Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Christiansborg 1240 København K J.nr. 3101-X-04-1992 København, den  12. november 2004 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 8. oktober 2004 stillet følgende spørgsmål (FLF alm. del – spørgsmål 4), som omtrykt den 19. oktober 2004: Spørgsmål 4: ”Af cirkulærerne nr. 96 og 97 af 27. august 2003 om henholdsvis ændring af cirkulære om landbrugsloven og ændring af cirkulære om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune-, og lokalplanlægningen m.v., fremgår det bl.a. at jordbrugsparceller skal udlægges i umiddelbar tilknytning til eksisterende mindre bebyggelser, og at det skal tilstræbes, at udbygningen tilgodeser principperne om sammenhængende bebyggelse. Vil ministeren i forlængelse heraf oplyse, hvor mange meter, der skal være direkte samskel med, for at principperne om ”sammenhængende bebyggelse” og ”umiddelbar tilknytning til eksisterende mindre bebyggelser” er opretholdt.” Svar: Som det også fremgår af cirkulærets tekst, angiver det efter sin tekst nogle principper, som skal søges tilgodeset i forbindelse med udlægningen af arealer til jordbrugsparceller ved de mindre bebyggelser. Den konkrete udmøntning heraf vil i sagens natur altid bero på de specifikke geografiske forhold i det enkelte tilfælde. Det er derfor ikke muligt at give et entydigt svar opgjort i meter. Hans Christian Schmidt /Morten Blom Andersen