Skatteministeriet J.nr. 99/04-577 - 01893 Den Spørgsmål 53 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 53 af 14. oktober 2004. Kristian Jensen /Else Veggerby

Spørgsmål 53: I forlængelse af mi  nisterens svar på spørgsmål S 5622 fra samlingen 2003   -4 af Pernille Rosenkrantz - Theil anmodes skatteministeren om at oplyse følgende: Kan ministeren oplyse, hvorledes de erstatninger, der er ydet af rådgiv e- re er behandlet skattemæssigt. Har rådgiverne ska   ttemæssigt fradrag for erstatningerne og procesrenterne, hvis de betales direkte af rådgiverne uden forsikringsmæssig dækning, og hvordan behandles erstatninge rne, når der er ydet erstatning til rådgiverne fra deres rådgiveransvarsforsi   k- ring? Kan ministeren oplyse, hvorledes de erstatninger, der er ydet af banker o.l. er behandlet skattemæssigt? Har de pågældende banker skattemæ s- sigt fradrag for de pågældende erstatninger og procesrenter? Er det i alle verserende sager pålagt selskabssælgerne m.v. at erstat   te sta- tens sagsomkostninger, således at dette har dækket de samlede sagso   m- kostninger, eller har staten selvstændigt haft udgifter til advokathjælp, herunder kammeradvokaten, betaling af retsafgifter m.v.? I sidstnævnte tilfælde bedes oplyst statens samlede   u d    gifter. Hvilke samlede udgifter har staten haft i tabte erstatningssager m.v. (ud- gifter til egen advokat og betaling af sagsomkostninger til modpar- ten(erne))? Svar: Landsskatteretten har i 3 kendelser nægtet rådgivere skattemæssigt fradrag for betalte erstatninger. Landsskatteretten har således i kendelse af 31. januar 2003 (geng ivet i SKM2003.111.LSR og TfS 2003.312) nægtet et advokataktieselskab fradrag for erstatningsbetaling i forbindelse med selskabstømning. Landsskatterettens afg ø- relse blev begrundet som fø lger: ”Landsskatteretten  finder  på  denne  baggrund,  at  salget  af overskudsselskabet, der førte til selskabstømningen, ikke har karakter af en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Re t- ten  finder  endvidere,  at  den  erstatning,  selskabet  har  betalt som følge af rådgivningen i forbindelse med salget af ove  r- skudsselskabet,  må  anses  for  at  falde  uden  for  de  naturlige rammer af advokatvirksomheden. Der er herved henset til, at den frivillige betaling af erstatningen, som ifølge repræse   n- tanten er en konsekvens af retspraksis på området, må bet    y- de, at selskabet vurderede, at det som i TfS 1999.897, havde tilsidesat  skattevæsenets  interesser.  Den  betalte  erstatning kan  således  ikke  anses  for  omfattet  af  fradragsretten  e fter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.” TfS 1999.897 er den principielle højest eretsdom i den såkaldte ”Thrane  -sag”, hvor Højesteret fastlagde retningslinierne for deli ngen af erstatningsansvaret, når

2 flere - sælger, rådgivere og køberbank - er erstatningsansvarlige i anledning af selskabstømning. Advokatselskabets forsikringsselskab havde, bortset fra en selvrisiko på 10 % af ansvarsbeløbet, dækket tabet. Fradraget drejede sig derfor kun om de 10 %, som var omfattet af selvrisikoen. Landsskatteretten fastslog, at det beløb, som adv o- katselskabet havde modtaget fra forsikringsselskabet, var skattefrit. Landsskatterettens afgørelse i sagen er ikke indbragt for domstolene. Landsskatteretten har efterfølgende i 2 kendelser vedrørende det samme revis  i- onsfirma, nægtet revisionsfirmaet f  radrag for erstatning for rådgivning i forbi n- delse med selskabstømning. Begrundelsen er den samme, som for advokatse l- skabet. Landsskatterettens afgørelser er ikke offentliggjort. Revisionsfirmaet har indbragt sagen for Østre Landsret, hvor den verserer i   øj e- blikket. Den daværende skatteminister har i et svar af 15. oktober 1999 på spørgsmål stillet den 12. oktober 1999 af Christen Amby (SF) udtalt: ” Det fremgår af Ligningsvejledningen for erhvervsdrivende 1998 afsnit E.B.3.9, at udgifter til erstatninger kan fradrages i det omfang erstatningsansvaret er pådraget i forbindelse med drift af erhvervsvirksomhed og er udslag af en normal driftsrisiko ved udøvelsen af det pågældende erhverv. Den omstændi  ghed, at erstatningsansvaret er pådraget ved  en strafbar handling, udelukker ikke i sig selv fradragsret. Efter praksis er der dog normalt ikke fradrag for erstatningsbeta- linger i tilfælde, hvor erstatningsansvaret baseres på den e   r- hvervsdrivendes forsætlige eller groft uagtsomme handli  n- ger.           Pengeinstitutternes erstatningsansvar i selskabstømningss a- gerne vil typisk være pådraget som følge af, at de har vidst eller burde vide, at banken har medvirket til overtrædelse af selvfinansieringsforbuddet i aktieselskabslovens § 115, stk. 2, eller den tilsvarende bestemmelse i anpartsselskabsloven. Overtrædelser af selvfinansieringsforbuddet kan straffes e  f- ter aktieselskabslovens § 161, stk. 1, og den tilsvarende be- stemmelse i anpartsselskabsloven. Strafansvaret efter disse bestemmelser omfatter foruden forsæt og grov uagtsomhed også simpelt uag tsomt forhold. Hvis beslutningen om at udbetale selskabets midler til køb e- ren eller en anden fysisk/juridisk person på købersiden er truffet af et pengeinstitut, eller pengeinstituttet har været med til at træffe beslutningen, støttes kravet overfor peng   e- instituttet på reglerne i aktieselskabslovens § 115, stk. 5, om tilbageførelse af beløb, der med urette er hævet i selskabet,

