B 105 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om forbedring af grundlaget for renovering af kloakker.
Fremsat den 17. december 2004 af Mogens
Nørgård Pedersen (KD),
Bodil Kornbek (KD),
Jann Sjursen (KD) og
Tove Videbæk (KD)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbedring af grundlaget for renovering af
kloakker
Folketinget opfordrer regeringen til snarest at
fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de
nødvendige ændringer i administrative forskrifter med
henblik på at forbedre grundlaget for renovering af
kloakker.
Forbedringerne skal bl.a. omfatte
følgende:
Der skal indføres generelle kriterier,
der sikrer, at kommunernes vurdering af kloakkernes tilstand samt
prioritering af, hvilke kloakker der skal renoveres, sker på
et ensartet grundlag.
Der skal indføres fælles
kvalitetsstandarder, som kommunerne skal opfylde ved renovering af
offentlige kloakker.
Husejere forpligtes til via en ændring af
bygningsreglementet at indføre udluftning af private
kloakker og indføre
højvandslukkere ved bygning af nye huse.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Baggrund
I maj 2004 offentliggjorde Miljøstyrelsen
og Kommunernes Landsforening en rapport om kommunernes
kloakfornyelse. Det fremgår af rapporten, at det samlede
behov for fornyelse af ledninger er 16 pct. i 2002 i forhold til 22
pct. i 1993. Det fremgår dog også af rapporten, at det
er meget usikkert, om fornyelsesbehovet for ledninger reelt er
faldet fra 22 pct. til 16 pct.
En væsentlig årsag til denne
usikkerhed er, at »der ikke findes et objektivt defineret
kriterium for, hvornår en kloakledning har en
»tilfredsstillende tilstand«. Kloakledningers
tilstands- og funktionskrav vil derfor variere fra kommune til
kommune afhængigt af de tekniske, økonomiske og
politiske prioriteringer. Der kan således være
forskelle i den faktiske tilstand af kloakledninger for kommuner,
der i spørgeskemaet har opgivet samme
fornyelsesbehov.« (Undersøgelse af kommunernes
kloakfornyelse, 2004, p. 18).
I forbindelse med et svar på
spørgsmål S 3840 fra folketingsåret 2003-04 fra
Mogens Nørgård Pedersen (KD) har
miljøministeren vedlagt en oversigt over renoveringsbehovet
i de enkelte kommuner.
Oversigten viser, at 17 kommuner vurderer, at
mindst 50 pct. af deres kloaknet har behov for renovering. 39
kommuner vurderer, at de har et renoveringsbehov på 30 pct.
og derover. 81 kommuner har ikke svaret på
spørgsmålet om behovet for kloakrenoveringer.
Beskrivelse af lovgrundlaget
Det fremgår af § 30 i lov om
miljøbeskyttelse, at hvis et spildevandsanlæg ikke
fungerer miljømæssigt forsvarligt, kan amtsrådet
påbyde, at der foretages den nødvendige forbedring
eller fornyelse af anlægget. Det er ikke defineret
nærmere, hvornår et spildevandsanlæg fungerer
miljømæssigt forsvarligt.
Det fremgår desuden af § 32 i lov om
miljøbeskyttelse, at kommunerne skal udarbejde en plan for
bortskaffelse af spildevand, der bl.a. skal indeholde oplysninger
om den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte
fornyelser af disse.
Formålet med
kloaksystemerne
Kloaksystemerne skal tjene til sikring af
følgende formål:
- At overløb til recipienterne mindskes mest
muligt, således at miljøtilstanden af vandløb,
søer og kystvande samt badevandskvaliteten sikres.
- At der ikke sker indsivning af uvedkommende
vand.
- At der ikke sker udsivning af urenset spildevand
til grundvandet.
- At der er en generelt tilfredsstillende
miljømæssig tilstand af kloaksystemet, så
levebetingelserne for rotter mindskes.
- At de værdier, som kloaknettet
repræsenterer, ikke forringes.
Bemærkninger til forslagets
enkelte bestemmelser
Ad 1. Generelle kriterier for,
hvornår en kloak har behov for renovering
Der skal indføres kriterier, som sikrer, at
kommunernes vurdering af tilstanden af deres kloakker og
prioritering af, hvilke kloakker der skal renoveres, sker på
et ensartet grundlag.
