Ministerens kommentarer udbedes til henvendelsen af 23. september 2004 fra konfliktmæglere, jf. alm. del - bilag 1184. Ministeren bedes herunder besvare følgende spørgsmål:
a) Kan ministeren bekræfte, at der ikke er løn til forsøgets tovholder, og at der hverken foregår erfaringsopsamling eller koordinering?
b) Kan ministeren bekræfte, at der ikke længere er mulighed for konfliktråd i forsøgsordningen til at behandle sager fra andre politikredse?
c) Ministeren bedes redegøre samlet for status for forsøgsordningen, herunder hvilke ændringer der sket i forsøgsordningen der seneste årstid (bevillinger, personale, antaller af sager, vidensopsamling og evaluering fra forsøget) .
d) Hvordan harmonerer en indskrænkning af forsøgsordningen med ministerens tilkendegivelser under 1. behandling af B 88, 2003-04, hvor ministeren bl.a. oplyste, at forsøgsordningen vil blive videreført, og at forlængelsen i hvert fald giver basis for, at vi får et endnu bedre beslutningsgrundlag?
Dato: 26-10-2004
Status: Endeligt besvaret