Forsknings- og udviklingsprojekter på energiområdet samt energibesparelsesinitiativer er højt prioriterede regeringsinitiativer, fremgår det af forslaget til finanslov for 2005. Ministeren bedes derfor i form af et overskueligt og udtømmende notat redegøre for samtlige forsknings- og udviklingsmidler på energiområdet. Herunder de PSO-finaniserede F&U-projekter, Elsparefonden samt ELFOR's aktiviteter m.m. Desuden bedes medtaget oplysninger om energiprojekter og disses finansiering under videnskabsministerens ressort. Tillige bedes der redegjort detaljeret for de nye energiaktiviteter, der skal iværksættes i forbindelse med den nye forskningsfond.
Spørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2003-04, jf. alm. del - bilag 603.
Dato: 14-10-2004
Status: Endeligt besvaret