Prioriteringen af, hvilke kloakker der skal
renoveres, skal ske under hensyntagen til, at kloaksystemet tjener
sit formål.
Kommunernes prioritering skal endvidere tage
udgangspunkt i det serviceniveau, den værdifastholdelse og
den miljømæssige tilstand, som kommunerne
ønsker. Kommunernes prioritering skal desuden tage
udgangspunkt i de miljømæssige mindstekrav, der
opstilles €" f.eks. med hensyn til overløb fra
kloakkerne. Der opstilles f.eks. krav til overløb til
recipienter på et ensartet grundlag.
Det foreslås, at arbejdet med at
fastsætte, hvilke kriterier der skal indføres, skal
ske på baggrund af kommunernes erfaringer på
området, og at der på baggrund heraf i statsligt regi
bliver udarbejdet fælles kriterier for, hvornår
offentlige kloakker skal renoveres.
Det foreslås, at de private kloakker ikke
omfattes af dette element i beslutningsforslaget, eftersom det vil
være besværligt for kommunerne at sikre en
tilfredsstillende tilstand af de private kloakker. For at kommunens
miljøkontrol kan få adgang til at undersøge
private kloakker, kræves, at det kan sandsynliggøres,
at den miljømæssige tilstand ikke er
tilfredsstillende.
Forslaget om at indføre generelle kriterier
for renovering af kloakker ventes ikke at føre til
merudgifter for kommunerne eller staten, idet forslaget ikke
pålægger kommunerne nye krav vedrørende
gennemførelse af kloakrenoveringer, men forslaget skal
sikre, at kommunernes vurdering af deres kloakker og prioritering
af renovering sker på et ensartet grundlag.
Ad 2. Indførelse af
fælles kvalitetsstandarder ved kloakrenovering
Når kommunerne renoverer deres kloakker, er
det vigtigt, at renoveringen foregår på en måde,
der sikrer den længste levetid for kloakkerne. DANVA (Dansk
Vand- og Spildevandsforening) nævner, at man ved en merpris
på omkring 5 pct. kan sikre en levetidsforlængelse af
en kloak på 100 pct. fra omkring 50 år til omkring 100
år. En levetidsforlængelse af kloakinvesteringerne vil
kunne nedbringe de årlige udgifter til fremtidige
renoveringer betragteligt.
Hvis kloaknettet i en given by har en værdi
på 2 mia. kr., vil det ved en levetid på kloaknettet
på 50 år kræve en årlig opsparing til nye
renoveringer på 40 mio. kr. Hvis levetiden forlænges
til 100 år, vil den nødvendige opsparing til fremtidig
renovering falde til 20 mio. kr. I beregningerne ses der bort fra
forrentning af investeringen.
Forslaget om at indføre fælles
kvalitetsstandarder, der skal opfyldes ved renovering af offentlige
kloakker, vil føre til merudgifter for kommunerne, og staten
vil derfor skulle kompensere kommunerne for merudgifterne ved
forslaget i henhold til Det Udvidede Totalbalanceprincip. Det
fremgår af undersøgelsen af kommunernes kloakfornyelse
fra 2004, at kommunerne forventer en gennemsnitlig investering i
det offentlige kloaksystem fra 2003-2008 på 2,8 mia. kr. om
året. Hvis ingen kommuner i forvejen renoverer, så der
sikres en levetidsforlængelse, vil forslaget koste staten 140
mio. kr. årligt.
Ad 3. Pligt til at indføre
udluftning af private kloakker og højvandslukkere ved
bygning af nye huse.
Det er hensigten, at pligten til at indføre
udluftning af private kloakker og højvandslukkere
indføjes i bygningsreglementet. Disse tiltag har en positiv
effekt på det offentlige kloaksystem.
Forslaget om at forpligte husejere til via en
ændring af bygningsreglementet at indføre udluftning
af private kloakker og indføre højvandslukkere ved
bygning af nye huse vil føre til begrænsede
merudgifter for husejerne, der kun vil have marginal betydning i
forhold til den samlede pris for et hus. Forslaget vil hverken
få konsekvenser for statens eller kommunernes
økonomi.
Skriftlig fremsættelse
Mogens Nørgård Pedersen
(KD):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
forbedring af grundlaget for renovering af kloakker.
(Beslutningsforslag nr. B 105).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.