3 jf. lovens § 115, stk. 2. Pligten til tilbagebetaling hviler i di s- se tilfælde   på et objektivt grundlag, d.v.s. at den indtræder selvom pengeinstituttet hverken har handlet forsætligt, groft uagtsomt eller simpelt uagtsomt. Ansvaret efter disse be- stemmelser er ikke strafsanktioneret.                 Pengeinstitutterne er, som det fremgår, ikke på forhånd a    f- skåret fra fradrag for erstatninger i selskabstømmersager. Det vil - også i selskabstømningssagerne   - bero på en ko n- kret vurdering, om erstatningsydelsen er fradragsberetti- get.” Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt tilfælde, hvor Told- og Skattestyrel- sen efter en konkret vurdering har nægtet et pengeinstitut fradrag for ersta  tning i selskabstømningssager. I et par tilfælde er det dog direkte tilkendegivet over for det pågældende peng e- institut, at der ikke er fundet grundlag for at anfægte fradragsretten for disse erstatninger. Heroverfor står imidlertid resultatet i de ovennævnte landsskatteretskende   lser, hvor man ikke har godkendt fradragsret for advokater og revisorer. Det overvejes i øjeblikket, hvilken betydning kendels erne vil have for pengein- stitutternes fradragsret. Told- og Skattestyrelsens udgifter til den erstatningsretlige oprydning efter sel- skabstømningerne kan på nuværende tidspunkt opgøres til følgende beløb: Bruttoomkostninger 174,0 mio. kr. Modtagne bo- og sagsomkostninger   44,3 mio. kr. Nettoomkostninger 129,7 mio. kr. Staten har således ikke fået dækket samtlige omkostninger til den erstatningsre t- lige oprydning efter selskabstømningssagerne. Nettoomkostningerne udgør 5,9 % af det indbetalte erstatnings beløb på 2,2 mia. kr. Ad bruttoomkostninger: Beløbet dækker udgifter, herunder bo   - og sagsomkostninger, til kuratorernes behandling af de tømte selskabers ko nkursboer samt til deres forberedelse og i enkelte tilfælde førelse af erstatningss   ager mod sælger  ne, deres rådgivere og køberbanker. Beløbet dækker endvidere udgifter, herunder rets - og berammel- sesafgifter samt sagsomkostninger, til kammeradvokatens førelse af erstatning s- sager mod samme kategorier af sagsø gte, samt til kammeradvokatens generelle rådgi vning til Told- og Skattestyrelsen i forbindelse med oprydningen efter sel- skabstømningerne. Endelig dækker beløbet de sagsomkostninger, som Skattem i- nisteriet i f.eks. tabte sager er blevet pålagt at betale til de sagsø  gte.

4 Der er ikke for de tabte erstatningssager m.v. specifikt ført statistik over udgifter til kammeradvokaten og sagsomkostninger til modparterne. Oplysninger herom er ikke umiddelbart tilgængelige hverken i Told  - og Skattestyrelsen, hos kam- meradvokaten eller hos kuratorerne. Da det vil kræv  e en omfattende og tidsrø- vende undersøgelse, herunder kræve gennemgang af arkiverede sager, at tilvej   e- bringe et grundlag for besvarelse af spørgsmålet, har Told  - og Skattestyrelsen ikke gjort beløbet op. Ad modtagne bo- og sagsomkostninger: Selskabssælge  rne m.fl. er ikke i alle erstatningssager pålagt at betale bo - og sagsomkostninger, der er medgået til den erstatningsretlige oprydning efter se l- skabstømningssagerne. Det er bl.a. en konsekvens af den foreliggende retspra k- sis. I de såkaldte mellemformssa ger, hvor sælgerne er ansvarlige efter de dagælde n- de aktie- og anpartsselskabsloves objektive bestemmelser, jf. lovenes §§ 115, stk. 5, og 84, stk. 5, tilpligtes sælgerne, ud over at tilbagebetale skatter og se  l- skabsskatterenter, at betale samtlige boomkostninger, herunder salær til ko  n- kursboets kurator. I modsætning hertil er sælgerne i de såkaldte bruttosager ansvarlige efter dansk rets almindelige erstatningsregel. Dette indebærer, at sælgerne alene ti lpligtes at tilbagebetale de tabte skatter, samt eventuelt mora- eller procesrenter i henhold til rentelovens bestemmelser. I disse sager bærer Skatteministeriet derfor o  m- kostningerne til konkursbobehandlingen. Ad nettoomkostninger: Det kan oplyses, at en del af Told- og Skattestyrelsens omkostninger, nemlig til rets- og berammelsesafgift i de erstatningssager, som er anlagt ved domstolene, samt konkursboernes skifteafgift, samtidig er indtægt for statskassen. Nettou  d- giften ovenfor er dog ikke reduceret med denne indtægt, idet der ikke er ført statistik over afgifterne til statskassen, herunder hos kuratorerne i konkursboer- ne. Det skal under henvisning til besvarelsen af spørgsmål S 5622 fra samlingen 2003 - 04 bemærkes, at der fortsat vers  erer ca. 30 retssager, der ikke er afsluttet. Førelsen af disse rets sager, vil, hvis de vindes af Skatteministeriet, føre til yde r- ligere indbetalinger, men vil også føre til yderligere omkostninger for Skattem  i- nisteriet.