I forlængelse af ministerens svar på spørgsmål S 5622 fra samlingen 2003-4 af Pernille Rosenkrantz-Theil anmodes skatteministeren om at oplyse følgende:
- Kan ministeren oplyse, hvorledes de erstatninger, der er ydet af rådgivere er behandlet skattemæssigt. Har rådgiverne skattemæssigt fradrag for erstatningerne og procesrenterne, hvis de betales direkte af rådgiverne uden forsikringsmæssig dækning, og hvordan behandles erstatningerne, når der er ydet erstatning til rådgiverne fra deres rådgiveransvarsforsikring?
- Kan ministeren oplyse, hvorledes de erstatninger, der er ydet af banker o.l. er behandlet skattemæssigt? Har de pågældende banker skattemæssigt fradrag for de pågældende erstatninger og procesrenter?
- Er det i alle verserende sager pålagt selskabssælgerne m.v. at erstatte statens sagsomkostninger, således at dette har dækket de samlede sagsomkostninger, eller har staten selvstændigt haft udgifter til advokathjælp, herunder kammeradvokaten, betaling af retsafgifter m.v.? I sidstnævnte tilfælde bedes oplyst statens samlede udgifter.
- Hvilke samlede udgifter har staten haft i tabte erstatningssager m.v. (udgifter til egen advokat og betaling af sagsomkostninger til modparten(erne))?
Dato: 14-10-2004
Status: Endeligt besvaret