men det er en form for velstand, som de færreste børn har del i. Mange får stadig madpakke med; andre er halvvejs ramt af velstanden. De får penge med i stedet for. Problemet er, at alt for mange af de penge går til cola, wienerbrød og anden underlødig kost.

Dette er med til at grundlægge dårlige madvaner, som vil forfølge børnene resten af livet. Fedtceller dannes i barndommen, så de wienerbrødsspisende børn, der ikke allerede er overvægtige som børn, har større risiko for at blive det senere i livet med alle de problemer og gener, det medfører. Det er på den måde, man grundlægger sygdomme som sukkersyge og hjerte-karsygdomme, som er folkesygdomme i Danmark.

Man kan hæve den moralske pegefinger og sige, at det er forældrenes ansvar. Men fakta er, at det er næsten umuligt for forældrene at kontrollere, hvad børnene spiser i børnehaven eller skolen.

Ved at indføre et tilbud om gratis og sund mad i skolen slår man flere fluer med et smæk:

En bedre indlæring i folkeskolen.

Et bidrag til sunde og gode kostvaner for vores børn.

God mad gør barndommen lidt bedre.

Og man kan tilføje, at de travle børnefamilier bliver lidt mindre travle om morgenen, hvis de slipper for at smøre madpakke til børnene.

Da regeringen trådte til, afskaffedes en masse nævn, råd og puljer, hvorved regeringen sparede penge. Dens spindoktorer skabte det indtryk, at det blot var en masse venstreorienterede smagsdommere, der blev fyret. Men det var f.eks. forsøgspuljen til gratis mad i skoler og institutioner, der røg sig en tur. Det var 50 mio. kr. årligt, som Socialistisk Folkeparti havde været med til at få afsat under den forrige regering. Her var det de små »smagsdommere« i skoler og børnehaver, der blev ramt!

Regeringen ved godt, at den er gal. Derfor har regeringen nu åbnet op for madordninger med forældrebetaling. Det er en skidt ide. Det sætter skel mellem de børn, hvor forældrene vil betale og har råd, og så de andre børn. Og det er som nævnt ikke mindst børnene fra økonomisk trængte familier, der har behov for sund mad.

Århus Kommune byder i dag på gratis mad i børnehaver og vuggestuer. Den ordning har den Venstrestyrede kommune netop lagt op til at få afskaffet €" til fordel for betalingsmad i børnehaver og ingenting i vuggestuer. Venstre ved man hvor man har! I Århus er der i forvejen en skolemadordning, hvor børnene (eller deres forældre) betaler. Det er absolut bedre end ingenting €" som er det tilbud, de fleste folkeskoleelever har €" men betalingen betyder, at kun en mindre del af eleverne deltager i ordningen.

Regeringens linje bryder med principperne om, at folkeskolen skal være gratis, og om, at de økonomisk dårligst stillede skal have gratis børnepasning. Regeringen handler sådan, fordi den sætter skattestoppet over alt andet. Det er meget usikkert, hvad gratis mad vil koste, men størrelsesordenen er 1,5 mia. kr. Det er lidt mindre end det, som et års skattestop koster.

Socialistisk Folkeparti foreslår, at kommunerne får disse penge over bloktilskuddet mod, at de forpligter sig til at tilbyde alle børn i pasningstilbud eller folkeskole et gratis dagligt måltid. Ordningen skal indfases i løbet af et par år €" den kræver en del investeringer i køkkener og kantiner; formentlig noget under 1 mia. kr., som kommunerne skal kunne låne til. Disse faciliteter vil til gengæld også kunne bruges på anden vis, f.eks. hvis forældrene eller andre i lokalområdet ønsker at arrangere en ugentlig fællesspisning, fester el. lign.

Skole- og institutionsbestyrelser kan så samtidig passende benytte lejligheden til at lukke slikboder og fjerne sodavandsautomater fra skoler m.v.

Ordningen skal så vidt muligt tilbyde økologisk mad. Nogle madvarer kan være svære at skaffe i økologisk udgave; i andre tilfælde er økologien uforholdsmæssig dyr. Men som hovedregel skal der købes økologisk ind. Dermed vil ordningen også sikre større afsætning for økologiske produkter, som dermed kan bringes ned i pris.

Skriftlig fremsættelse

Villy Søvndal (SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om gratis skole- og institutionsmad til alle børn.

(Beslutningsforslag nr. B 16).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.