Af cirkulærerne nr. 96 og 97 af 27. august 2003 om henholdsvis ændring af cirkulære om landbrugsloven og ændring af cirkulære om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune-, og lokalplanlægningen m.v., fremgår det bl.a. at jordbrugsparceller skal udlægges i umiddelbar tilknytning til eksisterende mindre bebyggelser, og at det skal tilstræbes, at udbygningen tilgodeser principperne om sammenhængende bebyggelse. Vil ministeren i forlængelse heraf oplyse, hvor mange meter, der skal være direkte samskel med, for at principperne om ”sammenhængende bebyggelse” og ”umiddelbar tilknytning til eksisterende mindre bebyggelser” er opretholdt?
Dato: 08-10-2004
Status: Endeligt besvaret